PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2847 - økofin Bilag 1
Offentligt

1. februar 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2008

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Stabilitets- og konvergensprogrammer

- Rådsudtalelser

KOM-dokument foreligger ikke

side 2

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008

Key Issues Paper

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

De økonomiske instrumenter til opnåelse af energi- og klima-målene

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Bedre regulering

- Udveksling af synspunkter

KOM(2008) 0032

side 19

side 23

side 27

Revisionsrettens årsberetning for 2006

- Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitets-

programmer for Finland, Luxembourg, Nederlande-

ne, Sverige, Italien, Tyskland, Frankrig, Rumænien,

Slovakiet, Storbritannien og Ungarn.

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 12. febru-

ar 2008 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Finland, Luxem-

bourg, Nederlandene, Sverige, Italien, Tyskland, Frankrig, Rumænien, Slovakiet, Storbritanni-

en og Ungarn.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-

lægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de

offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør

endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Stabilitets- og vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt

på balance eller i overskud’, men målsætningen differentieres i lyset af det enkelte

lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen

renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs

desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal på et senere

tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede finanspoliti-

ske holdbarhed på lang sigt).

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede

målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere be-

grænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller

tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker

de offentlige finanser på lang sigt.

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årli-

ge strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.

På rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2008 behandles de opdaterede stabili-

tets- og konvergenssprogrammer for Finland, Luxembourg, Nederlandene, Sveri-

ge, Italien, Tyskland, Frankrig, Rumænien, Slovakiet, Storbritannien og Ungarn.

Indhold

Den økonomiske udvikling i forhold til sidste års stabilitets- og konvergensprogrammer

Den økonomiske udvikling i 2007 tegner generelt til at have været bedre end for-

ventet, når der sammenholdes med landenes stabilitets- og konvergensprogram-

mer fra sidste år. Særligt Luxembourg, Slovakiet, Finland og Tyskland har opjuste-

ret

realvæksten i BNP

med mellem 1 og 2 procentpoint i 2007, men også Nederlan-

dene UK og Italien har oplevet en økonomisk vækst, der var lidt bedre end for-

ventet i 2007. Opjusteringen er dog mest markant for netop 2007, og den aftager

gradvist i løbet af programperioden. Billedet er nogenlunde det samme for udvik-

lingen i landenes

faktiske budgetsaldo.

Dog skiller Sverige og Ungarn sig ud ved at

have opjusteret den faktiske budgetsaldo på trods af en nedjustering af den øko-

nomiske vækst, mens den modsatte situation gør sig gældende for Storbritannien

og Slovakiet.

Lande, der opfylder deres MTO

Den første gruppe består af fire lande, som alle opfylder deres mellemfristede målsætning (MTO)

i år og resten af programperioden. De har alle haft en pæn vækst de seneste år og ventes også at

vokse stabilt i resten af perioden. Væksten i beskæftigelsen er høj, om end den aftager i de kom-

mende år, mens inflationen ligger på et stabilt niveau omkring 2 pct. Landene har overskud på

både den faktiske og strukturelle budgetsaldo i hele perioden, bortset fra Nederlandene i 2007.

Sverige og Finland vurderes at have ’lav risiko’ med hensyn til den langsigtede finanspolitiske

holdbarhed, mens Luxembourg og Nederlandene vurderes at have ’medium risiko’.

Den

økonomiske vækst

aftager i alle landene i løbet af programperioden men fra

relativt høje niveauer. Luxembourg og Finland oplever den største afdæmpning

med et samlet fald i væksten på omkring 2 procentpoint fra hhv. 6,0 og 4,4 pct. af

BNP, mens væksten i Sverige og Nederlandene kun aftager halvt så meget fra hhv.

3,2 og 2,75 pct. af BNP. Nederlandene er det eneste land, hvor væksten ventes at

falde under 2 pct. af BNP, hvilket dog først sker i 2009 og desuden vurderes at

være baseret på forholdsvis forsigtige antagelser. Luxembourg skiller sig ud ved at

have markant højere vækst end de andre lande gennem hele perioden.

Alle landene oplever en aftagende

vækst i beskæftigelsen

på mellem 0,5 og 2,5 pro-

centpoint i løbet af programperioden, dog fra et højt niveau. Luxembourg opret-

holder en stærk vækst på 3,6 pct. i 2010, mens Sverige oplever et fald i beskæfti-

gelsen i 2010 som det eneste land blandt de eksaminerede lande i første runde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er dog tale om begrænset negativ vækst på 0,2 pct. Finland oplever det største

fald i

ledigheden

på 1,1 procentpoint, mens ledigheden i de andre lande samlet falder

omkring et kvart procentpoint i løbet af programperioden. Nederlandene og Sve-

rige skiller sig ud ved først at opleve et fald i ledigheden på omkring et halvt pro-

centpoint i 2008 og derefter en mindre stigning på omkring et kvart procentpoint i

resten af perioden.

Inflationen

ventes at ligge omkring 2 pct. i 2010 for alle landene. Luxembourg og

Finland konvergerer gradvist mod dette niveau, mens Sverige og Nederlandene

oplever en stigning på omkring 1 procentpoint i 2008 som følge af ventede højere

lønstigninger i begge lande.

Output gap

bevæger sig i alle lande omkring nul, dog med tendens til svagt positive

output gaps i programmernes første år.

Alle landene har overskud på den

faktiske budgetsaldo

gennem hele perioden – med

undtagelse af Nederlandene, som oplever et underskud på 0,4 pct. af BNP i 2007,

hvilket er en forværring ift. sidste års stabilitetsprogram, hvor forventningen var et

overskud på 0,2 pct. af BNP. Dette skyldes især lavere end forventet indtægter fra

gasproduktion samt højere end forventet offentlige udgifter. Finland oplever som

eneste land et samlet fald i overskuddet på den offentlige saldo på 1,7 procentpo-

int i perioden, hvilket dog skal ses i lyset af et meget højt niveau på 4,5 pct. af

BNP i 2007. Overskuddet mindskes som følge af den demografiske udvikling

samt implementeringen af planlagte skattelettelser. Det offentlige overskud i Sve-

rige vokser til 3,6 pct. af BNP i 2010, hvilket er det højeste niveau blandt de ek-

saminerede lande i første runde. Alle landene opfylder MTO gennem hele perio-

den.

Den

offentlige gæld

ligger langt under referenceværdien på 60 pct. af BNP i alle lan-

dene. Sverige oplever det største fald i gælden på over 15 procentpoint i løbet af

programperioden, mens Nederlandene og Finland reducerer den offentlige gæld

med omkring 6 pct. af BNP. Luxembourgs gældskvote ligger derimod stabilt om-

kring 7 pct. af BNP, hvilket dog er et markant lavere niveau i forhold til de andre

lande.

Nederlandene oplever som det eneste land en stigning i de

offentlige indtægter

på 1,3

procentpoint i løbet af programperioden. Luxembourg oplever et mindre fald på

0,7 procentpoint i 2008 og derefter et stabilt niveau, mens de offentlige indtægters

andel af BNP i Finland og Sverige gradvist reduceres med 2,1 procentpoint. Sveri-

ge oplever den største reduktion i de

offentlige udgifter

på 2,2 procentpoint i løbet af

programperioden, hvilket dog sker fra et meget højt niveau. I Nederlandene sker

der en begrænset stigning i de offentlige udgifters andel af BNP med i alt 0,2 pro-

centpoint fra 2007 til 2010.

Reformer

Sverige har generelt gennemført og planlagt en række reformer, der skal sikre den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Især en omfattende pensionsreform fra

1998, der reducerer de offentlige pensionsudgifter, er betydningsfuld, da pensi-

onsudgifternes andel af BNP dermed ventes at være relativt stabil på lang sigt.

Dette bevirker, at Sverige er det eneste land i gruppen, hvor den langsigtede effekt

af den aldrende befolkning på de offentlige finanser er lavere end EU-

gennemsnittet. Finland

har

dog

ligeledes løbende

implemente-

ret pensionsreformer, senest i 2005, hvilket modvirker effekten af aldringen af

befolkningen og sikrer lav risiko for den finanspolitiske holdbarhed i Finland.

Både Finland, Nederlandene og Sverige har løbende implementeret reformer med

henblik på at øge incitamentet til at arbejde. Alle landene har sænket el-

ler planlægger at sænke skatten på arbejde, hvilket også er den primære bagvedlig-

gende årsag for risikoen for procyklisk finanspolitik i 2008 (2009 for Nederlande-

ne), hvis der fortsat er højkonjunktur. Sverige og Nederlandene planlægger og har

iværksat flere initiativer med henblik på at øge arbejdsudbuddet, mens den finske

regering endnu ikke har præciseret, hvilke initiativer en reformpakke vil indeholde.

I både Sverige og Nederlandene er der igangsat reformer af arbejdsløshedsunder-

støttelsen og tiltag til at forbedre integrationen af unge og ældre på arbejdsmarke-

det. Nederlandene sænker desuden støtten til studerende under 27 år, mens Sveri-

ge øger muligheden for reintegrere langtidssygemeldte på arbejdsmarkedet.

Alle landene har implementeret initiativer til effektivisering af den offentlige sek-

tor. Luxembourg har indført forbedrede rammer for budgetplanlægning, og Fin-

land har igangsat initiativer til at øge produktiviteten i staten og kommunerne.

På grund af høje ventede stigninger i pensionsudbetalinger er Luxembourg et af

de lande i EU, der ventes at blive ramt hårdest af stigninger i aldersrelaterede of-

fentlige udgifter. Selv med en meget lav gældskvote ventes Luxembourgs pensi-

onsreserver ifølge Kommissionens beregninger at blive tømt i 2035, hvorfor det

er ekstra vigtigt at gennemføre pensionsreformer. Der er dog ingen konkrete initi-

ativer på bordet. En arbejdsgruppe blev etableret i april 2006 og har mødtes før-

ste gang i november 2007.

Lande, der opfylder deres MTO i løbet af programperioden

Den anden gruppe består af Tyskland og Italien, som først opfylder deres MTO i slutningen af

programperioden. Begge lande oplever en forværring af den økonomiske vækst, en forbedring af

den offentlige og strukturelle saldo, samt en reduktion af den offentlige gæld. Både Tyskland og

Italien vurderes at have ’medium risiko’ med hensyn til den langsigtede finanspolitiske holdbar-

hed.

Tysklands

økonomiske vækst

aftager omkring et halvt procentpoint de første to år

og ligger derefter stabilt på 1,5 pct. i resten af programperioden, mens Italien op-

lever et fald på omkring et halvt procentpoint fra 1,9 pct. i 2007 til 1,5 pct. i 2008

og dernæst vokser 0,1 procentpoint årligt i resten af perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Italien oplever en meget stabil

vækst i beskæftigelsen

på omkring 0,8 pct. i løbet af

programperioden, mens væksten i Tyskland aftager fra 1,7 pct. i 2007 til 0,25 pct. i

2009 og ligger stabilt på dette niveau resten af perioden. Begge lande oplever et

gradvist fald i

ledigheden

på omkring 1 procentpoint.

Italiens

inflation

ligger på et stabilt niveau omkring 2 pct. i hele programperioden.

Tyskland har ikke oplyst tal for inflationen i stabilitetsprogrammet, men ifølge

Kommissionens seneste efterårsprognose aftager inflationen gradvist fra 2,2 pct. i

2007 til 2,0 pct. i 2008 og 1,8 pct. i 2009.

Italien har et konstant

output gap

gennem hele perioden, mens Tyskland oplever en

forbedring på 0,4 procentpoint det første år og dernæst en gradvist forværring i

resten af perioden.

Den

offentlige saldo

i Italien forbedres i løbet af hele programperioden med i alt 2,4

procentpoint og forventes således at være i balance i 2011. Tysklands offentlige

saldo svinger omkring balance og udviser et overskud på 0,5 pct. af BNP i 2010

og 2011. Italiens

strukturelle saldo

forbedres fra et underskud på 2,2 pct. af BNP i

2007 til et overskud på 0,2 pct. af BNP i 2011, således at MTO overholdes til sidst

i programperioden. Den strukturelle saldo i Tyskland forbedres gradvist fra 2008

med i alt 1,0 procentpoint og udviser således et overskud på 0,7 pct. af BNP i

2011.

Den

offentlige gæld

i Tyskland forbedres gradvist i løbet af programperioden og er

under referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2010 og 2011. Italiens offentlige gæld

reduceres med knap 10 procentpoint i løbet af perioden, men er fortsat på et me-

get højt niveau på 95,1 pct. af BNP i 2011.

offentlige indtægter

falder i begge lande i løbet af programperioden. Italien ople-

ver dog kun et fald på i alt 0,5 procentpoint, mens Tyskland oplever et gennem-

snitligt årligt fald i perioden på 0,5 procentpoint. De

offentlige udgifter

falder med 1,6

pct. og 2,5 pct. af BNP i hhv. Italien og Tyskland, således at forholdet mellem

offentlige indtægter og udgifter forbedres i begge lande.

Reformer

Tyskland har i de senere år igangsat en lang række strukturelle reformer med hen-

blik på forbedring af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, herunder især

reformer på pensions- og sundhedsområdet.

Tyskland implementerede i 2007 en omfattende reform af det offentlige

sundheds-

system

for at øge effektiviteten og konkurrencen blandt udbydere af sundhedsfor-

sikringer. Formålet er bl.a. at reducere omkostningerne ved det offentlige sund-

hedssystem. På

pensionsområdet

har man vedtaget at øge pensionsalderen gradvist

fra 65 år til 67 år over perioden 2012 og 2029, hvilket ventes at øge arbejdsud-

buddet på længere sigt samt lægge en dæmper på de forventede stigninger i de

offentlige pensionsudgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere har man i Tyskland i 2008 implementeret en række reformer af

skattesy-

stemet

med henblik på at forbedre den tyske konkurrenceevne, undgå international

skattetænkning samt sikre et stabilt fremadrettet provenu fra selskabsbeskatnin-

gen.

Italien har ifølge det seneste stabilitetsprogram igangsat en række tiltag til at dæm-

pe væksten i de offentlige udgifter og til forbedring af omkostningseffektiviteten i

den offentlige sektor. Initiativerne består bl.a. i implementering af mere regelbase-

rede budgetprocedurer samt opsættelse af klart definerede mål og sanktionsmulig-

heder over for lokale myndigheder. Programmet redegør dog ikke for fremskrid-

tene vedrørende implementeringen af initiativerne.

De samlede langsigtede effekter på de offentlige finanser af en aldrende befolk-

ning er lavere for Italien end EU-gennemsnittet. Dette baseres imidlertid på, at de

pensionsreformer, som allerede er vedtaget, men som endnu ikke er implemente-

ret, implementeres fuldt ud, herunder at de periodiske justeringer af pensionsret-

tighederne i forhold til den forventede levetid gennemføres som planlagt. Den

planlagte justering i 2005 er endnu ikke blevet gennemført.

Lande, der ikke opfylder deres MTO

Den tredje gruppe består af lande, som ikke på noget tidspunkt opfylder deres MTO. Frankrig,

Storbritannien og Slovakiet vurderes at have ’medium risiko’ med hensyn til den langsigtede

finanspolitiske holdbarhed, mens Ungarn vurderes at have ’høj risiko’. Rumæniens langsigtede

holdbarhed vurderes ikke på grund af et mangelfuldt grundlag.

Der er markant forskel på landene

økonomiske vækst,

målt på både niveau og æn-

dring i løbet af programperioden. Ungarn oplever en stigning i væksten de første

to år på hhv. 1,1 pct. og 1,2 pct. af BNP fra et niveau på 1,7 pct. i 2007, mens

Slovakiet derimod oplever et fald i væksten på hhv. 2,0 pct., 1,0 pct. og 0,8 pct. de

første tre år, dog fra et meget højt niveau på 8,8 pct. UK og Rumænien har et

mere stabilt forløb, men de oplever dog begge et mindre fald i væksten på hhv. 0,5

pct. og 0,3 pct. af BNP i løbet af perioden fra et niveau på hhv. 3,0 og 6,1 pct.

Frankrig, Rumænien og Slovakiet oplever en aftagende

vækst i beskæftigelsen

i løbet

af programperioden, mens Storbritannien og Ungarn oplever en øget vækst, såle-

des at landenes vækst i beskæftigelsen konvergerer til mellem 0,6 pct. og 0,8 pct.

Alle landene oplever et fald i

ledigheden

i løbet af programperioden med undtagelse

af Storbritannien, hvor niveauet ifølge Kommissionens seneste efterårsprognose

ventes at være 5,3 pct. i både 2007 og 2009. Ledigheden falder med 1,7 procent-

point frem til 2010 i Slovakiet, som dog også har det højeste niveau på 11,0 pct. i

2007.

Inflationen

er stærkt aftagende for Ungarn, særligt i 2007/08 og 2008/09, hvor in-

flationen reduceres fra 7,9 pct. til 3,0 pct. UK holder et stabilt inflationsniveau på

2,0 pct. fra 2008 og frem efter et mindre fald i 2007/08. Rumænien oplever i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2007/08 en stigning i inflationen, som derefter aftager de følgende to år, mens

Slovakiets inflation er stigende i hele programperioden.

Ungarn og Frankrig oplever en samlet forbedring i

output gap

i løbet af programpe-

rioden på hhv. 1,0 og 0,5 procentpoint, mens de øvrige lande oplever en forvær-

ring i tilsvarende omfang.

Landene har alle underskud på den

offentlige saldo

gennem hele programperioden,

men landene mindsker samtidig underskuddet fra 2007 til 2010. Ungarn er dog

det eneste land, hvor underskuddet overstiger referenceværdien på 3 pct. af BNP

(dette rettes ifølge landets konvergensrapport op i 2010 og 2011). Alle landene har

ligeledes underskud på den

strukturelle saldo

gennem hele programperioden, men de

reducerer samtidig deres underskud. Ingen af landene overholder deres

MTO.

Ungarn og Frankrig overholder ikke referenceværdien på 60 pct. af BNP for den

offentlige gæld.

Referenceværdien overskrides gennem hele programperioden, men

der er dog kun tale om en begrænset overskridelse.

Udviklingen i de

offentlige indtægter

udviser ikke nogen særlige fælles træk. Frankrig,

Slovakiet og Ungarn oplever et fald i de offentlige indtægter på mellem 0,7 og 2,1

procentpoint i løbet af programperioden, mens Storbritannien og Rumænien op-

lever en stigning på hhv. 0,7 og 3,4 procentpoint i perioden. Særligt udviklingen i

Rumænien er bemærkelsesværdig, da stigningen er den klart største blandt de 11

lande, som eksamineres i første runde. Stigningen i Rumænien skiller sig yderligere

ud, når den sammenholdes med niveauet i 2006 på 33,2 pct. af BNP. Fra 2006 til

2010 øges de offentlige indtægter i Rumænien således med 7,6 pct. af BNP. De

offentlige udgifter

i Rumænien øges med omkring 3 procentpoint i løbet programpe-

rioden, mens de andre lande alle oplever fald. Ungarn skiller sig ud i denne sam-

menhæng med et fald i de offentlige udgifters andel af BNP på 6,1 procentpoint i

perioden - fra 50,3 pct. i 2007 til 44,2 pct. i 2011.

Reformer

Alle landene har gennemført reformer eller tiltag på

pensionsområdet

med henblik på

at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed, herunder indført en række

økonomiske incitamenter til at holde medarbejdere længere på arbejdsmarkedet

samt lovgivet om højere pensionsalder. I Rumænien og Slovakiet er det besluttet

at øge bidragsperioden for at være berettiget til at gå på pension fra minimum 10

til 15 år, og i Rumænien gælder bidragsperioden på 15 år fra 2014. I Frankrig drøf-

tes det at øge bidragsperioden for at være berettiget til fuld pension fra 37,5 år til

40 år for bestemte arbejdsgrupper, hvorimod der i 2007 blev implementeret et

højere socialt bidrag ved tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Slovakiet og

Ungarn har også vedtaget strammere betingelser for tidlig tilbagetrækning.

Rumænien har vedtaget at øge den lovpligtige pensionsalder til 60 år for kvinder

og 65 år for mænd i 2014, mens det i Storbritannien i 2007 blev vedtaget gradvist

at øge den statslige pensionsalder med ét år for hvert årti, dog først begyndende i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2024. Indekseringen af pensionsydelser i Storbritannien ændres fra priser til løn-

ninger, hvilket har en negativ effekt på holdbarheden. På pensionsområdet blev

der i Ungarn i november 2006 vedtaget en række modifikationer, der bl.a. indebæ-

rer en lavere pension i de første år. Der blev i juni 2007 desuden vedtaget en re-

form af invalidepensionen, herunder med henblik på at tilskynde til en tilbageven-

den til arbejdsmarkedet.

På

sundhedsområdet

er der ikke gennemført reformer i samme omfang som på pen-

sionsområdet. I Rumænien er der gennemført reformer med henblik på at forbed-

re kvaliteten og effektiviteten af sundhedsydelserne, men konvergensprogrammet

redegør ikke for de budgetmæssige aspekter heraf. I Ungarn blev der i december

2006 vedtaget en række lovforslag, der bl.a. omlægger udbuddet af en række ydel-

ser til et forsikringsbaseret grundlag pr. 1. januar 2008, og i februar 2007 blev der

indført afgift for lægebesøg på mellem 1,2 og 4 euro.

I Frankrig lanceredes i juli 2007 en

skattereform,

der bl.a. sænker skatten på en ræk-

ke områder og desuden helt fjerner skat på f.eks. overarbejde og indkomstskat for

studerende, mens det på

arbejdsmarkedsområdet

bl.a. drøftes at revurdere ansættel-

seskontrakter og sikkerhedssystemet for arbejdsløshed samt aktivering af personer

på overførselsindkomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Offentlige indtægter (pct. af BNP)

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

52,6

50,8

45,6

39,7

33,2

46,7

33,5

38,5

57,5

43,8

42,6

2007

51,9

50,7

46,2

38,5

37,4

45,9

33,2

38,5

56,3

44,0

44,1

2008

51,0

50,4

46,3

37,8

39,8

46,9

33,0

38,7

55,5

43,0

44,2

2009

50,6

50,1

45,9

37,9

39,9

46,9

31,8

38,9

54,9

43,0

43,3

2010

49,8

50,0

45,8

37,8

40,8

47,2

31,8

39,1

54,6

42,5

42,4

2011

49,6

50,0

45,7

n.a.

39,2

n.a.

42,0

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Frankrig, hvor tal fra

2006 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

Tabel 2

Offentlige udgifter, inklusive renter (pct. af BNP)

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

48,7

53,4

50,1

39,0

35,0

46,1

37,2

41,2

55,0

45,4

51,8

2007

47,4

53,2

48,6

37,5

40,3

46,3

35,7

41,5

53,3

44,0

50,3

2008

47,3

52,6

48,5

36,9

42,7

46,4

35,3

41,6

52,6

43,5

48,2

2009

47,0

51,9

47,9

36,9

42,8

46,3

33,7

41,3

51,8

43,0

46,5

2010

47,0

51,2

47,3

36,6

43,2

46,5

32,6

41,2

51,1

42,0

45,1

2011

47,2

50,6

47,0

n.a.

41,0

n.a.

41,5

44,2

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Frankrig, hvor tal fra

2006 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Faktisk budgetsaldo (pct. af BNP)

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

3,8

-2,5

-4,4

0,7

-1,9

0,6

-3,7

-2,6

2,5

-1,6

-9,2

2007

4,5

-2,4

1,0

-2,9

-0,4

-2,5

-3,0

3,0

0,0

-6,2

2008

3,7

-2,3

-2,2

0,8

-2,9

0,5

-2,3

-2,9

2,8

-0,5

-4,0

2009

3,6

-1,7

-1,5

1,0

-2,9

0,6

-1,8

-2,4

3,1

0,0

-3,2

2010

2,8

-1,2

-0,7

1,2

-2,4

0,7

-0,8

-2,1

3,6

0,5

-2,7

2011

2,4

-0,6

0,0

n.a.

-1,8

n.a.

0,5

-2,2

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Frankrig, hvor tal fra

2006 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

Tabel 4

Offentlig gæld (pct. af BNP)

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

39,2

64,2

106,8

6,6

12,4

47,9

30,4

43,4

47,0

67,5

65,6

2007

35,3

64,2

105,0

6,9

11,9

46,8

30,6

43,9

39,7

65,0

65,4

2008

32,8

64,0

103,5

7,1

13,6

45,0

30,8

44,8

34,8

63,0

65,8

2009

30,4

63,2

101,5

7,2

14,2

43,0

30,5

45,1

29,8

61,5

64,4

2010

29,0

61,9

98,5

7,0

14,9

41,2

29,5

45,3

24,5

59,5

63,3

2011

27,9

60,2

95,1

n.a.

45,2

n.a.

57,5

61,8

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Frankrig, hvor tal fra

2006 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Output gap (pct. af BNP)

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

-0,3

-0,5

-1,0

-0,4

2,2

-0,6

-0,5

-0,1

0,6

-0,2

0,8

2007

0,6

-0,8

-0,6

0,5

2,1

0,0

1,8

0,0

0,3

0,7

-0,8

2008

0,7

-0,8

-0,6

0,1

2,1

0,4

2,3

-0,5

0,6

1,1

-1,4

2009

0,5

-0,6

0,2

1,8

0,1

2,1

-0,3

0,5

0,8

-1,0

2010

-0,1

-0,5

-0,6

-0,8

1,1

-0,4

1,4

-0,4

0,3

0,5

-0,4

2011

-0,7

-0,3

-0,6

n.a.

-0,4

n.a.

-0,1

0,2

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Frankrig, hvor tal fra

2006 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

Tabel 6

Konjunkturrenset budgetsaldo (pct. af BNP)*

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

4,0

-2,3

-3,9

0,9

-2,6

1,0

-3,5

-2,5

2,2

-1,5

-9,6

2007

4,2

-2,0

0,7

-3,6

-0,4

-3,0

2,8

-0,3

-5,9

2008

3,3

-1,9

0,8

-3,6

0,3

-3,0

-2,7

2,4

-0,8

-3,4

2009

3,3

-1,4

-1,2

0,9

-3,5

0,5

-2,4

-2,3

2,8

-0,4

-2,7

2010

2,8

-1,0

-0,4

1,5

-2,8

0,9

-1,2

-1,9

3,4

0,0

-2,5

2011

2,8

-0,4

0,2

n.a.

-1,6

n.a.

0,7

-2,3

* Kommissionens beregninger baseret på information i programmerne

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Frankrig, hvor tal fra

2006 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7

Strukturel budgetsaldo (pct. af BNP)*

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

4,0

-2,5

-2,7

0,6

-2,2

1,0

-3,1

-2,5

1,7

-1,5

-8,9

2007

4,2

-2,0

-2,2

0,7

-3,4

-0,4

-3,0

2,4

-0,3

-4,8

2008

3,3

-1,9

-2,0

0,8

-3,4

0,3

-3,1

-2,7

2,1

-0,7

-3,5

2009

3,3

-1,4

-1,3

0,9

-3,4

0,2

-2,4

-2,3

2,8

-0,3

-2,8

2010

2,8

-1,0

-0,5

1,6

-2,7

0,9

-1,2

-1,9

3,4

0,0

-2,5

2011

2,8

-0,4

0,2

n.a.

-1,6

n.a.

0,7

-2,3

* Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Frankrig, hvor tal fra

2006 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

Tabel 8

Real vækst i BNP

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

5,0

2,0

1,9

6,1

7,7

3,0

8,3

3,0

4,2

2,9

3,9

2007

4,4

2 - 2,25

1,9

6,0

6,1

2,75

8,8

3,0

3,2

2,4

1,7

2008

3,3

2 – 2,25

1,5

4,5

6,5

2,5

6,8

2,0

3,2

2,0

2,8

2009

3,0

2,5

1,6

5,0

6,1

1,75

5,8

2,75

2,5

1,5

4,0

2010

2,5

1,7

4,0

5,8

1,75

5,0

2,5

2,2

1,5

4,1

2011

2,1

2,5

1,8

n.a.

2,5

n.a.

4,2

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Frankrig, hvor tal fra

2006 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9

Inflation (HICP)

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

1,6

1,9

2,2

3,0

6,6

1,7

4,3

2,5

1,4

1,8

4,0

2007

2,4

1,4

1,9

2,3

4,8

1,5

1,7

2,25

1,7

2,2

7,9

2008

2,4

1,7

2,0

5,7

2,25

2,3

2,0

2,7

2,0

4,8

2009

2,2

1,6

2,0

2,1

4,0

2,0

2,6

2,0

2,5

1,8

3,0

2010

2,0

1,6

1,8

2,1

3,3

2,0

2,7

2,0

2,1

n.a.

2,9

2011

2,0

1,6

1,9

n.a.

2,0

n.a.

2,8

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Tyskland og Frankrig,

hvor Kommissionens efterårsprognose 2007 benyttes for henholdsvis alle år og 2006)

Tabel 10

Vækst i beskæftigelsen

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

n.a.

2007

1,8

1,1

0,8

4,1

1,5

2,5

2,1

0,5

2,3

1,7

0,1

2008

0,6

1,1

0,7

3,9

1,4

1,25

1,6

0,4

1,2

0,8

0,2

2009

0,4

0,8

3,7

1,1

0,5

1,0

0,6

0,3

0,25

0,6

2010

0,1

0,8

3,6

0,6

0,5

0,8

n.a.

-0,2

0,25

0,6

2011

-0,1

0,8

n.a.

0,25

0,6

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Storbritannien, hvor

Kommissionens efterårsprognose 2007 benyttes)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 11

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

2006

Finland

Frankrig

Italien

Luxembourg

Rumænien

Nederlandene

Slovakiet

Storbritannien

Sverige

Tyskland

Ungarn

n.a.

2007

6,7

8,6

6,0

4,9

7,1

3,25

11,0

5,3

4,4

8,4

7,3

2008

6,3

8,2

5,7

4,7

6,9

2,75

10,1

5,4

4,0

8,0

7,3

2009

5,8

8,1

5,5

4,6

6,8

3,0

9,7

5,3

4,1

7,7

7,2

2010

5,6

n.a.

5,4

4,6

6,6

3,0

9,4

n.a.

4,3

7,5

7,1

2011

5,6

n.a.

5,2

n.a.

7,3

7,1

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Storbritannien og Frank-

rig, hvor Kommissionens efterårsprognose 2007 benyttes)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for

Finland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige, Italien, Tyskland, Frankrig, Rumæ-

nien, Slovakiet, Storbritannien og Ungarn, der bl.a. anbefaler, at:



Nederlandene

forbedrer den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt ved at

sikre konsolidering, som fremlagt i programmet. Hvis den nuværende gun-

stige økonomiske situation fortsætter i 2009 og frem, hvilket ikke fremgår af

programmets forsigtige vækstantagelser, er det vigtigt at sikre stærkere kon-

solidering for at undgå procyklisk finanspolitik.

Luxembourg

forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser på lang sigt ved

at implementere strukturelle reforminitiativer, især på pensionsområdet, i ly-

set af betydelige ventede stigninger i aldersrelaterede udgifter i de kommen-

de årtier.

Der ventes ikke fremsat konkrete anbefalinger til

Sverige.

Udtalelsen ventes

at fremhæve, at Sverige har lav risiko i forbindelse med finanspolitisk hold-

barhed på lang sigt. Planlagte lempelser i 2008 vil muligvis være procykliske,

men reduktionen af det strukturelle overskud skyldes implementering af

strukturelle reformer, der vil øge vækstpotentialet.

Der ventes ikke fremsat konkrete anbefalinger til

Finland.

Udtalelsen ventes

at fremhæve, at Finland fortsat bør begrænse offentlige udgifter for at und-

gå procyklisk finanspolitik i 2008 og for at tilpasse lavere vækstforventnin-

ger og deraf følgende lavere skatteindtægter.

Italien

styrker budgetmålet for 2008 mhp. at sikre en ambitiøs tilpasning; og

efterfølgende stræber efter den planlagte finanspolitiske konsolidering med

tilstrækkelige tiltag til at sikre tilstrækkelige fremskridt mod MTO mhp. at

opfylde dette inden for den nuværende programperiode og dermed accele-

rere tempoet i forhold til afvikling af den offentlige gæld. Italien anbefales

desuden at implementere pensionsreformerne fuldt ud, især de planlagte pe-

riodiske justeringer mhp. at undgå signifikante stigninger i de aldersrelatere-

de udgifter, samt fortsætte bestræbelserne på at forbedre kvaliteten af de of-

fentlige finanser, forstærke gennemsigtigheden af de budgetmæssige proces-

ser, fremsætte flerårige budgetstrategier samt effektivt at implementere me-

kanismer til overvågning af, og kontrol med, de offentlige udgifter. Italien

anbefales desuden at specificere de underliggende tiltag for 2008-2011 til

fortsat nedbringelse af underskuddet på de offentlige finanser.

Tyskland

fortsætter de gode resultater fra 2007 ved at opretholde en streng

udgiftskontrol i linie med programmets mål og benytter ekstraordinære ind-

tægter til offentlig gældsafvikling, samt forbedrer den langsigtede holdbar-

hed af de offentlige finanser ved at fortsætte implementeringen af de ved-

tagne økonomiske reformer og ved at understøtte den opnåede finanspoliti-

ske konsolidering med en styrkelse af de budgetmæssige institutioner – især

via den igangværende reform af det tyske føderale system.

Frankrig

styrker tempoet for konsolideringen og gældsnedbringelsen betyde-

ligt for bl.a. at opnå MTO i 2010, samt effektivt håndhæver eksisterende

udgiftsregler og fortsætter med at udvide omfanget af reglernes dækning.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Frankrig anbefales desuden at gøre fremskridt med de strukturelle reformer

med henblik på at øge den potentielle økonomiske vækst og begrænse de

offentlige udgifter.

Rumænien

styrker tempoet for konsolideringen mod MTO signifikant ved at

sigte efter mere krævende budgetmål i 2008 og de efterfølgende år, samt be-

grænser den forudsete høje stigning i det offentlige forbrug og vurderer

sammensætningen af udgifterne. Rumænien anbefales desuden at tage højde

for og begrænse det inflationære pres gennem en passende offentlig lønpoli-

tik og yderligere strukturelle reformer.

Slovakiet

udnytter de stærke vækstbetingelser til at styrke konsolideringen

mod MTO i 2008 og strengt implementerer den forudsete strukturelle kon-

solidering derefter, eventuelt fulgt op af yderligere foranstaltninger samt

mere bindende mellemfristede udgiftslofter. Slovakiet anbefales desuden at

introducere yderligere strukturelle reformer med henblik på at forbedre ar-

bejdsmarkedet samt være klar til at føre en strammere finanspolitik.

Storbritannien

implementerer de nødvendige foranstaltninger til at forbedre

den budgetmæssige position betydeligt på kort sigt, særligt i 2008/09, samt

styrker den finanspolitiske konsolidering gennem hele perioden.

Ungarn

strengt implementerer budgettet for 2008, tager passende foranstalt-

ninger til at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i

2009 som planlagt, samt anvender uventede indtægter til at nedbringe gæl-

den. Ungarn anbefales desuden at sikre mådehold med udgifterne ved fort-

sat at styrke bl.a. finanspolitiske regler og institutioner, samt forbedre den

langsigtede finanspolitiske holdbarhed ved at gøre passende fremskridt mod

MTO og forsætte med at reformere pensionssystemet.

Hjemmelsgrundlag

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har hjemmel i Traktatens artikel 99.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede

konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2007 for Finland, Luxembourg, Neder-

landene, Sverige, Italien, Tyskland, Frankrig, Rumænien, Slovakiet, Storbritannien

og Ungarn.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form,

der kan opnås enighed om.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og

konvergensprogrammerne for Finland, Luxembourg, Nederlandene, Sverige, Itali-

en, Tyskland, Frankrig, Rumænien, Slovakiet, Storbritannien og Ungarn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Resumé

Key Issues Paper

Key-issues-papiret er ECOFIN’s bidrag til konklusionerne for DER’s forårsmøde den 13.-14.

marts 2008. De grundlæggende budskaber i det reviderede key-issues-papir er ikke ændret i

forhold til det første udkast, der blev drøftet på ECOFIN den 22. januar.

Det fremgår blandt andet: at fokus i næste cyklus i Lissabon-strategien skal være på implemen-

tering af reformer, og de Integrerede Retningslinjer er fortsat valide og bør ikke ændres; at lande

der endnu ikke har nået deres mellemfristede mål (MTO’er) bør styrke underskuds- og gælds-

reduktionen; at det er vigtigt at styrke efficiensen af arrangementer for finansiel stabilitet i over-

ensstemmelse med de besluttede spor; at ØMU’en har spillet en væsentlig rolle i forhold til at

accelerere den økonomiske integration i Europa.

Baggrund

Key-issues-papiret er ECOFIN’s bidrag til konklusionerne for DER’s forårsmøde

den 13.-14. marts 2008. Et første udkast blev drøftet på ECOFIN den 22. januar,

og ECOFIN ventes den 12. februar at drøfte et revideret key-issues-papir.

Indhold

De grundlæggende budskaber i det reviderede key-issues-papir er ikke ændret i

forhold til det første udkast. Papiret er opdelt i 5 afsnit, der overordnet behandler

hver sit emne.

1. Udsigterne for den økonomiske vækst

Væksten i EU vil afdæmpes i 2008 i forhold til 2007. Finansiel turbulens, afmat-

ning i USA og fortsat høje oliepriser øger de nedadgående risici, men væksten i

EU ventes at forblive nær den potentielle vækst. Det er væsentligt, at højere olie-

priser og fødevarepriser ikke fører til generelle anden runde inflationseffekter.

Det er væsentligt at fastholde reformindsatsen, ligesom den aktuelt mere udfor-

drende økonomiske situation understreger væsentligheden af reformdagsordenen

med de Integrerede Retningslinjer.

2. Lissabon-strategien

Der er behov for yderligere reformer, men det er opmuntrende med fremskridte-

ne med implementeringen af strukturelle reformer og det Indre Marked. Det pri-

mære fokus i den næste 2008-10 cyklus i Lissabon-strategien skal fortsat være på

implementering. De Integrerede Retningslinjer er fortsat valide og bør ikke æn-

dres. Det er væsentligt at fastholde momentum og øge reformindsatsen. Landene

bør opdatere deres nationalreformprogrammer (NRP’er) i overensstemmelse med

de Integrerede Retningslinjer og landespecifikke anbefalinger.

Handling på fællesskabsniveau bør understøtte og styrke medlemslandenes tiltag

indenfor de fire hovedprioritetsområder identificeret af DER foråret 2006. Her

synes en række indsatser særligt relevante:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Investeringer i mennesker, viden og innovation er en vigtig prioritet for EU.

Mere effektive investeringer i human kapital og bedre rammebetingelser for

innovation kan lette og bidrage overgangen til en videnbaseret økonomi og

skabe flere og bedre jobs.

Det Indre Marked er væsentlig i forhold til at forbedre levestandarden i

Europa. Det er bl.a. vigtigt med hurtig implementering af servicedirektivet.

Hertil kommer bl.a. at det i forhold til el- og gasmarkeder er vigtigt med

indbyrdes forbindelser og mere effektiv konkurrence, herunder separation

af produktion og distribution samt lige adgang til distributionsnetværk.

Det er vigtigt med markedsbaserede instrumenter så som EU’s kvotehan-

delssystem eller skatter for omkostningseffektivt at transformere Europa til

en bæredygtig og lav CO2, energi-effektiv økonomi. Dette samt fremme af

nye teknologier står centralt i EU’s indsats for at reducere CO2-udslip.

3. Den budgetmæssige situation og Stabilitets- og Vækstpagten

Rådet er fast besluttet på at sikre fuld implementering af Stabilitets- og Vækst-

pagten. I den sammenhæng anføres at:



Medlemslande, der endnu ikke har nået deres mellemfristede mål (MTO’er),

bør styrke underskuds- og gældsreduktionen.



Der bør værnes om langsigtet finanspolitisk holdbarhed.



Der er behov for at styrke kvaliteten af de offentlige finanser ved at øge

efficiens og effektivitet i udgifterne samt favorisere tiltag der fremme pro-

duktivitet, beskæftigelse og innovation.

4. Forbedre efficiensen og stabiliteten i finansielle markeder

Der er behov for at forbedre efficiensen og stabiliteten af det finansielle system.

Den finansielle turbulens understreger vigtigheden af effektive tilsyn samt passen-

de regulering og arrangementer for finansiel stabilitet. Derfor lægges vægt på at:



Styrke efficiensen af arrangementer for finansiel stabilitet i overensstemmel-

se med de besluttede spor, herunder ved bedre samarbejde mellem myndig-

heder i forskellige EU-lande. De underliggende årsager til den finansielle

turbulens bør identificeres. Det er vigtigt bl.a. at forbedre risikohåndtering,

herunder særligt i forhold til likviditet, gennemskuelighed og værdiansættel-

sesstandarder for komplekse finansielle instrumenter, undersøge rating-

bureauers rolle og overveje forbedringer af indskydergarantiordninger.



Styrke regulerings- og tilsynsmæssige rammer blandt andet gennem rammer

for risikobaserede kapitalkrav for forsikrings- og genforsikringsselskaber.



Yderligere integrere den finansielle infrastruktur på tværs af EU bl.a. gen-

nem implementering af Code of Conduct for betalingsclearing og Betalings-

servicedirektivet der skal understøtte et Singe-Euro-Payment-Area (SEPA).



Fjerne barrierer for yderligere udvikling af europæiske markeder for risiko-

kapital.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU)

Det fremgår, at ØMU’en har spillet en væsentlig rolle i forhold til at accelerere

den økonomiske integration i Europa og gøre eurolandene mere modstandsdygti-

ge overfor økonomiske stød. Eurolandene bør fortsat øge tilpasningsdygtigheden

i deres økonomier.

Eurolande, der endnu ikke har nået deres MTO’er, bør sikre en forbedring af de-

res strukturelle balance mindst svarende til 0,5 pct. af BNP om året. Endvidere er

der behov for at øge produktivitet og konkurrence i markederne for varer og tje-

nester, særligt finansielle tjenester. Fortsatte reformer er nødvendige for at sikre at

det kan betale sig at arbejde, øge erhvervsdeltagelsen og incitamentet til at arbejde

samt øge fleksibiliteten på arbejdsmarkederne.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. det første udkast til key-issues-papir blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 18. januar 2008 forud for rådsmødet den 22. januar

2008.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i, at fokus i forhold til Lissabon-strategien skal være implemente-

ring af reformer og at de Integrerede Retningslinjer derfor ikke bør ændres. Regerin-

gen er samtidig enig i, at lande, der endnu ikke har nået MTO’er, bør styrke deres

underskuds- og gældsreduktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter op om EU-arbejdet for bedre processer for finansiel krisehåndte-

ring. Fra dansk side finder man, at der bør skelnes klart mellem igangværende arbej-

der med bedre processer for krisehåndtering og igangværende analyser af behovet

for ændret regulering i lyset af den finansielle turbulens. Først når resultatet af nævn-

te analyser foreligger, kan der tages stilling til om reguleringen eventuelt skal ændres.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til de overordnede budskaber i papiret og til bud-

skaber om Lissabon-strategien, herunder om fortsat fokus på implementering og i

forhold til handling på fællesskabsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

De økonomiske instrumenter til opnåelse af energi-

og klima-målene

Resumé

På baggrund af en rapport fra EPC ventes rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2008 at

vedtage et sæt rådskonklusioner med fokus på omkostningseffektiviteten i valget af policyinstru-

menter i energi- og klimapolitikken.

Baggrund og indhold

ECOFIN anmodede i juni 2007 den økonomiske og politiske komite (EPC) om at

fortsætte sit arbejde vedrørende de økonomiske implikationer ved energi- og kli-

mapolitikken og rapportere tilbage til ECOFIN inden forårstopmødet i Det Eu-

ropæiske Råd. Rapporten er blevet til i en arbejdsgruppe, som har trukket på med-

lemslandenes egne erfaringer samt en lang række bidrag og oplæg fra eksperter.

Rapportens anbefalinger kan resumeres som følger:

1. Styring af omkostningerne



Markedsbaserede instrumenter er oftest de mest omkostningseffektive valg.

Det er imidlertid centralt nøje at overvåge forskellige tiltags samspil for at

undgå unødvendigt høje administrative byrder, reduceret effektivitet og for

store omkostninger. Vedtagelsen i marts 2007 af fire sammenhængende mål

for reduktion af drivhusgasser, energieffektivitet, vedvarende energi og bio-

brændstoffer bør ikke fjerne fokus fra EU's hovedmål om at bekæmpe kli-

maforandringer eller hindre valg af omkostningseffektive instrumenter her-

til.



Kommissionens klima- og energipakke vurderes at koste 70 mia. euro i

2020. Rapporten understreger på den baggrund nødvendigheden af omfat-

tende cost-benefit-analyser og ex-post analyser af anvendte instrumenter.

Alle EU-forslag bør indeholde bindende forpligtelser til rapportering om

fremskridt frem mod 2020-klimamålene, herunder budgetmæssige, økono-

miske (herunder effekt for forbrugerne) og makroøkonomiske konsekven-

ser.



Fordelingsmæssige konsekvenser som følge af, at forbrugerne vil bære en

stor del af omkostningerne betyder, at finansministerier må involveres i ana-

lyser og håndtering heraf.



Det understreges at alle politikker med betydning for skattemæssige indtæg-

ter eller budgetmæssige implikationer kræver involvering af finansministeri-

erne. Af hensyn til subsidiaritetsprincippet og sund offentlig finanspolitik

bør indtægter fra auktionering anvendes efter sunde budgetmæssige prin-

cipper, herunder ikke blive underlagt øremærkning på EU-niveau. Samtidig

understreges at sådanne indtægter ikke bør anvendes i medlemslandene i

uoverensstemmelse med EU's indsats mod klimaforandringer eller skabe

skadelige miljømæssige incitamenter.



Erfaringerne i medlemslandene viser store forskelle i omkostninger pr. re-

duceret ton CO2 ved forskellige politiktiltag. Typisk er tiltag til fremme af

bygningers energieffektivitet og energieffektiviseringstiltag billigst, mens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremme af vedvarende energi er dyrest, idet omkostningerne dog kan blive

reduceret på længere sigt med den teknologiske udvikling.

2. Valg af styringsinstrumenter



Skatter er relativt effektive instrumenter til at opnå energibesparelser og

reduktion af drivhusgasser. Grønne skatter udgør 6,6 pct. af medlemslande-

nes skatteindtægter i gennemsnit og spiller en central rolle for bæredygtig-

heden af de offentlige finanser, idet indtægterne dog vil falde, hvis energi-

indsatsen virker effektivt.



Ofte anvendes flere policy-instrumenter samtidig. I nogle tilfælde kan et

samspillet mellem flere instrumenter styrke effekten, mens samspillet i andre

tilfælde vil reducere effekten. Særligt inden for sektorer under Emission

Trading Schemes (ETS) vil nye tiltag ikke føre til yderligere emissionsreduk-

tioner. Ved design af policy-valg bør man tage højde for sammenfald, der

reducerer effektiviteten.



Inden for ETS vurderes auktionering af emissionsrettigheder at være den

mest effektive allokeringsmetode, som samtidig mindsker risikoen for at der

skabes ekstra profit. Det kan blive nødvendigt med tiltag særligt i tredje fase

af EU's ETS-handelssystem, der kan håndtere risikoen for lækage i tilfælde

af lavere miljøstandarder uden for EU. Analyser viser, at denne risiko er be-

grænset til relativt få energiintensive sektorer.



Tre elementer står centralt for at sikre de rette incitamenter: For det første

skal ETS styrkes med henblik på at maksimere effektiviteten og mindske

markedsforvridninger, for det andet skal emissioner uden for ETS adresse-

res og endelig skal der sikres en koordineret tilgang mellem disse to, der kan

sikre en sammenhængende pris på drivhusgasser.



Finansministeriers erfaringer med regulering af internationale finansielle

markeder kan bidrage til den videre udvikling af ETS, særligt i relation til

spørgsmål om effektiv sammenkobling med eksterne emissionshandelssy-

stemer samt i relation til markedsstyring. Yderligere arbejde med monitore-

ring og reguleringsrådgivning kan styrke systemet.



De overordnede rammer for indsatsen, herunder ETS-systemet og samspil-

let med andre instrumenter, bør designes under hensyntagen til langsigtet

sikkerhed og sikre signaler, der kan understøtte især den private sektors in-

vesteringer i infrastruktur og nye teknologier. Det understreges, at der er

behov for, at forslag frem mod 2020 og derefter giver den private sektor et

klart billede af emissions-begrænsningerne.



Fleksible mekanismer der giver politisk manøvrerum til opfyldelse af målene

er en central del af ethvert omkostningseffektivt system mod klimaforan-

dringer, der sikrer at medlemslandene ikke oplever ekstraordinært store

makroøkonomiske konsekvenser. Eksempelvis bør designet til opfyldelse af

målet for vedvarende energi, anvendelse af Kyotoprotokollens projektme-

kanismer samt muligheden for handel med vedvarende energi inden for og

uden for EU overvejes under hensyntagen til sammenhængen med eksiste-

rende effektive støtteordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Et godt designet europæisk system til opnåelse af energi- og klimamålene er

et system, der anerkender og bidrager til en koordineret international ind-

sats. Ved siden af eksisterende forpligtelser inden for EU understreges vig-

tigheden af at etablere et globalt carbon-marked og brugen af de fleksible

internationale mekanismer så som Clean Development Mechanism (CDM)

for at sikre omkostningseffektive emissionsreduktioner. Finansministerier

bør i højere grad bidrage til at finde løsninger, nye instrumenter og fremme

investeringer fra den private sektor, der kan bidrage til at takle problemet

med klimaforandringer, herunder både til at mindske emissioner og til at

sikre klimatilpasning, samt til at skabe positive incitamenter til omkost-

ningseffektive emissionsreduktioner i udviklingslande.

På baggrund af rapporten ventes ECOFIN at vedtage et sæt rådskonklusioner,

som afspejler rapportens anbefalinger. Rådskonklusionerne kan bl.a. ses som et

overordnet indspil til Det Europæiske Råds drøftelse den 13.-14. marts af den

pakke af energi- og klimarelaterede retsakter, som Kommissionen fremlagde den

23. januar.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Den grænseoverskridende karakter af energi- og klimaspørgsmål berettiger en euro-

pæisk indsats.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, men kan eventuelt påvirke igangværende forhandlinger om Kom-

missionens netop fremlagte energi- og klimapakke.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side kan man generelt støtte EPC-rapportens anbefalinger.

Fokuseringen på omkostningseffektive løsninger er helt centralt. Den nødvendige

fleksibilitet i implementeringen af målene må sikres, herunder velfungerende han-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delssystemer for emissioner og for vedvarende energi. Endvidere bør EU’s mål

(emissionsmål, VE-mål, energieffektivitetsmål og biobrændstofsmål) og samspillet

mellem disse jævnligt være genstand for evaluering i forhold til såvel omkostningsef-

fektivitet og bidrag til det overordnede mål om emissionsreduktioner mv.

Omkostningseffektivitet indebærer også, at en global klimaaftale er helt nødvendig,

herunder så vidt muligt etablering af et globalt carbon-market. En sådan aftale bør

indgås på COP15 i København.

Fra regeringens side afvises princippet om øremærkning af midler fra auktionering

af emissionsrettigheder. Udgiftsbeslutninger bør træffes ud fra en reel prioritering

og derfor uafhængigt af de konkrete indtægtskilder.

Andre landes holdninger

Medlemslandene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusioner på linie med

EPC-rapportens anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2c:

Bedre regulering

Resumé

Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 12. februar 2008, som forberedelse af Det Europæiske

Råd den 13.-14. marts, at diskutere Kommissionens meddelelse om den anden strategiske gennem-

gang af bedre regulering i EU.

KOM(2008) 32

Baggrund

Rådet (ECOFIN) udtrykte i oktober 2004 støtte til udviklingen af en fælles meto-

de til måling af de administrative byrder, som EU-regulering pålægger erhvervsli-

vet samt til at fastsætte kvantitative reduktionsmål på bestemte områder inden for

erhvervsreguleringen. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojek-

ter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20.

oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode

(baseret på den såkaldte Standard Cost Model

) til måling af de administrative

byrder i EU.

Det Europæiske Råd (DER) opfordrede den 15.-16. december 2005 Kommissionen

til at begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Kommissionen op-

fordrede i en meddelelse op til DER i foråret 2006 alle medlemsstater til at måle de

administrative byrder inden udgangen af 2007.

Det blev på DER den 15.-16. juni 2006 konkluderet, at der var gjort fremskridt på

alle områder inden for bedre regulering. DER opfordrede Kommissionen til at frem-

sætte passende forslag senest i begyndelsen af 2007 forud for DER’s forårsmøde. I

konklusionerne fra ECOFIN den 10. oktober 2006 opfordrede Rådet bl.a. Kommis-

sionen til at fokusere forenklingsarbejdet på at reducere administrative byrder inden

for prioritetsområder identificeret af medlemslandene.

Kommissionen præsenterede i januar 2007 et handlingsprogram for administrative

lettelser. Her foreslog Kommissionen at introducere en fælles målemetode til at

opgøre de administrative byrder, at opstille et reduktionsmål på 25 pct. for admi-

nistrative byrder i EU inden 2012 og at etablere en særlig enhed til at kvalitetssikre

Kommissionens konsekvensvurderinger (IA). Endelig præsenterede Kommissio-

nen en liste over 13 prioriterede indsatsområder, hvor der skulle foretages målin-

ger med henblik på forenkling, samt en liste over 10 såkaldte ’fast track’-

forenklingsforslag, det vil sige forenklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil

kunne reducere virksomhedernes administrative byrder inden for en kort tidshori-

sont.

I Danmark går SCM under betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder).

Ved denne metode måles – via kortlægning af private virksomheders tidsforbrug – erhvervslivets administrative omkost-

ninger ved at efterleve erhvervsrettet regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kommissio-

nens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig dets målsætninger.

Arbejdet med etableringen af målinger på de 13 udvalgte områder blev påbegyndt

i juli 2007 og ventes færdiggjort i efteråret 2008 med fremsættelse af forenklings-

forslag i slutningen af 2008. Målingerne på selskabsretsområdet forventes færdig-

gjort i begyndelsen af 2008 med henblik på at gennemføre hurtigere og betydelige

lettelser inden for dette område.

Fem af de ti ’fast track’-forenklingsforslag er vedtaget, resten ventes vedtaget sna-

rest. Det forventes, at der fremlægges ti nye ’fast track’-forenklingsforslag i be-

gyndelsen af 2008.

Tyve medlemslande er ved at have eller har allerede påbegyndt målinger af (dele

af) egen regulering i henhold til Standard Cost/AMVAB-modellen.

Indhold

Rådet (ECOFIN) ventes på mødet den 12. februar 2008 at diskutere Kommissio-

nens meddelelse om den anden strategiske gennemgang af bedre regulering i EU.

ECOFIN ventes eventuelt også at drøfte et brev fra ECOFIN til Konkurrenceevne-

rådet vedrørende Kommissionens meddelelse.

Kommissionen vedtog den 30. januar 2008 sin meddelelse ”Second Strategic Re-

view of Better Regulation in the EU”. Meddelelsen indeholder status for det hidti-

dige arbejde med bedre regulering (forenkling af lovgivning og konsekvensvurde-

ringer) samt oversigt over de næste skridt i arbejdet. Det forventes, at meddelelsen

tilknyttes to arbejdspapirer om henholdsvis regelforenkling og handlingspro-

grammet for administrative lettelser samt ”Impact Assessment Board Report” fra

2007.

Meddelelsen giver et overblik over, hvilke fremskridt der er sket siden 2005, her-

under hvor langt man er med at vedtage forslagene fra det rullende regelforenk-

lingsprogram, med at måle de administrative byrder og med at vedtage ”fast

track”-forenklingsforslagene, som blev fremsat af Kommissionen i 2007.

Den strategiske meddelelse kommer ind på ændringer af Kommissionens konse-

kvensvurderingssystem. Kommissionen ønsker at gennemføre ændringerne på

baggrund af en større evaluering af konsekvensvurderingssystemet (”Impact As-

sessment Board Report”). Blandt andet udvides anvendelsesområdet for konse-

kvensvurderingerne, mens omfanget af de enkelte konsekvensvurderinger tilpas-

ses forslagenes væsentlighed. Fremover vil kriteriet for, hvilke initiativer der skal

ledsages af en konsekvensvurdering, i højere grad bero på om forslaget har poten-

tielle væsentlige konsekvenser. Som noget helt nyt kan der også udarbejdes konse-

kvensvurderinger på komitologisager. Det betyder ligeledes, at der for initiativer

med forventet begrænsede konsekvenser ikke udarbejdes konsekvensvurderinger.

Kommissionen opfordrer endvidere til, at konsekvensvurderinger i højere grad

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indgår i lovgivningsprocessen i EU ved, at Rådet og Parlamentet anvender Kom-

missionens konsekvensvurderinger og laver konsekvensvurderinger af betydelige

ændringsforslag.

Derudover beskriver den strategiske meddelelse forslag til de næste skridt for bed-

re regulering i EU vedrørende forenkling, reduktion af administrative omkostnin-

ger samt konsekvensvurderinger.

DER ventes på forårstopmødet den 13.-14. marts 2008 at drøfte indsatsen for

bedre regulering i EU.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til

EU og den nationale implementering af EU-lovgivning. Regeringens mål om at

reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det derfor relevant både at fokuse-

re på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering.

Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete

regelforenklinger i EU kan derimod medføre både lovgivningsmæssige og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne må vurderes fra sag til

sag. Hvis der bliver tale om medfinansiering fra medlemsstaterne til målinger på

europæisk niveau, vil dette kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have negative samfunds-

økonomiske konsekvenser for Danmark. Generelt vil administrative lettelser for

virksomheder have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hovedformålet med at gennemføre konkrete regelforenklinger i EU er at reducere

europæiske virksomheders administrative byrder.

Høring

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for en række rådsmøder (Indre Marked, Forbruger og Turisme, Kon-

kurrenceevne og ECOFIN). Senest blev sagen forelagt Europaudvalget til oriente-

ring den 5. oktober 2007 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 og

til orientering forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22.-23. november

2007. Folketingets Europaudvalg har desuden modtaget tre grundnotater om

Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002, et

grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om bedre regulering i marts

2005 samt listen med danske EU forenklingsforslag i juni 2005.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i EU ligger

i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i

Danmark.

Regeringen støtter Kommissionens handlingsprogram og Kommissionens hensigt

om at måle administrative omkostninger og reducere virksomheders administrati-

ve byrder. Danmark støtter, at der er fastsat et fælles overordnet reduktionsmål på

25 pct., og at dette omfatter regulering med oprindelse i såvel EU-regulering som

national regulering. Regeringen støtter desuden, at der på de mest byrdetunge

reguleringsområder opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative

byrder i EU. Regeringen arbejder for, at reduktionsmålet bliver et nettomål, så der

tages højde for byrderne i ny regulering. Man vil fra dansk side vurdere de enkelte

forenklingsforslag fra sag til sag.

Endelig støtter Regeringen, at et kvantitativt reduktionsmål ikke forhindrer gen-

nemførelse af ny velbegrundet regulering på EU-niveau, for eksempel i de tilfælde

hvor EU-reguleringen aflaster national lovgivning.

Regeringen støtter desuden, at Kommissionen tager udgangspunkt i Standard

Cost Modellen (på dansk: AMVAB) som fælles metode til måling af de admini-

strative byrder i EU. Regeringen støtter, at den fælles målemetode anvendes på de

mest byrdefulde områder, da målemetoden er et godt udgangspunkt for systema-

tisk regelforenkling. Regeringen lægger vægt på, at metoden anvendes til både

konsekvensvurdering af nye regler og forenkling af eksisterende regulering.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionens regelforenklingsarbejde og konse-

kvensvurderinger forbedres og styrkes, samt at der fastholdes en central koordine-

ring i tråd med det hidtidige arbejde. Regeringen lægger vægt på, at der er etableret

en central enhed til bedre koordinering og styring af arbejdet med konsekvensana-

lyser på tværs af Kommissionens tjenestegrene. Regeringen lægger vægt på, at der

bliver udarbejdet grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og i forbin-

delse med væsentlige ændringsforslag i Rådet og Europa-Parlamentet med fokus

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på at sikre omkostningseffektive løsninger, samt at der foretages en mere kvalifi-

ceret vurdering af administrative konsekvenser og forbrugerhensyn i forbindelse

med konsekvensvurderinger.

Regeringen støtter udvælgelsen og indsatsen overfor de såkaldte ”fast track”-

forenklingsforslag, da det anses som væsentligt, at man allerede tidligt i processen

kan registrere mærkbare resultater, mens målingerne af prioritetsområderne står

på.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om generelt at prioritere vedtagelsen af

forenklingsforslag i den interinstitutionelle beslutningsproces ved hjælp af en ”fast

track”-procedure inden for traktatens rammer. Regeringen støtter, at der arbejdes

videre med implementeringen af en egentlig ”fast track”-procedure i forbindelse

med nye forenklingsforslag fra Kommissionen, idet det forudsættes, at der sker

den fornødne koordinering på tværs af ressortområder. Det drejer sig specifikt om

art. 36 i den Interinstitutionelle Aftale om Bedre Regulering, der blev vedtaget af

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i 2003, og som netop har til hensigt

at sikre, at forslag til regelforenklinger gennemføres så hurtigt og effektivt som

muligt.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at give virksomhederne mulighed

for at indberette digitalt, i stedet for at dette skal foregå vha. papirblanketter. De

danske erfaringer viser, at digitale løsninger kan medvirke til at reducere de admi-

nistrative byrder.

Regeringen støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret til-

gang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyttelsen eller

sundhedsstandarder. Regeringen ser endvidere bedre regulering som en mulighed

for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

Andre landes holdninger

Der er generelt støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byr-

der i EU. Landenes holdning til Kommissionens meddelelse kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Revisionsrettens årsberetning for 2006

På mødet i ECOFIN den 12. februar 2008 forventes Rådets henstilling til Europa-Parlamen-

tet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2006 vedtaget.

Revisionsretten har siden 1995 afgivet en revisionserklæring (DAS) til Parlamentet og Rådet

om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners (betalingers) lovlighed og formelle

rigtighed. Erklæringen udarbejdes på grundlag af en DAS-revisionsmetode, der er tilpasset de

særlige forhold vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2006 indeholder følgende hovedbudskaber: En erklæring med mindre

forbehold om regnskabernes rigtighed; en positiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle

rigtighed for indtægterne og lidt over 40 % af EU-budgettets udgiftsområder, der vurderes at være

uden væsentlig fejlforekomst (d.v.s. fejl i under 2 % af betalingerne); og en negativ erklæring om

betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på lidt under 60 % af EU-budgettets udgiftsområder

(d.v.s. fejl i over 2 % af betalingerne). Derudover noterer Retten sig en række forbedringer i kon-

trolsystemerne især i Kommissionen og på landbrugsområdet. Med hensyn til de årlige aktivitets-

rapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører viser Rettens revision, at kvaliteten

er blevet forbedret. Retten konstaterer endvidere, at Kommissionens oplysninger om inddrivelsen

af fejludbetalinger er mangelfulde. Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger

om Danmark, der i øvrigt er omtalt enkelte steder i årsberetningens tekst, tabeller og bilag.

Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, er det efter dansk opfattelse

fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive en revisionserklæring med væsentlige

forbehold for gennemførelsen af EU’s budget, hvilket dog skal ses i sammenhæng med budgetgen-

nemførelsens kompleksitet. Baseret på allerede opnåede og forventede yderligere fremskridt i den

finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der grund til forsigtig optimisme, hvad angår

muligheden for at opnå en revisionserklæring med gradvist færre forbehold.

Fra dansk side har man siden Rådets decharge-behandling i 2004 fremlagt og fået tilslutning til

en række forslag, der kan medvirke til at forbedre gennemførelsen af EU’s budget og informatio-

nen herom. Forslagene har alle haft til formål at styrke det tværgående samarbejde - og dermed

fremme en mere kvalificeret og oplyst dialog - om den finansielle styring og kontrol af Fællesska-

bets betalinger mellem Kommissionen, medlemsstaterne og Revisionsretten. I forlængelse heraf har

man fra dansk side fremlagt en række temaer og forslag, der bør indgå i Rådets decharge 2006-

henstilling til Parlamentet. De danske initiativer er i tilfredsstillende omfang indarbejdet i det fo-

religgende udkast til rådshenstilling.

På denne baggrund forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig Rådets henstilling til Eu-

ropa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for

2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 13. november 2007 præsenterede Revisionsretten årsberetnin-

gen for regnskabsåret 2006 med tilhørende revisionserklæring, der blev offentlig-

gjort samme dag. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Parla-

mentets Budgetkontroludvalg den 12. november 2007.

ECOFIN tog Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning.

Herefter er beretningen blevet behandlet i Rådets Budgetudvalg med henblik på

udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af

decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276 i EF-

traktaten. Henstillingen forventes vedtaget på møde i ECOFIN den 12. februar

2008. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Rettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i Fællesskabet,

offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Fællesskabets øvrige institutio-

ner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en

revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners

behandling af EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af bud-

gettet, jf. også EF-traktatens artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales ty-

pisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la déclaration d’assurance”, som di-

rekte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen. Erklæringen hviler

på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende trans-

aktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesska-

bets indtægter og udgifter og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne

giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I

den forbindelse efterprøves bl.a. følgende aspekter ved regnskaberne: Fuldstæn-

dighed, faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret), målbarhed

(herunder værdiansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæ-

ring om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at til-

vejebringe tilstrækkeligt mange direkte og indirekte revisionsbeviser som doku-

mentation for, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, er i over-

ensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at beløbet for disse trans-

aktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves bl.a., om de enkelte

transaktioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og

om der på det givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktio-

nen.

Rettens revisionsmetode

Baseret på ændringer i revisionsforholdene og indhøstede erfaringer har Revisi-

onsretten gennem årene tilpasset og udviklet den revisionsmetode, der ligger til

grund for DAS-erklæringen. Kernen i den nuværende DAS-metode er en såkaldt

”sikkerhedsmodel”, som bygger på to hovedkilder til revisionsbevis ved kontrol-

len af lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner

(betalinger):



En undersøgelse af, hvordan de overvågnings- og kontrolsystemerne funge-

rer, som EU-institutionerne, medlemsstaterne og tredjelande anvender, når

de skal opkræve og udbetale EU-midler (systemrevision).

Undersøgelser baseret på repræsentative stikprøver af transaktioner vedrø-

rende indtægter og udgifter, som kontrolleres helt ned til den endelige mod-

tager (substansrevision).



For at opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtighed af de

stedfundne betalinger kan Retten supplere hovedkilderne med to andre kilder:



En analyse af de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissio-

nens generaldirektører.

En undersøgelse af andre uafhængige revisorers arbejde, herunder særligt

arbejde udført af de overordnede revisionsorganer i medlemsstaterne (i

Danmark Rigsrevisionen).

Rettens behandling og vurdering af fejl

Med DAS-revisionen ønsker Retten at undersøge arten og omfanget af de fejl

EU-betalingerne måtte være behæftet med. Behandlingen af konstaterede fejl ind-

går som et vigtigt element i førnævnte substansrevision.

Retten sondrer mellem ”substansfejl” og ”formelle fejl”. Substansfejl har en direk-

te finansiel effekt, der normalt er umiddelbart målelig. Formelle fejl har ingen ef-

fekt på beløbene, eller det er meget vanskeligt at vurdere denne effekt. En sub-

stansfejl kan typisk være, at der er anmeldt et for stort landareal eller for mange

husdyr, eller at der er anmodet om EU-støtte for udgifter, der ikke er støtteberet-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tigede. En formel fejl kan f.eks. være manglende overholdelse af (betalings)frister

eller mindre mangler ved den foreliggende dokumentation.

I erkendelse af, at heller ikke gennemførelsen af EU-budgettet kan være fuldstæn-

dig fejlfri, tolererer Retten en vis fejlprocent i betalingerne. Den acceptable fejl-

procent - eller væsentlighedstærskel - er i DAS-revisionen fastsat til 2 % af beta-

lingerne på et givet budgetområde. Overskrider de konstaterede substansfejl den-

ne tærskel, er fejlniveauet for højt til at være acceptabelt. Der er med andre ord

her tale om væsentlige fejl.

Revisionsretten har i øvrigt gennem årene understreget, at konstaterede fejl ikke

kan anvendes som indikator for omfanget af formodet eller konstateret svig (for-

sætlig handling eller undladelse) mod fællesskabsbudgettet, idet svig er en kriminel

adfærd, der først kan kvalificeres som sådan efter en retlig procedure. I de tilfælde,

hvor der foretages fejludbetalinger, er der derfor primært tale om, at den økono-

miske forvaltning og kontrollen hermed ikke fungerer effektivt nok. Konstaterede

fejludbetalinger søges i øvrigt inddrevet ved brug af finansielle korrektioner eller

sanktioner, således at de økonomiske tab for EU’s kasse formindskes mest muligt.

Indhold

Revisionserklæringen for 2006

Revisionserklæringen for 2006 indeholder følgende hovedbudskaber:



Retten afgiver en

erklæring med forbehold

om regnskabernes rigtighed. EU’s

regnskab for 2006 giver overordnet set et retvisende billede af EU’s finansielle

stilling pr. 31. december 2006 og af de gennemførte transaktioner og penge-

strømme. Dog konstaterer Retten en række fejl i Kommissionens bogføring.



Retten afgiver en

positiv erklæring

om betalingernes lovlighed og formelle rig-

tighed på følgende områder: Indtægterne samt forpligtelser og udbetalinger

vedrørende administrationsudgifterne; den del af foranstaltningerne udadtil,

der forvaltes og kontrolleres direkte af Kommissionen; og førtiltrædelsesstra-

tegien bortset fra Sapard-programmet. Endvidere viser Rettens revision, at

Det Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) under den fælles

landbrugspolitik begrænser risikoen for uretmæssige betalinger. Disse politik-

områder - der udgør lidt over 40 % af EU-budgettets udgiftsområder - vurde-

res at være uden væsentlig fejlforekomst (d.v.s. i under 2 % af betalingerne).



Retten afgiver en

negativ erklæring

om betalingernes lovlighed og formelle rig-

tighed på følgende områder: Den del af den fælles landbrugspolitik, der ikke er

omfattet af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem; strukturpolitikker-

ne; de interne politikker; en del af foranstaltningerne udadtil; og en del af før-

tiltrædelsesstrategien. Der er på disse politikområder - der udgør lidt under 60

% af EU-budgettets udgiftsområder - fundet væsentlige fejl (d.v.s. i over 2 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af betalingerne). Retten understreger i den forbindelse, at komplicerede eller

uklare støttekriterier eller komplekse lovkrav kan have stor betydning for den

høje forekomst af fejl.



Retten noterer sig

forbedringer

i kontrolsystemerne i almindelighed, hvilket har

haft en positiv indvirkning på de underliggende transaktioner, især på land-

brugsområdet. Der er endvidere sket forbedringer i Kommissionens struktur

for den interne kontrol med budgettets gennemførelse. Retten konstaterer

imidlertid fortsat svagheder i de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra

Kommissionens generaldirektører.

Rettens bemærkninger om regnskabernes rigtighed

Det er Rettens opfattelse, at EU’s årsregnskab i alt væsentligt giver et retvisende

billede af EU’s finansielle stilling pr. 31. december 2006. Retten tager dog forbe-

hold, fordi der er beløb, der er ansat for højt: Under diverse kreditorer er beløbet

ca. 201 mio. euro for højt og under forfinansiering er beløbet ca. 656 mio. euro

for højt. Dermed overvurderes EU’s nettoaktiver med ca. 455 mio. euro (svarende

til under 1 % af det samlede beløb).

Retten finder, at Kommissionen har gjort yderligere fremskridt med indførelsen i

2005 af regnskabsføring efter periodiseringsprincippet (omkostningsregnskaber),

men at der stadig udestår nogle svagheder, førend det nye regnskabssystem kan gi-

ve fuldt udbytte.

Rettens bemærkninger om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed

Der vil i den følgende blive redegjort for Rettens centrale bemærkninger om de

transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, idet der dog ses bort fra de to

områder af regnskabet, hvor Retten har afgivet en ubetinget positiv revisionser-

klæring for betalingernes lovlighed og formelle rigtighed. Det drejer sig som

nævnt om EU’s egne indtægter samt administrationsudgifterne, hvor Retten kon-

staterer, at fejlene på områderne som helhed lå under Rettens væsentlighedstær-

skel (2 % af betalingerne).

Redegørelsen koncentreres dermed om de fem områder, hvor Retten på hele eller

dele af de enkelte områder har konstateret en væsentlig fejlforekomst (over 2 % af

betalingerne), hvilket har resulteret i en betinget positiv eller negativ revisionser-

klæring.

Den fælles landbrugspolitik

Hvad angår udgifterne til den fælles landbrugspolitik - på 49,8 mia. euro i 2006 -

konstaterer Retten, at den anslåede samlede fejlprocent i betalingerne er reduceret

mærkbart, men dog ligger lige over væsentlighedstærsklen for udgifterne set under

ét. Hovedparten af udgifterne (ca. 70 %) er omfattet af Det Integrerede Forvalt-

nings- og Kontrolsystem (IFKS), hvor fejlraten er under 2 %. Retten finder, at

dette system er effektivt, når det anvendes korrekt, hvilket imidlertid ikke var til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fældet i Grækenland. Godkendelsessystemerne og kontrollen med den landbrugs-

støtte, der ikke er omfattet af IFKS, og som foretages efter at udbetalingen har

fundet sted, giver efter Rettens opfattelse kun begrænset sikkerhed for, at fælles-

skabslovgivningen er overholdt.

Retten bemærker endvidere bl.a., at der i forbindelse med udvikling af landdistrik-

terne var tendens til en høj forekomst af fejl i ordningerne for miljøvenligt land-

brug på grund af de ofte komplicerede støttebetingelser.

Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen aflægger flere besøg hos de nationale

godkendelsesorganer og forbedrer sin skrivebordgennemgang af godkendelsesor-

ganernes attester i forbindelse med den finansielle regnskabsafslutning.

Strukturpolitikker

Hvad angår udgifterne til strukturpolitikker - på 32,4 milliarder euro i 2006 - viser

Rettens revision, at overvågnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne var

generelt ineffektive eller kun moderat effektive, og at Kommissionens tilsyn med

deres funktion kun var moderat effektivt. Godtgørelsen af udgifter til strukturfor-

anstaltninger er derfor behæftet med væsentlige fejl. De hyppigst forekommende

fejl var, at der var anmeldt ikke-støtteberettigede udgifter, at der ikke var afholdt

udbud og at der manglede dokumentation for bl.a. beregningen af personaleom-

kostninger. Baseret på sin substansrevision konstaterer Retten en væsentlig fejlfre-

kvens, der skønnes at svare til mindst 12 % af det samlede beløb, som støttemod-

tagerne har fået udbetalt som godtgørelse.

Retten anbefaler, at de nationale forvaltningsmyndigheder styrker rådgivnings- og

uddannelsesindsatsen for projektledere, administratorer m.fl. for at forbedre fore-

byggelsen af fejl i projektets indledende faser. Endvidere anbefales, at Kommissi-

onen fokuserer sin kontrolindsats på de nationale forvaltningsmyndigheders effek-

tivitet. Endelig anbefaler Retten, at Kommissionen styrker opfølgningen på revisi-

onsresultaterne og udnytter de forenklinger, der er indført i de nye strukturfonds-

forordninger.

Interne politikker

På området interne politikker inklusive forskning, der forvaltes direkte af Kom-

missionen, blev der i 2006 afholdt udgifter på 9,0 milliarder euro. Retten konstate-

rer en væsentlig fejlfrekvens i betalingerne til modtagerne, idet Kommissionens

overvågnings- og kontrolsystemer er utilstrækkelige til at afhjælpe områdets ibo-

ende risici. Kommissionen havde godtgjort udgifter, som modtagerne havde ansat

for højt, hvilket bl.a. skyldes, at støttemodtagerne ofte bruger budgetterede tal i

stedet for faktiske omkostninger. Retten noterer endvidere en forbedring i antallet

af Kommissionens efterfølgende revisioner, som dog ikke er nok til at afhjælpe de

nuværende systemsvagheder.

Retten anbefaler bl.a. Kommissionen at forenkle og klargøre reglerne for godtgø-

relse af udgifter; at vejlede de attesterende revisorer om støtteberettigelse og krav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til regnskabsføring; og at styrke skrivebordskontrollen ved at forbedre fejlover-

vågningen og udvekslingen af kontrolresultater.

Foranstaltninger udadtil

For foranstaltningerne udadtil - med udgifter på 5,2 milliarder i 2006 - fungerer

overvågnings- og kontrolsystemerne tilfredsstillende for den del af udgifterne, der

administreres og kontrolleres direkte af Kommissionens delegationer. Det drejer

sig efter det oplyste om ca. 20 % af de samlede betalinger på området foranstalt-

ninger udadtil, som af Retten vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst.

Derimod fandt Retten en væsentlig fejlfrekvens i den betydelige del af udgifterne,

der administreres af gennemførelsesorganerne i marken. Blandt de konstaterede

fejl kan nævnes, at udbudsprocedurerne ikke var blevet fulgt, og at der blev an-

modet om støtte til udgifter, der ikke var berettiget hertil.

Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen udvider revisionsmandaterne til de eks-

terne projektrevisorer, og at de oplysninger, delegationerne indsender om revisio-

ner, gennemgås grundigere.

Førtiltrædelsesstrategi

Hvad angår udgifterne til førtiltrædelsesstrategien - på 2,3 milliarder euro i 2006 –

viste Rettens revision, at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rig-

tige bortset fra Sapard-programmet - der beløber sig til knapt 10 % af førtiltrædel-

sesmidlerne - hvor der blev konstateret væsentlige fejl.

Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen fører nøje tilsyn med, at de nationale

overvågnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt. For Sapard-programmets

vedkommende anbefales, at Kommissionen følger op på kontrolrapporternes kva-

litet og sikrer sig, at der ikke foretages ændringer i de udbetalende organers proce-

durer uden forhåndsgodkendelse.

Rettens bemærkninger om Kommissionens struktur for intern kontrol

Kommissionens ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet indebærer, at den

skal sørge for effektiv intern kontrol af indtægter og udgifter enten direkte eller

ved at sikre, at medlemsstaterne og modtagerstaterne (3. lande) lever op til deres

forpligtelser. Retten har derfor gennem flere år lagt særlig vægt på at undersøge

Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer, og herunder analysere de årli-

ge aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører. Her-

ved kan Retten opnå yderligere sikkerhed for lovligheden og den formelle rigtig-

hed af de stedfundne betalinger, jf. også ovenfor om DAS-revisionsmetodens

kilder.

Med hensyn til de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens ge-

neraldirektører viser Rettens revision, at kvaliteten er blevet forbedret bl.a. vedrø-

rende definitionen af, hvad der skal forstås ved en væsentlig fejl eller svaghed.

Imidlertid giver erklæringerne fra generaldirektørerne på store politikområder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(landbrugs- og strukturpolitikken samt foranstaltninger udadtil) efter Rettens op-

fattelse en for positiv vurdering af budgetgennemførelsen.

Retten konstaterer, at oplysningerne om inddrivelser af fejludbetalinger er mangel-

fulde, idet Kommissionen ikke giver fuldstændige og nøjagtige oplysninger om de

foretagne inddrivelser. Det er derfor kun delvist muligt at fordele inddrivelserne

efter, hvem der har inddrevet (Kommissionen eller medlemsstaterne) og hvornår

midlerne er inddrevet (efter regnskabsår). Denne situation gør det vanskeligt at

vurdere den fulde finansielle effekt af de foretagne korrektioner for EU-budgettet

som helhed og dets delområder.

Retten anbefaler bl.a., at Kommissionen sikrer, at vurderingerne i de årlige aktivi-

tetsrapporter og erklæringer fra Kommissionens generaldirektører er konsekvente

og stringente samt at oplysningerne om den finansielle korrektion af fejludbetalin-

ger forbedres.

Rettens omtale af Danmark

Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark, der

dog er omtalt enkelte steder i årsberetningens tekst, tabeller og bilag. Det gælder

særligt i beretningens kapitel 5 om den fælles landbrugspolitik i forbindelse med

undersøgelsen af, hvordan den nye enkeltbetalingsordning udformes og gennem-

føres i bl.a. Danmark.

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 276, stk. 3 i EF-traktaten.

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fo-

retages på fællesskabsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets decharge-henstilling

som indledningsvist nævnt indgår som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag.

Parlamentet forventes at træffe sin decharge-beslutning ultimo april 2008.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten, jf. EF-traktatens artikel 248, stk. 3. Dette indebærer bl.a., at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisor har på denne bag-

grund udarbejdet et faktuelt notat af 5. december 2007 til statsrevisorerne om Den

Europæiske Revisionsrets årsberetning og revisionserklæring for regnskabsåret

2006. Formålet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om Rettens revisi-

onserklæring samt hovedresultaterne af den revision, Retten har gennemført på de

enkelte forvaltningsområder og i Danmark.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2006 har tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering den 9. november 2007 forud for mødet i

ECOFIN den 13. november 2007.

Holdning

Dansk holdning

Fortsat ”negativ DAS” - men også holdbare fremskridt

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - si-

den revisionserklæringen blev indført - med visse forbehold har anset EU´s regn-

skaber for at give et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter

samt finansielle stilling. Denne del af revisionserklæringen har med andre ord som

helhed betragtet været positiv gennem alle årene.

Selvom Retten atter peger på forbedringer i budgetgennemførelsen, finder rege-

ringen det dog fortsat utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive

en revisionserklæring med

væsentlige forbehold for budgetgennemførelsen.

Det drejer sig

hovedsageligt om de dele af udgiftsbudgettet, hvor forvaltningen er delt mellem

Kommissionen og medlemsstaterne (den fælles landbrugspolitik og strukturforan-

staltningerne). Når det gennem årene har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-

budgettet på en fuldt tilfredsstillende måde i praksis, kan dette efter regeringens

opfattelse ikke ses uafhængigt af særligt følgende aspekter ved EU-

budgetgennemførelsen:



Såvel forvaltningen som kontrollen af EU’s budget er en vanskelig opgave.

For det første er de mange tilskudsordninger baseret på (yderst) komplicerede

regelsæt, hvilket ofte understreges af Retten selv - senest i revisionserklærin-

gen for 2006. For det andet er budgettet fordelt på mange forskelligartede og

geografisk spredte organer, der rækker fra Kommissionens centrale forvalt-

ning over national, regional og lokal forvaltning til det meget store antal lokale

støttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige politik-

områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



De nævnte træk ved budgetgennemførelsen forstærkes af den store variation i

medlemsstaternes administrations- og regnskabskulturer, traditioner og prak-

sis, hvilket vanskeliggør reguleringen af den samlede budgetgennemførelse og

dermed brugen af relativt ensartede forvaltnings-, kontrol-, korrektions- og

sanktionsmekanismer.



EU’s budget er gennem årene vokset særligt som følge af Unionens udvidelse,

senest med de 10 nye medlemslande den 1. maj 2004 og yderligere 2 lande den

1. januar 2007.

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Revisions-

retten - trods de gennem årene gentagne forbehold i revisionserklæringen - aner-

kender de

fremskridt i den finansielle forvaltning og interne kontrol af EU’s budget,

der har

fundet sted i de seneste år og som også fremgår af Rettens årsberetning for 2006.

Det drejer sig i hovedsagen om følgende fremskridt:



Retten kan i revisionserklæringerne for regnskabsårene 2004-2006 fastslå, at

Kommissionens og medlemsstaternes arbejde med at få gennemført Det Inte-

grerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) har givet positive resultater.

IFKS, der er det vigtigste redskab til forvaltning og kontrol af arealstøtten og

dyrepræmieordningerne, dækkede i 2006 ca. 70 % af udgifterne under den fæl-

les landbrugspolitik. Rettens revision viser, at IFKS, når det anvendes korrekt,

er et effektivt system til begrænsning af risikoen for uretmæssige udgifter. Den

samlede fejlprocent for betalingerne på landbrugsområdet set under ét er der-

for reduceret mærkbart i de seneste år og ligger nu lige over Rettens tærskel

for acceptable fejl på 2 %.



Endvidere anføres det i revisionserklæringerne for regnskabsårene 2004-2006,

at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, som helhed betragtet er

lovlige og formelt rigtige, for så vidt angår førtiltrædelsesstrategien (bortset fra

et enkelt programs gennemførelse).



Revisionsretten har i de senere år udtalt sig positivt om de stedfundne forbed-

ringer i Kommissionens årlige aktivitetsrapportering, der indgår som et vigtigt

element i Kommissionens interne finansielle kontrolsystem. Det gælder også

generaldirektørernes årlige ledelseserklæringer om budgetgennemførelsen, hvis

kvalitet i henhold til årsberetningen for 2006 er blevet yderligere forbedret.



Revisionsretten har ligeledes i de senere år noteret sig de fremskridt, Kommis-

sionen har gjort for at reformere sit interne kontrolsystem og den positive ef-

fekt heraf på lovligheden og den formelle rigtighed af Kommissionens interne

udgiftsforvaltning. I årsberetningerne for såvel 2005 som 2006 omtaler Revi-

sionsretten den fortsatte forbedring af Kommissionens interne kontrolsystem

og herunder implementeringen af standarderne for intern kontrol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er opmuntrende, at Revisionsretten - ihukommende EU-budgetgennemførel-

sens kompleksitet - trods alt har kunnet konstatere fremskridt i EU-budgetgen-

nemførelsens kvalitet. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid helt nødven-

digt, at der fortsat leveres et langt og sejt træk fra alle involverede parter, førend

man vil kunne se en tydelig bevægelse hen imod en revisionserklæring med færre

eller ingen forbehold (en mere ”positiv DAS”). Baseret på Rettens gentagne kri-

tikpunkter - særligt af fejl i betalingerne på det endelige støttemodtagerniveau - er

der efter dansk opfattelse

behov for yderligere fremskridt både i Kommissionens egen budget-

gennemførelse og i medlemsstaternes forvaltning og kontrol af fællesskabsbetalingerne.

På denne baggrund har man

fra dansk side

siden Rådets decharge-behandling i 2004

af Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2002 fremlagt og fået tilslutning

til en række forslag, der kan medvirke til at forbedre gennemførelsen af EU’s bud-

get og informationen herom. Forslagene har alle haft til formål at få styrket det

tværgående samarbejde - og dermed fremme en mere kvalificeret og oplyst dialog

- om den finansielle styring og kontrol af Fællesskabets betalinger mellem Kom-

missionen, Rådet (medlemsstaterne) og Revisionsretten. De danske initiativer er

derfor overvejende blevet udformet med henblik på at opnå større gennemsigtig-

hed i Kommissionens og Rettens afrapportering af kontrol- og revisionsresulta-

terne og de bagvedliggende forudsætninger herfor.

Derudover har vi fra dansk side konsekvent arbejdet for at styrke Rådets - og

dermed medlemsstaternes - engagement og ansvarsfølelse i spørgsmål vedrørende

den finansielle styring og kontrol af budgettet, ligesom vi gennem årene aktivt har

støttet de forslag vedrørende finansiel forvaltning og kontrol, Kommissionen har

fremlagt og som efter vores opfattelse kan medvirke til at løfte budgetgennemfø-

relsens kvalitet.

Grundlag for forsigtig optimisme

I den aktuelle situation vil de væsentligste

bidrag til fortsatte fremskridt

i den finansiel-

le forvaltning og interne kontrol af EU’s budget i hovedsagen skulle hidrøre fra

følgende foranstaltninger:



Gennemførelsen af en mere ensartet intern kontrol og revision af Fællesska-

bets bevillinger på alle forvaltningsniveauer, således som det er foreslået i Re-

visionsrettens udtalelse fra marts 2004 om etableringen af ”én enkelt revisi-

onsmodel” - den såkaldte ”single audit”. Udtalelsen er fulgt op af Kommissi-

onens køre- og handlingsplan for indførelsen af en integreret struktur for in-

tern kontrol, der fuldt gennemført skulle løfte kvaliteten af budgetgennemfø-

relsen.



Gennemførelsen i praksis af den i december 2006 reviderede finansforordning

for EU’s budget, der dels indebærer en mere enkel, fleksibel og gennemsigtig

budgetforvaltning, og dels udmønter dele af Kommissionens køre- og hand-

lingsplan for indførelsen af en integreret struktur for intern kontrol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



En endnu bedre præsentation af de overordnede kontrolresultater, der frem-

lægges i Kommissionens årlige aktivitetsrapporter og erklæringer samt i Revi-

sionsrettens årlige beretninger om budgetgennemførelsen. I den forbindelse

bør der i endnu videre omfang offentliggøres skøn over fejlprocenterne for

betalingerne på alle udgiftsbudgettets hovedområder, således at finansielle

konsekvenser af konstaterede fejl fremgår tydeligere.



Et styrket samarbejde mellem Revisionsretten og de nationale overordnede

revisionsorganer (i Danmark Rigsrevisionen), hvis EU-relevante revisionsre-

sultater i størst muligt omfang bør indgå i Rettens egen revision og erklærings-

afgivelse.



Gennemførelsen af Rettens anbefalinger i årsberetningen for 2006 og andre

beretninger m.v.

Særligt den fortsatte udmøntning af

Kommissionens handlingsplan

for en bedre og

mere ensartet intern kontrol med budgetgennemførelsen på alle niveauer giver

grundlag for en forsigtig optimisme for så vidt angår muligheden for at opnå en

revisionserklæring med gradvist færre forbehold fra Rettens side. Kommissionen

forventer at fremlægge sin endelige rapport om gennemførelsen af handlingspla-

nen i slutningen af februar 2008. Det er efter dansk opfattelse helt nødvendigt, at

Rådet foretager en indgående behandling af og opfølgning på Kommissionens

kommende statusrapport om handlingsplanen og drager operative konklusioner,

der kan bidrage til yderligere fremskridt på området.

Derudover er der grund til at fremhæve, at Retten i årsberetningen for 2006 har

givet en

tydeligere præsentation af revisionsresultaterne

end tidligere, hvilket vi længe har

anmodet om fra dansk side. Det gælder særligt de specifikke vurderinger af de

underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed med procentuelle

skøn over fejlforekomsternes størrelse på de forskellige budgetområder. Endvide-

re peger Retten nu mere klart på i hvilke lande, problemerne er størst. Denne me-

re klare kommunikation af revisionsresultaterne vil øge mulighederne for at få løst

problemerne.

Andre landes holdninger

Det er først og fremmest de gamle medlemslande (EU 15), der har tilkendegivet

holdninger til Revisionsrettens årsberetning og Rådets reaktion herpå, mens de

nye lande (EU 12) har spillet en mere tilbagetrukket rolle under decharge-behand-

lingen i Rådets budgetudvalg. De gamle medlemslande deler sig i hovedsagen i to

grupper mht., hvor aktivt Rådet bør forholde sig til Revisionsrettens kritik: En

mindre ”nordeuropæisk” landegruppe, der i varierende grad lægger vægt på sna-

rest muligt at opnå en revisionserklæring med færre forbehold (en mere ”positiv”

DAS) og ønsker, at medlemsstaterne skal gøre en aktiv indsats herfor, og en større

”sydeuropæisk” landegruppe, der lægger mere vægt på Kommissionens formelle

ansvar for den samlede gennemførelse af EU-budgettet end de enkelte medlems-

staternes faktiske ansvar for budgetgennemførelsens kvalitet. Disse lande er her-

udover generelt ikke voldsomt bekymret over Revisionsrettens gentagne kritik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har dog over årene været en gradvis styrkelse af den landegruppe, der tillæg-

ger arbejdet med at opnå en positiv revisionserklæring (DAS) politisk betydning.