Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2847 - økofin Bilag 4
Offentligt
26. februar 2008
6. kontor, MIJ
Referat af rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2008
Dagsordenspunkt:
Stabilitets- og konvergensprogrammer
Rådet vedtog udtalelser om de opdaterede stabilitetsprogrammer for Finland,
Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Italien og Tyskland samt om de opdaterede
konvergensprogrammer for Rumænien, Slovakiet, Storbritannien, Sverige og Un-
garn.
Rådet drøftede Kommissionens vurderinger af programmerne – særligt i relation
til landenes mellemfristede mål for de offentlige finanser og opfyldelse heraf. Der
var enighed om, at medlemslandene fortsat bør gennemføre strukturelle forbed-
ringer og sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser samt undgå
procyklisk finanspolitik.
Dagsordenspunkt:
Key Issues Paper
Rådet godkendte, som led i forberedelserne af Det Europæiske Råds (DER) for-
årstopmøde den 13.-14. marts, et Key Issues Paper.
I Key Issues papiret fremhæves bl.a. følgende emner: Den generelle økonomiske
situation i lyset af den aktuelle turbulens på de finansielle markeder, strukturre-
former for vækst og beskæftigelse – både implementering i medlemslandene og
tiltag på fælleskabsniveau – offentlige finanser og deres potentiale til at bidrage til
makroøkonomisk stabilitet, efficiensen af og stabiliteten på de finansielle marke-
der samt den økonomiske og monetære union (ØMU) i EU.
Dagsordenspunkt:
De økonomiske instrumenter til opnåelse af energi-
og klimamålene
ECOFIN drøftede en rapport fra Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) om
de økonomiske instrumenter til opnåelse af energi- og klimamålene og vedtog
rådskonklusioner herom,
jf. vedlagte bilag.
I konklusionerne fokuseres bl.a. på om-
kostningseffektivitet i valget af policyinstrumenter i energi- og klimapolitikken.
Konklusionerne ventes at indgå som led i drøftelsen af emnet på DER i marts.
Dagsordenspunkt:
Bedre regulering
ECOFIN havde en udveksling af synspunkter om Kommissionens meddelelse om
den anden strategiske gennemgang af bedre regulering i EU. Meddelelsen indeholder