PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2857 - økofin Bilag 1
Offentligt

20. februar 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Stabilitets- og konvergensprogrammer

- Rådsudtalelser

KOM-dokument foreligger ikke

side 2

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008

Overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og landespecifikke

integrerede anbefalinger

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Foreløbig rapport om finansiel stabilitet

- Godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Statsfonde

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

side 22

side 23

side 24

Rådets prioriteter for EU’s budget for 2009

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Skat

(Evt.) Bekæmpelse af skattesvig

- Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

(Evt.) Beskatning af opsparing

- State of play

KOM-dokument foreligger ikke

side 26

side 29

side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitets-

programmer for Bulgarien, Cypern, Danmark, Est-

land, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta,

Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig.

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 4. marts

2008 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Bulgarien, Cypern,

Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spa-

nien, Tjekkiet og Østrig.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-

lægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de

offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør

endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Stabilitets- og vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt

på balance eller i overskud’, men målsætningen differentieres i lyset af det enkelte

lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen

renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs

desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal på et senere

tidspunkt efter vedtagelse i Rådet differentieres i lyset af den samlede finanspoliti-

ske holdbarhed på lang sigt).

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede

målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere be-

grænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller

tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker

de offentlige finanser på lang sigt.

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årli-

ge strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.

På rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 behandles de opdaterede stabilitets-

og konvergenssprogrammer for Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Græken-

land, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og

Østrig.

Indhold

Lande, der opfylder deres MTO:

Den første gruppe består af otte lande (inkl. Danmark, som behandles selvstændigt nedenfor),

som alle opfylder deres mellemfristede målsætning (MTO) i 2007 og som for hovedparten også

ventes at gøre det i resten af programperioden. Væksten i beskæftigelsen er aftagende over perio-

den – for flere af landene dog fra et højt udgangspunkt. Landene har generelt overskud på både

de faktiske og strukturelle budgetsaldi i hele perioden, bortset fra Irland og Slovenien. Mht. den

langsigtede finanspolitiske holdbarhed spænder landene fra vidt fra ’lav’ til ’høj’ risiko. Endvide-

re vurderes der for flere af landene at være risiko for procyklisk finanspolitik i 2008.

Den

økonomiske vækst

i de syv lande ventes generelt at aftage en smule over pro-

gramperioden – om end fra et forholdsvis højt niveau i 2007. Den økonomiske

afdæmpning ventes især at finde sted i 2008 hvor særligt Irland, Estland og Let-

land oplever fald i væksten på mellem 1,8 og 3,0 procentpoint i det pågældende år

– dog alle tre fra et relativt højt udgangspunkt på hhv. 4,8, 7,4 og 10,5 pct. For alle

landene i gruppen forbliver væksten imidlertid over 3 pct. i hele perioden. For

flere af landene – herunder især Spanien – vurderer Kommissionen dog, at der er

risici forbundet med vækstskønnene og at væksten således kan blive noget lavere

end antaget i programmerne. Bulgarien er det eneste land i denne gruppe, som

forventer en stigende økonomisk vækst over perioden.

Alle landene ventes at opleve en aftagende

vækst i beskæftigelsen

på mellem 0,1 pro-

centpoint (Cypern) og 2,1 procentpoint (Letland) i løbet af programperioden, dog

for flere af landene fra et udgangspunkt i 2007 på mellem 2 og 3 pct. Trods et fald

på 2 procentpoint over perioden opretholder Irland en vækst på 2,0 i 2010. Bulga-

rien, Estland og Letland ventes at opleve 0-vækst i beskæftigelsen i slutningen af

programperioden. Bulgarien oplever endvidere det største fald i

ledigheden

på 3,5

procentpoint – dog fra et udgangspunkt på 7,2 pct. i 2007. Ledigheden ventes at

stige i flere af landene, og Spanien skiller sig ud fra gruppen ved over hele perio-

den at have den højeste ledighed på 8,2 pct. i 2007 og 7,9 pct. i 2010.

Inflationen

var for flere af landene høj i 2007 (højest i Letland med 10,1 pct.), og

for hovedparten af gruppens lande ventes inflationen at stige i 2008. Inflationen

falder imidlertid mærkbart igen i 2009 og 2010, således at inflationen ligger på

mellem 1,8 pct. (Cypern) og 4,9 pct. (Letland) i 2010. Spanien har i sit stabilitets-

program ikke skønnet over inflationen, men Kommissionen vurderer at inflatio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen vil stige fra 2,6 pct. i 2007 til 2,9 pct. i 2008, hvorefter den falder tilbage på 2,7

pct. i 2009.

Generelt ventes landenes positive eller svagt negative output

gaps

i 2007 at forvær-

res frem mod 2009, for igen at forbedres i 2010. Langt størstedelen af landenes

output gaps ventes i 2010 at være negative. Cypern er det eneste land, som forven-

ter at neutralisere sit negative output gap over perioden.

Alle landene har – med undtagelse af Slovenien – et overskud på den

faktiske bud-

getsaldo

i 2007, men hovedparten af landene ventes at opleve en markant forværret

saldo i 2008 på op til 1,4 procentpoint (Irland). For Estland og Irlands vedkom-

mende forværres saldoen over programperioden med over 1,5 procentpoint. Bort-

set fra Bulgarien og Letland, som over perioden har uændrede eller stigende over-

skud, ventes hovedparten af landene at vende det offentlige budgetoverskud i

2007 til balance eller underskud i 2010/2011. For flere af landene vurderer Kom-

missionen, at der er risiko for, at finanspolitikken i 2008 kan vise sig at være pro-

cyklisk.

Nogenlunde samme tendens gør sig gældende for så vidt angår

den strukturelle saldo.

Alle landene opfylder i 2007 deres MTO, men Irland og Spanien ventes over pro-

gramperioden at forværre deres strukturelle saldi – i Irlands tilfælde betyder en

samlet planlagt strukturel budgetforværring på 1,2 procentpoint, at landet fra 2008

og frem

bevæger sig betydeligt væk fra sit MTO,

hvilket ikke er i overensstemmelse med

Stabilitets- og Vækstpagten. Letland planlægger den største strukturelle konsolide-

ring på i alt 2,2 procentpoint over perioden.

Den

offentlige gæld

ligger for hovedparten af landene langt under referenceværdien

på 60 pct. af BNP, og alle landene foruden Irland for venter at reducere gældsbyr-

den yderligere over perioden. Cypern, som i 2007 har en offentlige gæld på 60,0

pct. af BNP forventer over perioden at reducere denne med op mod 20 procent-

point.

Reformer

På

skatteområdet

har Bulgarien, Estland, Irland, Slovenien og Spanien gennemført

tiltag eller reformer med henblik på at simplificere landenes skattesystemer. Bulga-

rien har indført en ”flad” indkomstskat på 10 pct. fra 1. januar 2008, hvilket bl.a.

skal medvirke til øget jobskabelse, herunder ved reduktion af omfanget af sort

arbejde. Mindstelønnen er forhøjet med 20 pct. og ansatte i både den offentlige og

private sektor har fået et lønløft. I Estland fortsætter regeringen med at omlægge

skatten på arbejde til forbrug og miljø, og i 2007 blev det besluttet at reducere

indkomstskatten for privatpersoner og virksomheder til 18 pct. i 2011. Slovenien

initierede i 2005 en skattereform, som ventes at reducere skatteindtægternes andel

af BNP med 2 procentpoint i perioden 2006-2009. Reformen simplificerer skatte-

systemet og reducerer bl.a. skatten på arbejde. Selskabsskatten blev sænket med 2

procentpoint i 2007 og reduceres med yderligere 3 procentpoint frem til 2010,

hvorefter den vil udgøre 20 pct. Spaniens skattereform, som trådte i kraft i januar

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2007, reducerer også selskabsskatten, som sænkes fra 35 pct. til 30 pct. i 2008.

Irland har nedsat en skattekommission til bl.a. at gennemgå skattesystemets effek-

tivitet

På

sundhedsområdet

har Letland gennemført en reform, som vil påvirke det mellem-

fristede budget, og udgifterne ventes øget fra 4 pct. af BNP i 2004 til 5,5 pct. af

BNP i 2009. Reformen ventes afsluttet i 2010. Bulgarien har gennemført en række

ufuldførte reformer, som ifølge Kommissionen udgør en stor risiko på budgettet.

Det fremhæves, at der bl.a. allokeres ressourcer uden samtidig at sammenholde

det med nærmere fastsatte kvalitetsmål for serviceydelserne.

På

pensionsområdet

fortsætter Bulgarien implementeringen af pensionsreformen fra

2000, som bl.a. indeholdt en indekseringsregel. Denne regel er dog gentagne gan-

ge ikke blevet anvendt, og pensionen er i stedet forhøjet diskretionært, hvilket har

betydet større udgiftsstigninger end planlagt. Programmet forudser ikke yderligere

reforminitiativer. Cypern har endnu ikke vedtaget initiativer på trods af en intensi-

veret dialog med de sociale parter i 2007. Der er dog opnået konsensus om en

række initiale reformer, hvorfor der ventes enighed i første halvår 2008 om indfø-

relse af strengere betingelser for berettigelse til pension og for berettigelse til en

engangsudbetaling ved 68 år. Der har ikke kunnet opnås enighed om en yderligere

forhøjelse af pensionsalderen fra 63 til 65 år. Estland har foretaget ændringer i

pensionssystemet, som trådte i kraft den 1. januar 2008, med henblik på at undgå

en udvanding af ydelserne. Indekseringsreglen afhænger nu mere af løn- end pris-

udviklingen og den grundlæggende pension er forhøjet på bekostning af den an-

del, der afhænger af individuelle bidrag. Som en følge heraf vil de større pensions-

udgifter ifølge Kommissionen blive en direkte byrde på budgettet fra 2011-12 og

frem.

Lande, der opfylder deres MTO i løbet af programperioden:

Denne gruppe består af Østrig, Portugal, Litauen og Malta. Landene forventer at opfylde deres

MTO i løbet af programperioden. Portugal og Malta vurderes at have medium risiko med hen-

syn til deres langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Litauen og Østrig vurderes at have lav risi-

ko.

Landene står over for forskellige udsigter til

økonomisk vækst

i perioden. I Østrig og

Litauen forventes en afdæmpning i væksten, men fra vidt forskellige niveauer. I

Østrig forventes 3,4 pct. vækst i 2007 at blive 1 procentpoint lavere i resten af

perioden. Litauens vækst på 9,8 pct. i 2007, ventes at falde i 2008 og ligge mellem

4�½-5�½ pct. i resten af perioden. I Portugal ser væksten ud til at blive styrket, men

fra et lavt niveau. Portugals BNP-vækst var 1,8 pct. i 2007 og forventes stige jævnt

til 3,0 pct. ved udløbet af perioden. På Malta ventes jævne vækstrater mellem 3-

3�½ pct. i perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle landene oplever en aftagende

vækst i beskæftigelsen,

bortset fra Portugal. Kraf-

tigst er faldet i Litauen hvor beskæftigelsen voksede 2,3 pct. i 2007; 2010 forven-

tes 0 pct. vækst. Portugal oplever en jævn stigning i væksten til 3 pct. ved slutnin-

gen af perioden. I Portugal ventes ledigheden at falde med 1,2 procentpoint til 6,6

pct. i 2011, i Østrig ventes ledigheden at falde med 0,4 procentpoint til 3,9 pct. i

2010. Litauen vil som eneste land i gruppen opleve stigende arbejdsløshed i perio-

den, fra 4,5 pct. i 2007 til 5,9 pct. i 2010. På Malta forventes en lille midlertidig

stigning i løbet af perioden, i perioden set under et er arbejdsløsheden imidlertid

uændret, med 6,6 pct.

Inflationen

ventes at ligge omkring 2 pct. i 2010 i alle lande, bortset fra Litauen.

Den forventede inflation er blevet opjusteret i Litauen, på grund af stærk stigning

i priserne på fødevarer og energi. I Litauen var inflationen 5,8 pct. i 2007, der for-

ventes en stigning til 6,5 pct. i 2008, før inflationen gradvist falder til 3,6 pct. i

2010.

Østrig, Portugal og Malta bevæger sig fra negative

output gaps

i starten af perioden,

til positive i slutningen af perioden. Litauen bevæger sig fra et stort positivt output

gap i 2007 til nul i 2010.

Alle landene har underskud på den

faktiske budgetsaldo

ved starten af perioden og i

Østrig, Litauen og Malta vil underskuddet vendes til et overskud i slutningen af

perioden. I Portugal vil underskuddet reduceres og nærme sig nul. Alle landene

opfylder MTO i løbet af perioden.

Den

offentlige gæld

ligger over referenceværdien på 60 pct. af BNP i Malta og Portu-

gal i 2007, men forventes at komme under 60 pct. i løbet af programperioden. I

Østrig er den offentlige gæld kommet lige under referenceværdien i 2007 og gæl-

den forventes at falde yderligere i løbet af perioden. Litauens offentlige gæld er

meget lav, 17,6 pct. af BNP i 2007. Gælden forventes at falde 3,6 procentpoints

frem til 2010.

Litauen og Portugal oplever en stigning i de

offentlige indtægter.

Kraftigst er stignin-

gen i Litauen, hvor indtægterne ser ud til at blive 3,9 procentpoints højere i 2010

end i 2007. De offentlige indtægters andel af BNP i Portugal stiger svagt og vil

øges med 0,7 procentpoints i løbet af perioden. Malta oplever et fald på 1,5 pro-

centpoint i de offentlige indtægter frem til 2010. I Østrig ligger de offentlige ind-

tægter stabilt og på et relativt højt niveau. Østrig og Portugal oplever et moderat

fald i de

offentlige udgifter

i løbet af perioden, hvor de offentlige udgifters andel af

BNP falder med henholdsvis 1,1 og 2,1 procentpoints i de to lande. I Malta lægges

der op til en kraftigere reduktion i udgifterne, med 4,2 procentpoints i løbet af

perioden. De største reduktioner finder sted i 2009 og 2010. De offentlige udgif-

ters andel af BNP i Litauen stiger med 2,2 procentpoints i perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformer

Implementering af en

pensionsreform

blev påbegyndt i Litauen i 2004, med introduk-

tion af en opsparingsbaseret del. Reformerne forventes at forbedre de offentlige

finanser på længere sigt og en højere pensionsalder ventes at sikre en yderligere

forbedring. Pensionsreformer er også blevet gennemført i Malta. Her er pensions-

alderen sat op til 65 år (fra 61 år for mænd og 60 år for kvinder). Der er også pla-

ner om højere pensionsudbetalinger og totalt ventes pensionsreformen at medføre

højere pensionsudgifter på længere sigt. Østrig har tidligere gennemført pensions-

reformer for offentlige tjenestemænd på føderalt niveau, men mangler at gennem-

føre tilsvarende reformer på lavere niveau.

Litauen har sænket indkomstbeskatningen i to omgange. Hensigten med skattelet-

telserne er at forbedre balancen mellem beskatning af kapital og arbejdskraft, at

forbedre konkurrenceevnen, at øge beskæftigelsen og potentielt BNP. Malta har

sat bundfradraget og grænserne mellem de forskellige beskatningsniveauer op.

I Litauen er der igangsat reformer for modernisering og effektivisering af

sundheds-

sektoren.

Østrig øger de sociale bidrag til sundhedssektoren med 0,15 procentpo-

ints i 2008. Sammen med besparelser fra sundhedsreformen fra 2005, udgør be-

sparelserne mindre end 0,1 pct. af BNP frem til 2010.

Østrig er ved at planlægge en reform af

budgetteringsprocessen,

gennem introduktion

af mellemfristede budgetteringsrammer og en overgang fra input- til output-

orienteret budgettering. Østrig gennemfører også

administrative reformer

og redukti-

on i bemandingen i offentlig administration.

Portugal gennemfører initiativer for at forbedre forholdene for små og mellemsto-

re virksomheder gennem

afbureaukratisering.

Tiltaget har til hensigt at øge den po-

tentielle BNP-vækst og gøre økonomien mere konkurrencedygtig i lys af stærkere

international konkurrence. Portugal opretter også et offentligt indkøbsorgan, for

at sikre besparelser på

offentlige indkøb

gennem skalafordele, større forhandlings-

styrke og mindre bureaukrati.

Lande, der ikke opfylder deres MTO

Grækenland og Tjekkiet ventes at opretholde en forholdsvis høj økonomisk vækst over perioden,

samtidig med at de offentlige og strukturelle saldi forbedres. Ingen af landene ventes at opfylde

deres MTO i løbet af programperioden og begge lande vurderes af Kommissionen til at være i høj-

risiko-gruppen med hensyn til den finanspolitiske holdbarhed.

Den

økonomiske vækst

i Tjekkiet ventes at aftage med omkring et procentpoint i

2008, hvorefter den ventes at stige svagt i de efterfølgende år. Væksten ventes

over hele programperioden at ligge på 5 pct. eller derover (5,9 pct. i 2007). Græ-

kenland ventes at opretholde en vækst på omkring 4 pct. over hele perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inflationen

i Tjekkiet ventes at stige fra 2,4 pct. til 3,9 pct. frem mod 2009, hvoref-

ter den ventes at falde tilbage til ca. 2 pct.. I Grækenland ventes inflationen at

udvise en svagt faldende tendens fra 2,9 pct. i 2007 til 2,6 pct. i 2010.

Tjekkiet ventes at opretholde et positivt – men aftagende –

output gap

over pro-

gramperioden, hvor Grækenlands positive outputgab forventes at være svagt sti-

gende.

Den

offentlige saldo

i Grækenland forbedres i løbet af programperioden med i alt 2,7

procentpoint og ventes at være i balance i 2010. Den græske

strukturelle saldo

for-

bedres tilsvarende med 2,3 procentpoint til 0,5 pct. af BNP i 2010 – dvs. ikke til-

strækkeligt til at opfylde MTO på strukturel balance. Tjekkiets offentlige saldo

forbedres fra et uforholdsmæssigt stort underskud på 3,4 pct. af BNP i 2007 til 2,3

pct. af BNP i 2010. Den strukturelle saldo forbedres med 1,1 procentpoint over

perioden til et underskud på 2,5 pct. af BNP i 2010, hvilket betyder at Tjekkiet

heller ikke opfylder sit MTO, som er et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP.

Den

offentlige gæld

i Grækenland forbedres med over 10 procentpoint over perio-

den til 82,9 pct. af BNP i 2010, hvilket er over referenceværdien på 60 pct. af

BNP. Tjekkiets offentlige gæld forbliver forholdsvis uændret over perioden på

omkring 30 pct. af BNP.

Grækenland og Tjekkiet vurderes begge at være i høj-risiko-gruppen for så vidt

angår

holdbarheden af de offentlige finanser.

Da der ikke foreligger tilstrækkelige frem-

skrivninger af pensionsudgifterne i Grækenland, har Kommissionen ikke gennem-

ført en egentlig risikovurdering i forhold til holdbarhedsudfordringen, men det

skønnes at stigningen i de samlede aldersrelaterede udgifter i Grækenland ligger

signifikant over EU-gennemsnittet. Tjekkiets aldersrelaterede udgiftsstigninger

vurderes også at ligge signifikant over EU-gennemsnittet. For begge lande bidra-

ger det svage udgangspunkt for den offentlige saldo i 2007 til den høje risikovur-

dering – for Grækenlands vedkomne endda inden der tages højde for de fremtidi-

ge pensionsudgifter.

Reformer

Både Grækenland og Tjekkiet står over for udfordringer på

pensionsområdet

i for-

hold til holdbarheden af de offentlige finanser. En række forslag til pensionsre-

former er lagt på bordet i Tjekkiet, herunder oprettelsen af et pensionsudvalg,

som skal nå til enighed om de nødvendige reformer. Implementeringen af pensi-

onsreformerne udestår imidlertid. Grækenland bekræfter i sit stabilitetsprogram

sin tidligere fremførte forpligtelse til at fortsætte med arbejdet på pensionsrefor-

mer i sommeren 2008. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke information

om de forventede effekter på holdbarheden af de offentlige finanser af disse re-

formtiltag.

I det græske

sundhedssystem

er man p.t. i gang med et reformarbejde, som skal for-

bedre de økonomiske og administrative forhold. Formålet er bl.a. at forbedre

sundhedssystemets effektivitet mhp. at undgå flaskehalsproblemer i behandlings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

systemet. Tjekkiet har ligeledes gennemfør reformer på sundhedsområdet, herun-

der introduktion af brugerbetaling, men implementeringen af reformerne halter.

Endvidere har Grækenland gennemført

reformer af den offentlige sektor

mhp. at for-

bedre styring af og kontrollen med de offentlige udgifter. I Tjekkiet har man i

2008 gennemført en større skattereform, som indebærer en flad selskabs- og per-

sonlig indkomstbeskatning på 15 pct. i 2008 og 12,5 pct. i 2009. Samtidig har man

hævet momssatsen fra 5 pct. til 9 pct. i 2008.

Konvergensprogram for Danmark

Den

økonomiske vækst

i Danmark ventes at aftage med omkring 1�½ procentpoint

over perioden til 0,5 pct. i 2010 fra et udgangspunkt på 2 pct. i 2007 ligesom den

positive

vækst i beskæftigelsen

ventes standse op og blive svagt negativ i 2009 (-0,5

pct.) og 2010 (-0,8 pct.). Danmark ventes at opleve en stigende

inflation

i 2008 til

2,4 pct., hvorefter inflationen igen falder frem mod 2010.

Det danske

output gap

ventes løbende forværret over perioden fra et positivt out-

put gap i 2007 på 1,0 pct. af BNP til et output gap i 2010 på -1,5 pct. af BNP.

For så vidt angår den

faktiske offentlige budgetsaldo,

ventes denne løbende at forvær-

res over programperioden med 2,6 procentpoint fra et overskud i 2007 på 3,8 pct.

af BNP. Danmark opfylder over igennem hele perioden sit MTO, som er et struk-

turelt overskud på mellem ¾ og 1¾ pct. af BNP, men den

strukturelle saldo

ventes

forværret over perioden med omkring 1 procentpoint fra et udgangspunkt på 3,1

pct. af BNP i 2007. Den

offentlige gæld

i Danmark ventes yderligere reduceret med 7

procentpoint over perioden.

Danmarks Konvergensprogram 2007 (KP07) er baseret på den mellemfristede

fremskrivning til 2015 i

”Mod nye mål – Danmark 2015”

og skatteaftalen fra sep-

tember 2007. Fremskrivningen i

”Mod nye mål – Danmark 2015”

tager udgangs-

punkt i konjunkturvurderingen i

Økonomisk Redegørelse, august 2007,

der dækker

årene 2007-08. Konjunkturvurderingen er baseret på det forslag til finanslov for

2008, der blev fremlagt 28. august 2007 (inden udskrivelsen af folketingsvalget til

afholdelse 13. november 2007) og aftalerne med de kommunale parter for 2008

(indgået i juni 2007).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forløbet i KP07 er i overensstemmelse med de overordnede mellemfristede mål

for finanspolitikken. Konvergensprogrammet indeholder:



Makroøkonomisk fremskrivning, der opfylder kravet om finanspolitisk

holdbarhed. Den såkaldte holdbarhedsindikator er beregnet til 0,0 pct. af

BNP.

Fremskrivningen indeholder regeringens prioriteringer i skatte- og udgifts-

politikken, herunder en fastholdelse af skattestoppet frem til 2015, indekse-

ring af energiafgifterne som led i klima- og energistrategierne samt en kvali-

tetsfond på 50 mia. kr. til offentlige investeringer i sundhedsstruktur, folke-

skoler, daginstitutioner mv.

I fremskrivningen forudsættes nye tiltag på arbejdsmarkedet varigt at løfte

den (ustøttede) beskæftigelse med 20.000 personer frem mod 2015. Hertil

kommer et krav om mindst uændret gennemsnitlig arbejdstid frem mod

2015.

De opstillede sigtepunkter for beskæftigelse og arbejdstid angiver de mind-

stekrav, der ifølge fremskrivningen skal til for at sikre finanspolitisk hold-

barhed.

Det strukturelle overskud på de offentlige finanser er beregnet til 2,4 pct. af

BNP i 2006. Herefter reduceres det strukturelle overskud gradvist til 0,8 pct.

af BNP i 2010 og 0,4 pct. af BNP i 2015. De beregnede strukturelle over-

skud er inden for det såkaldte målinterval, der tilsiger strukturelle overskud

på ¾-1¾ pct. af BNP frem mod 2010 og mindst balance i 2011-2015.

Den offentlige ØMU-gæld (ekskl. fradrag for ATP’s beholdning af statsob-

ligationer) skønnes nedbragt fra 30 pct. af BNP i 2006 til 18�½ pct. af BNP i

2010 og ca. 15�½ pct. af BNP i 2015.

Realvæksten i ressourcerne til offentligt forbrug forudsættes at vokse med

1¾ pct. i 2008, 1 pct. om året i 2009-2012 og ¾ pct. om året i 2013-2015. I

finanslovsarbejdet og aftalerne med kommuner og regioner er det fortsat

realvæksten i det offentlige forbrug, der er det centrale omdrejningspunkt.

De offentlige forbrugsudgifter kan vokse godt og vel på linje med sam-

fundsøkonomien. Forbrugsudgifterne kan udgøre op til 26�½ pct. af (kon-

junkturrenset) BNP i 2015 – mod knap 26 pct. af konjunkturrenset BNP i

2007.

Lav og stabil inflation på omkring 2 pct. om året.



I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, der i forbindelse med fremsen-

delsen til Kommissionen også blev sendt til Folketingets Europaudvalg.

Den 5. februar 2008 blev der offentliggjort en ny konjunkturvurdering, jf.

Økono-

misk Redegørelse, februar 2008,

der dækker årene 2007-09, hvor det nye (reviderede)

finanslovforslag for 2008 og de kommunale budgetter for 2008 er indarbejdet.

Den nye vurdering indebærer blandt andet højere offentlige overskud i 2007-09

end lagt til grund for KP07. I forhold til KP07 er overskuddet opjusteret med 9�½

mia.kr. i 2007 (0,6 pct. af BNP), 11�½ mia.kr. i 2008 (0,7 pct. af BNP) og 13�½

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mia.kr. i 2009 (0,7 pct. af BNP). De højere offentlige overskud skal blandt andet

ses i lyset af den fortsat gunstige konjunktursituation. I den nye vurdering ligger

den strukturelle offentlige saldo fortsat inden for målintervallet.

Kommissionens vurdering af det danske konvergensprogram og udkastet til Rådets udtalelse

Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse om det danske konver-

gensprogram indeholder følgende:



Dansk økonomi har i de seneste år været præget af stærk vækst, stigende

beskæftigelse og høj kapacitetsudnyttelse. Inflationen har samtidig været lav,

og valutakursen har været stabil inden for rammerne af ERMII-samarbejdet.

Kapacitetsbegrænsninger er med til at dæmpe væksten i den økonomiske

aktivitet og de første tegn på stigende pris- og løninflation har vist sig. Der

er fortsat overskud på betalingsbalancen, men konkurrenceevnen er under

pres som følge af stigende omkostninger og mangel på arbejdskraft.

Hovedudfordringen i denne situation er derfor at øge arbejdsudbuddet (re-

ducere manglen på arbejdskraft) og samtidig udvise forsigtighed i forhold til

finanspolitikkens aktivitetsvirkning.

En yderligere udfordring består i at sikre, at udgiftsrammerne overholdes –

særligt i tider med store offentlige indtægter – men også i forhold til rege-

ringens ambition om at sikre finanspolitisk holdbarhed.

Udsigten til mere afdæmpet vækst i de kommende år vurderes at være base-

ret på et plausibelt vækstskøn for 2008 og mere forsigtige forudsætninger

om væksten fra 2009 (som følge af den underliggende forudsætning om, at

det positive outputgab lukkes frem mod 2011). Set i lyset af det indenland-

ske lønpres og den globale udvikling vurderes fremskrivningen af løn- og

prisinflationen særligt i 2009 at være i den lave ende. Det vurderes dog, at

prisstabiliteten i det store og hele bevares igennem hele perioden.

Kommisssionen nævner, at de seneste skøn for de offentlige finanser i 2007

fra

Økonomisk Redegørelse, februar 2008

peger i retning af, at de offentlige ind-

tægter er �½ pct.-enhed af BNP højere end vurderet i KP07. Den offentlige

saldo vurderes på denne baggrund at blive opjusteret til omkring 4�½ pct. af

BNP mod 3,8 pct. af BNP i KP07.

MTO’en (medium term objective) for de strukturelle offentlige overskud er

sat op med ¼ pct.-enhed i forhold til KP06, så målintervallet nu tilsiger

strukturelle overskud på mellem ¾-1¾ pct. af BNP. Den reviderede MTO

skal ses i sammenhæng med forudsætningen om fortsat suspension af SP-

bidragene efter 2008. MTO’en ventes at være overholdt med bred margin i

hele perioden.

De offentlige overskud kan blive større end vurderet i KP07, særligt i lyset

af det større overskud i 2007. De historiske store overskud (ofte opjusteret

som følge af større offentlige indtægter) og de forsigtige forudsætninger om

væksten fra 2009 vurderes mere end at opveje risikoen for højere udgifts-

vækst.

I lyset af risikovurderingen, vurderes de offentlige finanser i KP07 at opfyl-

de MTO’en med en bred margin i hele perioden. Finanspolitikken i KP07



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



vurderes ligeledes stort set at være på linje med (”broadly in line with”) Sta-

bilitets- og Vækstpagten gennem perioden.

Dansk økonomi vurderes at have lav risiko i relation til finanspolitikkens

holdbarhed. Den langsigtede virkning på de offentlige finanser af en ældre

befolkning er lavere end EU-gennemsnittet, primært som følge af pensions-

reformen i Velfærdsaftalen. Det store strukturelle offentlige overskud i 2007

bidrager desuden til at reducere den offentlige gæld. Fastholdes store pri-

mære overskud på den offentlige saldo, reduceres risikoen for en uholdbar

udvikling i de offentlige finanser yderligere.

KP07 vurderes at være i overensstemmelse med det (opdaterede) nationale

reformprogram (NRP) fra oktober 2007. Både KP07 og NRP er baseret på

den mellemfristede fremskrivning i

”Mod nye mål – Danmark 2015”

og virk-

ningen på de offentlige finanser af store reformtiltag som energistrategien

og Kvalitetsfonden er indarbejdet eksplicit i KP07.

Mht. datakravene i ’code of conduct’ indeholder KP07 alle obligatoriske

data og de fleste valgfri data.

Den overordnede konklusion er, at Danmark sigter mod at fastholde en

sund mellemfristet budgetposition, der ligger over MTO’en gennem hele

perioden, samtidig med at målsætningen om finanspolitisk holdbarhed på

lang sigt opfyldes. Den største udfordring i tilrettelæggelsen af den økono-

miske politik pt. er at imødekomme manglen på arbejdskraft og mindske

omkostningspresset. Samtidig bør finanspolitikken overvejes omhyggeligt,

så den ikke fremstår procyklisk. Det bør derfor prioriteres højt, at rammer-

ne for den offentlige forbrugsvækst overholdes.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for

Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Mal-

ta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig, der bl.a. anbefaler, at:



Bulgarien

1) fortsat undgår procyklisk finanspolitik mhp. at forsøge at be-

grænse de eksisterende eksterne ubalancer, herunder især ved ikke at anven-

de bedre-end-forventede indtægter og ved at begrænse væksten i de offent-

lige udgifter, 2) styrker de inflationsbekæmpende politikker, herunder forsig-

tig lønudvikling i den offentlige sektor, 3) fortsat styrker kvaliteten af de of-

fentlige udgifter, især ved implementering af budgetprogrammer, ved at

styrke de administrative kapaciteter samt ved reformer af arbejdsmarked og

uddannelses- og sundhedssystem;

Cypern

1) undgår procyklisk finanspolitik ved fortsat at forbedre styringen af

de offentlige udgifter og ved at benytte ekstraordinære indtægter til at redu-

cere gælden, 2) begrænser de offentlige udgifter, primært i form af pensions-

reformer og implementering af de vedtagne sundhedsreformer mhp. at for-

bedre holdbarheden af de offentlige finanser;

Rådet ventes ikke at komme med en egentlig anbefaling til

Danmark,

men

hæfter sig ved behovet for at adressere manglen på arbejdskraft og omkost-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ningspresset vha. strukturpolitiske og makroøkonomiske tiltag. Yderligere

tiltag til udvidelse af arbejdsudbuddet bør endvidere identificeres. Samtidig

bør finanspolitikken sammensættes mhp. at undgå procyklisk finanspolitik.

Estland

reducerer risici i forhold til den makroøkonomiske stabilitet ved at

1) stile imod en neutral finanspolitisk i 2008 og frem mhp. at opnå en til-

fredsstillende balanceret konvergens, 2) understøtte den anbefalede finans-

politik med en passende offentlig lønpolitik, yderligere arbejdsmarkedsre-

former samt opretholdelse af en høj produktivitetsvækst, med det formål at

begrænse det inflationære pres;

Grækenland

1) gennemfører den planlagte tilpasning mod MTO, reducerer

gældskvoten og benytter bedre-end-forventede budgetresultater til at styrke

konsolideringsindsatsen mhp. at opfylde MTO inden for programperioden,

2) forfølger de igangværende reformer af skatteadministrationen og fortsæt-

ter med at forbedre budgetprocesserne ved at øge gennemsigtigheden, defi-

nere flerårige budgetstrategier og ved effektivt at implementere mekanismer

til at overvåge, kontrollere og forbedre kvaliteten af de offentlige udgifter, 3)

set i lyset af gældsbyrden og de forventede stigninger i de aldersrelaterede

udgifter, forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser ved at nå sit

MTO, fortsætte de igangværende reformer af sundheds- og pensionssystem;

Grækenland bør endvidere producere opdaterede langsigtede fremskrivnin-

ger af de aldersrelaterede udgifter;

Irland

1) søger for at opfylde MTO i 2008 og frem ved at opretholde stram

kontrol med de offentlige udgifter, 2) set i lyset af de signifikant stigende al-

dersrelaterede udgifter, forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentli-

ge finanser ved at implementere yderligere pensionsreformer;

Letland,

mhp. at sikre holdbar konvergens og stabil ERMII-deltagelse, be-

grænser overhedning og risici i forhold til den makroøkonomiske stabilitet,

ved at 1) stile imod mere ambitiøse budgetmål i 2008 og frem, især ved ikke

at anvende bedre-end-forventede indtægter og ved at respektere udgiftslof-

terne, 2) prioritere de offentlige udgifter og revurdere beskatningsinstru-

menterne mhp. at undgå efterspørgselsstimulering i sektorer, som ikke styr-

ker økonomiens mellem- og langsigtede udbudspotentiale, 3) vedtager yder-

ligere tiltag til begrænsning af inflationspres, herunder via en ansvarlig of-

fentlig lønfastsættelse, og derigennem bidrage til en skarp reduktion af de

samlede lønstigninger, som er nødvendig for at bremse de igangværende

løn-prisdynamikker og kraftigt opbremse den forværrede konkurrenceevne;

Litauen

dæmper pres fra overophedning ved at 1) sigte efter et signifikant

bedre budgetresultat, i forhold til det der er forudsat i programmet i 2008

og i årene efter, ved at begrænse væksten i offentlige udgifter, opspare uven-

tede indtægter og forstærke de mellemfristede udgiftsrammers bindende ka-

rakter, 2) håndtere inflationspres ved at fremme løndannelse i overens-

stemmelse med produktivitetsudviklingen og indføre strukturelle tiltag for at

fjerne flaskehalser på arbejdsmarkedet;

Malta

1) som angivet i stabilitetsprogrammet, gennemfører yderligere fi-

nanspolitiske konsolideringer mhp. at opfylde MTO i 2010 og mhp. at

gældskvoten reduceres i overensstemmelse hermed, ved at udspecificere de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



tiltag, som skal understøtte den planlagte konsolidering – herunder især på

udgiftssiden, 2) forbedrer effektiviteten og fleksibiliteten af de offentlige

udgifter, herunder ved at fremskynde design og implementering af en om-

fattende sundhedsreform;

Portugal

1) med beslutsomhed implementerer stabilitetsprogrammets plan-

lagte konsolidering mhp. at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store

underskud, 2) gennemfører den planlagte tilpasning mod MTO, herunder

om nødvendigt, understøtter tilpasningen med forstærkede tiltag; og i lyset

af holdbarhedsrisikoen sikrer en hurtig reduktion af gældskvoten, især gen-

nem allokering af uforudsete indtægter til reducering af underskuddet, 3)

opretholder udgiftstilbageholdenhed på en permanent måde og forbedrer

kvaliteten af de offentlige udgifter – også ved at styrke den igangværende re-

form af den offentlige sektor, og ved fortsat at forbedre de budgetmæssige

rammer i overensstemmelse med stabilitetsprogrammet;

Slovenien

1) med udgangspunkt i de bedre end forventede resultater i 2007,

stiler efter en styrket budgetmæssig position i 2008 og frem, og derigennem

undgår procyklisk finanspolitik, 2) står klar til at gennemføre yderligere tiltag

til at dæmpe inflationspres, og supplerer den anbefalede finanspolitik med

passende løn-, arbejdsmarkeds- og konkurrencepolitikker, 3) i lyset af for-

ventede stigninger i de aldersrelaterede udgifter, forbedrer den langsigtede

holdbarhed af de offentlige finanser, især gennem reformer af pensionssy-

stemet;

Spanien

forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser med

yderligere tiltag til begrænsning af effekterne af de fremtidige stigninger i al-

dersrelaterede udgifter;

Tjekkiet

1) udnytter de bedre end forventede resultater i 2007 til at bringe

budgetunderskuddet i 2008 ned under referenceværdien med en større mar-

gin ved fortsat stram udgiftsstyring, 2) udnytter den høje økonomiske vækst

til at styrke budgetkonsolideringen yderligere mhp. at fremskynde opfyldel-

sen af MTO, 3) i lyset af de forventede stigninger i de aldersrelaterede udgif-

ter, forbedrer holdbarheden af de offentlige finanser via nødvendige pensi-

ons- og sundhedsreformer;

Østrig

benytter det svagt bedre-end-forventede budgetunderskud i 2007 til at

styrke konsolideringsindsatsen i 2008 og til at understøtte den planlagte til-

pasning i programperiodens to sidste år med specifikke og tilstrækkelige til-

tag, herunder finansieringen af den planlagte skattereform. MTO bør heri-

gennem opfyldes tidligere end planlagt i stabilitetsprogrammet, især ved en

strengere implementering af udgiftstilbageholdenhed og ved benyttelse af

uventede skatteindtægter til budgetkonsolidering.

Hjemmelsgrundlag

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har hjemmel i Traktatens artikel 99.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede

konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2007 for Bulgarien, Cypern, Danmark,

Estland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spani-

en, Tjekkiet og Østrig.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form,

der kan opnås enighed om.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og

konvergensprogrammerne for Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland,

Irland, Letland, Litauen, Malta, Portugal, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Østrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Tabel 1

Offentlige indtægter (pct. af BNP)

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

40,3

42,6

54,7

36,6

39,5

37,1

37,0

33,4

41,6

42,5

44,1

40,4

40,7

47,8

2007

42,2

45,9

53,4

37,2

39,9

36,6

37,3

35,5

41,0

42,4

43,0

40,8

39,8

47,4

2008

43,7

44,3

52,9

38,2

41,1

36,1

37,4

40,9

42,7

42,2

40,4

39,5

47,5

2009

43,9

44,5

52,0

38,2

41,7

35,8

37,7

38,6

39,9

42,8

41,5

40,4

38,1

47,3

2010

43,9

44,6

51,7

37,4

42,3

35,4

37,9

39,4

39,5

43,1

41,3

40,3

37,1

47,4

2011

44,7

36,3

43,1

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

Tabel 2

Offentlige udgifter, inklusive renter (pct. af BNP)

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

37,1

43,8

50,1

33,0

42,0

34,2

37,2

34,0

44,1

46,4

45,3

38,6

43,6

49,3

2007

39,1

44,4

49,6

34,6

42,6

36,1

37,0

36,4

42,7

45,4

43,6

39,0

43,3

48,3

2008

40,7

43,8

49,8

36,9

42,7

37,0

36,8

37,9

42,2

45,1

43,2

39,2

42,4

48,1

2009

40,9

44,0

50,0

37,2

42,5

36,9

36,7

38,5

40,0

44,4

42,1

39,2

40,7

47,7

2010

41,0

44,0

50,5

36,5

42,3

36,5

36,7

38,6

38,5

43,5

41,3

39,1

39,4

47,2

2011

44,1

35,5

43,3

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Faktisk budgetsaldo (pct. af BNP)

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

3,2

-1,2

4,6

3,6

-2,5

2,9

-0,3

-0,6

-2,5

-3,9

-1,2

1,8

-2,9

-1,4

2007

3,1

1,5

3,8

2,6

-2,7

0,5

0,3

-0,9

-1,6

-3,0

-0,6

1,8

-3,4

-0,7

2008

3,0

0,5

3,0

1,3

-1,6

-0,9

0,7

-0,5

-1,2

-2,4

-0,9

1,2

-2,9

-0,6

2009

3,0

0,5

2,0

1,0

-0,8

-1,1

1,0

0,2

-0,1

-1,5

-0,6

1,2

-2,6

-0,2

2010

3,0

0,7

1,2

0,9

0,0

-1,0

1,2

0,8

0,9

-0,4

0,0

1,2

-2,3

0,4

2011

0,7

0,8

-0,2

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

Tabel 4

Offentlig gæld (pct. af BNP)

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

22,8

65,2

30,1

4,0

95,3

25,1

10,3

18,2

64,7

64,8

27,1

39,7

30,1

-1,4

2007

19,8

25,6

2,7

93,4

25,1

9,4

17,6

62,9

64,4

25,6

36,2

30,4

-0,7

2008

18,3

48,5

21,6

2,3

91,0

25,9

8,3

17,2

60,0

64,1

24,7

34,0

30,3

-0,6

2009

17,4

45,3

19,2

2,0

87,3

27,6

7,2

15,0

57,2

62,5

23,8

32,0

30,2

-0,2

2010

16,9

43,8

18,6

1,8

82,9

28,7

6,4

14,0

53,3

59,7

22,5

30,0

0,4

2011

40,5

1,6

56,7

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Outputgab (pct. af BNP)

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

0,8

-1,0

1,2

3,6

0,8

-0,2

2,0

1,7

-1,9

-2,4

-0,2

0,9

-0,5

2007

0,6

0,7

1,0

2,7

0,8

-0,5

2,8

3,3

-0,8

-2,2

0,7

-0,9

1,8

0,4

2008

0,0

-0,6

0,3

0,1

0,8

-1,3

1,3

1,5

-0,1

-1,8

0,5

-1,4

1,4

0,4

2009

-0,4

-0,6

-0,4

-1,2

0,9

-1,5

-0,3

-0,4

0,5

-1,1

0,1

-1,9

0,5

2010

-0,2

-0,4

-1,5

1,1

-0,7

-1,7

-1,3

1,9

-0,2

0,2

-1,6

0,7

0,5

2011

0,0

-1,3

0,5

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

Tabel 6

Konjunkturrenset budgetsaldo (pct. af BNP)*

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

2,9

-0,8

3,8

2,5

-2,8

3,0

-0,9

-1,0

-1,8

-2,8

-1,1

2,3

-3,3

-1,2

2007

2,9

1,8

3,1

1,8

-3,1

0,7

-0,5

-1,2

-1,3

-2,0

-0,9

2,2

-4,1

-0,9

2008

3,0

0,7

2,8

1,3

-1,9

-0,4

0,4

-0,9

-1,2

-1,6

-1,1

1,8

-3,4

-0,8

2009

3,1

0,7

2,3

1,4

-1,2

-0,5

1,1

0,3

-0,3

-1,0

-0,7

2,0

-2,8

-0,4

2010

3,1

0,8

2,2

1,3

-0,5

-0,7

1,7

1,1

0,3

-0,3

-0,1

1,9

-2,5

0,1

2011

0,7

1,2

-0,4

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

* Kommissionens beregninger baseret på information i programmerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7

Strukturel budgetsaldo (pct. af BNP)*

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

2,9

-0,8

3,8

1,8

-3,2

2,9

-0,9

-1,0

-2,5

-2,8

-1,1

2,3

-3,1

-1,2

2007

2,9

0,3

3,1

1,2

-2,8

0,5

-0,5

-1,2

-2,1

-0,8

2,2

-4,1

-0,7

2008

3,0

0,7

2,8

0,8

-2,0

-0,4

0,4

-0,9

-1,4

-1,6

-1,0

1,8

-3,4

-0,6

2009

3,1

0,7

2,3

1,4

-1,2

-0,5

1,1

0,3

-0,5

-1,0

-0,7

2,0

-2,8

-0,4

2010

3,1

0,8

2,2

1,3

-0,5

-0,7

1,7

1,1

0,1

-0,3

-0,1

1,9

-2,5

0,1

2011

0,7

1,2

-0,4

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

* Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag

Tabel 8

Real vækst i BNP

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

6,1

3,8

3,5

11,2

4,2

5,7

11,9

7,7

3,2

1,3

5,7

n.a.

6,4

3,3

2007

6,4

4,2

2,0

7,4

4,1

4,8

10,5

9,8

3,5

1,8

5,8

3,8

5,9

3,4

2008

6,4

4,1

1,3

5,2

4,0

3,0

7,5

5,3

3,1

2,2

4,6

3,1

5,0

2,4

2009

6,8

4,0

1,1

6,1

4,0

3,5

7,0

4,5

3,2

2,8

4,1

3,0

5,1

2,5

2010

6,9

4,0

0,5

6,7

4,0

4,1

6,8

5,2

3,4

3,0

4,5

3,8

5,3

2,5

2011

4,0

7,0

3,0

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9

Inflation (HICP)

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

7,4

2,2

1,9

4,4

3,3

2,7

6,6

3,8

2,6

3,0

2,5

2,1

1,5

2007

7,2

2,2

1,7

6,6

2,9

2,8

10,1

5,8

0,9

2,3

3,4

2,6

2,4

1,9

2008

6,9

2,5

2,4

8,6

2,8

2,4

12,5

6,5

2,5

2,1

3,5

2,9

3,9

2,0

2009

4,4

2,0

1,6

5,6

2,7

2,0

7,2

5,1

2,3

2,1

2,8

2,7

2,3

2,0

2010

3,7

2,0

1,9

3,6

2,6

1,8

4,9

3,6

2,1

2,6

2,1

2,0

2011

2,0

3,5

2,1

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer (med undtagelse af Spanien, hvor tal lene er

baseret på Kommissionens efterårsprognose 2007)

Tabel 10

Vækst i beskæftigelsen

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

2007

1,6

1,9

1,7

1,2

1,8

3,5

2,2

2,3

1,5

0,4

2,3

3,0

1,5

1,9

2008

1,1

1,8

0,0

0,4

1,9

1,1

1,0

0,3

1,1

0,9

2,2

1,1

2009

0,6

1,8

-0,5

0,0

1,7

1,3

0,2

0,1

0,5

1,4

0,6

2,0

0,5

0,9

2010

0,2

1,8

-0,8

0,0

1,6

1,5

0,1

0,0

0,2

1,5

0,9

2,2

0,2

0,9

2011

1,7

0,0

1,5

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 11

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

2006

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Grækenland

Irland

Letland

Litauen

Malta

Portugal

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Østrig

2007

7,2

4,2

3,3

5,2

7,6

4,6

5,6

4,5

5,5

7,8

5,0

8,2

5,5

4,3

2008

6,9

4,0

3,1

5,3

6,8

5,6

5,2

4,8

7,6

4,9

8,2

4,8

4,2

2009

4,4

3,9

3,2

5,3

6,3

5,6

5,3

6,0

4,5

7,2

4,8

8,1

4,5

4,1

2010

3,7

3,6

5,3

6,0

5,5

5,3

5,9

4,5

6,9

4,6

7,9

4,5

3,9

2011

3,6

5,3

6,6

Kilde: Medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Overordnede økonomisk-politiske retningslinier

(BEPG) og landespecifikke integrerede anbefalinger

Kommer snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

Foreløbig rapport om finansiel stabilitet

Kommer snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2c:

Resumé

Statsfonde (Sovereign Wealth Funds)

Kommissionen arbejder på et udkast til en meddelelse vedrørende statsfonde og det kan ikke

afvises, at en første drøftelse af dette vil finde sted på det kommende ECOFIN efterfulgt af en

drøftelse på DER. Indholdet af meddelelsen er endnu ikke kendt.

Baggrund og indhold

Kommissionen har orienteret om at de arbejder på et udkast til en meddelelse

vedrørende statsfonde og det er muligt, at en første præsentation kan finde sted

på det kommende ECOFIN.

Indholdet i meddelelsen er endnu ikke kendt. Neden for følger en kort præsenta-

tion af statsfonde og problemstillingen om fondene.

Opbygningen af statsfonde skyldes de globale ubalancer, herunder store beta-

lingsbalanceunderskud i f.eks. USA og modvarende overskud i Kina og olieek-

sporterende lande.

Statsfonde er fonde, der typisk opbygges i lande med en lille privat sektor, en for-

holdsvis centralt dirigeret økonomi eller en stor eksport af naturressourcer, som

anvendes til investering i udlandet. Et formål med disse investeringer er at sikre en

udjævning af forbrugsmuligheder over flere generationer og undgå kortsigtet in-

denlandsk forbrug og inflation.

Statsfondene har investeret betydelige mængder kapital. Det seneste eksempel på

bidrag fra statsfonde har været investeringer foretaget i investeringsselskaber og

banker siden sommeren 2007, hvilket vurderes at have bidraget til at reducere

turbulensen på de finansielle markeder.

Kapitalen i statsfondene blev pr. 1/1 2008 estimeret til at have en kapital i omeg-

nen af 15 trillioner kr

. Til sammenligning kan nævnes, at det beløb svarer til 15

pct. af EU's BNP. Statsfondenes kapital er voksende og har potentiale for at blive

væsentligt større.

Statsfondene bidrager med kapital til de finansielle markeder i den vestlige verden,

og hidtil synes fondenes investeringsadfærd ikke at have adskilt sig fra andre inve-

storer. Imidlertid er der i flere lande voksende bekymring om nogle statsfondes

investeringsadfærd, herunder den bagvedliggende hensigt med statsfondenes inve-

steringer. Spørgsmålet der stilles er, om alle statsfonde investerer for at opnå øko-

nomiske afkast, eller om visse fonde investerer deres ressourcer for også at opnå

politisk indflydelse. Denne bekymring skal ses i lyset af, at mange fondes investe-

ringsstrategier er ukendte. Der findes i dag ikke en ”code of conduct” for stats-

fondenes investeringer, som sætter krav til transparens, som det eksempelvis er

Morgan Stanley har opgjort værdien for statsfondene til 2.876 mia. US$ pr. 1. januar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfældet for pensionsfonde. Dertil kommer, at mange af statsfondene har hjem-

sted i lande, der ikke har samme demokratiske traditioner som medlemslandene i

EU.

Flere vestlige lande har på denne baggrund opfordret til udarbejdelsen af en inter-

national ”code-of-conduct” i fællesskab med statsfondene med henblik på at øge

transparensen.

Det er muligt, at Kommissionens meddelelse vil støtte udarbejdelse af en sådan

international ”code-of-conduct” og evt. stille andre forslag til initiativer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Emnet har ikke tidligere være forlagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Indholdet af meddelelsen er endnu ikke kendt, men generelt støtter Danmark

kapitalens frie bevægelighed og Danmark vil kunne støtte udarbejdelsen af en

international ”code-of-conduct”. Fra dansk side er man endvidere indstillet på at

drøfte eventuelle initiativer fra Kommissionens side.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Rådets prioriteter for EU’s budget for 2009

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse kan fremfø-

res i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2009 i maj måned. De statsfi-

nansielle konsekvenser af EU’s budget for 2009 afhænger af det endelige budget, som forventes

vedtaget i december 2008.

Baggrund og indhold

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at

disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2009 i maj måned.

En væsentlig prioritet for Rådet vil være at sikre budgetdisciplin, som det også

sker i medlemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes med

tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, hvilket ses som

udtryk for god finansforvaltning, ligesom der skal ske en retvisende og realistisk

budgettering.

Vedr. både betalings- og forpligtelsesbevillingerne forventes understreget, at disse

skal afspejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af absorptionskapaci-

tet samt tidligere budgetgennemførelse og ligge inden for rammerne af de finan-

sielle perspektiver.

Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske

EU-bidrag) forventes Rådet at understrege Kommissionens ansvar for budgette-

ringen og vigtigheden af at holde bevillingerne under stram kontrol, herunder via

konstant overvågning og forbedring af budgetgennemførelsen.

Rådet forventes herudover at komme med specifikke anbefalinger for en række

konkrete udgiftsområder på 2009-budgettet:

Landbrug:

Som i tidligere år lægges der vægt på, at Kommissionen foretager et rea-

listisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsordninger, herunder særligt at der

sker en retvisende budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.

Strukturfonde:

Det forventes, at Rådet vil understrege betydningen af, at Kommis-

sionen i samarbejde med medlemslandene fortsat arbejder for at opstille realistiske

og præcise betalingsniveauer under strukturfondene. Herudover ventes det, at

Rådet vil understrege vigtigheden af, at Kommissionen sikrer at bestemmelserne

på området fremstår klare og utvetydige.

Interne politikker:

Rådet forventes at understrege vigtigheden af at der afsættes til-

strækkelige midler til EU’s immigrationspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eksterne politikker:

Rådet forventes at understrege, at det er centralt at sikre en

tilstrækkelig margin indenfor denne udgiftskategori, således at EU vil være i stand

til at handle hurtigt og effektivt i tilfælde af uforudsete behov og kriser. Det for-

ventes i den forbindelse påpeget, at bevillingerne til FUSP (den fælles udenrigs- og

sikkerhedspolitik) bør afspejler det aftalte i forbindelse med IIA’en.

Administration:

Rådet forventes at understrege behovet for, at der løbende sker

effektiviseringer, som det også sker i medlemslandene. Rådet forventes i forlæn-

gelse heraf at gentage vigtigheden af, at alle institutioner fremlægger dækkende

analyser af institutionernes administrative ressourcer. Herudover ventes Rådet, at

bede Kommissionen præsentere tal for udgifterne til pensioner for EU-ansatte

frem til 2013.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet

for retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års

tendens til over-budgettering.

Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Høring

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for økonomisk politik.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konse-

kvenser. De statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2009 afhænger af det

endelige budget, som forventes vedtaget i december 2008.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

De forventede konklusioner kan støttes, idet der fra dansk side lægges stor vægt

på budgetdisciplin, herunder overholdelse af udgiftslofterne i de finansielle per-

spektiver og sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande kan støtte konklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4a:

(Evt.) Bekæmpelse af skattesvig

Kommer snarest.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

Resumé

Beskatning af opsparing

Kommissionen ventes at aflægge rapport om dens forhandlinger med vigtige 3.-lande om aftaler,

som kan sikre beskatningen af indkomst af opsparing, som personer i EU-lande har i pengein-

stitutter m.fl. i de pågældende lande. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som

betales fra et EU-land til en person i et andet EU-land. Det skal ske ved, at oplys-

ning om betalingen indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresen-

der oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder.

Direktivets gennemførelse blev gjort afhængig af indgåelse af aftaler med vigtige

lande uden for EU (Schweiz og fire små europæiske 3.-lande) samt 10 tilknyttede

områder (Isle of Man, Kanaløerne og visse caribiske øer), hvorefter de skal sikre

beskatningen af rentebetalinger ved informationsudveksling eller ved kildeskat.

Formålet var at undgå, at EU-landenes pengeinstitutter m.fl. får dårligere konkur-

rencevilkår i forhold til konkurrenter uden for EU.

Med henblik på en mere effektiv sikring af beskatning har Kommissionen haft

forhandlinger og kontakter med Singapore, Hongkong, Macau og andre 3.-lande.

Indhold

Kommissionen vil redegøre for forhandlingerne med Singapore, Hongkong og

Macau om sikring af rentebeskatning samt om kontakter med andre lande.

Kommissionens rapport om forhandlingerne foreligger endnu ikke.

Hjemmelsgrundlag

Artikel 94 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ingen

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte, at ECOFIN tager Kommissionens rapport til efterretning.

Andre landes holdninger

Andre lande ventes at støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.