PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2860 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

6. marts 2008

FVM 512

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008

____________________________________________________________________

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet: ”Forberedelser til

”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik”

- Rådskonklusioner

KOM (2007) 722

Side 2

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fæl-

les markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår de nationale mælkekvoter

Vedtagelse

KOM (2007) 802

Side 13

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fæl-

les markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) – hør og hamp

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2008) 27

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 17. marts 2008

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet: ”Forbere-

delser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik”

KOM (2007) 722

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen præsenterede på rådsmødet den 26.- 27. november 2007 sin meddelelse om sund-

hedstjekket af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. På rådsmøderne i januar og februar

havde Rådet en overordnet drøftelse af Kommissionens meddelelse om forberedelse af sundheds-

tjekket. Forslag til rådskonklusioner forventes fremlagt på rådsmødet i marts måned 2008. Konkre-

te forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i maj 2008. Det forventes, at sundhedstjekkets initi-

ativer vil gælde for perioden 2009 til 2013 og sundhedstjekket forventes brugt til at justere centrale

elementer i anvendelsen af enkeltbetalingsordningen samt justere finansielle aspekter i forbindelse

med såvel markedsordningerne som landdistriktsforordningen.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 20. november 2007 en meddelelse om sundhedstjekket af 2003-

reformen af den fælles landbrugspolitik. Meddelelsen er fremsendt på dansk den 26. november

2007.

Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i maj 2008. Forslag forventes vedtaget i efteråret

2008 under det franske formandskab med henblik på ikrafttræden januar 2009.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008 med

henblik på vedtagelse af formandskabets forslag til rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om principper for den fælles landbrugspolitik og ikke om forslag til

konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

I forbindelse med reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 blev det besluttet, at der i 2008 på flere

områder skulle udarbejdes evalueringer og konsekvensanalyser med henblik på revision af refor-

mens elementer. Kommissionen har siden udvidet revisionsklausulerne til et generelt ”sundheds-

tjek” af den fortsatte reform fra 2003.

Der er ikke lagt op til, at resultatet af sundhedstjekket vil være en ny grundlæggende reform, men

derimod en gennemgang af, hvorvidt der er forhold i EU´s landbrugspolitik, som fungerer uhen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sigtsmæssigt, med henblik på evt. ændringer af disse politikker. Beslutninger truffet indenfor sund-

hedstjekket forventes at gælde for perioden frem til 2013.

I det følgende vil indholdet af Kommissionens meddelelse blive beskrevet:

Det fastslås indledningsvist, at den fælles landbrugspolitik (CAP’en) har ændret sig radikalt gennem

de seneste 15 år. Med reformen i 2003 blev afkoblede direkte betalinger indført via enkeltbetalings-

ordningen i de fleste sektorer (søjle I), og landdistriktspolitikken (søjle II) blev styrket. Processen

fortsatte med reformer af sukker og frugt og grønt, og vin.

Kommissionen finder det nødvendigt at evaluere CAP’ens instrumenter for at teste, om de virker,

som de skal, og for at fastslå, hvilke justeringer der skal foretages for at nå de erklærede mål, og at

tilpasse CAP’en til nye udfordringer.

På den baggrund er Kommissionens formål med sundhedstjekket at undersøge følgende tre spørgs-

mål:



Hvordan kan enkeltbetalingsordningen gøres mere effektiv og enklere?

Hvordan kan markedsstøtteinstrumenterne, der oprindeligt var udtænkt til et fællesskab med

seks medlemslande, ændres, så de fortsat er relevante i en stadigt mere globaliseret verden

og et EU med 27 medlemslande?

Hvordan klarer vi nye udfordringer som klimaændringer, biobrændstoffers tiltagende betyd-

ning og vandforvaltning og løser bestående udfordringer som faldende biodiversitet ved at

tilpasse os nye risici og muligheder?



1. Status over gennemførelsen og forenklingen af enkeltbetalingsordningen

Forenkling af enkeltbetalingsordningen

Medlemslandene i EU-15 skulle gennemføre enkeltbetalingsordningen senest i 2007. De kunne an-

vende en historisk model eller en regional model, eller en blanding af de to. Det individuelle støtte-

niveau baserer sig i begge modeller på tidligere priskompensationer, og efterhånden vil det blive

vanskeligere at retfærdiggøre støtteforskellene, særligt i den historiske model. Derfor bør medlems-

landene have mulighed for at tilpasse deres model til en mere ensartet sats i perioden 2009 - 2013.

De nye medlemslande kan anvende SAPS (den forenklede generelle arealbetaling) indtil udgangen

af 2010 (Bulgarien og Rumænien til 2011). Det bør overvejes, om medlemslande, der anvender

SAPS, skal have lov til at fortsætte hermed frem til 2013.

Kommissionen foreslår, at der i sundhedstjekket laves ændringer og forenklinger af systemet uden

at ændre ordningens fundamentale struktur (fx bagatelgrænser).

Præcisere anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelse er og skal fortsat være et essentielt element i CAP’en. Men der er behov

for forenkling. Forenklingsprocessen er allerede påbegyndt, men skal videreføres. Krydsoverens-

stemmelsessystemet skal være et nyttigt værktøj og afbalanceret i forhold til omkostningseffektivi-

tet. Sundhedstjekket skal på den baggrund sanere krydsoverensstemmelsesordningen således, at be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser, som ikke har direkte relevans for formålet med krydsoverensstemmelse, afskaffes, lige-

som nye og mere relevante bestemmelser kan tilføjes.

Delvis koblet støtte

Bevægelsen mod fuld afkobling bør videreføres. De seneste reformer gør delvis koblet støtte mindre

og mindre relevant. Dette gælder særligt den vegetabilske sektor. Delvis koblet støtte kan dog fort-

sat være relevant i nogle regioner, hvor produktionen generelt er lille, men økonomisk eller miljø-

mæssigt betydningsfuld (fx ammekøer i områder med ekstensiv oksekødproduktion). Fastholdelse

af delvis koblet støtte skal vurderes i en regional kontekst og Kommissionen foreslår derfor en ”ca-

se-by-case” analyse, hvor potentielle risici ved fuld afkobling og mulige alternativer udpeges.

Øvre og nedre støttegrænser

Kommissionen foreslår, at muligheden for at indføre afgrænsninger af støtten overvejes.

I relation til det øvre niveau (capping) nævner Kommissionen en model, hvor støtteniveauet grad-

vist nedsættes i takt med, at den samlede direkte støtte til den enkelte landmand stiger. I en fodnote

nævnes som eksempel på en model, der lægger op til, at udbetalinger der overstiger 300.000 euro

pr. år, vil blive reduceret med 45 pct. af den del af udbetalingen der overstiger 300.000 euro. Den

del af udbetalingen der ligger mellem 200.000 og 300.000 euro, vil blive beskåret med 25 pct. En-

deligt vil udbetalinger mellem 100.000 og 200.000 euro blive beskåret med 10 pct. af den del, der

ligger i dette interval. Grænserne skal tage hensyn til, at den økonomiske bæredygtighed for store

landbrug bevares. Endvidere skal omgåelse via opsplitning hindres.

Den nedre bagatelgrænse kan etableres enten som et minimumsniveau for udbetalinger og/eller via

en forøgelse af det gældende minimum arealkrav. De opnåede besparelser i et medlemsland foreslås

anvendt til at håndtere nye udfordringer, især i regi af en revideret art. 69 i forordning (EF) nr.

1782/2003.

2. Udnyttelse af nye muligheder og bedre markedsorientering

Intervention og udbudsstyring

Kommissionen vurderer, at det globaliserede marked og et EU på 27 medlemslande gør det nød-

vendigt at se på de resterende instrumenter fra den ”gamle” fælles landbrugspolitik (fx kvoter, in-

tervention, prisstøtte og eksportrestitutioner). Det er yderligere aktuelt som følge af de aktuelle

markedsudsigter, som er særligt favorable for korn og mejeriprodukter. Kommissionen vil se på, om

de eksisterende instrumenter tjener et gyldigt formål, om interventionssystemet skal erstattes af et

sikkerhedsnet, eller om det blot hæmmer landbrugets tilpasning til markedssignaler.

Intervention af korn

Som følge af en nylig rådsbeslutning (for majs) er Kommissionen i gang med en analyse af inter-

ventionsordningen på korn. Det kan forekomme relevant at overføre majsmodellen, hvor interventi-

onsloftet er nulstillet men ikke afskaffet, til andre former for foderkorn. Det voksende marked for

biobrændstoffer og den stigende efterspørgsel på korn inddrages også.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtagning: afskaffelse af udbudsstyring og forøgelse af miljøfordele

Udtagning blev indført som et produktionsbegrænsende instrument. Som følge af markedsudviklin-

gen og indførelsen af enkeltbetalingsordningen er dette ikke længere aktuelt. Kommissionen finder,

at markedssituationen betinger, at udtagningskravet bør ophæves.

De opnåede miljøfordele ved udtagningsordningen skal dog bevares og øges. Det kan fx ske via lo-

kale foranstaltninger under landdistriktspolitikken, fx miljørelateret braklægning, beskyttelse af

bræmmer, skovrejsning og foranstaltninger knyttet til tilpasning til klimaforandringer, som fx bio-

diversitetskorridorer.

Forberedelse af en ”blød landing” af udløbet af mælkekvoterne

Mælkekvoterne udløber den 31. marts 2015. Det skal derfor overvejes, om der skal træffes foran-

staltninger og i givet fald hvilke, for at sikre en smidig overgang til udløbet.

En gradvis kvoteforhøjelse kan i den sammenhæng være den bedste form for ”blød landing”.

Kommissionen vil lave en analyse, der skal vise, hvilke virkninger kvoternes bortfald vil få i de en-

kelte lande og områder, og hvilke ledsageforanstaltninger (fx tilpasning i interventionsordningen el-

ler superafgiften (tillægsafgiften)), der kan sikre en blød overgang.

Det forventes, at nogle områder, fortrinsvis bjergområder, vil få svært ved at opretholde en mini-

mumsproduktion. Det kan løses via landdistriktspolitikken med sigte på at øge mejeriprodukters

merværdi. Med henblik på at opretholde produktionen kan en mulighed være at indføre særlige støt-

teforanstaltninger via en revideret art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Andre foranstaltninger til udbudsstyring

I forbindelse med sundhedstjekket vil det nøje blive vurderet, hvor godt de eksisterende instrumen-

ter til udbudsstyring og koblede betalinger fungerer i en række mindre sektorer (tørret foder, stivel-

se, hør og hamp), og om de er hensigtsmæssige.

3. Nye udfordringer og måder at gribe dem an på

Risikostyring

Det er Kommissionens opfattelse, at det i hvert fald så længe intervention udgør et sikkerhedsnet,

ikke er hensigtsmæssigt med en samlet EU-løsning for risikostyring. Kommissionen finder i stedet,

at medlemslandene bør tilskyndes til at benytte landdistriktspolitikken, til at give målrettede løsnin-

ger, idet ikke alle lande, områder og sektorer er lige disponeret for markeds- og vejrrisici.

Kommissionen finder på den baggrund, at en del af de modulerede midler skal kunne anvendes til

risikostyring inden for søjle II på betingelse af, at de overholder kriterierne i WTO’s grønne boks,

samt at det undersøges, om der er behov for yderligere instrumenter i forbindelse med fremtidige

tilpasninger af markedsmekanismerne og endelig, at der gennemføres en generel undersøgelse af ri-

sikostyring efter 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klimaforandringer, bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet

EU's landbrug står over for nye udfordringer, i form af klimaforandringer, bioenergi, vandforvalt-

ning og beskyttelse af biodiversitet. EU´s landbrug skal bidrage til mindskelsen af klimaforandrin-

ger, samtidig med at man skal tilpasse sig nye nedbørsmønstre, ekstreme vejrforhold, temperaturer,

vandressourcer og jordbundsforhold.

I relation til bioenergi vil det i forbindelse med sundhedstjekket blive undersøgt, om den aktuelle

støtteordning for energiafgrøder stadig er omkostningseffektiv set i lyset af de nye incitamenter til

biomasseproduktion (obligatoriske energimål og høje priser). Ligeledes vil det blive undersøgt,

hvordan vandforvaltningsspørgsmål yderligere kan integreres i den fælles landbrugspolitiks rele-

vante instrumenter, således at en bæredygtig vandforvaltningspolitik sikres. Efterspørgslen efter

vand og klimaforandringer vil medføre en nedgang i biodiversiteten, som landbruget også får som

udfordring at bremse i lyset af medlemsstaternes tilsagn om at standse nedgangen i biodiversiteten

snarest i 2010.

I forbindelse med sundhedstjekket skal det undersøges, om og i så fald hvordan disse udfordringer

kan håndteres gennem eksempelvis krydsoverensstemmelse, udbygning af søjle II, via forskning og

innovation for at klare de nye miljø- og produktivitetsudfordringer, herunder udvikling af anden ge-

nerations biobrændstoffer.

Forstærkning af søjle II

Da den fælles landbrugspolitiks budget er fastsat indtil 2013, kan der kun skaffes flere midler til

landdistriktsudvikling ved, at den medfinansierede obligatoriske modulation (graduering) øges.

Kommissionen foreslår derfor, at den nuværende obligatoriske modulation forhøjes med 2 pct. om

året i regnskabsårene 2010-2013 (dvs. i alt 13 pct. i 2013). Endvidere skal det undersøges, hvordan

der kan tages hensyn til den fremtidige obligatoriske modulation i EU-10.

4. Finansiering

Af meddelelsen fremgår det, at Kommissionen ikke forventer, at sundhedstjekket vil kræve yderli-

gere EU-finansiering for søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspek-

tiv vil udgiftsloftet være faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation,

hvor en faldende udgiftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes ind-

fasning i søjle I. Det betyder, at den finansielle disciplin vil kunne komme til at gælde for land-

mændene i den periode.

5. Formandskabets udkast til rådskonklusioner

Formandskabets udkast til rådskonklusioner afspejler drøftelserne i rådets arbejdsgrupper. Råds-

konklusionerne ligger i tråd med indholdet i Kommissionens meddelelse.

I formandskabets udkast til rådskonklusioner lægges der op til, at Rådet udtrykker bred enighed om

at forenkle enkeltbetalingsordningen. Hvad angår spørgsmålet om reduktion af administrative byr-

der, lægges der desuden op til, at man i sundhedstjekket identificerer konkrete generelle forenk-

lingstiltag, samt specifikke tiltag i forhold til krydsoverensstemmelsesreglerne. Der tages ikke ende-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig stilling til anmodningen fra de nye medlemslande om at forlænge indfasningsperioden for

krydsoverensstemmelsesreglerne.

Hvad angår markedsordningerne, lægger formandskabet op til enighed om at identificere mulighe-

derne for forøget afkobling. På den anden side understreges vigtigheden af at forsikre landbrugere

om, at den fælles landbrugspolitik indeholder mekanismer, som fungerer som et effektivt sikker-

hedsnet for produktionen. Kommissionen opfordres desuden til at komme med flere detaljer vedr.

den mulige tilpasning af markedsinstrumenter, særligt i forhold til kornsektoren. Der lægges op til

enighed om at afskaffe den nuværende energiafgrødeordning, samt at fjerne udtagningsforpligtel-

sen, samtidig med, at man sikrer en bevaring af de miljømæssige fordele opnået gennem udtagnin-

gen, særligt via landdistriktsudviklingsprogrammerne.

Formandskabet lægger op til, at Rådet noterer sig, at det nuværende mælkekvoteregime udløber i

2015 og som konsekvens forbereder en ”blød landing”, som kan sikre en smidig overgangsperiode

til en mere markedsorienteret mælkeproduktion. Dette foreslås at kunne ske gennem en gradvis

kvotestigning i samspil med mulige medfølgende tiltag, såsom en mere fleksibel overskudsafgift og

mælkefedtprocent, samt afhjælpning af problemer i særlige sårbare områder, hvor udløbet af mæl-

kekvoter vil true mælkeproduktionen.

Hvad angår nye udfordringer, lægges der op til en generel enighed i Rådet om, at landbruget står

overfor nye vedblivende udfordringer i forhold til risiko- og krisestyring, klimaforandringer, bio-

energi, vandforvaltningsspørgsmål og biodiversitet, og at der skal findes en balance mellem de nye

svar på disse udfordringer og hensynet til landbrugernes behov for et stabilt grundlag til langtids-

planlægning. På samme tid, bør sundhedstjekket gøre det muligt at få den fælles landbrugspolitik til

bedre at harmonere med samfundsmæssige forventninger til landbruget, samtidig med, at den euro-

pæiske landbrugsmodel bevares.

I forhold til Kommissionens meddelelses indhold vedr. finansielle aspekter lægger formandskabet

op til, at alle muligheder overvejes vedrørende obligatorisk modulation med henblik på at adressere

de nye udfordringer gennem landdistriktstiltag. Formandskabet lægger desuden op til enighed i Rå-

det om vurderingen af, at en væsentlig reduktion i udbetalinger ved indførelse af en øvre grænse for

udbetalinger (capping) vil kunne skabe betydelige uønskede konsekvenser. Formandskabet lægger

op til enighed om indførelse af en nedre grænse for støtteudbetaling. I udkastet til rådskonklusioner

fremgår det desuden, at Rådet byder Kommissionens forslag om en revideret art. 69 i rådsforord-

ning (EF) nr. 1782/2003 velkommen, med henblik på at takle specifikke behov i bestemte regioner,

som er begrundet i afkobling af støtte eller udløb af mælkekvoteregimet.

Hvad angår spørgsmålet om risiko- og krisestyringstiltag lægger formandskabet op til, at Rådet an-

erkender vigtigheden af at sikre, at landbruget effektivt tilpasser sig til et forandringsbaseret kon-

kurrencemiljø og forvalter medfølgende risici, og at Rådet byder Kommissionens intention om på et

senere tidspunkt at udforske mulighederne for risikostyringstiltag velkommen, med henblik på en

mere generel undersøgelse af risikostyringstiltag efter 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg erindrer i sin foreløbige udtalelse om CAP’ens traktatfæste-

de formål (forsyningssikkerhed for fødevarer, fødevarer af god kvalitet og til rimelige priser, sikring

af rimelig indkomst for landbrugerne ). Udvalget opfodrer blandt andet til, at CAP’en forenkles

yderligere, herunder reglerne for krydsoverensstemmelse, at der sker yderligere og hurtigere afkob-

ling af støtten, dog under hensyn til særlige forhold i mindre gunstigt stillede områder og sektorer,

at artikel 69 gøres mere fleksibel og bl.a. målrettes afhjælpning af særlige behov i mindre gunstigt

stillede områder og sektorer, herunder især kvægproduktion, at grænsen for art. 69 med et positivt

udfald af en konsekvensanalyse kan hæves til 12% og at der under søjle I etableres en form for risi-

kostyring bl.a. med støtte til private forsikringsordninger og bevarelse af interventionssystemet som

sikkerhedsnet. Udvalget afviser både forslaget om yderligere obligatorisk modulation og om ”cap-

ping”, men foreslår som alternativ en ”progressiv modulation” på 1-4% for betalinger over 10.000

€. Udvalget støtter endelig en ”blød landing” for afviklingen af mælkekvotesystemet med passende

foranstaltninger for bjergegne og andre mindre gunstigt stillede områder og opfordrer Kommissio-

nen til at fremlægge en plan for bevarelse af mælkeproduktionen i Europa efter 2015.

Parlamentets udtalelse forventes at foreligge på sessionen 10.-13. marts 2008.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse vil i sig selv ikke have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

EU-budget

Initiativerne i Kommissionens meddelelse forventes ikke at kræve yderligere EU-finansiering for

søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspektiv vil udgiftsloftet være

faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation, hvor en faldende ud-

giftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes indfasning i søjle I. Det

betyder, at den finansielle disciplin vil kunne komme til at gælde for landmændene i den periode.

Konsekvenserne for EU’s budget vil blive analyseret nærmere i forbindelse med, at Kommissionen

fremlægger konkrete juridiske forslag.

Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at enkelte af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik vil have

væsentlige statsfinansielle konsekvenser, ligesom meddelelsen lægger op til væsentlige ompriorite-

ringer på EU-budgettet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. De statsfinansielle kon-

sekvenser vil blive analyseret i forbindelse med fremlæggelse af konkrete forslag til retsakter, her-

under evt. administrative konsekvenser.

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2010-2013 vil skønsmæssigt medføre

en årlig stigning i modulerede midler i Danmark på ca. 16 mio. € svarende til ca. 110-120 mio. kr.

(2006-tal). Dette vil under de gældende forudsætninger medføre krav om national medfinansiering.

Såfremt den gældende omfordelingsnøgle fortsætter uændret, vil det betyde, at Danmark vil få til-

bageført 80 % af de modulerede midler, svarende skønsmæssigt til ca. 13 mio. €, eller ca. 100 mio.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kr. I Danmark forventes de ekstra modulerede midler således ifølge Kommissionens forslag at ville

udgøre ca. 100 mio. kr. i 2010 stigende til ca. 400 mio. kr. i 2013.

Eventuel indførelse af udbetalingslofter for beløb, støttemodtagere må modtage, forventes at kunne

medføre en skønsmæssig årlig reduktion på ca. 8 mio. € svarende til ca. 60 mio. kr. (2006-tal), for

Danmark til brug for artikel 69-foranstaltninger i Danmark.

Lovgivnings- og administrative konsekvenser

Meddelelsens initiativer ventes at have lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser, som

endnu ikke er kortlagt.

Konsekvenser for natur og miljø

Meddelelsens initiativer skønnes at medføre konsekvenser for natur og miljø. Der vil blive foretaget

analyser af de konkrete forslag til retsakter, herunder vurdering af statsfinansielle, erhvervsøkono-

miske og miljømæssige konsekvenser.

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. november 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man

kunne tilslutte sig Kommissionens tanker om, at sundhedstjekket alene er en tilpasning af den nu-

værende landbrugspolitik og ikke en egentlig reform af denne. Landbrugsraadet ønskede, at den af-

talte afkoblingsmodel skal fastholdes indtil 2013, hvilket indbefatter, at den hidtidige delvise kob-

ling for handyr og moderfår videreføres. Såfremt man ville ændre dette, skulle ændringerne ske på

tværs af sektorerne.

Endvidere understregede Landbrugsraadet behovet for en forenkling af krydsoverensstemmelses-

reglerne. De mente ikke, at der var brug for yderligere regler men en sortering, således at irrelevante

regler fjernedes og uklare regler blev ændret.

Angående markedsinstrumenterne fremførte Landbrugsraadet, at den nuværende situation med me-

get høje kornpriser viser behovet for en stabil kornpris. Man ønsker derfor at bevare et sikkerheds-

net og ønsker ikke, at intervention af korn begrænses til brødhvede, men også inkluderer foderkorn.

Man støtter, at udtagningsforpligtelsen bringes til ophør og er endvidere enig med Kommissionen i,

at mælkekvoterne udfases ved en blød landing. Landbrugsraadet stiller sig skeptisk overfor indfø-

relse af krisestyringsordninger.

Landbrugsraadet afviste tanken om et støtteloft (capping), da man fandt, at dette ville medføre en

urimelig forskelsbehandling og samtidig ville det ikke have den store betydning for EU’s budget.

Landbrugsraadet kan ikke tilslutte sig en ændring af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og ej

heller en eventuel vurdering af koblede ordninger i regional sammenhæng. Vedr. obligatorisk mo-

dulation kan Landbrugsraadet acceptere en overførsel af midler til søjle 2. Det nærmere omfang må

dog diskuteres.

På mødet i §2-udvalget den 29. januar 2008 bekræftede Landbrugsraadet ovennævnte holdning, idet

man uddybede, at EU’s landbrugspolitik skal være én fælles politik, hvorfor man er betænkelig ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 69, idet denne bestemmelse kan bruges meget forskelligt. Anvendelsen af artikel 69 kræver

således stringente regler. For så vidt angår markedsinstrumenterne, er man af den mening, at disse

bør nulstilles og dermed beholdes, således at de kan bringes i anvendelse i stedet for eventuelle kri-

sestyringsordninger.

FødevareIndustrien understregede, at FødevareIndustrien ønsker en liberalisering så hurtigt som

muligt, idet et sundhedstjek ikke vurderes som tilstrækkeligt. Man ønsker en forbedret adgang til

råvarer og en permanent udfasning af produktionsbegrænsende ordninger, såsom mælkekvoter og

udtagning (brak). FødevareIndustrien vil i forbindelse med de konkrete forslag fremføre mere speci-

fikke holdninger til forslagene.

På mødet i §2-udvalget den 29. januar 2008 bemærkede FødevareIndustrien yderligere, at man støt-

ter en større grad af modulation fra søjle 1 til søjle 2 og ønsker afskaffelse af støtteordningen for

energiafgrøder.

Ved skriftlig høring om udkast til rådskonklusioner den 5. marts 2008 har Landbrugsraadet hen-

holdt sig til tidligere fremsendt holdningspapir af 26. november 2007.

Ved brev af 5. marts 2008 byder Danmarks Naturfredningsforening (DN) en del af forslagene i

sundhedstjekket velkommen, men udtrykker også skuffelse over, at der bl.a. ikke er konkrete for-

slag til, hvordan der skal kompenseres for brakkens bortfald og har en række konkrete kommentarer

til forslaget. Krydsoverensstemmelse betragter DN som en af de mere effektive måder at beskytte

miljø, natur, dyrevelfærd etc. på og en eventuel fjernelse af visse af reglerne bør alene dreje sig om

forenkling af administrationen. DN har derudover en række forslag til fremtidige krydsoverens-

stemmelsesregler, inklusive initiativer, som følger direkte af Vandrammedirektivet. DN støtter cap-

ping, primært for at skaffe ekstra midler til beskyttelse af natur og miljø. Vedrørende intervention

mener DN, at det er unødvendigt at opretholde intervention. For så vidt angår udtagning/ophævelse

af brak, mener DN, at udtagningen skal erstattes med obligatoriske virkemidler, som udover de nu-

værende miljøgevinster ved brakken, også medfører en forbedring. Frivillige virkemidler, er ikke

stærke nok til at sikre, at et tilsvarende areal vil være udtaget i fremtiden. Hvad angår klimaforan-

dringer, mener DN, at det er nødvendigt at reducere landbrugets klimapåvirkning ved at tilpasse

dyrkningsmetoderne og omtaler i den forbindelse bioenergi. Endvidere understreger DN, at de nu-

værende virkemidler i CAP er utilstrækkelige til at løse landbrugets miljø- og klimaproblemer. En-

delig er DN enig i en forstærkning af søjle II samt overførsel af flere midler fra søjle I til søjle II for

at styrke blandt andet de miljømæssige tiltag. Modulationen bør være på minimum 20% idet 13% er

utilstrækkelig.

LO har ved brev af 5. marts 2008 udtrykt, at der i forbindelse med sundhedstjekket bør indarbejdes

krydsoverensstemmelseskrav om ordentligt arbejdsmiljø. Dette krav er ikke nyt, men er et krav som

LO helt fra begyndelsen har arbejdet på at få med. Arbejdsmiljøet er kun nævnt i den indledende ar-

tikel. Fremover ønsker LO, at arbejdsmiljø indgår på lige fod med de andre parametre for at modta-

ge støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles land-

brugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Den fælles landbrugs-

politik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles finansiering skal fast-

holdes, således at konkurrenceforvridning undgås. En disciplinering og reduktion af landbrugsstøt-

ten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én fælles landbrugspolitik.

Regeringen vil i sundhedstjekket arbejde for øget obligatorisk modulation. Det vil være et ønske fra

dansk side, at sundhedstjekket medfører en lavere grad af national medfinansiering af modulerede

midler i størrelsesordenen 25-33 pct. De nye modulerede midler til landdistriktsprogrammet vil

sammen med de øvrige landdistriktsmidler blive anvendt jf. det i regeringsgrundlaget fastlagte pej-

lemærke for fordeling af midlerne.

Endvidere vil regeringen arbejde for en ændret omfordelingsnøgle for modulationsmidler med hen-

blik på, at en større del tilfalder det land, hvor midlerne er genereret.

Såfremt der fremsættes forslag om et udbetalingsloft (”capping”), vil regeringen kunne tilslutte sig

en fornuftig løsning.

Regeringen støtter, at ophævelse af udtagningsforpligtelsen gøres permanent, og finder at eventuelle

miljø- og naturmæssige konsekvenser skal håndteres i forbindelse med Kommissionens konkrete

forslag herom.

Regeringen vil generelt arbejde for, at sundhedstjekket bidrager til at sikre, at den fælles landbrugs-

politik indrettes på en måde, så den i videst mulig omfang tilgodeser hensynet til natur, miljø, kli-

maforandringer, vandforvaltning og dyrevelfærd.

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen fastholdes på sin forpligtelse til at gennemføre konse-

kvensvurderinger, herunder vurdering af miljøkonsekvenser af de forslag, som Kommissionen

fremsætter i forbindelse med sundhedstjekket.

Regeringen lægger vægt på, at eksportstøtten afvikles senest i 2013, at mælkekvoterne udfases, og

at der sker en afvikling af markedsinstrumenter såsom intervention, anden prisstøtte og kvoter.

Bortfald af markedsordninger bør afspejles i budgetbesparelser.

Regeringen lægger vægt på, at der sker en fuld afkobling af den direkte støtte, herunder at energiaf-

grødeordningen afskaffes, og at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspoli-

tikkens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold

bør være en anledning hertil.

Sundhedstjekket bør endvidere føre til en reel forenkling af landbrugspolitikken. Dette gælder såvel

reglerne om krydsoverensstemmelse som reglerne om enkeltbetaling, i relation hertil støtter rege-

ringen indførelsen af en bagatelgrænse for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger,

hvor de administrative omkostninger overstiger støtteudbetalingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som begrænser

muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugsprodukter, men gør art. 69 til et

muligt og mere fleksibelt virkemiddel i forbindelse med gennemførelsen af EU’s politikker i for-

hold til kvalitet, miljø, natur og dyrevelfærd.

Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for

erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle mar-

kedsinstrumenter. Regeringen vil endvidere arbejde for at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag

bliver transparente i form og begrænset i indhold samt tidsbegrænsede.

Endelig vil regeringen lægge vægt på, at sundhedstjekkets tiltag er i overensstemmelse med WTO.

Regeringen kan generelt støtte formandskabets rådskonklusioner, idet man fra dansk side arbejder

for, at danske holdninger fremmes mest muligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må ske store forandringer før efter 2013,

og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter af at være en ny reform. Et mindretal af landene

ventes at arbejde for, at sundhedstjekket kommer til at indeholde mest mulig reform.

Det er uvist, om der kan opnås enighed om formandskabets udkast til rådskonklusioner.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2008 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 18. februar 2008, jf. samlenotat af 31. januar 2008 og den 18. januar 2008, for-

ud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. januar 2008, jf. samlenotat af 10. januar 2008. Sagen

er tidligere blevet forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november 2007

forud for rådsmødet den 26.-27. november 2007, jf. samlenotat oversendt den 16. november 2007.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 19. december 2007.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser

for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår de

nationale mælkekvoter

KOM (2007) 802

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har på baggrund af en rapport angående markedssituationen for mejeriprodukter

fremsat forslag om en forhøjelse på 2 % af mælkekvoterne fra 1. april 2008.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 802 af 12. december 2007 fremsendt forslag til ændring af

forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige

bestemmelser for visse landbrugsprodukter for så vidt angår de nationale mælkekvoter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er på dagsordenen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008 med henblik på

vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet vil væ-

re tilgodeset.

Formål og indhold

I juni 2003 blev markedsordningen for mælk og mejeriprodukter reformeret. Interventionsprisen for

smør blev i den forbindelse over fire gange nedsat med i alt 25 %, ligesom interventionsprisen for

skummetmælkspulver blev nedsat med i alt 15 % over tre gange. Som kompensation for prisnedsæt-

telsen blev der indført en mælkepræmie, som en særlig støtte til mælkeproducenter. Mælkekvotesy-

stemet blev forlænget til 2014/15.

Kommissionen har i meddelelse om sundhedstjekket oplyst, at der vil komme forslag om udfasning

af produktionskvoter for bl.a. mælk, idet der lægges op til en drøftelse af en ”blød landing” for

mælkeproducenterne f.eks. via gradvis øgning af kvoterne frem til 2014/2015, hvorefter mælkekvo-

tesystemet ophører. Nærværende forslag om en forøgelse af mælkekvoterne er ikke en del af sund-

hedstjekket, men en reaktion på markedsudviklingen.

Siden reformen i 2003 har markedsudviklingen for mælk og mejeriprodukter været præget af øget

produktion af ost og friske produkter samt reduceret produktion af skummetmælkspulver og smør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Priserne på ost var svagt stigende i perioden 2003-2006, mens priserne på skummetmælkspulver og

smør var svagt faldende frem til og med 2006. I 2007 er priserne på både skummetmælkspulver og

smør steget stærkt og ligger på ca. 218 % af interventionsprisen for skummetmælkspulver og på ca.

184 % af interventionsprisen på smør.

Denne markedsudvikling skyldes især øget efterspørgsel på verdensmarkedet kombineret med min-

dre udbud i vigtige eksportørlande som Australien og New Zealand. Eksporten finder kun sted i

form af forarbejdede produkter som smør, ost og skummetmælkspulver, og eksporten udgør 6-7 %

af den samlede produktion. Prisstigninger har medført, at EU siden juni 2007 har kunnet eksportere

til verdensmarkedet uden restitutioner, ligesom interventionslagrene er tomme.

For mælkekvoterne har der været en tendens til, at udnyttelsen falder. I kvoteåret 2006/2007 ud-

gjorde underudnyttelsen af den samlede kvote 1,9 millioner tons mælk. Kvoterne blev navnlig un-

derudnyttet i Frankrig og UK, hvorimod kvoterne blev overskredet i Italien, Østrig og Danmark.

For indeværende kvoteår 2007/2008 der udløber 31. april 2008 forventes det, at underudnyttelsen

vil udgøre 3 millioner tons. Forordningen åbner ikke mulighed for at overføre uudnyttede kvoter

mellem medlemsstaterne.

Kommissionen forventer, at EU fra 2008 uden risiko for at belaste interventionssystemet vil kunne

øge sin produktion af ost, smør og skummetmælkspulver, og at der alene til at imødekomme beho-

vet på EU’s marked vil være behov for yderligere 8,0 millioner tons mælk.

Kommissionen skønner på den baggrund, at en øget produktion som følge af en forhøjelse af mæl-

kekvoterne med 2 % let vil kunne afsættes på markedet uden risiko for at belaste interventionssy-

stemet, og foreslår, at mælkekvoterne forhøjes med 2 % fra 1. april 2008, dvs. fra begyndelsen af

det førstkommende mælkekvoteår.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse den 11. marts 2008.

Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har i sin foreløbige udtalelse af 28. februar 2008 foreslået, at

medlemslandene kan øge kvoten

frivilligt

med 2 % fra 1. april 2008, og at der kun skal betales til-

lægsafgift for mælkeåret 2008/2009, hvis der på EU-niveau er en overskridelse af den samlede EU-

mælkekvote. Desuden opfordres Kommissionen til at udarbejde en række analyser.

Konsekvenser

Budget

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser udover indvirk-

ningen på EU’s budget. For EU’s budget må en forøgelse af kvoten forventes at medføre en mindre

indtægt i form af lavere betaling af tillægsafgift, idet færre medlemslande forventes at overskride

deres mælkekvote og derved være forpligtet til at betale tillægsafgift. For mælkekvoteåret

2006/2007 udgjorde tillægsafgiften 221 millioner €.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssig effekt

Bekendtgørelse nr. 290 af 21. april 2005 som ændret ved bekendtgørelse nr. 40 af 15. januar 2007

skal ændres med henblik på fordeling af udvidelsen af mælkekvoterne i Danmark.

Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyt-

telse

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne.

For erhvervet vil en forøgelse af mælkekvoten antageligt medføre, at nogle producenter ikke skal

betale tillægsafgift eller i givet fald en mindre tillægsafgift. Den administrative byrde for disse pro-

ducenter må således formodes at blive lettet.

Høring

Ved skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) den 5. december 2007 har Dansk Kvæg og Mejerifor-

eningen udtalt, at man til fulde kan støtte en forhøjelse af mælkekvoterne gældende fra 1. april

2008. Man finder, at det er det rigtige skridt at foretage i retning af at forberede en blød landing af

kvotesystemet i 2015 og man ser frem til at kursen følges op med yderligere trinvise kvoteforhøjel-

ser i forbindelse med Sundhedstjekket. I lyset af markedssituationen mener Dansk Kvæg og Mejeri-

foreningen dog, at den forhøjelse på 2 %, som er foreslået for 2008, er for beskeden og man anmo-

der derfor om, at der fra dansk side argumenteres for en forhøjelse i størrelsesordenen 3-4 %. Det

skyldes, at en række lande ikke udnytter den eksisterende kvote og således heller ikke kan forventes

at øge produktionen, selvom kvoten forhøjes. En forhøjelse på 2 % vil næppe føre til en produkti-

onsudvidelse på mere end 1 %, hvilket stort set kun dækker den årlige forbrugsvækst på EU-

markedet. Dermed bidrager EU fortsat ikke til at afhjælpe den strukturelle ubalance mellem udbud

og efterspørgsel, som er opstået på verdensmarkedet som følge af blandt andet den langvarige tør-

kesituation i Australien. Markedsudviklingen har betydet, at alle former for EU-afsætningsstøtte –

herunder eksportrestitutionerne - til mejeriprodukter er nulstillede. Dansk Kvæg og Mejeriforenin-

gen mener derfor, at en kvoteudvidelse, som tillader øget eksport til tredjelande, ikke vil belaste

EU-budgettet.

Landbrugsraadet skriver i høringssvar den 5. december 2007, at de støtter en udvidelse af mælke-

kvoten per 1. april 2008, idet det både imødekommer en øget efterspørgsel i markedet, samt bidra-

ger til en udfasning af mælkekvotesystemet frem mod 2015.

På mødet i §2-udvalget den 29. januar 2008 bemærkede Landbrugsraadet, at man gerne så en større

forhøjelse og FødevareIndustrien så ingen problemer i en eventuel forhøjelse på 3-4%.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en forhøjelse af mælkekvoterne som led i afviklingen af mælkekvoterne gennem

en trinvis forhøjelse. Danmark meddelte på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september

2007, at en forhøjelse i størrelsesordenen 3 % vil være ønskelig. En forhøjelse af kvoten med 2 %

vil dog også kunne støttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være et kvalificeret flertal for et eventuelt forslag om forhøjelse af mælkekvoterne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. februar 2008 forud for Rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 18. februar 2008, jf. samlenotat af 31. januar 2008. Det forventede forslag blev

forelagt i Folketingets Europaudvalg den 14. december 2007 forud for Rådsmøde (landbrug og fi-

skeri) den 17.-20. december 2007, jf. samlenotat oversendt den 6. december 2007.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser

for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) – hør og hamp

KOM (2008) 27

Nyt notat.

Resumé

Forslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 indebærer, at støtten til lange hør-

fibre reduceres til 160 €/ton for produktionsåret 2008/09 og forhøjes til 200 €/ton fra produktions-

året 2009/10. Støtten til korte hørfibre og hamp til fiberproduktion fastsættes for produktionsåret

2008/09 til 90 €/ton (tilsvarende tidligere år). Den supplerende støtte forlænges i visse områder i

Holland, Belgien og Frankrig i samme periode. Garantimængderne foreslås fastsat uændret.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 29. januar 2008 forslag til Rådets forordning om ændring af forord-

ning (EF) nr. 1234/2007 om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige be-

stemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes at blive vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

I medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 er der fastsat regler om produktionsstøtte til hør

og hamp bestemt til fiberproduktion. Støtten ydes til første forarbejdningsvirksomheder og landbru-

gere, der lader strå forarbejde for egen regning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtten til korte hørfibre og hampefibre blev senest forlænget frem til 2007/2008 i Rådets forord-

ning (EF) nr. 1673/2000, hvorefter støtten til korte hørfibre og hamp til fiberproduktion skulle bort-

falde. Begrundelsen for forlængelsen var positive markedsudsigter for produktet og behovet for ud-

vikling af innovative produkter og markedsføring af dem. Ved samme forordning blev det besluttet

fra produktionsåret 2008/09 at øge støtten til lange hørfibre til 200 €/ton.

Det blev endvidere vedtaget, at Kommissionen skulle forelægge en rapport, hvori det skulle vurde-

res, om ordningen burde fortsætte eller integreres i enkeltbetalingsordningen. Rapporten er under

udarbejdelse og vil blive forelagt, inden produktionsåret 2008/2009 starter den 1. juli 2008. Kom-

missionen mener dog, at endegyldig afgørelse om markedsordningens fremtid bør træffes i forbin-

delse med sundhedstjekket, hvor Kommissionen forventes at fremlægge forslag i maj 2008. Den ak-

tuelle støtteordning inklusiv støtte til korte hørfibre og hamp bør derfor forlænges endnu et produk-

tionsår; det vil sige for produktionsåret 2008/2009.

Ifølge forslaget bibeholdes støtten til lange hørfibre på 160 €/ton for produktionsåret 2008/09 og

forhøjes først til 200 €/ton fra produktionsåret 2009/10. Støtten til korte hørfibre og hamp til fiber-

produktion fastsættes til 90 €/ton (tilsvarende tidligere år). Garantimængderne foreslås uændret med

80.878 tons pr. produktionsår for lange hørfibre og 147.265 tons pr. produktionsår for korte hørfibre

og hampefibre. Endvidere forlænges for samme periode den supplerende støtte til traditionel hør-

produktion i visse egne af Frankrig, Holland og Belgien.

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) vil med virkning fra 1. juli 2008

afløse Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp be-

stemt til fiberproduktion. Nærværende forslag er derfor en ændring til forordning (EF) nr.

1234/2007 (fusionsmarkedsordningen).

Konsekvenser

Budget

Kommissionen skønner, at ekstraudgifterne til forlængelsen vil være € 4,64 mio. Danmark betaler

ca. 2 pct af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 90.000 euro. På grundlag af de skøn-

nede mængder bliver de samlede udgifter til forlængelsen af den aktuelle støtte på € 20,82 mio.

Lovgivningsmæssig effekt

Forslaget vil ikke have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster

Forslaget ventes ikke at have nogen effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkom-

ster i Danmark.

Effekter på konkurrenceevnen

Forslaget vil ikke have nogen effekter på konkurrenceevnen i forhold til den nuværende markedssi-

tuation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke, men forventes afgivet den 11. marts 2008.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er grundlæggende kritisk indstillet overfor forarbejdningsstøtte til hør og hamp set i lyset

af udviklingen af den fælles landbrugspolitik i retning af afkobling af støtten. Danmark kan dog

støtte en etårig forlængelse af støtten til korte hørfibre og hamp til fiberproduktion, samt af den

supplerende støtte til visse medlemslande, idet en eventuel ændring af støtteordningen bør indgå

som led i sundhedstjekket. I den forbindelse bør støtten afkobles og integreres i enkeltbetalingsord-

ningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.