PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2861 - Transport, tele og energi
Offentligt

TALEPUNKTER TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

26. marts 2008

Møde i Folketingets Europaudvalg den 28. marts 2008 ved-

rørende rådsmøde (Transport, Telekommunikation og

Energi) den 7.-8. april 2008

Indledning



Jeg har i alt tre sager med, som alle er til forhandlingsoplæg.

De to første er direktivforslaget om flagstatsforpligtelser og

direktivforslaget om rederansvar, som begge er på dagsorde-

nen for rådsmødet til politisk drøftelse. Derfor har Regerin-

gen nu behov for en klar politisk udmelding.



Ingen af de to søfartssager har tidligere været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg. Grundnotater blev fremsendt den

2. og 3. maj 2006. Forslagene indgår i den meget omfatten-

de 3. søsikkerhedspakke, som de sidste to ud af i alt syv

forslag.



Inden jeg går i gang med at gennemgå forslagene, vil jeg

gerne komme med en politisk holdning til de to søfartssa-

ger.



Kort fortalt er problemet med de to direktivforslag, at de

underminerer den internationale regeldannelse og dansk

indflydelse i IMO, de tilfører ikke reel merværdi i forhold til

miljøbeskyttelse og sikkerhed til søs, de mindsker dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/15

skibsfarts konkurrenceevne, og de leder til øgede økono-

miske og administrative byrder. Regeringen går klart imod

regionale tiltag, som ikke er andet end bureaukrati, og hvor vi

ikke får noget for pengene.



Disse forslag er to skridt tilbage i forhold til den

søfartspolitiske strategi for EU, som EU-kommissær Neil

Kinnock lancerede for nogle år siden. Kinnock satsede på

global

regulering

på

forbedret

international

konkurrenceevne i EU. Forslagene er en kraftig fravigelse fra

Kinnocks linje. Det ser vi ingen grund til, og det er vi uenige



Regeringen og de fleste af medlemsstaterne i EU går ind for,

at vi blandt EU's medlemsstater har et højt niveau i kravene

til vores skibe og i vore søfartsadministrationer.



Et godt eksempel på det er, at vi i EU’s ministerråd allerede

er nået til politisk enighed om fem af forslagene i EU’s tredje

søsikkerhedspakke.



Men nu har vi nået grænsen for, hvad der giver god mening

og reel merværdi for sikkerhed til søs, forebyggelse af

forurening og god søfartsadministration.



Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig forslagene, som de

ser ud nu.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/15

Flagstatsdirektivet



Jeg vil nu komme nærmere ind på de to direktivforslag og

regeringens forhandlingsoplæg.



Kommissionens intention med flagstatsdirektivet er - ligesom

med hele resten af den tredje søsikkerhedspakke - at øge

sikkerheden til søs og reducere forurening fra skibe under EU

flag.



Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal opfylde deres

internationale forpligtelser som flagstater ved at efterleve

IMO’s kode for flagstater. Desuden skal medlemsstaterne

gennemgå audits med jævne mellemrum.



Forslaget stiller også krav om, at medlemsstaterne

iværksætter nye foranstaltninger. Eksempelvis skal medlems-

staterne udvikle en særlig skibsdatabase, indføre et kvalitets-

styringssystem i deres administrationer og foretage suppler-

ende syn på visse skibe.



Regeringen støtter fuldt ud intentionen om at øge flag-

staternes ansvar, og der er bred opbakning hertil fra EU’s

medlemsstater.



Danmark var en af hovedkræfterne bag udvikling af IMO

koden, og vi høstede stor anerkendelse for dette arbejde.

Mange EU-medlemsstater bakker op om koden og har

allerede gennemført IMO audits.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/15



Men vi ønsker, at koden skal gøres obligatorisk på

verdensplan, ikke kun i EU.



Det slovenske formandskab har for kort tid siden fremlagt et

kompromisforslag, hvor en del detailbestemmelser er fjernet.

Et nærmere studium viser imidlertid, at Kommissionens

oprindelige forslag og formandskabets kompromisforslag i

det væsentlige er ens.



Kompromisforslaget indeholder stadig krav om, at den

frivillige flagstatskode skal gøres obligatorisk, men kun for

EU-landene. Herudover er der stadig lagt noget ekstra oveni i

forhold til IMO-koden. For eksempel skal medlemsstaterne

fortsat indføre et kvalitetsstyringssystem i dele af deres

administration. Der er også fortsat krav om, at medlems-

staterne har elektronisk adgang til en række skibsdata.



Disse opgaver vil være byrdefulde for skibsfarten og

medlemsstaterne og uden reel merværdi. Konkurrenceevnen

forringes.



Derfor kan regeringen heller ikke støtte det foreliggende

kompromisforslag.



Regeringen står ikke alene i denne sag. Kompromisforslaget

støttes i realiteten kun af fire lande - Frankrig, Italien,

Bulgarien og Irland. Ca. 15 lande, heriblandt Danmark, har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/15

markeret sin massive modstand imod forslaget. Kun ganske

få lande, uden interesser på søfartsområdet, har ikke taget

stilling endnu.



Vi taler med andre ord om et forslag, som ikke har flertal,

men derimod langt mere end et blokerende mindretal imod

sig.



Det fundamentale spørgsmål i forslaget er, i hvilken

udstrækning skibsfart skal reguleres i EU frem for i IMO.

Dette er af vital betydning for danske interesser.



Forslaget skaber for det første risiko for, at Danmark mister

muligheden for at handle selvstændigt i IMO eller indgå i

samarbejde med andre lande. I så fald mister vi også direkte

indflydelse på den internationale søfartspolitik.



For det andet vil regeringens søfartspolitik her i landet skul-

le besluttes af Kommissionen. For eksempel vil Kommissi-

onen skulle vurdere, hvordan Danmark skal efterleve inter-

nationale flagstatsforpligtelser. Kommissionen vil blandt

andet kunne stille krav om prioriteringer og ressourcer.



For det tredje vil forslaget skabe international konkurrence-

forvridning på grund af regionale særkrav og administrative

byrder for erhvervet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/15



Forslaget har altså væsentlige, principielle konsekvenser for

Danmark og dansk søfart, uden at det samtidig øger sikker-

heden eller reducerer truslen mod miljøet for andre end et

par af de nye EU-medlemsstater. I stedet for konkret at ud-

vikle og forbedre de få europæiske flagstater uden orden i

administrationen, skyder forslaget med spredehagl og langt

over målet.



Den virkelige miljøtrussel kommer fra sub-standard skibe

og flagstater, der ikke opfylder internationale forpligtelser.

De findes helt overvejende blandt tredjelande uden for EU.

Derfor er et direktiv ikke den rigtige medicin.



Direktiv eller ej - sub-standard skibe fra tredjelande kan

fortsat passere danske kyster. Kun ved en global løsning sik-

res, at de mange skibe, der ikke bærer et europæisk flag,

men passerer europæiske kyster, også er omfattet af regule-

ringen. Den kvalitetsskibsfart, som vi driver i Danmark,

skal fremmes internationalt.



Regeringen finder derfor ikke, at Danmark kan støtte

forslaget.



Fra dansk side arbejder vi for, at forslagets i øvrigt fornuftige

intentioner om bindende regler for flagstater opfyldes på

anden vis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/15



Det er regeringens opfattelse - på linie med rækken af andre

lande - at vi fremmer den globale proces bedst ved politiske

konklusioner eller en fælles erklæring fra Rådet og

Kommissionen. På den måde kan vi forpligte EU-landene til

at efterleve IMO koden og gennemføre frivillige IMO audits.

Samtidig kan vi forpligte EU-landene til at arbejde i IMO for

at gøre begge instrumenter obligatoriske på verdensplan.



På rådsmødet vil jeg lægge afgørende vægt på, at forslagets

intention opfyldes på anden vis, hvor dansk indflydelse

nationalt og internationalt ikke reduceres markant. Dette

forudsætter dog, at andre væsentlige flagstater indtager et

lignende synspunkt.



Hvis andre væsentlige flagstater - imod min forventning -

indtager et modsat synspunkt, er regeringen i sidste instans

indstillet på at støtte et direktivforslag, der opfylder intentio-

nen.



I sådan en situation vil regeringen dog arbejde for at

begrænse de negative økonomiske konsekvenser for

Danmark og dansk skibsfart. Vi vil også arbejde for at

begrænse de administrative tiltag, som vi ikke mener, har

nogen merværdi. Og vi vil arbejde for at sikre, at det er

IMO’s procedure, der skal sætte standarden for obliga-

toriske audits af EU’s flagstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/15



Endelig vil jeg gerne nævne, at hvis vi på rådsmødet får

gjort det klart, at ministerrådet ikke er indstillet på at støtte

de to sidste forslag i den tredje søsikkerhedspakke, kan vi

forhåbentlig komme hurtigt videre med den endelige

vedtagelse af de fem forslag, som Rådet er klar til at

vedtage.

Rederansvarsdirektivet



Så kommer jeg til det andet direktiv, forslaget om rederes

erstatningsansvar og om finansiel garanti.



Ifølge Kommissionen er sigtet med dette forslag at skærpe

rederens ansvar. Tankegangen er, at det skulle forebygge

forureningsulykker. Intentionen er desuden at sikre tilstræk-

kelig erstatning, hvis en forureningsulykke sker.



Kommissionen fremhæver, at forslaget sikrer en hurtig og

ensartet gennemførelse af Globalbegrænsningskonven-

tionen fra 1996.



Danmark har forståelse for disse intentioner, men det skal

gøres på en anden måde. Danmark har allerede gennemført

Globalbegrænsningskonventionen af 1996 og er traditionelt

blandt de første lande, når det drejer sig om at gennemføre

internationale konventioner.



Kommissionens forslag har imidlertid fået en meget hård

medfart under forhandlingerne. Derfor har det slovenske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/15

formandskab fremlagt et kompromisforslag, der reducerer

Kommissionens forslag.



Også dette kompromisforslag er mødt med massiv

modstand fra næsten alle lande, herunder Danmark. Faktisk

støttes forslaget kun af to medlemsstater, nemlig Spanien

og Frankrig.



Efter regeringens opfattelse er det yderst tvivlsomt, om der

er behov for en EU-regulering som den foreslåede.



Der findes allerede internationale konventioner om ansvar

og erstatning. Herved dækkes et omfattende antal for-

ureningsskader via forsikringsordninger.



Den internationale konvention af 1992 om det privatretlige

ansvar for skader ved olieforurening (CLC) er gennemført

af Danmark og 117 andre lande. Jeg fremhæver denne

konvention, da oliespild udgør cirka 90 % af alle store

forureningsulykker.



Den internationale konvention om forureningsskader

forårsaget af olie, Bunkersoliekonventionen af 2001, vil

træde i kraft i november 2008. Danmark håber på at

ratificere inden da.



I maj 2007 blev der vedtaget en international konvention

om fjernelse af vrag, der udgør en fare for miljøet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/15



Endelig er det HNS-konventionen af 1996 om forurening

og eksplosion forårsaget af kemiske stoffer. Denne

konvention er under en hurtig revision, og forhandlingerne

er godt i gang. En IMO arbejdsgruppe har udarbejdet et

udkast, som blot mangler at blive godkendt i IMO-regi.



Med disse konventioner har IMO taget hårdt fat på

beskyttelse af miljøet ved uheld med skibe. Det kan godt

være, at man kunne komme på et enkelt eksempel, hvor der

ikke er en international regulering, men det skyldes, at man

internationalt ikke har fundet behov herfor. I øvrigt

suppleres IMO-reguleringen af EU's miljøansvarsdirektiv.



Det er svært at se, hvad der så er behov for.



Efter vores opfattelse skulle medlemslandene snarere

koncentrere sig om at gennemføre disse eksisterende

konventioner, og Kommissionen kunne yde teknisk bistand

til de lande, der måtte have behov herfor.



Både Kommissionens forslag og kompromisforslaget

indeholder krav om udstedelse af nye certifikater og kontrol

skibe.

Kontrollen

går

langt

videre

end

den

havnestatskontrol, vi udfører i dag.



Regeringen finder ikke, at denne certifikatudstedelse og

kontrol giver nævneværdig merværdi. Vi mener tværtimod,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/15

at sådanne tiltag vil medføre øget offentligt bureaukrati i

Danmark og ekstra byrder på danske skibe.



Havde man i stedet valgt at bakke op om internationale

løsninger, ville der blive flere lande til at kontrollere, og de

forbipasserende skibe ville også blive dækket ind.



Danmark ser også juridiske problemer i forslagene.

Kommissionens oprindelige forslag stred decideret mod

folkeretten.



Det er svært at gennemskue, om kompromisforslaget er

tilsvarende folkeretsstridigt, fordi det er formuleret meget

uklart. Vi synes f.eks. det er problematisk, at kompromis-

forslaget ikke nævner, hvilket ansvar der kræves forsikring

for.



Forureningsulykker til søs sker i hele verden. Regeringen

arbejder derfor for, at en regulering af reders ansvar sker

globalt i IMO regi. På denne måde vil reglerne gælde for

alle landes skibe, uanset hvor de sejler.



Regeringen tillægger det stor betydning, at Danmark er et

foregangsland, når det gælder om at opfylde vores inter-

nationale forpligtigelser. Det gælder ikke mindst med

hensyn til at sikre erstatning til dem, som lider skade.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/15



Derfor støtter Danmark forslagets intention om, at alle

medlemslande gennemfører Globalbegrænsningskonven-

tionen. Det behøver vi dog ikke et direktiv til. Dertil

kommer, at Danmark og størstedelen af medlemslandene

allerede har gennemført konventionen.



Mit forhandlingsoplæg er, at Danmark - når den tid kommer

- ikke støtter vedtagelsen af forslaget i dets nuværende

form.



Lad mig endnu engang understrege, at Regeringen ønsker

en regulering af rederansvaret. Vi synes blot ikke, at dette

forslag er en hensigtsmæssig løsning. Regeringen vil i

stedet bruge ressourcerne på at styrke gennemførelsen af

forslagets intentioner på globalt plan.



Det er vigtigt, at vi har et internationalt regelværk, der

gælder alle, og alle steder, frem for et kludetæppe af

nationale og regionale ordninger, der er indbyrdes

forskellige.

[Timesharedirektivet]



Den tredje og sidste sag, jeg vil nævne, er forslaget til et

nyt timesharedirektiv. Sagen vedrører ikke rådsmødet om

transport, telekommunikation og energi, men forelægges

nu, i god før det slovenske formandskab forventes at sætte

forslaget på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet

til maj med henblik på at opnå politisk enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/15



Sagen nævner jeg med henblik på forhandlingsoplæg.



Kommissionens oprindelige forslag tager udgangspunkt i

det gældende timesharedirektiv fra 1994.



Der er siden vedtagelsen af dette direktiv sket en betydelig

udvikling på området. Bl.a. udbydes i dag en række time-

sharelignende produkter, der ikke er omfattet af de gæl-

dende regler. Denne udvikling har gjort en revision af det

gældende direktiv nødvendig, hvis forbrugerbeskyttelsen

på området skal fastholdes og i givet fald styrkes.



Kommissionens forslag har siden fremsættelsen i juni sid-

ste år været genstand for forhandlinger i Rådet, og det por-

tugisiske og slovenske formandskab har i lyset af disse

forhandlinger udarbejdet et kompromisforslag.



Kompromisforslaget adskiller sig ikke grundlæggende fra

Kommissionens oprindelige forslag.



Det første hovedelement i forslaget er en udvidelse af an-

vendelsesområdet i forhold til det gældende direktiv. Ud-

videlsen indebærer, at forbrugerne også vil blive beskyttet

af direktivets bestemmelser, når de indgår aftaler om ek-

sempelvis køb af logi på krydstogtsskibe eller flodbåde og

medlemskab af rejseklubber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/15



Forslaget vil endvidere indebære, at der indføres totalhar-

monisering inden for direktivets område. Det gældende di-

rektiv indebærer alene minimumsharmonisering.



Det er regeringens generelle holdning, at spørgsmålet om,

hvilken harmoniseringsgrad, der bør anvendes, må afgøres

konkret fra sag til sag.



Forslaget regulerer navnlig spørgsmålet om sælgers op-

lysningsforpligtelser forud for købet. Totalharmonisering

af dette spørgsmål vil kunne give forbrugeren et bedre

grundlag for at sammenligne tilbud fra forskellige EU-

lande om køb af f.eks. en timesharelejlighed.



Dette hensyn er især relevant på et område som dette, hvor

aftalerne typisk har et grænseoverskridende element.



Regeringen finder derfor, at der her er tale om et område,

der efter omstændighederne er egnet til totalharmonise-

ring.



Regeringen lægger samtidig vægt på, at forslaget giver

mulighed for at opretholde et højt forbrugerbeskyttelses-

niveau.



Forslaget indebærer f.eks., at fortrydelsesfristen udvides

fra 10 dage til 14 dage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/15



Regeringen forholder sig derfor positivt til det foreliggen-

de forslag til revideret timesharedirektiv.



Regeringen har endvidere i forbindelse med høringen over

forslaget modtaget generelt positive tilbagemeldinger fra

de berørte organisationer og myndigheder.



Der udbydes kun meget få timeshareprodukter her i landet,

så forbedringerne vil navnlig kunne få betydning for dan-

skere, der f.eks. ønsker at købe en timeshareferiebolig i et

andet EU-land.



Regeringen vil således kunne tilslutte sig det foreliggende

forslag, der i øvrigt ikke forventes at få en vanskelig gang

gennem EU-systemet.