PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2863 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

1. april 2008

Det Internationale

Kontor

2008-3061/1-0040

CDH44218

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med

deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 18. april

2008.

Side:

4-12

13-22

23-32

33-42

Rådets rammeafgørelse om ændring af

rammeafgørelsen af 13. juni 2002 om

bekæmpelse af terrorisme

- Generel indstilling

KOM(2007)0650

Dagsordenspunkt 2

Udkast til Rådets afgørelse om styrkel-

se af Eurojust og om ændring af afgø-

relse 2002/187/RIA af 28. februar

2002 om oprettelse af Eurojust for at

styrke bekæmpelsen af grov kriminali-

tet, som ændret ved Rådets afgørelse

2003/659/RIA

- Drøftelse af visse spørgsmål

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 3

Rådets afgørelse om oprettelse af Den

Europæiske Politienhed (Europol)

- Politisk enighed

KOM(2006)0817

Dagsordenspunkt 4

Rådets rammeafgørelse om styrkelse

af borgernes rettigheder, fremme af

princippet om gensidig anerkendelse

med hensyn til afgørelser truffet efter

Dagsordenspunkt 1

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43-45

Dagsordenspunkt 5

en domsforhandling, hvor den pågæl-

dende person ikke mødte personligt,

og om ændring af:

rammeafgørelse 2002/584/RIA

om den europæiske arrestordre og

om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne

rammeafgørelse 2005/214/RIA

om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på bøde-

straffe

rammeafgørelse 2006/783/RIA

om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på afgørel-

ser om konfiskation

rammeafgørelse 2008/…/RIA om

anvendelse af princippet om gen-

sidig anerkendelse på domme i

straffesager om idømmelse af fri-

hedsstraf eller frihedsberøvende

foranstaltninger med henblik på

fuldbyrdelse i Den Europæiske

Union)

rammeafgørelse 2008/…/RIA om

anvendelse af princippet om gen-

sidig anerkendelse på domme og

afgørelser om prøvetid med hen-

blik på tilsyn med tilsynsforan-

staltninger og alternative sanktio-

ner

- Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II

a) Status

- Orientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46-53

Dagsordenspunkt 6

54-57

Dagsordenspunkt 7

58-61

Dagsordenspunkt 8

62-64

Dagsordenspunkt 9

b) Rapport fra ”Friends of SIS II”-

gruppen

- Orientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

Fælles referenceramme for europæisk

aftaleret

- Fastlæggelse af rådets holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Handlingsplan om øget sprængstof-

sikkerhed

- Politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Bilag til rådsafgørelse om gennemfø-

relse af Prümafgørelsen

- Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Udkast til Rådets konklusioner om

trusselsvurderingen af den russiske

organiserede kriminalitet (ROCTA)

- Vedtagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rådets rammeafgørelse om ændring af ramme-

afgørelsen af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme

(2002/475/RIA) (KOM(2007)0650)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionens forslag til ændring af rammeafgørelsen om bekæmpelse

af terrorisme har til formål at opdatere rammeafgørelsen og bringe den på

linie med Europarådets konvention om forebyggelse af terror, således at

rammeafgørelsen også kommer til at omfatte offentlig opfordring til at

begå en terrorhandling, hvervning til at begå en terrorhandling og træ-

ning til at begå en terrorhandling. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes i sin nuværende udformning

ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdning til forslaget.

Forslaget forventes at blive forelagt for Rå-

det på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 med

henblik på at få fastlagt en generel indstilling til det samlede forslag. Der

udestår på nuværende tidspunkt navnlig følgende spørgsmål: 1) hvorvidt

en udtrykkelig bestemmelse om proportionalitet skal indsættes i betragt-

ningerne eller i selve forslagets tekst, 2) den nærmere tekniske definition

af de nye overtrædelser og 3) om anstiftelse og forsøg i forhold til de nye

overtrædelser.

Baggrund

Kommissionen har den 6. november 2007 som en del af sin terrorpakke

fremlagt et forslag til ændring af EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse

af terrorisme (KOM (2007) 650).

Kommissionen har som begrundelse for forslaget bl.a. anført følgende:

”Moderne informations- og kommunikationsteknologier spiller en

vigtig rolle i spredningen af terrortruslen. Specielt er internettet bil-

ligt, hurtigt, let tilgængeligt og stort set verdensomspændende. Alle

disse fordele, som værdsættes højt af lovlydige borgere, der nyder

godt af internettet i hverdagen, udnyttes desværre også af terrori-

ster. De bruger internettet som et middel til at udbrede propaganda,

der sigter mod mobilisering og rekruttering, og instruktioner og on-

line-manualer til brug for uddannelse eller planlægning af angreb.

Begge dele henvender sig til nuværende og potentielle terrorstøtter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Internettet fungerer på denne måde som en af de væsentligste fak-

torer, der fremmer radikalisering og rekruttering, og det anvendes

også som en kilde til oplysninger om terroristernes midler og me-

toder og fungerer dermed som en "virtuel træningslejr". Udbredelse

af terrorpropaganda og terrorekspertise via internettet supplerer og

øger den indoktrinering og uddannelse, som foregår offline, og

medvirker til, at der udvikles en stærkere og bredere platform af

terroraktivister og terrorstøtter.

[…] Dette forslag opdaterer rammeafgørelsen om bekæmpelse af

terrorisme […] og bringer den i overensstemmelse med Europarå-

dets konvention om forebyggelse af terrorisme ved at medtage of-

fentlig opfordring til at begå terrorhandlinger, rekruttering til at be-

gå terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger i begre-

bet terrorisme.”

Herudover anfører Kommissionen om baggrunden for forslaget, at det er

vigtigt, at de ovenfor nævnte lovovertrædelser medtages i rammeafgørel-

sen, idet de herved bliver en del af EU’s institutionelle ramme, hvilket

bl.a. indebærer en hurtigere implementering i medlemsstaterne, da de

langvarige undertegnelses- og ratifikationsprocedurer, der skal gennem-

føres i forbindelse med Europarådskonventionen, undgås. Hertil kommer,

at der anvendes hensigtsmæssige opfølgningsmekanismer, samt at der er

en fælles fortolkning fra EF-Domstolen.

Det kan endvidere oplyses, at der i henhold til EU's strategi og hand-

lingsplan for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering, som Rådet

(RIA) vedtog på sit møde i december 2005, skal indføres foranstaltninger

til bekæmpelse af terroristernes brug af internettet, samt at Det Europæi-

ske Råd i sine konklusioner af 15. og 16. juni 2005 udtrykkeligt bad Rå-

det og Kommissionen om under iagttagelse af fundamentale rettigheder

og principper at udarbejde foranstaltninger til at forebygge misbrug af

internettet til terroristformål.

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særlig artikel 29, artikel 31, stk. 1, litra e, og artikel 34, stk. 2, lit-

ra b. Artikel 29 omhandler målsætningen med politisamarbejdet og det

retlige samarbejde i kriminalsager. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra e,

at den fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager om-

fatter gradvis vedtagelse af foranstaltninger til fastsættelse af mindste-

regler for, hvad der udgør kriminelle handlinger, og for straffene for or-

ganiseret kriminalitet, terrorisme og ulovlig narkotikahandel. Ifølge arti-

kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-

onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

Forslaget blev drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

28. februar 2008, hvor det generelle spørgsmål om balancen i forhold til

beskyttelsen af grundlæggende rettigheder blev behandlet. Der blev i den

forbindelse opnået enighed om indsættelse i forslaget af dels en udtrykke-

lig bestemmelse om proportionalitet, dels en bestemmelse, der navnlig

slår fast, at medlemsstaterne ikke skal være forpligtede til at træffe for-

anstaltninger, som strider mod grundlæggende principper om forsam-

lings-, forenings- og ytringsfrihed.

Forslaget forventes at blive forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 18. april 2008 med henblik på at få fastlagt en

generel indstilling til det samlede forslag.

Der udestår på nuværende tidspunkt navnlig følgende spørgsmål: 1)

hvorvidt en udtrykkelig bestemmelse om proportionalitet skal indsættes i

betragtningerne eller i selve forslagets tekst, 2) den nærmere tekniske

definition af de nye overtrædelser og 3) om anstiftelse og forsøg i forhold

til de nye overtrædelser.

Indhold

2.1. Indledning

Kommissionens forslag har, som det fremgår ovenfor, til formål at bringe

rammeafgørelsen på linie med Europarådskonventionen, således at ram-

meafgørelsen også kommer til at omfatte:

1) offentlig opfordring til at begå en terrorhandling,

2) rekruttering til at begå en terrorhandling og

3) oplæring til at begå en terrorhandling

Forslaget tilsigter en yderligere harmonisering af medlemsstaternes straf-

felovgivning med hensyn til de anførte handlinger, og medlemsstaterne

forpligtes således til at gøre de pågældende handlinger strafbare.

2.2. Ændring af rammeafgørelsens artikel 3 om strafbare handlinger

med forbindelse til terroraktivitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den yderligere harmonisering af medlemsstaternes straffelovgivning,

som der lægges op til, skal efter forslaget ske ved en ændring af ramme-

afgørelsens artikel 3 om strafbare handlinger med forbindelse til terrorak-

tivitet.

Med forbillede i Europarådskonventionens artikel 5 forslår Kommissio-

nen, at offentlig opfordring til at begå en terrorhandling gøres strafbart.

Efter forslaget skal medlemslandene træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at det er strafbart offentligt at opfordre til at begå terror-

handlinger, jf. forslaget til artikel 3, stk. 2, litra a. Ved offentlig opfor-

dring til at begå en terrorhandling forstås det at udbrede eller på anden

måde gøre en meddelelse til offentligheden tilgængelig med forsæt til at

tilskynde nogen til at begå en terrorhandling, hvor denne adfærd – uanset

om der derved direkte plæderes for terrorhandlinger eller ej – medfører

fare for, at en eller flere terrorhandlinger begås, jf. forslaget til artikel 3,

stk. 1, litra a.

Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne dog ikke til at

gøre det strafbart offentlig at opfordre til, at andre skal fremsætte trusler

om at ville begå en (anden) terrorhandling.

Med henblik på at bringe rammeafgørelsen på linie med artikel 6 i Euro-

parådskonventionen foreslår Kommissionen endvidere, at rekruttering til

at begå en terrorhandling skal være strafbart.

Efter forslaget skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltnin-

ger for at sikre, at det er strafbart at rekruttere personer til at begå terror-

handlinger, jf. forslaget til artikel 3, stk. 2, litra b. Ved rekruttering til at

begå terrorhandlinger forstås det at rekruttere en anden til at begå eller

deltage i en terrorhandling eller til at lede en terroristgruppe eller deltage

i en terroristgruppes aktiviteter, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1, litra b.

Efter forslaget er medlemsstaterne dog ikke forpligtet til at gøre det

strafbart at rekruttere personer til at begå en terrorhandling, hvis denne

terrorhandling alene består i at fremsætte trusler om at ville begå en

(anden) terrorhandling.

For at bringe rammeafgørelsen på linie med Europarådskonventionens

artikel 7 foreslår Kommissionen herudover, at oplæring af en person til at

begå en terrorhandling skal være strafbart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne skal således efter forslaget sikre, at det er strafbart at

oplære personer til at begå eller deltage i en terrorhandling, jf. forslaget

til artikel 3, stk. 2, litra c. Herved forstås instruktion af andre i at fremstil-

le eller bruge sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige

eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med

henblik på at udføre eller bidrage til, at en terrorhandling begås, med vi-

den om, at det er hensigten, at de givne færdigheder skal bruges til dette

formål, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1, litra c.

Medlemsstaterne er dog

ikke forpligtet til at gøre det strafbart at oplære personer til at begå en

terrorhandling, hvis den pågældende terrorhandling alene består i at

fremsætte trusler om at ville begå en (anden) terrorhandling.

Det skal efter forslaget ikke være en betingelse for at ifalde et strafansvar

for de ovenfor beskrevne handlinger, at en terrorhandling faktisk begås,

jf. forslaget til artikel 3, stk. 3. Heri ligger, at det f.eks. ikke skal være en

betingelse for at ifalde strafansvar for rekruttering, at den person, der er

blevet rekrutteret til at begå en terrorhandling, faktisk begår en sådan.

Efter forslagets artikel 3, stk. 4, skal medlemsstaterne ikke være forplig-

tede til at træffe foranstaltninger, der strider mod grundlæggende prin-

cipper om forenings- og ytringsfrihed. Bestemmelsen svarer til artikel 7,

stk. 2, i rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad, som der blev op-

nået politisk enighed om i 2007, men som endnu ikke er formelt vedtaget.

2.3. Ændring af rammeafgørelsens artikel 4

om anstiftelse, medvirken

og forsøg

Efter den gældende rammeafgørelses artikel 4, stk. 1, skal hver medlems-

stat sikre, at anstiftelse (inciting) eller medvirken til at begå en terror-

handling er strafbart.

Efter forslaget ændres det gældende stk. 1, idet ”anstiftelse” slettes og i

stedet indsættes i et nyt stk. 1a, hvorefter anstiftelse til at begå tyveri af

særlig grov beskaffenhed, afpresning samt fremstilling af falske admini-

strative dokumenter med det formål at begå en terrorhandling skal være

strafbart. Derimod skal medlemsstaterne ikke være forpligtet til at gøre

det strafbart at anstifte til at opfordre, rekruttere eller oplære nogen til at

begå en terrorhandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er fastsat i den gældende rammeafgørelses artikel 4, stk. 2, at forsøg

på at begå en handling omfattet af bl.a. rammeafgørelsens artikel 3 er

strafbart.

Efter forslaget til ændring af artikel 4, stk. 2, undtages imidlertid forsøg

på offentlig opfordring til at begå en terrorhandling.

2.4. Ændring af rammeafgørelsens artikel 9 om straffemyndighed

Med forslagets nuværende udformning lægges der ikke op til ændringer

af rammeafgørelsens bestemmelser om straffemyndighed.

Gældende dansk ret

Det strafferetlige værn mod terror findes hovedsageligt i straffelovens

kapitel 12 og 13.

Bestemmelserne i kapitel 13 blev senest ændret ved lov nr. 542 af 8. juni

2006 (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.), der havde

til formål at gennemføre de ændringer, som var nødvendige for, at Dan-

mark i 2006 kunne ratificere bl.a. Europarådskonventionen om forebyg-

gelse af terror.

Ved lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev der af hensyn til Europarådskonven-

tionen indsat to nye bestemmelser i straffeloven – § 114 c og § 114 d –

om henholdsvis hvervning og oplæring til at begå terrorhandlinger.

I forbindelse med overvejelserne om, hvilke lovændringer der var nød-

vendige af hensyn til Europarådskonventionen, vurderede Justitsministe-

riet, at pligten efter konventionens artikel 5 til at forbyde offentlig opfor-

dring til at begå en terrorhandling måtte anses for opfyldt ved bestem-

melsen i straffelovens § 136, stk. 1, der kriminaliserer offentlig tilskyn-

delse til en forbrydelse, uanset om tilskyndelsen kan henføres til en kon-

kret terrorhandling eller ej.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som det fremgår ovenfor, har Kommissionens forslag til ændring af

rammeafgørelsen til formål at bringe rammeafgørelsen på linie med Eu-

roparådskonventionen, som Danmark ratificerede i 2006 efter at have

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemført de lovgivningsmæssige ændringer, der blev anset for nød-

vendige.

På den baggrund vurderes forslaget på det foreliggende grundlag ikke at

nødvendiggøre lovændringer. Forslaget vurderes heller ikke at have stats-

finansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget til Rådets rammeafgørelse om ændring af rammeafgørelsen af

13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme er med frist til den 10. marts

2008 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for samtlige

byretter, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsfor-

eningen af beskikkede forsvarere, Institut for Menneskerettigheder,

Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigs-

politiet, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og Retsikker-

hedsfonden.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præ-

sidenterne for samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet

Retsikkerhedsfonden

har ingen bemærk-

ninger til forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

henviser i deres høringssvar til den

bekymring, som Instituttet gav udtryk for i sit høringssvar vedrørende det

lovforslag, der blev vedtaget som lov nr. 542 af 8. juni 2006 om ændring

af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af ind-

satsen for at bekæmpe terrorisme mv.). Instituttet anførte i det pågæl-

dende høringssvar, at Instituttet var bekymret over, at der blev indsat en

bredere definition af terrorisme i straffelovens § 114 a. Instituttet finder

dog, at det foreliggende forslag til rammeafgørelse er en forbedring i

forhold til Europarådskonventionen samt straffelovens § 114 a, idet for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slaget særligt kvalificerer terorrelateret virksomhed. Instituttet peger

endvidere på, at det ved gennemførelsen af og anvendelsen af forslagets

bestemmelser skal sikres, at Europarådskonventionens krav til nødven-

dighed og proportionalitet følges.

Nærhedsprincippet

Kommission har i begrundelsen for forslaget anført følgende med hensyn

til overholdelse af nærhedsprincippet:

”Målene for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne af følgende årsager:

Moderne terrorisme er et verdensomspændende fænomen. Udbre-

delse af propaganda, der sigter mod mobilisering og rekruttering,

og instruktioner og online-manualer, der skal bruges til oplæring

eller planlægning af angreb, via internettet, har i sagens natur en in-

ternational og grænseoverskridende karakter. Truslen er internatio-

nal, og det må i det mindste en del af reaktionen også være.

EU's politik for bekæmpelse af terrorisme og cyberkriminalitet

kræver en koordineret indsats fra medlemsstaternes side og samar-

bejde på internationalt plan, hvis målene skal nås. Forskellene i den

retlige behandling i de enkelte medlemsstater hæmmer den koordi-

nerede indsats, som er nødvendig på EU-plan, og vanskeliggør

samarbejdet på internationalt plan.

En indsats på EU-plan vil af nedenstående grunde være et mere ef-

fektivt redskab til at nå målene med forslaget:

Der er et klart behov for at udvide de nuværende komplementære

bestræbelser på nationalt plan og på EU-plan med hensyn til terror-

bekæmpelse til også at omfatte terroristernes nye modus operandi.

Ved at udvide den nuværende fælles definition af terrorisme for-

hindrer man, at terroristerne kan benytte sig af smuthuller og for-

skelle i den nationale lovgivning. Det praktiske retshåndhævelses-

arbejde med henblik på at bekæmpe kriminelle aktiviteter på tværs

af grænserne vil blive lettet betydeligt. Fælles regler for alle med-

lemsstaterne vil også lette samarbejdet på internationalt plan og

dermed styrke EU's position i internationale fora.

Øget samarbejde om retshåndhævelse på EU-plan og internationalt

plan vil føre til en mere effektiv efterforskning og retsforfølgning,

hvilket vil øge sikkerheden.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincip-

pet.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder, at forslaget ikke kan anses for at stride mod nærheds-

princippet, da formålet med forslaget er at fremme forebyggelsen og be-

kæmpelsen af terrorisme, der - som det også anføres af Kommissionen -

ofte er af grænseoverskridende karakter.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget, da forslaget har til for-

mål at bringe rammeafgørelsen på linie med Europarådskonventionen om

forebyggelse af terror, som Danmark ratificerede i 2006 efter at have

gennemført de lovgivningsmæssige ændringer, der blev anset for nød-

vendige.

Europa-Parlamentet

Forslaget har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

1. april 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget og et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europa-

udvalg og til Folketingets Retsudvalg den 25. januar 2008.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmødet den 28. februar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Udkast til rådets afgørelse om styrkelse af Eu-

rojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002

om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimi-

nalitet, som ændret ved Rådets afgørelse 2003/659/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget lægger op til en række ændringer i den gældende rådsafgørelse

om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, men vur-

deres at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremlagt af det

slovenske formandskab med støtte fra Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Spani-

en, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland, Slovakiet, Estland, Østrig og

Portugal. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man på

nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke

at burde tage endelig stilling til de spørgsmål, som forslaget rejser. Det er

imidlertid den danske opfattelse, at den nuværende ramme for Eurojust er

velfungerende, og at den gældende ordning ikke i praksis har givet an-

ledning til væsentlige problemer. Fra dansk side er man derfor umiddel-

bart skeptisk over for enkelte elementer i forslaget.

Det forventes, at en-

kelte bestemmelser i udkastet vil blive forlagt på rådsmødet den 18. april

2008 med henblik på drøftelse. Det drejer sig om artikel 2 (sammensæt-

ningen af Eurojust), artikel 7 (opgaver, som Eurojust udfører som et kol-

legium), artikel 9 (nationale medlemmer), artikel 10 (kollegiet) og artikel

30 (personale).

1. Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om opret-

telse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet

(2202/187/RIA).

Formålet med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne

om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der

berører to eller flere medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eurojust er et stående netværk af erfarne anklagere mv., der kan bistå de

nationale myndigheder med at sikre et effektivt samarbejde og en tæt ko-

ordination på tværs af landegrænserne vedrørende efterforskning og rets-

forfølgning af alvorlig kriminalitet. Eurojust skal fremme og forbedre

koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder i

forhold til gensidig retshjælp og udlevering samt yde støtte til medlems-

staternes kompetente myndigheder med henblik på at gøre deres efter-

forskning og retsforfølgning mere effektiv.

Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust, som enten er

anklager, dommer eller polititjenestemand afhængig af, hvilke myndig-

heder der efter national ret er ansvarlig for efterforskning og retsforfølg-

ning i de enkelte medlemsstater. De nationale medlemmer udgør samlet

Eurojusts kollegium.

Den gældende afgørelse om Eurojust er bygget således op, at der sondres

mellem tilfælde, hvor Eurojust handler ved hjælp af sine nationale med-

lemmer, og tilfælde, hvor Eurojust handler som kollegium.

Det forventes, at enkelte bestemmelser i udkastet vil blive forlagt på

rådsmødet den 18. april 2008 med henblik på drøftelse. Det drejer sig

om artikel 2 (sammensætningen af Eurojust), artikel 7 (opgaver, som Eu-

rojust udfører som et kollegium), artikel 9 (nationale medlemmer), arti-

kel 10 (kollegiet) og artikel 30 (personale).

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra c. Det

følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt

samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af

samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-

lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra c, kan Rådet med henblik på at

bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i

overensstemmelse med målsætningerne i dette traktatafsnit, uden at de

dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet indeholder forslag til ændringer af visse bestemmelser i den

gældende rådsafgørelse vedrørende Eurojust, og der foreslås tillige indsat

en række nye bestemmelser i rådsafgørelsen. Det fremgår af forslaget, at

formålet er at sikre, at Eurojust bliver mere operationel, og at de nationa-

le medlemmers status tilnærmes indbyrdes.

De foreslåede ændringer angår dels de nationale medlemmers forhold

(pkt. 2.2 nedenfor), dels beføjelser, der tilkommer Eurojusts kollegium

(pkt. 2.3 nedenfor). Herudover indeholder forslaget en række andre ele-

menter, hvoraf de væsentligste omtales (pkt. 2.4 nedenfor).

2.2. Foreslåede ændringer vedrørende de nationale medlemmer af

Eurojust

Med det seneste forslag til affattelse af den relevante bestemmelse (arti-

kel 2, stk. 1a, litra b), lægges der op til, at hvert nationalt medlem bistås

af en stedfortræder og en assistent, der kan – men ikke skal – have deres

faste arbejdssted i Eurojust. Hvert nationalt medlem, stedfortræder og

assistent er for så vidt angår sin status underlagt deres medlemsstats

lovgivning. Stedfortræderen skal opfylde de krav, som stilles til nationale

medlemmer, og skal være i stand til at handle på vegne af eller erstatte

det nationale medlem.

Det foreslås endvidere, at varigheden af de nationale medlemmers em-

bedsperiode fastsættes til mindst 4 år (med mulighed for forlængelse), og

at det nationale medlem ikke kan afsættes før embedsperiodens udløb

uden forudgående underretning af Rådet ledsaget af en begrundelse (arti-

kel 9, stk. 1). Hvis et nationalt medlem er formand eller næstformand for

Eurojust, skal vedkommendes embedsperiode være lang nok til, at den

pågældende kan udføre sine opgaver indtil dens udløb.

Det foreslås herudover, at der etableres en ”krisekoorderingscelle”, der

består af en repræsentant for hver medlemsstat, og som skal kunne kon-

taktes og være i stand til at fungere døgnet rundt alle ugens dage (artikel

5 a). Når det i hastesager er nødvendigt at fuldbyrde en anmodning om

retligt samarbejde mellem flere medlemsstater, skal den kompetente na-

tionale myndighed kunne fremsende den til krisekoordineringscellen

gennem sin medlemslands repræsentant i cellen. Den pågældende med-

lemsstats repræsentant i krisekoordineringscellen skal herefter kunne

sende anmodningen til de kompetente myndigheder i de relevante med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstater med henblik på fuldbyrdelse. Hvis der ikke er angivet nogen

kompetent national myndighed, eller det ikke er muligt at angive en så-

dan i tide, foreslås det, at medlemmet af krisekoordineringscellen selv får

kompetence til at fuldbyrde anmodningen.

Det foreslås endvidere visse ændringer i de opgaver, som Eurojust udfø-

rer ved hjælp af de nationale medlemmer. Efter forslaget skal Eurojust

have mulighed for at træffe særlige efterforskningsmæssige foranstalt-

ninger og træffe enhver anden foranstaltning, der er begrundet i hensynet

til efterforskningen eller retsforfølgningen (artikel 6, stk.1, litra a, nr. vi)

og vii)). Det foreslås også, at når Eurojust handler ved hjælp af de natio-

nale medlemmer, kan Eurojust – hvis en anmodning om gensidig rets-

hjælp kun helt eller delvis eller i utilstrækkelig omfang er blevet fuldbyr-

det – anmode den kompetente retslige myndighed om at foretage supple-

rende efterforskning for at få anmodningen fuldbyrdet helt (artikel 6, stk.

1, litra g).

For at kunne realisere Eurojusts mål foreslås det

i det seneste udkast

des-

uden, at et nationalt medlem skal have fuld adgang til oplysninger i en

række nationale registre

eller i det mindste være i stand til at få informa-

tioner i de nævnte registre, hvis der findes sådanne registre i den pågæl-

dendes medlemsstat.

Det drejer sig om strafferegistre, registre over an-

holdte, efterforskningsregistre, dna-registre og andre registre i vedkom-

mendes medlemsstat med oplysninger, der er nødvendige, for at den på-

gældende kan udføre sine opgaver (artikel 9, stk. 4).

For så vidt angår

andre registre (end strafferegistre, registre over anholdte, efterforsk-

ningsregistre og dna-registre) foreslås det præciseret, at det nationale

medlem skal have adgang til sådanne registre i sin medlemsstat, hvis

vedkommende skønner, at sådanne informationer er nødvendige for, at

den pågældende kan opfylde sine opgaver.

Det foreslås, at den nævnte adgang mindst svarer til, hvad der i den på-

gældende medlemsstats ret er fastsat for en offentlig anklager, dommer

eller polititjenestemand med tilsvarende beføjelser (artikel 9, stk. 4a).

Hvert medlemsstat skal fortsat definere arten og omfanget af de retslige

beføjelser, den pålægger sit nationale medlem med hensyn til retligt sam-

arbejde (artikel 9a). I modsætning til den gældende ordning lægges der

imidlertid op til, at de nationale medlemmer skal have visse minimums-

beføjelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det indebærer, at det udtrykkeligt fastsættes i rammeafgørelsen, at de

nationale medlemmer skal have visse beføjelser i forbindelse med an-

modninger om retligt samarbejde vedrørende retsakter vedtaget i henhold

til bestemmelserne om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-

sager (sølje 3), herunder instrumenter, der gennemfører princippet om

gensidig anerkendelse. De nationale medlemmer skal således kunne

modtage, sende, forberede fuldbyrdelse af, levere supplerende oplysnin-

ger i forbindelse med og overvåge fuldbyrdelse af f.eks. anmodninger om

retshjælp. De nævnte beføjelser skal dog altid i første omgang udøves af

en kompetent national myndighed.

De nationale medlemmer skal endvidere have beføjelse til at forberede

oprettelsen af og deltage i fælles efterforskningshold samt til at udføre

alle opgaver, der varetages af kompetente nationale myndigheder i for-

bindelse med analysedatabaser i Europol.

Det foreslås desuden, at de nationale medlemmer i deres egenskab af na-

tionale retslige myndigheder efter aftale med en kompetent national

myndighed eller på dennes anmodning fra sag til sag skal kunne udstede

og udføre anmodninger om retligt samarbejde vedrørende retsakter, som

er vedtaget i henhold til bestemmelserne om det politimæssige og straffe-

retlige samarbejde (sølje 3) (artikel 9 a, stk. 2). På tilsvarende måde skal

de nationale medlemmer – efter aftale eller ordre fra en kompetent natio-

nal myndighed – kunne give ordre til ransagnings- eller beslaglæggelses-

foranstaltninger og give tilladelse til og koordinere kontrollerede leve-

rancer. Det foreslås også, at nationale medlemmer i hastesager, og hvis

der ikke er angivet nogen kompetent national myndighed, eller det ikke

er muligt at angive en sådan i tide, skal kunne give tilladelse til at koor-

dinere kontrollerede leverancer (artikel 9a, stk. 3).

Der foreslås endelig, at medlemsstaterne skal sikre, at Eurojusts nationale

medlemmer underrettes om en række forskellige forhold, der kan være

relevant for udførelsen af Eurojusts opgaver (artikel 13).

2.3. Foreslåede ændringer vedrørende Eurojusts kollegium

Det foreslås, at beføjelserne for Eurojusts kollegium – der som nævnt

består af alle de nationale medlemmer af Eurojust – ændres på en række

punkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at hvis to eller flere nationale medlemmer af Eurojust ikke

er enige om, hvordan en konflikt om, hvem der – efter de nærmere be-

stemmelser herom i rådsafgørelsen – har kompetence med hensyn til at

indlede efterforskning eller strafforfølgning, kan løses, skal kollegiet

kunne afgive en skriftlig ikke-bindende udtalelse om, hvordan problemet

bør løses (artikel 7, stk. 2).

Med det seneste udkast til affattelse af artikel 7, stk. 2, foreslås det præ-

ciseret, at det er en forudsætning, at spørgsmålet ikke har kunnet løses

gennem en gensidig aftale mellem de berørte kompetente nationale myn-

digheder.

Med det seneste udkast til affattelse af artikel 7, stk. 3, foreslås det, at de

anmodende kompetente myndigheder skal kunne indberette gentagne af-

slag eller vanskeligheder med at fuldbyrde en anmodning om retligt

samarbejde til Eurojust samt anmode kollegiet om at afgive en skriftlig

ikke-bindende udtalelse om, hvordan problemet bør løses. Det foreslås

også, at det er en forudsætning, at spørgsmålet ikke har kunnet løses

gennem en gensidig aftale mellem de berørte kompetente nationale myn-

digheder eller gennem de berørte nationale medlemmer.

Herudover foreslås det, at kollegiet på anmodning fra de berørte kompe-

tente nationale myndigheder og i samarbejde med disse skal kunne be-

slutte, at de udgifter, der er forbundet med et fælles efterforskningshold,

skal betragtes som aktionsudgifter, der skal dækkes af Unionen (artikel 7,

stk. 4).

I artikel 10 foreslås det, at Rådet med kvalificeret flertal, skal godkende

Eurojusts forretningsorden på grundlag af et forslag fra kollegiet. Kolle-

giet godkender sit forslag med 2/3 flertal efter høring af den fælles kon-

trolinstans, som er nævnt i artikel 23, for så vidt angår bestemmelserne

vedrørende behandling af personoplysninger.

Det foreslås også, at medlemsstaterne skal sikre, at Eurojusts kollegium

effektivt er i stand til at åbne en Europol-analysedatabase, og at kollegiet

kan deltage i dets funktion (artikel 26, stk. 1a). En Europol-

analysedatabase er en database, der indeholder oplysninger af forskellig

karakter, som kan være relevante for den politimæssige efterforskning i

medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at Eurojust skal kunne koordinere fuldbyrdelsen

af anmodninger om retligt samarbejde fra et tredjeland, såfremt disse

anmodninger indgår i samme efterforskning og kræver fuldbyrdelse i

mindst to medlemsstater (artikel 27a).

2.4. Øvrige elementer i forslaget

Der foreslås, at hvert medlemsland skal etablere et nationalt Eurojust-

koordineringssystem, der indebærer, at hver medlemsstat udpeger en el-

ler flere nationale Eurojust-korrespondenter (artikel 12).

Det nationale Eurojust-koordineringssystem skal sikre koordineringen af

det arbejde, som udføres af de nationale Eurojust-korrespondenter, den

nationale korrespondent på terrorismeområdet, den nationale korrespon-

dent for det europæiske retlige netværk og indtil tre andre kontaktpunkter

i forbindelse med det europæiske retlige netværk samt nationale med-

lemmer eller kontaktpunkter i netværket vedrørende fælles efterforsk-

ningshold og de netværk, der er etableret ved en række forskellige råd-

safgørelser. Det nationale Eurojust-koordineringssystem forbindes med

Eurojusts sagsforvaltningssystem og bistår Eurojust med at afgøre, om en

sag skal behandles af Eurojust eller det europæiske retlige netværk.

Eurojust og det europæiske retlige netværk skal efter forslaget opretholde

det, der betegnes som privilegerede forbindelser med hinanden, og det

foreslås, at det europæiske retlige netværks kontaktpunkter skal underret-

te Eurojust om en række nærmere opregnede forhold, der kan have til-

knytning til Eurojusts virksomhed (artikel 26, stk. 2).

I forhold til den gældende artikel 30 om personale foreslås det tilføjet, at

nationale eksperter, som medlemsstaterne eventuelt har udstationeret i

Eurojust, kan assistere det nationale medlem, og at kollegiet vedtager de

nødvendige gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår de udstatione-

rede nationale eksperter.

3. Gældende ret

Den gældende rådsafgørelse om Eurojust har ikke nødvendiggjort æn-

dringer i dansk lovgivning.

Særligt for så vidt angår udveksling af oplysninger i straffesager mellem

danske og udenlandske myndigheder bemærkes, at danske myndigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt kan være berettiget til

at videregive oplysninger til udenlandske myndigheder. Ved den konkre-

te vurdering af videregivelsens berettigelse indgår blandt andet, om vide-

regivelsen sker som led i et gensidigt samarbejdsforhold og dermed i

denne forstand også til varetagelse af danske interesser. Der skal endvi-

dere i det enkelte tilfælde foretages en vurdering af, hvorledes de pågæl-

dende oplysninger kan forventes at blive anvendt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes i dets nuværende form ikke at ville have lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

De kompetencer, som det nationale medlem af Eurojust efter forslaget

skal have, er fortsat af koordinerende karakter i forhold til håndteringen

af retsanmodninger fra andre medlemslande. Det vil således fortsat være

politiet og anklagemyndigheden i Danmark, der behandler retsanmod-

ninger fra andre medlemsstater og tager stilling til, om disse efter de dan-

ske regler kan imødekommes.

Med hensyn til videregivelse af oplysninger fra danske myndigheder til

Eurojust vil dette fortsat skulle ske i overensstemmelse med national ret.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at Eurojust

er fællesskabsfinansieret. De nationale repræsentanter, og det skal efter

forslaget også gælde for stedfortrædere og assistenter, aflønnes dog af de

enkelte medlemslande. Dette element i forslaget vil derfor have statsfi-

nansielle konsekvenser.

Forslaget lægger endvidere som nævnt op til, at myndighederne i med-

lemsstaterne skal underrette Eurojust om sager, der kan have betydning

for Eurojusts virksomhed. Afhængig af den nærmere udformning af en

sådan underretningspligt, vil dette element i forslaget kunne være res-

sourcekrævende for danske myndigheder (politi og anklagemyndighed).

Herudover vurderes forslaget ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Insti-

tut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 4. april 2008.

Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt alene modtaget hørings-

svar fra

Advokatsamfundet,

som ikke har bemærkninger til udkastet.

6. Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har ikke redegjort nærmere for forholdet til nærheds-

princippet.

Regeringens vurdering er imidlertid, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet, da formålet med forslaget er at styrke samarbejdet i for-

hold til bekæmpelse af grænseoverskridende grov kriminalitet.

7. Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af det slovenske formandskab med støtte fra Frank-

rig, Tjekkiet, Sverige, Spanien, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland,

Slovakiet, Estland, Østrig og Portugal.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til de spørgs-

mål, som forslaget rejser.

Det er imidlertid den danske opfattelse, at den nuværende ramme for Eu-

rojust er velfungerende, og at den gældende ordning ikke i praksis har

givet anledning til væsentlige problemer. Fra dansk side mener man der-

for ikke umiddelbart, at der er noget særligt behov for de ændringer, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslaget lægger op til, og Danmark er endvidere skeptisk over for enkel-

te elementer i forslaget.

Særligt i forhold til de enkelte bestemmelser, som forventes forelagt på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008, er Danmark

dog generelt positive.

9. Europaparlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet en udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Forslaget har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for poli-

timæssigt og retligt samarbejde den

1. april 2008.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Forslaget tillige med et grundnotat blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg den 14. marts 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rådsafgørelse om oprettelse af Den Europæiske

Politienhed (Europol).

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der

vedtaget rådskonklusioner om Europols fremtid, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der i forskellige fora skal arbejdes videre med fremtidens Europol,

herunder i form af en eventuel omdannelse af Europol-konventionen til

en rådsafgørelse. Kommissionen fremlagde på den baggrund den 5. janu-

ar 2007 et forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk poli-

tienhed (Europol) (KOM(2006)817). Formålet med forslaget er at erstatte

den nuværende Europol-konvention (samt de tre dertil hørende protokol-

ler) med en rådsafgørelse, som dels indeholder alle de ændringer, der

indgår i protokollerne, dels indfører yderligere forbedringer med henblik

på at gøre Europol i stand til at klare de nye udfordringer, som Europol

står over for. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni

2007 blev der konstateret politisk enighed om kapitel 1 i forslaget, og på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007 samt

den 6.-7. december 2007 blev der opnået enighed om henholdsvis kapitel

2-3 og 4, 6, 7 og 9.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.

februar 2008 blev der konstateret politisk enighed i forhold til visse af de

særlige spørgsmål, som har tilknytning til en eventuel beslutning om at

lade Europol overgå til fællesskabsfinansiering. Det omfatter spørgsmå-

lene om immunitet og instruktionsbeføjelse i forhold til Europol-ansatte,

som deltager i fælles efterforskningshold, samt om rotation og særlige

stillinger i Europol. I forhold til en eventuel beslutning om at lade Euro-

pol overgå til fællesskabsfinansiering udstår herefter at opnå politisk

enighed om, hvorvidt overgangen i givet fald vil være budgetneutral. Det

forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 18. april 2008 vil lægge op til politisk enighed om den samlede råd-

safgørelse, herunder om det udestående spørgsmål om budgetneutralitet.

Forslaget til rådsafgørelse må anses for at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Sagen vil

–

når rådsafgørelsen vedtages i sin helhed

–

have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en ændring af Europol-

loven. Forslaget vurderes umiddelbart ikke at ville have statsfinansielle

konsekvenser af betydning. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side ser man positivt på forslaget til rådsafgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2. juni 2006 blev der

vedtaget rådskonklusioner om Europols fremtid, hvoraf det bl.a. fremgår,

at der i forskellige fora skal arbejdes videre med fremtidens Europol,

herunder i form af en eventuel omdannelse af Europol-konventionen til

en rådsafgørelse, samt hvordan man allerede indenfor de eksisterende

rammer kunne forbedre Europols arbejde. Kommissionen fremlagde på

den baggrund den 5. januar 2007 et forslag til Rådets afgørelse om opret-

telse af en europæisk politienhed (Europol) (KOM(2006)817).

Formålet med forslaget er at erstatte den nuværende Europol-konvention

(samt de tre dertil hørende protokoller) med en rådsafgørelse, som dels

indeholder alle de ændringer, der indgår i protokollerne, dels indfører

yderligere forbedringer med henblik på at gøre Europol i stand til at klare

de nye udfordringer, som Europol står over for. Det drejer sig bl.a. om

ændringer med hensyn til Europols organisering, finansiering og perso-

naleforhold, mandat og opgaver, databehandling samt databeskyttelse og

styrkelse af Europa-Parlamentets rolle.

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om den Europæiske

Union (TEU), særligt artikel 30, stk. 1, litra b), hvoraf det fremgår, at

fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling, opbe-

varing, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, her-

under oplysninger som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse

af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktioner,

navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser om

beskyttelse af personoplysninger. Endvidere henvises der til artikel 30,

stk. 2, der fastslår, at Rådet skal fremme samarbejdet via Europol, herun-

der især ved hjælp af en række nærmere opregnede tiltag, der bl.a. frem-

hæver at sætte Europol i stand til at lette og støtte forberedelsen og

fremme samordningen og gennemførelsen af særlige efterforskningsakti-

oner mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Endelig henvi-

ses der til artikel 34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med henblik på op-

fyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller

Kommissionen med enstemmighed kan vedtage (andre) afgørelser i et-

hvert andet øjemed, uden at det dog indebærer nogen indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der konstateret politisk enighed om kapitel 1 i forslaget, og på rådsmø-

derne den 8.-9. november 2007 samt den 6.-7. december 2007 blev der

opnået enighed om henholdsvis kapitel 2-3 og kapitel 4, 6, 7 og 9.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar 2008 blev

der konstateret politisk enighed i forhold til visse af de spørgsmål, som

har tilknytning til en eventuel beslutning om at lade Europol overgå til

fællesskabsfinansiering. Dette omfatter spørgsmålene om immunitet og

instruktionsbeføjelse i forhold til Europol-ansatte, som deltager i fælles

efterforskningshold, samt om rotation og særlige stillinger i Europol. I

forhold til en eventuel beslutning om at lade Europol overgå til fælles-

skabsfinansiering udstår herefter alene at opnå politisk enighed om,

hvorvidt overgangen i givet fald vil være budgetneutral.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 18. april 2008 vil lægge op til politisk enighed om den sam-

lede rådsafgørelse, herunder om det udestående spørgsmål om budget-

neutralitet.

Indhold

2.1. Rådsafgørelsens regler

Det foreliggende samlede forslag til rådsafgørelse indebærer i vid ud-

strækning en videreførelse af de gældende regler i Europol-konventionen

med tilhørende protokoller.

Europols formål er således i rådsafgørelsen i store træk fastlagt som i

konventionen og omfatter bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terro-

risme og andre alvorlige forbrydelser, der berører to eller flere med-

lemsstater på en sådan måde, at det gør en fælles aktion fra medlemssta-

ternes side påkrævet. Kernen i Europols opgaver er endvidere fortsat at

bistå medlemsstaterne i deres efterforskninger ved at indsamle, analysere

og udveksle oplysninger og efterretninger.

Der kan derudover henvises til, at der på tidligere rådsmøder er opnået

politisk enighed om en række af forslagets kapitler. Det omfatter følgen-

de:

•

Kapitel 1 om oprettelse og opgaver

Kapitel 2 om informationssystemer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Kapitel 3 om fælles bestemmelser om behandling af oplysninger

Kapitel 4 om forbindelser med partnere

Kapitel 6 om organisationen i Europol

Kapitel 7 om tavshedspligt

Kapitel 9 om bl.a. sprog og aktindsigt

Herudover er der som nævnt opnået politisk enighed om visse af de sær-

lige spørgsmål, der knytter sig til beslutningen om at lade Europol over-

gå til fællesskabsfinansiering.

Der udestår derfor på nuværende tidspunkt alene at opnå politisk enig-

hed om kapitlerne 5, 8, 10 og 11 samt bilag 1. Der er endvidere heller

ikke endnu konstateret politisk enighed om, hvorvidt overgangen til fæl-

lesskabsfinansiering kan ske budgetneutralt.

I det følgende omtales på den baggrund kapitlerne 5, 8, 10 og 11, bilag 1

samt spørgsmålet om budgetneutralitet.

Kapitel 5 om databeskyttelse og datasikkerhed

De foreslåede regler i kapitel 5 om databeskyttelse og datasikkerhed sva-

rer i det væsentlige til de eksisterende regler.

Med forslaget til rådsafgørelse er der således lagt op til, at Europols be-

handling af personoplysninger – uden at dette berører specifikke be-

stemmelser i rådsafgørelsen – ligesom efter den gældende Europol-

konvention skal ske under iagttagelse af principperne i Europarådets

konvention fra 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse

med elektronisk databehandling af personoplysninger og anbefaling R

(87) 15 af 17. september 1987 om politiets anvendelse af personoplys-

ninger.

Der er dog som noget nyt indsat en række bestemmelser om en databe-

skyttelsesansvarlig i Europol. Den udpegede databeskyttelsesansvarlige i

Europol skal fungere direkte under Styrelsesrådets ledelse og skal på

uafhængig vis bl.a. sikre, at bestemmelserne om behandling af personop-

lysninger overholdes.

Kapitel 8 om budgetbestemmelser – overvågning og evaluering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europol har hidtil været finansieret via bidrag fra medlemsstaterne (og

gennem andre lejlighedsvise indtægter).

Forslaget til rådsafgørelse indebærer, at Europols indtægter fra og med

1. januar 2010 - eller fra det eventuelle senere tidspunkt, som følger af

rådsafgørelsens virkningsbestemmelse - består af et tilskud fra EU opført

på unionens almindelige budget. Som følge af EU-finansieringen ændres

proceduren for vedtagelse af Europols budget grundlæggende, idet bud-

gettet bl.a. skal forelægges for Kommissionen samt godkendes af Rådet

og Europa-Parlamentet i fællesskab i forbindelse med godkendelse af

Den Europæiske Unions almindelige budget. Endvidere ændres revisio-

nen af Europols budgetter i overensstemmelse med de regler, der gælder

for revision af Den Europæiske Unions almindelige budget.

Der fastsættes endvidere nye regler om bl.a. finansiel overvågning og

evaluering.

Kapitel 10 og 11 – overgangs- og afsluttende bestemmelser

Forslagets kapitel 10 og 11 omhandler overgangs- og afsluttende be-

stemmelser. Dette omfatter bl.a. regler vedrørende spørgsmålene om

budget samt ansættelsesform og forlængelse af kontrakter mv. i relation

til Europol-ansatte. Herudover er det bl.a. bestemt, hvilke foranstaltnin-

ger som styrelsesrådet skal have gennemført inden rådsafgørelsens

ikrafttrædelse for at sikre overgangen til det nye retsgrundlag.

Det foreslås endvidere bl.a., at rådsafgørelsen skal træde i kraft tyve da-

ge efter offentliggørelsen i EU-tidende. Det foreslås desuden, at rådsaf-

gørelsen får virkning fra 1. januar 2010 eller fra det eventuelle senere

tidspunkt, hvor den ændring af forordning 549/69, som vil betyde, at Eu-

ropol-ansatte ikke har immunitet, når de deltager i fælles efterforsk-

ningshold, finder anvendelse.

Bilag 1 til rådsafgørelsen

Europol har kompetence til at behandle organiseret kriminaltet, terro-

risme og andre former for kriminalitet som nærmere opregnet i bilag 1

til rådsafgørelsen. Der sker ikke med rådsafgørelsen en udvidelse af,

hvilke former for kriminaltet Europol kan beskæftige sig med. Der fore-

tages således blot nogle sproglige justeringer i bilaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetneutralitet

I forbindelse med beslutningen om at lade Europol overgå til fælles-

skabsfinansiering udstår der som nævnt at opnå politisk enighed om,

hvorvidt overgangen i givet fald vil være budgetneutral.

Enkelte lande var ikke tilfredse med den redegørelse om budgetneutrali-

tet, som blev fremlagt forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 28. februar 2008. Kommissionen blev på den baggrund stillet en

række spørgsmål om grundlaget for redegørelsens antagelse om, at

overgangen til fællesskabsfinansiering ville være budgetneutralt.

Kommissionen er herefter den 19. marts 2008 kommet med en redegørel-

se vedrørende budgetneutralitet, der som ønsket har taget udgangspunkt

i de faktiske personaleforhold i Europol.

Gældende danske ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed

(Europol-konventionen) er gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10.

juni 1997. I overensstemmelse med lovens § 6 er det fastsat (ved be-

kendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennem-

førelse af Europol-konventionen), at loven trådte i kraft den 1. juli 1999.

Europol-loven er ændret ved lov nr. 1435 af 22. december 2004 (om

gennemførelse af tillægsprotokoller til Europol-konventionen m.v.). Æn-

dringsloven satte protokol af 30. november 2000 (1. tillægsprotokol) og

protokol af 28. november 2002 (2. tillægsprotokol) til Europol-

konventionen i kraft den 29. marts 2007 og protokol af 27. november

2003 (3. tillægsprotokol) til Europol-konventionen i kraft den 18. april

2007.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en ændring af

Europol-loven (lov nr. 415 af 10. juni 1997 med senere ændringer).

Den nuværende lovgivning på området fastsætter bl.a., at Europol-

konventionen med tilhørende protokoller gælder her i landet. Som tidli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gere nævnt ophæves disse EU-instrumenter i forbindelse med gennemfø-

relsen af en ny rådsafgørelse på området.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Europol har hidtil været finansieret via bidrag fra medlemsstaterne (og

gennem andre lejlighedsvise indtægter).

Ifølge forslaget til rådsafgørelse vil Europol fremover (fra og med 1. ja-

nuar 2010) skulle finansieres via et tilskud fra Fællesskabet opført på

Den Europæiske Unions almindelige budget (dog uden at det berører an-

dre former for indkomst).

Medlemsstaternes udgifter til Europol forventes dog som nævnt ifølge

Kommissionen, Europol og formandskabet som udgangspunkt ikke at

ville stige som følge heraf, og forslaget vurderes således af Kommissio-

nen ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning (set i

forhold til den

nuværende

finansieringsmåde).

Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til råd-

safgørelse anført, at der er afsat i alt 334 mio. euro til at finansiere Euro-

pol over Fællesskabets budget i perioden 2010-2013. Disse tal er – ifølge

Kommissionen – i overensstemmelse med Europols seneste femårige fi-

nansieringsplan. Europols årsbudget for 2007 er på ca. 68 mio. euro. Det

samlede antal ansatte finansieret over dette budget vil i 2007 være på

406.

Høring

Forslaget til rådsafgørelse er sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for samtlige

byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

Beskikkede Advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Amnesty

International samt Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget svar fra

Præsidenten for Østre Lands-

ret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenterne for byretterne

og Dommeren på Bornholm, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokat-

rådet

Datatilsynet.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenterne for byretterne og Dommeren på Bornholm, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Advokatrådet

er ikke

fremkommet med bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten

bemærker, at forslaget kun indirekte vedrører anklage-

myndighedens forhold, og Rigsadvokaten finder derfor ikke anledning til

at kommentere forslaget i detaljer. Rigsadvokaten deler den foreløbige

generelle danske holdning, som er nævnt i grundnotatet.

Rigsadvokaten kan endvidere tilslutte sig, at der ikke længere stilles krav

i Europols mandat om, at kriminaliteten skal være knyttet til organiseret

kriminalitet, men at man fremover vil give Europol kompetence ved grov

kriminalitet, navnlig organiseret kriminalitet og terrorisme. Dette kan

ifølge Rigsadvokaten sammenholdes med Eurojusts kompetence efter

artikel 3 i rådsafgørelsen af 28. februar 2002 om Eurojust.

Rigsadvokaten finder det desuden betydningsfuldt, at det fremgår af for-

slaget, at alle Europols aktiviteter skal foretages i samarbejde og i forstå-

else med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er

berørt, og at Europol således ikke tillægges egentlige operative beføjelser

i medlemsstaterne.

Politiforbundet i Danmark

bemærker, at man ikke har bemærkninger til

den ændrede finansieringsmodel, således at det fra 2010 bliver et anlig-

gende for EU og dermed indgår i EU’s almindelige driftsbudget i stedet

for bidrag fra de enkelte medlemslande.

Der er endvidere – som forbundet ser det – indlagt en bedre kontrol, idet

budgetterne efter 2010 både skal forelægges Kommissionen og godken-

des af Rådet og Europa-Parlamentet.

Med hensyn til personalereglementet bemærker forbundet, at det ikke

indenfor den meget kort høringsfrist har haft de nødvendige forudsætnin-

ger for at afgøre, om der i de ansættelsesmæssige forhold, der henvises til

i artikel 37 og 38, er lagt op til radikale ændringer, som får betydning for

Politiforbundets medlemmer. På den baggrund tages der fra forbundets

side forbehold, idet der ved eventuel ansættelse af forbundets medlem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mer forudsættes, at de danske ansættelsesbetingelser og -vilkår respekte-

res.

Datatilsynet

bemærker, at man kan henvise til en udtalelse fra henholds-

vis Den Fælles Kontrolinstans og Den europæiske tilsynsførende for da-

tabeskyttelse vedrørende forslaget til Rådets afgørelse om oprettelse af

en fælles europæisk politienhed (Europol).

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om rådsafgørelsen anført følgende vedrørende nær-

hedsprincippet:

”Målene med forslaget kan af følgende grunde ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har ikke mulighed for alene at oprette en

europæisk instans, der skal samordne deres indsats for bedre

at kunne bekæmpe kriminalitet og terror over grænserne, bl.a.

gennem en centraliseret analyse og udveksling af oplysnin-

ger.

Forslagets anvendelsesområde er begrænset til at stille de in-

strumenter til rådighed for Europol, der sætter organisationen

i stand til at bistå og støtte medlemsstaternes retshåndhæven-

de myndigheder og til at øge Europols muligheder i den hen-

seende.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritets-

princippet.”

Regeringen kan tilslutte sig det, som er anført af Kommissionen, og det

er således vurderingen, at forslaget ikke kan anses for at være i strid med

nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side ser man generelt positivt på forslaget til rådsafgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Forslaget til rådsafgørelse er forelagt for Europa-Parlamentet, der den 17.

januar 2008 har afgivet udtalelse. Parlarmentet har i sin udtalelse fremsat

en lang række ændringsforslag til den eksisterende tekst, som dog ikke

vedrører de omhandlede udestående spørgsmål.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

1. april 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget til rådsafgørelse blev oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 13. marts 2007 og til Folketingets Retsudvalg den

14. marts 2007.

Sagen er endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Retsudvalg til orientering forud for flere rådsmøder –

senest forud for

rådsmødet den 28. februar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Rådets rammeafgørelse om styrkelse af borger-

nes rettigheder, fremme af princippet om gensidig anerkendelse med

hensyn til afgørelser truffet efter en domsforhandling, hvor den på-

gældende person ikke mødte personligt, og om ændring af:

- rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestor-

dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemssta-

terne

- rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på bødestraffe

- rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation

- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse

af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med

henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union

- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid

med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alterna-

tive sanktioner

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget lægger op til en harmonisering af reglerne i en række ramme-

afgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia. Forslaget

vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes

at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vur-

deres at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget er

fremlagt af Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet, Det For-

enede Kongerige og Tyskland. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra

dansk side kan man generelt støtte forslaget. Forslaget forventes at blive

forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april

2008 med henblik på at få fastlagt en generel indstilling til forslaget. På

nuværende tidspunkt udestår der fortsat visse forbehold vedrørende ud-

formningen af undtagelserne til hovedreglen om, at medlemsstaterne kan

afslå at fuldbyrde afgørelser truffet in absentia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tampere den 15.-16. okto-

ber 1999 princippet om gensidig anerkendelse som hjørnestenen i det ret-

lige samarbejde inden for EU. Dette blev bekræftet i Haag-programmet,

som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusi-

onerne fra Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gen-

nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse i straffesager.

En række af de rammeafgørelser, som Rådet har vedtaget i medfør af

princippet om gensidig anerkendelse i straffesager, indeholder regler om

medlemsstaternes mulighed for at afvise at fuldbyrde afgørelser truffet i

en anden medlemsstat på baggrund af en afgørelse truffet in absentia.

Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet, Det Forenede Konge-

rige og Tyskland har den 14. januar 2008 fremsat et forslag til rammeaf-

gørelse om ændring af reglerne i de nævnte rammeafgørelser om fuld-

byrdelse af afgørelser truffet i en anden medlemsstat in absentia.

Forslaget forventes at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 18. april 2008 med henblik på at få fastlagt en ge-

nerel indstilling til forslaget. På nuværende tidspunkt udestår der fortsat

visse forbehold vedrørende udformningen af undtagelserne til hovedreg-

len om, at medlemsstaterne kan afslå at fuldbyrde afgørelser truffet in

absentia.

Indhold

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det

følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt

samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af

samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-

lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at

bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget lægger op til en højere grad af ensartethed i reglerne i en række

rammeafgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia.

Det drejer sig om:

•

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedu-

rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne,

rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på bødestraffe,

rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på afgørelser om konfiskation,

rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf

eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyr-

delse i Den Europæiske Union

samt

rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på til-

syn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.

•

Formålet med forslaget er, at der i færre tilfælde bliver givet afslag på at

fuldbyrde afgørelser truffet in absentia i en anden medlemsstat.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

Medlemsstaterne kan som hovedregel afslå at fuldbyrde afgørelser truffet

in absentia. Det gælder dog ikke i følgende

tre

situationer:

Fuldbyrdelse kan for det første ikke afslås, hvis den pågældende rettidigt

er blevet indkaldt personligt eller på anden måde personligt har modta-

get officiel underretning om det fastsatte tidspunkt og sted for den doms-

forhandling, som førte til afgørelsen truffet in absentia.

I begge tilfælde

skal den pågældende også være blevet underrettet om, at der kan træffes

en sådan afgørelse, hvis den pågældende ikke er til stede under retssagen.

For det andet kan fuldbyrdelse ikke afslås, hvis den pågældende, som var

bekendt med den berammede domsforhandling, havde givet et mandat til

en advokat og blev repræsenteret af den pågældende advokat under

domsforhandlingen.

For det

tredje

kan fuldbyrdelse ikke afslås, hvis den pågældende - efter at

have fået forkyndt afgørelsen truffet in absentia samt være blevet under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rettet om retten til at få sagen genoptaget og til at være til stede under

retssagen - udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter af-

gørelsen eller ikke ønsker sagen genoptaget inden for den fastsatte tids-

frist.

Det bemærkes, at selvom en medlemsstat ikke kan afslå at fuldbyrde en

afgørelse med henvisning til, at den er truffet in absentia, kan fuldbyrdel-

se efter omstændighederne afslås af en af de andre afslagsgrunde om

f.eks. forældelse eller ne bis in idem-princippet, der findes i de omhand-

lede rammeafgørelser.

Forslaget indeholder herudover bestemmelser om rammeafgørelsens

formål, anvendelsesområde, gennemførelse og ikrafttræden.

Gældende dansk ret

3.1. Danske udeblivelsesdomme

Ifølge retsplejelovens § 853 skal en tiltalt i en straffesag - medmindre

andet er bestemt i loven - være personligt til stede i retten under hele ho-

vedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Rettens formand kan

dog tillade den tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis

det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.

Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 3, kan hovedforhandlingen fremmes til

dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-

vendig,

1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den

pågældende,

2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt

retten uden rettens tilladelse,

3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængsels-

straf i 6 måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfraken-

delse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennemfø-

relse af hovedforhandlingen,

4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3

måneder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfraken-

delse eller erstatning, eller

5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til

tiltaltes frifindelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 4, kan hovedforhandlingen - medmindre

tiltalte har samtykket hertil - kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,

hvis tiltalte har været lovligt indkaldt, og det af indkaldelsen fremgår, at

udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes

for de forhold, som tiltalen angår.

Tiltalte er lovligt indkaldt, hvis indkaldelsen er forkyndt på en af de må-

der, som er fastsat i retsplejelovens § 155. Ifølge bestemmelsen i § 155

sker forkyndelse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventu-

elle bilag

1) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes

om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller,

hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighe-

dens foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndel-

se),

2) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,

der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital for-

kyndelse),

3) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postfor-

kyndelse) eller

4) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævnings-

mandsforkyndelse).

Retsplejelovens §§ 156-157 indeholder nærmere regler om de nævnte

forkyndelsesformer.

3.2. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser truffet på baggrund af

udeblivelsesdomme

3.2.1.

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedu-

rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er gennemført i dansk ret

ved lov nr. 433 af 10. juni 2003, som ændrede bl.a. udleveringsloven.

Det følger af udleveringslovens § 10 g, stk. 1, at udlevering med henblik

på fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom, hvorved den pågældende er idømt

fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning, kun kan finde sted,

hvis indkaldelsen til domsforhandlingen har været forkyndt for den på-

gældende personlig eller den pågældende på anden måde har fået under-

retning om tid og sted for domsforhandlingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udlevering kan dog ske, uden at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis

den, der er dømt uden at have været til stede under domsforhandlingen,

kan kræve sagen genoptaget i den pågældende medlemsstat og under den

fornyede domsforhandling har adgang til at være til stede, jf. udleve-

ringslovens § 10 g, stk. 2.

3.2.2.

Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på bødestraffe og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet

om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse

strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

Det følger af lovens § 20, stk. 1, nr. 6, at fuldbyrdelse af en afgørelse om

bødestraf afslås, hvis den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplys-

ningerne i den fremsendte attest

ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse

med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller

gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræ-

sentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et

sådant retsmiddel eller

er udeblevet, medmindre det i attesten er anført, at personen er

blevet underrettet om retssagen personligt eller gennem en efter

udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant i overens-

stemmelse med udstedelsesstatens lovgivning, eller at personen

har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.

Ifølge lovens § 33, stk. 1, nr. 5, afslås fuldbyrdelse af en konfiskationsaf-

gørelse, hvis det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældende

ikke gav møde personligt eller ved advokat i den retssag, der førte til

konfiskationsafgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den på-

gældende er blevet underrettet om retssagen i overensstemmelse med ud-

stedelsesstatens lovgivning enten personligt eller gennem sin i henhold til

udstedelsesstatens lovgivning kompetente repræsentant eller i øvrigt har

tilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke anfægtes.

Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af lovens § 20, stk. 1, nr.

6, eller § 33, stk. 1, nr. 5, skal den kompetente myndighed i udstedelses-

staten høres, jf. lovens § 22 og § 35.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.3.

Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-

kendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller fri-

hedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Euro-

pæiske Union

og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gen-

sidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på

tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner

er endnu ikke

gennemført i dansk ret.

Justitsministeren har imidlertid den 27. februar 2008 fremsat et forslag

om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den

Europæiske Union, som bl.a. har til formål at gennemføre reglerne i

førstnævnte rammeafgørelse.

Den 28. marts 2008 har Justitsministeren endvidere fremsat et forslag til

folketingsbeslutning om samtykke til, at Danmark i Rådet medvirker til

vedtagelsen af sidstnævnte rammeafgørelse. Det forventes, at et lovfors-

lag med henblik på gennemførelse af rammeafgørelsen i dansk ret i givet

fald vil kunne fremsættes i løbet af folketingsåret 2008-09.

3.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at

tiltalte i straffesager som udgangspunkt har ret til at være til stede under

domsforhandlingen i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention.

Gennemførelse af en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse forud-

sætter for at være forenelig med konventionens artikel 6, at tiltalte er

indkaldt til retsmøderne på den i national ret foreskrevne måde, medmin-

dre tiltalte kan antages at have givet afkald på sin adgang til at være til

stede, og gennemførelsen af straffesagen er forbundet med tilstrækkelige

retssikkerhedsgarantier.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes i dets nuværende form at ville have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget lægger op til en ændring af reglerne i rammeafgørelserne om,

på hvilke betingelser medlemsstaterne kan afslå at fuldbyrde afgørelser

truffet in absentia. Dette nødvendiggør ændringer i forhold til de gælden-

de regler herom i udleveringsloven og lov om fuldbyrdelse af visse straf-

feretlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. pkt. 3.2.1 og 3.2.2 oven-

for.

Forslaget vurderes derfor at kræve ændringer i udleveringsloven og lov

om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Uni-

on. Derimod vurderes der ikke at være behov for at ændre retsplejelovens

regler om udeblivelsesdomme, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.

Hvis det i pkt. 3.2.3 omtalte lovforslag, som bl.a. har til formål at gen-

nemføre rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig an-

erkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller

frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Eu-

ropæiske Union i dansk ret, vedtages i den form, som det er fremsat, vil

det foreliggende forslag til rammeafgørelse også nødvendiggøre ændring

af lovforslagets regler om fuldbyrdelse af udeblivelsesdomme.

Derudover vil der i forbindelse med en eventuel gennemførelse af ram-

meafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på

domme og afgørelser om prøvetid med henblik på tilsyn med tilsynsfor-

anstaltninger og alternative sanktioner i dansk ret skulle tages højde for

de ændringer, som det foreliggende forslag til rammeafgørelse vil inde-

bære.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af be-

tydning.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

(høringsfrist 15. april 2008):

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Insti-

tut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har endnu ikke modtaget nogen høringssvar.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har ikke redegjort nærmere for forholdet til nærheds-

princippet.

Regeringens vurdering er imidlertid, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet, da formålet med forslaget bl.a. er at lette det retlige sam-

arbejde i straffesager, der har tilknytning til flere medlemslande, og at

forbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlems-

staterne.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovaki-

et, Det Forenede Kongerige og Tyskland. Der ses ikke at foreligge of-

fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

1. april 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 14. marts 2008 og 17.

marts 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: SIS II: Status og rapport fra ”Friends of SIS

II”-gruppen

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at få forelagt en statusrapport

om arbejdet med SIS II samt en rapport fra den nye ”Friends of SIS II”-

gruppe (FoSIS II). Efter det oplyste skrider arbejdet med SIS II frem i

overensstemmelse med den foreløbige køreplan, som Rådet tilsluttede sig

i de rådskonklusioner om SIS II, der blev vedtaget på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 28. februar 2008. Statusrapporten om SIS II og

rapporten fra ”Friends of SIS II” ventes at behandle forskellige udeståen-

de spørgsmål vedrørende den videre tidsplan for SIS II-projektet. En en-

delig tidsplan ventes klar til vedtagelse på rådsmødet i juni 2008. Sagen

har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nær-

hedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning

til sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten og

rapporten fra ”Friends of SIS II” til efterretning.

Baggrund

På sit møde den 28. februar 2008 vedtog Rådet (retlige og indre anlig-

gender) en række konklusioner, som bl.a. udtrykker, at SIS II forventes

oprettet, afprøvet og klar til brug senest i september 2009.

Samtidig tilsluttede Rådet sig en foreløbig tidsplan for det resterende ar-

bejde med projektet. Den foreløbige tidsplan indebærer, at afprøvningen

af det centrale system og dets samspil med de nationale systemer ventes

afsluttet inden udgangen af 2008. De mere omfattende tests, hvor syste-

met i sin helhed afprøves under virkelighedsnære forhold, ventes gen-

nemført i løbet af det første halvår af 2009. Derefter vil der kunne påbe-

gyndes en gradvis overgang til SIS II, hvilket ventes fuldendt i september

2009.

Der var dog i forbindelse med rådsmødet den 28. februar 2008 fortsat

forskellige udestående spørgsmål, som gjorde, at en endelig og præcis

tidsplan endnu ikke kunne fremlægges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I konklusionerne, som blev vedtaget på rådsmødet den 28. februar 2008,

tilsluttede Rådet sig endvidere oprettelsen af en såkaldt ”Friends of SIS

II”-gruppe bestående af ministre fra en række nærmere angivne lande

med deltagelse af Kommissionen. Gruppen skal følge det videre arbejde

med SIS II. Samtidig oprettedes en tilsvarende gruppe på højt embeds-

mandsniveau, som skal følge medlemsstaternes forberedelser til over-

gangen til SIS II og fungere som forbindelsesled mellem ekspert- og mi-

nisterniveauerne.

I rådskonklusionerne opfordredes formandskabet til på rådsmødet i april

2008 at redegøre for udestående spørgsmål vedrørende tidsplanen på

baggrund af en rapport fra ”Friends of SIS II”-gruppen. Samtidig opfor-

dredes Kommissionen til at fremlægge en endelig og præcis tidsplan på

rådsmødet i juni 2008.

Indhold

Rådet ventes på det kommende møde den 18. april 2008 at få forelagt en

statusrapport for arbejdet med SIS II samt en rapport fra ”Friends of SIS

II”-gruppen om udestående spørgsmål vedrørende tidsplanen.

Arbejdet med SIS II befinder sig i en testfase, og man er nu i gang med at

afprøve det centrale system og dets samspil med de nationale systemer.

Dette ventes efter den foreløbige tidsplan at være afsluttet inden udgan-

gen af 2008. Derefter vil man kunne påbegynde mere omfattende tests af

hele systemet under virkelighedsnære forhold i første halvår af 2009 med

henblik på, at overgangen til SIS II kan ske senest i september 2009.

De udestående spørgsmål til tidsplanen, som ”Friends of SIS II”-

gruppens rapport ventes at behandle, er af forholdsvis detailpræget og

hovedsageligt teknisk art. Det ventes dog ikke, at de udestående spørgs-

mål vil medføre, at den planlagte overgang til SIS II senest i september

2009 vil skulle udsættes.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage statusrapporten og rapporten

fra ”Friends of SIS II”-gruppen til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. april 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

den 28. februar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Fælles referenceramme for europæisk aftaleret

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet at fremlægge et udkast til rapport

om Rådets holdning til de grundlæggende aspekter af en eventuel fælles

referenceramme for europæisk aftaleret.

I udkastet lægges der op til, at den fælles referenceramme bør bestå af en

række ikke bindende definitioner, generelle principper og modelregler

rettet mod lovgiver på fællesskabsniveau med henblik på at forbedre den

aftaleretlige regulering i fællesskabets retsakter.

Danmark kan støtte formandskabets oplæg, herunder at en ikke bindende

fælles referenceramme rettet mod fællesskabslovgiver vil kunne omfatte

alle dele af aftaleretten, og således ikke kun forbrugeraftaler.

Danmark kan endvidere støtte formandskabets forslag om, at Rådet til-

slutter sig rapporten som udtryk for rådets holdning til de grundlæggende

aspekter af en fælles referenceramme og oversender rapporten til Kom-

missionen med en opfordring om, at Kommissionen tager rapporten i be-

tragtning i forbindelse med det videre arbejde med den fælles reference-

ramme.

Baggrund

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om

eventuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene, og ved beslut-

ning af 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram an-

modede Europa-Parlamentet om, at Kommissionen undersøgte, om en

mere vidtgående harmonisering på det civilretlige område er blevet nød-

vendig som følge af det indre markeds funktion.

Det Europæiske Råd besluttede i 1999, at man for så vidt angik den ma-

terielle civilret ønskede en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger for at fjerne hindringer for,

at civile retssager forløber tilfredsstillende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelse

om europæisk aftaleret (KOM(2001) 398 endelig). Formålet hermed var

at skabe en bred debat om europæisk aftaleret og i den forbindelse få be-

lyst, om – og i givet fald hvordan – forskelle mellem de nationale aftale-

retlige regler skaber vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling af

EU’s indre marked.

I forlængelse af meddelelsen fra juli 2001 fremlagde Kommissionen den

12. februar 2003 en handlingsplan om en mere sammenhængende euro-

pæisk aftaleret (KOM(2003) 68 endelig), hvori Kommissionen redegjor-

de for sine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli 2001.

Den 22. september 2003 vedtog Rådet (konkurrenceevne) en resolution

vedrørende Kommissionens handlingsplan. Formålet hermed var bl.a.

over for Kommissionen at give udtryk for medlemsstaternes ønske om, at

arbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet

og Rådet.

I april 2004 afholdt Kommissionen en konference om europæisk aftale-

ret. I konferencen deltog repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-

Parlamentet samt europæiske og nationale interesseorganisationer mv.

På baggrund af de modtagne bidrag og tilkendegivelser fremlagde Kom-

missionen den 11. oktober 2004 meddelelsen ”Europæisk aftaleret og

revision af gældende EU-ret: Vejen frem” (KOM(2004) 651 endelig) og

iværksatte herefter første del af projektet, der vedrører udarbejdelse af en

såkaldt fælles referenceramme.

Kommissionen etablerede i første omgang et netværk bestående af for-

skere, der fik til opgave at udarbejde et akademisk bud på en reference-

ramme, der vil kunne inddrages i det videre arbejde. Medlemsstaterne og

interesseorganisationerne holdes orienteret om dette arbejde og har mu-

lighed for at komme med forslag til forskningsgrupperne. Kommissionen

søger derved at sikre, at resultatet af forskernetværkets arbejde kommer

til at reflektere aktørernes behov.

Kommissionen afgav i september 2005 en første orienterende statusrap-

port vedrørende europæisk aftaleret (KOM(2005) 456 endelig) og afholdt

den 26. september 2005 i samarbejde med det britiske formandskab en

konference i London, hvor der også blev orienteret om status for arbej-

det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmøde den 28.-29. november 2005 (konkurrenceevne) blev der

vedtaget en række rådskonklusioner, der opfordrede Kommissionen til

også fremover i arbejdet med aftaleretsprojektet at inddrage og orientere

medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Rådskonklusionerne indeholdt

tillige en opfordring til medlemsstaterne om aktivt at samarbejde med

Kommissionen og til at bistå Kommissionen i arbejdet med at tilveje-

bringe nødvendig dokumentation. I rådskonklusionerne udtrykte Rådet

endvidere anerkendelse af bl.a. den måde, hvorpå Kommissionen har til-

rettelagt projektet, og det blev fremhævet, at der i arbejdet bør fokuseres

på praktiske spørgsmål, således at resultatet giver reelle fordele for for-

brugere og virksomheder.

På et møde den 19.-20. april 2007 traf Rådet (retlige og indre anliggen-

der) beslutning om, at en eventuel fremtidig fælles referenceramme for

europæisk aftaleret skulle drøftes i Den Civilretlige Komité med henblik

på, at Rådet kunne fastlægge sin holdning hertil og herved bidrage til

Kommissionens videre arbejde.

Kommissionen afgav den 25. juli 2007 sin anden statusrapport vedrøren-

de den fælles referenceramme for europæisk aftaleret (KOM (2007) 447

endelig).

Indhold

Formandskabet har sat et udkast til rapport om fastlæggelse af en fælles

referenceramme for europæisk aftaleret på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008.

Referencerammens formål

Der lægges op til, at den fælles referenceramme bør udformes som et

praktisk redskab, som kan anvendes af lovgiver på fællesskabsniveau i

forbindelse med udformning af forslag til ny regulering og derved med-

virke til at fremme ensartethed og sammenhæng i fællesskabsregulerin-

gen.

Der tages således afstand fra muligheden for via den fælles reference-

ramme at harmonisere medlemsstaternes aftaleret eller for at lade den

fælles referenceramme udgøre et samlet sæt af aftaleretlige vilkår, som

aftaleparterne i det enkelte tilfælde vil kunne træffe en ”lovvalgsaftale”

om at anvende på det konkrete kontraktforhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere afvises muligheden for at rette referencerammen mod lovgiver

i medlemsstaterne.

Referencerammens indhold

Der lægges op til, at den fælles referenceramme bør bestå af en række

aftaleretlige definitioner, almindelige principper og modelregler, baseret

på eksisterende fællesskabsregulering, national regulering og nationale

retstraditioner samt på arbejdet i Kommissionens forskernetværk og an-

den tilgængelig forskning.

Der lægges således ikke på til, at referencerammen skal være en systema-

tisk samling af nationale retsprincipper, og det anbefales heller ikke at

lade referencerammen være en (retligt bindende) konsolidering og sy-

stematisering af eksisterende fællesskabsregulering indenfor aftaleretten.

Anvendelsesområde

Der lægges op til, at referencerammen bør dække den samlede civile af-

taleret.

Det anbefales således ikke, at referencerammen kun skal gælde eksem-

pelvis forbrugeraftaler.

Retlig karakter

Der lægges op til, at referencerammen får karakter af ikke retligt binden-

de retningslinier, som aftales mellem lovgiverne på fællesskabsniveau,

med henblik på at lade referencerammen fungere som en fælles inspirati-

onskilde i lovgivningsprocessen.

Der lægges således ikke op til, at referencerammen får en bindende ka-

rakter hverken i forhold til medlemsstaterne eller fællesskabets institutio-

ner.

Videre arbejde

Det foreslås, at Rådet tilslutter sig det fremlagte udkast til rapport som

udtryk for Rådets holdning til de grundlæggende spørgsmål vedrørende

karakteren og indholdet af den fælles referenceramme, og at rapporten

oversendes til Kommissionen med anmodning om, at Kommissionen i sit

fremtidige arbejde med referencerammen tager rapporten i betragtning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at Den Civilretlige Komité løbende skal følge

Kommissionens videre arbejde med referencerammen.

Gældende dansk ret

Aftaleretten er i Danmark en del af privatretten (i modsætning til den of-

fentlige ret) og en del af formueretten (i modsætning til f.eks. familieretten).

Regler om aftalers indgåelse, gyldighed og fortolkning er almindelig aftale-

ret i den forstand, at reglerne er fælles for de fleste aftaler. Regler om afta-

lers indhold og opfyldelse/misligholdelse er en anden central del af aftale-

retten.

Aftaleretten er i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række

ulovbestemte principper mv., f.eks. en række fortolkningsregler, som an-

vendes af domstole og klagenævn. Endvidere er der på mange væsentlige

områder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller standardaf-

taler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.

Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås af-

taler med hvem, man vil, og med det indhold, som parterne kan blive enige

om. Princippet er dog modificeret i en række love, bl.a. i forbrugerlovgiv-

ningen.

Aftaleloven indeholder generelle regler navnlig om aftaleindgåelse og om

ugyldighed samt om fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden visse

særlige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse af de

særlige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt eller føl-

ger af handelsbrug (kutyme).

Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af aftaler

om køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fraviges ved

aftale.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om afta-

ler om internationale køb (CISG) her i landet. Loven gælder kun for han-

delskøb og kun, hvor parterne har forretningssted i flere lande. Lovens reg-

ler kan fraviges ved aftale.

Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven

og forældelsesloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der findes endvidere en række love, som regulerer visse aftaleretlige for-

hold inden for bestemte områder, f.eks. søloven, lov om internationale

fragtaftaler, forsikringsaftaleloven, pakkerejseloven, lejeloven og konkurs-

loven. Visse love indeholder både aftaleretlige og offentligretlige regler,

f.eks. lov om visse betalingsmidler. Andre retsområder, eksempelvis det

arbejdsretlige, er kendetegnet ved en høj grad af aftalebaseret regulering.

På forbrugerområdet er der i de seneste årtier ud over de særlige forbruger-

regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleretlig

lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftaleloven,

lov om visse forbrugeraftaler, lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse

af fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelse ved aftaler, der giver brugs-

ret til fast ejendom på timesharebasis. Bortset fra lov om forbrugerbeskyt-

telse ved erhvervelse af fast ejendom indeholder de sidstnævnte love be-

stemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets udkast til rapport om fastlæggelse af en fælles referen-

ceramme for europæisk aftaleret har ikke lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser.

Høring

Formandskabets udkast til rapport har ikke været sendt i høring.

Nærhedsprincippet

Formandskabets forslag om, at Rådet ved at tiltræde den foreslåede rap-

port tilkendegiver sin overordnede holdning til spørgsmålet om en fælles

referenceramme for europæisk aftaleret, ses ikke at være i strid med nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdning

Der foreligger ingen officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til

formandskabets udkast til rapport.

Dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig formandskabets oplæg vedrørende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den fælles referencerammes formål, indhold, anvendelsesområde og ret-

lige karakter.

Fra dansk side kan man endvidere støtte formandskabets forslag om, at

Rådet tilslutter sig rapporten som udtryk for Rådets holdning til de

grundlæggende aspekter af en fremtidig fælles referenceramme, og at

rapporten sendes til Kommissionen med opfordring om, at Kommissio-

nen i sit videre arbejde med referencerammen tager rapporten i betragt-

ning.

Fra dansk side kan man endvidere støtte, at rapporten sendes til Det Eu-

ropæiske Råd og til Europa-Parlamentet til orientering, og at den Civil-

retlige Komité løbende følger Kommissionens videre arbejde med den

fælles referenceramme.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres over formandskabets udkast til rapport.

10.

Juridisk specialudvalg

Sagen har været behandlet på et møde i Juridiske Specialudvalg den 1. april

2008.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalget

Kommissionens meddelelse fra 2001 tillige med et grundnotat herom

blev sendt til Europaudvalget den 13. september 2001. Kommissionens

handlingsplan fra 2003 tillige med et grundnotat herom blev sendt til Eu-

ropaudvalget den 3. april 2003. Et revideret grundnotat blev den 5. maj

2003 sendt til Europaudvalget.

Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. september

2003, hvor Rådets resolution fra september 2003 var på dagsordenen,

blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 12. september 2003.

Kommissionens meddelelse ”Europæisk aftaleret og revision af gælden-

de EU-ret: Vejen frem” er den 13. december 2004 sendt til Europaudval-

get og Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. no-

vember 2005, hvor Rådets konklusioner var på dagsordenen, blev sendt

til Europaudvalget og Retsudvalget den 17. november 2005.

Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-

20. april 2007, hvor overvejelser om den videre proces i forbindelse med

projektet om den fælles referenceramme var på dagsordenen, blev sendt

til Europaudvalget og Retsudvalget den 10. april 2007.

Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.

december 2007, hvor det var forventet, at formandskabet ville have ori-

enteret om status for arbejdet med europæisk aftaleret, blev sendt til Eu-

ropaudvalget og Retsudvalget den 22. november 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Handlingsplan om øget sprængstofsikkerhed

Nyt notat

Resumé

Det slovenske formandskab har udarbejdet et udkast til handlingsplan om

øget sprængstofsikkerhed. Udkastet er en revideret udgave af den hand-

lingsplan, der er optaget som bilag til Kommissionens meddelelse af 6.

november 2007 om øget sprængstofsikkerhed i lyset af hvilken, der den

6. december 2007 blev vedtaget rådskonklusioner om strategiske ret-

ningslinjer og prioriterede foranstaltninger vedrørende øget sprængstof-

sikkerhed.

Udkastet til handlingsplan forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 17.-18. april 2008 med henblik på politisk enig-

hed. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet, ligesom

sagen ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter man at tilslutte

sig udkastet til handlingsplan.

Baggrund

Det slovenske formandskab har udarbejdet et udkast til handlingsplan om

øget sprængstofsikkerhed. Udkastet er en revideret udgave af den hand-

lingsplan, der er optaget som bilag til Kommissionens meddelelse af 6.

november 2007 om øget sprængstofsikkerhed, i lyset af hvilken der den

6. december 2007 blev vedtaget rådskonklusioner om strategiske ret-

ningslinjer og prioriterede foranstaltninger vedrørende øget sprængstof-

sikkerhed.

Formandskabet har på baggrund af rådskonklusionerne ønsket at udvikle

den ved Kommissionens meddelelse foreslåede handlingsplan yderligere.

Formandskabet har dog alene ønsket at gennemgå handlingsplanen med

henblik på eventuelt at foretage tekstmæssige præciseringer af hand-

lingsplanen, idet der er tanken at de enkelte elementer i planen skal be-

handles i egentlige ekspertgrupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet til handlingsplan forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 17.-18. april 2008 med henblik på politisk enig-

hed.

Indhold

Handlingsplanen indeholder navnlig følgende tiltag, som blev tillagt sær-

lig prioritet ved vedtagelsen af rådskonklusionerne den 6. december

2007:

1) Etablering af et ”Early Warning System”, der skal kunne anven-

des af relevante myndigheder i medlemsstaterne til at udveksle

informationer om bl.a. overhængende trusler, tyveri og mistænke-

lige transaktioner med hensyn til sprængstoffer.

2) Etablering af et netværk mellem rydningstjenester i medlemssta-

terne. Netværket skal dele viden, organisere fælles øvelser og bi-

drage til identifikation af ”best practice” på området.

3) Sikkerhed gennem forebyggelse mv. med hensyn til fremstilling,

lagring, transport og sporing af eksplosivstoffer. Handlingsplanen

lægger på dette punkt i overordnede vendinger op til, at medlems-

staternes regeringer og relevante myndigheder inden for en række

områder skal udveksle informationer og træffe forebyggende for-

anstaltninger.

4) Etablering af en ekspertkomite under Kommissionen, der skal

identificere risici i forbindelse med stoffer, der kan anvendes til

fremstilling af sprængstoffer, samt overveje foranstaltninger og

fremkomme med anbefalinger til regulering af de pågældende

stoffer og i den forbindelse tage højde for ”cost-benefit”.

5) Etablering af en ad hoc gruppe om sporing af eksplosivstoffer.

Gruppens skal sammensættes af repræsentanter fra medlemssta-

terne, Kommissionen og Europol.

6) Begrænsning af ulovlig spredning via Internettet af informationer

om fremstilling af bomber.

7) Etablering af en europæisk bombedatabase, der skal give relevan-

te myndigheder i medlemsstaterne adgang til informationer om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrydelser, hvor der er anvendt sprængstoffer mv. Databasen vil

blive etableret under Europol.

Gældende ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til handlingsplan vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Hvis der efterfølgende som led i gennemførelsen af handlingsplanen måt-

te blive fremlagt udkast til nye EU-retsakter vil disse – afhængig af den

nærmere udformning – kunne medføre lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Udkastet til handlingsplan rejser ikke spørgsmål i forhold til nærheds-

princippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig udkastet til handlingsplan.

Europaparlamentets udtalelser

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. april 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Bilag til rådsafgørelse om gennemførelse af

Prüm-afgørelsen

Nyt notat.

Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der opnået samlet politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse om in-

tensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, som indebærer

en indarbejdelse af visse dele af Prüm-traktaten i EU’s retsorden. Der

blev endvidere på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. og 9.

november 2007 opnået politisk enighed om den rådsafgørelse, som skal

fastlægge de foranstaltninger, der er nødvendige for den administrative

og tekniske gennemførelse af Prüm-afgørelsen. Det forventes, at for-

mandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april

2008 vil forelægge et udkast til bilag med yderligere bestemmelser om

den tekniske og administrative gennemførelse af Prüm-afgørelsen for

Rådet med henblik på at få fastlagt en generel indstilling til bilaget. Sa-

gen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sa-

gen vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen

vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke

offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til udka-

stet. Fra dansk side er man positiv over for udkastet til bilag, og man ag-

ter at tilslutte sig formandskabets oplæg til politisk enighed.

Baggrund

Den 27. maj 2005 blev der opnået enighed mellem Belgien, Tyskland,

Spanien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Østrig om en aftale

om et udvidet politisamarbejde (som betegnes ”Prüm-traktaten”). De på-

gældende lande tilkendegiver i traktaten, at deres hensigt er at styrke det

europæiske samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskri-

dende kriminalitet og ulovlig indvandring samt integrere traktaten i EU’s

rammer.

En række medlemsstater (Tyskland, Belgien, Bulgarien, Spanien, Frank-

rig, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Slovenien, Slovakiet, Italien,

Finland, Portugal, Rumænien og Sverige) fremlagde i februar 2007 et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forslag til rådsafgørelse, der indebærer, at den del af Prüm-traktaten, der

vedrører politisamarbejde (søjle 3), omdannes til EU-lovgivning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev

der opnået samlet politisk enighed om udkastet til rådsafgørelse om in-

tensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, som indebærer

en indarbejde af visse dele af Prüm-traktaten i EU’s retsorden (herefter

Prüm-afgørelsen).

Der blev endvidere på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. og

9. november 2007 opnået politisk enighed om den rådsafgørelse, som

skal fastlægge de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendige for

den administrative og tekniske gennemførelse af Prüm-afgørelsen (heref-

ter gennemførelsesafgørelsen).

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 18. april 2008 vil forelægge et udkast til bilag med yderligere

bestemmelser om den tekniske og administrative gennemførelse af Prüm-

afgørelsen for Rådet med henblik på at få fastlagt en generel indstilling

til bilaget. Bilaget vil skulle vedtages på med henvisning til artikel 18,

stk. 1, i den nævnte gennemførelsesafgørelse.

Udkastet til bilag har været drøftet i en teknisk arbejdsgruppe, der beteg-

nes som ”Friends of Precidency”.

Indhold

Udkastet til bilag til gennemførelsesafgørelsen indeholder yderligere be-

stemmelser om den tekniske og administrative gennemførelse af Prüm-

afgørelsen.

Bilaget indeholder således tekniske specifikationer om de IT-løsninger,

der skal til, for at den elektroniske udveksling af DNA-oplysninger, fin-

geraftryksoplysninger og oplysninger fra køretøjsregistre, som ligger i

Prüm-afgørelsen, kommer til at fungere.

Derudover indeholder bilaget bestemmelser om, hvordan den evaluering

af dataudvesklingen, som er forudsat i Prüm-afgørelsen og gennemførel-

sesafgørelsen, skal finde sted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Der er ikke behov for at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Bilaget til gennemførelsesafgørelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Den samlede sag om Prüm-afgørelsen vurderes at ville have statsfinan-

sielle konsekvenser. Det skyldes navnlig kravene om udvikling af IT-

løsninger, der skal gøre danske myndigheder i stand til at deltage i ud-

vekslingen af de omhandlede oplysninger. Bilaget indeholder specifikati-

onerne af disse IT-løsninger, men det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt for Justitsministeriet nærmere at angive størrelsen af udgifterne

forbundet med Prüm-afgørelsen.

Høring

Udkastet til bilag har ikke været sendt i høring.

Nærhedsprincippet

Efter regeringens opfattelse må nærhedsprincippet anses for overholdt.

Bilaget skal således sikre den tekniske og administrative gennemførelse

af Prüm-afgørelsens regler om forbedret udveksling af information mel-

lem de retshåndhævende myndigheder i EU.

Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for udkastet til bilag.

Europa-Parlamentet

Udkastet til bilag skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. april 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Udkastet til bilag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europa-

udvalg eller Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Udkast til Rådets konklusioner om trusselsvur-

deringen af den russiske organiserede kriminalitet (ROCTA)

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at få forelagt udkast til

rådskonklusioner om trusselsvurderingen af den russiske organiserede

kriminalitet (ROCTA). Rådskonklusionen vil lægge op til, at Europol

udarbejder en trusselsvurdering vedrørende russisk organiseret kriminali-

tet (ROCTA), der har indvirkning i EU’s medlemsstater. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærheds-

princippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sa-

gen. Fra dansk side agter man at tilslutte sig rådskonklusionerne om trus-

selsvurderingen af den russiske organiserede kriminalitet (ROCTA).

Baggrund

Europol udarbejder på baggrund af indberetninger fra medlemsstaternes

retshåndhævelsesmyndigheder en årlig trusselvurdering af organiseret

kriminalitet (OCTA). OCTA’en omfatter i forvejen russisk organiseret

kriminalitet. Som led i bestræbelserne på at udnytte medlemsstaternes

forbindelsesofficerer udstationeret i Rusland bedst muligt er det imidler-

tid fundet hensigtsmæssigt, at forbindelsesofficererne – via medlemssta-

terne – bidrager med oplysninger til brug for udarbejdelse af en regional

trusselsvurdering vedrørende den russiske organiserede kriminalitet

(ROCTA), som har indvirkning på EU’s medlemsstater. Med ROCTA

forventer man, at det er muligt at gå mere i dybden og detaljen, for så

vidt angår russisk organiseret kriminalitet, end det er muligt ved udarbej-

delsen af OCTA.

Indhold

Det forventes, at Rådet på det kommende møde den 18. april 2008 skal

vedtage en række konklusioner om udarbejdelse af trusselsvurdering af

den russiske organiserede kriminalitet.

Formålet med rådskonklusionerne er at indsamle alle relevante oplysnin-

ger om russisk organiseret kriminalitet, der har indvirkning i medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne, for at opnå en mere omfattende og detaljeret vurdering af de rele-

vante trusler til brug for efterretningsbaserede retshåndhævelsesaktioner.

På baggrund af bl.a. medlemsstaternes efterretninger fra deres forbindel-

sesofficerer udstationeret i Rusland skal Europol udarbejde en trussels-

vurdering vedrørende russisk organiseret kriminalitet (ROCTA), der har

indvirkning i EU’s medlemsstater. Det skal efter hver ROCTA vurderes,

om der fortsat er behov for ROCTA. Som hovedregel skal ROCTA ikke

udarbejdes oftere end hvert andet år.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tilslutte sig rådskonklusionerne om trussels-

vurderingen af den russiske organiserede kriminalitet (ROCTA).

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 1. april 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Rådskonklusionerne om trusselsvurderingen af den russiske organiserede

kriminalitet (ROCTA) har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg.