Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2866 - økofin Bilag 1
Offentligt
552946_0001.png
30. april 2008
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14. maj 2008
1.
Kvalitet af de offentlige finanser: Effektivitet i de offentlige udgifter til sociale
overførsler og uddannelse
side 3
- Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
2.
Investeringsfacilitet for Vestbalkan
- Rådskonklusioner
side 6
KOM-dokument foreligger ikke
3.
Finansielle tjenesteydelser
a)
Finansiel stabilitet: Tilsyn, herunder ajourføring af Roadmaps
- Rådskonklusioner
side 9
KOM-dokument foreligger ikke
b)
Formidling af finansiel viden
- Rådskonklusioner
KOM(2007)808
side 10
c)
(Evt.) Hvidbog om realkredit
- Rådskonklusioner
KOM(2007)807
side 13
4.
Dialog med tredjelande: Økonomiske og finansielle anliggender
- Politisk drøftelse
side 17
KOM-dokument foreligger ikke
5.
Skat
a)
Bekæmpelse af momssvig
- Rådskonklusioner
KOM(2008)109
side 18
b)
(Evt.) Revisionsrettens særberetning om det administrative momssamar-
bejde
side 24
- Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
side 25
c)
Beskatning af opsparing
- Rapport fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
side 27
d)
(Evt.) God regeringsførelse på skatteområdet
- Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
6.
Udviklingsstrategi for toldunionen
side 29
- Rådskonklusioner
KOM(2008)169
7.
Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2009
side 33
- Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
8.
Kommissionens ændringsforslag nr. 3 til EU’s budget for 2008
side 36
- Tidlig forelæggelse
KOM(2008) 201
9.
Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s budget for 2008
- Vedtagelse
side 37
KOM(2008) 203
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Dagsordenspunkt 1:
Kvalitet af de offentlige finanser: Effektivitet i de
offentlige udgifter til sociale overførsler og uddan-
nelse.
Resumé
ECOFIN ventes den 15. maj 2008 at opnå enighed om et sæt rådskonklusioner om efficiens og
effektivitet i social udgifter. Af udkastet til rådskonklusioner fremgår bl.a. at moderne sociale,
uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker bør koble fleksibilitet med sikkerhed og sikre at bor-
gerne har de evner, den støtte og de incitamenter de behøver i en omskiftelig verden. Desuden
fremgår bl.a., at understøttelses- og skattesystemer bør understøtte aktiv inklusion med incita-
menter til at det betaler sig at arbejde, at strategier for bedre efficiens og effektivitet kan styrkes
ved systematisk evaluering af politikker, og at et samlet overblik over de sociale udgifter styrkes
af informationer om private sociale udgifter såvel som skatteudgifter og progressivitet i skattesy-
stemet. EPC og Kommissionen anmodes om at forsætte arbejdet med bl.a. at forbedre målingen
og analysen af kvaliteten af de offentlige finanser.
Fra dansk side kan man støtte udkastet til rådskonklusioner.
Baggrund
ECOFIN ventes den 15. maj 2008 at opnå enighed om et sæt rådskonklusioner
om efficiens og effektivitet i social udgifter. Konklusionerne tager afsæt i en
uformel drøftelse af emnet på uformelt ECOFIN den 4.-5. april 2008.
Indhold
Af udkastet til rådskonklusioner fremgår, at større efficiens og effektivitet i sociale
udgifter vil have en væsentlig positiv virkning på kvaliteten og holdbarheden af de
europæiske sociale modeller og på de offentlige finanser generelt. Moderne socia-
le, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker bør koble fleksibilitet med sikkerhed
og sikre, at borgerne har de evner, den støtte og de incitamenter de behøver i en
omskiftelig verden. Over det seneste tiår har medlemslandene foretaget en betyde-
lig indsats i forhold til at reformere og sikre holdbarheden af deres sociale vel-
færdssystemer, bl.a. i lyset af udfordringer fra aldring af befolkningerne og globali-
sering. Der kan ikke opstilles en one-size-fits-all model, men landenes erfaringer
peger i retning af nogle karakteristika, der kan understøtte efficiens og effektivitet
af reformer af de sociale systemer:
Det kan være fordelagtigt, hvis forskellige reformer (f.eks. arbejdsmarkeds-
og pensionsreformer) forfølges i en samlet tilgang, der tager hensyn til alle
de forskellige elementer af velfærdssystemerne.
Sociale understøttelsessystemer og skattesystemer bør understøtte aktiv
inkludering og livslang læring for overførselsmodtagere med incitamenter til
at det betaler sig at arbejde.
Social inklusion og omstillingsparathed bør understøttes af politikker til
bedre investeringer i human kapital over hele livet.
Komplementaritet mellem sociale udgifter og uddannelse er vigtig til at sikre
høj erhvervsdeltagelse, social inklusion, styrke konkurrenceevne og holde
sociale udgifter under kontrol.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Alle faser af uddannelse spiller en væsentlig rolle i forhold til at styrke inve-
steringer i human kapital, og videregående uddannelse er vigtig i forhold til
innovationsevne.
Samtidig kan strategierne for bedre efficiens og effektivitet i sociale udgifter styr-
kes ved systematisk og på tværs af lande at evaluere eksisterende politikker. Et
samlet overblik over de sociale udgifter vil samtidig blive styrket af informationer
om private sociale udgifter såvel som skatteudgifter og progressivitet i skatte-
systemet. Specifikke værktøjer som performance budgeting og eksterne reviews
kan bidrage til at øge omkostningseffektivitet og budgetdisciplin. Der kan være
potentiale for betragtelige gevinster fra mere effektivitet i administration af sociale
udgifter.
ECOFIN anmoder EPC og Kommissionen om at forsætte arbejdet med at
forbedre målingen og analysen af kvaliteten af de offentlige finanser. EPC og
Kommissionen anmodes samtidig om (i) at evaluere efficiens og effektivitet af
offentlige udgifter til F&U (forskning og udvikling) og uddannelse, (ii) at analysere
de økonomiske og budgetmæssige implikationer af fortsatte sundheds- og
pensionsreformer, (iii) at analysere kvaliteten, holdbarheden såvel som efficiens og
effektivitet af offentlige indtægtsstrukturer, inklusive deres samspil med velfærds-
systemer og makroøkonomiske implikationer, samt (iv) at opdatere arbejdet med
fiskale rammer inklusive institutionelle arrangementer der kan fremme offentlige
finansers kvalitet.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, men større effektivi-
tet i sociale udgifter kan øge vækst og beskæftigelse.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side er man enig i, at moderne sociale, uddannelses- og arbejdsmar-
kedspolitikker bør koble fleksibilitet med sikkerhed og sikre at borgerne har de
evner, den støtte og de incitamenter de behøver i en omskiftelig verden. Videre er
man enig i, at det er vigtigt at understøtte aktiv inkludering, samt at det er afgø-
rende med incitamenter til at det betaler sig at arbejde. Fra dansk side lægges sam-
tidig stor vægt på uddannelse og livslang læring.
Desuden er man enig i, at strategier for bedre efficiens og effektivitet kan styrkes
ved systematisk evaluering af politikker, og at et samlet overblik over sociale ud-
gifter inddrager private sociale udgifter såvel som skatteudgifter og progressivitet i
skattesystemet.
Øvrige landes holdninger
Der ventes generel tilslutning til udkastet til rådskonklusioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
552946_0006.png
6
Dagsordenspunkt 2:
Resumé
Investeringsfacilitet for Vestbalkan
ECOFIN ventes at opnå enighed om rådskonklusioner om harmonisering og effektivisering af
EU’s finansieringsinstrumenter på det vestlige Balkan. ECOFIN ventes at støtte Kommissio-
nens forslag om oprettelsen af Western Balkan Investment Framework, som skal sikre rammer
for øget koordinering mellem instrumenter. Den præcise struktur for rammerne er imidlertid
endnu ikke fastsat.
Baggrund
Landene på det vestlige Balkan har de seneste år oplevet en overgang fra post-
konflikt samfund til samfund baseret på demokratiske og markedsøkonomiske
principper. Den socioøkonomiske udvikling er imidlertid fortsat præget af en ræk-
ke udfordringer. På trods af relativt høje vækstrater i regionen er BNP per capita
fortsat meget lavere end EU-27 gennemsnittet, og arbejdsløsheden er høj. Lande-
ne har desuden store eksterne ubalancer. Den økonomiske reformproces har væ-
ret træg og ujævn, og fortsat politisk turbulens gør implementering af reformer
vanskelig.
Reformprocessen på det vestlige Balkan er tæt knyttet til perspektivet om større
integration med EU. Grundlaget for EU’s samarbejde med det vestlige Balkan er
Stabilitets- og Associeringsprocessen, der gradvist bringer landene tættere på EU
medlemskab
1
. Processen omfatter forhandlinger om aftaler, der tilbyder landene
væsentlige fordele, f.eks. favorable handelsvilkår og finansiel støtte, men også stil-
ler krav til politiske, økonomiske og institutionelle reformer. Finansiel støtte gives
som gavebistand gennem Instrumentet for Førtiltrædelsesbistand (IPA).
Europæiske finansieringsinstitutioner og udviklingsbanker tilbyder en række fi-
nansieringsinstrumenter på det vestlige Balkan. Den Europæiske Investeringsbank
(EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Europa-
rådets Udviklingsbank (CEB) og Kommissionen har til sammen 18 finansierings-
instrumenter i området. Øget harmonisering af disse instrumenter og bedre over-
blik og vejledning til brugerne kan styrke tilgængeligheden for ansøgere fra Vest-
balkan og effektiviteten af EU’s finansieringsaktiviteter i regionen.
I juni 2006 bekræftede Det europæiske Råd (DER) hensigten om større integrati-
on af det vestlige Balkan med EU. DER noterede i den anledning med tilfredshed,
at Kommissionen agtede at udvide og intensivere samarbejdet med EIB og andre
internationale finansielle institutioner (IFI) på det vestlige Balkan med henblik på
at træffe passende foranstaltninger til at oprette en finansieringsfacilitet for det
vestlige Balkan.
1
Kroatien og Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er tildelt status som kandidatlande, og i 2005 indledtes
tiltrædelsesforhandlinger med Kroatien. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Kosovo er såkaldte
potentielle kandidater.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Indhold
ECOFIN ventes at opnå enighed om rådskonklusioner, der støtter øget harmoni-
sering og effektivisering af eksisterende finansieringsinstrumenter på det vestlige
Balkan. Kommissionen har fremsat et forslag om oprettelsen af Western Balkan
Investment Framework, som skal øge koordinering af investeringer i regionen.
Det er endnu ikke afklaret, hvordan forslaget skal implementeres i praksis. Der
foreslås en strømlining og styrkelse af eksisterende EU-relateret finansiel assi-
stance til det vestlige Balkan.
ECOFIN ventes at støtte oprettelsen af en styregruppe bestående af Kommissio-
nen, EIB, EBRD, CEB og EU-landene. Styregruppen skal gennemgå eksisterende
instrumenter og identificere synergimuligheder i forhold til koordination og har-
monisering af investeringsprojekter. ECOFIN ventes at foreslå følgende mulige
konkrete tiltag:
Samling af gavebistand
til infrastrukturprojekter, f.eks. ved oprettelse af
en fælles trust fund, der samler ressourcer fra Kommissionen, partner IFI’er
(EIB, EBRD og CEB), EU-landene og andre multilaterale EU donorer.
Videreudvikling af det eksisterende
Infrastructure Projects Facility
(IPF).
IPF blev oprettet i december 2007 og tilbyder teknisk assistance til
projektforberedelse til det vestlige Balkan.
Oprettelsen af en fælles
hjemmeside,
der forbedrer finansieringsinstitutio-
nernes eksterne kommunikation og giver ansøgere overblik over finansie-
ringsmuligheder.
Indførelsen af
ét enkelt konktaktpunkt for ansøgere
(one-stop-shop),
hvor finansieringsansøgninger kan indleveres og koordineret vejledning om
finansieringsløsninger kan tilbydes.
Øget koordinering og harmonisering
af forskellige instrumenter inden
for andre sektorer end infrastruktur.
ECOFIN ventes at opfordre Kommissionen, EIB, EBRD, CEB og EU-landene
til at samarbejde om videreudvikling og implementering af ovenstående tiltag.
Kommissionen ventes endvidere opfordret til løbende at aflægge rapport til
ECOFIN om fremskridt.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Det er vigtigt, at den markedsøkonomiske og demokratiske udvikling i landene på
det vestlige Balkan styrkes. Fra dansk side støttes initiativer, der øger harmonise-
ring, effektivitet og tilgængelighed af EU’s eksterne finansielle instrumenter på det
vestlige Balkan. I lyset af de mange investeringsinstrumenter, som europæiske
finansieringsinstitutioner tilbyder, synes der at være behov for en mere gennem-
sigtig og tilgængelig struktur for ansøgere.
Det er vigtigt, at harmonisering af eksisterende instrumenter styrkes, uden at der
oprettes nye investeringsfaciliteter på det vestlige Balkan. Overlapning og konkur-
rence mellem EU’s investeringsaktiviteter bør undgås. Oprettelsen af Western
Balkan Investment Framework bør baseres på en vurdering af, hvordan et behov
for øget koordinering og tilgængelighed kan imødekommes mest omkostningsef-
fektivt. Danmark lægger vægt på, at den nærmere udvikling af rammerne følger
disse principper.
Andre landes holdninger
Der vurderes generelt at være enighed om, at effektivisering og harmonisering af
eksisterende finansieringsinstrumenter på det vestlige Balkan bør styrkes. Der
vurderes ligeledes at være enighed blandt EU-landene om, at oprettelsen af We-
stern Balkan Investment Framework skal øge koordinering mellem og tilgængelig-
hed af eksisterende instrumenter og ikke bør medføre oprettelsen af nye investe-
ringsinstrumenter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Dagsordenspunkt 3a:
Finansiel stabilitet: Tilsyn, herunder ajourføring af
Roadmaps
Kommer snarest.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Dagsordenspunkt 3b:
Resumé
Formidling af finansiel viden
På det kommende ECOFIN forventes enighed om rådskonklusioner om formidling af finansiel
viden. Udkastet til rådskonklusionerne er udarbejdet på baggrund af Kommissionens meddelelse
om finansiel viden, hvori der lægges vægt på at øge befolkningens viden om finansielle produkter.
Der defineres en række principper for programmer af høj kvalitet for undervisning i finansielle
spørgsmål og der fremlægges en række prioriterede initiativer, som kan medvirke til at fremme
formidlingen af finansiel viden. Rådskonklusionerne forventes at være på linje med de danske
målsætninger på området.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 18. december 2007 fremlagt meddelelse om formidling af
finansiel viden (KOM 2007(808)). Meddelelsen er en del af den pakke af foran-
staltninger om finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af Kommissionens med-
delelse "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede", der blev fremlagt den
20. november 2007 og som har til formål at fremme integrationen af de finansielle
markeder til gavn for de europæiske forbrugere.
Formålet med meddelelsen om finansiel viden er at udvikle programmer for for-
midling af finansiel viden til medlemslandenes befolkninger ved at
skabe øget bevidsthed om behovet for større finansiel viden
tilskynde til formidling af finansiel viden og udveksling af "best practice"
udvikle praktiske hjælpeværktøjer med henblik på at nå disse mål
Kommissionen opfordrer i meddelelsen interessenter til at udvikle nationale stra-
tegier for formidling af finansiel viden på baggrund af en række principper, her-
under bl.a. at finansiel undervisning:
stilles til rådighed og fremmes i alle livsfaser
skræddersys til borgernes behov og bygger på ex-ante forskning
varetages af uddannede undervisere
formidles objektivt
evalueres løbende.
Endvidere opfordres til øget erfaringsudveksling såvel nationalt som internatio-
nalt.
I meddelelsen fremlægges endvidere fire initiativer:
1.
oprettelse af netværk
2.
sponsorering af konferencer om finansiel viden
3.
etablering af hhv. uddannelsesdatabase over uddannelsesprogrammer og
forskning om formidling af finansiel viden
4.
uddannelsesværktøj, der målrettes undervisere af finansielle spørgsmål.
I udkastet til konklusionerne forventes Rådet at hilse Kommissionens meddelelse
velkommen, samt:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
støtte Kommissionens ønske om at øge borgernes finansielle viden
opfordre medlemsstaterne til at øge indsatsen vedrørende formidling af fi-
nansiel viden på baggrund af principperne, som Kommissionen har nævnt
i meddelelsen (jf. ovenfor)
opfordre medlemsstaterne til at arbejde videre med de fire initiativer i
meddelelsen (jf. ovenfor)
I Danmark er Penge- og Pensionspanelet et statsligt forum, der understøtter for-
midling af finansiel viden. Panelet blev nedsat i juni 2007, og i panelet er både
forbruger- og brancheorganisationer repræsenteret. Panelet har til opgave at
fremme forbrugernes interesse for og kendskab til finansielle produkter ved at
udarbejde objektiv forbrugerinformation samt test af finansielle produkter og un-
dersøgelser.
Andre initiativer vedrørende finansiel viden i Danmark er prisportaler som flere
finansielle brancheorganisationer har taget initiativer til at oprette. Det er portaler,
hvor forbrugerne kan sammenligne priser (f.eks. pengepriser.dk, pensionsinfo.dk
og forsikringsguiden.dk).
Med oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet er det en dansk målsætning at
fremme forbrugernes finansielle interesse og viden. En lignende målsætning af-
spejles i Kommissionens meddelelse og i udkastet til rådskonklusioner.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet om det ønsker at udtale sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Høring
Meddelelsen om formidling af finansiel viden har været sendt i høring i Specialud-
valget for den finansielle sektor den 29. januar 2008. Udkast til rådskonklusioner
har ikke været i høring.
Dansk Aktionærforening har afgivet høringssvar den 6. februar 2008 og bemær-
ker, at behovet for undervisning i finansiel viden er meget stort også i Danmark.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Dansk Aktionærforening kan tilslutte sig Kommissionens principper i meddelel-
sen og finder, at de planlagte initiativer og den praktiske assistance er et godt bi-
drag. Dansk Aktionærforening skriver desuden, at formidling af finansiel viden
bør sættes højt på dagsordenen, og at borgerne fra skolealderen skal stifte be-
kendtskab med økonomiske sammenhænge og nøglebegreber, så de bliver i stand
til at beskytte sig selv og træffe de rigtige økonomiske beslutninger.
Realkreditrådet har den 7. februar 2008 bemærket, at man er enig i, at det er i alles
interesse, at der sættes fokus på en generel information på området samt mere
specifikt for udvalgte finansielle standardprodukter. Realkreditrådet nævner, at det
kan være uddannelsesmæssigt, ved almindelig folkeoplysning og gennem rådgiv-
ning ved akut lånebehov hos de enkelte udbydere af finansielle ydelser. Det næv-
nes også, at udviklingen på de finansielle markeder de senere år er gået i retning af
flere nye og mere komplekse produkter, og at det som udgangspunkt er en fordel
for forbrugerne med flere valgmuligheder. Der peges dog på, at en øget finansiel
uddannelse af forbrugerne ikke bør medføre, at man slækker på gennemsigtighe-
den. Endelig henleder Realkreditrådet opmærksomheden på, at en indsats om
bedre finansiel viden til forbrugerne meget vel kan ende med alene at skabe et
bedre fundament for de allerede "stærke" forbrugere, som også i dag selv søger
information på området før større transaktioner gennemføres.
Forsikring & Pension har i høringssvar af 7. februar 2008 bemærket, at man kan
støtte initiativet om at forbedre den finansielle viden for den enkelte borger i EU.
Finansrådet har den 21. april 2008 bemærket, at man finder det positivt, at der
sættes fokus på formidling af viden om finansielle spørgsmål, da finansiel uddan-
nelse er et gode for både forbrugere og de finansielle virksomheder. Når forbruge-
ren uddannes, kan de værktøjer, som de finansielle virksomheder stiller til rådig-
hed, fx ÅOP, også anvendes bedre. Finansrådet er positivt indstillet over for den
afdækning af de behov og den fælles videngenerering mv., der er lagt op til i
Kommissionens skrivelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Emnet blev berørt og forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 2.
maj 2007 forud for ECOFIN den 8. maj 2007, hvor der blev opnået enighed om
rådskonklusioner om aldring og finansielle markeder.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støttes indsatsen for øget formidling af finansiel viden til forbrugerne,
hvilket bl.a. i Danmark har ledt til oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet.
Andre landes holdninger
På baggrund af drøftelser den 12. marts 2008 i Financial Services Committee for-
ventes det, at alle lande støtter udkastet til rådskonklusioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
552946_0013.png
13
Dagsordenspunkt 3c:
Resumé
(Evt.) Hvidbog om realkredit
Kommissionen har udarbejdet en hvidbog, der beskriver initiativer som kan understøtte en fortsat
integration af EU's realkreditmarkeder. Kommissionen konkluderer, at yderligere konsekvens-
analyser og høringer af de interesserede parter er nødvendige, før Kommissionen kan stille kon-
krete forslag til regulering eller selvregulering med henblik på at integrere EU's realkreditmar-
keder i det omfang der forventes at være positive samfundsmæssige gevinster herved. På det kom-
mende ECOFIN forventes enighed om rådskonklusioner, der støtter Kommissionens initiativer.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde den 18. december 2007 en hvidbog om integration
af EU's realkreditmarkeder. Hvidbogen er blandt andet udarbejdet på grundlag af
Kommissionens Grønbog om realkredit i EU KOM(0327)2005.
I overensstemmelse med princippet om bedre regulering har Kommissionen for-
ud for Hvidbogen udarbejdet en konsekvensanalyse, som identificerer problemer-
ne på området.
2
Kommissionen identificerer i Hvidbogen sine mål, overvejer mu-
lige løsningsmodeller og vurderer på effekten af disse.
Udgangspunktet i Hvidbogen er, at EU's realkreditmarkeder i dag er opsplittede,
hvilket reducerer konkurrencen og forbrugernes valgmuligheder. Kommissionen
konstaterer, at der er økonomiske og juridiske barrierer, der hindrer eller væsent-
ligt fordyrer udførelsen af grænseoverskridende aktivitet på området. Det gælder
eksempelvis i forhold til førtidig indfrielse, låneregistre og tinglysning. Kommissi-
onen mener, at de identificerede barrierer kan fjernes eller ændres ved passende
initiativer.
Kommissionen henviser til undersøgelser, der har vist, at et integreret realkredit-
marked vil være en økonomisk fordel for EU. I en undersøgelse estimeres eksem-
pelvis en årlig gevinst på 0,12-0,24 % af EU's BNP i 2003. For den enkelte lånta-
ger er der beregnet en mulig besparelse på låneudgiften på 470 Euro om året pr.
lånt 100.000 Euro.
Kommissionen mener, at et mere konkurrencedygtigt og effektivt EU realkredit-
marked kan opnås ved initiativer, der har til formål at:
fremme grænseoverskridende realkreditlångivning og funding
3
,
forøge produktudbuddet, idet det samtidig sikres, at den finansielle stabi-
litet understøttes tilstrækkeligt
forbedre forbrugernes tillid til udbydere i andre lande, og
fremme forbrugermobiliteten.
2
3
http://ec.europa.eu/internal_market/finservices-retail/home-loans/integration_en.htm
Ved funding forstås metoder til fremskaffelse af kapital til at yde realkreditlån.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
Kommissionen finder, at yderligere analyser og høringer af de interesserede parter
er nødvendig, før Kommissionen vil stille forslag til regulering eller selvregulering
af relevante dele af markedet eller af aktørerne på markedet.
På det kommende ECOFIN forventes enighed om rådskonklusioner, der støtter
Kommissionens tilgang til problemstillingen. Af udkastet til rådskonklusioner
fremgår bl.a. at Rådet:
fremhæver vigtigheden af realkreditmarkedet og dets integration både for
borgerne og EU's økonomi
støtter Kommissionens formål (se ovenfor), og
opfordrer Kommissionen til at fortsætte med cost-benefit analyser og hø-
ringer af de foreslåede initiativer i Hvidbogen.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der er tale om en hvidbog og rådskonklusioner. Det er op til Europa-Parlamentet
at beslutte, om det ønsker at afgive en udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Hvidbogen og rådskonklusionerne berører ikke i sig selv gældende danske regler. En
analyse af virkningerne af eventuelle initiativer vil først være mulig, når Kommissio-
nen udsender de bebudede konkrete forslag til initiativer til at styrke integrationen af
realkreditmarkederne.
Statsfinansielle konsekvenser
Hvidbogen og rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have statsfinansielle konsekven-
ser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vil offentliggøre konsekvensanalyser og vurderinger i det omfang,
der bliver tale om konkrete initiativer.
Der foreligger ikke for nærværende analyser af, hvor store gevinster der potentielt
kan være for Danmark.
Høring
Hvidbogen har været fremsendt til EU-Specialudvalget for den finansielle sektor til
orientering med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger. På baggrund
heraf er modtaget følgende bemærkninger til indholdet af Hvidbogen:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
Finansrådet bakker op om målsætningen, at låntagerne skal have gode og sammen-
lignelige informationer forud for aftaleindgåelsen.
Rådet kan tilslutte sig et krav om mere ensartet forbrugeroplysning, der dog ikke går
videre end de danske krav til rådgivning. Særligt bør der ikke stilles krav om rådgivers
kendskab til produkttyper, som virksomheden ikke selv udbyder. Rådgivning skal ske
på kundens anmodning, og der bør ikke indføres en rådgivningspligt som det kendes
fra forbrugerkreditdirektivet. Ved grænseoverskridende långivning vil rådgivning ofte
foregå f.eks. via e-mail, og det bør derfor overvejes, om der skal stilles samme krav
hertil som til den mundtlige rådgivning. Finansrådet mener ikke, krav om yderligere
skriftlig information nødvendigvis vil øge forståelsen hos låntagerne. Det er væsent-
ligt at fokuserer på kvaliteten og ikke kvantiteten i oplysningerne.
Finansrådet finder, at den eksisterende "Code of conduct on Home Loans" fortsat
bør baseres på et frivillighedsprincip. Det bør dog være nemmere at få oplysninger
om en låntagers økonomiske forhold i udlandet herunder oplysninger om fast ejen-
dom. Herudover mener Rådet ikke, at produktbindinger og loyalitetsprogrammer
skal forbydes, men at der bør være krav til oplysning om sådan praksis.
Finansrådet mener ikke, der skal fastsættes specifikke regler om førtidig indfrielse.
Desuden mener Rådet, at kreditgiver skal kompenseres fuldt ud ved låntagers førti-
dige indfrielse.
Finansrådet vurderer det vil være formålstjenligt, at alle EU landene anvender "årlig
omkostning i procent" (ÅOP), samt at definition og beregningsmetode er ens i alle
lande.
Finansrådet ønsker gennemsigtighed i informationen om de enkelte landes regler
vedrørende pantsætning, sikringsakter og tvangsfuldbyrdelse.
Endelig finder Finansrådet, at långiver bør have mulighed for at benytte eksterne
vurderingssagkyndige ved værdiansættelse af ejendommen uden at være underlagt
supplerende regler i långivers hjemland. Der bør være gensidig anerkendelse af de
nationale værdiansættelsesregler.
Forbrugerrådet ser med tilfredshed hvidbogens fokus på at have og bevare et re-
gelsæt, som sikrer mulighed for førtidig indfrielse. Det har stor betydning at have
denne mulighed, fx i forbindelse med ændringer i familieforhold og for at sikre
mobiliteten og dermed konkurrencen.
Realkreditrådet har i en pressemeddelelse fra december 2007 kommenteret hvid-
bogen: "Det er klart, at danske forbrugere af realkreditlån også ved fremtidig har-
monisering af realkreditmarkederne i EU skal have gavn af de unikke egenskaber,
der findes i det danske realkreditsystem. Blandt andet giver de danske forhold for
førtidig indfrielse af realkreditlån forbrugerne mulighed for omlægge lån ved æn-
dringer i renteniveauet. Denne mulighed er nærmest unik på europæisk og globalt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
plan. Realkreditrådet vil naturligvis værne om de kvaliteter den danske model for
boligfinansiering besidder i det fremtidige arbejde med Hvidbogen om realkredit i
EU".
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der er frem-
sendt grundnotat til udvalget om Hvidbogen den 25. februar 2008 (KOM
(2007) 807
– Bilag 1).
Holdning
Dansk holdning
Principielt støtter Danmark en fortsat åbning af de finansielle markeder i EU og
harmonisering på områder, hvor der kræves EU-regler for at gennemføre en mar-
kedsåbning. En stillingtagen til konkrete tiltag må afvente de nærmere cost-benefit
analyser og Kommissionens valg af instrument til implementering af konkrete tiltag
(regulering, selvregulering etc.). Det skal overvejes om eventuelle ændringer potenti-
elt vil kunne påvirke den finansielle stabilitet, og hvis aktuelt tages forholdsregler
herfor.
Andre landes holdning
På baggrund af et møde den 12. marts 2008 i Financial Services Committee for-
ventes det, at alle lande støtter udkastet til rådskonklusioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Dagsordenspunkt 4:
Dialog med tredjelande: Økonomiske og finansielle
anliggender
Kommer snarest.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
Dagsordenspunkt 5a:
Bekæmpelse af momssvig
Resumé
Formandskabet ventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner med svar fra ECOFIN til
Kommissionen, som angår det videre arbejde med ændringer i momssystemet som led i bekæmpel-
sen af momssvig. Ændringerne angår indførelse af moms på den grænseoverskridende B2B-
varehandel mellem EU-landene, og indførelse af generel omvendt betalingspligt (GOB) for moms
af indenlandske B2B-leverancer.
Drøftelserne på mødet 14. maj 2008 forventes at fortsætte de drøftelser, der blev indledt på
ECOFIN-mødet 4. marts 2008 om sagen.
Desuden ventes Kommissionen at redegøre for mulighederne for at bekæmpe momssvig inden for
de gældende rammer.
Baggrund og indhold
ECOFIN bad den 5. juni 2007 Kommissionen undersøge to mulige ændringer i
momssystemet for at bekæmpe ’Missing Trader’-svig og karruselsvig. Førstnævnte
betegnes også ”stråmandsselskab” og henviser til en momsregistreret erhvervsdri-
vende, der erhverver eller foregiver at erhverve varer eller tjenesteydelser uden at
betale moms og leverer disse varer eller tjenesteydelser med moms indregnet, men
uden at overføre den skyldige moms til de nationale myndigheder. Det kaldes
karruselsvig, når én og samme vare flere gange cirkulerer mellem medlemsstater:
De mulige ændringer i momssystemet omhandler:
1) Ophævelse af sælgers 0-sats for varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande
til fordel for indførelse af 15 pct. moms i EU-afgangslandet (”EU-B2B-
varemoms”)
2) Indførelse af generel omvendt betalingspligt for moms (”GOB”)
Kommissionen skulle desuden vurdere mulighederne for et pilotprojekt vedrø-
rende GOB (”Pilot-GOB”).
ECOFIN opfordrede den 4. december 2007 Kommissionen til at melde tilbage
herom, således at ECOFIN kunne drøfte det i løbet af 1. kvartal 2008.
Kommissionen har givet tilbagemelding i form af en Meddelelse, KOM (2008)
109, hvori der redegøres for de foreløbige resultater af undersøgelserne og ECO-
FIN samtidig bedes om input til sagens videre færd.
På mødet i ECOFIN den 4. marts 2008 forelagde formandskabet udkast til råds-
konklusioner, men der blev ikke opnået enighed herom. Drøftelserne blev ud-
skudt til ECOFIN i maj.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
552946_0019.png
19
Ad 1) EU-B2B-varemoms
Kommissionens undersøgte model indebærer, at sælger i afgangslandet skal faktu-
rere moms til sin erhvervskunde i modtagerlandet med en fælles EU-momssats på
15 pct. og indbetale momsen til skattemyndighederne i afgangslandet. Modtager-
landet skal give kunden fradragsret for denne moms efter de almindelige regler, og
momsen skal overføres fra afgangsland til modtagerland via en clearingordning,
som baseres på registrering af momsen i forbindelse med hver enkelt leverance.
Der sker kun en overførsel af nettomellemværendet (dvs. hvis land A skylder land
B 100 EUR og land B omvendt skylder land A 70 EUR, så overfører land A kun
30 EUR til land B).
For køb, for hvilke køberen af varerne ikke har fradragsret (dvs. varerne går
momsmæssigt set i slutforbrug i modtagerlandet), skal køber betale et momstillæg
eller have et momsfradrag i forhold til de 15 pct., der allerede er betalt – hvis
modtagerlandets momssats for de pågældende varer er en anden end 15 pct. Er
satsen f.eks. 25 pct., opkræves et tillæg på 10 pct. Er satsen derimod 5 pct., ydes et
fradrag på 10 pct.
Modellen betyder således, at modtagerlandet principielt ”bevarer sin moms”, og
det er ikke nødvendigt at harmonisere momssatser. Det, der sker, er, at der – i
modsætning til i dag – vil være moms på B2B-varerne, når de handles over EU-
grænserne (ligesom indenlandsk handel).
Kommissionen anfører med hensyn til:
-
bekæmpelse af svig: Kommissionen vurderer, at modellen vil være effektiv til
bekæmpelse af grænseoverskridende Missing Trader - svig. Den vil imidlertid
ikke i sig selv stoppe andre former for momssvig. Tværtimod kan den lede til,
at andre svigtyper vil blive mere anvendt. Det er umuligt at kvantificere de to
modsat rettede bevægelser.
konkurrenceforhold: Kommissionen skønner ikke, at forskellen mellem 15
pct. - satsen og den sats, modtagerlandet ellers anvender, har væsentlig betyd-
ning for konkurrenceevnen (det drejer sig om B2B-moms, der som hovedre-
gel kan trækkes fra). Imidlertid giver modellen en likviditetsforskydning fra
virksomhederne til statskasserne. Omfanget heraf afhænger af en række vari-
able og er vanskeligt at skønne over. Kommissionen skønner, at det kan
svække små- og mellemstore virksomheders konkurrence-position.
administrative omkostninger: Kommissionen anser, at EU-B2B-varemomsen
skal angives og afregnes månedligt. Der skal indføres samme angivelsessystem
for både sælger i afgangslandet og køber i modtagerlandet (af hensyn til kon-
trol og bilateral momsclearing). Kommissionen skønner, at det vil give er-
hvervslivet nogle engangsomkostninger og let øgede driftsudgifter. Videre
fastslår Kommissionen, at den ikke kan skønne over udgifterne for SKAT i
-
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
552946_0020.png
20
landene. Kommissionen skønner imidlertid, at det vil være nødvendigt at
harmonisere landenes regler for afregning af moms af indenlandske leverancer
med EU-B2B-varemoms-reglerne.
-
clearingordningen: Kommissionen forestiller sig månedlig clearing suppleret
med en endelig opgørelse hvert halve eller hele år. Mangler der beløb, mener
Kommissionen, at de to lande bør dele tabet (dette af hensyn til at skabe for-
nødent kontrolincitament i både afgangs- og modtagerland).
Kommissionen finder som udgangspunkt, at der er grundlag for at arbejde videre.
Forinden ønsker den dog svar fra ECOFIN, om medlemsstaterne er indstillet på
clearingordningen – dvs. på at lade deres ”EU-importmoms” afhænge af overførs-
ler fra de andre medlemsstater (jf. at modtagerlandet som hovedregel skal give
varemodtager fradrag for de 15 pct. EU-B2B-varemoms, og denne moms så skal
”hentes hjem” fra de andre medlemsstater).
Hvis ikke ECOFIN er indstillet på en clearingordning, er en anden mulighed for
at indføre EU-B2B-varemoms, at sælger opkræver og overfører moms til modta-
gerlandet. Her vil clearing og 15 pct. fælles moms ikke være aktuelt. Derimod vil
det af hensyn til administrativ forenkling for virksomhederne være nødvendigt
med en ”One Stop Shop”-ordning, der dækker B2B-varesalg, så sælgervirksomhe-
den kan klare momsen til de op til 26 medlemsstater i én arbejdsgang.
Ad 2) GOB
GOB angår indenlandske B2B-leverancer. Forpligtelsen til at afregne moms flyttes
fra sælger til køber. Sælger leverer således til køber uden moms.
Kommissionen anser, at GOB vil medføre en ganske væsentlig reduktion af Mis-
sing Trader-svig samt svig med relation til momsfradrag. Kommissionen vil imid-
lertid ikke udelukke, at GOB vil lede til anvendelse af nye svigstyper, herunder
misbrug af momsnumre.
For at bekæmpe nye svigtyper vil det være nødvendigt med en række administrati-
ve og kontrolmæssige foranstaltninger, hvilket vil komplicere momssystemet og
give nye administrative byrder. Det må bl.a. anses for nødvendigt at indføre en
beløbsgrænse, så sælger/køber kun skal bruge GOB for leverancer over beløbs-
grænsen. GOB vil også medføre langt flere tilfælde med kontrolmæssigt ressour-
cekrævende udbetalinger af moms i de tilfælde, hvor sælgere under GOB ikke har
så meget salgsmoms at modregne deres fradragsberettigede købsmoms i. At de
enkelte transaktioner under GOB skal følges/overvåges på transaktionsbasis øger
ligeledes de administrative byrder.
Kommissionen anser det for uforeneligt med det Indre Marked, at medlemssta-
terne får mulighed for at vælge mellem det momssystem, der findes i dag, og
GOB. Et todelt system vil bl.a. være til fare for den fremtidige harmonisering af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
momssystemet, hvorfor alle lande enten skal bruge det gældende system eller
GOB. Kommissionen ser således kun en – eventuel – fremtid for GOB, hvis den
bliver obligatorisk.
Pilot-GOB
Kommissionen tager afsæt i, at analyserne af GOB indtil nu har været på et teore-
tisk grundlag. GOB anvendes intet sted i verden, og der er ingen empiriske data.
Derfor vil et pilotprojekt kunne give et langt mere substantielt grundlag for analy-
sen af GOB.
En politisk forudsætning for, at Kommissionen vil fremsætte forslag om et GOB-
pilotprojekt er imidlertid, at det koncept, der i sidste ende skal implementeres, er
en fælles GOB (obligatorisk GOB i alle medlemsstater). Kommissionen beder
ECOFIN om at tilslutte sig denne forudsætning.
Projektet bør løbe i mindst 5 år – af hensyn til dels behovet for valide data, dels
de administrative omkostninger og endelig fornøden sikkerhed angående nye
svigstyper (som svindlere kun kan forventes at udnytte, hvis tidshorisonten med
GOB i pilot-medlemsstaten er tilstrækkelig lang).
Kommissionen fastslår, at projektet skal vise:
-
-
-
om GOB reducerer momssvigen. Her skal der både ses på svigen totalt set
og fordelt på svigtyper
om nye svigtyper som følge af GOB er et reelt problem, og hvordan de i
givet fald bedst kan tackles
størrelsen af de administrative omkostninger for erhvervslivet og for skat-
temyndighederne sammenholdt med de samfundsøkonomiske fordele,
GOB måtte føre med sig
Kommissionen ønsker, at ECOFIN erklærer sig enig i, at det er det, man vil med
projektet.
Til overvågning af projektet foreslår Kommissionen en styregruppe med pilot-
medlemsstaten, Kommissionen selv og i hvert fald de øvrige medlemsstater, der
er pilotmedlemsstatens naboer.
Formandskabet ventes på ECOFIN at forelægge udkast til rådskonklusioner, der
opfordrer Kommissionen til at prioritere arbejde med forholdsregler mod svig
inden for rammerne af det i dag kendte momssystem (’konventionelle midler’).
Videre overvejelser om ændringer af momssystemet (EU-B2B-varemoms og
GOB) udskydes til et senere tidspunkt, når resultaterne af indsatsen med konven-
tionelle midler er vurderet. Dog opfordres Kommissionen til at fremsætte et lov-
forslag, den finder passende, vedrørende et GOB-pilotprojekt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens Meddelelse
KOM (2008)109.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ingen lovgivnings-
mæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ikke i sig selv stats-
finansielle konsekvenser. Der er for nærværende ikke foretaget noget skøn over de
forskellige modsatrettede økonomiske virkninger af de to modeller for ændring af
momssystemet, som Kommissionens Meddelelse angår.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ikke i sig selv sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, men et reduceret omfang af svig vil have positi-
ve samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Kommissionens meddelelse KOM (2008)109 har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om bekæmpelse af momssvig har tidligere været forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg til orientering, senest den 29. februar 2008 forud for rådsmødet
(ECOFIN) den 4. marts 2008.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter generelt målet om at forbedre indsatsen mod momssvig.
Danmark mener som udgangspunkt, at momssvig bør bekæmpes inden for ram-
merne af de grundlæggende momsregler, der gælder i dag. Danmark går endvidere
ind for målrettede foranstaltninger, der belaster erhvervslivet mindst muligt.
Danmark er skeptisk over for EU-B2B-varemoms, herunder om den giver til-
strækkelige fordele med hensyn til bekæmpelse af svig til at berettige den betydeli-
ge omstilling, som EU-B2B-varemomsen vil kræve.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
Danmark er skeptisk over for generel omvendt betalingspligt, herunder at de ad-
ministrative og økonomiske ulemper kan overstige de fordele, der måtte være med
hensyn til svigsbekæmpelse. Danmark ønsker ikke nogen forpligtelse til at indføre
GOB, når et evt. pilotprojekt udløber.
Andre landes holdninger
En række medlemsstater stiller sig meget skeptisk overfor clearingordningen. Et stort
flertal finder, at et videre arbejde vedrørende en model for EU-B2B-varemoms bør
afvente, hvordan det går med bekæmpelsen af svig inden for rammerne af det gæl-
dende momssystem.
Et stort flertal kan ikke gå ind for et videre arbejde med generel omvendt betalings-
pligt (GOB), hvis det skal munde ud i en fælles, obligatorisk anvendelse af GOB. Et
flertal vil dog ikke modsætte sig et pilotprojekt i Østrig, hvis dette kan ske uden no-
gen som helst forpligtelse med hensyn til anvendelse af GOB en gang i fremtiden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
Dagsordenspunkt 5b:
(Evt.) Revisionsrettens særberetning om det admi-
nistrative momssamarbejde
Kommer snarest.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
Dagsordenspunkt 5c:
Beskatning af opsparing
Resumé
Kommissionen ventes at aflægge rapport om de første tre års erfaringer med rentebeskatningsdi-
rektivet. Rapporten vil muligvis omfatte forslag til en række mindre justeringer i direktivet.
Baggrund
Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-
indkomst, som betales fra et EU-land til en person i et andet EU-land. Det skal
ske ved, at oplysning om betalingen indberettes til betalerens skattemyndigheder,
som videresender oplysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Tre med-
lemsstater (Belgien, Luxembourg og Østrig) har valgt i en overgangsperiode at
opkræve kildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet
for at videregive oplysninger om betalingen.
Ifølge rentebeskatningsdirektivets revisionsbestemmelse, artikel 18, skal Kommis-
sionen aflægge rapport hvert tredje år til Rådet om, hvordan direktivet virker. Det
ventes at være en foreløbig udgave af den første af disse treårs-rapporter, som er
på dagsordenen.
Indhold
Kommissionen ventes i sin afrapportering at tilkendegive, at rentebeskatningsdi-
rektivet generelt har fungeret efter hensigten, men at der bør høstes yderligere
erfaringer med direktivets anvendelse, før der kan drages sikre konklusioner.
Kommissionen vil muligvis i tilknytning hertil stille forslag om nogle ændringer i
direktivets tekst, der dog ikke vil udvide direktivets anvendelsesområde i noget
større omfang.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke at få betydning for gældende dansk ret. Eventuelle direktivæn-
dringer er endnu ikke konkretiseret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Danmark vil tage Kommissionens rapport til efterretning og er på basis af en nær-
mere vurdering åben over for justeringer i direktivet.
Andre landes holdninger
Kommissionens rapport ventes generelt at blive taget til efterretning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Dagsordenspunkt 5d:
(Evt.) God regeringsførelse på skatteområdet
Resumé
Formandskabet ventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner om betydningen af godt samar-
bejde i skattesager, når der indgås aftaler mellem på den ene side Fællesskabet og dets medlems-
stater og på den anden side tredjelande samt tredjelandsgrupper.
Baggrund
EU lægger vægt på at sikre et forbedret internationalt samarbejde i skattesager.
Kommissionen vil således lægge vægt på godt samarbejde på skatteområdet ved
forhandlinger om aftaler med tredjelande og tredjelands-grupper.
Kommissionen har derfor fremsat forslag om rådskonklusioner, hvorefter Rådet
understreger betydningen af at gennemføre principperne om ”good governance”
på skatteområdet, f.eks. principper om gennemsigtighed, udveksling af oplysnin-
ger og fair skattekonkurrence.
Indhold
I udkastet til rådskonklusioner understreger ECOFIN behovet for en særlig regel
om ”good governance” på skatteområdet i relevante aftaler mellem Fællesskabet
og dets medlemsstater og tredjelande og tredjelands-grupper. Reglen går ud på, at
parterne anerkender og forpligter sig til de principper på skatteområdet, som med-
lemsstaterne har tiltrådt på fællesskabsniveau, og at parterne med henblik herpå vil
forbedre det internationale samarbejde på skatteområdet, forbedre opkrævningen
af legitimt skatteprovenu og udvikle ordninger med henblik på effektiv gennemfø-
relse af de nævnte principper. Konklusionerne understreger, at ”good governan-
ce” på skatteområdet skal fremmes mht. løbende og kommende forhandlinger.
I en fælles protokol-erklæring anerkender Rådet og Kommissionen behovet for at
tage hensyn til særlige omstændigheder ved hver forhandling og tage stilling hertil
i de enkelte sager. I en protokol-erklæring påtager Kommissionen sig at underrette
Rådet (dvs. arbejdsgruppen for skattespørgsmål) om ethvert spørgsmål vedrøren-
de anvendelsen af reglen om ”good governance” på skatteområdet.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter udkastet til rådskonklusioner.
Andre landes holdninger
Andre lande og Kommissionen ventes at støtte udkastet til rådskonklusioner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
Dagsordenspunkt 6:
Udviklingsstrategi for toldunionen
Resumé
Kommissionen har den 1. april 2008 offentliggjort en meddelelse om strategi for udviklingen af
toldunionen i perioden 2013 til 2019. Strategien er udarbejdet med baggrund i den igangværende
reform af toldområdet med grundlag i moderniseret toldkodeks og beslutningen om papirløse
rammer for told og handel (e-told), som skal implementeres frem mod 2013. Kommissionen
ønsker med meddelelsen at sikre enighed om de fælles strategiske mål, som indebærer modernise-
ring af arbejdsmetoder, kompetenceudvikling af medarbejdere og en produktiv og effektiv omfor-
deling af ressourceanvendelsen.
Formandskabet har på baggrund af meddelelsen udarbejdet udkast til rådskonklusioner, som
ventes forelagt på mødet i ECOFIN den 14. maj 2008.
Baggrund
Der er igangsat en ambitiøs reform med vedtagelsen af et moderniseret toldko-
deks og beslutningen om papirløse rammer for told og handel. Kommissionen
foreslår at supplere reformprocessen med en organisations- og personalemæssig
dimension med henblik på modernisering af arbejdsprocesser, kompetenceudvik-
ling og effektiv ressourceanvendelse. Denne sidste del af reformprocessen har til
formål, at toldunionen udvikler sig i takt med kravene fra international handel, at
toldunionen fortsat kan tilbyde den beskyttelse, som borgere, virksomheder og
regeringer forventer, samtidig med at den bidrager til EU’s fortsatte konkurrence-
dygtighed.
Indhold
Kommissionens meddelelse tager afsæt i, at toldmyndighederne i EU i samarbejde
med andre myndigheder har en central rolle i forbindelse med:
at støtte den lovlige handel og derigennem styrke konkurrenceevnen
at sikre korrekt betaling af told og afgifter
at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering
at støtte kampen mod anden svig, organiseret kriminalitet, narkotika og terro-
risme ved informationsudveksling, identifikation af ændringer i handelsmøn-
stre og ved at foretage risikoanalyse for at afdække svig, terrorisme eller kri-
minalitet
at gennemføre handelspolitiske mål, for eksempel præferenceaftaler, kontin-
genter og anti-dumpingtold
at beskytte miljøet og borgerne mod alle former for farlige varer
Den moderniserede toldkodeks muliggør de nødvendige forenklinger for at gøre
arbejdet med told og handel bedre, hurtigere og billigere. Beslutningen om papir-
løse rammer for told og handel giver samtidig de it-mæssige muligheder for både
forenklinger og overblik over varebevægelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
Kommissionen opstiller på den baggrund fælles strategiske mål for EU’s told-
myndigheder indenfor følgende ramme:
beskyttelse af samfundets og fællesskabets finansielle interesser
understøtte europæiske virksomheders konkurrenceevne gennem modernise-
ring af toldsektoren
lempelser af administrative byrder i forhold til den lovlige handel
kontrol og styring af de forsyningskæder, der benyttes til de internationale
varebevægelser
fastholdelse, udvikling og forbedring af samarbejde mellem medlemsstaternes
toldmyndigheder indbyrdes, mellem toldmyndigheden og andre statslige agen-
turer og mellem toldmyndigheden og erhvervslivet
en fælles fremgangsmåde ved etablering af nye arbejdsprocesser og kompeten-
cer
Kommissionen anfører, at for at nå disse strategiske mål, må der etableres meto-
der for yderligere tilpasning og forbedring af de fælles arbejdsprocesser hos told-
myndighederne. Toldmyndighedernes produktivitet og effektivitet kan alene op-
retholdes med en løbende udvikling af og strategisk investering i færdigheder,
kompetencer og ressourcer. Den skitserede strategi forudsættes at medføre en
struktureret tilgang, som giver mulighed for en samtidig og harmoniseret udvik-
ling i de 27 medlemsstater.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner understreger, at told som den myn-
dighed, der har overblikket over vareførslen og den internationale forsyningskæde,
på den ene side skal vedligeholde balancen mellem sikkerhedshensyn og beskyttel-
se af EU’s finansielle interesser og på den anden side understøtte den lovlige han-
del og den europæiske økonomis konkurrenceevne.
Konklusionerne byder strategien velkommen, især analysen af toldsektorens rolle i
forhold til Unionens interesser indenfor handel, økonomi, sikkerhed mv., og ud-
trykker generel tilslutning til de fælles strategiske mål.
Endvidere peges på, at for at nå målene, må toldmyndighederne foretage tilstræk-
kelige investeringer i kompetenceudvikling og ressourcer. Strategien understreger,
at toldsektoren skal have fokus rettet mod forøgelse af konkurrenceevne, under-
støttelse af lovlig handel, sikkerhed, herunder især svigsbekæmpelse, piratkopie-
ring mv.
Endelig opfordrer konklusionerne til, at Kommissionen i nært samarbejde med
medlemslandene udvikler en strategiplan for at nå målene.
Hjemmelsgrundlag
TEF artikel 249.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Kommissionens Meddelelse er stilet til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Euro-
pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Der foreligger endnu ikke udtalelser fra
Europa-Parlamentet.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Strategien indebærer, at der gennemføres en kompetenceudvikling af toldmyndig-
hedernes medarbejdere, hvilke vil medføre udgifter til uddannelse.
Udgifter til uddannelse i 2013 og fremad er på nuværende tidspunkt baseret på et
skøn. Hvis der tages udgangspunkt i det nuværende antal medarbejdere, skønnes
beløbet at udgøre ca. 5 mio. kr. (i nutidskroner), som afholdes inden for SKAT’s
rammer.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser, men strategien kan bi-
drage til at styrke EU’s økonomiske konkurrenceevne, sikkerhed og sundhed. De
økonomiske konsekvenser heraf er ikke beregnet.
Høring
Kommissionens Meddelelse og formandskabets udkast til rådskonklusioner har
været i høring hos SKAT’s Toldudvalg med frist den 22. april 2008. Der er mod-
taget følgende høringssvar fra Danske Erhverv:
”Dansk Erhverv er generelt positive over for indholdet i Kommissionens medde-
lelse, og kan derfor tilslutte os støtten til udkastet til rådskonklusioner.
I den forbindelse noterer vi særligt, at det lægges op til en markant opkvalificering
og omfordeling af Unionens ressourcer på toldområdet. Det kan med rimelighed
antages, at dette primært vil være rettet mod indsatsen ved den eksterne grænse,
da den nye sikkerhedskodeks giver toldmyndighederne både mulighed for og en
pligt til at skærpe indsatsen dér. Den øgede indsats på "den menneskelige dimen-
sion" vil derfor kun i meget lille omfang berøre Danmark. Fra Dansk Erhvervs
side vil vi ikke nødvendigvis være uenige i en sådan prioritering, da det er vores
almindelige opfattelse, at toldmyndighedernes kompetence-niveau generelt ligger
højt i Danmark i forhold til en række af de øvrige EU-lande.
Derudover ser Dansk Erhverv frem til en fremtidig dialog med SKAT om den
kommende strategiske plan og de tilhørende initiativer.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
Danske Speditører har oplyst at ville afgive et eventuelt høringssvar efter møde
den 24. april 2008, men det er ikke modtaget på nuværende tidspunkt.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Regeringen ser positivt på Kommissionens meddelelse og støtter formandskabets
udkast til rådskonklusioner, idet der i Danmark allerede på nuværende tidspunkt
er iværksat et arbejde med at afdække kompetencebehovet på toldområdet.
Andre landes holdninger
Andre lande ventes at støtte, at ECOFIN vedtager rådskonklusionerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
Dagsordenspunkt 7:
Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget
for 2009
Resumé
Kommissionen forventes at præsentere det foreløbige forslag til EU’s budget for 2009. Rådets 1.
læsning finder sted den 17. juli 2008. Det endelige budget for 2009, som forventes vedtaget i
december 2008, vil fastlægge det danske EU-bidrag for 2009.
Baggrund og indhold
Kommissionen vil præsentere det foreløbige forslag til EU's budget for 2009. Rå-
dets 1. læsning af forslaget forventes at finde sted den 17. juli 2008.
2009-budgettet skal fastlægges ud fra den interinstitutionelle aftale (IIA’en) og de
heri indeholdte udgiftslofter (finansielle perspektiver) for perioden 2007-2013.
ECOFIN vedtog den 4. marts 2008 Rådets prioriteter for 2009-budgettet.
Her fremgår det, at en væsentlig prioritet vil være at sikre budgetdisciplin, som det
også sker i medlemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes
med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, ligesom der
skal ske en retvisende og realistisk budgettering, hvilket ses som udtryk for god
finansforvaltning. Omprioritering og omfordeling understreges også som et væ-
sentligt instrument til at sikre opfyldelsen af aktuelle og fremtidige behov.
Vedr. både forpligtelses- og betalingsbevillingerne understreges, at disse skal af-
spejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af absorptionskapacitet samt
tidligere budgetgennemførelse og ligge inden for rammerne af de finansielle per-
spektiver.
Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske
EU-bidrag) understreger Rådet Kommissionens ansvar for budgetteringen og
vigtigheden af at holde bevillingerne under stram kontrol, herunder via konstant
overvågning og forbedring af budgetgennemførelsen.
Rådet foretog endvidere specifikke konklusioner på en række konkrete områder
på 2009-budgettet:
Strukturfonde:
Rådet understreger betydningen af, at Kommissionen i samarbejde med
medlemslandene fortsat arbejder for at opstille realistiske og præcise betalingsniveauer
under strukturfondene. Endvidere understreger Rådet vigtigheden af, at Kommissio-
nen sikrer at bestemmelserne på området fremstår klare og utvetydige.
Landbrug:
Som i tidligere år lægges der vægt på, at Kommissionen foretager et rea-
listisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsordninger, herunder særligt at der
sker en retvisende budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
Eksterne politikker:
Rådet understreger, at det er afgørende at sikre en tilstrækkelig
margin indenfor denne udgiftskategori, således at EU vil være i stand til at handle
hurtigt og effektivt i tilfælde af uforudsete behov og kriser. Der erindres i den
forbindelse om, at bevillingerne til FUSP (den fælles udenrigs- og sikkerhedspoli-
tik) skal være i overensstemmelse med IIA’en.
Administration:
Rådet understreger behovet for, at der løbende sker effektiviserin-
ger, som det også sker i medlemslandene. I den forbindelse gentages vigtigheden
af, at alle institutioner fremlægger dækkende analyser af institutionernes admini-
strative ressourcer med henblik på at skabe et klart overblik over de administrative
udgifter.
Hjemmelsgrundlag
TEF artikel 272 (beslutningsprocedure for budgettet).
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning er endnu ikke kendt.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens præsentation af det foreløbige budgetforslag til EU's budget for
2009 har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser. Det endelige budget for 2009, som forventes vedtaget i december
2008, vil fastlægge det danske EU-bidrag for 2009 og vil således have statsfinan-
sielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens foreløbige forslag til EU’s budget for 2009 har ikke tidligere væ-
ret forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedr. Rådets prioriteter for EU’s
2009-budget blev forelagt til orientering for udvalget den 29. februar 2008 forud
for ECOFIN den 4. marts 2008.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støttes Rådets prioriteter for 2009-budgettet fra 4. marts 2008, idet
der fra dansk side lægges stor vægt på budgetdisciplin, herunder overholdelse af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
35
udgiftslofterne i de finansielle perspektiver og sikring af en tilstrækkelig margen til
uforudsete udgifter.
Danmark kan desuden støtte de specifikke konklusioner i Rådets prioriteter for
2009-budgettet vedrørende landbrug, strukturfonde, eksterne politikker og admi-
nistration – hvor Danmark lægger vægt på et øget fokus på effektivitet i EU’s
institutioner.
Den danske holdning vil blive nærmere fastlagt på baggrund af Kommissionens
budgetforslag, og forud for Rådets 1. læsning af budgetforslaget den 17. juli 2008.
Andre landes holdninger
Andre lande ventes også med forskellige betoninger at støtte op om de allerede
fastlagte prioriteter for 2009-budgettet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
36
Dagsordenspunkt 8:
Kommissionens ændringsforslag nr. 3 til EU’s bud-
get for 2008
Kommer snarest.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37
Dagsordenspunkt 9:
Kommissionens ændringsforslag nr. 4 til EU’s bud-
get for 2008
Kommer snarest.