Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2866 - økofin Bilag 4
Offentligt
5. maj 2008
6. kontor
Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14. maj
2008
Dagsordenspunkt 4:
Dialog med tredjelande: Økonomiske og finansielle
anliggender
Resumé
Der ventes på rådsmødet – på baggrund af en orientering fra Kommissionen – en drøftelse af den
seneste udvikling i dialogerne med tredjelande inden for det økonomiske, finansielle og reguler-
ingsmæssige område. Fokus ventes endvidere at være på det kommende EU-USA topmøde den
12. juni 2008 og det kommende ASEM finansministermøde den 16. juni 2008.
Baggrund
Kommissionen orienterer løbende ECOFIN om udviklingen i dialogerne med
tredjelande på det økonomiske og finansielle område. De regelmæssige bilaterale
dialoger gennemføres med EU’s vigtigste internationale partnere, herunder USA,
Indien, Japan, Kina og Rusland. Fra europæisk side er det Kommissionen og for-
mandskabet, og i nogen grad medlemslandene, der fører dialogen med tredjelande.
Formålet med dialogerne på det økonomiske og finansielle område er bl.a. at sikre
samarbejde og fælles forståelse mellem EU og dets internationale strategiske part-
nere, herunder med henblik på at sikre markedsadgang og økonomisk stabilitet.
De regelmæssige dialoger skal endvidere sikre, at der opretholdes stærke bilaterale
forbindelser vedr. reguleringen af markederne for finansielle tjenesteydelser mhp.
at sikre global konvergens i den finansielle regulering.
Dialogerne har især vist sig nyttige i lyset af, at kapitalmarkederne i stigende grad
er globale og at de aktuelle økonomiske udfordringer således bør ses i interna-
tionalt perspektiv. Dialogerne har endvidere været nyttige i forhold til udveksling
af erfaringer om makroøkonomisk politik.
Indhold
Kommissionen ventes at orientere Rådet om den seneste udvikling i de bilaterale
dialoger med USA, Indien Japan, Kina og Rusland inden for det økonomiske og
finansielle område. Rådet ventes på baggrund af Kommissionens orientering at
drøfte de kommende større møder mellem EU og dets strategiske partnere, her-
under EU-USA topmødet den 12. juni 2008, ASEM Finansministermødet den 16.
juni 2008 og ASEM topmødet den 24.-25. oktober 2008.