Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2868 - Uddannelse m.v.
Offentligt
1453660_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
9149/08 (Presse 120)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
2868. samling i Rådet
Uddannelse, ungdom og kultur
Bruxelles, den 21.-22. maj 2008
Formand
Milan ZVER
Sloveniens uddannelses- og sportsminister
Vasko SIMONITI
Sloveniens kulturminister
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 281 5389 / 6319
Fa x: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom
9149/08 (Presse 120)
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0002.png
21.-22.V.2008
De vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet vedtog konklusioner vedrørende:
en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med
mediekendskab
i det digitale miljø;
interkulturelle kompetencer,
i forbindelse med det europæiske år for interkulturel
dialog;
arbejdsplanen på kulturområdet 2008 - 2010.
flersprogethed
voksenuddannelse
fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse.
Rådet udvekslede synspunkter om fremme af
kreativt indhold i onlineverdenen.
Det udvekslede
også synspunkter om deltagelse af unge med færre muligheder
og vedtog en resolution om emnet.
Rådet nåede desuden til en generel indstilling vedrørende en afgørelse om et flerårigt
fællesskabsprogram til
beskyttelse af børn, der bruger internet,
og vedrørende en beslutning om at
gøre
2009
til
det europæiske år for kreativitet og innovation.
9149/08 (Presse 120)
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0003.png
21.-22.V.2008
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 5
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE............................................................................................... 8
Mediekendskab i det digitale miljø -
Rådets konklusioner
............................................................... 8
Beskyttelse af børn, der bruger internet ......................................................................................... 11
Kreativt onlineindhold .................................................................................................................. 13
DET KULTURELLE OMRÅDE .................................................................................................. 14
Interkulturelle kompetencer -
Rådets konklusioner
........................................................................ 14
Arbejdsplan på kulturområdet 2008 - 2010 -
Rådets konklusioner
................................................. 19
UDDANNELSE............................................................................................................................ 20
Flersprogethed -
Rådets konklusioner............................................................................................
20
Voksenuddannelse -
Rådets konklusioner......................................................................................
24
European year of creativity and innovation 2009........................................................................... 31
Fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse -
Rådets
konklusioner..................................................................................................................................
32
YOUTH..........................................................................................
Error! Bookmark not defined.
Participation of young people with fewer opportunities -
Resolution
............................................. 40
EVENTS IN THE MARGINS OF THE COUNCIL ........................
Error! Bookmark not defined.
EVENTUELT ............................................................................................................................... 48
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
9149/08 (Presse 120)
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
TRANSPORT
Agreement on air services with Pakistan ............................................................
Error! Bookmark not defined.
RESEARCH
EU-Russia relations.........................................................................................................................................50
9149/08 (Presse 120)
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0005.png
21.-22.V.2008
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Isabelle WEYKMANS
Christian DUPONT
Geert BOURGEOIS
Bulgarien:
Stefan Lambov DANAILOV
Mario MILOUCHEV
Den Tjekkiske Republik:
Ondřej LIŠKA
Jaromir TALÍŘ
Danmark:
Bertel HAARDER
Brian MIKKELSEN
Tyskland:
Bernd NEUMANN
Andreas STORM
Ute ERDSIEK-RAVE
Thomas GOPPEL
Gerd HOOFE
Estland:
Tiit NABER
Irland:
Batt O'KEEFFE
Éamon Ó CUÍV
Grækenland:
Evripidis STYLIANIDIS
Margarita PAPADA-CHIMONA
Pantelis SKLIAS
Spanien:
Eva ALMUNIA BADÍA
Dolores CARRION
Cristóbal GONZALEZ-ALLER
Miren AZKÁRATE
José Antonio CAMPOS
David CALATAYUD
Frankrig:
Xavier DARCOS
Christine ALBANEL
Bernard LAPORTE
Italien:
Francesco Maria GIRO
Vincenzo GRASSI
Minister for kultur og medier, beskyttelse af monumenter
samt for ungdom og sport (det tysksprogede fællesskab)
Uddannelsesminister (det franske fællesskab)
Flamsk minister for administrative spørgsmål, udenrigs-
politik, medier og turisme
Kulturminister
Stedfortrædende fast repræsentant
Uddannelsesminister
Første kulturminister
Undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde
Kulturminister
Viceminister, forbundskanslerens kontor, og forbunds-
regeringens ansvarlige for kultur og medier
Viceminister, forbundskanslerens kontor, og forbunds-
regeringens ansvarlige for uddannelse og forskning
Undervisnings- og kvindeminister i delstaten Schleswig-
Holstein
Minister for videnskab, forskning og kunst, fristaten
Bayern
Statssekretær, Forbundsministeriet for Familie-, Ældre-,
Kvinde- og Ungdomsspørgsmål
Stedfortrædende fast repræsæentant
Undervisnings- og videnskabsminister
Minister for samfundsspørgsmål, landdistriktspørgsmål og
det gælisktalende område
Minister for undervisning og trossamfund
Generalsekretær
Generalsekretær for ungdomsspørgsmål
Statssekretær for uddannelse og erhvervsuddannelse
Statssekretær, Kulturministeriet
Stedfortrædende fast repræsentant
Kulturminister i den selvstyrende region Baskerlandet
Minister for uddannelse, universiteter og forskning i den
selvstyrende region Baskerlandet
Statssekretær i socialministeriet I den selvstyrende region
Valencia
Minister for almen uddannelse
Kultur- og kommunikationsminsiter
Statssekretær for sport, ungdom og foreningsliv
Statssekretær, Ministeriet for Kulturværdier og -aktiviteter
Stedfortrædende fast repræsentant
9149/08 (Presse 120)
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0006.png
21.-22.V.2008
Cypern:
Andreas DEMETRIOU
Letland:
Helēna DEMAKOVA
Tatjana KOĖE
Ainars BAŠTIKS
Litauen:
Jonas JUČAS
Violeta MURAUSKAITE
Raimundas KAROBLIS
Luxembourg:
Jean-Louis SCHILTZ
Octavie MODERT
Minister for uddannelse og kultur
Kulturminister
Uddannelses- og videnskabsminister
Minister for børne- og familiespørgsmål
Kulturminister
Statssekretær, Social- og Arbejdsministeriet
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for udviklingssamarbejde og humanitær bistand,
kommunikationsminister samt forsvarsminister
Statssekretær for forbindelserne med Parlamentet, stats-
sekretær for landbrug, vinavl og landdistriktudvikling
samt statssekretær for kultur, videregående uddannelse og
forskning
Delegationsleder
Stedfortrædende fast repræsentant
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for uddannelse, kultur og videnskab
Stedfortrædende fast repræsentant
Forbundsminister for uddannelse, kunst og kultur
Stedfortrædende fast repræsentant
Understatssekretær, Ministeriet for Videnskab og
Videregående Uddannelse
Understatssekretær, Kulturministeriet
Minister, premierministerens kontor
Kulturminister
Attacheret statssekretær for uddannelse
Statssekretetær, Ministeriet for Kultur og Religiøse
Anliggender
Statssekretær, Ministeriet for uddannelse og forskning
Stedfortrædende fast repræsentant
Uddannelses- og sportsminister
Kulturminister
Statssekretær, Ministeriet for Videregående Uddannelser,
Videnskab og Teknologi
Kulturminister
Statssekretær I Uddannelsesministeriet
Uddannelsesminister
Kultur- og sportsminister
Kulturminister
Uddannelsesminister
Statssekretær under integrations- og ligestillingsministeren
Viceminister for livslang læring, efteruddannelse og
videregående uddannelse
Ungarn:
Ferenc CSÁK
Agnes VARGHA
Malta:
Theresa CUTAJAR
Nederlandene:
Ronald PLASTERK
Peter W. KOK
Østrig:
Claudia SCHMIED
Walter GRAHAMMER
Polen:
Zbigniew MARCINIAK
Ms Monika SMOLEŃ
Portugal:
Pedro SILVA PEREIRA
José António PINTO RIBEIRO
Jorge PEDREIRA
Rumænien:
Andras DEMETER
Anton ANTON
Marius HIRTE
Slovenien:
Milan ZVER
Vasko SIMONITI
Dušan LESJAK
Slovakiet:
Marek MAĎARIČ
Jozef HABÁNIK
Finland:
Sari SARKOMAA
Stefan WALLIN
Sverige:
Lena ADELSOHN LILJEROTH
Jan BJÖRKLUND
Christer HALLERBY
Det Forenede Kongerige:
Bill RAMMELL
9149/08 (Presse 120)
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0007.png
21.-22.V.2008
Rhodry Glyn THOMAS
Andry LEBRECHT
Minister for kultur og kulturarv (Den Walisiske
Forsamling)
Stedfortrædende fast repræsentant
Kommissionen:
Viviane REDING
Ján FIGE�½
Medlem
Medlem
9149/08 (Presse 120)
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0008.png
21.-22.V.2008
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE
Mediekendskab i det digitale miljø -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med
mediekendskab i det digitale miljø:
"Rådet for Den Europæiske Union,
som tager følgende i betragtning:
i det nye direktiv om audiovisuelle medietjenester hedder det, at "mediekendskabet bør
forbedres i alle sektorer af samfundet", og der opfordres til, at fremskridtene overvåges nøje
for så vidt angår mediekendskab. Det forpligter Kommissionen til at måle mediekendskabet i
alle medlemsstaterne og fremlægge rapporter herom
1
. Der er derfor behov for kriterier for
vurderingen af mediekendskab;
Europa-Parlamentet har anmodet Rådet og Kommissionen om "at udvikle og gennemføre
uddannelsesprogrammer på medieområdet for at fremme et aktivt og ansvarligt
medborgerskab i Europa"
2
;
UNESCO har også fremhævet mediekendskabets afgørende betydning, for eksempel i "the
Grünwald Declaration on Media Education" (1982) og i Pariserklæringen - 12 anbefalinger
vedrørende medieuddannelse (2007), og Europarådet har i anbefalingen fra Europarådets
Ministerkomité til medlemsstaterne anbefalet at give børn hjælpemidler i det nye
informations- og kommunikationsmiljø (2006);
Kommissionen har indledt en offentlig høring om mediekendskab
3
og en undersøgelse af de
nuværende tendenser og fremgangsmåder inden for mediekendskab i Europa
4
.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (2006)
identificerer viden, færdigheder og holdninger i relation til digital kompetence;
1
2
3
4
Artikel 26: Kommissionen skal fremlægge "en rapport om gennemførelsen af direktivet og
eventuelt give andre forslag til tilpasningen til udviklingen inden for audiovisuelle
medietjenester, særlig set i lyset af den seneste teknologiske udvikling, sektorens
konkurrenceevne og medlemsstaternes niveau af mediekendskab".
Beslutning af 6. september 2005 om direktivet vedrørende fjernsyn uden grænser
(89/552/EØF).
Se "Report on the results on the public consultation on Media Literacy":
http://ec.europa.eu/avpolicy/media_literacy/docs/report_on_ml_2007.pdf
Se:
http://ec.europa.eu/avpolicy/media_literacy/index_en.htm
8
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af
mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den
europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og
onlineinformationstjenester (2006) indeholder allerede en række mulige foranstaltninger til
fremme af mediekendskab,
1.
ser med tilfredshed på
Kommissionens meddelelse om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med
mediekendskab i det digitale miljø, der er endnu en byggeklods til den europæiske
audiovisuelle politik,
2.
støtter
den strategiske opfattelse, som foreslået af Europa-Kommissionen, af mediekendskab som en
vigtig faktor for aktivt medborgerskab i dagens informationssamfund, der kan bidrage til at nå
Lissabondagsordenens mål,
3.
erkender
betydningen af mediekendskab og dets rolle til fremme af borgernes aktive deltagelse i det
økonomiske, kulturelle og demokratiske samfundsliv
at mediekendskab, navnlig evnen til kritisk evaluering af indhold, i vid udstrækning betinger
brugernes tillid til digitale teknologier og medier og derfor også brugen af informations- og
kommunikationsteknologi (ikt) og medier, der er prioriteret højt i den strategiske
politikramme "i2010"
den betydning, som brugere med mediekendskab har i forbindelse med fremme af
mediepluralisme og indholdets kvalitet
de forskellige bestræbelser, der udfoldes i medlemsstaterne for at forbedre og fremme
mediekendskab, selv om der er forskelle hvad angår praksis og niveauer medlemsstaterne
imellem
mangelen på fælles kriterier og indikatorer for måling af mediekendskab
betydningen af at indkredse og fremme god praksis for udvikling af mediekendskab
betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse i forbindelse med udviklingen af større
mediekendskab og det heraf følgende behov for at forbedre læreruddannelsen og øge
undervisernes bevidsthed på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer,
9149/08 (Presse 120)
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
4.
fremhæver
relevansen af europæiske programmer og initiativer såsom Media 2007, livslang læring
2007-2013 og Safer Internet Plus
at det fremtidige arbejde bør bygge på disse og relaterede initiativer og medvirke til at opnå
større bevidsthed om betydningen af mediekendskab blandt borgerne
behovet for regelmæssig udveksling af oplysninger, bedste praksis og på uddannelsesområdet
pædagogiske metoder mellem medlemsstaterne,
5.
noterer sig
at Kommissionen agter at foretage en yderligere undersøgelse med henblik på at udarbejde
kriterier og indikatorer til måling af niveauet af mediekendskab under behørig hensyntagen til
alt det relevante arbejde, der er i gang inden for andre internationale organisationer
at Kommissionen agter at fortsætte med at fremme udarbejdelsen og udvekslingen af god
praksis inden for mediekendskab i det digitale miljø,
6.
opfordrer Kommissionen til
at følge udviklingen på dette område nøje og holde øje med behovet for yderligere politiske
tiltag på europæisk plan
at anvende Kontaktudvalget, der er nedsat i henhold til direktivet om audiovisuelle
medietjenester, i en passende sammensætning som et forum for udveksling af oplysninger og
bedste praksis vedrørende mediekendskab og input til udarbejdelsen af den politiske
dagsorden på dette område. Eksperter fra den private sektor og andre interessenter bør
indbydes til at bidrage til dette arbejde,
9149/08 (Presse 120)
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0011.png
21.-22.V.2008
7.
opfordrer medlemsstaterne til
at tilskynde de relevante myndigheder, f.eks. dem, der er ansvarlige for lovgivningen om
audiovisuel og elektronisk kommunikation, til at samarbejde og fremme et bedre
mediekendskab
at fremme og lette udarbejdelsen og gennemførelsen af adfærdskodekser og andre
samregulerings- og selvreguleringsinitiativer sammen med alle interesserede parter på
nationalt plan
at tilskynde alle interessenter, navnlig inden for medie- og ikt-sektoren, til at udføre deres
egen regelmæssige forskning i og observation af de forskellige aspekter og dimensioner af
mediekendskab
at fremme bevidstgørelsesinitiativer, herunder dem, der fokuserer specifikt på anvendelsen af
ikt, som er rettet mod unge og deres forældre, og inddrage ungdomsorganisationer samt
medierne
at fremme mediekendskab inden for rammerne af deres strategier for livslang læring og
tilskynde til peer learning og udveksling af god praksis mellem lærere om dette
uddannelsesaspekt."
Beskyttelse af børn, der bruger internet
Rådet nåede frem til en generel indstilling vedrørende en afgørelse om et flerårigt
fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet, og andre
kommunikationsteknologier (9137/08). Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet
førstebehandlingsudtalelse. Kommissionen fremsatte en erklæring, hvori den præciserer, at selv om
den hilser den generelle indstilling velkommen, kunne den ikke ændre sit forslag formelt på dette
tidlige trin af proceduren.
Det foreslåede program er en afløser for Safer Internet Plus-programmet - der udløber ved årets
udgang - som tager sigte på at finansiere initiativer på EU-niveau med en reel merværdi i
bekæmpelsen af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet. Kommissionen forelagde sit
forslag i februar 2008 (7241/08).
9149/08 (Presse 120)
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
Det nye program vil tage afsæt i og fortsætte arbejdet med det gældende program med små
tilpasninger og opdateringer af de forskellige aktionslinjer. I forhold til Kommissionens forslag
indeholder den tekst, ministrene har godkendt, den bestemmelse, at projekter, der overstiger 500
000 EUR, vil blive evalueret efter komitologiproceduren (inddragelse af medlemsstaterne og
Kommissionen).
Udkastet til program tager sigte på at fremme en sikrere brug af internettet og andre
kommunikationsteknologier, navnlig for børn, og bekæmpelse af ulovligt indhold og skadelig
onlineadfærd. Det vil lægge vægt på praktisk hjælp til slutbrugeren, navnlig børn, forældre,
omsorgspersoner og lærere, ved at tilskynde til partnerskaber med deltagelse af flere berørte parter.
Programmet gennemføres ved hjælp af fire overordnede aktionslinjer:
oplysning og bevidstgørelse af offentligheden;
bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet;
sikrere forhold i onlineverdenen;
opbygning af en videnbase.
Programmets varighed er på fem år begyndende den 1. januar 2009. Dets budget er fastsat til
55 mio. EUR.
Europa-Parlamentet forventes at vedtage sin førstebehandlingsudtalelse i oktober 2008.
9149/08 (Presse 120)
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0013.png
21.-22.V.2008
Kreativt onlineindhold
Rådet udvekslede synspunkter om fremme af et kreativt indhold i onlineverdenen.
Formanden sammenfattede debatten således:
"Rådet har haft en grundig og vidtspændende debat om dette spørgsmål. Medlemsstaterne har
henledt opmærksomheden på en række vigtige aspekter af politikken, der har indflydelse på fremme
af et kreativt onlineindhold. Aspekterne omfatter behovet for at bevare en kulturelle mangfoldighed
og problemet med koncentrationen af medier i onlineverdenen.
Rådet noterede sig en række eksempler på god praksis, bl.a.:
indgåelse af aftaler på nationalt plan, der forener forbrugernes interesser med
indholdsskabernes og -leverandørernes interesser; og
udbuddet af offentligt finansieret onlineindhold.
Det blev foreslået, at nogle problemer, bl.a. piratkopiering, også skal afspejles på EU-plan, idet
delegationerne navnlig henviste til behovet for positive forebyggende foranstaltninger og
spørgsmålet om forældreløse værker. Det er også nødvendigt at overveje forvaltningen af
multiterritoriale licensordninger og navnlig se på faren for monopolskabelse. Samtidig vil det være
en god idé at undgå at tage forhastede reguleringsinitiativer, som kunne lægge forhindringer i vejen
for nye virksomhedsmodeller.
Det blev henstillet til Kommissionen, at den tager hensyn til delegationernes synspunkter med
hensyn til fremtidige aktiviteter og initiativer."
Kommissionen indledte en offentlig høring om dette spørgsmål i juli 2006 og vedtog i januar 2008
som opfølgning af denne en meddelelse om kreativt onlineindhold på det indre marked (5279/08),
der behandler en første række af udfordringer af central betydning for udbredelsen af online-
indholdstjenester i Europa. Kommissionen har også bebudet, at den har til hensigt at forelægge en
henstilling om visse aspekter af dette politikområde.
9149/08 (Presse 120)
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0014.png
21.-22.V.2008
DET KULTURELLE OMRÅDE
Interkulturelle kompetencer -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner om interkulturelle kompetencer inden for rammerne af det
europæiske år for interkulturel dialog:
Rådet for Den Europæiske Union,
1)
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1983/2006/EF om det
europæiske år for interkulturel dialog (2008)
1
som henviser til UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle
udtryksformers mangfoldighed,
som henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om en europæisk
kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden
2
og til Rådets resolution af
16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden
3
som minder om Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om
nøglekompetencer for livslang læring
4
som minder om konklusionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsamlet i Rådet den 15. november 2007, om forbedring af læreruddannelsens
kvalitet,
2)
3)
4)
5)
SOM TAGER I BETRAGTNING, at
interkulturel dialog er et nøgleredskab til løsning af nogle af de betydeligste udfordringer,
Europa i øjeblikket står over for, og at det er et af de tre strategiske mål i den europæiske
kulturdagsorden, der skal gennemføres gennem treårige arbejdsplaner,
det med henblik på at fremhjælpe åbne og inklusive samfund, der bygger på europæiske
kerneværdier, samt aktivt medborgerskab er nødvendigt, at EU-borgerne besidder
interkulturelle kompetencer, der er en nøglefaktor for styrkelse af den interkulturelle dialog
1
2
3
4
EUT L 412 af 30.12.2006, s. 44.
Dok. 9496/07 + ADD 1.
EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.
EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.
14
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0015.png
21.-22.V.2008
den viden samt de kvalifikationer og holdninger, der er af særlig betydning for interkulturelle
kompetencer, er dem, der vedrører følgende nøglekompetencer: kommunikativ kompetence i
fremmedsprog, sociale kompetencer og medborgerkompetencer samt kulturel bevidsthed og
udtryksevne
1
,
SOM ERKENDER, at
der med henblik på at styrke de interkulturelle kompetencer i samfundet må udvikles en holdbar og
tværsektoriel tilgang til interkulturel dialog. Denne tilgang bør tilstræbe at integrere og støtte
følgende relevante initiativer:
a)
PÅ DET KULTURELLE OMRÅDE, navnlig - som foreskrevet i Rådets handlingsplan
for perioden 2008-2010:
fremme af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog som et middel til at fremhjælpe
åbne og inklusive samfund
fremme af alle borgeres aktive deltagelse i det kulturelle liv og adgang til alle de forskellige
former for kultur og kulturarv, med særlig hensyntagen til personer, der ikke har så store
muligheder for adgang
bedre betingelser for mobilitet for kunstnere og kunstværker
støtte til samarbejde mellem kultur og såvel formel uddannelse og erhvervsuddannelse som
uformel og ikke-formel læring på området kulturel bevidsthed og kunstnerisk uddannelse
fremme af sproglige kompetencer og af oversættelse for at lette adgangen til kunstneriske
frembringelser på forskellige sprog
b)
PÅ UDDANNELSESOMRÅDET:
udvikling af et livslangt læringsperspektiv, der bl.a. går ud på, at alle borgere skal erhverve de
nøglekompetencer, der er mest relevante for interkulturelle kompetencer, og som med størst
sandsynlighed kan fremme værdsættelse af kulturel mangfoldighed som en kerneværdi, f.eks.
sproglige og sociale kompetencer og medborgerkompetence samt kulturel bevidsthed og
udtryksevne
1
Nøglekompetencer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18.
december 2006 (EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10).
15
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
udvikling af politikker på grundlag af principper om lighed med sigte på uden nogen form for
forskelsbehandling at integrere børn med forskellig social og kulturel baggrund i de mest
gængse former for uddannelse og erhvervsuddannelse
aktiv fremme af sprogindlæring som led i en sammenhængende politik for flersprogethed ved
at tilskynde til at stille en bred vifte af muligheder til rådighed, herunder anvendelse af ikt og
fjernundervisning, for at lære sprog i både formelle, ikke-formelle og uformelle miljøer
tilskyndelse til mobilitetsordninger blandt lærende, lærere og andet undervisningspersonale
som et effektivt middel til fremme af interkulturel dialog
udvikling af kvalifikationer gennem hele karrieren, som sætter lærere i stand til bedre at
tackle den kulturelle mangfoldighed og letter udviklingen af interkulturelle kompetencer og
dermed effektivt bidrager til etableringen af inklusive læringssamfund
c)
PÅ UNGDOMSOMRÅDET:
inddragelse af unge som en ressource, der kan bidrage til interkulturel dialog i åbne og
pluralistiske samfund
fremme, udvikling og anerkendelse af unges interkulturelle kompetencer gennem ikke-formel
og uformel læring
udvikling af muligheder for, at unge kan erhverve interkulturelle kompetencer så tidligt som
muligt gennem forskellige former for aktiv deltagelse i samfundet, herunder gennem frivilligt
arbejde, samt gennem øget mobilitet, der kan give kendskab til kulturel mangfoldighed og
flersprogethed
fremme af adgangen til kultur, kunst, musik og sport og fremme af den rolle, som kultur,
kunst, musik og sport kan spille for dannelsen af unges identitet og ved at bringe dem
sammen
9149/08 (Presse 120)
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0017.png
21.-22.V.2008
fremme, udvikling og anerkendelse af ungdomsarbejderes og ungdomslederes interkulturelle
kompetencer ved at fremme deres mobilitet og uddannelses- og
erhvervsuddannelsesmuligheder
fremme af det organiserede civile samfunds rolle, især inddragelse af ungdomsorganisationer
d)
PÅ DET AUDIOVISUELLE OMRÅDE:
tilskyndelse til mediekendskab i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 20.
december 2007 om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det
digitale miljø og direktivet af 11. december 2007 om audiovisuelle medietjenester
1
, der bl.a.
fremmer kulturel mangfoldighed, både for lineære og ikke-lineære tjenester, så den enkelte er
bedre rustet til
at identificere, skaffe sig adgang til og vurdere indhold, der har relation til eller
udspringer af forskellige kulturer, og
at benytte nye teknologiske værktøjer (software og hardware) til at skabe og distribuere
sit eget kulturelle indhold
fremme af medieindhold og audiovisuelt indhold, der er rigt på kultur, varieret og informativt
for alle mennesker, bl.a. ved
at fremme koproduktioner på europæisk, nationalt og regionalt plan
at fremme ikke-kommercielle medier baseret på civilsamfundet
2
for bedre at udnytte de
muligheder, der ligger i de digitale teknologier
fremme af selve digitaliseringen af kulturelt materiale og indhold, så nye medier - både
onlinetjenester og mobile tjenester - kan medvirke til at gøre adgangen til den kulturelle
mangfoldighed mere tilgængelig,
1
2
EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27.
På engelsk ofte kaldet "community media", på fransk "médias associatifs" og på dansk
"lokale medier".
17
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES
RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDE
at fremme interkulturelle kompetencer ved hjælp af de eksisterende instrumenter og initiativer
på det kulturelle område, uddannelsesområdet, ungdomsområdet og det audiovisuelle område,
navnlig ved at undersøge, hvordan de pågældende foranstaltninger kan uddybes og styrkes
yderligere til støtte for interkulturel dialog
at øge synergierne mellem disse områder med henblik på at udvikle interkulturelle
kompetencer, for eksempel ved at drøfte fælles initiativer, idet der tages hensyn til borgernes
behov for at forstå og respektere deres egen kultur, andres kultur og kulturel mangfoldighed
generelt, for at kommunikere i et kulturelt mangfoldigt miljø og for at indkredse og aktivt
deltage i at fremme og udvikle fælles værdier med hensyn til demokrati og grundlæggende
rettigheder
at skabe muligheder for dialog på lokalt, regionalt og nationalt plan og på EU-plan ved at øge
støtten til udvikling af interkulturelle kompetencer gennem de eksisterende programmer på
det kulturelle område, uddannelsesområdet, ungdomsområdet og det audiovisuelle område
at skabe et gunstigt klima, så kreativitet og innovation fuldt ud kan bidrage til udformning af
interkulturelle kompetencer og styrkelse af den interkulturelle dialog
at indkredse og formidle bedste praksis til udvikling af interkulturelle kompetencer, navnlig
under hensyntagen til opfølgning af initiativer iværksat på nationalt plan eller EU-plan som
led i det europæiske år for interkulturel dialog
at styrke og fremme begrebet interkulturel dialog på alle andre relevante politikområder, både
inden for EU og i deres eksterne forbindelser."
9149/08 (Presse 120)
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0019.png
21.-22.V.2008
Arbejdsplan på kulturområdet 2008 - 2010 -
Rådets konklusioner
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog
konklusionerne vedrørende arbejdsplanen på kulturområdet 2008-2010. Den fulde tekst til
konklusionerne findes i dokument
9018/08.
9149/08 (Presse 120)
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0020.png
21.-22.V.2008
UDDANNELSE
Flersprogethed -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Rådet for Den Europæiske Union,
SOM HENVISER TIL:
1.
konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000, som fastslog, at
fremmedsprog bør indgå i en europæisk ramme til fastlæggelse af de grundlæggende
færdigheder, der skal erhverves gennem livslang uddannelse
1
;
artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som anerkender
princippet om, at Unionen respekterer den kulturelle, religiøse og sproglige mangfoldighed
2
;
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15.-16. marts 2002, hvori der
blev opfordret til yderligere handling til forbedring af beherskelsen af grundlæggende
færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise børn i to fremmedsprog
3
;
Kommissionens meddelelse af 24. juli 2003:
"Fremme af sprogindlæring og sproglig
mangfoldighed - Handlingsplan 2004-2006"
4
og den efterfølgende rapport fra Kommissionen
af 25. september 2007 om gennemførelsen af denne handlingsplan
5
;
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en
samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer
(Europass)
6
;
Kommissionens meddelelse af 22. november 2005:
"En ny rammestrategi for flersprogethed",
der omfatter både interne og eksterne aktioner til fremme af sprogfærdigheder og forbedring
af kommunikationen med borgerne
7
;
2.
3.
4.
5.
6.
1
2
3
4
5
6
7
SN 100/00, punkt 26, s. 9.
EFT C 364 af 18.12.2000, s. 13.
SN 100/02, punkt 44, s. 19.
Dok. 11834/03.
Dok. 13346/07.
EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.
Dok. 14908/05.
20
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0021.png
21.-22.V.2008
7.
Rådets konklusioner af 19. maj 2006 om den europæiske indikator for sprogkundskaber
1
, der
på ny bekræftede, at kendskab til fremmedsprog foruden at medvirke til at fremme gensidig
forståelse mellem mennesker er en forudsætning for en mobil arbejdsstyrke og bidrager til
EU-økonomiens konkurrenceevne;
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for
livslang læring
2
, hvorefter kommunikativ kompetence i fremmedsprog betragtes som en af
nøglekompetencerne;
Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden
3
, hvori
flersprogethed opstilles som et af de prioriterede indsatsområder med henblik på fremme af
kulturarven,
8.
9.
og i lyset af drøftelserne under ministerkonferencen om flersprogethed den 15. februar 2008
FINDER,
at sproglig og kulturel mangfoldighed kendetegner dagligdagen for et stigende antal borgere
og virksomheder i Europa som følge af øget mobilitet, migration og globalisering;
at sproglige kompetencer er en ønskelig livsfærdighed for alle EU-borgere og gør dem i stand
til at få del i de økonomiske, sociale og kulturelle fordele ved den frie bevægelighed inden for
EU;
at en lang række rapporter og anbefalinger fra forskellige interessentgrupper har vist, at der
stadig ikke tages tilstrækkeligt hensyn til sproglige behov i det europæiske samfund;
at den betydning, der tillægges flersprogethed og andre sprogpolitiske spørgsmål inden for
rammerne af fælles EU-politikker, gør det nødvendigt at tage det hensyn til disse spørgsmål,
som de fortjener, ligesom det er nødvendigt, at EU-institutionerne igen fremhæver deres
årelange vilje til at fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed.
1
2
3
EUT C 172 af 25.7.2006, s. 1.
EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10-18.
EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.
21
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
BEKRÆFTER,
1.
at flersprogethedspolitikken inddrager de økonomiske, sociale og kulturelle aspekter ved
sprog i et livslangt læringsperspektiv;
at den sproglige mangfoldighed i Europa bør bevares, og ligestillingen mellem sprogene på
EU-plan respekteres fuldt ud. Den Europæiske Unions institutioner bør spille en central rolle i
opfyldelsen af denne målsætning;
at kendskabet til sprog foruden at bidrage til personlig og kulturel berigelse er en af de
grundlæggende færdigheder, som enhver borger må erhverve for aktivt at kunne deltage i det
europæiske vidensamfund, og en færdighed, der både fremmer mobiliteten og øger den
sociale integration og sammenhængskraft;
at de sproglige behov kan variere alt efter den enkeltes interesser, arbejde og kulturelle
baggrund, og derfor bør de, der lærer sprog, have adgang til den størst mulige vifte af sprog
med støtte fra nye teknologier, innovative tilgange og netværkssamarbejde mellem
undervisningsudbyderne;
at det med henblik på at fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne er vigtigt, at Europa
også opretholder en tilstrækkelig videnbase inden for ikke-europæiske sprog med global
betydning. Samtidig bør der gøres en indsats for at opretholde de europæiske sprogs stilling
på den internationale scene;
at kvalitetsundervisning er af afgørende betydning for vellykket indlæring på alle alderstrin,
og der bør derfor gøres en indsats for at sikre, at sproglærere har en god beherskelse af det
sprog, de underviser i, at de har adgang til grundlæggende og videregående uddannelse af høj
kvalitet, og at de besidder de nødvendige interkulturelle færdigheder. Som en del af
sproglæreruddannelsen bør udvekslingsprogrammer mellem medlemsstaterne aktivt fremmes
og støttes;
at indvandrere for at opnå en vellykket integration bør have tilstrækkelig støtte til at kunne
lære de(t) sprog, der anvendes i værtslandet, samtidig med at værtsbefolkningen bør
tilskyndes til at interessere sig for tilflytternes kulturer;
at sproglige og kulturelle kompetencer er kernen i al undervisning. Færdigheder i det første
sprog kan lette indlæringen af andre sprog, og tidlig sprogindlæring, tosproget undervisning
og integreret læring af indhold og sprog (CLIL) er også effektive midler til forbedring af
sprogundervisningen;
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9149/08 (Presse 120)
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
9.
at tolkning og oversættelse af høj kvalitet er nødvendig for at sikre effektiv kommunikation
mellem personer med forskellige sprog, og der bør lægges større vægt på sproglige aspekter i
forbindelse med markedsføring og distribution af varer og tjenester, navnlig audiovisuelle
medietjenester.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL MED STØTTE FRA KOMMISSIONEN
1.
at arbejde sammen for at fremme europæisk samarbejde og flersprogethed og - i samråd med
de relevante interessenter - at følge ovennævnte politiske retningslinjer og, hvis det er
relevant, gøre brug af den åbne koordinationsmetode for at lette udveksling af erfaringer og
god praksis;
at tage passende skridt til at forbedre effektiv sprogundervisning og kontinuitet i
sprogindlæringen i et livslangt læringsperspektiv, bl.a. ved i større udstrækning at gøre
eksisterende ressourcer og infrastrukturer tilgængelige og attraktive for alle, udvikle
ressourcerne og diversificere udbuddet af sprog;
at fremme indlæringen af deres nationale sprog i andre medlemsstater, herunder ved hjælp af
øget anvendelse af fjernundervisningsteknologier, og tilskynde til indlæring af mindre
anvendte EU-sprog og ikke-europæiske sprog;
at anvende de eksisterende redskaber til at bekræfte sproglig viden som f.eks. Europarådets
europæiske sprogmappe og Europass-sprogmappen;
at fremme foranstaltninger til at lette sprogindlæring for personer med særlige behov som et
middel til at bidrage til deres sociale integration, bedre karrieremuligheder og velfærd;
at samarbejde med internationale organisationer, der arbejder med spørgsmål i relation til
flersprogethed, navnlig Europarådet og UNESCO.
2.
3.
4.
5.
6.
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
1.
2.
at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at efterleve ovennævnte prioriteter;
inden udgangen af 2008 at udarbejde forslag til en samlet politisk ramme for flersprogethed,
der tager behørigt hensyn til borgernes og institutionernes sproglige behov, også ved at
respektere borgernes ret til at kommunikere med Den Europæiske Unions institutioner på et
hvilket som helst af EU's officielle sprog."
9149/08 (Presse 120)
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0024.png
21.-22.V.2008
Voksenuddannelse -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"Rådet for Den Europæiske Union,
SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:
1.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2000 i Lissabon
1
blev der opfordret
til at modernisere Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer for at leve op til
kravene i det videnbaserede samfund og de stigende socioøkonomiske og demografiske
udfordringer, som EU står over for i en globaliseret verden;
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2002 i Barcelona
2
blev
medlemsstaterne kraftigt opfordret til at sikre, at alle borgere er veludrustede med
grundlæggende færdigheder, og til gøre en øget indsats for at forbedre ældre arbejdstageres
muligheder for at forblive på arbejdsmarkedet, navnlig ved at sikre reel adgang til livslang
læring;
Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring
3
understregede, at livslang læring skal
omfatte læring fra førskolestadiet til efter pensionering, herunder hele spektret af formel,
ikke-formel og uformel læring;
I Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af styrket europæisk samarbejde om
erhvervsuddannelse
4
noterede Rådet sig, at voksnes, herunder ældre arbejdstageres,
tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed stærkt afhænger af lejligheden til at ajourføre
færdigheder og tilegne sig nye færdigheder gennem hele arbejdslivet;
I Rådets resolution af 28. maj 2004 om styrkelse af politikker, systemer og praksis inden for
livslang vejledning
5
blev det understreget, at alle europæiske borgere bør have adgang til
vejledning på alle stadier af livet, idet opmærksomheden især skal rettes mod enkeltpersoner
og grupper, der er særligt udsatte;
I Rådets konklusioner af 28. maj 2004 om fælles europæiske principper for identifikation og
validering af ikke-formel og uformel læring
6
, der blev udarbejdet som reaktion på Københav-
nerklæringen fra november 2002, blev der opfordret til at udvikle og udbrede nogle
europæiske instrumenter til anerkendelse af ikke-formel og uformel læring;
2.
3.
4.
5.
6.
1
2
3
4
5
6
SN 100/00.
SN 100/02, punkt 32 og 33.
EFT C 163 af 9.7.2002, s.2.
EFT C 13 af 18.1.2003, s.2.
9286/04.
9600/04.
24
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0025.png
21.-22.V.2008
7.
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for
livslang læring
1
har bl.a. til formål at sikre, at voksne kan udvikle og opdatere deres
kompetencer hele livet igennem, og at der forefindes hensigtsmæssige infrastrukturer for
efter- og videreuddannelse af voksne;
I Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og
benchmarks inden for uddannelse og erhvervsuddannelse
2
blev der opfordret til at opstille
nogle indikatorer vedrørende voksnes færdigheder;
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om oprettelse af en europæisk
referenceramme for kvalifikationer
3
fremmer en tilgang til beskrivelse af kvalifikationer, som
er baseret på læringsresultater, uanset hvordan eller hvor disse er erhvervet;
I den fælles situationsrapport fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af
arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 understreges det, at ældre
arbejdstageres og lavtuddannedes deltagelse i voksenuddannelse fortsat er et stort problem;
I Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2008 om voksenuddannelse:
Det er aldrig for
sent at lære
4
opfordres medlemsstaterne indtrængende til at fremme erhvervelse af viden og
udvikling af en kultur med livslang læring, især ved at gennemføre ligestillingspolitikker, der
skal gøre voksenuddannelse mere attraktiv, mere tilgængelig og mere effektiv,
8.
9.
10.
11.
HILSER Kommissionens meddelelse fra oktober 2006
Det er aldrig for sent at lære
5
og
Kommissionens handlingsplan fra september 2007
Det er altid et godt tidspunkt at lære
6
velkommen; de fremhæver begge betydningen af voksenuddannelsen som en nøglekomponent i
livslang læring og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringerne for deltagelse, øge
voksenuddannelsens generelle kvalitet og effektivitet, fremskynde validerings- og
anerkendelsesprocessen og sikre tilstrækkelige investeringer og overvågning på området;
1
2
3
4
5
6
EUT L 394 af 30.12.2006, s.11.
EUT C 311 af 21.12.2007, s. 15.
EUT-reference skal indsættes.
(2007/2114 (INI)) - P6_TA-PROV(2008)0013
14600/06 KOM(2006) 614 endelig.
13426/07 KOM(2007) 558 endelig.
25
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
ANERKENDER den rolle, som voksenuddannelse kan spille for opfyldelsen af Lissabonstrategien,
ved at fremme social sammenhængskraft, give borgerne de kvalifikationer, der er nødvendige for at
finde nye job, og hjælpe Europa med bedre at tackle globaliseringens udfordringer. Der er navnlig
behov for at
1.
øge kvalifikationsniveauet hos et fortsat betydeligt antal lavtuddannede arbejdstagere, for at
alle borgere kan tilpasse sig de teknologiske forandringer og fremtidige kvalifikationsbehov
og dermed bidrage til at forbedre de samlede økonomiske resultater
tage fat på problemet med et fortsat stort antal personer med kort skolegang ved at give en ny
chance til dem, der kommer ind i voksenalderen uden kvalifikationer, idet der skal fokuseres
på områder, som volder særlig bekymring, som f.eks. grundlæggende læse- og
skrivefærdighed, talforståelse og it-færdigheder og sproglæring.
bekæmpe social udstødelse, der skyldes forhold som mangelfuld grunduddannelse,
arbejdsløshed og geografisk isolation, samtidig med at opmærksomheden - på baggrund af de
nuværende demografiske tendenser og migrationstendenser - i højere grad rettes mod livslang
læring for ældre arbejdstagere og migranter og deres uddannelsesbehov
sikre voksenuddannelsens effektivitet og kvalitet med henblik på at øge den aktive deltagelse i
sådan læring, især blandt dårligt stillede grupper, at tiltrække tilstrækkelige offentlige og
private investeringer til dette område og tilskynde den private sektor til at overveje sådan
læring som en nøglekomponent i arbejdspladsens og virksomhedens udvikling;
2.
3.
4.
FINDER, at voksenuddannelse kan yde et vigtigt bidrag til opfyldelsen af sådanne behov ikke blot i
form af økonomiske og sociale fordele såsom bedre beskæftigelsesegnethed, adgang til bedre job,
mere ansvarligt medborgerskab og øget deltagelse i civilsamfundet, men også i form af individuelle
fordele som f.eks. større selvudfoldelse, bedre helbred og trivsel og øget selvfølelse, og mener i
overensstemmelse hermed,
1.
at der bør lægges større vægt på voksenuddannelse, og at den bør støttes mere effektivt på
nationalt plan som led i de samlede bestræbelser på at udvikle en kultur med livslang læring
at de særlige foranstaltninger i bilaget til disse konklusioner kunne udgøre en samlet ramme
for den fremtidige indsats på dette område som led i arbejdsprogrammet for uddannelse og
erhvervsuddannelse 2010
2.
9149/08 (Presse 120)
26
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
3.
at den videre udvikling og gennemførelse af sådanne foranstaltninger bør fuldt ud respektere
medlemsstaternes ansvar for indholdet af undervisningen og tilrettelæggelsen af uddannelses-
og erhvervsuddannelsessystemerne og bør bygge på den åbne koordinationsmetode
at fremskridtene med og overvågningen af voksenuddannelsen bør være forenelige med det
sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks, som Rådet vedtog i maj 2007, og indgå i
kommende fælles situationsrapporter om arbejdsprogrammet for uddannelse og
erhvervsuddannelse
at voksenundervisningens tværsektorielle karakter, diversitet, kompleksitet og rigdom kræver
en integreret tilgang, som involverer alle interessenter, herunder interessenter på lokalt og
regionalt plan, arbejdsmarkedets parter og ngo'er;
4.
5.
OPFORDRER derfor MEDLEMSSTATERNE til at behandle de spørgsmål vedrørende
voksenuddannelse, der er afdækket i disse konklusioner og navnlig gennemføre foranstaltningerne i
bilaget i overensstemmelse med medlemsstaternes specifikke kontekst og prioriteter;
og OPFORDRER KOMMISSIONEN til
at støtte medlemsstaterne ved yderligere at udvikle og forbedre voksenuddannelsen ikke blot i
form af øgede muligheder, bredere adgang og større deltagelse, men også i form af mere
relevante, resultatorienterede læringsresultater ved hjælp af foranstaltninger som dem, der er
skitseret i bilaget til disse konklusioner
at sikre komplementaritet og sammenhæng mellem opfølgningen af sådanne foranstaltninger
og gennemførelsen af Bologna- og Københavnprocesserne, for så vidt disse vedrører voksne
lærende
at styrke og anvende eksisterende forskningsstrukturer til opfyldelse af behovet for
voksenuddannelse
9149/08 (Presse 120)
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0028.png
21.-22.V.2008
at fortsætte og intensivere samarbejdet med de internationale organisationer og relevante ikke-
statslige organisationer, der er aktive på dette område, samt etablere forbindelser med
regionale initiativer som det europæisk-asiatiske samarbejde og verdensomspændende
initiativer som "Uddannelse for Alle" og årtusindudviklingsmålene.
BILAG
SÆRLIGE FORANSTALTNINGER, DER SKAL GENNEMFØRES
I PERIODEN 2008-2010
A)
1)
AF KOMMISSIONEN I SAMARBEJDE MED MEDLEMSSTATERNE:
Analyse af reformer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse på nationalt plan, især
udviklingen af nationale kvalifikationssystemer i relation til den europæiske referenceramme
for kvalifikationer og meritoverførselssystemer vedrørende både formel, ikke-formel og
uformel læring med henblik på at forbedre voksnes adgang til kvalifikationssystemerne.
Analyse af virkningen af nationale uddannelses- og erhvervsuddannelsesreformer for så vidt
angår fordelingen af finansieringskilder på de forskellige aldersgrupper i overensstemmelse
med en livslang læringstilgang.
Støtte til udviklingen af karrieremuligheder, betingelser og ressourcer - på grundlag af
eksisterende god praksis i medlemsstaterne - for dem, der arbejder på
voksenuddannelsesområdet, for at forbedre erhvervets synlighed og status.
Yderligere forskning i udviklingen af kvalitetskriterier for dem, der tilbyder
voksenuddannelse.
Udarbejdelse af en fælles oversigt over god praksis og projekter med sigte på at motivere de
grupper, som er særligt vanskelige at nå, indkredsning af nøglefaktorer for deres reintegration
i arbejdsmarkedet og samfundet og forbedring af deres selvtillid.
Indkredsning af god praksis i forbindelse med vurderingen af læringsresultater, især de
resultater, som lavtuddannede og ældre arbejdstagere og migranter hovedsagelig har opnået
uden for det formelle læringssystem.
2)
3)
4)
5)
6)
9149/08 (Presse 120)
28
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0029.png
21.-22.V.2008
7)
Udarbejdelse af et glossar over aftalte definitioner, der anvendes inden for voksenuddannelse
og, på grundlag af eksisterende datasamlinger, bl.a. OECD's, og i fuld overensstemmelse med
forordningen om statistikker over uddannelse og livslang læring
1
, udarbejdelse af et sæt
sammenlignelige kerneoplysninger på europæisk plan, som er nødvendige for at lette
overvågningen. (Alle medlemsstaternes ret til at deltage i dette arbejde skal sikres)
Støtte til foranstaltninger til styrkelse af voksenuddannelsens plads i de nationale strategier for
livslang læring.
Støtte til kampagner, der sigter mod at øge bevidstheden og motivationen blandt potentielle
lærende og dermed øger den samlede deltagelse i voksenuddannelsen.
AF MEDLEMSSTATERNE MED STØTTE FRA KOMMISSIONEN:
Fremme af og støtte til udveksling af god praksis, gensidig læring og udvikling af fælles
projekter på voksenuddannelsesområdet mellem interessenter i medlemsstaterne
Som led i bestræbelserne på at udvikle en kultur med livslang læring et tæt samarbejde om at
identificere og fjerne hindringer for voksenuddannelse og om at etablere voksenuddannelse,
udbud og -faciliteter, der er efterspørgselsdrevne og af høj kvalitet, herunder muligheder for
e-læring og fjernundervisning.
Tilskyndelse af såvel videregående uddannelsesinstitutioner som
erhvervsuddannelsesinstitutioner til i højere grad at nå ud til voksne lærende samt udvikling af
partnerskaber med erhvervslivet for at motivere arbejdsgiverne til at tilrettelægge og
arbejdstagerne til at deltage i voksenuddannelse på arbejdspladsen.
En indsats for at nå målene om at lette adgangen til og øge alle borgeres deltagelse i
voksenuddannelse, navnlig dem, der forlader grunduddannelsen og erhvervsuddannelsen
tidligt, og som ønsker at få en ny chance, dem, der har særlige behov, og dem, der har
utilstrækkelige grundlæggende kvalifikationer eller har opnået ringe uddannelsesmæssige
resultater, med henblik på at tilskynde dem til at opgradere deres kvalifikationer.
En effektiv anvendelse af programmet for livslang læring, de europæiske strukturfonde og
andre lignende finansieringskilder for at forbedre udbuddet af læringsmuligheder for voksne.
8)
9)
B)
1)
2)
3)
4)
5)
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 23. april 2008 om udarbejdelse og udvikling
af statistikker over uddannelse og livslang læring.
- PE-CONS 3659/3/07 REV 3 / EUT-reference skal indsættes.
29
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
6)
Fremme af udviklingen og anvendelsen af ordninger for livslang vejledning, der kan give
voksne objektiv information og rådgivning, analysere deres individuelle kvalifikationer og
give dem individuel karrierevejledning.
Overvejelse - ud fra et cost-benefit-synspunkt - af det bidrag, som voksenuddannelse kan yde
til den sociale sammenhængskraft og den økonomiske udvikling.
Lettelse af udviklingen af de metoder og redskaber, der er nødvendige for at vurdere
nøglefærdigheder og -kompetencer, herunder dem, der er erhvervet uden for det formelle
læringssystem, og få dem valideret og defineret i henseende til læringsresultater, samtidig
med at der investeres i fremme af validerings- og anerkendelsesprocedurer.
En indsats for at sikre voksenuddannelse en passende andel ved fordelingen af de finansielle
midler mellem de forskellige uddannelsessektorer i overensstemmelse med strategien for
livslang læring.
Fremme af aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og andre interessenter, herunder
ngo'er, i sikringen af udbuddet af kvalitetslæring, der er skræddersyet til de forskellige
kategorier af lærende. Der bør lægges særlig vægt på ikt-læringstilgange og udviklingen af
ikt-kompetencer.
Øget samarbejdet med CEDEFOP og UNESCO's Institut for Livslang Læring samt fuld brug
af andre internationale institutioners forskningskapacitet inden for voksenuddannelse og -
læring.
På grundlag af de resultater, der er opnået efter gennemførelsen af disse foranstaltninger, en
eventuel yderligere indsats efter 2010 i overensstemmelse med opfølgningen af
arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010."
7)
8)
9)
10)
11)
12)
9149/08 (Presse 120)
30
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0031.png
21.-22.V.2008
Det europæiske år for kreativitet og innovation (2009)
Rådet nåede til en generel indstilling vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om det
europæiske år for kreativitet og innovation (2009) (8935/08). Europa-Parlamentet har endnu ikke
afgivet førstebehandlingsudtale.
At gøre et år til europæisk år for kreativitet og innovation er en effektiv måde at medvirke til at tage
udfordringer for Europa op ved at øge borgernes bevidsthed, formidle oplysninger om god praksis
og fremme forskning og politisk debat.
Formålet med det europæiske år for kreativitet og innovation skal være at stimulere kreativitet
gennem livslang læring som drivkraft for innovation og som en nøglefaktor for udvikling af
personlige, iværksætterrelaterede og sociale kompetencer og velfærd hos alle samfundsborgere.
Aktiviteterne under det europæiske år vil blive finansieret over de eksisterende programmer for
uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig programmet vedrørende livslang læring. I betragtning
af emnet kan programmer og politikker på andre områder såsom erhvervsliv, samhørighed,
forskning og informationssamfundet dog også støtte dette initiativ.
Kommissionen forelagde sit forslag i marts 2008 (7755/08). Det er ønskeligt at nå til enighed med
Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen for at sikre, at forberedelserne til det europæiske år kan
begynde i god tid.
9149/08 (Presse 120)
31
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0032.png
21.-22.V.2008
Fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse -
Rådets
konklusioner
Forud for vedtagelsen af nogle konklusioner om emnet udvekslede Rådet synspunkter om fremme
af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse. Ministrene blev bedt om at
drøfte alle aspekter af udkastet til Rådets konklusioner, tilkendegive deres syn på udkastet til
beslutning om det europæiske år for kreativitet og innovation eller tage de spørgsmål op, som
formandskabet har rejst i
9207/08.
Blandt de spørgsmål, som ministrene fremhævede, var følgende:
– betydningen af at fremme evner i tilknytning til kreativitet såsom nysgerrighed, kritisk tænkning,
mod til at tage risici, og problemløsning samt erhvervelse af viden og kvalifikationer;
– de muligheder, der ligger i nye teknologier, og deres konsekvenser for undervisningen;
– den afgørende rolle, lærerne spiller, og det bidrag, de kan yde ved udvikle innovative tilgange og
vise kreativitet i deres egen undervisning;
– behovet for åbne skoler, der indgår i et partnerskab med forældrene, erhvervslivet og samfundet i
bred forstand;
– værdien på EU-plan af peer learning-aktiviteter og udveksling af god praksis mellem
medlemsstaterne.
Efter drøftelsen vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i
Rådet, følgende konklusioner:
"RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER,
FORSAMLET I RÅDET,
DER HENVISER TIL den politiske baggrund for dette spørgsmål, som der er redegjort for i bilaget
til disse konklusioner samt til den konference om
Fremme af innovation og kreativitet: skolernes
svar på udfordringerne for fremtidens samfund,
der blev afholdt i Brdo den 9.-10. april 2008,
9149/08 (Presse 120)
32
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
BEMÆRKER, at
1.
medlemsstaterne har det fulde ansvar for organiseringen og indholdet af deres uddannelses-
og erhvervsuddannelsessystemer, men at fremme af kreativitet og innovation er et område,
hvor et samarbejde på europæisk plan vil kunne styrke kvaliteten og effektiviteten på nationalt
og regionalt plan,
de fælles europæiske mål om kvalitet, adgang og åbenhed over for omverdenen er blevet
støttet under 'Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010', der
gennemføres i øjeblikket, i kraft af bestræbelser på at opnå effektivitet og lige muligheder. Da
kreativitet og innovativ kapacitet også er afgørende for en bæredygtig økonomisk og social
udvikling i Europa, bør disse spørgsmål tillægges større vægt i forbindelse med det fremtidige
europæiske samarbejde på uddannelsesområdet,
alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer kan bidrage til kreativitet og innovation i et
livslangt læringsperspektiv: de tidlige uddannelsesstadier er koncentreret om motivation,
tilegnelsesfærdigheder og andre nøglekompetencer, og de efterfølgende stadier fokuserer på
mere specifikke færdigheder og skabelse, udvikling og brug af ny viden og nye idéer,
2.
3.
FINDER, at
1.
kreativitet er den vigtigste kilde til innovation, der selv er anerkendt som hoveddrivkraften for
skabelse af vækst og velstand, som nøglen til forbedringer på det sociale område og som et
vigtigt redskab til at klare globale udfordringer som klimaændringer, sundhedsvæsenet og
bæredygtig udvikling,
der er et stigende behov for handling på nationalt plan og samarbejde på EU-plan for at
gennemføre de mere ambitiøse ændringer, der er nødvendige, hvis skolerne i passende
omfang skal forberede eleverne på de store udfordringer og problemer i en verden i hastig
forandring,
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne kan ud over deres væsentligste opgaver, der
består i at sikre tilegnelse af nøglekompetencer og forsyne videntrekanten med et solidt
grundlag af færdigheder, spille en afgørende rolle i udviklingen af kreative og innovative
kapaciteter som nøglefaktorer i bestræbelserne på at styrke den fremtidige økonomiske
konkurrenceevne og fremme social sammenhængskraft og den enkeltes trivsel,
2.
3.
9149/08 (Presse 120)
33
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0034.png
21.-22.V.2008
4.
uddannelsessystemerne allerede på skoleniveau skal kombinere udviklingen af specifik viden
og specifikke færdigheder med udviklingen af generelle kapaciteter, som har med kreativitet
at gøre, f.eks. nysgerrighed, intuition, kritisk og kreativ tænkning, problemløsning,
eksperimentering, mod til at tage risici og evne til at lære af fejl, brug af fantasi og hypotetisk
ræsonneren samt iværksætterånd,
de otte nøglekompetencer for livslang læring, der er fastlagt i EU's henstilling fra 2006
1
,
vedrører færdigheder, der er særlig relevante for kreativitet og innovativ kapacitet. Der er især
behov for færdigheder og kompetencer, der gør det muligt for folk at betragte ændringer som
en mulighed, at blive ved med at være modtagelige over for nye idéer og at respektere og
værdsætte andres værdier.
i og med at forskelligartethed og multikulturelle miljøer kan stimulere kreativiteten, har
inklusive uddannelsespolitikker, som tilstræber tolerance og gensidig forståelse, potentiale til
at gøre den voksende multikulturalisme i de europæiske samfund til et aktiv for kreativitet,
innovation og vækst,
skolers deltagelse i nye og forskellige netværk, især dem, der er baseret i det lokale samfund,
kan hjælpe dem med at nå deres uddannelsesmål og bidrage til fremme af kreativitet og
innovation. Partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og det civile
samfund generelt er afgørende for at kunne foregribe og tilpasse sig de skiftende behov på
arbejdsmarkedet og i samfundet: praktikantophold, fælles projekter, peer learning og
kursusundervisere, som ikke kommer fra uddannelsesinstitutionerne, kan præsentere nye idéer
for lærere og elever,
lærere har en afgørende rolle at spille i motiveringen af og støtten til det enkelte barns
kreative potentiale og kan bidrage til dette ved selv at vise kreativitet i deres egen
undervisning.
Mere individualiserede, elevcentrerede uddannelsestilgange, der er skræddersyet til de
forskellige elevers behov og evner, bl.a. elever med særlige talenter, forekommer i den
forbindelse i særlig grad at kunne bidrage til kreativitet og, selv om det har følger med hensyn
til ressourcer og intern organisering, til øget motivation og selvtillid hos mere praktisk eller
kunstnerisk orienterede elever,
5.
6.
7.
8.
1
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for
livslang læring (EUT L 394 af 30.12.2006).
34
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
9.
læreruddannelsesinstitutionerne kan også yde et vigtigt bidrag til formidlingen til
lærerpersonalet af den viden og de kompetencer, der er nødvendige for at skabe ændringer,
f.eks. de færdigheder, der er nødvendige for at fremme elevcentrerede tilgange,
samarbejdsmetoder og brug af moderne læringsredskaber, især dem, der er baseret på ikt.
Fremme af kreative evner og holdninger i skolerne kræver også støtte fra en organisatorisk
kultur, der er åben over for kreativitet, og skabelse af et innovationsvenligt miljø generelt og
et engageret og fremadskuende lederskab på alle niveauer,
udviklingen af kreative og innovative kapaciteter er relevant for alle aspekter af livslang
læring, da en stadig større del af læringen foregår på arbejdspladsen, i ikke-formelle
kontekster og i fritiden - ofte ved brug af nye ikt-baserede læringsredskaber og -metoder,
der er behov for mere forskning, som støttes af udveksling af oplysninger, inden for metoder
til identificering, definition, måling og registrering af læringsresultater med hensyn til bløde
tværgående færdigheder som f.eks. kreativitet og innovativ kapacitet. Der er også behov for at
give de uddannelsespolitiske beslutningstagere en stærkere videnbase med henblik på fremme
af kreative og innovative kapaciteter gennem livslang læring og for at undersøge, hvordan EU
eventuelt vil kunne bidrage til denne proces,
10.
11.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL
1.
at overveje, hvordan det er muligt at fremme større synergi mellem viden og færdigheder på
den ene side og kreativitet på den anden side, og hvordan det bedst kan lade sig gøre at
fremme, overvåge og vurdere kreativitet og innovativ kapacitet på alle uddannelses- og
erhvervsuddannelsesniveauer,
at tilskynde lærere til at udvikle deres professionelle rolle som læringsformidlere og
kreativitetsfremmere og at hjælpe læreruddannelsesinstitutionerne med at opfylde de nye krav
til lærererhvervet, f.eks. ved at fremme elevcentrerede samarbejdstilgange, innovative
læringsmiljøer og brug af åbne uddannelsesressourcer,
at fremme en læringskultur ved udvikling af bredere læringssamfund, ved at lette og støtte
netværk og partnerskaber - med inddragelse af det civile samfund og andre interessenter -
mellem uddannelsesinstitutioner og andre relevante områder som kulturområdet på den ene
side og erhvervslivet på den anden side,
2.
3.
9149/08 (Presse 120)
35
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL
1.
at overveje at medtage fremme af kreativitet og innovativ kapacitet blandt målene for det
nuværende og det fremtidige europæiske samarbejde på uddannelses- og
erhvervsuddannelsesområdet som et supplement til fremme af og støtte til gennemførelsen af
henstillingen fra 2006 om nøglekompetencer for livslang læring og at undersøge, hvilke
midler der vil være passende og effektive på europæisk plan - f.eks. peer learning - til at nå
disse mål på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer og i et livslangt
læringsperspektiv,
at fremme kulturel produktion, interkulturel dialog og samarbejde på lokalt, regionalt,
nationalt og internationalt plan med henblik på udvikling af miljøer, der i særlig grad kan
bidrage til kreativitet og innovation,
at skabe synergier til støtte for fremme af kreativitet og innovation gennem et aktivt
samarbejde med relevante internationale organisationer, især Europarådet, UNESCO og
OECD, om emner som interkulturel uddannelse, demokrati, tolerance og
menneskerettigheder, (Det bør sikres, at alle medlemsstater får ret til at deltage i dette
arbejde).
at tilskynde til og støtte udvikling, udveksling og formidling af god praksis med hensyn til en
evidensbaseret uddannelsespolitik for så vidt angår fremme af kreative og innovative
færdigheder i Europa,
at gøre passende brug af EU's programmer og instrumenter til fremme af og støtte til
kreativitet og innovativ kapacitet på alle stadier af livslang læring og i selve
uddannelsesprocessen,
2.
3.
4.
5.
OG OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
1.
at støtte relevant forskning og analysere og udveksle oplysninger såvel på EU-plan som
mellem medlemsstaterne indbyrdes - i samarbejde med europæiske og internationale
forskningsinstitutioner - om fremme og udvikling af kreative og innovative færdigheder
gennem uddannelse og erhvervsuddannelse,
under processen med henblik på at udforme en ny strategisk ramme for europæisk samarbejde
på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet efter 2010 at fortsætte bestræbelserne på at
øge forståelsen af spørgsmål, der har med udviklingen af kreativ og innovativ kapacitet
gennem uddannelse og erhvervsuddannelse at gøre, inden for den overordnede kontekst af en
bredt baseret innovationspolitik for EU.
2.
9149/08 (Presse 120)
36
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0037.png
21.-22.V.2008
BILAG
Politisk baggrund
1)
Rapporten fra Rådet (uddannelse) til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2001
1
og det
detaljerede arbejdsprogram
2
, der blev vedtaget efterfølgende, hvori der blev fastlagt en række
konkrete fremtidige mål for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa,
herunder
Udvikling af færdigheder med henblik på det videnbaserede samfund, Gøre det
mere attraktivt at lære
og
Styrkelse af forbindelserne med erhvervslivet, forskningen og
samfundet i almindelighed)
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2006, hvori det blev understreget, at
der må sættes mere fart i reformerne for at sikre uddannelsessystemer af høj kvalitet, der er
både effektive og retfærdige, og erkendt, at alle niveauer inden for uddannelse og
erhvervsuddannelse spiller en afgørende rolle i indsatsen for topkvalitet og innovation
3
)
Konklusionerne fra samlingen i Rådet i november 2006 om effektivitet og lige muligheder
inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, hvori det blev anført, at
uddannelsesinstitutioner bør fokusere på læringsmiljøet i bred forstand for at fremme og
opretholde effektivitet, lige muligheder og den almene trivsel
4
)
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling fra december 2006 om nøglekompetencer for
livslang læring, hvori det blev fremhævet, at kritisk tænkning, kreativitet, initiativ,
problemløsning, risikovurdering, beslutningstagning og konstruktiv håndtering af følelser
spiller en rolle i forbindelse med alle otte nøglekompetencer
5
)
2)
3)
4)
1
2
3
4
5
Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål
- Rapport fra Rådet (uddannelse) til Det
Europæiske Råd (5980/01).
Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa,
normalt
omtalt som "Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" (EFT C 142
af 14.6.2002).
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 23.-
24. marts 2006 (7775/06).
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,
forsamlet i Rådet, af 14. november 2006 om effektivitet og lige muligheder inden for
uddannelse og erhvervsuddannelse (EUT C 298 af 8.12.2006).
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for
livslang læring (EUT L 394 af 30.12.2006).
37
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0038.png
21.-22.V.2008
5)
Konklusionerne fra samlingen i Rådet i december 2006 om strategiske prioriteter for
innovation på EU-plan
1
, hvori uddannelse blev gjort til en forudsætning for innovation, og
hvori det blev anført, at talent og kreativitet skal fremmes fra et tidligt stadium gennem
uddannelse, og som blev vedtaget som svar på meddelelsen fra Kommissionen og Rådet,
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af
13) september 2006 -
Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU
2
)
Kommissionens meddelelse fra maj 2007 "En
europæisk kulturdagsorden i en stadig mere
globaliseret verden",
hvori det blev anført, at kulturens rolle i forbindelse med støtte til og
fremme af kreativitet og innovation skal udforskes og fremmes, og som ser kreativitet som
grundlaget for innovation
3
)
Rådets konklusioner fra maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til
overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse
og erhvervsuddannelse, hvori det blev erkendt, at opstilling af et sammenhængende sæt
indikatorer og benchmarks er en løbende høringsproces
4
)
Konklusionerne fra november 2007 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsamlet i Rådet, om forbedring af læreruddannelsens kvalitet, hvori der blev
givet udtryk for enighed om at fremme tilegnelsen af kompetencer, som vil gøre det muligt
for lærere at udvikle ny viden og være innovative ved at gå ind i refleksiv praksis og
forskning
5
)
6)
7)
8)
1
2
3
4
5
Rådets konklusioner af. 4. december 2006 om en bredt funderet innovationsstrategi:
Strategiske prioriteter for innovation på EU-plan (16253/06).
Dok. 12940/06.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Bruxelles, 10.5.2007 -
En europæisk
kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden
(KOM (2007) 242 endelig).
Rådets konklusioner om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til
overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse
og erhvervsuddannelse, 24.5.2007 (EUT C 311 af 21.12.2007).
Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,
forsamlet i Rådet den 15. november 2007, om forbedring af læreruddannelsens kvalitet
(EUT C 300 af 12.12.2007).
38
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0039.png
21.-22.V.2008
9)
Den fælles situationsrapport fra 2008 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af
"Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" "Livslang
læring som
grundlag for viden, kreativitet og innovation",
hvori det blev understreget, at forskning og
innovation forudsætter et bredt færdighedsgrundlag i befolkningen, og at der må udvikles
topkvalitet og nøglekompetencer inden for alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer
og på alle niveauer
1
)
Nøglebudskaberne fra Rådet (uddannelse) til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2008, hvori
det blev anført, at uddannelse og erhvervsuddannelse både skal skabe en bred viden og et
bredt færdighedsgrundlag i befolkningen og udvikle elevernes kreativitet og
innovationskapacitet, og at der derfor bør udvikles læseplaner på alle niveauer for at fremme
elevernes kreative og innovative kompetencer
2
)
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2008, hvori der blev givet udtryk for,
at det er en nøglefaktor for fremtidig vækst, at de europæiske borgeres innovations- og
kreativitetspotentiale udvikles fuldt ud på grundlag af europæisk kultur og videnskabelig
topkvalitet
3
)
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om det europæiske år
for kreativitet og innovation (2009)
4
."
10)
11)
12)
1
2
3
4
"Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation"
- Rådets og
Kommissionens fælles situationsrapport fra 2008 om gennemførelsen af
"Arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" (5723/08).
Nøglebudskaber fra Rådet (uddannelse) til Det Europæiske Råds forårsmøde på områderne
uddannelse/erhvervsuddannelse og ungdom (6445/08).
Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 13.-14. marts 2008 i
Bruxelles (7652/08).
Dok. 7755/08.
39
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0040.png
21.-22.V.2008
UNGDOMSSPØRGSMÅL
Deltagelse af unge med færre muligheder -
Resolution
Rådet udvekslede synspunkter om deltagelse af unge med færre muligheder.
Ministrene koncentrerede navnlig deres indlæg om følgende emner, som formandskabet har
foreslået:
den erfaring, som de respektive medlemsstater har gjort med at tilskynde unge med færre
muligheder til at deltage i samfundslivet;
eventuelle fremtidige politikker og foranstaltninger, der kan udvikles med henblik på at øge
deltagelsen i samfundslivet af unge med færre muligheder og deres sociale inddragelse på
europæisk og nationalt plan.
De idéer og forslag, medlemsstaterne fremlagde under udvekslingen af synspunkter, vil blive taget i
betragtning ved fastlæggelsen af målene for det fremtidige samarbejde på EU-plan på
ungdomsområdet.
Efter drøftelsen vedtog Rådet om medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, følgende
resolution:
"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR
MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,
DER TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING:
1)
Det Europæiske Råd vedtog på forårsmødet i 2005 den europæiske ungdomspagt som et af de
instrumenter, der bidrager til gennemførelsen af den fornyede Lissabonstrategi med henblik på
- ved hjælp af tværsektorielle strategier - at forbedre de unges beskæftigelsesmuligheder og
sociale inddragelse samt deres uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet, idet unge med
færre muligheder prioriteres;
9149/08 (Presse 120)
40
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0041.png
21.-22.V.2008
2)
i sin resolution af 7. december 2006
1
foreslog Rådet, at medlemsstaterne tilskynder til, at alle
unge gives omfattende og lige muligheder for at deltage i samfundslivet, og at en struktureret
dialog med de unge involverer unge, der er engageret i forskellige og nyskabende former for
aktivt medborgerskab, ikke-organiserede unge samt unge med færre muligheder, idet der
således skabes forudsætninger for, at alle unge kan deltage på lige vilkår;
i sin resolution af 25. maj 2007
2
opfordrede Rådet medlemsstaterne og Kommissionen til at
forbedre sammenhængen mellem foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske
ungdomspagt og at sikre, at "sådanne
foranstaltninger faktisk når ud til deres målgrupper,
især til unge med færre muligheder, ved at tage hensyn til deres behov, baggrund og
motivation";
i sin meddelelse af 5. september 2007 med titlen "Fremme
af unges fulde deltagelse i
uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv"
3
understregede Kommissionen, at det er i Europas
sociale og økonomiske interesse, at alles unges fulde potentiale udnyttes; der blev derfor
henvist til betydningen af at nå frem til social integration og lige muligheder for alle unge,
idet opmærksomheden især rettes mod unge med færre muligheder;
Det Europæiske Råd understregede på forårsmødet i 2008 betydningen af at styrke
Lissabonstrategiens sociale dimension, bekæmpe fattigdom og social udstødelse, fremme
aktiv inklusion og øgede beskæftigelsesmuligheder for de personer, der befinder sig længst
væk fra arbejdsmarkedet, herunder unge, og opfordrede indtrængende medlemsstaterne til at
træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre uddannelsesniveauet for lærende
med indvandrerbaggrund eller fra dårligt stillede grupper,
3)
4)
5)
BEMÆRKER,
1)
at arbejdet under det tyske formandskab fokuserede på lige muligheder og social deltagelse
for alle børn og unge inden for rammerne af gruppeformandskabets program for social og
erhvervsmæssig integration af unge
1
2
3
Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,
forsamlet i Rådet, om gennemførelse af de fælles målsætninger for inddragelse og
orientering af unge mennesker for at fremme aktivt europæisk medborgerskab (EUT C 297
af 7.12.2006, s. 6).
Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,
forsamlet i Rådet: "Skabelse af lige muligheder for alle unge - fuld deltagelse i samfundet"
(dok. 8770/07 af 25. maj 2007).
KOM(2007) 498 endelig
41
9149/08 (Presse 120)
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
2)
at resultaterne af foranstaltningerne til gensidig læring vedrørende deltagelse af unge med
færre muligheder har vist, at disse unge kræver særlig opmærksomhed i alle medlemsstaterne,
og at det er særlig nødvendigt, at de offentlige myndigheder på lokalt og regionalt plan,
civilsamfundet, ungdomsarbejdere, ungdomsorganisationer og de unge selv arbejder hånd i
hånd for at fremme deres trivsel
at unge og repræsentanter for ungdomsorganisationerne mødtes inden for rammerne af den
strukturerede dialog den 18.-21. april 2008 i forbindelse med det slovenske formandskabs
ungdomsarrangement og formulerede et sæt konklusioner om mobilitet, beskæftigelse, ikke-
formel læring og kompetenceopbygning, integration og politisk deltagelse for unge med færre
muligheder, samt de unges rolle i den interkulturelle dialog.
3)
UNDERSTREGER,
1)
at selv om det erkendes, at der er forskelle mellem medlemsstaterne, giver situationen for
unge med færre muligheder (som f.eks. unge kvinder og mænd med en mindre gunstig
uddannelsesmæssig, socioøkonomisk eller geografisk baggrund og handicappede unge)
anledning til bekymring i mange europæiske lande
at en del unge med færre muligheder til trods for tidens globalisering og migrationsstrømme,
som skaber nye muligheder og beriger den europæiske diversitet, fortsat står over for
økonomiske og sociale vanskeligheder
at selve samhørigheden i vore samfund er i fare, fordi et betydeligt antal unge i Europa
mangler muligheder for at deltage aktivt i uddannelse, beskæftigelse og samfundsliv; at det at
sætte alle unge i stand til at realisere deres potentiale og deltage aktivt i samfundslivet derfor
er afgørende for en sund og bæredygtig udvikling af vore samfund og bidrager til den sociale
samhørighed generelt ved, at der opbygges gensidige tillidsforhold til andre samfundsgrupper,
herunder de ældre generationer
at arbejdsløshed, fattigdom, dårligt helbred, kulturel, social og økonomisk udstødelse og alle
former for forskelsbehandling er hindringer for de unges trivsel og kan hindre, at de deltager
aktivt i samfundslivet
2)
3)
4)
9149/08 (Presse 120)
42
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
5)
at skræddersyede foranstaltninger, der er målrettet mod unge med færre muligheder, bør
bygge på tværfaglig forskning vedrørende unge og deres levevilkår. En sådan videnbaseret
tilgang er særlig relevant i forbindelse med spørgsmål, der vedrører unge med færre
muligheder
at overgangen og mobiliteten mellem erhvervsuddannelses- og uddannelsessystemerne og
arbejdsmarkedet er af stor betydning for at forebygge arbejdsløshed og social udstødelse
blandt unge
at det i forbindelse med Fællesskabets samarbejdsramme på uddannelsesområdet er en stor
udfordring at løse problemerne omkring elever, der forlader skolen i utide, og unges
mangelfulde uddannelse; det står klart, at uddannelsesresultatet i de fleste medlemsstater
fortsat afhænger af den socioøkonomiske baggrund, og det er derfor nødvendigt med
yderligere bestræbelser og strategier for at imødegå denne strukturelle ulighed
at ikke-formel og uformel læring spiller en central rolle som instrument til støtte for den
sociale og økonomiske inklusion af unge med færre muligheder; i denne forbindelse er
ungdomsarbejderes og ungdomsorganisationers arbejde med disse unge mennesker af særlig
betydning
at programmet Aktive Unge er et centralt instrument på europæisk plan til at fremme den
aktive deltagelse og sociale inklusion af unge med færre muligheder
at kultur, ungdomsarbejde og sportsaktiviteter spiller en vigtig rolle ved at bidrage til
inklusionen af unge med færre muligheder og deres trivsel.
6)
7)
8)
9)
10)
UNDERSTREGER ISÆR,
at unge med færre muligheder bør have særlig opmærksomhed på et tidligt stadium, for at de kan
blive bedre integreret i samfundet. De bør også tilbydes alle muligheder (gennem særlig støtte eller
mentorordninger) for at deltage i foranstaltninger, der er åbne for alle unge.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL
1)
at prioritere unge i de mest sårbare situationer højt, når de gennemfører målene for
Lissabonstrategien og den europæiske ungdomspagt, og være særlig opmærksom på dem i
forbindelse med udarbejdelsen af deres nationale flexicurity-strategier
9149/08 (Presse 120)
43
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
2)
at videreudvikle den tværgående tilgang til ungdomsspørgsmål og udformningen af
tværsektorielle politikker, da dette er særlig relevant i forbindelse med unge med færre
muligheder,
at modarbejde kønsrelaterede fordomme og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i
forbindelse med alle foranstaltninger, der træffes for at sætte unge med færre muligheder i
stand til at opnå kontrol over eget liv
at støtte de unge i at få en sund livsstil og tage dette specifikke mål med i deres
sundhedspolitikker med særlig fokus på unge med færre muligheder
at modarbejde, at arbejdsløshed og økonomisk inaktivitet går i arv fra generation til
generation, bl.a. gennem initiativer, der sigter mod at skabe gode beskæftigelsesmuligheder
for unge
som en prioritet at styrke den sociale inklusion af unge med færre muligheder, især ved at
fremme lige muligheder for børn og unge i forbindelse med EU's proces for social beskyttelse
og social inklusion
at støtte udvikling af de eksisterende former for deltagelse og fremme skabelsen af nye, som
omfatter unge med færre muligheder, og støtte udvikling af innovative og målrettede
foranstaltninger til forbedring af deres adgang til ikt, medier og information, især på lokalt og
regionalt plan, inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet
at være behørigt opmærksom på deltagelsen af unge med færre muligheder som sådan og også
på den sociale fordel ved denne deltagelse, mens de udvikler og vurderer programmer, der er
rettet mod unge
at samarbejde med ungdomsorganisationerne om at udvikle en inklusiv tilgang inden for den
strukturerede dialog med unge med færre muligheder på alle niveauer, og om nødvendigt
tilpasse mødernes form
at øge bevidstheden om og viden og ekspertise med hensyn til de sociale og økonomiske samt
øvrige faktorer, der er bestemmende for unges trivsel og situationen for unge med færre
muligheder
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
9149/08 (Presse 120)
44
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
11)
at styrke formidlingen af god praksis på alle niveauer ved udveksling af oplysninger,
erfaringer og netværksarbejde.
OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL
1)
at lette udviklingen af bæredygtige strategier eller integrerede foranstaltninger i de nationale
policyplaner med henblik på at forbedre betingelserne for inddragelse og inklusion i
samfundet af unge med færre muligheder
Der bør især overvejes tværfaglige og tværsektorielle tidlige interventionsforanstaltninger for
at hindre eller begrænse risikoen for social udstødelse af børn og unge
at give adgang til EU-finansiering (EU-programmer og strukturfonde) til støtte for den sociale
inklusion og aktive deltagelse af unge med færre muligheder
at øge støtten til ungdomsarbejdere og ungdomsledere, der arbejder med unge med færre
muligheder, bl.a. ved at styrke videreuddannelsen og forbedre anerkendelsen af deres
færdigheder
at opmuntre og støtte ungdomsorganisationer og sociale organisationer i deres aktioner på
vegne af unge med færre muligheder
at fremme skræddersyede oplysninger og lette adgangen til disse oplysninger for unge med
færre muligheder
at udvikle og forbedre mekanismerne for erhvervsvejledning og rådgivning, hvor det er
relevant, for at sætte unge med færre muligheder i stand til at finde et job
at identificere de hindringer, der står i vejen for deltagelsen af unge med færre muligheder, at
finde metoder til at overvinde disse hindringer og især at fremme deltagelsen af unge med
færre muligheder hele vejen fra det lokale til det nationale plan både inden for det
repræsentative demokrati og i ungdomsstrukturerne, at øge støtten til oplæring af unge i,
hvordan de kan deltage.
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9149/08 (Presse 120)
45
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21.-22.V.2008
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
1)
at overveje mulige aktionslinjer på europæisk plan på grundlag af god praksis, der er fastlagt i
samarbejde med medlemsstaterne, for at lette inklusionen af unge med færre muligheder og
deres deltagelse i samfundslivet
at tage hensyn til målene for denne resolution, når de stiller forslag til prioriteterne for den
fremtidige samarbejdsramme på ungdomsområdet."
2)
Ud over at opfordre til en målrettet indsats fra alle de berørte parters side er hensigten med
resolutionen at foreslå, at emnet deltagelse af unge med færre muligheder betragtes som et af de
centrale emner for samarbejdsrammen på ungdomsområdet efter 2009.
9149/08 (Presse 120)
46
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0047.png
21.-22.V.2008
ARRANGEMENTER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING
Uformelt forum med repræsentanter for ungdommen
I tilknytning til Rådets samling den 22. maj mødtes unge fra Den Tjekkiske Republik, Tyskland,
Frankrig, Portugal, Slovenien og Sverige, repræsentanter for formandskabets ungdomsarrangement
2008 og Det Europæiske Ungdomsforum og drøftede resultaterne af gennemførelsen af det fælles
formands program med ministrene med ansvar for ungdomsanliggender fra den nuværende og
kommende formanskabstrio (Tyskland/Portugal/Slovenien og Frankrig/Den Tjekkiske
Republik/Sverige) og med kommissær Ján Figeľ, idet hovedvægten blev lagt på unges sociale og
erhvervsmæssige integration samt prioriteterne for de kommende formandskaber. Man kom også
ind på, hvordan man i højere grad kan få unge med færre muligheder til at deltage mere i
samfundslivet, hvilket var af særlig interesse for det slovenske formandskab. De unge havde også
lejlighed til at tilkendegive deres syn på den kommende nye cyklus af samarbejdsrammen på
ungdomsområde.
Det uformelle forum indgår i en struktureret dialog med unge med henblik på at inddrage dem på
alle niveauer af beslutningsprocessen.
9149/08 (Presse 120)
47
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0048.png
21.-22.V.2008
EVENTUELT
Rådet drøftede også følgende punkter:
a)
Modtagelse i EU af
satellitkanaler, der udsender hadske udtalelser
– Orientering fra den belgiske delegation (9227/2/08)
b)
Revurdering af
EU's regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
Rådet noterede sig formandskabets orientering om, hvor langt man er nået i
drøftelserne om revurdering af EU's regelsæt, som finder sted i Gruppen
vedrørende Telekommunikation og Informationssamfundet. Det slovenske
formandskab har til hensigt at forelægge situationsrapporter om alle tre forslag og
at gennemføre en udveksling af synspunkter på samlingen i Rådet (transport,
telekommunikation og energi) den 12. juni.
Kommissionen forelagde sine forslag i november 2007 (15379/07,
15387/07,
15408/07).
c)
Meddelelse fra Kommissionen om
beskyttelse af forbrugerne,
især mindreårige,
for så
vidt angår videospil
– Fremlæggelse ved Kommissionen (8805/08)
d)
Definition af begrebet
bøger, for så vidt angår nedsat momssats
– Orientering fra den svenske delegation (9267/08)
e)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et program, der
skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige
forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus
Mundus)
(2009–2013)
Formandskabet gjorde status over situationen
9149/08 (Presse 120)
48
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0049.png
21.-22.V.2008
f)
Forslag til forordning om oprettelse af et
europæisk erhvervsuddannelsesinstitut
– Formandskabet gjorde status over situationen (9218/08)
g)
Forslag til henstilling om etablering af det europæiske
meritoverførselssystem for
erhvervsuddannelse
(ECVET)
– Forelæggelse ved Kommissionen (8288/08)
h)
Forslag til henstilling om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for
kvalitetssikring af erhvervsuddannelse
– Forelæggelse ved Kommissionen (8289/08)
i)
Internationalt seminar med titlen "State
as the regulator of Education services"
(den
23. maj 2008 i Bruxelles)
– Orientering fra den belgiske delegation
j)
Mosquito-hylekanonen
– Orientering fra den belgiske delegation (9307/08)
k)
Det nye
Akropolismuseum
– Orientering fra den græske delegation
9149/08 (Presse 120)
49
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453660_0050.png
21.-22.V.2008
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
TRANSPORT
Aftale om lufttrafik med Pakistan
Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af undertegnelsen og den midlertidige anvendelse af en
aftale om lufttrafik med Pakistan.
Aftalen er et resultat af de forhandlinger, Kommissionen har ført i henhold til et mandat fra Rådet
fra juni 2003 med henblik på at bringe medlemsstaternes gældende bilaterale luftfartsaftaler i
overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
FORSKNING
Forbindelserne mellem EU og Rusland
Rådet godkendte et udkast til kommenteret dagsorden for Det Permanente Partnerskabsråd (EU-
Rusland) om forskning, som skal holdes den 26. maj 2008 i Ljubljana, Slovenien.
Dette første møde i Det Permanente Partnerskabsråd vil være en anledning for begge parter til at
udveksle synspunkter om gennemførelsen af det fælles rum for forskning, herunder især
gennemførelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EU og Rusland og
udsigterne med hensyn til Ruslands tiltrædelse af EU's rammeprogram for videnskab og udvikling
som associeret medlem.
9149/08 (Presse 120)
50
DA