PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2867 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU-koordinationen

4. maj 2008

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljø og Planlægningsudvalg

Rådsmøde (Land & fisk) den 19 - 20. maj 2008

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

Politisk enighed

Kommissionens forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om

statistik over plantebeskyttelsesmidler.

Tidlig forelæggelse

Side 2

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

KOM(2006) 388

- Politisk enighed

Revideret notat

Resumé

Kommissionen foreslår, at ændre direktiv 91/414/EØF om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler. Hovedelementerne i forslaget er, at aktivstoffer godkendes på EU niveau

efter bestemte kriterier, og der opstilles afskæringskriterier for, hvornår et stof ikke kan godkendes.

For plantebeskyttelsesmidler indføres ifølge forslaget en tvungen gensidig anerkendelse af

godkendelser givet af et andet land i den zone, landet tilhører. Endvidere indføres krav om

substitution af særligt problematiske plantebeskyttelsesmidler. Endelig indføres tidsubegrænsede

godkendelser af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt godkendelsesprocedurer for

aktivstoffer med lav risiko og basisstoffer.

Forslaget vurderes samlet set at få negativ indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark.

1. Status

Kommissionen sendte den 18. juli 2006 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 37(2) og artikel 152(4)(b), og skal derfor vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Sagen har senest den 14. december 2007 været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg til orientering.

Forslaget blev præsenteret for Rådet (landbrug og fiskeri) på dets møde den 18. september 2006.

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. maj 2008 med

henblik på politisk enighed om fælles holdning.

2. Formål og indhold

Forslaget skal erstatte det nuværende direktiv 91/414/EØF om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler. Revisionen af 91/414 har ifølge Kommissionen til formål at sikre et

højere beskyttelsesniveau for miljø og sundhed, og at få det indre marked til at fungere mere

effektivt herunder at sikre landbrugerne i de forskellige medlemsstater lige adgang til

plantebeskyttelsesmidler. Herudover anfører Kommissionen også, at forslaget skal skabe mere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

åbenhed, undgå at dyreforsøg gentages og opdatere procedurer og funktioner i relation til den

Europæiske Fødevareautoritet.

I forhold til det gældende direktiv 91/414/EØF er de væsentligste ændringer:

Godkendelse af aktivstoffer

Aktivstoffer skal godkendes på EU-niveau lige som i det nuværende direktiv. Der anføres nogle

generelle kriterier, stofferne skal opfylde for at kunne blive godkendt. Men som noget nyt indføres

endvidere afskæringskriterier, hvorefter stofferne ikke kan godkendes, hvis de ikke opfylder de

nævnte kriterier. Kriterierne baserer sig på stoffernes iboende egenskaber (f.eks. POP kriterierne for

nedbrydelighed, bioakkumulering og giftighed) og ikke på en egentlig risikovurdering.

Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

Plantebeskyttelsesmidler godkendes af medlemsstaterne og må kun markedsføres og anvendes, hvis

de er godkendt. Der anføres, hvilke generelle kriterier, der skal være opfyldt for, at

plantebeskyttelsesmidlerne kan godkendes. Ved godkendelsen skal man bruge de ”Ensartede

Principper”, som ifølge forslaget videreføres, med de nødvendige ændringer, i form af vedtagelse af

en forordning i Komitéprocedure.

Zonegodkendelse og zoneinddeling

EU inddeles i tre zoner: en nordlig, en central og en sydlig. Danmark er i forslaget placeret i den

nordlige zone sammen med Estland, Letland, Litauen, Finland og Sverige. I forslaget er det

forudsat, at godkendelser af plantebeskyttelsesmidler givet af en medlemsstat i en zone efter

ansøgning skal accepteres af andre medlemsstater i zonen på de samme godkendelsesvilkår. Der

kan dog indføres yderligere vilkår for at beskytte forhandlere, brugere og arbejdere. Hvis det drejer

sig om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler til brug i væksthuse eller til behandling af afgrøder

efter høst, skal alle andre medlemsstater acceptere det første lands godkendelse uafhængigt af i

hvilken zone, godkendelsen er givet.

Substitution

Aktivstoffer, der giver anledning til en vis bekymring udpeges som kandidater til substitution. Disse

bliver kun godkendt for 7 år i modsætning til de sædvanlige 10 år, hvis der er godkendt andre

aktivstoffer til det samme anvendelsesområde. De andre godkendte aktivstoffer skal være væsentligt

mindre giftige for brugere eller sprøjteførere eller have væsentligt færre risici for miljøet end det

aktivstof, der udpeges som kandidat for substitution. For aktivstoffer, der er kandidater til

substitution, er der ikke krav om tvungen gensidig anerkendelse. Ved den nationale vurdering af

plantebeskyttelsesmidler indeholdende et aktivstof, der er kandidat til substitution, skal midlet ikke

godkendes, hvis der findes passende alternative plantebeskyttelsesmidler eller ikke-kemiske

metoder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidsubegrænset godkendelse af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler

Forslaget lægger op til, at aktivstoffer godkendes for højst 10 år. Derefter skal godkendelsen fornys,

og der er angivet procedurer for fornyelsen. Hvis godkendelsen kan fornys, løber den derefter i

ubegrænset tid med mindre, der kommer nye negative oplysninger om stoffet. Det samme gælder

for godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der tidsmæssigt skal følge godkendelsen af

aktivstofferne. I dag gælder der ligeledes en frist på ti år for første godkendelse. Herefter er der

mulighed for ny tidsbegrænset godkendelse.

Negativliste for problematiske hjælpestoffer

Hjælpestoffer, der har en skadelig virkning på sundhed eller miljø, herunder grundvandet, skal

forbydes. De forbudte hjælpestoffer vil ved en komitébeslutning blive opført på bilag III til

forordningen.

Godkendelsesprocedurer for aktivstoffer med lav risiko og basisstoffer

Der indføres særlige godkendelsesprocedurer for aktivstoffer, der vurderes at være af lav risiko.

Disse stoffer godkendes for maksimalt 15 år ved den første godkendelse, derefter i ubegrænset tid.

Plantebeskyttelsesmidlerne skal nationalt godkendes som værende af lav risiko, hvis de kun

indeholder aktivstoffer, der er af lav risiko, hvis de ikke indeholder andre stoffer, der giver

anledning til bekymring, og hvis visse af de normale godkendelseskriterier er opfyldt.

Basisstoffer er stoffer, hvis hovedformål er et andet end plantebeskyttelse f.eks. salt eller eddike.

Plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende indeholder ét eller flere basisstoffer, undtages fra

godkendelsesordningen.

Databeskyttelse og fælles brug af data

Undersøgelser, der indsendes for at forlænge eller revurdere en godkendelse af et aktivstof, er ikke

længere databeskyttet. Der er som i det nuværende direktiv regler om, at data i videst muligt

omfang skal deles, men med forslaget indføres en regel om, at forsøg og undersøgelser med

hvirveldyr skal deles, og eventuel uenighed om fordelingen af udgifter til disse kan pådømmes ved

de nationale domstole.

Integreret bekæmpelse af skadegørere

Der laves regler for principperne for god plantebeskyttelsespraksis samt i videst mulig udstrækning

principperne om integreret bekæmpelse af skadegørere og god miljøpraksis. Der kan vedtages

gennemførelsesbestemmelser, herunder minimumskrav vedrørende disse principper i

Komitéprocedure. Senest den 1. januar 2014 skal korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

indebære overholdelse af principperne om integreret bekæmpelse af skadegørere.

Efter fremsendelsen af Kommissionens forslag er der fremsendt kompromisforslag fra

formandskabet. I dette kompromisforslag er der indsat forslag om 3 nye emner:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Godkendelse af parallelprodukter

En medlemsstat skal give tilladelse til markedsføring og anvendelse af et produkt, der importeres

fra en anden medlemsstat, hvis produktet er identisk med et allerede godkendt produkt i den

medlemsstat, der skal give tilladelsen. Tilladelsen skal gives ved en simplificeret procedure senest

45 arbejdsdage fra ansøgningen modtages. Der er opsat en række kriterier for, hvornår et

plantebeskyttelsesmiddel er identisk med et allerede godkendt. Et af kriterierne er, at midlerne skal

være fremstillet af den samme producent eller under licens og ud fra den samme

fremstillingsmetode. Tilladelsen til parallelproduktet skal gives med samme udløbstid som original

produktet, også selv om godkendelseshaveren til originalproduktet selv tilbagekalder dette tidligere

end den oprindelige udløbstid.

Provisorisk godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

Medlemsstaterne får mulighed for at give en foreløbig godkendelse i højst 3 år til et

plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder et aktivstof, der endnu ikke er godkendt i EU. Det

forudsætter dog, at godkendelsen af aktivstoffet ikke har kunnet færdiggøres inden 2�½ år fra

ansøgningen, og at der, hvis det er relevant, er fastsat en maksimalgrænseværdi i spiselige afgrøder i

henhold til Forordningen om maksimalgrænseværdier 396/2005 (EF).

Markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø

Medlemsstaterne må ikke forhindre markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø, der er bejdset

med et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i mindst én medlemsstat med mindre, det

bejdsede korn/frø kan udgøre en alvorlig risiko for sundhed eller miljø i den importerende

medlemsstat. Hvis dette er tilfældet kan denne medlemsstat forbyde markedsføring og anvendelse

eller indføre restriktioner, men det skal forelægges den Stående Komité for Fødevarekæden og

Dyresundhed efter forskriftproceduren.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet afgav udtalelse om forslaget (1. behandling) den 23. oktober 2007, hvor

parlamentet vedtog 247 ændringsforslag, og som i høj grad imødekommer den danske holdning på

spørgsmålene om såvel zoneinddeling og gensidig anerkendelse som substitution.

For så vidt angår zoneinddeling og gensidig anerkendelse vedtog Parlamentet ændringsforslag der

fjerner zoneinddelingen og giver andre medlemsstater mulighed for at nægte gensidig anerkendelse

af godkendelsen, hvis kravene til godkendelse efter deres vurdering ikke er opfyldt, eller hvor det er

i strid med dens nationale pesticidhandlingsplan.

Med hensyn til substitution vedtog Parlamentet ændringsforslag der betyder, at aktivstoffer der kan

substitueres kun kan godkendes for en periode på 5 år og kun kan revurderes en gang hvorefter

stofferne skal udgå.

4. Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at en fremgangsmåde, hvor medlemsstaterne udelukkende selv træffer

foranstaltninger i relation til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler ville skabe meget forskellige

niveauer for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. Endvidere ville en uens

tilgang i medlemsstaterne skabe ulige konkurrencevilkår for landbrugerne i EU. Kun en indsats på

fællesskabsplan kan sikre forbedring af det indre marked for plantebeskyttelsesmidler. Regeringen

er enig med Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Lov om kemiske stoffer og produkter samt bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler skal ændres.

Økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Kommissionen har udarbejdet en impact assessment (IA) i tilknytning til forordningen. Analysen i

denne IA behandler de økonomiske, miljømæssige og sociale indvirkninger ved provisoriske

godkendelser, gensidig anerkendelse og zoneinddeling, substitution, databeskyttelse og fælles brug

af data samt information af naboer. Analysen indeholder ikke en kvantitativ vurdering af forslagets

økonomiske konsekvenser, men en relativ vurdering (meget positiv, positiv, neutral, negativ, meget

negativ) for hhv. økonomi, sociale forhold og miljø af en række muligheder (politiske optioner) for

forslagets fem hovedelementer. Vurderingen er baseret på en spørgeskema- og interview-

undersøgelse hos de berørte parter. Mht. gensidige anerkendelser vurderes, at dette forventes

at medføre større udbud af plantebeskyttelsesmidler til små afgrøder, og det kan lede til øget

konkurrence og evt. billigere priser. Det vurderes ikke muligt at forudse økonomien i, og hvor

attraktivt det vil være at udvikle nye aktivstoffer, men der vil være færre omkostninger forbundet

med at få et produkt godkendt i flere medlemsstater. Analysen vurderer endvidere, at visse negative

effekter på miljøet må forventes pga. problemer med at vurdere alle miljø og klimatiske forhold i en

zone.

Da zoneinddelingen er et af de meget afgørende elementer i det nye forslags

godkendelsesordning, er der udarbejdet en mere tilbundsgående analyse af zoneinddelingens

økonomiske, sundheds- og miljømæssige konsekvenser for Danmark.

Analysen viser, at zonegodkendelsesordningen med tvungen gensidig anerkendelse, dvs. en

placering i såvel Nordzonen som i Mellemzonen, vil indebære fordele for landbrug og gartneri mv.

Fordelene vurderes at være størst ved indplacering i Mellemzonen. Gevinsterne er opgjort til en

nutidsværdi på 300-500 mio. kr. i Nordzonen og 400-600 mio. kr. i Mellemzonen. Herudover er der

fordele, som det ikke er muligt at kvantificere betydningen af, herunder bedre muligheder for

resistensforebyggelse. Det gælder ikke mindst for gartneri, frugtavl og planteskoleproduktion.

Producenter og importører af plantebeskyttelsesmidler vil ligeledes have fordel af en indplacering i

Mellemzonen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Mht. administrative konsekvenser må en tvungen gensidig anerkendelse af godkendelse af

plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i et andet land, der tilhører samme zone, forventes isoleret

set at reducere den administrative belastning af de nationale myndigheder i forbindelse med

godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Det kan dog ikke udelukkes, at der for de stoffer, hvor

Danmark skal behandle ansøgningerne om godkendelse på vegne af alle lande i zonen, vil skulle

vurderes flere plantebeskyttelsesmidler, end der ellers skulle have været vurderet. Det var ikke

muligt i konsekvensanalysen af den foreslåede zoneinddeling umiddelbart at vurdere, om ordningen

vil give anledning til administrative lettelser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Som led i den økonomiske konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling er det desuden

vurderet og kvantificeret, hvilke miljømæssige konsekvenser forslaget vil have.

Grundvandet og plante- og dyrelivet vil blive påvirket negativt i begge zoner i forhold til den

nuværende situation. Vedrørende plante- og dyrelivet forventes det, at en Mellemzoneplacering vil

have væsentligt større negative effekter på dyre- og planteliv end en Nordzoneindplacering. Vedr.

grundvandet fremgår det af konsekvensanalysen, at der både i Nord- og Mellemzonen kan være tale

om betydelige samfundsøkonomiske tab. I Nordzonen er omkostningerne beregnet til 3,1-27 mia.

kr. og i Mellemzonen 3,4-27 mia. kr. over 50 år, hvis der ikke kan opnås mulighed for at afvise

pesticider, der udgør en trussel mod grundvandet. På det foreliggende grundlag vurderes den mindst

omkostningsfyldte løsning at være flytning af kildepladser, og de økonomiske konsekvenser

vurderes i så fald at udgøre 3,1-5,4 mia. kr. over 50 år. Såfremt flytning af kildepladser ikke er

tilstrækkeligt, vil der skulle anvendes andre afværgeforanstaltninger, hvilket vil bringe udgifterne

højere op. Sandsynligheden for at det bliver nødvendigt at rense grundvand, som anvendes til

drikkevand, er større i Mellemzonen end i Nordzonen på grund af væsentligt flere og mere

problematiske plantebeskyttelsesmidler i Mellemzonen end i Nordzonen.

En særlig problemstilling i forhold til grundvandet knytter sig til aktivstoffet dichlobenil. Det

fremgår af konsekvensanalysen, at hvis dichlobenil genintroduceres til anvendelse på udyrkede

arealer ved indplacering i Mellemzonen vil omkostningerne være 17-49 mia. kr. over 50 år.

Dichlobenil forventes ikke introduceret, hvis Danmark indplaceres i Nordzonen.

Mens de kvantificerbare fordele for brugerne er forholdsvis beskedne, så peger

grundvandsberegningerne på, at der er risiko for betydelige samfundsmæssige omkostninger inden

for drikkevandsforsyningen. Selv ved de mest optimistiske antagelser inden for

beregningsmodellens rammer ligger miljøomkostningerne langt over de fordele, det er muligt at

beregne på gevinstsiden, og det er vanskeligt at forestille sig, at de ikke-kvantificerede gevinster for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jordbrugserhvervene kan opveje denne forskel. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at

kvantificere de forventede skadevirkninger på plante- og dyreliv.

Beskyttelsesniveau

Forslaget vurderes samlet set at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark negativt. Indførelse af en

ordning med tvungen gensidig anerkendelse på samme godkendelsesvilkår af godkendelser givet af

et andet medlemsland i den samme zone kan risikere at få negative konsekvenser for

beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand, miljø og sundhed. Danmark kan blive tvunget til at

godkende plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt under andre forhold, og som vurderes at kunne

udvaskes til grundvandet. Det vil kunne få negativ indflydelse på drikkevandet, der i dag næsten

udelukkende er urenset grundvand. Det kan som konsekvens heraf blive nødvendigt fremover at

rense grundvand, der skal bruges til drikkevand.

Endvidere vurderes, at forslaget om tvungen gensidig anerkendelse af plantebeskyttelsesmidler vil

kunne få negative konsekvenser for beskyttelsen af overfladevandet, vandorganismer, fugle og

pattedyr samt for sundheden (for sprøjteførere og arbejdere).

Hjemmelsgrundlaget er afgørende for, i hvilket omfang Danmark kan indføre særlig dansk

regulering, og hjemmelsgrundlaget anvendes som fortolkningselement ved anvendelsen af

forordningen i praksis og ved afklaring af eventuelle tvister om forståelsen af forordningens

bestemmelser. Hjemmelsgrundlaget kan derfor have stor betydning for beskyttelsesniveauet.

Det påvirker beskyttelsesniveauet for miljø- og sundhed positivt, at der indføres afskæringskriterier

for godkendelse af aktivstoffer. De konkrete konsekvenser for miljø og sundhed afhænger dog af

kriterierne for miljøeffekter.

Det forventes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt, at der indføres et princip om substitution af

visse plantebeskyttelsesmidler med mindre farlige plantebeskyttelsesmidler eller ikke-kemiske

metoder. De konkrete konsekvenser for miljø og sundhed afhænger dog af kriterierne for hvilke

stoffer og plantebeskyttelsesmidler, der kan substitueres.

Det må forventes, at det påvirker beskyttelsesniveauet negativt, at der ikke skal ske en fornyelse af

godkendelse af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler efter den første fornyelse efter 10 år. Der

vil således ikke automatisk blive krav om at opdatere dokumentationen for aktivstoffet og

plantebeskyttelsesmidlerne, når der f.eks. vedtages nye datakrav eller nye retningslinier for

vurdering af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler.

Det påvirker beskyttelsesniveauet negativt, at der indføres en mere lempelig godkendelsesprocedure

for plantebeskyttelsesmidler med aktivstoffer af lav risiko end den procedure, der findes i dag. Det

påvirker også miljøet negativt, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder basisstoffer helt undtages

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra godkendelsesordningen, da basisstoffer også kan være meget problematiske stoffer f.eks. for

miljøet.

Konsekvenserne af implementeringen af regler om integreret bekæmpelse af skadegørere vil

afhænge af indholdet af reglerne og kan ikke vurderes, før disse er fastlagt. Der henvises i øvrigt til

rammenotatet for temastrategien om bæredygtig anvendelse af pesticider.

Reglerne i formandskabets kompromisforslag om markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø

påvirker beskyttelsesniveauet positivt, da det i dag ikke er muligt at nægte markedsføring og

anvendelse af bejdset korn/frø, der er bejdset i andre lande end i Danmark. Bejdset korn/frø kan

have miljøpåvirkning både med hensyn til udvaskning til grundvandet og med hensyn til risiko for

fugle og pattedyr, der kan spise det bejdsede korn/frø.

De foreslåede regler om parallelimport og provisoriske godkendelser forventes ikke at påvirke

beskyttelsesniveauet negativt. Godkendelse til parallelimport gives i dag i EU efter samme

kriterier, som foreslås i den kommende forordning. Provisoriske godkendelser er muligt efter det

nugældende direktiv 91/414/EØF og benyttes, hvor det ikke er muligt at overholde tidsfristerne for

vurdering af aktivstoffer.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 25. juli 2006 til 57 interessenter. Der er ved høringsfristens

udløb den 14. august 2006 modtaget høringssvar fra 16 høringsparter: Advokatrådet (AR),

Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Statistik (DS), Dansk Gartneri (DG), Dansk

Industri (DI), Dansk Landbrug (DL), Dansk Planteværn (DP), Dansk Vand- og Spildevandsforening

(DANVA), Det Økologiske Råd (DØR), Fagligt Fælles Forbund – 3F (3F), Foreningen af

Vandværker i Danmark (FVD), HTSI Interesseorganisationen (HTSI).

Den skriftlige høring har givet anledning til følgende kommentarer:

Generelt

AR, DI, DS, FVD og HTSI har ingen bemærkninger til forslaget.

DANVA er positiv over for en revision af det nuværende direktiv, men tilslutter sig ikke

harmoniseringen af udbuddet af midler, da DANVA mener, at formålet med en revision også må

være at bevare eller højne beskyttelsesniveauet i alle lande. DØR finder behov for en række kraftige

forbedringer af forslaget, for at det kan leve op til målsætningen om et højt beskyttelsesniveau,

herunder at beskyttelse af miljø og sundhed skal have højere prioritet end planteproduktion, samt at

det bør være muligt at afvise at godkende midler, der ikke vurderes at være en fordel i pågældende

medlemsstat, f.eks. pga. alternative midler. DØR mener derfor ikke, at forslaget lever op til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

proportionalitetsprincippet. DN mener, at forslaget er for uambitiøst, og at det skal strammes op for

at sikre biodiversitet og vandområder.

DL og DG ønsker yderligere harmonisering på området og støtter derfor forslaget.

Hjemmelsgrundlag

DØR mener, at retsgrundlaget for direktivet skal ændres fra artikel 37 (landbrug) og artikel 152

(sundhed) til artikel 95 (det indre marked) – så miljøgarantien i stk. 4-10 finder anvendelse – og

artikel 175 (miljø) samt evt. 152 (sundhed).

DANVA efterlyser henvisninger til centrale miljødirektiver så som Vandrammedirektivet.

Godkendelse af aktivstoffer

DN støtter indførelsen af kriterier for godkendelse af aktivstoffer, men ønsker en opstramning af

kriterierne. DP beklager indførelsen af kriterier baseret på ”iboende egenskaber” i stedet for en reel

risikovurdering.

DANVA tilslutter sig forslaget om, at ”safeners” og ”synergists” skal godkendes på samme måde

som aktivstoffer. Endvidere bør programmet for godkendelse af ”safeners” og ”synergists”

iværksættes øjeblikkeligt.

Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler

DØR finder det ikke rimeligt, at vurderingen foretages på baggrund af ”god

plantebeskyttelsespraksis”, da kun få landmænd benytter den praksis. I stedet bør vurderingerne

foretages ud fra de maksimale doseringer etc.

Zoneinddeling og -godkendelse

3F, DN og DØR mener, at produkter fortsat bør godkendes nationalt. 3F mener, at inddelingen i

zoner er begrundet i administrative og ikke miljømæssige hensyn, og at der skal udarbejdes regler,

så medlemsstaterne kan anvende andre medlemsstaters godkendelser. DN mener ikke, det er muligt

at lave zoner, som giver faglig mening i forhold til bedømmelse af den miljømæssige risiko. DØR

bemærker endvidere, at anvendelsesområdet for pesticider vil blive udvidet, og det vil slække det

nationale beskyttelsesniveau, da anvendelsen i dag f.eks. kan være forbudt eller begrænset ved

længden af sprøjtefrister, højest tilladte doseringer m.v. og mener, at det er afgørende, at Danmark

fortsat har mulighed for at begrænse anvendelsen af midler, der forurener grundvandet.

DØR bemærker også, at gensidig anerkendelse i alle zoner af midler til anvendelse i væksthuse vil

medføre en markant forringelse af beskyttelsesniveauet i Danmark. Samme synspunkt anføres mht.

midler, der anvendes efter høst, og DØR bemærker, at der slet ikke er godkendt sådanne midler i

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den foreslåede zoneinddeling opretholdes, mener 3F ikke, at de nuværende forslag til

zoneinddeling er udarbejdet efter ensartede geologiske forhold, da Danmark minder mere om

Tyskland, Polen m.fl., og anbefaler, at inddelingen sker efter disse forhold.

DP, DØR og DANVA udtrykker sig alle positivt i forhold til øget samarbejde mellem

medlemsstaternes godkendelsesmyndigheder. DP mener, det bør ske ved et ad hoc samarbejde, da

det er problematisk, at zonerne i forslaget fordeler sig efter landegrænser i stedet for klima- og

afgrødemæssige ligheder. Endvidere fremhæves, at gensidig anerkendelse er afgrænset til lande

inden for samme zone. DØR støtter også øget brug af godkendelser medlemsstaterne i mellem, men

mener, at det enkelte land skal have mulighed for at bevare et højere beskyttelsesniveau.

DANVA er enig i, at det er formålstjenstligt at indføre godkendelseszoner, men er imod den

gensidige godkendelsespligt. Endvidere bør vurderingen af stofferne fordeles mellem landene

uafhængigt af producenternes ønsker.

DL og DG fremfører, at udgangspunktet for placering i klimazoner er klimatiske og

jordbundsmæssige forhold, og ønsker derfor Danmark placeret i den centraleuropæiske zone, da

Danmarks klima i højere grad ligner landene syd for Danmark. DL og DG kan kun støtte

opdelingen i klimazoner, hvis Danmark placeres i den centraleuropæiske zone. En placering i den

nordlige zone vil ifølge DL og DG give store problemer med at få de nødvendige

plantebeskyttelsesmidler godkendt, da et mindre marked vil blive nedprioriteret af

kemikaliefirmaerne.

Substitution

DL og DG ser dette som en vanskelig håndterbar størrelse, da stoffer på en række punkter kan have

forskellige egenskaber, og mener, at plantebeskyttelsesmidler enten skal godkendes eller nægtes

godkendelse. Endvidere er det pga. resistensproblemer og af hensyn til konkurrence på

pesticidmarkedet vigtigt at have forskellige plantebeskyttelsesmidler.

DØR og DN støtter princippet om substitution, men mener, at det skal skærpes på flere punkter.

DØR ønsker kriterier vedrørende forurening af grundvand m.v. og foreslår derfor kriterierne for

substitution ændret, og DN mener, at også ”ikke kemiske” alternativer skal inddrages.

Tidsubegrænset godkendelse af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler

DN, DANVA og DØR mener, at godkendelser af pesticider også fremover bør være

tidsbegrænsede. DN og DANVA mener, at den tidsbegrænsede godkendelse betyder, at ny viden

inddrages, og DN bemærker, at det evt. er med til at presse på en udvikling af evt. mindre skadelige

pesticider. DANVA mener, at det sikrer, at der tillige sker en revurdering af stoffer, der ikke er

fokus på. DØR mener, at der ved tidsubegrænsede godkendelser kan forblive midler på markedet,

selv om de skader miljøet m.v. mere end andre midler eller alternative metoder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Negativliste for særligt problematiske hjælpestoffer

DN mener, at hjælpestofferne bør underlægges en vurdering og godkendelsesordning. DANVA

mener også, at kravet om godkendelse bør omfatte hjælpestoffer, såfremt stoffernes

miljøegenskaber ikke er kendt. DL og DG finder det vanskeligt at forudsige, om negativlisten får

konsekvenser for udbudet af midler i Danmark.

Godkendelsesprocedurer for aktivstoffer med lav risiko og basisstoffer

DANVA mener, at et stof kun kan godkendes og erkendes som lavrisikostof, hvis det er grundigt

undersøgt, samt at fristerne for godkendelse er urimeligt korte, og at det er uforståeligt, at der ikke

skal tages hensyn til synergieffekter. DN ser ingen grund til at lave særlige regler for basisstoffer og

savner en klar definition af lavrisikostoffer.

DL og DG støtter disse mindre omfattende godkendelsesprocedurer.

Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM)

DØR påpeger, at der er tale om en betydelig svækkelse af kravet til integreret plantebeskyttelse i

forhold til det nuværende direktiv og dermed en klar forringelse, samt at integreret plantebeskyttelse

bør ændres til integreret bekæmpelse. Fristen for, hvornår korrekt anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler skal være i overensstemmelse med integreret plantebeskyttelse, findes

desuden at være for lang.

Databeskyttelse

DP mener, at der skal være databeskyttelse for supplerende data, som er krævet for en fortsat

opretholdelse af godkendelsen af aktivstoffet, da manglende databeskyttelse vil medføre manglende

incitament til at forny godkendelsen efter 10 år, hvilket kan betyde færre plantebeskyttelsesmidler

til rådighed.

Andet

DANVA mener, at der skal indsendes data for alle afgrøder, samt at der skal være en eksplicit

oplysningspligt for producenterne. DANVA mener også, at fristerne for bedømmelse er for korte og

foreslår, at der i stedet kan gives korte midlertidige godkendelser.

DL og DG fremfører, at det er vigtigt at bevare muligheden for off-label godkendelse til midler i

mindre afgrøder.

DP beklager, at muligheden for nationale provisoriske godkendelser bortfalder, da det frygtes, at

intentionen om en hurtig sagsbehandling ikke kan efterleves.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANVA og DØR støtter oplysningspligten for erhvervsanvendelse af stoffer, og DØR mener, at

sprøjtejournalerne – af hensyn til naboer og drikkevandsindustri - skal offentliggøres på nettet.

Forslaget har den 8. september 2006 været forelagt Miljøspecialudvalget. Dansk Landbrug finder

behov for at regeringen tager stilling til forslagets placering af Danmark i den nordlige zone, og er

klart af den opfattelse, at Danmark bør placeres i den mellemeuropæiske zone. DL frygter, at det

kan blive vanskeligt at ændre Kommissionens forslag på dette punkt, hvis ikke man fremfører klar

holdning nu.

3F er enig i, at Danmark er placeret i den forkerte zone og savner i øvrigt begrundelse for den

foreslåede zoneopdeling.

DØR har skriftligt oplyst, at Rådet finder at traktatens artikel 95 bør tilføjes som hjemmelsgrundlag.

Sagen blev forelagt EU-specialudvalget vedr. miljø den 16. maj 2007.

Dansk Landbrug mener at den supplerende konsekvensanalyse burde have været foretaget med

udgangspunkt i nye og mere miljøvenlige midler. Dansk Landbrug vurderer, at det er problematisk

hvis danske landmænd ikke får adgang til et større marked med nye og mere miljøvenlige midler.

Endelig finder Dansk Landbrug det bekymrende, at konsekvenserne af forslag om henholdsvis

substitution, negativ-liste for hjælpestoffer og godkendelsesprocedure for lavrisiko-stoffer ikke er

klare – navnlig er det uklart om de kan føre til problemer med pesticidresistens og manglende

konkurrence på markedet for pesticider.

Det Økologiske Råd efterlyste en vurdering af konsekvenserne af tvungen gensidig anerkendelse af

godkendelser vedrørende midler, der anvendes til ”post-harvest”-behandling af afgrøder eller i

væksthuse.

Danmarks Naturfredningsforening foreslog at man i afsnittet om dansk holdning nævner

forpligtelsen i relation til 2010-målsætningen om at standse tilbagegangen biodiversitet.

Endvidere har forslaget om markedsføring og anvendelse af bejdset korn/frø i formandskabets

kompromistekst været i høring hos Plantedirektoratet, Dansk Landbrug, Brancheudvalget for frø og

DAKOFO.

Plantedirektoratet har ingen bemærkninger til forslaget.

Dansk Landbrug og Brancheudvalget for frø støtter, at bejdset korn/frø frit kan sælges og anvendes

i hele EU, hvis det er bejdset med et produkt, der godkendt i ét medlemsland. Det anføres, at det er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vigtigt for erhvervet, at der sikres fri handel med udsæd over grænserne, og at denne handel ikke

forsinkes.

DAKOFO støtter forslaget men anfører, at det bejdsede korn/frø kun skal mærkes med

handelsnavnet på det bejdsemiddel, der er anvendt, og ikke med navnene på aktivstofferne.

Forslaget blev behandlet på et ekstraordinært møde i Miljøspecialudvalget den 30. april 2008, hvor

Det Økologiske Råd spurgte til om Danmark er isoleret i forhandlingerne.

Hertil oplyste formanden, at der er i forhandlingerne har vist sig tre grupper – en gruppe af

medlemslande der støtter eller har sympati for de danske synspunkter, en gruppe af medlemslande

der endnu ikke har taget endelig stilling og en tredje gruppe som er imod.

Det Økologiske Råd spurgte til reglerne for basisstoffer – om det nye forslag betyder, at f.eks.

kogesalt kan forbydes i Danmark. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at det fortsat er uklart hvordan de

nye regler bliver lige på det punkt.

7. Forhandlingssituation

Forslaget har været behandlet på flere arbejdsgruppemøder under Rådet (i landbrugsgruppen). Man

har haft den første gennemgang uden egentlige forhandlinger, og drøftet sammenhængen mellem

dette forslag og forslag til retsakter under den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af

pesticider.

Mange lande har endnu ikke en position, men der er en del lande, der overordnet har udtrykt

bekymring for den tvungne gensidige anerkendelse.

Forhandlingerne i arbejdsgruppen er fortsat under slovensk formandskab. I løbet af april 2008 har

forslaget været behandlet på to møder i arbejdsgruppen for landbrugsattachéer samt drøftet på

COREPER den 24. april – især artiklerne/bilag vedrørende gensidig anerkendelse og

afskæringskriterierne har været i fokus.

8. Dansk holdning

Regeringen finder det afgørende at fastholde et højt beskyttelsesniveau for grundvand, miljø og

sundhed.

Indførelse af et krav om tvungen gensidig anerkendelse inden for zoner af godkendelser af

plantebeskyttelsesmidler er et brud med den eksisterende nationale godkendelse af

plantebeskyttelsesmidler.

Vurderes en tvungen gensidig anerkendelse ud fra et miljømæssigt, grundvandsmæssigt og

sundhedsmæssigt hensyn, vil et sådan krav betyde, at Danmark vil være tvungent til at godkende

pesticider, som ikke vurderes at være sundhedsmæssigt, miljømæssigt og grundvandsmæssigt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forsvarlige. Dette vil på sigt betyde, at Danmark kan blive tvungen til at opgive sin politik om at

drikke urenset grundvand. Herudover vil det kunne være problematisk af hensyn til overfladevand,

fugle og hvirveldyr, samt for sundheden (sprøjteførere og arbejdere).

En tvungen gensidig anerkendelse vurderes at have positive konsekvenser for jordbrugserhvervet og

gartnerier, der får adgang til flere pesticider end ved den nuværende nationale godkendelsesordning,

og dermed bliver konkurrencemæssigt mere ligestillet med konkurrenter i samme lande indenfor

samme zone, og ulovlig import af pesticider imødegås. Tvungen gensidig anerkendelse vil også

sikre et bedre indre marked for pesticider. Det vil reducere de administrative byrder for erhvervet.

Miljøministeriet forventer, at statens omkostninger pr. ansøgning vil falde, hvorimod der kan

komme flere ansøgninger om godkendelse.

Samlet set vurderes det at være problematisk at acceptere et forslag om tvungen gensidig

anerkendelse i modsætning til national godkendelse.

Danmark er positiv overfor et øget samarbejde mellem medlemsstaterne og for muligheder for at

reducere administrative byrder. En reduktion af administrative byrder vil kunne ske på et andet

grundlag. Efter miljøministeriets opfattelse kan dette bl.a. ske ved at øge samarbejdet mellem

myndighederne inden for samme zone ved, at myndighederne i medlemsstaterne i højere grad end i

dag deler oplysninger, vurderinger og data om de plantebeskyttelsesmidler, der ansøges om, og

dermed forkorte sagsbehandlingstiden.

På den baggrund lægger Danmark afgørende vægt på, at der ikke indføres et krav om tvungen

gensidig anerkendelse, hvor Danmark ikke kan afvise en godkendelse af pesticider, som ud fra en

faglig vurdering ikke vurderes at være forsvarlig i forhold til beskyttelse af grundvand, miljø

(overfladevand, vandorganismer, fugle og pattedyr) og/eller sundhed (arbejdere/sprøjteførere).

Såfremt der fra anden side stilles krav om en begrundelse med udgangspunkt i særlig nationale

forhold, vil man fra dansk side ikke afvise en sådan mulighed som led i en i øvrigt tilfredsstillende

ordning.

For så vidt angår spørgsmålet om Danmarks indplacering i klimazoner, viser den udarbejdede

konsekvensanalyse, at både en placering i Nordzonen og Mellemzonen vil have store konsekvenser

for Danmark. Men samlet set overskygger omkostningerne for miljø og økonomi fordelene for

jordbrugserhvervet, ikke mindst ved en placering af Danmark i mellemzonen, hvor risikoen for

grundvandet er størst. På den baggrund arbejder Danmark for, at Danmark placeres i Nordzonen

ved en zoneinddeling af EU.

Danmark ønsker hjemmelsgrundlaget udvidet til også at være art. 175, som vedrører miljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark kan støtte, at der indføres afskæringskriterier for godkendelse af aktivstoffer. Kriterierne

er acceptable mht. sundhedseffekterne. Kriterierne bør være mere strikte mht. miljøeffekterne, som

ikke er tilstrækkelige til at opretholde det høje danske beskyttelsesniveau.

Danmark støtter, at der indføres et princip om at substituere visse plantebeskyttelsesmidler med

mindre farlige plantebeskyttelsesmidler eller ikke-kemiske metoder. Kriterierne for udpegning af

substitutionskandidater bør forbedres, så der bliver mulighed for at substituere flere stoffer.

Reglerne bør også forbedres, så det bliver muligt for medlemsstaterne at substituere

plantebeskyttelsesmidler ud fra en vurdering af de indgående hjælpestoffers egenskaber.

Danmark støtter ikke, at godkendelsen af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler gøres

tidsubegrænset efter den første fornyelse efter 10 år. Det vil påvirke miljøet og sundheden negativt,

at der ikke skal ske en fornyelse, når der f.eks. indføres nye datakrav eller nye retningslinier for

vurdering.

Danmark støtter, at der indføres en negativliste for problematiske hjælpestoffer, men kan ikke

støtte, at der indføres en mere lempelig godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler

indeholdende aktivstoffer, der er vurderet at være af lav risiko. Alle plantebeskyttelsesmidler kan

indebære en vis risiko, og det giver ikke mening at kalde midlerne for ”midler af lav risiko”.

Danmark støtter heller ikke, at midler indeholdende basisstoffer ikke skal godkendes, da

basisstoffer kan være problematiske f.eks. for miljøet. Der bør derfor stadig ske en konkret

vurdering af, om midlerne kan godkendes, også selv om de kun indeholder basisstoffer.

Danmark finder det vigtigt, at der sikres overensstemmelse mellem forslaget til forordning om

godkendelse, KOM (2006) 388, forslaget til rammedirektiv, KOM (2006) 373 og forslaget til

statistikforordning, KOM (2006) 778. Det gælder bl.a. med hensyn til registrering og opgørelse af

data om pesticidsalg og -anvendelse og anvendelsen af disse data til at fastlægge risikoindikatorer.

Regeringen støtter, at der udarbejdes regler for integreret bekæmpelse af skadegørere på EU niveau.

Der henvises i øvrigt til rammenotatet for temastrategien om bæredygtig anvendelse af pesticider.

Danmark støtter princippet i præamblens nummer 32, hvorefter beskyttelsesniveauet har prioritet

frem for plantebeskyttelse og finder det positivt, at der indføres regler om markedsføring og

anvendelse af bejdset korn/frø, så medlemsstaterne får mulighed for at forbyde markedsføring og

anvendelse, hvis det bejdsede frø/korn udgør en alvorlig risiko for sundhed eller miljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Kommissionens forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om statistik

over plantebeskyttelsesmidler.

KOM(2006) 778 endelig.

- politisk enighed

Resumé

Kommissionen forslag vil gøre det obligatorisk at indsamle data om både markedsføring og

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Formålet med forslaget er at sikre, at der indsamles

sammenlignelige data i medlemsstaterne, således at der kan udarbejdes harmoniserede

risikoindikatorer og så de fremskridt, der gøres i retning af en mere bæredygtig anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler, kan måles.

Da forslaget vil indebære nye krav til indberetning af oplysninger om pesticidanvendelsen i

Danmark i forhold til de oplysninger der kræves i dag, vil forslaget principielt indebære en

styrkelse af beskyttelsesniveauet.

1. Status

Kommissionen sendte den 12. december 2006 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 285, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter proceduren i TEF artikel 251.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg, den 5. oktober 2007. Sagen

har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

planlægningsudvalg.

Parlamentets afstemning efter 1. behandling fandt sted den 18. marts. Der blev vedtaget 26

ændringsforslag.

Det er endnu uvist hvornår forslaget vil blive behandlet på Rådsmøde, men det vil måske blive sat

på til politisk enighed på Rådsmødet (land og fisk) den 19.-20. maj.

2. Formål og indhold

Indsamling af data om markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler er et af de

elementer, der indgår i temastrategien for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, som

Kommissionen fremlagde i juli 2006. Det er temastrategiens overordnede mål at formindske

belastningen af plantebeskyttelsesmidler på menneskers sundhed og miljø, reducere forbruget af

bekæmpelsesmidler, samt forbedre den måde de anvendes på.

Formålet med forslaget er at sikre, at der indsamles sammenlignelige data i medlemsstaterne,

således at der kan udarbejdes harmoniserede risikoindikatorer og så de fremskridt, der gøres i

retning af en mere bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, kan måles.

Forslaget vil gøre det obligatorisk at indsamle data om både markedsføring og anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Data om

markedsføring

skal omfatte samtlige aktivstoffer og hjælpestoffer (safenere og

synergister), der er indeholdt i de plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres i medlemsstaterne.

Data skal indsendes på årsbasis.

Data om landbrugsmæssig

anvendelse

af plantebeskyttelsesmidler skal dække mindst 75 % af den

mængde stoffer, der hvert år markedsføres til landbrugsmæssig anvendelse, og skal omfatte

samtlige aktivstoffer og hjælpestoffer (safenere og synergister), der er indeholdt i de markedsførte

plantebeskyttelsesmidler. Der udvælges et sæt afgrøder, der tilgodeser 75 % -kravet, og mængden af

hvert af disse stoffer anvendt på de udvalgte afgrøder skal angives sammen med oplysninger om det

samlede dyrkningsareal og det areal, der er behandlet med det enkelte stof. Data skal indsendes

hvert femte år, men behøver kun at vedrøre et af årene i den femårige periode.

Medlemsstaterne kan ifølge forslagets artikel 3 indsamle de krævede data enten ved repræsentative

undersøgelser, statistiske skøn baseret på ekspertvurderinger eller modeller, indberetningsfor-

pligtelser for distributører af plantebeskyttelsesmidler, indberetningsforpligtelser for professionelle

brugere, gennem administrative kilder, eller ved en kombination af disse metoder. Denne artikel i

forordningen skal imidlertid ses i sammenhæng med artikel 14 i forslaget til rammedirektiv om

bæredygtig anvendelse af pesticider, som specificerer hvilke data medlemsstaterne skal indgive til

Kommissionen med henblik på fastsættelse af harmoniserede risikoindikatorer.

Fastlæggelse af det tekniske format til fremsendelse af data og definition af formatet for bestemte

typer af rapporter vedtages efter forskriftsproceduren (Artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF).

Fastlæggelse af kriterier for kvalitetsevaluering, enkelte definitioner samt tilpasning af

specifikationer og stoflister, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol (Artikel 5a, stk. 1-4, og

artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF).

3. Europaparlamentets udtalelser

Parlamentets afstemning efter 1. behandling fandt sted den 18. marts. Der blev vedtaget 26

ændringsforslag. Tre af disse ændringsforslag vurderes at kunne få stor betydning på forslaget. For

det første et forslag om at biocider bør inkluderes i direktivet, hvorimod det i øjeblikket kun

omhandler salg og forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Endvidere foreslår Parlamentet at der skal

ske en indrapportering ikke alene af salg og anvendelse af midlerne men også for produktionen og

eksporten af produkterne. Endelig foreslår Parlamentet, at vurderingen af den nationale statistik skal

offentliggøres på internettet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet

udarbejdelse af EF-statistikker over markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

forudsætter koordination af de statistiske oplysninger på fællesskabsplan.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering og finder således, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har siden 1956 udarbejdet årlige opgørelser over salg af bekæmpelsesmidler. Indsamling

af data om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler forventes ikke at få lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Indsamling af data om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kan efter medlemsstaternes valg

foretages gennem undersøgelser, indberetninger fra leverandører, indberetninger fra brugere,

administrative kilder, statistiske skøn eller modeller.

Lov om Danmarks Statistik giver Danmarks Statistik hjemmel til at indsamle de krævede data om

anvendelse. Hvis indsamling skal foretages af andre end Danmarks Statistik, vil det formentlig

kræve en lovændring.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Indsamling af data om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler kan baseres på de årlige

opgørelser af salg, som allerede foretages.

Danmarks Statistik har opgjort de økonomiske omkostninger ved indsamling af data om anvendelse

af plantebeskyttelsesmidler ved tre mulige løsningsmodeller, der alle er baseret på en opgørelse

hvert femte år:

Løsningsmodel

Omkostninger

Danmarks

Statistik

Statistisk

indberetningsby

rde for

landmændene

Omkostninger

Plantedirektora

tet

Evt. stikprøve-

kontrol

Plantedirektorat

Årlige

omkostninger

i alt

Model 1

Spørgeskema-

opgørelse

Model 2

Spørgeskema-

opgørelse i

kombination

med

sprøjtejournaler

Model 3

Elektroniske

sprøjtejournaler

6.356.000*

1.033.000*

7.389.000

4.743.000**

388.000**

2.500.000 –

4.500.000***

5.131.000

1.818.000

266.451

3.084.000

*Beløbet omfatter omkostninger til første tælling. Danmarks Statistik har anført at efterfølgende

tællinger formentligt vil være billigere, men kan ikke sige noget sikkert herom.

Det antages at en times indberetning koster kr. 155 hos landmanden

Alle beløb er angivet i danske kroner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

**Også her er der tale om omkostninger pr. tælling. Dette alternativ reducerer ikke den

administrative byrde for landmændene væsentligt. Danmarks Statistik har ikke medtaget

udgifter i Plantedirektoratet til at udarbejde standardiserede indberetningsskemaer.

Plantedirektoratet har dog oplyst, at de allerede har indberetningsskemaer, som det er frivilligt

for landmændene at anvende, hvorfor der alene skal påregnes et ressourceforbrug til ændring af

lovgivningen, så det bliver obligatorisk for landmændene at benytte skemaet.

***Heraf udgør etableringsudgiften 2.0 – 4.0 millioner kr. De årlige omkostninger for

Plantedirektoratet ved denne model skønnes til at udgøre ca. 700.000 kr. til IT vedligeholdelse

og udvikling og 200.000 – 400.0000 kr. til etablering af IT systemer under forudsætning af

afskrivning over 10 år. Dvs. en samlet årlig omkostning på ca. 1.000.000 kr

Danmarks Statistik vurderer, at spørgeskemaundersøgelsen (1) skal omfatte en stikprøve på ikke

under 25 % svarende til ca. 10.000 bedrifter for at opnå den tilstrækkelige sikkerhed, og hver

landmand skal skønsmæssigt bruge ca. 40 minutter på at udfylde skemaet.

Løsningsmodel (2) giver landmændene mulighed for at indsende deres sprøjtejournal i stedet for at

udfylde et spørgeskema. Det kræver imidlertid, at der stilles krav om standardisering af

udformningen af journalerne, hvilket ikke aktuelt er tilfældet. Danmarks Statistik vil efter denne

model udfylde spørgeskemaet ud fra sprøjtejournalen. I model 1 skal landmændene således ikke

selv udfylde og indsende spørgeskemaerne. I stedet indsender landmændene sprøjtejournalerne som

danner grundlag for Danmarks statistiks udfyldelse af spørgeskemaerne. Denne forskel i praksis

betyder at model 2 vurderes at være billigere end model 1, særligt fordi udgifterne i forbindelse med

administration og håndtering af spørgeskemaerne forventes at blive lavere. Den statistiske byrde

herved antages at være 15 minutter for hver af de ca. 10.000 involverede landmænd.

Anvendelse af elektroniske sprøjtejournaler (3), hvor der sker en elektronisk registrering af samtlige

sprøjtejournaler i Plantedirektoratet, vil give en meget høj grad af pålidelighed. Det vil være den

mindst omkostningsfulde løsning for Danmarks Statistik, som primært vil have til opgave at

sammenkøre de indkomne oplysninger med oplysninger fra Det Generelle Landbrugsregister om

afgrøde fordeling.

Plantedirektoratet har oplyst, at omkostningerne ved etablering af en elektronisk indberetning af

sprøjtejournalen skønsmæssigt vil beløbe sig til ca. 2,5 - 4,5 mio. kr. Heri indgår etablering og

vedligehold af elektroniske indberetningsfaciliteter, modtagelse, registrering og opbevaring af de

elektroniske sprøjtejournaler. I beløbet indgår etableringsomkostninger på ca. 2,0 – 4,0 mio. kr.,

årlige IT omkostninger på mellem 0,1 – 0,3 mio. kr. og årlige omkostninger på ca. 0,5 mio. kr. til

udvikling, opdatering og vedligeholdelse af systemet. Hvis denne løsningsmodel vælges, vil der kun

være tale om beskedne ekstra omkostninger ved en hyppigere opgørelse. I de anført omkostninger

indgår der ikke udgifter for Plantedirektoratet til kontrol og sagsbehandling af indsendte

oplysninger, men alene behandling af data til statistiske formål.

Der er i dag krav om, at der skal udarbejdes og opbevares sprøjtejournal på de enkelte

jordbrugsvirksomheder. Plantedirektoratet vurderer, at der vil være administrative omkostninger for

hver landmand på ca. �½-1 time ved hver indsendelse af sprøjtejournal. Plantedirektoratet vurderer

dog samtidig, at denne omkostning vil kunne opvejes af mulige administrative lettelser i forbindelse

med digitalisering af sprøjtejournalen, hvor den indarbejdes som en del af støtteansøgningen

(enkeltbetaling), hvorved landmanden vil kunne genbruge indberettede data om marker og afgrøder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plantedirektoratet ser ikke den elektroniske indberetning af sprøjtejournalen som en ekstra

administrativ byrde for erhvervet, da der i forvejen er krav om at der skal udarbejdes og opbevares

en sprøjtejournal på de enkelte virksomheder.

Det er Plantedirektoratets vurdering, at et krav om en årlig elektronisk indberetning af

sprøjtejournalen vil kræve en lovændring, da der ikke er hjemmel i den nuværende lovgivning til at

indkalde en elektronisk version af sprøjtejournalen, det nuværende regelgrundlag vedrørende

udarbejdelse og ajourføring af sprøjtejournalen er angivet i Lov nr. 266 af 6. maj 1993, samt i

bekendtgørelse nr. 492 af 7. juni 1994.

Elektronisk registrering af sprøjtejournaler kan eventuelt kombineres med stikprøvekontrol

Plantedirektoratet har oplyst, at en udvidelse af deres ca. 670 årlige kontrolbesøg (pesticidkontrol)

til også at omfatte indsamling af de data, der skal indsamles, hvis forordningen vedtages i sin

nuværende form, vil koste kr. 266.451

Meromkostninger til opfyldelse af forordningens krav om indberetning til Kommissionen af

statistik om salg og anvendelse af pesticider vil blive afholdt indenfor Miljøministeriets egne

rammer.

Beskyttelsesniveau

Formålet med indsamling af data er bl.a. at muliggøre udarbejdelse af harmoniserede

risikoindikatorer i EU.

Da forslaget vil indebære nye krav til indberetning af oplysninger om pesticidanvendelsen i

Danmark i forhold til de oplysninger der kræves i dag, vil forslaget principielt indebære en styrkelse

af beskyttelsesniveauet.

Etablering af et elektronisk indberetningssystem for sprøjtejournalerne, vil kunne have afledte

nyttevirkninger som ikke er vurderet i denne sammenhæng.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 2. januar 2007 til 57 interessenter. Der er ved

høringsfristens udløb den 30. januar modtaget høringssvar fra otte høringsparter.

Advokatsamfundet, Foreningen af vandværker i Danmark, Lægemiddelstyrelsen og Dansk

Juletræsdyrkerforening har meddelt at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Forbrugerrådet har meddelt, at det af ressourcemæssige årsager ikke har kunnet forholde sig til

forslaget.

Rammenotat om sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet 7

høringssvar.

Dansk Industri

har ingen bemærkninger til rammenotatet

Forbrugerrådet

har meddelt, at det af ressourcemæssige årsager ikke har kunnet forholde sig til

forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtter indstillingerne i rammenotatet, men mener, at indsamling af data skal ske hvert år og ikke

kun hvert femte år.

Dansk Landbrug

er af den opfattelse, at - med mindre der opbygges et omfattende kontrolsystem -

vil udarbejdelse af en anvendelsesstatistik baseret på elektronisk indberetning af sprøjtejournaler

ikke blive mere præcis end den eksisterende ordning (hvor pesticidsalget fordeles på de dyrkede

afgrøder/arealer ved hjælp af ekspertskøn). Dansk Landbrug henstiller derfor til, at man vælger at

fortsætte med den model for opsamling af data på pesticidområder, som anvendes i dag.

DANVA

er af den opfattelse at det fremsatte forslag fører til indsamling, af ufuldstændige og svært

sammenlignelige data. DANVA støtter derfor regeringens foreløbige holdning om, at støtte

initiativer til en mere effektiv og sammenlignelig indsamling af data.

Forslaget blev behandlet på et ekstraordinært møde i Miljøspecialudvalget den 30. april 2008, hvor

Det Økologiske Råd foretrak at den danske holdning også indeholdt en anbefaling af hvilken

løsningsmodel man foretrak. Hertil svarede Miljøstyrelsen at modelspørgsmålet i forhold til

implementeringen af det endelige forslag ikke er i spil forhold til behandlingen af forslaget.

7. Forhandlingssituation

Forhandlingerne af forslaget i Rådets arbejdsgruppe blev indledt under det tyske formandskab i

foråret 2007 og der har været flere arbejdsgruppemøder i løbet af det sidste år. Formandskabet

forventer at overdrage forslaget til Rådet i maj 2008 med henblik på at der opnås politisk enighed.

Det er sandsynligt - men dog endnu uvist - om forslaget kommer på dagsordenen for Rådsmøde

(land og fisk) den 19.-20. maj,

Der har under drøftelserne i arbejdsgruppen ikke været udtrykt de store uoverensstemmelser

medlemslandene imellem, idet størsteparten af medlemslandene har indset at der inden for

fællesskabet er store variation i muligheden for at indsamle statistiske data på området.

8. Dansk holdning

Regeringen er generelt positiv overfor indsamling af data om markedsføring og anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler som et nødvendigt instrument til virkeliggørelse af temastrategiens

målsætning om en mere bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Det er meget væsentligt for Danmark, at en ny og samlet EU statistik udformes, så der skabes et

reelt billede af pesticidbelastningen i Europa, og at de oplysninger der indberettes fra de enkelte

medlemsstater er sammenlignelige og kan anvendes til at vurdere udviklingen over tid. Samtidigt er

det regeringens holdning, at de konkrete regler for indsamling af data bør udformes ud fra kriterier

om omkostningseffektivitet og begrænsning af de administrative byrder for erhvervet. Tilsvarende

bør valget af løsningsmodel for den danske indsamling af data ske under hensyntagen til muligt

samspil med nationale målsætninger og indsatser for bæredygtig anvendelse af pesticider.

Danmark finder, at det svækker værdien af EU statistikken, at den kun opgøres med fem års

intervaller. Det svækker også statistikken, at medlemsstaterne for så vidt angår oplysninger om

anvendelse af pesticider frit kan vælge referenceår, indenfor den femårige periode for den fælles

rapportering, hermed bliver medlemsstaternes oplysninger ikke sammenlignelige, hvilket angiveligt

er et af formålene med statistikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens opfattelse, at en EU statistik for salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler,

ikke skal forhindre medlemsstaterne i at videreføre eksisterende opgørelser af pesticid belastning.

Med henblik på at fremme bedre regulering lægger Danmark vægt på, at der sikres

overensstemmelse mellem forslaget til forordning om godkendelse KOM(2006) 388, forslaget til

rammedirektiv KOM (2006) 373 og dette forslag til statistikforordning, således at der i en retsakt

ikke stilles krav om indsamling af data vedrørende salg og forbrug af pesticider, der allerede

foreligger, som følge af krav i en anden retsakt. Det gælder bl.a. med hensyn til opgørelse og

registrering af data om pesticidsalg og anvendelse og anvendelsen af disse data til at fastlægge

risikoindikatorer. Indsamling af data om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler bør således

kobles til kravene om registrering og kontrol i det foreliggende forslag til forordning om

godkendelse af plantebeskyttelsesmidler KOM (2006) 388, artikel 64.

Danmark lægger vægt på, at de data der indsamles i EU kan anvendes til at følge udviklingen i

pesticidforbruget og dermed til at vurdere udviklingen i forhold til målsætningen i temastrategien.