PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 10
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 3. juni 2008 (06.06)

(OR. en)

9669/08

ADD 1

SOC 297

ADDENDUM TIL NOTE

fra:

De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)

til:

Rådet (EPSCO)

Tidl. dok. nr.:

9055/08 SOC 261 ADD 1

Vedr.:

Gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af

Beijinghandlingsprogrammet

- Indikatorer for pigebørn

= Udkast til Rådets konklusioner

Vedlagt følger til delegationerne en rapport om indikatorer for pigebørn udarbejdet af det slovenske

formandskab. Der er foretaget nogle mindre ændringer af teksten efter mødet i Coreper den

20. maj 2008.

________________________

9669/08 ADD 1

DG G II

aba/BHC/fh/LSN/fh

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af

Beijinghandlingsprogrammet

PIGEBØRN

Rapport fra det slovenske formandskab

GENERELLE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE PIGEBØRNS STATUS OG SOCIALE

MULIGHEDER

Grundlæggende internationale dokumenter

1.1. Pigers rettigheder, børns rettigheder og kvinders rettigheder

Pigebørn er et af de tolv kritiske områder i opfølgningen af Beijinghandlingsprogrammet;

derfor er spørgsmålet om pigebørn blevet bredt anerkendt som et emne af samfundspolitisk

interesse og et selvstændigt satsningsområde for forskning

. Begrebet forbedring af pigers

sociokulturelle muligheder indgår i Beijinghandlingsprogrammets udviklingsmål/strategiske

mål, som er: at afskaffe enhver form for diskrimination mod piger; at afskaffe kulturbetingede

holdninger og skikke med negativ indvirkning på piger; at fremme og beskytte pigers

rettigheder og øge bevidstheden om deres behov og potentiale; at afskaffe diskrimination mod

piger inden for uddannelse, udvikling af færdigheder og erhvervsuddannelse; at afskaffe

diskrimination mod piger inden for sundhed og ernæring; at afskaffe økonomisk udnyttelse af

børnearbejde og beskytte unge piger på deres arbejdsplads; at udrydde vold mod piger; at

fremme pigers bevidsthed om og deltagelse i samfundslivet og det økonomiske og politiske

liv; at styrke den rolle, familien spiller med henblik på at forbedre pigebørns status

Spørgsmålet om pigebørn blev først rejst i erklæringen fra verdenstopmødet om børn i 1990.

Action for Equality, Development and Peace.

Beijinghandlingsprogrammet fra fjerde

Verdenskvindekonference, Beijing, Kina - september 1995,

http://www.un.org/womenwatch/daw/beijing/platform/index.html.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En bedre udvikling af pigers sociale muligheder og valgmuligheder er afhængig af kvinders

status

; det er også en faktor, som vil være afgørende for kvinders status i fremtiden. Pigers

status er nært forbundet med børns status. Derfor påvirkes pigers status og roller stadig af

normerne for børns sociale udvikling og de normer, der er knyttet til kvinders status. Da

pigebørn anses for at være den mest sårbare sociale gruppe i den litteratur, som disse

rapporter er knyttet til, er der et stærkt socialt pres for at betragte piger som en selvstændig,

men forskelligartet social gruppe, der skal behandles med stor forsigtighed og på en positiv

måde. Det er vigtigt at sondre mellem pigers status og muligheder og kvinders og børns status

og muligheder generelt, fordi piger er udsat for social undertrykkelse på to fronter: som børn

og som personer af kvindekøn.

Spørgsmål, der eksplicit og implicit knytter sig til pigers status og muligheder, behandles i to

grundlæggende internationale dokumenter om kvinder og børn:

konventionen om barnets

rettigheder

(herefter benævnt CRC) og

konvention om afskaffelse af alle former for

diskrimination imod kvinder

(herefter benævnt CEDAW).

. De inddeles i følgende områder:

personlig sikkerhed og integritet; sundhed (med vægt på seksuel og reproduktiv sundhed);

lige adgang til almen og erhvervsrettet uddannelse; unge der forlader skolen i utide; vilkår og

normer på arbejdsmarkedet og adgang til dette; retten til oplysning og til retfærdig behandling

i medierne på baggrund af hensyn som social udvikling og beskyttelse mod alle former for

fysisk, mental og seksuel vold; beskyttelse i væbnede konflikter; menneskehandel; seksuel

udnyttelse og misbrug; lige sociale muligheder for handicappede og sociale mindretal;

nødvendigheden af at reducere spædbørne- og børnedødeligheden og afvikling af traditionelle

kønsroller og traditionel kønsbaseret praksis.

Ifølge en erklæring fremsat på FN's Generalforsamlings 27. særlige samling om børn i 2002.

Konventionen om barnets rettigheder og konvention om afskaffelse af alle former for

diskrimination imod kvinder er to referencer, der udtrykkeligt nævnes i forbindelse med

pigebørn i Agreed Conclusions of the Commission on the Status of Women on the Critical

Areas of Concern of the Beijing Platform for Action 1996-2005, Department of Economic

and Social Affairs, Division for the Advancement of Women, ST/ESA/304, og i Elimination

of all forms of discrimination and violence against the girl child.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Platformen for FN's strategi og vision fokuserer på den ekstreme fattigdoms

umenneskeliggørelse, der også omfatter børn. Endnu et af målene er at nedbringe

børnedødeligheden.

I årtusindeerklæringen om udvikling

fremgår målene i forbindelse med

børn klarere. Børn, der har mistet deres forældre på grund af hiv/aids, og beskyttelse af dem,

der i uforholdsmæssig grad lider under følgerne af naturkatastrofer, folkedrab, væbnede

konflikter og andre humanitære nødsituationer, nævnes specifikt.

1.2. EU's strategiske overvejelser i forbindelse med børns og pigebørns status

EU's strategi bygger på konventionen om barnets rettigheder. I 2006 valgte Europa-

Kommissionen børns rettigheder som en af sine hovedprioriteter i meddelelsen om strategiske

mål 2005-2009

. Børns rettigheder og behov blev prioriteret, og økonomisk udnyttelse af børn

blev fremhævet. Kommissionen understregede, at der er en enorm kløft mellem internationale

traktaters fortolkninger og mål på den ene side og på den anden side de reelle vilkår, som er

fattigdom, manglende omsorg og andre overtrædelser af børns rettigheder, der allerede var

blevet fremhævet af FN's særlige samling om børn i 2002. Kommissionen påpegede de

kritiske områder i forbindelse med de særlige behov, som børn i forskellige aldersgrupper har.

I de første fem år af deres liv har børn et stort behov for beskyttelse og sundhedspleje. Fra fem

til tolv år bliver - ud over personlige behov - retten til uddannelse afgørende. Behov ledsages

af nyt ansvar, og i teenageårene opstår der et stort behov for at deltage i samfundslivet.

Meddelelsen omtaler desuden de mest kritiske sociale vilkår, noterer de skridt, der allerede er

taget, og skitserer EU's kommende prioriteter.

FN's Generalforsamling, De Forenede Nationers årtusindeerklæring, 55. samling, 18.

september 2000, < http://www.scribd.com/doc/209731/2000-UN-United-Nations-

Millennium-Declaration.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber,

Meddelelse fra Kommissionen: Mod en EU-

strategi for børns rettigheder,

Bruxelles, den 4. juli 2006. KOM(2006) 367 endelig.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's strategi knytter an til socioøkonomiske og miljømæssige ændringer og understreger den

høje fattigdomsrisiko, børn står over for. Ifølge dokumentet er relativ fattigdom det

uretfærdige livsvilkår for 20% af børn i alderen 0-15 år og for 21% af unge i alderen 16-24; til

sammenligning er 16% af voksne er udsat for fattigdom. Navnlig børn, der ikke kan leve

sammen med deres forældre, og børn fra etniske minoriteter risikerer at komme til at leve i

fattigdom. Dårlige socioøkonomiske vilkår har en negativ indflydelse på børns opfattelse af

deres identitet. Disse vilkårs negative indflydelse på selvopfattelsen og fremtidige

livsmuligheder forstærkes yderligere af racisme, fjendtlighed mod flygtninge og indvandrere

samt andre voldelige og diskriminerende holdninger og handlinger, herunder enhver form for

seksuel udnyttelse

Den brede vifte af spørgsmål, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse -

Mod en EU-

strategi for børns rettigheder,

kan inddeles i følgende kategorier

: handel med børn og

børneprostitution, vold mod børn, diskrimination, fattigdom blandt børn, social udelukkelse,

børnearbejde, sundhed og uddannelse. I fremtiden vil strategien blive orienteret i retning af

pigers rettigheder, børn, der hører til minoriteter, og børn i væbnede konflikter

. I

Kommissionens meddelelse er spørgsmål vedrørende børns og pigebørns sociopolitiske status

struktureret omkring specifikke mål, der hver især støttes af en række aktioner. Desuden

omhandler dette dokument de prioriterede områder, der er defineret i

årtusindudviklingsmålene

Den Europæiske Union har identificeret børn, der lever i fattigdom, som en målgruppe i de

fælles retningslinjer og fælles mål for de nationale handlingsplaner for social integration

Forebyggelse og bekæmpelse af børns fattigdom og sociale udelukkelse er derfor afgørende

for en stærkere social samhørighed og bæredygtig udvikling. Mens de fleste EU-

medlemsstater anerkender disse kendsgerninger og er i færd med at indføre eller allerede har

Ibid.

Årtusindudviklingsmålene,<http://www.un.org/millenniumgoals/.

http://ec.europa.eu/employment_social/spsi/child_poverty_en.htm

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indført politikker, der imødegår børns fattigdom og sociale udelukkelse, befinder disse

politikker sig stadig på meget forskellige gennemførelsesstadier, og der er betydelige forskelle

i resultaterne. I 2008 tilsluttede Udvalget for Social Beskyttelse sig

rapporten om fattigdom

blandt børn og børns velfærd i EU

, der består af tre dele:

II.

III.

en vurderende gennemgang af børns fattigdom og sociale udelukkelse i EU

overvågning og vurdering af politikker vedrørende børns fattigdom og velfærd i EU's

medlemsstater

konklusioner og forslag fra undergruppen vedrørende indikatorer med henblik på en

række anbefalinger fra Udvalget for Social Beskyttelse om bedre overvågning og

vurdering af børns fattigdom og velfærd på EU-plan og på landeplan.

Rapporten har til formål at vise, hvordan de nuværende EU-indikatorer, som der er almindelig

enighed om, og dertil knyttede statistikker kan anvendes til at undersøge et spørgsmål og

bidrage til den gensidige læringsproces. Desværre kommer rapporten ikke isoleret ind på

problemet med fattigdom blandt pigebørn, men kun fattigdom blandt børn generelt.

Generelt viser en gennemgang af teksterne om pigebørn i EU, at der er fem dokumenter, der

udelukkende handler om pigers problemer og situation i EU. De fleste dokumenter, der er

vedtaget på EU-plan, handler om børns status og situation generelt. Der bør i fremtiden være

større fokus på pigers status, og der skal udarbejdes og vedtages dokumenter, der omhandler

piger som et særskilt spørgsmål.

Undergruppen vedrørende indikatorer under Udvalget for Social Beskyttelse,

Child poverty

and child well-being in the EU,

17. januar 2008.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udarbejdelse af begreberne vedrørende pigebørn

2.1. Historisk perspektiv i debatten om pigers status og rettigheder

FN's Kvindekommission bekræftede på sin 42. samling i 1998 kapitel IV.L om pigebørn i

Beijinghandlingsprogrammet

og fremsatte forslag om at fremskynde gennemførelsen af dets

strategiske mål

i overensstemmelse med andre internationale normative dokumenter

. De

foreslåede ledende principper fremgår af dokumentet med overskriften

Agreed Conclusions of

the Commission on the Status of Women on the Critical Areas of Concern of the Beijing

Platform for Action 1996-2005

. Fremme og beskyttelse af pigebørns menneskerettigheder

blev behandlet i følgende rækkefølge:

•

forebyggelse og udryddelse af handel med børn, børneprostitution og børnepornografi

fokus på teenagepigers og unge mødres situation

overvågning af ændringer i kulturbetingede holdninger

bevidstgørelseskampagner og uddannelse i ligestillingsspørgsmål rettet mod

embedsmænd inden for politi og retsvæsen i relation til børns rettigheder med særlig

opmærksomhed på pigebørn

Rapport fra fjerde Verdenskvindekonference, Beijing, den 4.-15. september 1995, FN-

publikation, Sales No. E.96.IV.13, kap. I, resolution 1, bilag II.

Jf. del 1.1. af denne undersøgelse: Pigers rettigheder, børns rettigheder og kvinders

rettigheder.

Dvs.

Wienerklæringen og -handlingsprogrammet

vedtaget af verdenskonferencen om

menneskerettigheder,

konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod

kvinder

konventionen om barnets rettigheder.

Agreed Conclusions of the Commission on the Status of Women on the Critical Areas of

Concern of the Beijing Platform for Action 1996-2005, Department of Economic and Social

Affairs, Division for the Advancement of Women, s. 67-75. ST/ESA/304.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

anerkendelse og fremme af pigers og drenges bidrag til udvikling

sikring af pigers og drenges lige adgang til mad, uddannelse og sundhed.

Forslag til forbedring af pigebørns status knytter sig til følgende områder af samfundslivet:

uddannelse af piger og styrkelse af deres indflydelse og status; pigers sundhedsbehov; piger i

væbnede konflikter; handel med piger, herunder prostitution og andre former for seksuel

udnyttelse; piger og arbejdskraft. Der bør også mindes om, at

Agreed Conclusions of the

Commission on the Status of Women on the Critical Areas of Concern

i kapitlet om

uddannelse definerer grupper af piger med særlige behov: piger fra migrantfamilier, piger, der

er flygtninge eller internt fordrevne, piger fra etniske minoriteter, indfødte piger, forældreløse

piger og handicappede piger. En af konklusionerne handler om betydningen af en bred og

holistisk tilgang til pigers status og sociale udvikling. Der lægges særlig vægt på at udfordre

stadig forekommende kønsstereotyper.

I EU er væbnede konflikter i forbindelse med børns og pigebørns status omfattet af

EU's

retningslinjer om børn i væbnede konflikter.

Dokumentet blev forelagt på Rådets samling i

december 2003 og udarbejdet af Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM)

. Det foreslås

i retningslinjerne, at pigers særligt udsatte situation anerkendes i konflikt- og

postkonfliktsituationer, navnlig ved en overvågning af seksuel og kønsrelateret vold mod

børn, der er en forbrydelse, som navnlig forekommer i forbindelse med væbnede konflikter

Den vigtigste bevæggrund bag dette engagement vedrørende piger i væbnede konflikter er

knyttet til multilaterale politiske tiltag uden for EU.

15634/03.

http://www.essex.ac.uk/armedcon/story_id/000165.pdf.

Bortset fra piger rettes opmærksomheden navnlig mod: flygtninge, fordrevne, adskilte,

bortførte, hiv/aidsramte, handicappede, seksuelt udnyttede samt fængslede.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De seneste FN-dokumenter vedrørende pigebørns status og sociale udvikling stammer fra

ekspertgruppemødet i september 2006 og fra 51. samling i FN's Kvindekommission.

Rapporten med overskriften

Elimination of all Forms of discrimination and violence against

the girl child

fra mødet i ekspertgruppen under Division for the Advancement of Women

påpegede en række meget dårlige vilkår som den virkelighed, pigebørn står over for.

Skadelig traditionel praksis, seksuelt misbrug og kommerciel seksuel udnyttelse defineres

som alvorlige voldshandlinger. I forbindelse med Beijinghandlingsprogrammet blev det

konstateret, at piger er udsat for diskrimination og vold fra det tidligste trin af deres liv, og at

de har mindre adgang til sociale aktiver end drenge. Der blev henvist til generalsekretærens

rapport om tiårsgennemgangen af Beijinghandlingsprogrammet, og følgende emner blev

fremhævet: adgang til uddannelse på sekundærtrinnet og jobmuligheder, udryddelse af børns

sexarbejde og bedre indsamling af data om pigebørns situation. I

resolution 60/141 om

pigebørn fra Verdenstopmødet i 2005

blev sundhed og seksuel sundhed nævnt på linje med

adgang til uddannelse. For at sikre, at piger får den uddannelse og viden og de færdigheder og

muligheder, de har behov for til at udnytte deres potentiale fuldt ud, bør

menneskerettighedsstrategien danne ramme om alle aktioner.

Det konstateres, at pigebørn som gruppe er den mest usynlige sociale gruppe i samfundet og

derfor sakker bagud i menneskelig udvikling. De to væsentligste internationale instrumenter

for pigers rettigheder, CRC og CEDAW, implementeres ikke i tilstrækkeligt omfang.

Problematikken i relation til pigebørn er regionalt og lokalt betinget, og det er derfor ikke

tilstrækkeligt at tage den op på landsplan. Et af de vigtigste udsagn i førnævnte dokument

vedrører aldersinddeling, idet det bekræftes, at mange aktioner retter sig mod små børn (tidlig

indgriben)

EGM/Girl Child/2006/REPORT.

www.un.org/womenwatch/daw/egm/elim-disc-viol-girlchild/EGM%20Report_FINAL.pdf

Ibid.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller ældre teenagere (opfølgende indgriben). Som resultat heraf bliver mange udsatte piger

mellem 6 og 14 år sprunget over. Rapporten betragter husarbejde og hiv/aidsepidemien som

aspekter, der berører pigebørns velfærd, og understreger globaliseringens bredere spektrum

med den negative virkning, den har for pigers status. Ulige handelspolitikker og økonomiske

politikker forværrer fattigdom og uligheder i indkomst på verdensplan, mens

verdensomspændende reklamekampagner ofte kommercialiserer kvinder og dermed har en

negativ indvirkning på pigers selvværd. Dokumentet

Elimination of all Forms of

discrimination and violence against the girl child

omfatter marginaliserede grupper af piger

og understreger, at risikoen for grove og mange forskellige former for diskrimination og vold

bør afspejles i politikker, lovgivning og udarbejdelse af programmer. Blandt undergrupperne

nævnes også lesbiske piger, hvilket er bemærkelsesværdigt i forhold til de andre kilder, der

analyseres.

Et andet spørgsmål, der rejses i rapporten

, er bemærkningerne om, hvad der er afgørende for

pigebørns status. Som nævnt bør data indsamles, bearbejdes, analyseres og formidles på

nationalt og subnationalt plan med henblik på behandling af specifikke problemer og bestemte

grupper af piger. Data bør systematisk opdeles ikke kun efter køn, men også efter alder. Der

bør anvendes følgende opdeling:

•

< 1 år

•

1-4-årige

•

5-9-årige

- spædbørnsalder

- tidlig barndom

- mellemste barndom

•

10-14-årige - tidlig adolescens

•

15-18-årige - senere adolescens

I rapporten fra 51. samling præsenterede FN's Kvindekommission

Agreed conclusions on the

elimination of all forms of discrimination and violence against the girl child

og gav

anledning til initiativer fra Det Økonomiske og Sociale Råds side. Der tages bl.a. fat på emner

Ibid.

Officiel protokol fra Det Økonomiske og Sociale Råd, 2007, tillæg nr. 7 (E/2007/27-

E/CN.6/2007/9).

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som fattigdom, uddannelse, kønsstereotyper, sundhed, børnearbejde, væbnede konflikter,

humanitær bistand til piger, vold, diskrimination og piger i højrisikosituationer. Dokumentet

indeholder nogle tanker om, hvordan man kan forbedre de diskriminerende sociale vilkår, der

indvirker på pigers status, herunder:

•

forskning i årsagerne, herunder de underliggende årsager, til at piger afbryder deres

uddannelse

•

den rolle, formel og ikke-formel uddannelse spiller for udryddelse af fattigdom, navnlig

for dem, der har forladt skolen i utide og lever i fattigdom

•

øget adgang for piger til informations- og kommunikationsteknologi (ikt)

samarbejde og dialog mellem regeringer og alle relevante aktører

mediernes fremstilling af kønsstereotyper, fordomme og vold ud fra lighedsprincippet

særlig fokus på tilstrækkelig mad og ernæring

fokus på teenageres særlige behov, herunder øget bevidsthed om spiseforstyrrelser, og

kampagner for seksuel og reproduktiv sundhed

•

rådgivning for piger og drenge om forhold til andre mennesker, seksuel og reproduktiv

sundhed og seksuelt overførte sygdomme, herunder hiv/aids

•

forebyggelse af tidlige graviditeter og fremhævelse af pigers og drenges lige rettigheder

og ansvar

•

påvirkning og bevidstgørelsesprogrammer vedrørende pigers rettigheder med det formål

at afskaffe alle former for vold og diskrimination mod piger

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

adgang til anstændigt arbejde, ligeløn og beskyttelse mod økonomisk udnyttelse,

diskrimination, sexchikane, vold og misbrug på arbejdspladsen, herunder nationale

handlingsplaner for afskaffelse af de værste former for børnearbejde (kommerciel

seksuel udnyttelse, slavelignende praksis, tvangsarbejde og gældsslaveri,

menneskehandel og farlige former for børnearbejde)

•

fremme pigers ret til at udtrykke sig frit og stimulere dem til at involvere sig i

beslutningsprocesser.

I Den Europæiske Unions erklæring til den generelle debat på FN's Kvindekommissions

51. samling fremhævede EU forskellen mellem den erklærede og retlige ligestilling mellem

kønnene og den sociale virkelighed

. Diskrimination i Europa finder konkret sted, idet piger

faktisk opnår en højere formel uddannelse end drenge, men ikke opnår en tilsvarende position

inden for erhvervsuddannelse og på arbejdsmarkedet. Nogle af de kritiske områder er

tilstrækkeligt dækket af politikker og programmer, der nævnes f.eks. Daphneprogrammet om

bekæmpelse af vold mod børn. Til slut henvises der til Kommissionens program

Investering i

mennesker 2007-2013

; men hovedvægten i EU's indlæg om pigebørns status og sociale

udvikling er lagt på emnets tværfaglige dimensioner og betydningen af seksuel og reproduktiv

sundhed i kampen mod feminisering af fattigdom.

Retningslinjer for strukturering og fortolkning af indikatorerne for pigebørns status

3.1. Bekræftelse og strukturering af de kvantitative databaser

Ved bekræftelse og strukturering af de eksisterende kvantitative databaser (Eurostat, WHO,

HBSC, OECD PISA) anvendes følgende specifikke kriterier:

Statement of the European Union

til den generelle debat på FN's Kvindekommissions 51.

samling. New York. Februar 2007.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Investering i mennesker -

Meddelelse om det tematiske program for menneskelig og social udvikling og de finansielle

overslag for 2007-2013 - KOM(2006) 0018 endelig.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

datapræsentationens tilgængelighed og sammenlignelighed

indholdets relevans i forhold til de kritiske områder

aldersinddeling i forhold til definitionen af barn i CRC (indtil 18 år)

aldersinddeling i forhold til det foreliggende ekspertforslag

(10-15 år, 16-24 år)

de indsamlede datas aktualitet.

Det skal nævnes, at nogle områder af pigers liv ikke er lette at definere, hverken kvantitativt

eller kvalitativt, da der ikke findes nogen videnskabeligt harmoniserede og accepterede

metodiske redskaber hertil. Fremstillingen af kønsstereotyper i medierne og i skolebøger er et

kendt emne for sociologisk forskning, men der er ikke fastlagt nogen normer. Det samme

gælder for det potentielt skadelige indhold af medier og ny ikt, der i alvorlig grad kan skade

mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, da opfattelsen af, hvad der er

potentielt skadeligt, er forskellig fra land til land.

Andre område, der anses som meget problematiske, og som vedrører overtrædelse af pigers

rettigheder, har ikke været genstand for en konsekvent indsamling af data, f.eks. vold mod

piger.

3.2. Udvælgelse af kritiske områder

De kritiske områder er blevet udvalgt ud fra perspektivet pigers rettigheder. De emner og

områder, der er dækket af indikatorerne, er dem, der oftest er fremhævet i dokumenterne (se

kapitel II.1.1.). Med hensyn til idéerne og argumenterne i de normative dokumenter, der

analyseres, behandles nogle iboende kriterier for fastlæggelse af indikatorerne: social

inklusion, social udelukkelse, samfundets opfattelse over for selvopfattelse, social

kompetence over for traditionel rolle.

Jf. rapporten

Elimination of all Forms of discrimination and violence against the girl child.

EGM/Girl Child/2006/REPORT.

www.un.org/womenwatch/daw/egm/elim-disc-viol-girlchild/EGM%20Report_FINAL.pdf

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Kontekst

Indikatorerne er fastlagt på grundlag af en analyse af de forskellige politikker og

sociokulturelle normer og udviklingsstrategier på nationalt plan og på EU-plan for pigers

status og sociale muligheder. Da EU's dokumenter og strategiske retningslinjer ikke

beskæftiger sig særlig meget med pigers status og social muligheder på nuværende tidspunkt,

er det meget vigtigt at fastlægge indikatorer på området. Det er nødvendigt at afhjælpe den

manglende repræsentation af piger på det sociopolitiske område i EU.

II.

1.1

INDIKATORER FOR PIGEBØRNS STATUS OG SOCIALE MULIGHEDER

Fastlæggelse af indikatorerne

Genstand, temaer og metode

I betragtning af de strategiske mål

i det handlingsprogram, der blev udarbejdet på FN's

fjerde Verdenskvindekonference i Beijing i 1995,

Agreed Conclusions of the Commission on

the Status of Women on the Critical Areas of Concern of the Beijing Platform for Action og

Agreed conclusions on the elimination of all forms of discrimination and violence against the

girl child,

og under hensyntagen til det øvrige indirekte analyserede materiale er de vigtigste

temaer vedrørende pigebørn: sundhed, reproduktiv og seksuel sundhed; uddannelse; kulturelt

betingede holdninger og praksis (diskriminerende og ikke-diskriminerende tale og adfærd);

vold, seksuel vold og seksuel udnyttelse; menneskehandel; arbejde; piger i væbnede

konflikter; aktiv deltagelse i politik og samfundsliv; mindretal, med særlig vægt på fattige.

Jf. del 1.1.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I EU

kan debatten om piger og deres sociale udvikling ligge på flere områder: reproduktiv

og seksuel sundhed;

uddannelse; kulturelt betingede holdninger og praksis;

menneskehandel, vold og seksuel udnyttelse; piger i væbnede konflikter.

De første tre temaer er i sidste instans de vigtigste. Udvælgelsen er baseret på to overvejelser:

eksistensen af pålidelige statistikker og muligheden for at inddrage relevante spørgsmål som

f.eks. fattigdom, vold og tilstedeværelsen af kulturelle mindretal i fortolkningen af de

udvalgte områder. Derudover behandles implicit afgørende faktorer for arbejde og pigebørns

sociale deltagelse.

Indikatorerne bygger på den tilhørende sociokulturelle platform. Analysen og fortolkningen af

dem er udviklet fra tilgængelige databaser, relevante ekspertundersøgelser og svarene på

spørgeskemaer, der er udarbejdet med henblik på denne undersøgelse.

Indikatorerne består af både kvantitative og kvalitative oplysninger. Den grundlæggende

tanke er at kombinere forskellige statistikker for at udarbejde en kvalitativ analyse og

fortolkning af pigers status. Ræsonnementet bag for denne tilgang bygger på to

kendsgerninger, en empirisk og en videnskabelig. Indikatorerne vedrørende pigers status bør

være langt mere sammensatte end indikatorerne vedrørende kvinders status. Forskellige

aspekter af pigebørns liv og muligheder må forklares ved hjælp af et meget begrænset antal

indikatorer, mens kvinders status undersøges ud fra flere forskellige synsvinkler, der

analyseres hver for sig. De kvantitative data giver desuden et indblik i visse aspekter af

spørgsmålet, men tager ikke hensyn til andre lag af samme virkelighed. Ved at strukturere

indblikket i et bestemt område af pigebørns liv og muligheder gennem kombination af to

forskellige dataserier opnår vi en mere sammensat vurdering af situationen som helhed og

derigennem retningslinjer for fremtidige politikker.

Følgende to kilder i tilknytning til Beijinghandlingsprogrammet benyttes som reference:

Statement of the European Union

til den generelle debat på FN's Kvindekommissions

51. samling. New York. New York, Februar 2007, og Europa-Parlamentets beslutning om

opfølgning af Beijinghandlingsprogrammet (2000/2020(INI).

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2. Definition af indikatorerne og deres formål

Første indikator:

Undervisning i sex og samliv: parametre for seksualundervisning i skolerne (primær- og

sekundærtrinnet)

Bedre seksuel og reproduktiv sundhed spiller en væsentlig rolle i den sociale udvikling af

pigebørns status og muligheder. Det kan opnås ved at sikre lige adgang til seksuel og

reproduktiv sundhed, tilvejebringe oplysninger om forskellige aspekter af seksualitet og

gennem tidssvarende befolkningspolitikker. Foranstaltningerne vedrørende seksuel og

reproduktiv sundhed omfatter beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme, uønskede eller

uplanlagte graviditeter, spædbørne- og barselsdødelighed. Det forebyggende arbejde har

imidlertid også en langt bredere og mere subtil betydning for pigers rettigheder. Der er større

sandsynlighed for, at oplyste, selvbevidste og stærke piger konfronterer personer, der begår

seksuelle overgreb, og de er bedre i stand til at erkende faren for seksuel udnyttelse og

sexforbrydelser

En anden iboende egenskab hos oplyste og stærke piger i forbindelse med

seksuel og reproduktiv sundhed er en positiv opfattelse af deres egen krop, hvor de ikke gør

sig selv til objekter.

Den seksuelle reproduktive sundhed påvirker dog også udviklingen af pigers selvværd,

selvopfattelse og selve deres identitet. Seksualundervisning kan påvirke den måde, piger og

drenge omgås, med hensyn til respekt, anerkendelse og magt og kan derfor være afgørende

for, i hvor høj grad piger integreres og deltager i deres peergruppe i skolen og i samfundet

som helhed.

Som nævnt i rapporten fra mødet i ekspertgruppen under Division for the Advancement of

Women i samarbejde med Unicef med overskriften

Elimination of all Forms of discrimination

and violence against the girl child,

fokuseres der i socialiseringen af drenge og mænd ofte på

kontrol med kvinders og pigers seksualitet samt reproduktive og produktive arbejde.

Undertrykkelsen af kvinders seksualitet, herunder den overdrevne fokus på kvinders

jomfruelighed og fertilitet, er drivkraften bag en stor del af den diskrimination og

undertrykkelse, der er rettet mod piger.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den afgørende faktor for socioøkonomisk forværring og fattigdom ses også i fattige pigers

status i forbindelse med deres reproduktive og seksuelle sundhed

. Da fattige piger eller piger

fra fattige familier er mindre oplyste og har dårligere adgang til sundhedstjenester og

-programmer, bliver de ofte mødre i en meget ung alder. Derved bliver deres familier endnu

fattigere, og de uønskede, uplanlagte eller meget tidlige graviditeter bliver et vigtigt led i

fattigdommens onde cirkel. Problemet er endnu mere presserende, fordi graviditet og

moderskab i en meget ung alder i mange tilfælde er årsag til afbrudt skolegang. Dette

perspektiv på fattigdommens feminisering er endnu et vigtigt argument for at fremhæve den

seksuelle og reproduktive sundheds forebyggende virkning. Ud over fattige piger er teenagere

den mest sårbare gruppe i segmentet tidlig graviditet og moderskab. Det er bekræftet, at piger

i alderen 15-19 år ofte løber store seksuelle og reproduktive risici. Rapporten fra Population

Action International (PAI) bekræfter, at graviditet i denne del af livet kan føre til både den

unge mors og barnets død

Den første indikator består af parametre (status, skolefag, temaer, standarder, ansvarlige

institutioner, målgrupper, religiøs og ideologisk påvirkning, overvågning, pigers/drenges

opfattelse) for bedømmelsen af seksualundervisningen i skolerne i EU's medlemsstater og

angiver de faktorer, der er afgørende for dens kvalitet. Denne indikator tager sigte på at

forbedre seksualundervisningen som sådan og/eller videreudvikle redskaberne til at undersøge

seksualundervisningen i skolerne i EU's medlemsstater.

Indikatoren er baseret på Det Internationale Familieplanlægningsforbunds (IPPF) og

Verdenssundhedsorganisationens (WHO) forskning og undersøgelse

Sexuality education in

Europe - A reference guide to policies and practices

og på integrerede sammenlignelige

data, hvis kilde er HBSC (Health Behaviour in School-aged Children)

Population Action International,

A Measure of Survival: Calculating Women’s Sexual and

Reproductive Risk,

<http://www.populationaction.org/Publications/Reports/Measure_of_Survival/Summary.shtm

l>.

Ibid.

http://www.epha.org/

http://www.hbsc.org/

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anden indikator:

Kropsopfattelse: pigers og drenges utilfredshed med deres krop

Piger internaliserer sociokulturelt betingede holdninger, normer og regler vedrørende krop og

seksualitet og gør dem til selvpålagte påbud vendt mod deres egen krop og seksualitet.

Piger opfatter ofte deres egen krop udelukkende som seksuelt interessante og ophidsende

objekter, som investeres i personlige relationer. Som det udtrykkes i en undersøgelse om vægt

blandt unge mennesker:

"Piger har en tendens til først og fremmest at se deres krop som et

middel til at tiltrække andre

..."

Opfattelsen af egen krop kan spille en afgørende rolle for et andet aspekt af pigebørns

sundhed, nemlig i forbindelse med spiseforstyrrelser. Det er derfor nødvendigt at forklare

begrebet kropsopfattelse i relation til vægt. Spiseforstyrrelser er ofte forbundet med bulimi og

anoreksi, skønt overvægt, der også overvejende har psykologiske og psykosociale årsager, får

stadig større betydning. Overvægt er ofte en følge af usunde spisevaner, der også er forbundet

med socioøkonomisk status. Når unge har så store problemer med overvægt, at de ikke

engang kan tale om det, er det "mindre sandsynligt, at de kommer fra højere socioøkonomiske

grupper"

Anden indikator, der vedrører kropsopfattelsen, omfatter data om 15-årige pigers og drenges

utilfredshed med deres egen krop. Skønt indikatoren generelt handler om problemet med

dårlig selvopfattelse blandt piger og drenge, sigter den også mod at påpege, at der er en

forbindelse mellem sundhedspleje og selvopfattelse, idet sundhed defineres som et tilstand af

fuldkommen fysisk, mentalt og socialt velbefindende

. Sammenligning af data om

utilfredshed med kropsvægt og BMI blandt 15-årige piger og drenge afslører, at

selvopfattelsen kan være negativ, uanset om piger eller drenge er overvægtige, normale eller

for tynde.

Mulvihill, C. Németh, A. og Vereecken, C.: “Body

image, weight control and body weight”,

Young people’s health in context,

HBSC 2001/2002,

<http://www.hbsc.org/publications/reports.html>.

Ibid.

Agreed Conclusions of the Commission on the Status of Women on the Critical Areas of

Concern of the Beijing Platform for Action,

samlingen vedrørende kvinder og sundhed.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt at analysere denne sammenhæng, fordi den kan anvendes som et argument mod

kulturelt betingede billeder af piger og unge kvinder, der er meget destruktive, da de kan føre

til spiseforstyrrelser og forværre opfattelsen af egen krop, seksuel tiltrækningskraft og

vitalitet; alle de nævnte forhold spiller en væsentlig rolle i pigers seksuelle sundhed.

Indikatoren er opbygget med henvisning til HBSC's databaser om kropsopfattelse,

vægtkontrol og kropsvægt: Unge, der er overvægtige i forhold til BMI, efter køn og efter alder

(13 og 15 år), og unge, der er utilfredse med deres kropsvægt, efter køn og efter alder (11, 13

og 15 år)

Tredje indikator:

Uddannelsesmæssige resultater: Uddannelsesmæssige resultater - sammenligning af 15-

årige elevers resultater i matematik og naturvidenskabelige fag og andelen af kvindelige

studerende på de videregående uddannelser inden for naturvidenskab, matematik og

databehandling og inden for læreruddannelser og pædagogik

Selv om piger gennemsnitligt opnår bedre uddannelsesresultater end drenge, er kønsopdeling

efter uddannelsesområde meget sejlivet. Kønsrollerne forstærkes af traditionelle opfattelser og

praksis inden for skolegang, studier samt job- og karrierevalg. De sejlivede fordomme om

kønsbestemte forskelle i evner og kapacitet kommer allerede til udtryk i barnets meget tidlige

alder og kan påvirke mange pigers livsvalg alvorligt. I dokumentet

Agreed conclusions on the

elimination of all forms of discrimination and violence against the girl child

indeholder den

del, der handler om uddannelse, nogle forslag, bl.a. om tilskyndelse og støtte til "pigers og

drenges interesse og engagement i ikke-traditionelle områder og erhverv"

http://www.hbsc.org/

Agreed Conclusions of the Commission on the Status of Women on the Critical Areas of

Concern of the Beijing Platform for Action,

samlingen vedrørende kvinder og sundhed.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indikatoren omfatter to dataserier og en sammenligning mellem dem. Sidstnævnte består i at

sammenligne den gennemsnitlige forskel mellem pigers og drenges resultater inden for

naturvidenskabelig og matematisk kompetence og forskellen mellem piger og drenge inden

for det pågældende uddannelsesområde, udtrykt i procent kvindelige studerende på de

videregående uddannelser. De to dataserier kan ikke sammenlignes i deres nuværende form

ved hjælp af en numerisk vurdering, da de pågældende data er af forskellig art og stammer fra

forskellige år (på grund af forskellig tilgængelighed). Den sammenlignende tolkning er dog

stadig relevant, da den bygger på numeriske værdier for præstationer og skoleresultater.

Indikatoren for uddannelsesresultater viser, at pigers deltagelse inden for videregående

uddannelsestrin (ISCED 5-6) er forholdsvis lav sammenlignet med deres naturvidenskabelige

og matematiske evner. Piger er langt mere underrepræsenteret på dette uddannelsesområde,

end man skulle forvente i betragtning af deres resultater inden for naturvidenskabelig og

matematisk kompetence. Dette misforhold mellem pigers evner og antallet af piger, der

faktisk følger studier inden for de pågældende områder, fortsætter senere i pigers liv. Det

berører pigers og unge kvinders valg af erhverv. Formålet med indikatoren er at være med til

at mindske pigers underrepræsentation inden for visse uddannelsesområder.

Sammenligningen mellem pigers præstationer og de valg, de enten foretager eller tvinges ind

i, kan tjene som et argument for at fremme ikke-traditionelle valg af studium/erhverv.

Indikatoren er opbygget med henvisning til to databaser. Pigers præstationer med hensyn til

matematisk og naturvidenskabelig kompetence præsenteres i OECD's PISA 2006-

undersøgelse

Andelen af piger i ISCED 5-6 stammer fra Eurostats undersøgelser og er

gældende for 2005

http://www.pisa.oecd.org/

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelse af indikatorer i undersøgelsen om pigebørns status og fremskridt

2.1. Første indikator - undervisning i sex og samliv: parametre for seksualundervisning i

skolerne (primær- og sekundærtrinnet)

Parametre for undervisning i sex og samliv

Status

National myndighed

Inddragelse af ngo'er

Gennemførelse

Tværgående undervisning

Selvstændigt fag

Påvirkning fra national

ideologisk/epistomologisk

perspektiv*

Religiøs påvirkning

Metoder

Relevans

Undervisere

Undervisernes kompetence

Behov, der tages hensyn til

Minoriteter, der tages

hensyn til

Andel af skoletimer

Alder, fra hvilken der gives

seksualundervisning

Emner

menneskers anatomi/fysiologi, seksuel udvikling

forholdet til andre mennesker, sympati, intimitet, seksuelle følelser og seksuel aktivitet

undfangelse, graviditet, fødsel

svangerskabsforebyggelse (inkl. brug af kondom), abort

sikker sex/ risici, seksuelt overførte sygdomme

kønsroller og seksuel ligestilling

seksuelt misbrug og seksuel vold, datingvold, sexchikane

seksuel orientering

kropsopfattelse

Opdeling af spørgsmål med

hensyn til primær-

sekundærundervisning/alde

r/klasse

Undersøgelse af effektivitet

nej

hvilken:

Obligatorisk

Undervisningsministeriet

IPPF

tværgående undervisning

biologi

(navn)

nej

hvilken:

interaktive

gruppeunder-

visning

sygeplejersker

rollespil

video

andre:

etik

filosofi

Ikke-obligatorisk

Sundhedsministeriet

andre:

selvstændigt fag

sociologi

samfund

andre:

nej

formelle

evaluering/overvågning

lærere

læger

minimumsstandarder

ngo-aktivister/

fagfolk

præster

andre:

ikke-obligatorisk uddannelse

lokale behov

de økonomisk

udstødte

primærtrinnet:

flygtninge

migranter

obligatorisk uddannelse hvilken:

kulturel mangfoldighed

køn

etnisk

tilhørsforhold

sekundærtrinnet:

handicappede

Parametrene er baseret på de beskrivende indikatorer for seksualundervisning i Europa, som

er struktureret i IPPF's og WHO's referenceundersøgelse inden for rammerne af SAFE-

projektet (Seksuel bevidstgørelse i Europa), der støttes af Europa-Kommissionens

generaldirektorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alder, hvor børn modtager

seksualundervisning (børns

opfattelse) - data opdelt

efter køn

Børns (drenges, pigers)

opfattelse af, om

seksualundervisningen

imødekommer deres behov

(primær- og

sekundærtrinnet)

nej

Som det fremgår i undersøgelsen fra IPPE og WHO kan seksualundervisning afspejle dominerende nationale ideologiske

opfattelser, f.eks. med hensyn til familieliv, eller et bestemt videnskabeligt perspektiv, f.eks. med hensyn til køn.

Indikatoren for seksualundervisning består af parametre for den komplekse og effektive

gennemførelse af faget i skolens læseplan og undersøgelse heraf. En hensigtsmæssig

seksualundervisning spiller en vigtig rolle for udviklingen af pigers seksuelle og reproduktive

sundhed. Den videnskabelige forskning, der er offentliggjort i undersøgelsen fra IPPF og

WHO, viste, at der er en vis sammenhæng mellem seksualundervisning (den alder, hvor børn

får faktuel seksualundervisning) og anvendelsen af kontraception (anvendelse af

kontraception ved det seneste samleje i aldersgruppen 15 år). Selv om forbindelsen mellem

antallet af aborter og anvendelsen af kontraception ikke blev slået fast, fordi der mangler

relevante data om abort, er anvendelsen af kontraception den dominerende faktor for

forebyggelse af uønskede eller uplanlagte graviditeter og seksuelt overførte sygdomme. Fokus

for denne undersøgelse er piger, så det bør understreges, at seksualundervisningen bør

respektere kønsforskellene i fysiologi. Det er imidlertid også vigtigt at give drenge passende

viden, bevidsthed og ansvar med hensyn til alle spørgsmål om seksualitet. Parametre for

seksualundervisning vil bidrage til at fremskaffe sammenlignelige data på dette område i EU-

medlemsstaterne.

Ifølge kilder inden for IPPF og WHO er seksualundervisning i skolen obligatorisk i de fleste

EU-medlemsstater. Der er stor forskel på, hvornår børnene begynder at få

seksualundervisning. I nogle lande bliver børnene undervist i faget allerede i 5-, eller 6-

årsalderen, mens andre lande først starter, når børnene bliver 14 år. Seksualundervisning er et

fag i skolernes læseplan eller særlige programmer, der også formidles af ngo'er og

sundhedsinstitutioner (bilag, tabel 1)

I dette kapitel suppleres data fra IPPF og WHO, der blev offentliggjort i 2006, med

besvarelserne af det slovenske formandskabs spørgeskema fra 2007.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Faget seksualundervisning, også kendt i Europa som "familievejledning", "undervisning i

livsfærdigheder" og "undervisning i sex og samliv"

er omfattet af traditionelle skolefag, især

biologi, etik, filosofi eller religion. I de seneste år har det også været integreret i fag som

"folkesundhed", "studiet af mennesket", "samfundsvidenskab", "medborgerskab",

"samfundsfag", "person-, social- og sundhedsundervisning" for bare at nævne nogle få. I

nogle lande, er seksualundervisning et selvstændigt fag (f.eks. "seksualundervisning og

forhold til andre mennesker" i Cypern, "forholdet mellem kønnene" i Grækenland og

"familievejledning" i Polen; siden 2005 har det også været muligt at give seksualundervisning

som et særskilt fag i Spanien).

I alle tilfælde undervises der af lærere, lægepersonale eller uddannede seksualundervisere, og

i nogle tilfælde kan også præster være involveret. I de fleste lande er seksualundervisningen

standardiseret enten af undervisningsministeriet og/eller sundhedsministeriet eller af

kommuner og skoler. Nogle gange er det lærerne selv, der er ansvarlige for tilrettelæggelse af

seksualundervisningen ved at vælge perspektiver, emner, metoder og tidsplan. Ngo'er

samarbejder ofte med skoler eller varetager seksualundervisning uden for skoletiden. I de

fleste lande er den ledende ikke-statslige organisation associeret medlem af IPPF (Det

Internationale Familieplanlægningsforbund). Normalt indgår gruppearbejde i ngo'ernes måde

at informere børnene om seksualspørgsmål på.

Seksualundervisning har forskellige temaer. Den omfatter enten udelukkende biologiske

og/eller fysiologiske kendsgerninger på den ene side og trosopfattelser på den anden, eller den

er meget kompleks, idet den nogle gange integrerer spørgsmål om ligestilling mellem

kønnene, selvopfattelse og seksuel orientering. De fleste landes praksis ligger mellem disse to

ekstremer og integrerer aspekter som forhold, sundhed og sikkerhed ud over grundlæggende

fysiologiske kundskaber.

IPPF (International Planned Parenthood Federation) og WHO, Sexuality Education in Europe

- A reference guide to policies and practices,

<http://www.euro.who.int/Document/RHP/SexEd_in_Europe.pdf, p. 9.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Referencepublikationen fra IPPF og WHO indeholder nogle eksempler på bedste praksis

inden for seksualundervisningspolitik. Danmark har fundet en løsning på de mest almindelige

negative aspekter i forbindelse med faget, nemlig lærernes manglende kompetence med

hensyn til viden og færdigheder inden for seksualundervisning. Siden begyndelsen af 2007

har det været obligatorisk for alle seminarer at tilbyde kurser i seksualundervisning. Der føres

også tilsyn med skolefaget. Luxembourgs rapport understreger nyskabende

undervisningsmetoder: elevpræsentationer, rollespil og workshops. Finland understreger i sin

rapport til undersøgelsen fra IPPF og WHO, at seksualundervisningen starter i børnehaven.

Dette må anses for en god løsning, især som modvægt mod påtrængende pornografi eller

erotiske billeder i bymiljøet, på mobiltelefoner, i tv, på internettet og i de trykte medier.

Finske teenagere er derfor informerede og bevidste om potentielle risici ved

kommercialiserede seksuelle billeder og ydelser. I nogle andre lande begynder

seksualundervisningen officielt meget tidligt (5-, 6- eller 7-årsalderen). Disse aldersstandarder

skal imidlertid behandles med en vis forsigtighed. I undersøgelsen fra IPPF og WHO er der en

tydelig forskel på dataene for, hvornår seksualundervisningen officielt starter, og hvornår

seksualundervisningen rent faktisk finder sted (bilag, tabel 1). Denne forskel kan tyde på, at

seksualundervisningen er så uklar og/eller mangelfuld, at den er uforståelig for så små børn.

Børns seksuelle vaner bør overvåges med henvisning til de udvalgte og tilgængelige

parametre for seksualundervisning. Hvis man sammenholder data fra IPPF- og WHO-

undersøgelsen om anvendelse af kontraception (procentdelen af 15-årige piger/drenge, der

anvendte kontraception ved det seneste samleje) med den alder, hvor piger/drenge begynder at

have samleje i de enkelte medlemsstater, kan der observeres en vis tendens. I lande, hvor

procentdelen af 15-årige piger, der anvender kontraception, er lav, bortset fra Danmark, er der

også en lav procentdel af denne gruppe piger, der har haft samleje.

I Danmark, Estland, Ungarn, Polen, Portugal og Det Forenede Kongerige er procentdelen af

drenge, der brugte kontraception ved det seneste samleje, lav. Den lave procentdel af gruppen

af drenge, der anvender kontraception, hænger sammen med deres "sene" seksuelle debut

(bortset fra Danmark og UK), mens dette ikke er så tydeligt i pigegruppen. I alle de lande, der

er nævnt i forbindelse med den lave procentdel for brug af kontraception (med undtagelse af

Danmark og UK), gives seksualundervisningen faktisk i en relativ sen alder (bilag, tabel 2).

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge WHO-data har antallet af aborter for piger under 20 år være konstant stigende i perioden fra 2000-2005 i

nogle af EU-medlemsstaterne (bilag, tabel 4). De underliggende årsager til disse aborter er ofte uønskede eller

uplanlagte graviditeter. Seksualundervisning kan spille en vigtig rolle for at mindske den seksuelle risikoadfærd

og for at forebygge uønskede eller uplanlagte graviditeter. I medlemsstater med en restriktiv abortpolitik, kan

seksualundervisning spille en vigtig rolle ved at forebygge ulovlige og usikre aborter.

Informationer fra IPPF- og WHO-databaser viser, at der er en forbindelse mellem høje aborttal/fødselstal og

anvendelsen af kontraception/seksualundervisning i gruppen af 15-årige piger (og drenge). Der er generelt ikke

nogen klar forbindelse mellem status for seksualundervisning og anvendelsen af kontraception på den ene side

og aborttal/fødselstal på den anden. Der er heller ikke nogen klar forbindelse mellem aborttal/fødselstal og den

gennemsnitlige alder for børns teoretiske og praktiske seksuelle debut. Normer, vaner og kendsgerninger med

hensyn til pigers seksualitet og reproduktive potentiale afhænger af mange komplekse og ekstremt dybe

sociokulturelle forhold, og de er meget forskellige i de forskellige EU-medlemsstater. Ud over

sociodemografiske faktorer, kan en afgørende faktor for præmature fødsler og aborter også være informations-

og bevidsthedsniveauet med hensyn til seksuel sundhed, anvendelse af kontraception og seksuelle normer og

vaner i det specifikke sociokulturelle miljø. Selv om mange af disse faktorer ikke fuldt og helt kan gøres til

genstand for kvantitative forskningsmetoder, kan forbindelsen mellem anvendelsen af kontraception og

seksualundervisningens karakteristika formuleres videnskabeligt.

Selv om undersøgelsen af tallene for præmature fødsler og aborter i EU-medlemsstaterne ikke viste noget klart

forhold mellem årsag og virkning med hensyn til seksualundervisning/anvendelse af kontraception og fødsels-

/aborttallene, skal det understreges, at seksualundervisning, adgang til kontraception og opfølgningsaktiviteter

fortsat er en nødvendighed.

"Socialiseringen af drenge og mænd fokuserer ofte på kontrol med kvinders og

pigers seksualitet samt reproduktive og produktive arbejde. Undertrykkelsen af kvinders seksualitet, herunder

den overdrevne fokus på kvinders jomfruelighed og fertilitet, er drivkraften bag en stor del af den

diskrimination og undertrykkelse, der er rettet mod piger."

Derfor er seksualundervisning, især i dens

præventive funktion, fortsat et af de vigtigste spørgsmål for pigers seksuelle sundhed, fordi den sikrer pigers

selvbestemmelse over deres egen krop og reproduktive kapacitet.

Dokument fra mødet i ekspertgruppen under Division for the Advancement of Women i

samarbejde med UNICEF med overskriften:

Elimination of all forms of discrimination and

violence against girl child.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Anden indikator: Kropsopfattelse: pigers og drenges utilfredshed med deres krop

15-year-olds, year 2001/2002

Countries

% of young people who are overweight

according to BMI

Pre-obese

Girls

Austria

Belgium (French)*

Belgium (Flemish)*

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

UK (England)*

UK (Scotland)*

UK (Wales)*

7,5

7,9

7,2

5,0

8,6

3,8

7,9

7,6

5,5

7,5

10,8

6,6

3,5

3,0

11,9

7,1

4,2

6,4

6,2

10,0

6,0

10,1

8,1

4,4

Boys

10,3

10,7

11,5

12,8

8,1

14,3

10,3

13,7

20,3

11,7

9,6

17,1

7,9

4,4

18,6

8,8

7,0

15,1

16,6

17,7

12,7

11,8

12,6

16,6

Girls

0,7

1,6

1,9

0,5

0,9

0,8

1,4

2,4

1,1

1,8

1,1

0,7

0,3

4,8

0,8

1,1

0,8

0,7

1,1

2,8

2,3

3,0

Obese

Boys

3,3

1,3

3,3

1,6

1,4

1,2

2,8

1,8

2,1

2,7

3,7

1,4

2,5

0,7

0,6

9,3

1,0

0,8

1,7

1,9

2,9

1,9

4,5

1,7

5,6

% of young people

dissatisfied with their

body weight

Girls

44,9

54,1

54,8

39,0

48,2

34,9

43,3

41,8

51,9

33,2

41,2

48,3

37,1

38,8

42,5

31,7

50,6

56,5

48,0

59,9

49,0

41,9

46,4

52,3

52,0

Boys

25,9

28,6

25,3

16,3

22,8

9,4

19,8

20,6

32,2

24,0

21,1

21,4

18,9

10,6

9,0

22,7

23,7

19,3

24,1

24,4

27,8

18,0

24,4

20,6

26,5

% of young people

engaged in dieting and

weight control behaviour

Girls

21,2

24,7

17,5

28,7

35,8

16,4

15,5

20,5

19,3

25,4

36,2

23,5

27,3

16,3

21,2

23,5

12,7

25,4

13,8

27,7

18,8

15,2

25,0

29,3

30,4

Boys

7,9

8,2

4,7

9,2

10,9

4,4

3,7

6,0

5,6

10,3

11,2

5,5

6,9

2,5

4,4

9,6

4,1

6,7

2,4

8,1

5,4

4,9

9,3

7,8

9,7

Kilde

HBSC 2001/2002

, http://www.hbsc.org/publications/reports.html.

*Data exists only for England, Scotland and Wales separately; Data exists only for Belgium (French) and Belgium

(Flemish) separately.

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Utilfredsheden med deres krop er en psykologisk negativ kraft hos piger, der er en stor

hindring for deres sociale valg. Problemet er, at piger i modsætning til drenge opfatter

utilfredshed med deres vægt som et personligt problem og ikke kan forstå den i et socialt

perspektiv. Denne indre underkastelse skyldes de billeder og den status, som medierne

præsenterer, når det drejer sig om piger og unge kvinder. Det kulturelt foreskrevne billede af

den tynde, anorektiske og seksuelt for tidligt modne piger fungerer som norm, og piger

foranlediges til at tro, at de bliver accepteret, hvis de underkaster sig det. De undertrykker

deres eget velbefindende og er ikke i stand til at forstå, at de kulturelt påtvungne normer a

priori er uopnåelige, fordi de ikke har noget at gøre med, hvordan pigekroppe rent faktisk ser

ud.

Indikatoren viser, at pigers utilfredshed med deres kropsbillede med hensyn til vægt ikke

hænger sammen med deres faktiske kropsvægt. Forskellen mellem kropsvægten og pigers

opfattelse af deres kroppe forøges med alderen og er størst midt i puberteten. Det er vigtigt at

fastslå, at den vægtrelaterede kropsopfattelse intet har at gøre med virkeligheden. Det

sociokulturelle miljø med de fremherskende spisevaner, dvs. tendensen til at spise for meget

og den deraf følgende overvægt, er ikke et fænomen, der fører til udbredt utilfredshed blandt

piger i EU med deres egen kropsopfattelse. Det er klart, at personlig utilfredshed med

udseendet skyldes kulturelt betingede repressive imagenormer. Denne vigtige tanke bør

fremmes i sammenhæng med intime forhold, pigers seksuelle og kropslige selverkendelse og

spiseforstyrrelser (bulimi, anoreksi, overvægt).

Indikatoren beviser, at pigers negative opfattelse af deres egen krop bliver værre i den senere

adolescens (bilag, tabel 5). Forskning har vist, at assimilering af normative kulturelle

repressioner i forbindelse med kropsbilledet er langt stærkere hos piger end hos drenge.

Kønsforskellen, når det gælder utilfredshed med kropsvægten, er karakteristisk for

aldersgrupperne 15-årige og 13-årige; forskellen øges med alderen, så den i gruppen af 11-

årige ikke er så udtalt

. Forskerne har bekræftet, at der ikke er nogen klar sammenhæng hos

piger mellem utilfredshed med kropsvægten, slankekure og vægtkontroladfærd. De

understregede imidlertid det fænomen hos piger og drenge, at de skjuler problemet, og

forbindelsen mellem vægtkontrol og forsinket seksuel modenhed

Mulvihill, C. Németh, A. and Vereecken, C., ibid.

Ibid.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til trods for, at der ikke findes noget videnskabeligt bevis for, at utilfredshed med vægten

fører til slankekure, er det vigtigste problem pigers ringe selvopfattelse. Psykologisk defineres

det som det element, der fører til spiseforstyrrelser, og det er slået fast af de citerede forskere,

at det har en negativ indflydelse på pigers muligheder som seksuelle væsener. Dette er vigtigst

i adolescensen, når seksualiteten bliver til en integreret del af vores personlighed.

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Tredje indikator: uddannelsesmæssige resultater - sammenligning af 15-årige elevers

resultater i matematik og naturvidenskabelige fag og andelen af kvindelige studerende

på de videregående uddannelser inden for naturvidenskab, matematik og

databehandling og inden for læreruddannelser og pædagogik

2006

negative figures mean that girls perform better

Science

Mathematic

Science,

mathematics and

computing (2005)*

boys rel girls

% Girls (ISCED

level 5)

Teacher training

and education

science (2005)

% Girls (ISCED

level 5)

74,80%

70,18%

66,20%

90,85%

74,31%

70,71%

89,28%

80,47%

68,60%

70,12%

72,80%

78,87%

86,72%

85,85%

77,62%

72,08%

73,48%

71,80%

84,00%

77,44%

74,12%

80,39%

78,32%

76,64%

73,96%

Austria

Belgium

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

United Kingdom

-17

-4

-3

-11

-7

-9

-2

-8

-4

33,86%

33,60%

48,91%

34,83%

35,99%

31,68%

38,76%

40,62%

34,43%

38,56%

32,50%

40,95%

48,91%

30,03%

34,86%

34,76%

19,86%

32,68%

48,85%

56,19%

33,43%

31,93%

34,52%

42,01%

36,21%

Kilde : OECD, PISA Database, 2006, <http://www.pisa.oecd.org/document/2/0,3343,en_32252351_32236191_39718850_1_1_1_1,00.html

Kilde : Eurostat

<http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page?_pageid=1996,45323734&_dad=portal&_schema=PORTAL&screen=welcomeref&open=/edtr/educ/ed

uc_isced97&language=en&product=EU_MASTER_education_training&root=EU_MASTER_education_training&scrollto=0.

*The field of Science, mathematics and computing includes life science, physical science, mathematics and statistics, computing.

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne indikator omhandler forskellen mellem pigers resultater/evner inden for matematisk og

naturvidenskabelig kompetence (som ikke er væsentligt forskellig fra drenges), og pigers og

drenges valg af videregående uddannelser, hvor de stadig følger de traditionelle

uddannelsesforløb.

Den lave andel af piger inden for videnskab, matematik og databehandling og den høje andel

inden for læreruddannelser og pædagogik på uddannelsestrin ISCED 5-6 viser, at mange piger

kan blive stærkt påvirket af fordomme om mænds og kvinders "naturlige" anlæg og

traditionelle erhvervsroller på de tilsvarende uddannelsesområder, sandsynligvis sågar imod

deres ønsker og interesser. På det sociokulturelle niveau undertrykker de traditionelle

kønsroller inden for uddannelse og erhverv den mangfoldighed af udsigter, der kunne

eksistere ud fra en kønsbestemt synsvinkel. Dette giver derfor også anledning til en enorm

mangel på bæredygtig socioøkonomisk udvikling.

Det er ved en sammenligning af naturvidenskabelig og matematisk kompetence hos 15-årige

drenge og piger og pigers optagelse på uddannelser inden for naturvidenskab, matematik og

databehandling blevet påvist, at pigers evner ikke i tilstrækkeligt omfang afspejles i valget af

uddannelsesområde. Som det fremgår af sammenligningen er der en meget stor kløft mellem

pigers evner og uddannelsesområde. Dette er den mest kritiske faktor, da de skoler, som langt

de fleste piger vælger, dækker områder, der socialt set betragtes som "kvindelige" og af

mindre værdi.

De foranstaltninger, der træffes for at tilskynde pigerne til at lade sig optage på uddannelser,

der er atypiske for deres køn, bør baseres på, at piger har en langt bedre læsefærdighed end

drenge i alle EU-lande (bilag, tabel 6), samtidig med at der iværksættes aktiviteter, der sikrer,

at drenge læser mere og således forbedrer deres læseevne. Det er vigtigt at formidle

eksisterende diskriminerende fordomme og praksisser med hensyn til uddannelse til børn af

begge køn og således hjælpe dem med at skrotte sådanne forestillinger.

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indikatoren er struktureret således, at 15-årige pigers og drenges resultater inden for

naturvidenskabelig og matematisk kompetence sammenlignes med pigers optagelse inden for

uddannelsesområderne naturvidenskab, matematik og databehandling og inden for

læreruddannelser og pædagogik. Kønsforskellen inden for naturvidenskabelig og matematisk

kompetence fremgår af forskellen i middelscore, så drengenes middelscore sættes i forhold til

pigers. De positive tal viser drengenes pluspoint, mens de negative tal viser pigernes

pluspoint. Med hensyn til tallene for uddannelserne er det kun piger, der udtrykkeligt er

repræsenteret i tabellen.

For 2005 er det kun i Rumænien, at pigerne på ISCED niveau 5-6 er bedre repræsenteret end

drenge inden for naturvidenskab, matematik og databehandling. EU-gennemsnittet er lavt

med hensyn til pigers repræsentation inden for dette uddannelsesområde: 36,92%. OECD's

Pisaundersøgelse fra 2006 viser, at 15-årige piger har langt bedre resultater inden for

naturvidenskabelig kompetence i Bulgarien, de baltiske lande, Finland, Grækenland,

Rumænien og Slovenien. Pigers resultater inden for matematik er ikke så gode som drenges

med undtagelse af Bulgarien. I Estland har drenge kun bedre resultater med et

middelscorepoint og i Litauen med to middelscorepoint. Forskellen er lille i Grækenland,

Letland, Slovenien og Sverige. Pigers efterslæb inden for matematisk kompetence er meget

mindre end drenges efterslæb inden for læsefærdighed (bilag, tabel 6).

På alle traditionelle mandeområder dominerer drenge med nogle undtagelser. Inden for

ingeniørfag, produktion og byggeri er der langt flest drenge i alle lande uden undtagelse.

Inden for landbrugs- og veterinærvidenskab er der ti lande, der har en højere procentdel af

kvinder end mænd på dette område: Østrig, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Estland,

Finland, Polen, Portugal, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige. Mænd er forskelligt

repræsenteret inden for områder, der i visse sociale miljøer anses for at være mere

"kvindelige". Cypern har færrest mænd inden for læreruddannelser og pædagogik, og

Bulgarien har flest. Mænd er typisk underrepræsenteret inden for humanistiske fag og kunst

samt inden for sundhed og velfærd. Drenges tilbøjelighed til at undgå disse

uddannelsesområder svarer til deres præstationer i læsefærdighed. Piger har bedre

læsefærdighed end drenge i alle EU-lande, og den største kønsforskel registreres i Bulgarien,

Grækenland og Slovenien (bilag, tabel 6).

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de fleste EU-lande dominerer mænd inden for matematik, naturvidenskab, databehandling

og tekniske discipliner, mens kvinder dominerer inden for pædagogik og undervisning.

Ligesom det er vigtigt at inddrage kvindelige færdigheder og evner i videnskabelige områder,

er det tilsvarende vigtigt at mænds færdigheder er repræsenteret inden for pædagogik og

undervisning. EU's medlemsstater bør i fremtiden lægge særlig vægt på at forbedre balancen

mellem kønnene inden for de to brede områder naturvidenskab, matematik og databehandling

og læreruddannelse og pædagogik.

Spørgsmål til yderligere overvejelse

Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier og beskyttelse af piger og

drenge mod ulovligt og skadeligt indhold på internettet og i ikt-medierne.

Til trods for en omfattende forskning i de seneste år om anvendelsen af internettet og andre

ikt-medier, herunder undersøgelser om børn og unge, er der generelt mangel på kønsopdelte

data. Ved siden af de muligheder, som internettet og andre online-teknologier giver, bliver

også spørgsmålet om risici og fremme af sikrere anvendelse af stadig større betydning.

Piger/unge kvinder og drenge/unge mænd er udsat for forskellige risici og ulovligt og

skadeligt indhold.

Viden og selvstændiggørelse af piger og unge kvinder og af drenge og unge mænd med

hensyn til etisk anvendelse af og ulovligt og skadeligt indhold på internettet og andre ikt-

medier bør være en integreret del af indlæringen af ikt-færdigheder. Denne tilgang bør

godkendes og anvendes af formelle uddannelsesinstitutioner.

Tilsyn med lovgivningen om ulovligt og skadeligt indhold på internettet og fremme af

ligestillingsorienterede programmer og projekter, især dem, der er integreret i skolernes

læseplaner fra tidligt i børnenes undervisningsforløb, bør endvidere overvejes som et

spørgsmål, der kan udvikles til en indikator på området for pigers selvstændiggørelse.

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier (ikt) er blevet en væsentlig del af

både den økonomiske og sociale aktivitet i hele Europa. I næsten alle europæiske lande og i

alle aldersgrupper er drenge/mænd mere regelmæssige brugere af både computere og

internettet end piger/kvinder (bilag, tabel 8), og der er et betydeligt større antal mænd end

kvinder, der er ansat inden for databehandling i hele EU.

Viden, rutiner og færdigheder med hensyn til computere og internettet er den personlige kilde

til alle former for social og kulturel inddragelse - så de er mest betegnende for pigers sociale

fremgang. Anvendelsen af computere og færdigheder med hensyn til internettet er et langt

mere entydigt kriterium for børns sociokulturelle potentiale end andre indikatorer, såsom

medlemskab af forskellige organisationer, da disse har rod i lokale og nationale kulturelle

traditioner

Drøftelser om betydningen af e-færdigheder viser også de mørke sider af den blomstrende

virtuelle verden, der forbinder, informerer og udvikler. En af dem er indhold, der kan bringe

børns - og især pigers - integritet og liv i fare. Et andet problem er de lavere klassers

manglende økonomiske formåen, som fører til manglende viden om brugen af ikt. Piger fra

dårligt stillede familier kan således have begrænset eller ingen adgang til elektronisk udstyr

og dermed ikke så udviklet et mediekendskab, hvilket gør dem mere sårbare over for

internetkriminalitet og ulovligt indhold. Disse problemer er imidlertid endnu ikke blevet løst

tilfredsstillende i den nuværende ikt.

Resultaterne af forskningen om unge menneskers (fra 15-30 år) medlemskab af organisationer

(EU 15) viser store forskelle blandt medlemsstaterne med hensyn til de mest populære

organisationer (ekskl. sportsklubber). Kilde : Young Europeans,

<http.//ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_202_en.pdf.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De største indbyrdes forbundne problemer er seksuel vold mod børn, vold og pornografi.

Sidstnævnte kan være skadevoldende på mange måder, hvoraf én er direkte: uønskede

pornografiske sider (spam) på nettet udbreder traditionelle kønsroller, fremmer usikre

sexvaner og opfordrer til diskriminerende, sexistisk og voldelige seksuelle reaktioner hos

drenge og mænd. Situationen forværres gennem mobiltelefontjenester, som gør, at dette

indhold er tilgængeligt når som helst. Det er rigtigt, at det er vigtigt at introducere børn til ikt

og udstyre dem med den relevante viden og færdighederne til at kunne anvende dem, men det

er også vigtigt at beskytte dem mod misbrugere af internettet og sørge for, at de - især piger -

får forståelse for dette spørgsmål. Jf. rapporten

Elimination of all Forms of discrimination and

violence against the girl child:

"Stater bør vedtage en skrappere politik, som bidrager til at

marginalisere pornografiindustrien, især ved at overvåge og hindre misbrug af børn, herunder

piger, på pornografiske websites (...) og ved at vedtage lovgivning om seksuelt stødende

reklamer (…) i elektroniske medier, der kan føre til udnyttelse af piger"

I de seneste år har bevidstheden om og kendskabet til potentielt skadeligt indhold bredt sig, og

supplerende emner er blevet indarbejdet i rammelovgivningen: krænkelse af ligestillingen på

grundlag af køn, race og etnisk tilhørsforhold, stødende sprog, brug/misbrug af euforiserende

midler, narkotika og tobak, terror, farlige situationer og genstande. Med hensyn til pigers

status prioriteres indhold, der udsætter piger for den alvorligste kønsbestemte fare. I

drøftelserne om ikt-færdigheder bør to perspektiver tages i betragtning: teknologi og social

bevidsthed.

Viden og selvstændiggørelse af piger og unge kvinder og af drenge og unge mænd med

hensyn til etisk anvendelse af og ulovligt og skadeligt indhold på internettet og andre ikt-

medier bør være en integreret del af indlæringen af ikt-færdigheder, og bør godkendes

gennem formelle undervisningsinstitutioner.

Jf. rapporten

Elimination of all Forms of discrimination and violence against the girl child.

EGM/Girl Child/2006/REPORT.

www.un.org/womenwatch/daw/egm/elim-disc-viol-girlchild/EGM%20Report_FINAL.pdf

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Presset fra den industri, der producerer potentielt skadeligt indhold, er så stort, at det ikke kan

imødegås af bevidstgørelses- og informationskampagner og -programmer alene, uanset om de

gennemføres i skolernes læseplaner eller ej. Det er derfor nødvendigt med regulerings- eller

samreguleringsmekanismer

. Ud over at kriminalisere og straffe visse former for indhold og

udbredelsen heraf, pålægger disse reguleringsmekanismer også sociale normer for, hvad der

betragtes som passende ud fra et menneskerettighedssynspunkt. Internettet reguleres generelt

stadig bedre dér, hvor staterne anvender reguleringssystemer og samtidig anvender

samregulering. På mobiltelefonområdet mangler der imidlertid regulerende myndigheder. I

betragtning af mobiltelefonernes natur, den lette adgang til potentielt skadeligt indhold når

som helst og den udbredte anvendelse blandt børn, bør mobiltelefoner behandles med samme

alvor som internettet.

Programmer og kampagner for sikker brug af internet og mobiltelefoner på EU-plan findes

ikke systematisk

. I den forbindelse er det kun nogle medlemsstater, der er særligt

opmærksomme på piger som en særlig udsat gruppe i forhold til det potentielt ulovligt og

skadeligt indhold.

Det er værd at sammenligne pigers/drenges sikkerhed og evner i forbindelse med computere

og internet med midlerne til at skaffe sig computerviden og e-færdigheder. Generelt skaffer

drenge sig ofte e-færdigheder ved selvstudier og uformel bistand fra kollegaer, slægtninge og

venner. På den anden side er der lidt flere piger end drenge, der skaffer sig e-færdigheder

gennem formaliseret undervisning (skoler, universiteter osv.).

Selvreguleringsmekanismer blev ikke taget med, da de for det meste ikke er særlig effektive,

eller rent faktisk fungerer som samreguleringsmekanismer (f.eks. i Nederlandene). Jf.

Kijkwijzer: The Duch Rating System for Audiovisual Productions,

NICAM (the Netherlands

Institute for the Classification of Audiovisual Media),

<www.kijkwijzer.nl/engels/ekijkwijzer.htm, and Directorate Information Society and Media,

Unit A1 Audiovisual and Media Policies,

Final Report. Study on Co-Regulation Measures in

the Media Sector. Study for the European Commission,

Tender DG EAC ¾, 2006,

Et eksempel på bedste praksis kunne være Danmark. Undervisning i sikker brug af internet er

her integreret i forskellige skolefag. Undervisningsministeriet og Kulturministeriet har lavet

en webportal, www.emu.dk/webetik, med informationsmateriale om emnet.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er også betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til procentdelen af

mænd og kvinder mellem 16 og 24 år, der er i færd med at skaffe sig e-færdigheder. I

Rumænien er f.eks. mindre end 50% af de unge i færd med at skaffe sig e-færdigheder, uanset

hvordan de får viden om anvendelsen af computere og internet.

Selv om det er vigtigt at integrere ikt-undervisning i skolerne, må vi ikke glemme, at det

normalt er i hjemmet, at børn første gang støder på internettet og computere. Da forældrene er

de første kontaktpersoner for børn, når de skal til at bruge computere og internettet, er det

dem, der har ansvaret for at undervise børnene i brugen af computer og internet. Derfor er det

nødvendigt at informere forældrene om de farer og risici, som børn udsættes for online, og de

skal være opmærksomme på de aktiviteter, som børn egentlig har, når de er online, hvilke

sites de besøger, og hvad de kan lide og fascineres af.

Ikt-sektoren er en central bidragyder til EU's vækst, og er den mest innovative og

forskningsintensive sektor i EU. Uden det nødvendige antal højtkvalificerede ansatte vil

sektoren ikke kunne bevare sin konkurrenceevne. Det er derfor vigtigt at opmuntre drenge og

piger til at gøre karriere inden for ikt-sektoren. Selv om data viser, at problemet med

utilstrækkelig viden om computere ikke er kønsspecifik, og at mange piger er ligeså dygtige

som drenge til ikt, er kvinder stadig underrepræsenteret i ikt-sektoren.

Ved at motivere og

opmuntre flere unge kvinder til at gøre karriere i ikt-sektoren, mens de stadig er unge, og

inden de træffer det endelig valg af studium, sigter Europa-Kommissionen mod at imødegå

det negative billede og den stereotype forestilling, at ikt-sektoren kun er for drenge.

Med

henblik herpå opfordrer Kommissionen medlemsstaterne, den akademiske verden og

industrien til samarbejde. Et sådant samarbejde ville sikre iværksættelse af de nødvendige

tiltag på mange forskellige niveauer inden for uddannelsessystemet og på arbejdspladserne

http://europa.eu.int/information_society/eeurope/i2010/index_en.htm.

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

9669/08 ADD 1

BILAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Metoder til at opnå e-færdigheder: procentdel af mandlige og kvindelige 16-24-årige, der opnår it-

færdigheder gennem formel uddannelse, selvstudium eller uformel bistand fra kolleger, slægtninge og

venner, 2007

Obtaining IT skills through

formalised educational

institution (school, college,

university, etc.)

Total

EU27

Belgium

Bulgaria

Czech Republic

Denmark

Germany

Estonia

Ireland

Greece

Spain

France

Italy

Cyprus

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Hungary

Malta

Netherlands

Austria

Poland

Portugal

Romania

Slovenien

Slovakia

Finland

Sweden

United Kingdom

Kilde : Eurostat,

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page?_pageid=1996,45323734&_dad=portal&_schema=PORTAL&screen=welcomeref&open=/popul/isoc/i

soc_sk&language=en&product=EU_MAIN_TREE&root=EU_MAIN_TREE&scrollto=255

Males

Females

Total

Males

Females

Obtaining IT skills through

self-study (learning by doing)

Obtaining IT skills through

informal assistance from

colleagues, relatives, friends

and some other ways

Total

Males

Females

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.

KONKLUSIONER VEDRØRENDE PIGEBØRNS STATUS OG SOCIALE

MULIGHEDER

INDSAMLING AF STATISTISKE/KVANTITATIVE DATA

Ønsket om indsamling af data, der er inddelt efter køn og alder, er vanskeligt at opfylde i

virkelighedens verden. Problemet er af logistisk art, så den eneste løsning er at indarbejde

oplysninger om pigegrupper i politikudformningsfasen inden for områderne uddannelse,

sundhed og ikt-kompetence. Der er ikke fastlagt nogen parametre for indsamling af data om

pigebørns status og muligheder. Selv aldersgrupperne er ikke identiske inden for forskellige

forskningsområder. I de forskellige officielle drøftelser i EU-sammenhæng bliver

marginaliserede grupper ikke set som homogene kategorier (f.eks. flygtninge-

/indvandrerpiger, fattige piger, piger fra fattige familier).

INDIKATORER FOR PIGEBØRN

Det er vigtigt at holde sig hele den virkelighed, piger lever i, for øje. De forskellige kritiske

områder er indbyrdes forbundne. De indikatorer, der er blevet udarbejdet, afspejler den

sociokulturelle platform, der ikke kan opsplittes yderligere, uden at vores forståelse af

spørgsmålet forringes alvorligt. Hvis vi ser på eksemplet med pigers seksuelle sundhed, bør vi

også tage mekanismerne for udlægning af kulturelle normer om seksualitet i uddannelsen og i

medierne med i betragtning.

Indikatoren for undervisning i sex og samliv i EU-medlemsstaterne og indikatoren for pigers

og drenges utilfredshed med deres krop beskriver to differentierede emner. Fælles for begge

er deres tilknytning til pigers seksualitet, hvor mange forskellige og disharmoniske sociale

kræfter og modstridende diskurser mødes. Således er piger på den ene side i særlig grad

genstand for hengivenhed og på den anden side udsat for dagligdags følelsesmæssig og fysisk

udnyttelse og for voldshandlinger.

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi er tilbøjelige til at ignorere de sociale mekanismer, der dagligt diskriminerer piger og

reproducerer deres traditionelle kønsroller hjemme, i skolen, i medierne og i bybilledet.

Økonomisk vinding og økonomiske relationer i kommerciel virksomhed som f.eks. reklame

har spillet en væsentlig rolle i promovering af pigers og kvinders seksualitet. Medierne

fremmer et billede af underdanig kvindelig seksualitet, der ikke kan imødegås stærkt nok ved

kun at gøre brug af uddannelse og oplysning.

De mange point, piger scorer i naturvidenskabelig og matematisk kompetence, skjuler en

virkelighed, hvor piger orienterer sig mod erhvervsvalg, der ikke svarer til deres evner, på

grund af de sejlivede fordomme om kvindelighed både i uddannelserne og på

arbejdsmarkedet. En anden af uddannelsessystemernes ulemper er den dårlige integration af

marginaliserede grupper, der er typisk for mange EU-medlemsstater. Det er ikke nok at

fastsætte regler om lige adgang til skolegang, hvis mange medlemmer af marginaliserede

grupper ikke har statsborgerstatus (romaer, flygtninge, indvandrere). Dertil kommer, at

kulturelle normer og skikke i marginaliserede grupper grundigt undertrykker pigers evner,

ønsker og ambitioner med hensyn til uddannelsesmål. Det problem, som vi må se på med stor

alvor, er fattigdom. Andelen af fattige er stigende, og kløften mellem piger, for hvem høj

uddannelse er en prioritet, og piger, der er nødt til at tjene penge, er skjult bag generelle

statistiske oplysninger på nationalt plan og EU-plan. Fattige piger, for hvem det lykkes at

fortsætte deres uddannelse efter primærtrinnet, oplever som regel et større pres fra den

traditionelle kvinderolle, da fattigdom hænger sammen med lav uddannelse og mere

udprægede stereotyper.

_______________________

9669/08 ADD 1

BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 til BILAGET

Indikatorer for gennemførelsen af Beijing-handlingsprogrammet i EU-medlemsstaterne

Siden 1999 har Rådet vedtaget følgende ligestillingsindikatorer:

•

Kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser, det finske

formandskab, 1999

•

Kvinder i økonomien (bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv), det franske

formandskab, 2000

•

Kvinder i økonomien (ligeløn), det belgiske formandskab, 2001

Vold mod kvinder, det danske formandskab, på grundlag af en undersøgelse og en konference

under det spanske formandskab, 2002

•

Kvinders og mænds deltagelse i den økonomiske beslutningsproces, det italienske

formandskab, på grundlag af en undersøgelse foretaget af det græske formandskab, 2003

•

Seksuel chikane på arbejdspladsen, det nederlandske formandskab, på grundlag af en

undersøgelse foretaget af det irske formandskab, 2004

•

Kvinder og sundhed, det østrigske formandskab, 2006

Institutionelle mekanismer til forbedring af kvinders stilling, det finske formandskab, 2006

Uddannelse af kvinder, det tyske formandskab, 2007

Kvinder og fattigdom, det portugisiske formandskab, 2007

___________________

9669/08 ADD 1

Bilag 1 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2 til BILAGET

Tabel 1: Seksualundervisning - status, alder for formel/faktisk deltagelse

Sexuality

education

mandatory

Austria

Belgium

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

United Kingdom

√

Yes

Age at which

sexuality education

officially begins

5/7

Age when first

received sexuality

education

11,6

12,5

13,3

13,7

12,2

11,8

13,1

11,3

13,3

12,8

12,5

12,6

12,1

11,0

12,5

12,8

12,1

Kilde : IPPF and WHO, Sexuality education in Europe - A reference guide to policies and practices,

http://www.euro.who.int/Document/RHP/SexEd_in_Europe.pdf.

√

for Malta: according to information gathered by the Office for Equal Opportunities Slovenia (report The status of the girl child, EU survey) Malta

incorporates sexuality education in the curriculum at the basic educational level.

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: Seksualliv og kontraception - piger/drenge, 15 år

% 15 year old

girls who have

had sexual

intercourse

Austria

Belgium

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

United Kingdom

19,1

23,7

(2,5)

17,2

(37,0)

15,8

33,1

18,3

33,5

9,6

16,4

20,5

14,1

10,8

(42,0)

21,6

9,2

20,3

(21,6)

14,8

30,9

40,4

% 15 year old

sexual intercourse

22,1

26,3

(13,0)

19,4

(33,0)

20,1

26,1

22,5

33,6

25,5

27,2

21,8

26,4

(50,0)

24,2

20,9

30,2

(30,8)

25,3

35,7

% 15 year old girls

last sexual intercourse

89,6

(79,0)

77,3

92,5

94,9

82,5

72,5

81,6

72,5

82,7

90,6

90,5

87,5

% 15 year old boys

using contraception at

last sexual intercourse

90,2

90,5

(84,0)

79,3

88,2

92,1

87,7

91,2

84,5

86,9

88,1

92,4

73,4

74,8

89,8

92,2

80,4

Yes

No*

Yes

boys who have had using contraception at

Contraceptive

provision for < 16s

mandatory

Kilde :

IPPF and WHO,

Sexuality education in Europe - A reference guide to policies and practices,

http://www.euro.who.int/Document/RHP/SexEd_in_Europe.pdf, p. 22.

*Providers can prescribe contraceptives but are not obliged to

Figures in brackets: the data was independently produced by each country and is therefore not necessarily comparable.

Sexual intercourse: Figures for UK are England figures (Northern Ireland – data not available, Scotland -34,6 (girls), 32,9 (boys), Wales 40,1 (girls),

28,7 (boys)). Figures for Belgium are for Flemish region, Belgium (French) -23,2 (girls), 34,4 (boys).

Using contraception: Figures for UK are England figures (Northern Ireland – data not available, Scotland – 73,8 (girls), 81,2 (boys), Wales 84,8

(girls), 82,4 (boys)). Figures for Belgium are for Flemish region, Belgium (French) – 81,5 (girls), 82,2 (boys).

*Slovenia: Use of condom (girls 67,7%; boys 80,4%); at least one form of contraception (girls 83,8%; boys 89,2%), source: HBSC 2001/2002

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3: Status for aborttal, fødselstal, antal af lovlige aborter, 2003

Abortion legal on

request

Austria

Belgium

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

United Kingdom

Yes

social/ economic

grounds

Yes

Yes*

Birth rate among 1519

years olds

(per 1000 population)

13,2

(10,0)

5,7

11,4

6,1

18,4

11,7

10,9

20,5

19,3

7,1

22,1

20,4

11,2

7,1

14,2

19,5

20,3

(5,8)

9,7

6,1

27,8

Rate of legal abortion

among 15-19 year olds

(per 1000 population)

7,1

18,2

8,1

13,8

27,9

14,8

14,2

19,4

(6,5)

7,2

16,6

6,4

(8,8)

(2,1)

7,4

(8,7)

7,8

24,4

22,5

Source (if not specifically referred): IPPF and WHO, Sexuality education in Europe - A reference guide to policies and practices,

http://www.euro.who.int/Document/RHP/SexEd_in_Europe.pdf.

* Not Northern Ireland

Figures in brackets: the data was independently produced by each country and is therefore not necessarily comparable

Birth rate: UK figure is based on an estimated population figure. Austrian figure is based on a provisional population figure. Rates based on 2003

data apart from: Estonia, Spain, France, Ireland – 2002; Italy – 2000; UK – 2001. Slovenia – data from Statistical office of the Republic of Slovenia.

Legal abortion rate: UK figure is based on an estimated population figure. Denmark, France and Italy, Slovakia – 2002; Spain, France, UK – 2001.

Figure for Ireland is in brackets because the data is reliant on figures from UK and does not include data for women who travel elsewhere for

abortion. Slovenia – 2004, http://www.ivz.si/javne_datoteke/datoteke/26-fetalne_2004.pdf.

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4: Aborter/1000 levendefødsler, piger under 20 år

Abortions/1000 live births, age under 20 years

Countries

Austria

Belgium

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

2000

...

477.2

...

658.91

1835.53

1260.31

1473.36

1705.02

683.96

...

938.97

...

690.82

366.44

...

1295.8

...

623.26

446.38

1625.98

808.36

2994.83

2001

...

400.89

...

718.32

1864.34

1286.41

1444.57

1741.21

748.02

...

913.42

...

775.86

362.53

...

1314.09

...

731.38

472.86

1571.11

828.64

3420.29

2002

...

461.95

...

715.68

2163.84

1257.24

1447.24

1819.61

761.2

...

939.92

...

1050.96

309.1

...

1407.85

...

744.33

448.25

1518.13

898.28

3769.86

2003

...

466.36

...

694.86

2481.57

1351.87

1470.37

1883.26

793.78

...

958.64

...

762

312.39

...

1371.26

...

721.27

440.19

1533.33

876.14

4157.73

2004

...

402.82

...

668.76

2785.19

1289.52

1475.96

...

876.63

...

942.23

...

795.78

346.7

...

687.08

419.48

1577.16

...

4165.21

2005

...

385.99

...

699.6

2833.93

1215.95

1444.65

...

919.98

...

766.93

332

...

661.28

399.51

1278.24

...

Kilde :

WHO, http://data.euro.who.int/hfadb/.

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5: Overvægt, utilfredshed med vægt, på slankekur, 13-årige, 2001/2002

Utilfredshed med vægt, på slankekur, 11-årige, 2001/2002

13-year-olds, year 2001/2002

Countries

% of young people who are

overweight according to BMI

% of young people

dissatisfied with their

body weight

Pre-obese

Girls

Austria

Belgium (French)*

Belgium (Flemish)*

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

UK (England)*

UK (Scotland)*

UK (Wales)*

10,1

9,7

7,0

6,4

8,3

4,1

9,8

7,9

7,2

10,4

9,5

8,4

10,9

3,0

3,6

18,1

4,2

3,9

11,6

11,0

11,1

7,0

12,9

10,6

15,1

Boys

13,3

11,2

10,2

10,3

7,5

9,0

12,8

11,8

11,9

17,5

13,0

10,5

17,9

6,9

5,3

24,7

7,4

9,7

16,1

12,4

21,5

10,5

13,4

17,8

Obese

Girls

0,9

1,1

0,7

0,9

0,3

1,2

0,8

1,1

1,7

1,4

2,1

1,5

0,6

0,1

5,4

0,3

0,4

1,3

1,4

0,6

1,5

3,1

2,4

1,7

Boys

1,7

1,9

1,5

1,4

0,9

1,1

3,1

2,0

2,6

2,8

2,5

3,9

3,1

0,6

0,4

9,1

0,7

1,3

4,3

3,3

3,2

0,7

4,4

3,4

4,4

Girls

42,7

44,1

47,4

36,3

45,6

28,3

42,3

36,5

48,0

32,5

39,4

39,2

30,2

28,5

32,4

30,7

44,4

47,6

38,3

52,6

41,2

35,8

43,2

45,9

42,8

Boys

33,7

28,5

29,6

20,6

25,9

16,1

26,2

24,4

36,0

20,9

24,9

23,1

20,2

12,1

16,3

27,5

23,7

25,3

29,5

32,1

19,8

26,9

26,4

31,2

Girls

16,0

16,9

11,3

23,0

31,8

8,6

12,3

15,1

20,0

19,7

34,4

17,6

19,0

7,9

13,1

27,1

8,5

21,6

9,5

22,0

14,0

14,8

21,8

24,6

22,8

Boys

12,8

7,5

7,3

9,4

12,7

5,2

8,6

10,2

10,0

17,6

7,2

8,0

4,1

5,4

8,9

4,9

8,3

4,2

7,5

8,7

6,2

10,6

9,1

12,5

% of young people

engaged in dieting and

weight control behaviour

Kilde :

HBSC 2001/2002 , http://www.hbsc.org/publications/reports.html.

*Data exists only for England, Scotland and Wales separately; data exists only for Belgium (French) and Belgium (Flemish) separately.

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11-year-olds, year 2001/2002

Countries

% of young people dissatisfied

with their body weight

% of young people engaged in dieting

and weight control behaviour

Girls

Austria

Belgium (French)*

Belgium (Flemish)*

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

UK (England)*

UK (Scotland)*

UK (Wales)*

28,8

38,1

37,1

25,6

33,4

17,0

30,7

29,8

35,9

27,6

34,0

20,6

24,1

23,3

17,9

34,6

34,1

35,5

45,3

30,9

20,6

29,6

34,0

32,9

Boys

24,1

29,2

25,9

21,2

25,3

13,9

23,2

21,6

30,8

20,6

26,4

19,7

24,8

11,0

12,5

25,3

24,6

26,6

23,4

25,8

26,3

16,6

24,6

22,5

23,4

Girls

10,5

16,6

9,6

12,8

23,9

5,2

8,0

13,2

13,6

15,0

28,6

8,8

10,6

6,6

7,5

11,9

5,6

12,1

7,6

13,7

8,6

5,4

11,0

13,7

16,4

Boys

8,0

12,1

7,0

10,8

16,8

4,1

6,9

7,1

11,8

9,1

18,9

6,4

12,9

4,7

6,0

13,8

4,4

11,6

4,4

7,7

12,2

4,0

8,3

11,2

10,1

Kilde :

HBSC 2001/2002 , http://www.hbsc.org/publications/reports.html.

*Data exists only for England, Scotland and Wales separately; data exists only for Belgium (French) and Belgium (Flemish) separately.

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6: 15-årige skoleelevers læsefærdighed

(Forskel

i middelscore mellem drenge og piger -

Negative tal betyder, at pigernes resultater er bedre)

2006

Reading

boys rel girls

Austria

Belgium

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

United Kingdom

-45

-40

-58

-46

-30

-46

-51

-35

-42

-57

-40

-34

-41

-50

-51

-32

-24

-40

-33

-44

-42

-54

-35

-40

-29

Kilde : OECD, PISA Database, 2006; http://www.pisa.oecd.org/document/2/0,3343,en_32252351_32236191_39718850_1_1_1_1,00.html.

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7: Andelen af piger - i ISCED 5-6 inden for ingeniørfag, produktion og byggeri,

landbrugs- og veterinærvidenskab, humaniora og kultur, sundhed og velfærd, 2005

Engineering,

manufacturing

and construction

% Girls (ISCED

level 5)

Austria

Belgium

Bulgaria

Cyprus

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Ireland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Poland

Portugal

Romania

Slovakia

Slovenien

Spain

Sweden

United Kingdom

20,72%

21,01%

32,02%

12,88%

21,22%

33,12%

27,45%

18,66%

18,45%

27,74%

19,06%

16,34%

27,72%

21,44%

25,97%

28,36%

13,47%

25,64%

26,00%

29,30%

27,98%

24,15%

27,81%

27,98%

19,13%

Agriculture and

veterinary

Humanities and

arts

Health and

Welfare

% Girls (ISCED

level 5)

62,99%

49,40%

43,36%

0,00%

54,15%

52,37%

51,59%

51,11%

46,82%

44,13%

45,96%

43,34%

43,81%

46,03%

46,87%

30,56%

45,86%

54,80%

54,67%

34,99%

37,79%

54,92%

45,66%

57,64%

62,32%

% Girls (ISCED

level 5)

65,68%

57,77%

60,46%

75,55%

63,01%

62,74%

76,09%

71,28%

66,24%

73,44%

65,78%

63,75%

72,39%

78,27%

73,48%

56,77%

54,96%

69,46%

62,00%

67,19%

56,03%

73,41%

61,07%

62,53%

61,82%

% Girls (ISCED

level 5)

67,80%

72,86%

64,80%

70,86%

74,86%

81,06%

88,66%

84,23%

73,55%

74,48%

76,55%

78,85%

65,11%

86,65%

83,98%

66,79%

74,09%

75,61%

76,89%

64,91%

80,69%

79,64%

75,03%

81,00%

78,76%

Kilde :

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page?_pageid=1996,45323734&_dad=portal&_schema=PORTAL&screen=welcomeref&open=/edtr/educ/educ

_isced97&language=en&product=EU_MASTER_education_training&root=EU_MASTER_education_training&scrollto=0

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8: Andel af unge kvinder og mænd mellem 16 og 24 år, der har brugt en computer eller internettet gennemsnitligt en gang om dagen

eller mindst en gang om ugen i de sidste tre måneder, 2006

100

EU-25

Use of a computer

on average daily

Women

or almost

Men

on average at least

Women

once a week

Men

Use of the internet

on average daily

Women

or almost

Men

on average at least

Women

once a week

Men

Kilde : Eurostat, Community survey on ICT usage in households and by individuals

________________________

9669/08 ADD 1

Bilag 2 til BILAG

aba/BHC/fh/LSN/fh

DG G II