Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 10
Offentligt
575521_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 29. maj 2008 (04.06)
(OR. en)
9670/08
ADD 1
SOC 298
ADDENDUM TIL NOTE
fra:
De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)
til:
Rådet (EPSCO)
Tidl. dok. nr.:
9057/08 SOC 262 ADD 1
Vedr.:
Gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af
Beijinghandlingsprogrammet
- Kvinder i den politiske beslutningsproces
= Udkast til Rådets konklusioner
Hermed følger til delegationerne en gennemgangsrapport udarbejdet af det slovenske formandskab
om indikatorer for kvinder i den politiske beslutningsproces, som Rådet vedtog under det finske
formandskab i 1999
1
. Der er foretaget mindre ændringer i teksten efter mødet i De Faste
Repræsentanters Komité den 20. maj 2008.
________________________
1
Jf. dok. 11862/99.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0002.png
BILAG
Gennemgang af medlemsstaternes og EU-institutionernes gennemførelse af
Beijinghandlingsprogrammet
KVINDER I DEN POLITISKE BESLUTNINGSPROCES
Gennemgangsrapport fra det slovenske formandskab
Indledning
Kvinders stilling i den politiske beslutningsproces giver anledning til konstant bekymring for EU,
navnlig siden FN's fjerde verdenskonference om kvinder i 1995 i Beijing. Medlemsstaterne fore-
lagde årlige rapporter om gennemførelsen af Beijinghandlingsprogrammet i 1996, 1997 og 1998. I
1998 blev det besluttet at udarbejde et enkelt sæt indikatorer og benchmarks på det kritiske område
vedrørende kvinder i beslutningsprocessen. Indikatorerne blev udarbejdet under det finske formand-
skab i 1999, og Rådet vedtog et sæt konklusioner om medlemsstaternes og EU-institutionernes
gennemførelse af Beijinghandlingsprogrammet.
Under det slovenske formandskab blev overvågningen af denne proces foretaget på grundlag af ni
indikatorer, som blev udarbejdet af finske eksperter i 1999. Overvågningsrapporten fra 2007 er en
opfølgning af spørgsmålet om kvinder i beslutningsprocessen, der er knyttet til de strategiske mål i
område
G Kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser i
Beijing-
handlingsprogrammet.
Slovenien har indsamlet data om alle (ni) indikatorer, og resultaterne fremlægges i denne rapport til
orientering og yderligere sammenligning. Hovedkilderne til denne rapport er Europa-Kommissio-
nens database om kvinder og mænd i beslutningsprocessen (data indsamlet mellem den 1. august og
den 31. oktober 2007) og det spørgeskema, som det slovenske formandskab har udarbejdet (på
grundlag af det finske formandskabs spørgeskema fra 1999). Dataene vedrørende indikator 1, 5, 6,
7, 8 og 9 er blevet opdateret (fra den finske rapport og Siracusadokumentet) især med data fra data-
basen vedrørende kvinder i beslutningsprocessen. Dataene vedrørende indikator 2, 3 og 4 er baseret
på data modtaget fra medlemsstaterne via spørgeskemaet i november og december 2007.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0003.png
De ni indikatorer sætter os i stand til at måle, hvor langt vi er fra regeringernes mål i deres nationale
og internationale tilsagn, og vurdere de fremskridt, der er gjort vedrørende kvinders stilling i beslut-
ningsprocessen i alle 27 medlemsstater.
Overvågningsrapporten er baseret på følgende ni indikatorer:
1.
Andelen af kvinder i det eneste eller det underste kammer i medlemsstaternes nationale eller
føderale parlamenter og i Europa-Parlamentet
2.
3.
4.
5.
Andelen af kvinder i medlemsstaternes regionale parlamenter, hvor det er relevant
Andelen af kvinder i medlemsstaternes lokale forsamlinger
Politikker til fremme af ligelig deltagelse i politiske valg
Andelen af kvindelige medlemmer af de nationale eller føderale regeringer og andelen af
kvindelige medlemmer af Europa-Kommissionen
6.
Antallet af kvindelige og mandlige senior- eller juniorministre inden for de forskellige om-
råder (porteføljer eller ministerier) i medlemsstaternes nationale eller føderale regeringer
7.
8.
9.
Andelen af de højst placerede kvindelige embedsmænd
Fordelingen af de højst placerede kvindelige embedsmænd på de forskellige sagsområder
Andelen af kvindelige medlemmer af medlemsstaternes højesteretter og andelen af kvindelige
medlemmer af EF-Domstolen og Retten i Første Instans.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0004.png
II.
Overvågning af de politiske tilsagn på området kvinders deltagelse i den politiske beslut-
ningsproces
Kvinders deltagelse i beslutningsprocessen er en vigtig faktor, når man drøfter kvindernes stilling i
et bestemt land og/eller i Den Europæiske Union. Området den politiske beslutningsproces er meget
vigtigt, da politik er et meget vigtigt aspekt af den enkelte borgers hverdag - det berører alle om-
råder af dagligdagen. Politik handler om, hvad der er til vort fælles bedste, og det er meget vigtigt at
være opmærksom på, at vi alle skal deltage i skabelsen heraf, hvis vi ønsker at tilvejebringe de
bedste løsninger for flertallet af borgerne, uanset deres nationalitet, religion, race, køn eller andre
personlige karakteristika. Det ser ud til, at kvinder i mange lande endnu ikke har nået et niveau for
deltagelse/tilstedeværelse/repræsentation, hvor deres stemme høres ordentligt. Der synes stadig at
være situationer, hvor kvinder er højtuddannede, fuldtidsbeskæftigede og synlige aktører i offent-
ligheden, men ringe repræsenteret i de organer, hvor den politiske beslutningstagning finder sted.
Der er forskellige årsager til denne situation i de forskellige lande: der kan være kulturelle, religi-
øse, sociale/økonomiske eller politiske hindringer, som blokerer for kvinders deltagelse i politik i et
større omfang. Hvert land må selv analysere sin særlige situation og fastlægge vejen (aktører, poli-
tikker, foranstaltninger osv.) hen imod reel lighed for kvinder og mænd på dette område. Og som
det fremgår af Siracusadokumentet, er der stadig lang vej tilbage, før man har sikret ligelig repræ-
sentation af kvinder og mænd i den politiske beslutningsproces.
Af hensyn til en bedre overvågning af kvindernes stilling i den politiske beslutningsproces og for at
øge fremskridtstempoet på området har Rådet for Den Europæiske Union givet en række tilsagn:
det har mindet om, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at opnå mænds og kvinders lige
deltagelse på alle magtniveauer og på alle niveauer af beslutningsprocessen som anført i
Beijinghandlingsplanen, og har tilskyndet medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foran-
staltninger
det har indtrængende opfordret regeringerne og tilskyndet de politiske partier og arbejds-
markedets parter til at vedtage yderligere aktive foranstaltninger og strategier for at nå målet
om ligelig deltagelse
det har tilskyndet medlemsstaterne til at overveje at ændre deres nationale dataindsamlings-
systemer, så der hvert år kan foreligge regelmæssige statistikker på baggrund af de foreslåede
ni indikatorer.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0005.png
For at indkredse de ændringer, der er sket siden den finske rapport fra 1999, anvender den sloven-
ske rapport data fra den mellemliggende gennemgang af processen, som det italienske formandskab
foretog og forelagde på konferencen i 2003, kendt under navnet Siracusadokumentet. De vigtigste
konklusioner i Siracusadokumentet var følgende:
Der havde været en stigning i andelen af kvindelige medlemmer af de nationale parlamenter,
men 7 ud af 15 medlemsstaters parlamenter havde stadig mindre end 20% kvindelige
medlemmer
Kvinders repræsentation i de regionale parlamenter var forblevet næsten uændret for såvel
"højniveaulande" som "lavniveaulande". Der var nogle få bemærkelsesværdige undtagelser,
hvor kvinders repræsentation var steget fra 10% til næsten 30%.
Flere lande havde indført lovgivning om ligelig repræsentation på regionalt/nationalt plan
eller europæisk plan. Nogle lande havde oplyst, at politiske partiers anvendelse af kvoter
havde været med til at øge antallet af kvindelige medlemmer af de nationale og/eller regionale
parlamenter
Der havde været en lille ændring i typen af politiske områder, som kvindelige ministre får
tildelt. Det var blevet mere sandsynligt, at kvindelige ministre fik tildelt andre områder end
det sociokulturelle område, som f.eks. økonomiske funktioner og infrastruktur.
I 2004 og 2007 tiltrådte nye medlemsstater Den Europæiske Union, der nu består af 27 lande. Sigtet
med denne rapport er at vise, hvordan denne udvidelse har indvirket på kvindernes stilling i
beslutningsprocessen set under ét, og hvordan situationen er i de enkelte medlemsstater, ved at
henvise til de ni indikatorer og de fremskridt, der er gjort i hver enkelt tilfælde.
Resultatet af gennemgangen af processen er ikke entydigt. Der har fundet ændringer sted i mange
retninger, og det er vanskeligt at sige kategorisk, om det er til det bedre eller det værre. F.eks. er der
langt flere medlemsstater end i 2003 med færre end 20% kvinder i de nationale parlamenter (ud af
11 er kun 3 "gamle" medlemsstater"). På den anden side får den absolut førende på listen, Sverige
(74%), nu følgeskab af Finland med 42%, og der har været et stort spring i Spanien med 36%, en
stigning på næsten 8% procentpoint.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0006.png
Der har også været en konstant forbedring af kvindernes stilling i de nationale regeringer; regerin-
ger, hvor mere end 40% af medlemmerne er kvinder, er steget fra én (Sverige) i 1994/95, til to
(Sverige og Finland) i 1999, tre i 2003 (Sverige, Finland og Tyskland) og fire i 2007 (Finland,
Sverige, Nederlandene og Østrig). Førerpositionen indehaves af Finland, hvor 60% af alle
ministerposter er besat med kvinder. Der er også konstateret en støt forbedring i Europa-
Kommissionen, hvor der har været en stigning fra to kvindelige kommissærer i 1993/94 til otte i
2007.
Flere lande har nu en eller anden form for bestemmelser eller politikker til fremme af ligestillingen i
den politiske beslutningsproces. Nogle medlemsstaters rapporter viser, at særlig lovgivning om
ligestilling i beslutningstagningen kan føre til bedre repræsentation af kvinder i valgte parlamenter.
Det er f.eks. tilfældet i Belgien, hvor andelen af kvinder steg til over 30% efter vedtagelsen af
obligatoriske kvoter for lokalvalg. På den anden side kan en ligelig repræsentation i den politiske
beslutningsproces også opnås uden særlig lovgivning ved hjælp af andre politikker (måltal,
valglister, der udelukkende består af kvinder, kvoter for stillinger, der besættes med udnævnelse,
osv.).
Alt i alt ser det ud til, at en bred vifte af positive foranstaltninger, strategier og mekanismer er effek-
tive. Det er op til hvert enkelt land og deres ledere at beslutte, hvilke foranstaltninger der vil være
effektive under de pågældende specifikke politiske forhold.
III. Analyse af indikatorerne
INDIKATOR I: Andelen af kvinder i det eneste eller det underste kammer i medlemsstater-
nes nationale eller føderale parlamenter og i Europa-Parlamentet
Dataene fra 1999 viser, at fem lande nåede op på den kritiske masse på 30% kvinder i parlamentet:
Sverige, Danmark, Finland, Nederlandene og Tyskland. I 2003 nåede syv lande - Østrig, Tyskland,
Belgien, Nederlandene, Finland, Danmark og Sverige - op på over 30%. Dette viser, at der gøres
små fremskridt.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0007.png
Statistikkerne fra 2007 viser, at den højeste andel af kvindelige parlamentsmedlemmer er i Sverige
(47%) og i Finland (42%) efterfulgt af Nederlandene (39%), Danmark (39%), Spanien (36%),
Belgien (35%), Østrig (32%) og Tyskland (32%). Den kritiske masse på 30% er nået i otte lande,
hvor der ikke ses nogen større forbedring sammenlignet med tallene fra 2003, især fordi ti nye lande
tiltrådte Den Europæiske Union i 2004 efterfulgt af yderligere 2 i 2007. I 2003 befandt kun Spanien
sig i gruppen på mellem 20% og 30%, mens der i 2007 er syv lande i denne kategori, hvoraf fire er
nye medlemsstater (Litauen, Bulgarien, Estland og Polen). 11 lande har mindre end 20%, men over
10% kvindelige parlamentsmedlemmer: Letland, Slovakiet, Frankrig, Italien, Grækenland, Den
Tjekkiske Republik, Cypern, Irland, Slovenien, Ungarn og Rumænien. Malta er det eneste land med
mindre end 10% (9%).
Blandt de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, findes den største andel af kvindelige
parlamentsmedlemmer i Litauen (24%) og Bulgarien (22%) tæt efterfulgt af Estland (21%) og
Polen (20%).
I løbet af de forskellige perioder, hvor der er indsamlet data, ses en afbalanceret forbedring i nogle
lande f.eks. Portugal (17,4%
2
i 1999, 19,6% i 2003 og 21%
2
i 2005), Spanien (22% i 1999, 28,2% i
2003 og 36% i 2007) og Luxembourg (16,7% i 1999 og 23,33% i 2007).
2
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0008.png
Tabel I/1: Gruppen af medlemsstater med højere/lavere kvindelig repræsentation i det eneste
eller det underste kammer i de nationale eller føderale parlamenter i 1992-95,
1999, 2003 og 2007
Kategori/år
mere end 40%
mere end 30 %
1992-95
Sverige
Danmark
Finland
Nederlandene
1999
Sverige 42,7%
Danmark 37,4%
Finland 37%
Nederlandene 36%
Tyskland 30,9%
2003
Sverige 45%
Danmark 38%
Finland 37%
Nederlandene 35%
Belgien 33,9%
Tyskland 32,3%
Østrig 32%
Spanien 28,2%
2007
Sverige 47%
Finland 42%
Nederlandene 39%
Danmark 39%
Spanien 36%
Belgien 35%
Østrig 32%
Europa-Parlamentet
31%
Tyskland 32%
Litauen 24%
Luxembourg
23,33%
2
Bulgarien 22%
Estland 21%
3
Portugal 21
2
Polen 20%
Det Forenede
Kongerige 20%
Letland 19%
Slovakiet 19%
Frankrig 18%
Italien 17%
Grækenland 16%
Den Tjekkiske
Republik 15%
Cypern 14%
Irland 13%
Slovenien 12%
Ungarn 11%
Rumænien 11%
Malta 9%
mere end 20%
Tyskland
Østrig
Spanien
Luxembourg
Østrig 27,9%
Belgien 23,3%
Spanien 22%
mindre end 20%
Italien
Irland
Portugal
Belgien
Det Forenede
Kongerige
Det Forenede
Kongerige 18,4%
Luxembourg 16,7%
Portugal 17.4%
2
Irland 12%
Italien 11,1%
Frankrig 10,9%
Portugal 19,6%
Det Forenede
Kongerige
18%
Cypern 16,1%
2
Irland 13,2%
Frankrig 12,3%
mindre end 10%
Grækenland
Frankrig
Cypern 5,35%
2
Grækenland 6,6%
Cypern 5,35%
2
Italien 9,6%
Grækenland 9%
Kilde for 1992-1995 og 1999:
Formandskabets rapport om kvinder i beslutningsprocessen i medlemsstaterne og EU-institutionerne (11829/99), 1999.
Kilde for 2003:
Konferencen om kvinder i beslutningsprocessen, den 12. september 2003 i Siracusa. Opdatering af valgindikatorer for
kvinder i den politiske beslutningsproces, 2003.
Kilde for 2007:
Europa-Kommissionen, GD EMPL, Database om kvinder og mænd i beslutningsprocessen, 2007.
Kvinders repræsentation i Europa-Parlamentet er steget lidt, men støt, fra 27,5% i 1999 til 29,7% i
perioden 1999-2004 og 31% i 2007.
2
3
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
Data for 2005.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0009.png
Tabel I/2: Andelen af kvinder i Europa-Parlamentet
År
Europa-Parlamentet
1996
27,5%
1999-2004
29,7%
2007
31%
Kilde : Europa-Kommissionen, GD EMPL, Database om kvinder og mænd i beslutningsprocessen, 2007.
INDIKATOR II: Andelen af kvinder i medlemsstaternes regionale parlamenter,
hvor det er relevant
En region blev defineret som den enhed, der ligger et trin under det føderale eller nationale niveau i
et politisk-administrativt hierarki, og som har sit eget valgte parlament (regional(t) eller provin-
siel(t) parlament/forsamling). Ikke alle medlemsstater har et regionalt niveau.
Før 2004 havde kun ni medlemsstater (Sverige, Tyskland, Danmark, Østrig, Frankrig, Spanien,
Belgien, Italien og Portugal) regionale parlamenter med medlemmer valgt direkte. Den højeste
andel af kvindelige medlemmer af regionale parlamenter i 1999 og 2003 var i Sverige (mere end
40%). Ifølge tabel II/1 er der gjort væsentlige fremskridt i Frankrig (fra 27,5% i 1998
2
, 47,4% i
2003 til 49% i 2006 og 48% i 2007), Østrig (fra 24,3% i 1999 til 34% i 2003, 30% i 2006 og 31,6%
i 2007) og Spanien (fra 19,8% i 1999, 31,5% i 2003 til 39% i 2006 og 40% i 2007).
På den anden side faldt andelen af kvindelige medlemmer af de regionale parlamenter i Italien fra
11,7% i 1999 til 8,7% i 2003 og steg igen til 12% i 2006 og 13% i 2007.
I 2006 fandtes der officielle data for de regionale parlamenter i Østrig, Belgien, Den Tjekkiske
Republik, Grækenland, Spanien, Finland, Frankrig, Ungarn, Italien, Polen, Portugal, Sverige,
Slovakiet, Nederlandene og Det Forenede Kongerige
4
.
2
4
Data hidrørende fra medlemsstaterne, januar 2008.
Data for 2006 indsamlet af Europa-Kommissionen, GD EMPL.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0010.png
Blandt de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i eller efter 2004, var den højeste andel af kvinder i
de regionale parlamenter i 2006 i Polen (17%) og Den Tjekkiske Republik (15%). I 2007 fandtes
den højeste andel af kvinder i regionale parlamenter i Frankrig (48%), Sverige (47,6%) og Spanien
(40%). I de nye medlemsstater var der flest kvindelige medlemmer af de regionale parlamenter i
Slovakiet (19,1%), Polen (17%), Den Tjekkiske Republik (16%) og Rumænien (15,7%). I Cypern,
Estland, Letland, Litauen og Slovenien findes der ikke noget regionalt niveau.
Det er vanskeligt at foretage en fuldstændig pålidelig fortolkning af denne indikator, da ikke alle
medlemsstater har returneret spørgeskemaet. Nogle data blev indsamlet via spørgeskemaet, og
nogle data blev fundet på Europa-Kommissionens officielle websted. Databasen er derfor ikke
komplet, og der kan kun uddrages konklusioner på grundlag af de modtagne oplysninger. I hele
denne periode var de skandinaviske lande dem, der havde den højeste andel af kvindelige medlem-
mer af de regionale parlamenter. Som allerede nævnt viser dataene, at Frankrig, Østrig og Spanien
har gjort udsædvanligt store fremskridt. Man må dog ikke glemme visse af de nye medlemsstater: i
Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet og Rumænien stiger antallet af kvindelige medlemmer af
de regionale parlamenter støt og kan tjene som et positivt eksempel for andre nye medlemsstater.
Kvinder er stadig underrepræsenteret i de regionale parlamenter. Nogle medlemsstater, navnlig
dem, der har et regionalt forvaltningsniveau, bør gøre mere for at forbedre den kvindelige repræ-
sentation i beslutningsprocessen.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0011.png
Tabel II/1: Andelen af kvinder i medlemsstaternes regionale parlamenter
Andelen af kvinder i medlemsstaternes regionale parlamenter, hvor det er relevant
5
1999
mere end
40%.
2003
6
Frankrig 47,4%
Sverige 47%
Det Forenede
Kongerige (Wales 50%,
Skotland 39,5%,
Nordirland 13,8%)
Østrig 34%
Spanien 31,5%
Tyskland 30,8%
2006
Frankrig 49%
Sverige 47%
Finland 43%
Spanien 39%
Danmark 34%
Tyskland 33%
Belgien 31%
Østrig 30%
2007
Frankrig 48 %
Sverige 47,6%
Wales 46,7%
Spanien 40 %
Skotland 33,3%
Danmark 33 %
Tyskland 31 %
Østrig 31,6%
Belgien 30%
Sverige 47,8%
mere end
30%
mere
end 20%
Tyskland 30,8%
Nederlandene 29,4%
Det Forenede
Kongerige 29%
Danmark 28,2%
Østrig 24,3%
Belgien 21,6%
Frankrig 27,5%
Nederlandene 28,4%
Danmark 27%
Belgien 22,1%
mindre
end 20%
mindre
end 10%
Spanien 19,8 %
Portugal 14,2%
7
Italien 11,7%
Polen 10,9 %
Italien 8,6 %
Grækenland 8,5 %
Portugal (Azorerne
7,7%, Madeira 16,3%)
8
Polen 14,4 %
Italien 8,7%
Nederlandene 28%
Grækenland 18 %
Det Forenede
Kongerige 18%
Polen 17,7%
Portugal 17%
Den Tjekkiske
Republik 15%
Ungarn 12%
Italien 12%
Slovakiet 12%
Nederlandene
27,6%
Grækenland 20 %
Slovakiet 19,1%
Portugal 19 %
Polen 17 %
Nordirland 16,7%
Den Tjekkiske
Republik 16%
Rumænien 15,7%
Italien 13 %
Ungarn 12 %
5
6
7
8
Dataene for 1999 og 2003 er taget fra tidligere rapporter: Formandskabets rapport -
Gennemgang af medlemsstaternes og de europæiske institutioners gennemførelse af Beijing-
handlingsplanen, 1999, og Kvinder i beslutningsprocessen - Baggrundspapir til konferencen i
2003 i Siracusa. Data for 2006 indsamlet af Europa-Kommissionen, GD EMPL.
Nogle af de data, der er indsamlet via spørgeskemaet om kvinder i beslutningsprocessen, blev
sendt til alle medlemsstater af det slovenske kontor for ligestilling i november 2007. Nogle
medlemsstater fremkom med oplysninger om kvinders deltagelse vedrørende 1999, 2003 og
2006, der er forskellige fra oplysningerne i tidligere rapporter. Kun oplysninger om visse
medlemsstater, som viser markante forskelle, vil blive nævnt i det følgende. Nogle medlems-
stater svarede imidlertid ikke på spørgeskemaet. For disse medlemsstater indsamlede Europa-
Kommissionen, GD EMPL, dog oplysninger for 2007 (indsamlet mellem den 1. august og den
31. oktober 2007). Tabel II/1 viser kun den endelige procentdel af kvinder i medlemsstaternes
regionale parlamenter.
Ingen data vedrørende Grækenland for 2003.
Data for 2000 hidrørende fra medlemsstaterne, januar 2008.
Dataene vedrørende Portugal generelt (ikke separat for Azorerne og Madeira) for 2004 er 11,
7%. Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0012.png
INDIKATOR III. Andelen af kvinder i medlemsstaternes lokale forsamlinger
De højeste tal for kvinders repræsentation i lokale forsamlinger mellem 1999 og 2003 var i Sverige
og Letland. Det er ifølge dataene for 2006 endvidere de eneste to lande, der henhører under gruppen
med mere end 40% kvindelige medlemmer af lokale forsamlinger.
Den kritiske masse på 30% overgås kun i to andre medlemsstater: Finland (36,4%) og Belgien
(30,5%). De fleste lande ligger i gruppen med mere end 20%, men mindre en 30%: den omfatter
Estland, Danmark, Nederlandene, Den Tjekkiske Republik, Litauen, Slovenien, Polen, Cypern,
Luxembourg og Malta.
Blandt de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i eller efter 2004, fandtes den højeste andel af kvinder
i lokale forsamlinger i 2006 i Letland (42,26%), Estland (29,6%), Den Tjekkiske Republik
(24,97%), Litauen (22%), Slovenien (21,5%), Polen (21,3%), Cypern (20,7%) og Malta (20%).
De positive fremskridt, der blev gjort mellem 1999 og 2006, kan ses i den gruppe, hvor andelen af
kvinder er mindre end 20%. Ifølge dataene for 2006 falder kun Italien, Rumænien og Frankrig ind
under denne gruppe.
Dataene for 2006 viser også, at ingen medlemsstat falder ind under gruppen med mindre end 10%
kvinder i lokale forsamlinger, hvilket er et godt tegn.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0013.png
Tabel III/1: Andelen af kvinder i medlemsstaternes lokale forsamlinger
mere end 40%
mere end 30%
mere end 20%
1999
Sverige 42%
Finland
9
31,5%
Estland 28,3%
England 27,2%
Danmark 27%
12
Skotland 23,5%
Nederlandene
13
22,7%
Ungarn
14
22,6%
Wales 20,6%
Den Tjekkiske Republik
14
20,52%
2003
Sverige
16
42,3%Letland
41,15%
Finland
10
34,4%
Estland 28,3%
England 28%
Belgien
2
27,3%
Danmark 27%
14
Ungarn
15
25,5%
Tyskland
16
24,1%
Nederlandene
16
23,5%
Den Tjekkiske Republik
16
22,70%
Skotland 22,6%
Litauen
16
21%
Wales 20,4%
2006
Letland 42,26%
Sweden 42%
Finland
11
36,4%
Belgien 30,5%
Estland 29,6%
England 29,3%
Danmark 27%
16
Nederlandene 26,0%
Den Tjekkiske Republik
24,97%
Skotland 22,3%
Nordirland 22,2%
Litauen
17
22%
Wales 22%
Slovenien 21,5%
Polen
2
21,3%
Cypern 20,7%
Luxembourg
2 18
20,6%
Malta 20%
2
Italien
2
17%
7
Rumænien
1
11,55%
Frankrig
17
10,9%
mindre end 20%
Belgien
2
19%
Litauen
12
18,0%
Cypern
11
17,2%
Polen
2
15,7%
Italien
2
15,6%
Luxembourg 15%
18
Irland
2
16%
Nordirland 14,9%
Portugal
13
14,1%
Slovenien
14
12%
Grækenland
14
10,8%
19
Frankrig
14
8,6%
21
Grækenland
2
7,11%
13 20
Slovakiet
Irland
2
19%
Cypern
14
18,6%
Nordirland 18,6%
Grækenland
15
18%
20
Portugal
14
17,8%
Polen
2
Italien
2
16%
Slovenien
15
13,1%
Grækenland
2 15
12%
20
mindre end 10%
ingen
2
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Frankrig
14
9,8%
Slovakiet
Slovakiet
data
til
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
Data for 1996.
Data for 2000.
Data for 2004.
Data for 1997.
Data for 1998.
Data for 2001.
Data for 2002.
Data for 2005.
Data for 2007.
Formandskabets rapport om kvinder i beslutningsprocessen i medlemsstaterne og EU-
institutionerne fra 1999 viser, at der er 10% kvinder i de lokale forsamlinger i Luxembourg.
Andelen af kvinder på præfekturniveau.
Andelen af kvinder på kommunalt niveau.
Formandskabets rapport om kvinder i beslutningsprocessen i medlemsstaterne og EU-
institutionerne fra 1999 viser, at der er 22% kvinder i de lokale forsamlinger i Frankrig.
På grund af Østrigs føderale struktur er dette et anliggende for delstaterne. Der er ingen data
til rådighed herom.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0014.png
rådighed
Østrig
22
Letland
Spanien
Bulgarien
Malta
Rumænien
Tyskland
Østrig
Spanien
Bulgarien
Malta
Rumænien
Østrig
Portugal
Spanien
Bulgarien
Tyskland
intet svar
Kilde : De data, der er indsamlet via spørgeskemaet om kvinder i beslutningsprocessen, blev sendt til alle medlemsstater
af det slovenske kontor for ligestilling i november 2007.
INDIKATOR IV: Politikker til fremme af ligelig deltagelse i politiske valg
Indikatoren beskriver de politikker og foranstaltninger, som regeringerne har gennemført for at
opnå ligevægt mellem kønnene på nationalt/føderalt, regionalt og lokalt plan.
Hvilke former for politikker og foranstaltninger kan være effektive? Der er flere politikker og/eller
foranstaltninger, der kan gennemføres i det politiske liv gennem lovgivning, en indsats fra
regeringens side, partipolitik eller andre midler til forbedring af kvindernes situation i
beslutningsprocessen. Disse omfatter kønskvotering eller mål fastsat af forskellige aktører,
valglister udelukkende med kvinder, positive handlingsprogrammer, sanktioner eller belønninger.
Der er nogle interessante bemærkninger i Rådet for Den Europæiske Unions rapport fra 1999, der
peger på tre måder, hvorpå der kan opnås ligelige deltagelse af kønnene: 1. gennem kvindeorgani-
sationers aktiviteter og foranstaltninger truffet af politiske partier (denne landegruppe omfatter de
lande, der har den højeste andel af kvinder i nationale forsamlinger). Den politiske kultur i denne
gruppe af lande (Sverige, Finland, Danmark, Nederlandene) er mere orienteret mod mål og hand-
lingsplaner og i mindre grad mod regulering via lovgivning; 2. gennem lovgivning - ændring af den
eksisterende lovgivning med henblik på at indføre kønskvotering ved valg på lokalt, regionalt og
nationalt plan (Belgien, Frankrig, Italien, Portugal). I disse lande steg kvindernes repræsentation i
politik efter indførelsen af sådan lovgivning; og 3. ved fastsættelse af kvoter på partiplan (i Østrig,
Tyskland og visse andre lande). Den måde, kvoterne fastsættes på, afhænger af valgsystemet og af
de eksisterende regler for kvoter (sanktioner/belønninger). I de to lande, der er nævnt, har denne
foranstaltning vist sig effektiv.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0015.png
Dataene fra Siracusadokumentet fra 2003 viser, at der er sket visse fremskridt i den henseende:
1.
Flere lande (Grækenland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Belgien) har indført ny lov-
givning på det særlige område ligelig repræsentation på regionalt/nationalt og/eller europæisk
plan.
2.
Mange lande oplyser om statslige kampagner eller offentlig finansiering af politiske partier
eller kvindeorganisationer med henblik på at øge antallet af kvinder, som deltager i den politi-
ske beslutningsproces.
3.
Østrig og Tyskland har oplyst, at flere politiske partier nu anvender kvoter for kandidatlister,
og de finder, at dette er et vigtigt redskab til at øge antallet af kvinder i de nationale parla-
menter.
Den finske rapport og Siracusadokumentet opererede med det såkaldte "gamle" Europa med kun
15 medlemsstater og ingen større forskelle. Med udvidelsen har situationen i EU ændret sig be-
tydeligt; Den Europæiske Union har nu 27 medlemsstater. Vi vil kort gennemgå denne situation, da
EU nu er et mere pluralistisk samfund end i 1999 eller 2003. Denne pluralisme skyldes historiske
forskelle i udviklingen af demokratiske institutioner og, i relation til denne rapport, forskelle i
kvindernes stilling i henseende til uddannelse, beskæftigelse, det offentlige liv og politik. Disse
forskelle førte også til en forskellig opfattelse af begrebet ligestilling, forskelle i de institutionelle
mekanismer, der skal beskæftige sig med spørgsmålet, osv.
Politikker og foranstaltninger i medlemsstaterne
Svarene fra 26 medlemsstater på spørgeskemaet er blevet analyseret og viser, at kun fire lande
Cypern, Den Tjekkiske Republik, Malta og Nederlandene) ikke har nogen lovgivning til fremme af
ligestillingen mellem kønnene i den politiske beslutningsproces, og at de andre lande har kvoter,
måltal eller andre foranstaltninger. Nederlandene har enten overskredet eller næsten nået den kriti-
ske masse af kvinder i den politiske beslutningsproces (39% (det nationale parlament), 27% (regio-
nale parlamenter), 26% (lokale forsamlinger)) på forskellige niveauer uden at indføre særlige poli-
tikker.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0016.png
Derimod falder Cypern og Den Tjekkiske Republik (der begge har statslige handlingsplaner med
måltal) begge ind under gruppen af lande med mindre end 20% kvinder i deres parlamenter og lidt
mere end 20% kvinder i de lokale forsamlinger.
Det er meget interessant at konstatere, at forfatningen i ni lande på en eller anden måde omhandler
ligestilling mellem kønnene i beslutningsprocessen. Henvisningen i forfatningen til ligestilling
mellem kønnene i beslutningsprocessen tjener som retsgrundlag for gennemførelsen af nationale
regler om beslutningstagning.
13 medlemsstater oplyser, at de har særlig lovgivning om ligestilling mellem kønnene i beslut-
ningsprocessen, hvoraf fem er nye medlemsstater. Fem medlemsstater oplyser, at deres nationale
lovgivning omfatter kvoteregulering (numerisk kønsfordeling på kandidatlisterne) og to (Belgien og
Portugal) anvender endvidere sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne.
23
I Belgien erklæres
en kandidatliste, der ikke omfatter det krævede antal kandidater af hvert køn, ugyldig; hvis en liste i
Portugal ikke opfylder bestemmelserne (valglister med tre eller flere kandidater til parlamentsvalg,
lokalvalg eller Europa-Parlamentsvalg skal sikre, at mindst 33% af hvert køn er repræsenteret), kan
den offentlige finansiering af valgkampen blive nedsat; i Frankrig strammede en lov i 2003 de
finansielle sanktioner for politiske partier, der ikke overholder den ligelige fordeling i kommunale
og regionale styrende organer og i interkommunale strukturer, dvs. 50% kandidater af hvert køn
med en margen på 2%. Efter italiensk lovgivning refunderes valgudgifterne til politiske partier, der
fremmer kvinder i politik.
Måltal er ikke så bindende som kvoter, de er fastsat som mål, men i nogle lande har de mindst
samme virkning, som kvoter har i andre (hvor der ikke er nogen sanktioner eller belønninger).
Antallet af lande, hvor regeringen fastsætter enten kvoter eller måltal (via lovgivning eller hand-
lingsplaner), er otte, hvilket betyder, at næsten 30% af alle medlemsstater har et eller andet instru-
ment til sikring af bedre repræsentation af kvinder i den politiske beslutningsproces.
23
I Italien forelagde kontoret for rettigheder og lige muligheder under det italienske for-
mandskab for ministerrådet i 2005 et udkast til lov om indførelse af kønskvotering for
kandidatlister (30% for kvinder), men loven blev ikke vedtaget af det italienske parlament.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0017.png
En regeringshandlingsplan er en særlig strategi, der er udarbejdet af regeringer eller ministre for at
opnå ligestilling mellem kønnene i beslutningsprocessen. 13 medlemsstater oplyser, at de har så-
danne handlingsplaner, eller er ved at udarbejde dem (Ungarn). Det fremgår af rapporter, at der er
planlagt flere forskellige aktioner:
-
i
Østrig
er ligestilling fastsat i artikel 7 den østrigske føderale forfatningslov. Den østrigske
føderale regerings program for 2007-2010 sigter mod at fremme kvinders karriere og fore-
skriver derfor en udvidelse af kvindespecifikke netværk og mentorprogrammer, navnlig karri-
ereplaner for kvinder i virksomheder og planer for fremme af kvinder i ledende stillinger
inden for videnskab og forskning. Der findes allerede karriereplaner for kvinder i offentlige
forvaltninger samt karriereplaner i delstaterne
-
i
Den Tjekkiske Republik
yder handlingsplanen aktiv støtte gennem særlige foranstaltninger
til udvælgelse af egnede kvindelige kandidater til stillinger i regeringsorganer og ledende stil-
linger i ministerier og i de underliggende administrative myndigheder og institutioner. Den
evaluerer også de foranstaltninger, der er vedtaget for at opnå en ligelig repræsentation af
kvinder og mænd på ledende stillinger og i arbejdsgrupper
-
i
Cypern
blev den nationale handlingsplan for ligestilling mellem kønnene vedtaget i 2007;
planen fastsætter de mål, der skal nås, de aktioner, der skal gennemføres, og de agenturer, der
skal deltage i gennemførelsen af den enkelte aktion. Aktionerne på dette områder omfatter
bl.a.: a) bevidstgørelses- og oplysningskampagner gennem seminarer, massemedier, publika-
tioner osv. b) oprettelse af en databank for dataindsamling, overvågning og vurdering samt
formidling af relevant information c) et mål på 40% for kvinders deltagelse i det offentlige liv
d) en kvote på 30% for kvindelige kandidater på valglisterne i forbindelse med lokalvalg,
kommunal- og parlamentsvalg samt valg til Europa-Parlamentet e) en kvote på 30% for
udnævnelse af kvinder i statslige organer, udvalg og råd f) uddannelsesprogrammer,
seminarer for empowerment af kvinder, for at de kan blive mere involveret i det politiske liv
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0018.png
-
i
Danmark
foreslog ministeren for ligestilling i maj 2006 en ændring af ligestillingsloven,
som blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Ændringen betyder, at organisationer osv.
nu skal udnævne et lige antal kvinder og mænd til kommunalbestyrelserne og regionsrådene
samt de regionale udvalg mv. Disse regler svarer til de regler for udnævnelse, der gælder for
ministerielle råd, bestyrelser og udvalg, og vedrører derfor ikke demokratisk valgte medlem-
mer
-
i
Finland
har regeringen som helhed forpligtet sig til at gøre en målrettet indsats for at
fremme ligestilling i forbindelse med al beslutningstagning. Regeringen vil systematisk
fremme kvinders karriere og forfremmelse til lederstillinger i både den offentlige og private
sektor
-
i
Frankrig
findes der en regeringskommission for overvågning af ligestilling mellem kvinder
og mænd. Dens hovedopgaver er at evaluere, komme med henstillinger og afgive udtalelser
om lovforslag og vedtægtsmæssige foranstaltninger efter anmodning fra premierministeren
-
i
Litauen
går en af hovedretningslinjerne i det nationale program for lige muligheder for
kvinder og mænd for 2005-2009, som regeringen har vedtaget, ud på at fremme en ligelig
deltagelse i politik og beslutningsprocessen. Programmet indeholder også foranstaltninger og
gennemføres hvert år
-
i
Luxembourg
nævner den nationale handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder,
som regeringen vedtog i februar 2006, ligestilling i beslutningsprocessen og beskæftiger sig
med dette spørgsmål i punkt 7
-
i
Nederlandene
fremgår det af regeringens handlingsplan, at regeringen vil sigte mod
kvinders frigørelse generelt. Planerne vil blive udformet i en særskilt handlingsplan for fri-
gørelse
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0019.png
-
i
Sverige
blev der i et lovforslag (1987/88:105) fastsat mål om inden 10 år at opnå ligelig
repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelserne for centrale og regionale statslige myndig-
heder. Der blev også fastsat mellemliggende mål for 1992 (30% kvinder og 70% mænd) og
1995 (40% kvinder og 60% mænd). De mellemliggende mål blev nået. Det endelig mål (50%
kvinder og 50% mænd i 1998) blev ikke nået. I 2001 blev målet på 50% kvinder og 50%
mænd dog nået på regionalt niveau, og siden da er der opnået ligelig fordeling af kvinder og
mænd i de regionale statslige organer. På nationalt plan er det endelig mål endnu ikke nået. I
2005 var 49% af repræsentanterne i de centrale statslige bestyrelser kvinder
-
i
Letland
nævner artikel 2.1.2. i konceptet for gennemførelse af ligestilling mellem kønnene
(det vigtigste politiske dokument for gennemførelse af ligestilling, der blev godkendt i 2001)
den manglende ligestilling i forbindelse med deltagelse og repræsentation som et af de pro-
blemer i landet, der skal løses. Programmet for ligestilling mellem kønnene i Letland (2007-
2010) nævner følgende aktivitetsområder: 1) bevidstgørelse af samfundet om ligestilling,
2) uddannelse af tjenestemænd og andre specialister inden for ligestilling og 3) forbedring af
balancen mellem, familie- og arbejdsliv, f.eks. ved at øge mænds deltagelse i omsorgsarbejde
- navnlig børnepasning - for at lette kvinders karriere
-
i
Polen
vil nogle få projekter blive gennemført mellem 2008 og 2010: disse projekter vil bestå
af følgende aktioner: a) fortsættelse af uddannelsen for lokale kvindelige ledere, der blev på-
begyndt i projektet "STEREOTYPE, og lige muligheder for kvinder og mænd i landdistrik-
ter", b) e-læring og konsultationer for erhvervskvinder og kvinder, der ønsker at starte egen virk-
somhed, c) uddannelse i ligestilling for lokale ledere, d) undersøgelse af situationen for kvinder i
høje stillinger
-
i
Rumænien
fremgår det af den nationale strategi for lige muligheder for kvinder og mænd
2006-2009, at ligelig deltagelse af kvinder og mænd i alle aspekter af det sociale, politiske og
økonomiske liv er mere end nødvendig for at opnå konkurrenceevne og bæredygtig udvikling
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0020.png
og for at opnå og befæste et reelt demokrati. Derfor fremgår det af mål 1, at begge køn bør
være repræsenteret på alle niveauer af beslutningsprocessen, og af mål 2, at sikring af ligelig
repræsentation af kvinder og mænd i beslutningsprocessen kan opnås ved lovgivning, ved
bevidstgørelses- og oplysningskampagner, ved positive foranstaltninger for såvel kvinder som
mænd og ved at mobilisere civilsamfundet. Det primære mål er at sikre, at kvinder og mænd
udøver magt og indflydelse i lige høj grad, og at kvinder ikke kun henvises til underordnede
opgaver i beslutningsprocessen. Der nævnes også specifikke aktioner: tilrettelæggelse af
bevidstgørelseskampagner og fremme af positive foranstaltninger for at øge kvinders deltagel-
se i beslutningsprocessen.
Tolv medlemsstater angiver andre foranstaltninger til fremme af ligestilling i beslutningsprocessen i
deres lande. Det drejer sig om følgende:
-
i
Østrig
indførte forbundsministeren for kvindespørgsmål et nyt færdighedsnetværk for
kvinder. Den offentlige sektor tilbyder et tværgående mentorprojekt for kvinder i føderal
tjeneste. Gennem karriereplaner for kvinder gennemfører tjenesterne i den østrigske forbunds-
regering forskellige projekter for at øge procentdelen af kvinder i ledende stillinger
-
i
Estland
nævner ligestillingslovens § 9 om statslige og lokale regeringsorganer og fremme
af ligestilling mellem kønnene at medlemskab af udvalg, råd og andre kollegiale enheder ned-
sat af statslige og lokale regeringsorganer om muligt skal bestå af begge køn
-
i
Finland
omfattede regeringens handlingsplan forskellige fora og kampagner i 2007-2008.
Dette var også et af de vigtigste ligestillingsspørgsmål under det finske EU-formandskab i
efteråret 2006
-
i
Irland
blev der ydet finansiel støtte under foranstaltningen vedrørende ligestilling for
kvinder i den nationale udviklingsplan 2000-2006 til de politiske partier, der anmodede om
det, til gennemførelse af en række bevidstgørelses- og uddannelsesinitiativer for at fremme
større kvindelig repræsentation på det højeste politiske niveau i landet. Derudover har den
irske regering indført et mindstemål for kvinders repræsentation i statslige organer på 40%
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0021.png
-
i
Litauen
støttes en række projekter til fremme af kvinder i det politiske liv og i beslutnings-
processen af Den Europæiske Socialfond. Et af eksemplerne på god praksis er oprettelsen af
et netværk af klubber af kvindelige politikere i alle områder af Litauen. Disse klubber samler
kvinder fra forskellige politiske partier og sigter mod at fremme kvinder i politik
-
i
Luxembourg
omfatter den nationale handlingsplan særlige uddannelser for kvinder, som
opstillet til valg. Foranstaltningen finansieres af Ministeriet for Ligestilling
-
i
Ungarn
har det største regeringsparti indført en kvote på 20% for sine kandidater og ledende
organer
-
i
Tyskland
har de politiske partier forskellige interne bestemmelser for at øge andelen af
kvinder i parlamentet og i andre fremtrædende stillinger
-
-
i
Slovakiet
gennemfører ngo'er aktiviteter for at øge antallet af kvinder i beslutningsprocessen
i
Sverige
fastsatte regeringen i 1999 et mellemliggende mål om, at mindst 40% af bestyrelses-
medlemmerne i 2003 skulle være kvinder. Kvindernes repræsentation var på 28% på det tids-
punkt. Målet på 40% blev nået i juni 2003. I maj 2006 var andelen af kvinder i virksomheder,
der er 100% ejet af den svenske stat, 47%. Resultatet for de statsejede virksomheders ved-
kommende er blevet nået gennem målrettet og aktiv selskabsstyring. For at undersøge forde-
lingen af kvinder og mænd i topstillinger i den offentlige og den private sektor har regeringen
foretaget en undersøgelse med henblik på at kortlægge fordelingen af kvinder og mænd i top-
stillinger i regeringen, parlamentet, domstolene, offentlige myndigheder på regionalt og lokalt
plan, offentligt ejede virksomheder, private virksomheder, politiske partier, arbejdsmarkeds-
parter, universiteter, skoler osv. Regeringen vil få forelagt en rapport i begyndelsen af 2008
-
i
Det Forenede Kongerige
omfatter de positive foranstaltninger, der er fastsat i lovgivningen,
uddannelse og mentoring samt "twinning"- og "zipping"-teknikker
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0022.png
-
i
Rumænien
står der i artikel 14 i lov nr. 334/2006 om finansiering af de politiske partiers
aktiviteter og valgkampagner følgende: 1. De politiske partier modtager hvert år tilskud fra
statsbudgettet i henhold til lovens bestemmelser. 2. Det beløb, der hvert år ydes til de politiske
partier, kan ikke overstige 0,04% af de anslåede indtægter på statsbudgettet. For de politiske
partier, der fremmer kvinder på valglisterne, vil det beløb, der ydes over statsbudgettet, blive
forhøjet i forhold til antallet af mandater, som de kvindelige kandidater har opnået ved val-
gene.
Endvidere oplyser 16 medlemsstater, at de overvåger denne proces, og 9 oplyser, at staten finansie-
rer sådanne foranstaltninger.
Ligestillingslovgivning
16 lande (heraf 6 nye medlemsstater) har særlige love om ligestilling, 16 har regeringshandlings-
planer og 9 har begge dele. 12 medlemsstater anfører i deres lovgivning om ligestilling enten kvoter
eller måltal eller andre foranstaltninger til sikring af ligelig fordeling mellem kønnene i den politisk
beslutningstagning; 13 overvåger også denne proces.
Vi mener ikke, at der vil ske nogen ændringer i kvinders repræsentation i den politiske beslutnings-
proces, medmindre der gøres en særlig indsats, enten fra den organiserede kvindebevægelses side
eller fra de traditionelle politiske aktørers side. Denne særlige indsats kan omfatte positive foran-
staltninger, måltal, kvoter, valglister udelukkende med kvinder eller tilsvarende foranstaltninger.
24
Hvis vi grupperer landene efter procentdelen af kvinder i de nationale parlamenter og ser, hvilke
politikker de har for at fremme en ligelig fordeling mellem kønnene i beslutningsprocessen, kom-
mer der nogle interessante konstateringer frem.
24
Det Forenede Kongerige mener f.eks., at større repræsentation kan opnås uden brug af kvoter.
Det Forenede Kongerige anvender ikke kvoter eller måltal, men tillader anvendelse af valg-
lister udelukkende med kvinder. Indførelsen af valglister udelukkende med kvinder i Det
Forenede Kongerige i 1997 førte til en fordobling af kvindernes repræsentation i parlamentet.
Vi opfordrer til at benytte dette eksempel sammen med eksemplerne fra andre medlemsstater
for at give eksempler på bedste praksis.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0023.png
Tabel IV/1:
Gruppe/
kvinder i det
nationale
parlament
mere end
40%
mere end
30%
Grupper af medlemsstater med lovgivning om ligestilling mellem kønnene og
andre foranstaltninger
Data for
2007
Lovgivning
om ligestil-
ling mellem
kønnene i
beslutnings-
processen
Nej
Ja
Nej
Kvoter
/måltal
25
Andre for-
anstaltnin-
ger
Ligestil-
lingslovgiv-
ning
Regerings-
handlings-
plan
Sverige 47%
Finland 42%
Nederlan-
dene 39%
Danmark
37%
Spanien 36%
Belgien 35%
Østrig 32%
Tyskland
32%
Portugal
27%
26
Luxembourg
25%
Litauen 24%
Bulgarien
22%
Estland 21%
Polen
20%
Det Forenede
Kongerige
20%
Letland 19%
Slovakiet
19%
Frankrig
18%
/Ja
/Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Intet svar
27
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Intet svar
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Intet svar
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Intet svar
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Intet svar
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
mere end
20%
mindre end
20%
25
26
27
Nogle medlemsstater oplyser, at de har kvoter for stillinger, der kræver valg, og andre for stillinger, der besættes
ved udnævnelse. Derfor kan der ikke drages nogen utvetydig konklusion.
Lovgivningen om kønskvotering blev først vedtaget i 2006, hvorfor den endnu ikke er blevet anvendt i
forbindelse med et parlamentsvalg. Dette betyder, at data indsamlet i 2007 ikke vedrører valg, og forholdet
mellem lovgivning om kønskvotering og procentdelen af kvinder i det portugisiske parlament kan endnu ikke
analyseres.
response" i engelsk tekst.
"NR" - "no
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0024.png
Italien 17%
Grækenland
16%
Den
Tjekkiske
Republik
15%
Cypern
14%
Irland
13%
Slovenien
12%
Ungarn 11%
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Ikke oplyst
28
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ikke oplyst
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Rumænien
11%
mindre end
10%
Malta 9%
Ja
Ja
Det fremgår, at landene med mere end 40% kvindelige medlemmer af det nationale parlament
(Sverige og Finland) anvender næsten alle politikkerne til fremme af ligelig deltagelse i politiske
valg. I lande med mere end 30% har tre ud af fem (Belgien, Østrig og Tyskland) enten kvoter eller
andre foranstaltninger; i lande med mere end 20% har alle fem lande (Portugal, Litauen,
Luxemburg, Estland og Det Forenede Kongerige), der har bidraget med data, enten kvoter eller
andre politikker, men i Portugal er politikken endnu ikke blevet anvendt. I lande med mindre end
20% har to kvoter, og fire har andre foranstaltninger; to har hverken kvoter eller andre politikker.
Det kan konkluderes af ovenstående tabel, at der er behov for en eller anden form for politik til
fremme af ligelig deltagelse af kvinder i beslutningsprocessen, hvis et land ønsker at rette op på
uligevægten.
28
"NA" - "no answer" i engelsk tekst.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0025.png
INDIKATOR V: Andelen af kvindelige medlemmer af de nationale eller føderale regeringer
og andelen af kvindelige medlemmer af Europa-Kommissionen
Andelen af kvinder i regeringen er en af de grundlæggende indikatorer for kvinders deltagelse i den
politiske beslutningsproces.
Der er sket store fremskridt siden 1994/95, hvor kun Sverige kunne nå målet om en ligelige del-
tagelse af kvinder i regeringen - dvs. mere end 40%. I 1999 blev Sverige fulgt af Finland, og i 2003
fik de følgeskab af Tyskland med ca. 44%. I 2007 lykkedes det fire medlemsstater at nå dette mål:
Finland, Nederlandene, Sverige og Østrig (Østrig har gjort store fremskridt siden 1994/95, hvor
kvinderne kun udgjorde ca. 20% af medlemmerne af de nationale/føderale regeringer).
To medlemsstater har bevæget sig op ad skalaen siden 1994/95; i 1994/95 var kun 8% af den itali-
enske nationale/føderale regering kvinder, og i 2007 var den andel på over 20%. Den anden med-
lemsstat, som det lykkedes at bevæge sig op ad skalaen, er Det Forenede Kongerige - i 1994/95 var
andelen af kvindelige medlemmer af det nationale/føderale regering kun 7%, og i 2007 var tallet
steget til over 30%. Cypern øgede sin procentdel fra 5,35% i 1999 til 18,2% i 2007.
Blandt de nye medlemsstater (dem, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004 eller senere) findes
de højeste andel af kvindelige medlemmer af den nationale/føderale regering i Letland (30%) efter-
fulgt af Bulgarien (29%) og Litauen (26%).
Siden 1990'erne har kvinder indtaget et stigende antal stillinger i medlemsstaternes nationale/
føderale regeringer. Ligestillingspolitik er blevet et af de vigtigste spørgsmål i de sidste to årtier.
Dataene for denne indikator er for årene 1994/95 til 2007. Det kan konkluderes, at Sverige og
Finland klart er de medlemsstater, der har flest kvinder i den nationale/føderale regering. Tyskland
og Nederlandene ligger tæt på de skandinaviske lande med et stort antal kvinder i deres regeringer.
Blandt de nye medlemsstater er Letland, Bulgarien og Litauen utvivlsomt gode eksempler på god
praksis. Procentdelen af kvindelige medlemmer er dog stadig ikke stor nok, når den sammenlignes
med måltallene i EU-medlemsstaternes forskellige handlingsplaner. Som på andre områder kan
kvindernes underrepræsentation ikke gå ubemærket hen.
9670/08 ADD 1
DG G II
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DA
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0026.png
Tabel V/1: Kvinders repræsentation i de nationale/føderale regeringer i 1994/1995, 1999, 2003
og 2007
Gruppering af medlemsstaterne efter kvindernes repræsentation i de nationale/føderale regeringer i
1994/1995, 1999, 2003 og 2007
Kvinders repræ-
sentation i de
nationale/føderale
2007
29
regeringer / år
1994/1995
1999
2003
Finland 60%
Nederlandene 41%
Sverige 45%
Sverige 41%
Finland 44,4%
Sverige 50%
Sverige 53%
Østrig 40%
Tyskland 43,6%
Finland 44%
mere end 40%
Danmark 37%
Spanien 35%
Tyskland 36%
Frankrig 33%
Danmark 35%
Det Forenede Konge-
Det Forenede Konge- Nederlandene 38%
rige 33%
rige 34%
Belgien 33,3%
Finland 39%
Det Forenede Konge- Tyskland 30%
Frankrig 32%
Danmark 35%
Letland 30%
Nederlandene 31%
rige 31,5%
Nederlandene 35%
mere end 30%
Bulgarien 29%
Litauen 26%
Luxembourg 28,5%
Belgien 24%
Danmark 28%
Estland 21%
Spanien 26,6%
Luxembourg 29%
Italien 20%
Frankrig 25,6%
Italien 22%
Luxembourg 25%
Luxembourg 20%
Østrig 20%
Østrig 22%
Østrig 24%
mere end 20%
Irland 19%
2
Rumænien 19%
Cypern 18,2%
2
Den Tjekkiske
Republik 17%
Polen 17%
Malta 16%
Slovenien 15%
Slovakiet 14%
Irland 19%
Ungarn 12%
Irland 16%
Spanien 18%
Grækenland 11.8%
2
Belgien 14%
Irland 12,5%
Tyskland 16%
Portugal 10%
31
Frankrig 12%
Spanien 14%
Portugal 11,5%
30
Portugal 10%
Italien 10%
mindre end 20%
Belgien 12%
Portugal 9%
Italien 8%
Grækenland 4%
Det Forenede
Grækenland 9,5%
Grækenland 8,16%
mindre end 10%
Kongerige 7%
Kilde : Kilde for 1994/95 og 1999:
Formandskabets rapport om kvinder i beslutningsprocessen i medlemsstaterne og EU-institutionerne (11829/99), 1999.
Kilde for 2003:
Konference om kvinder i beslutningsprocessen, den 12. september 2003 i Siracusa. Opdatering af valgindikatorer for kvinder i den
politiske beslutningsproces, 2003.
Data for 2007 indsamlet af Europa-Kommissionen, GD EMPL.
2
29
30
31
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
I Frankrig udgør kvinderne 33% af den regering, der blev udnævnt af den nyvalgte præsident
Sarkozy i juni 2007, mod 20% i den foregående. I Det Forenede Kongerige har den regerings-
rokade, der blev gennemført af den nye premierminister Gordon Brown, også ført til en stig-
ning i andelen af kvinder i regeringen, selv om ændringen er mindre dramatisk end i Frankrig,
med en stigning fra 28% til 33%.
Det officielle tal for valget i 2002 er 13,5%; data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
Det officielle tal for valget i 2005 er 11%; data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
mh/ikn/LSN/nlk/BHC/ub
DG G II
9670/08 ADD 1
DA
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0027.png
Tabellen nedenfor viser desuden, at antallet af kvindelige medlemmer af Europa-Kommissionen er
stadig stigende. Fra to i 1993-1994 steg tallet til otte i 2007 (oplysninger indsamlet af Europa-
Kommissionen, GD EMPL).
Tabel V/2: Andelen af kvinder i Europa-Kommissionen
Andelen af kvinder i Europa-Kommissionen
Kvinders repræsentation/år
1993/1994
2/17
1995/1999
5/20
2000/2005
5/20
2007
8/27
INDIKATOR VI: Antallet af kvindelige og mandlige senior- eller juniorministre inden for de
forskellige områder (porteføljer eller ministerier) i medlemsstaternes
nationale eller føderale regeringer
Antallet af kvindelige og mandlige ministre inden for de forskellige områder kan kategoriseres efter
de respektive ministeriers funktioner. BEIS-typologien beskriver dette aspekt af den politiske magt
og omfatter fire typer af statsfunktioner:
BASISFUNKTIONER- udenrigs- og indre anliggender, forsvar, retsvæsen osv.
ØKONOMISKE FUNKTIONER - finans, handel, industri, landbrug osv.
INFRASTRUKTUR - transport, kommunikation, miljø osv.
SOCIOKULTURELLE FUNKTIONER - sociale anliggender, sundhed, børn, familie, ungdom,
ældre, uddannelse, videnskab, kultur, arbejdsforhold, sport osv.
I 1999 var der fem medlemsstater (Det Forenede Kongerige, Italien, Frankrig, Tyskland og
Finland), hvor de kvindelige ministre bestred stillinger inden for disse fire typer af statsfunktioner.
Det var imidlertid kun i den finske regering, at kvinderne havde porteføljer inden for samtlige fire
områder. Ser man på EU som helhed, var de fleste kvindelige ministre ansvarlige for de socio-
kulturelle funktioner, og antallet af kvindelige ministre var lavest inden for de økonomiske funk-
tioner. Undtagelserne var Belgien, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Irland, Italien og Spanien,
hvor størstedelen af de kvindelige ministre var at finde inden for andre områder end det
sociokulturelle område.
90579670/08 ADD 1
DG G II
ikn/PJ/nlk/BHC/
27
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0028.png
I 2003 var der fortsat flest kvindelige ministre inden for det sociokulturelle område (35%),
efterfulgt af basisfunktioner (28%), infrastruktur (21%) og økonomiske funktioner (16%).
I 2007 fandtes den højeste andel af kvindelige ministre i Finland (60%) og Sverige (10 ud af 22,
hvilket svarer til 45,5% af alle svenske ministre). Efter Finland og Sverige kom Nederlandene
(40,7%), Danmark (37%), Spanien (35,1%) og Østrig (35%). Antallet af kvindelige ministre i Det
Forenede Kongerige er næsten fordoblet siden 1999 (fra 23 til 42 kvindelige ministre) - i 2007 var
32,6% af ministrene kvinder.
Blandt de nye medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere, findes den største andel af
kvindelige ministre i Bulgarien (30%) efterfulgt af Letland (27,8%) og Litauen (25,9%), idet de
fleste af dem varetager sociokulturelle funktioner.
Til gengæld findes den laveste andel af kvindelige ministre i Rumænien (0%). I 2007 arbejdede de
fleste kvindelige ministre i alle medlemsstater fortsat inden for det sociokulturelle område (36,7%),
mens resten var næsten ligeligt fordelt inden for infrastruktur, basisfunktioner og økonomiske funk-
tioner.
Denne indikator fulgte fra 1999 til 2007 kvinderne i stillinger som junior- eller seniorministre inden
for de forskellige områder. Det er en kendsgerning, at flertallet af de junior- eller seniorminister-
poster, der beklædes af kvinder, findes inden for det sociokulturelle område. Men man kan også se,
at deres andel inden for dette område ikke er lige så høj som i 1999, hvor den var næsten 50%. Til
gengæld betragtes de økonomiske funktioner i næsten samtlige medlemsstater fortsat som et
mandeområde
32
.
32
Den maltesiske repræsentant sendte os følgende forklaring: BEIS-typologien anvendes ikke i
Maltas tilfælde, da ministeren for Gozo (i dette tilfælde en kvinde) har ansvaret for alle fire
funktioner.
ikn/PJ/nlk/BHC/
DG G II
90579670/08 ADD 1
DA
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0029.png
Tabel VI/1: Kvindelige ministres portefølje i medlemsstaternes regeringer
Kvindelige ministres portefølje i medlemsstaternes regeringer
BEIS
Basisfunktioner
Økonomiske
funktioner
Infrastruktur
Sociokulturelle
funktioner
48%
35%
36,3%
13%
14%
16%
21%
17,9%
21,1%
kvindelige ministre i 1999
24%
kvindelige ministre i 2003
28%
kvindelige ministre i 2007
20,7%
Kilde for 1999 og 2003:
Konference om kvinder i beslutningsprocessen, den 12. september 2003 i Siracusa. Opdatering af valgindikatorer for
kvinder i den politiske beslutningsproces, 2003.
For 2007 er dataene beregnet fra nedenstående tabel.
Tabel VI/2: Antallet af kvindelige og mandlige ministre i medlemsstaterne fordelt efter
områder i 2007
(K=KVINDER; M=MÆND)
Antallet af kvindelige og mandlige ministre i medlemsstaterne fordelt efter områder i 2007
(K=KVINDER; M=MÆND)
33
Basis-
funktioner
Økonomiske
funktioner
Sociokulturelle
funktioner
(Kvinder i
alt
i%
Medlems-
stat
Infrastruktur
I alt
K
Østrig
Belgien
Bulgarien
Cypern
Den
Tjekkiske
Republik
Danmark
2
4
1
8
1
2
M
4
5
21
3
6
K
1
3
8
0
M
3
4
20
3
K
1
0
5
1
M
1
2
15
0
K
2
1
10
0
M
4
3
16
3
K
8
5
31
2
M
12
14
72
9
40
26,3
30
18.2
16,7
37
21,4
60
33,3
30,4
0
0
0
1
1
4
4
3
4
3
4
8
0
2
0
3
3
2
2
1
1
1
2
5
1
3
3
5
4
4
3
5
1
1
4
7
3
7
3
12
11
14
15
12
11
8
22
32
3
5
3
12
12
Estland
Finland
Frankrig
Tyskland
2
33
0
3
3
4
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
Data om antallet af kvinder for 2007 indsamlet af Europa-Kommissionen, GD EMPL.
ikn/PJ/nlk/BHC/
DG G II
90579670/08 ADD 1
DA
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0030.png
Græken-
land
34
1
-
0
0
2
2
1
2
0
0
2
7
0
0
0
3
1
1
-
8
7
19
6
4
2
7
4
27
12
3
9
7
5
3
0
0
0
1
0
0
0
0
3
2
2
0
0
0
2
1
-
2
5
14
4
4
1
2
1
12
5
4
9
4
3
1
2
2
3
12
5
4
2
2
3
6
3
0
3
4
4
4
-
4
7
16
7
4
2
2
5
20
11
5
8
6
5
4
3
4
5
21
10
7
3
3
11
20
5
0
6
7
13
10
37
31
30
82
26
20
12
16
16
89
46
18
36
33
24
12
7,5
11,4
14,3
20,4
27,8
25,9
20
15,8
40,7
18,3
9,8
0
14,3
17,5
35,1
45,5
32,6
Ungarn
Irland
Italien
Letland
Litauen
Luxem-
bourg
Malta
Neder-
landene
2
0
6
4
1
1
1
3
5
0
0
3
0
6
4
25
17
11
33
9
8
7
5
6
30
18
6
10
16
11
4
49
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sverige
Det
Forenede
Kongerige
5
14
4
5
8
19
42
8
Kilde for 2007:
Europa-Kommissionen, GD EMPL.
34
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008. Desværre gav medlemsstaten os kun tallene
for kvinder med anvendelse af BEIS-typologien.
ikn/PJ/nlk/BHC/
DG G II
90579670/08 ADD 1
DA
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0031.png
INDIKATOR VII: Andel af de højst placerede kvindelige embedsmænd
Andel af de to højst placerede kvindelige embedsmænd (efter ministeren) i ministerierne
(udpeget, valgt eller udnævnt) (centralregeringen) og på de respektive niveauer i EU-
institutionerne (A1 og A2)
Tallene fra 1999 viser, at Sverige (39%) var det eneste land med mere end 30% kvinder placeret i
de højeste stillinger i ministerierne. I Portugal, Finland, Belgien, Det Forenede Kongerige og Østrig
er andelen af kvinder højere end 10% men lavere end 20%, efterfulgt af Tyskland, Italien, Irland,
Frankrig og Spanien med færre end 10% kvinder i de højeste stillinger i ministerierne. I 2006 var
billedet noget anderledes. De lande, der har den højeste andel af kvinder (bortset fra Sverige og
Spanien) er faktisk de lande, der tiltrådte Den Europæiske Union i 2004 og 2007. Øverst på listen
finder vi to nye EU-lande - Letland og Slovenien - med 42% efterfulgt af Sverige med 40%,
Spanien med 32% og Bulgarien med 31%. Polen, Rumænien, Estland, Frankrig
35
, Finland,
Danmark og Slovakiet falder i den gruppe, der har over 20% men færre end 30%. I Østrig, Det
Forenede Kongerige, Cypern, Ungarn og Irland er flere end 10% men færre end 20% af de højst
placerede kvinder i ministerierne. I Den Tjekkiske Republik, Litauen, Nederlandene, Belgien,
Malta og Grækenland er andelen af kvinder lavere end 10%.
Et markant og uforudset skift ses i Portugal, Tyskland og Italien. I 1999 (den finske rapport) var
tallene for disse lande henholdsvis 19%, 8% og 8%. Tallene fra 2006 viser imidlertid, at der ikke er
nogen kvinder i de højeste stillinger i ministerierne
36
. Dette leder frem til spørgsmålet: når andelen
af kvindelige ministre stiger, falder andelen af de næsthøjst placerede kvinder så?
35
36
I Frankrig beklæder kvinderne efter præsidentvalget og udpegelsen af den nye regering i
juni 2007 33% af ministerposterne sammenlignet med de tidligere 20%.
Ifølge den forklaring, medlemsstaten har fremsendt, er den højst placerede administrative
stilling i ministerierne i Tyskland "statssekretæren (der ikke må forveksles med
statssekretæren under en minister, der er "juniorminister" ifølge den valgte definition). Den
næsthøjeste administrative stilling er "kontorchef". Tager vi det samlede antal af begge, er
situationen bedre (for nærmere detaljer, jf. tillægget).
ikn/PJ/nlk/BHC/
DG G II
90579670/08 ADD 1
DA
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0032.png
I Europa-Kommissionen er 11% af tjenestemændene i kategori A1 kvinder. I Rådets Generalsekre-
tariat er andelen lidt højere, idet 15% af tjenestemændene i kategori A1 er kvinder, mens kun en ud
af ni A1-tjenestemænd i Europa-Parlamentet er kvinder.
Andelen af de næsthøjst placerede kvinder (der kan sammenlignes med kategori A2 i de europæiske
institutioner) er langt højere sammenlignet med antallet af højst placerede kvinder i ministerierne.
Som i 1999 ses den højeste andel i Sverige med 45%. Landene i kategorien med mere end 30% er
alle nye medlemsstater: Bulgarien (42%), Slovenien (39%), Rumænien (39%), Letland (34%),
Polen (33%) og Litauen (32%). I Slovakiet, Østrig, Grækenland, Finland, Ungarn, Estland,
Nederlandene og Spanien er flere end 20%, men færre end 30% af de næsthøjst placerede personer i
ministerierne kvinder. I Det Forenede Kongerige, Cypern, Irland, Portugal, Den Tjekkiske
Republik, Italien, Malta, Belgien, Danmark og Tyskland er andelen af kvinder lavere end 20%, men
højere end 10%. Frankrig er det eneste land med færre end 10% kvinder i de næsthøjeste stillinger.
Hvad angår de europæiske institutioner viser tallet fra 2006 en svag men positiv udvikling. I
Europa-Kommissionen, Rådets Generalsekretariat og Europa-Parlamentet er andelen af kvinder i
kategori A2 henholdsvis 18%, 18% og 33%.
Flere lande udviste markante fremskridt mellem 1999 og 2006; her fortjener Sverige, Spanien,
Irland og Finland i høj grad at blive nævnt. Det eneste land, der har bevæget sig nedad, er Italien.
Mens det i 1999 kun var Sverige, der havde en kritisk masse på 30% kvinder i de to højst placerede
stillinger i ministerierne, så situationen i 2006 meget mere lovende ud. Det er de nye medlemssta-
ter, der overgår de øvrige lande i Den Europæiske Union.
90579670/08 ADD 1
DG G II
ikn/PJ/nlk/BHC/
DA
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0033.png
INDIKATOR VIII: Fordelingen af de højst placerede kvindelige embedsmænd på de
forskellige sagsområder
Andelen af de højst og næsthøjst placerede kvindelige og mandlige embedsmænd i medlems-
staternes offentlige forvaltning inden for ministeriernes forskellige områder samt andelen af
kvindelige tjenestemænd i ledende stillinger (i de to højeste kategorier A1 og A2) i de europæiske
institutioner inden for generaldirektoraternes forskellige områder, kan kategoriseres efter BEIS-
typologien, der omfatter basisfunktioner, økonomi, sociokulturelle funktioner og infrastruktur.
I 1999 var der kvinder inden for alle fire områder og ikke blot det ene. Der er ikke tal til rådighed
for alle medlemsstaterne i det år. Ifølge de data, der er til rådighed, havde Sverige den højeste andel
af højst placerede kvindelige embedsmænd (39%), efterfulgt af Portugal med 19%.
I 2007 var der kvinder inden for alle fire områder, men med særlig vægt på de sociokulturelle funk-
tioner. Desværre kan der ikke laves en fuldstændig pålidelig sammenligning, da der ikke foreligger
tal for alle medlemsstaterne. Sverige var imidlertid i 2007 den medlemsstat, der havde flest kvinder
inden for alle fire områder (43,9%). I andre medlemsstater er der kvinder inden for de fleste af om-
råderne: Slovenien (42%) og Letland (42%).
Blandt de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere, er Polen med sine 29% kvinder i de
højeste stillinger i den offentlige forvaltning den eneste nye medlemsstat, hvor der er kvinder inden
for alle områder. I de andre nye medlemsstater ses kvinderne inden for de fleste af områderne: i
både Slovenien og Letland var der 42%.
Dataene for denne indikator er ufuldstændige, og der kan kun drages konklusioner på grundlag af de
eksisterende oplysninger. De højst placerede kvindelige embedsmænd findes inden for de forskel-
lige områder, selvom det sociokulturelle område fortsat er fremherskende. Fra 1999 til 2007 var der
generelt kvinder inden for alle fire områder, og det er et skridt i den positive retning.
90579670/08 ADD 1
DG G II
ikn/PJ/nlk/BHC/
DA
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0034.png
Tabel VIII/1: Embedsmænd på de højeste niveauer ifølge BEIS-typologien
Embedsmænd på de højeste niveauer ifølge BEIS-typologien
37
(K=KVINDER; M=MÆND)
Medlems-
stat
Basisfunk
tioner
1999
1
1
2007
-
1
0
0
0
0
0
2
0
0
1
1
0
0
0
0
0
1
Økonomiske
funktioner
1999
3
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
-
-
-
-
2007
-
0
2
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
-
3
0
0
0
Infrastruktur
Sociokul
turelle
funktioner
1999
3
0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
-
-
-
2007
-
0
1
2
1
1
1
0
1
0
0
1
1
0
5
1
0
0
-
0
-
1999
K
M
8
2
-
-
-
-
-
1
1
2
-
-
1
2
-
I alt
(Kvinder i
alt
i%
2007
1999
-
13
11
9
11
139
8
11
6
21
31
11
12
6
11
12
16
13
10
12
-
-
-
-
-
16
-
8
-
-
7
8
-
-
0
-
2007
11
7
31
18,2
8
20,1
27
21
25
0
6
15
13
2
0
42
8
6,25
7
1999
1
0
-
-
-
-
-
1
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
2007
-
0
2
0
0
0
-
1
1
0
1
0
1
0
0
0
1
0
K
68
14
-
-
-
-
-
14
14
24
-
-
14
24
-
-
24
-
-
1
5
2
1
28
3
3
2
0
2
2
2
0
8
1
1
1
M
Østrig
38
Belgien
-
Bulgarien
-
Cypern
Den
Tjekkiske
Republik
Danmark
Estland
-
-
-
2
Finland
-
Frankrig
1
Tyskland
-
Grækenland
-
Ungarn
-
Irland
1
Italien
-
Letland
-
Litauen
Luxembourg
2
Ikke
oplys
t
-
Malta
2
37
38
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
I formandskabets rapport fra 1999 (Gennemgang af medlemsstaternes og de europæiske
institutioners gennemførelse af Beijinghandlingsplanen, 11829/99 SOC 340) er der tal for
embedsmænd på de højeste niveauer og separate tal for embedsmænd på det næsthøjeste
niveau. I denne rapport foreligger der kun tal for de højst placerede kvindelige
embedsmænd, da der ikke er tal til rådighed for det næsthøjeste niveau af kvindelige
embedsmænd i alle medlemsstater.
Data for 2007 hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
ikn/PJ/nlk/BHC/
DG G II
90579670/08 ADD 1
DA
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0035.png
0
Nederlandene
-
0
1
0
2
0
2
4
46
0
0
-
6
-
-
-
0
2
0
0
1
-
0
0
0
2
21
0
0
-
2
-
-
-
1
-
0
1
1
-
1
0
2
4
14
1
1
-
28
-
-
-
0
5
2
0
1
-
3
3
1
2
23
2
-
-
48
-
-
-
1
11
3
-
-
210
-
-
-
23
17
25
1
4
0
6
3
5
12
104
3
12
10
1
16
12
7
25
133
14
-
-
19
-
-
-
4
39
11
8
29
0
27
20
42
32
43,9
18
Polen
12
Portugal
-
Rumænien
-
Slovakiet
-
Slovenien
0
Spanien
4
Sverige
Det Forenede
Kongerige
1
- = ikke oplyst.
Kilde for 1999:
Formandskabets rapport om
kvinder i beslutningsprocessen i medlemsstaterne og EU-institutionerne
(11829/99), 1999.
Kilde for 2007:
Europa-Kommissionen, GD EMPL.
________________________
____________________
2
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
90579670/08 ADD 1
DG G II
ikn/PJ/nlk/BHC/
DA
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0036.png
INDIKATOR IX: Andelen af kvindelige medlemmer af medlemsstaternes højesteretter og
andelen af kvindelige medlemmer af EF-Domstolen og Retten i Første
Instans
Der er siden 1999 sket en betydelig ændring i andelen af kvindelige medlemmer af medlemssta-
ternes højesteretter. Ifølge tallene for 1999 var Luxembourg det eneste land, hvor mere end 40% af
dommerne ved højesteret var kvinder. I 2006 var billedet imidlertid helt anderledes. De lande, der
havde den højeste andel af kvinder var Bulgarien (76%), Rumænien (74%), Ungarn (60%),
Letland (58%), Slovakiet (50%), Luxembourg (45,1%) og Sverige (44%).
Ifølge dataene fra 1999 tilhørte ingen af landene gruppen med mere end 30%, men i 2006 befandt
Frankrig, Slovenien og Finland sig i denne kategori. Den Tjekkiske Republik, Polen, Irland, Østrig,
Danmark og Tyskland tilhører den gruppe lande, hvor mere end 20% af dommerne ved højesteret er
kvinder.
Grækenland, Belgien, Litauen, Estland, Nederlandene, Malta og Italien er fælles om at være i den
klynge, der har mere end 10%. Cypern og Det Forenede Kongerige har 8%, Spanien 7% og
Portugal 5% kvindelige højesteretsdommere.
Der er sket store fremskridt i Sverige (fra 25,7% i 1999 til 44% i 2007), Irland (fra 12,5% i 1999 til
25% i 2007), Østrig (14% i 1999 til 25% i 2007) og Finland (19,1% i 1999 til 32% i 2007).
Blandt de nye medlemsstater lykkedes det Bulgarien, Rumænien, Ungarn, Letland og Slovakiet at
nå målet om ligelig deltagelse af kvinder, dvs. mere end 40%.
I EF-Domstolen og Retten i Første Instans er situationen blevet bedre. I EF-Domstolen er 15% af
medlemmerne kvinder, mens der i Retten i Første Instans er 35% kvinder.
90579670/08 ADD 1
DG G II
ikn/PJ/nlk/BHC/
DA
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
575521_0037.png
Det kan konkluderes, at antallet af lande med mere end 40% kvinder blandt højesteretsdommerne er
steget, men samtidig er gruppen af lande, hvor kvinderne er klart underrepræsenteret (mindre end
10%) fortsat den samme.
Tabel IX/1: Andel af kvindelige medlemmer af medlemsstaternes højesteretter og af EF-
Domstolen og Retten i Første Instans
Andel af kvindelige medlemmer af medlemsstaternes højesteretter og af EF-Domstolen og
Retten i Første Instans
År
mere end 40%
1999
Luxembourg 46,8%
2)
2007
Bulgarien 76%
Rumænien 74%
Ungarn 60%
Letland 58%
Slovakiet 50%
Luxembourg 45,1%
2)
Sverige 44%
Retten i Første Instans 35%
Frankrig 35%
Slovenien 32%
Finland 32%
Den Tjekkiske Republik 26%
Polen 26%
Irland 25%
Østrig 25%
Danmark 22%
Tyskland 20%
Grækenland 18%
Belgien 17%
Litauen 17%
Estland 16%
EF-Domstolen 15%
Nederlandene 13%
Malta 11%
Italien 11%
Cypern 8%
Det Forenede Kongerige 8%
Spanien 7%
Portugal 5%
mere end 30%
mere end 20%
Frankrig 27,7%
Sverige 25,7%
mere end 10%
mindre end 10%
ingen
intet svar
ingen data til rådighed
Finland 19,1%
Belgien 16,2%
Nederlandene 15,9%
Danmark 15,8%
Østrig 14,0%
Retten i Første Instans 13,3%
Tyskland 13,3%
Irland 12,5%
Det Forenede Kongerige 6,0%
EF-Domstolen 4,1%
Italien 2,15%
Portugal 1,4%
Spanien
Grækenland
Kilde for 1999:
Formandskabets rapport om
kvinder i beslutningsprocessen i medlemsstaterne og EU-institutionerne
(11829/99), 1999.
Kilde for 2006:
Europa-Kommissionen, GD EMPL, Database om kvinder og mænd i beslutningsprocessen, 2007.
________________________
__________________
2
Data hidrørende fra medlemsstaten, januar 2008.
ikn/PJ/nlk/BHC/
DG G II
37
90579670/08 ADD 1
DA