Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2869+2870 - Almindelige anl.
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Den 19. juni 2008.
Spørgsmål nr. 3 af 2. juni 2008
fra Folketingets Europaudvalg
til udviklingsministeren.
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
2869+2870 – Almindelige anl.
Rådsmøde nr. 2869-2870 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. maj
2008.
Spørgsmål 3:
”
Ministeren bedes sende en grundig redegørelse for drøftelserne vedrørende fødevarepriser på
mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. – 27. maj 2008.”
Svar:
Jeg var initiativtager til en frokostdrøftelse om de stigende fødevarepriser samt en fælles tekst
fra rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. – 27. maj 2008.
Med udgangspunkt i grundige oplæg fra FAO’s generaldirektør og WFP’s vicegeneraldirektør
havde vi en nyttig første drøftelse af årsagerne til de stigende fødevarepriser, konsekvenserne
heraf og mulige indsatser fra EU’s side på kort og lang sigt. De to organisationer tegnede
samme dystre billede af den nuværende krise, som vi efterhånden har fået bekræftet fra flere
sider.
Sammen med en række andre ministerkolleger udtrykte jeg bekymring over situationen og
betonede behovet for både en FN-koordineret humanitær indsats samt indsatser på længere
sigt, der skal bistå udviklingslandene i at få bedst mulige udbytte af de stigende fødevarepriser.
Som udtrykt i rådskonklusionerne var der tilslutning blandt ministrene til en to-trins indsats.
Dvs. her og nu at fokusere på den humanitære krise og på længere sigt at sikre
udviklingslandenes muligheder for at drage fordel af situationen med højere priser. Der vil
f.eks. være behov for væsentlige investeringer i erhvervsfremme, landbrugsudvikling samt at
forbedre købekraften i udviklingslandene. Desuden var der opbakning til en bred tilgang på
tværs af politikområder og derved sammentænkning mellem de relevante rådsformationer.
Derudover kan jeg til orientering oplyse, at emnets kompleksitet nødvendiggør, at
medlemsstaterne og Kommissionen ser videre på den mest hensigtsmæssige indsats sammen