PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2871 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

8. maj 2008

Eksp.nr. 539395

/taf-dep

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 29.-30.

maj 2008

Integreret industripolitik ............................................................................ 2

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

vedrørende forbedring af patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165

(”Patentmeddelelsen”) – Revideret notat ................................................ 22

Bedre regulering ...................................................................................... 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/37

Integreret industripolitik

Resumé

På det kommende Konkurrenceevnerådsmøde d. 29. maj 2008 skal der

vedtages rådskonklusioner vedrørende et integreret industripunkt. Det in-

tegrerede industripunkt indeholder syv meddelelser, der alle relaterer sig

til industripolitik. Det drejer sig om meddelelsen om Lead Markets, med-

delelsen om venturekapital, meddelelsen om standardisering i forbindelse

med innovation, meddelelsen om prækommercielle indkøb, meddelelsen

om metalindustrien, meddelelsen om de skovbaserede industrier samt

meddelelsen om forsvarsindustrien.

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen om Lead Markets er et led i Kommissionens innovations-

strategi fra september 2006 samt en opfølgning på konklusionerne fra

Konkurrenceevnerådsmødet i december 2006. Lead Market Initiativet har

til hensigt at sikre europæiske virksomheder de bedst mulige vilkår for at

operere i den globale konkurrence. Initiativet identificerer derfor seks

vækstmarkeder, der kan understøttes ved at koordinere og samordne de

politiske tiltag på området. Meddelelsen ledsages desuden af et anneks

med handlingsplaner for de seks markeder.

Meddelelsen om venturekapital

Meddelelsen er udløber af Kommissionens meddelelse fra juni 2006,

”Finansiering af SMV’ers vækst – Merværdiskabelse på EUplan”, hvor

en række initiativer, der skal gøre det lettere for innovative SMV’er at få

adgang til finansiering, blev fremlagt. Meddelelsen adresserer spørgsmå-

let om, hvordan venture kapital markedet kan styrkes i EU, og hvordan

hindringer for venturekapitalfondes investeringer på tværs af grænserne

kan fjernes. De i meddelelsen beskrevne aktiviteter sigter især på analy-

seinitiativer og kortlægning af eksisterende problemer og barrierer. De

mere udførende initiativer er overladt til de enkelte medlemsstater.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen er udarbejdet på opfordring fra Rådet og Europa-

Parlamentet. Meddelelsen har til hensigt at fremme standarders bidrag

til en række prioriterede innovationstiltag (fx lead market initiativet), og

der peges i den forbindelse på ni vigtige indsatsområder for EU’s stan-

dardiseringspolitik.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Meddelelsen om prækommercielle indkøb er et led i Kommissionens in-

novationsstrategi, og den har til formål at gøre medlemsstaterne op-

mærksomme på de eksisterende men uudnyttede muligheder, som ligger i

anvendelsen af prækommercielle indkøb. Prækommercielle indkøb fore-

går i forsknings- og udviklingsfasen inden markedsindføringen og omfat-

ter kun F&U-tjenester.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/37

Begge meddelelser er udløbere af Kommissionens industripolitiske hand-

lingsplan fra 2005. Meddelelserne har til hensigt at identificere områder

indenfor henholdsvis metal- og den skovbaserede industri, hvor der er

udfordringer i forhold til at sikre sektorernes konkurrenceevne, innovati-

on og bæredygtighed på længere sigt.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Kommissionen fremlagde ultimo 2007 en samlet pakke for det indre

marked på forsvarsområdet. Pakken har til formål at styrke skabelsen af

et europæisk marked i forsvarssektoren. Pakken består af meddelelsen

”En strategi for en styrket og mere konkurrencedygtig europæisk

forsvarsindustri”, der indeholder anbefalinger til fremme af

konkurrencen i forsvarssektoren. Herudover består pakken af 2 direktiver

om hhv. indkøb på forsvarsområdet samt om overførsel af

forsvarsprodukter inden for Fællesskabet.

Baggrund og indhold

På det kommende Konkurrenceevnerådsmøde d. 29. maj 2008 skal der

vedtages rådskonklusioner vedrørende et integreret industripunkt. Det in-

tegrerede industripunkt indeholder syv meddelelser, der alle relaterer sig

til industripolitik. Det drejer sig om meddelelsen om Lead Markets, med-

delelsen om venturekapital, meddelelsen om standardisering i forbindelse

med innovation, meddelelsen om prækommercielle indkøb, meddelelsen

om metalindustrien, meddelelsen om de skovbaserede industrier samt

meddelelsen om forsvarsindustrien.

Meddelelsen om Lead Markets

Kommissionens meddelelse om Lead Markets.

KOM (KOM(2007)860).

Meddelelsen er et led i Kommissionens innovationsstrategi fra september

2006 samt en opfølgning på konklusionerne fra Konkurrenceevneråds-

mødet i december 2006.

Lead Market Initiativet har til hensigt at sikre europæiske virksomheder

de bedst mulige vilkår for at operere i den globale konkurrence. Initiativet

identificerer derfor seks vækstmarkeder, der kan understøttes ved at ko-

ordinere og samordne de politiske tiltag.

I første omgang har Kommissionen på baggrund af på omfattende analy-

ser og høringer udpeget seks markeder: e-sundhed, beskyttende tekstiler,

bæredygtigt byggeri, genbrug, biobaserede produkter og vedvarende

energi.

Initiativet udpeger desuden processer, der bedre kan strømline de lovgiv-

ningsmæssige og administrative omgivelser og fremskynde væksten i ef-

terspørgslen. Kommissionen fremhæver i den forbindelse følgende in-

strumenter, der kan anvendes til at fremme Lead Markets: lovgivning, of-

fentlige indkøb, standardisering, mærkning og certificering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/37

Der er til meddelelsen knyttet et anneks med specifikke handlingsplaner

for hvert af de seks markeder (SEK(2007)1729). Handlingsplanerne be-

skriver i overskriftsform planlagte såvel som foreslåede initiativer (ca. 5-

20 per marked) samt tidsplaner for deres gennemførelse. Den endelige

vedtagelse og gennemførelse af de specifikke initiativer ventes at foregå i

de respektive rådsformationer, certificeringsorganer mv.

Meddelelsen om venturekapital

Kommissionens meddelelse om ”Fjernelse af forhindringerne for ventu-

rekapitalfondes investeringer på tværs af grænser”.

(KOM)2007 853 en-

delig.

Kommissionens meddelelse har til hensigt at identificere, hvordan ventu-

re kapital markedet kan styrkes i EU og hvordan hindringer for venture-

kapitalfondes investeringer på tværs af grænserne kan fjernes. De i med-

delelsen beskrevne aktiviteter sigter især på analyseinitiativer og kort-

lægning af eksisterende problemer og barrierer. De mere udførende initia-

tiver er overladt til de enkelte medlemsstater.

Som næste skridt lægger EU-kommissionen derfor op til følgende:

1) Analyse af nationale fremgangsmåder og hindringer med hensyn

til private placeringer på tværs af grænserne. Rapport om mulig-

heder for at etablere en europæisk ordning for private placeringer

vil blive offentliggjort i første halvdel af 2008.

2) Analyse der skal identificere tilfælde af dobbeltbeskatning og an-

dre hindringer i forbindelse med direkte skatter for venturekapital-

investeringer på tværs af grænserne i EU. Kommissionen har ned-

sat en gruppe med eksperter fra den offentlige og private sektor i

medlemslandene til at lave analysen. Rapportering om dette ar-

bejde, samt overvejelser og drøftelser om tekniske løsninger på

disse problemer, aflægges inden udgangen af 2008.

3) På grundlag af disse rapporter vil Kommissionen analysere mu-

lighederne for at definere fælles elementer for derved at bevæge

sig i retning af fælles EU-rammer for venturekapital. Kommissio-

nen vil tillige undersøge mulige metoder til at bistå medlemssta-

terne i processen med gensidig anerkendelse.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Kommissionens meddelelse om hvordan standardisering kan bidrage til

innovation i EU,

(KOM(2008) 133 endelig).

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har tidligere peget på stan-

dardisering som et vigtigt redskab til at fremme innovation. Rådet (kon-

kurrenceevne) opfordrede i sine konklusioner fra samlingen den 4. de-

cember 2006 Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik på at re-

formere og strømline standardiseringssystemet. Meddelelsen om, ”Hvor-

dan standardisering kan bidrage til innovation i EU”, er Kommissionens

reaktion på denne opfordring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/37

Kommissionen anfører i meddelelsen, at innovation er et nøgleredskab,

når det drejer sig om at imødegå de udfordringer, som EU står overfor.

Det drejer sig om de kortere markedscykler, teknologikonvergensen og

udviklingen i retning af globale markeder. Samtidig vokser den internati-

onale konkurrence om fastsættelse af standarder fra de nye økonomiske

magters side. Standardiseringen skal tilpasse sig disse ændrede forhold,

samtidig med at dens rolle som støtte for innovation og konkurrenceevne

skal styrkes. En dynamisk og stærk standardisering kan sikre, at innovati-

oner hurtigere kommer ind på både indenlandske og globale markeder.

Kommissionen påpeger, at standardisering kan bidrage til fire prioriterede

innovationstiltag på EU-niveau. Det drejer sig om;

En bæredygtig industripolitik:

Formålet er at forbedre produkters,

processers og tjenesteydelsers energi- og ressourceeffektivitet samt

den europæiske industris konkurrenceevne. Kommissionen vil igang-

sætte udvikling af standarder til støtte for bl.a. direktiv 2005/32/EF

vedrørende design af energiforbrugende produkter, måling af driv-

husgasemissioner m.v.

”Lead markets”:

Kommissionens lead market initiativ, der blev lan-

ceret i januar 2008, har til formål at støtte fremkomsten af innovative

markeder gennem en nøje koordinering af innovationspolitiske in-

strumenter, herunder standardisering. Kommissionen vil tage initiativ

til, at der udvikles standarder på de områder, der fremhæves i lead

market initiativet (fx e-sundhed, bæredygtigt byggeri og vedvarende

energi).

Offentlige udbud:

En hensigtsmæssig anvendelse af standarder i of-

fentlige udbud kan fremme innovation og samtidig give myndighe-

derne de nødvendige redskaber til at udføre deres opgaver. Kommis-

sionen vil bl.a. fremme anvendelsen af retningslinjer og god praksis

hos europæiske myndigheder for at styrke innovation gennem offent-

lige udbud.

Integrering af IKT i industri og blandt offentlige myndigheder:

Der er

gode muligheder for at forbedre den europæiske økonomis konkur-

rencestilling gennem en mere effektiv anvendelse af IKT-værktøjer,

og standarder er væsentlige for at udnytte disse muligheder.

Med henblik på at fremme standarders bidrag til de ovennævnte priorite-

rede innovationstiltag peges i meddelelsen på ni vigtige indsatsområder

for EU’s standardiseringspolitik;

1. Bekræftelse af vigtigheden af markedsbaseret standardisering og fri-

villig anvendelse af standarder.

2. Erkendelse af både formelle og uformelle standarders betydning for

innovation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/37

3. Fokusering på udviklingen af standarder til det globale marked.

4. Fremme integration af ny viden i standarder.

5. Lette adgangen til standardisering for alle interessenter, især SMV’er,

men også forbrugere og forskere.

6. Håndtering af hindringer for effektiv anvendelse af standarder, fx

standarders kompleksitet.

7. Behørig hensyntagen til samspillet mellem intellektuelle ejendomsret-

tigheder og standardisering.

8. Forsatte reformbestræbelser i de europæiske standardiseringsorgani-

sationer med henblik på øget effektivitet og inddragelse af interessen-

ter.

9. Oprettelse af en ekspertgruppe med henblik på at indkredse europæisk

standardiserings rækkevidde og rolle fremover.

Kommissionen vil på baggrund af relevante EU-initiativer og -dialoger

drøfte med medlemsstaterne, industrien, standardiseringsorganisationerne

og andre relevante interessenter, hvordan man bedst opfylder de mål, der

fremgår af meddelelsen.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Kommissionens meddelelse om Prækommercielle indkøb: vedvarende

høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation.

KOM(2007) 799.

Meddelelsen er et led i Kommissionens innovationsstrategi, hvor det bl.a.

blev fremhævet, at offentlige indkøb har stor betydning, når det gælder

om at styrke Den Europæiske Unions innovationsmuligheder og samtidig

øge kvaliteten og effektiviteten i de offentlige tjenester. Det blev desuden

påpeget, at prækommercielle indkøb rummer uudnyttede muligheder,

som bør undersøges nærmere.

Prækommercielle indkøb foregår i forsknings- og udviklingsfasen inden

markedsindføringen og omfatter kun F&U-tjenester. Ved prækommerci-

elle indkøb forbeholder offentlige indkøbere sig ikke eneretten til F&U-

resultaterne men deler dem og eventuelle risici med erhvervslivet. Indkø-

bene foregår samtidig på konkurrencevilkår for at undgå statsstøtte.

Formålet med meddelelse er at gøre medlemsstaterne opmærksomme på

de eksisterende men uudnyttede muligheder, som ligger i anvendelsen af

prækommercielle indkøb. Eftersom der endnu ikke er de store erfaringer

i EU med prækommercielle indkøb, er Kommissionen interesseret i at ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/37

forske, i hvor høj grad prækommercielle indkøb kan bidrage til at fremme

F&U og innovation i EU.

På baggrund af meddelelsen og den efterfølgende dialog, vil Kommissio-

nen i andet halvår af 2008 overveje at foreslå en række foranstaltninger

vedrørende prækommercielle indkøb inden for politisk prioriterede områ-

der og baseret på relevante konsekvensanalyser. Den vil især undersøge

det mulige behov for nye områder for samarbejde om prækommercielle

indkøb. Kommissionen vil i den forbindelse også overveje at støtte et eu-

ropæisk netværk om prækommercielle indkøb.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Kommissionens meddelelser om metalindustrien og de skovbaserede in-

dustrier.

(KOM(2008) 113 final, SEC(2008) 262, KOM(2008) 108 final

og SEC(2008))

Begge meddelelser er udløbere af Kommissionens industripolitiske hand-

lingsplan fra 2005. Meddelelserne har til hensigt at identificere områder

indenfor henholdsvis metal- og den skovbaserede industri, hvor der er ud-

fordringer i forhold til at sikre sektorernes konkurrenceevne, innovation

og bæredygtighed på længere sigt. Som følge af identifikationen foreslås i

meddelelserne en række overordnede handlingspunkter til løsning af de

enkelte udfordringer.

Meddelelsen om metalindustrien består af en beskrivende del og en hand-

lingsorienteret del, som forholder sig til de områder der er vigtige for in-

dustrien, såsom industrien selv, innovationsvinklen, stålindustrien samt

adgangen til råmaterialer. Meddelelsen har relation til Kommissionens

klima- og energipakke, hvor man er i gang med at identificere de energi-

intensive industrier for at sikre, at disse industrier ikke flyttes fra EU til

lande udenfor EU, hvor der ikke eksisterer særlige miljø- og energimæs-

sige krav. Metalindustrien er en af de industrier, der analyseres i denne

sammenhæng.

Meddelelsen om skovbaserede industrier består ligeledes af en beskri-

vende del og en handlingsorienteret del. Den skovbaserede industri står

overfor de samme udfordringer og muligheder som metalindustrien, som

fx adgangen til råmaterialer, herunder genbrug af papir. Meddelelsen har

relation til Kommissionens klima- og energipakke, hvorfor det understre-

ges, at det er vigtigt at overvåge, hvordan det går med genbruget af papir,

samt at se på, om skovbaserede industrier kan defineres som energiinten-

sive industrier.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Kommissionens meddelelse om forsvarsindustrien.

(KOM(2007) 764 fi-

nal, SEK(2007) 1596 og SEK(2007) 1597)

Kommissionen fremlagde ultimo 2007 en samlet pakke for det indre

marked på forsvarsområdet. Pakken har til formål at styrke skabelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/37

et europæisk marked i forsvarssektoren. Pakken består af meddelelsen

”En strategi for en styrket og mere konkurrencedygtig europæisk

forsvarsindustri”, der indeholder anbefalinger til fremme af konkurrencen

i forsvarssektoren.

Herudover består pakken af 2 direktiver om hhv. indkøb på

forsvarsområdet samt om overførsel af forsvarsprodukter inden for

Fællesskabet. Formålet med forslaget til direktiv om indgåelsen af

offentlige forsvars- og sikkerhedskontrakter er at fremme de europæiske

forsvarsmarkeders åbenhed og konkurrence under hensyntagen til

specifike faktorer, herunder forsynings- og informationssikkerhed.

Formålet med forslaget til et direktiv om overførsel af forsvarsprodukter

inden for Fællesskabet er at reducere de eksisterende hindringer for

handel med forsvarsprodukter inden for det indre marked ved at forenkle

og harmonisere såvel betingelser som procedurer for at opnå tilladelse til

overførsel.

I meddelelsen fremhæver Kommissionen specifikke anbefalinger til

fremme af konkurrencen i forsvarssektoren. Kommissionen vil således:

opfordre til anvendelsen af fælles standarder

gøre brug af lovgivning for at sikre lige konkurrencevilkår for

forsvarsprodukter

i tæt samarbejde med medlemsstaterne undersøge mulighederne for et

EU-system for informationssikkerhed, der vil gøre det muligt at

udveksle følsomme oplysninger mellem medlemsstater og europæiske

virksomheder

iværksætte en undersøgelse med henblik på at definere, hvorledes der

i fremtiden kan foretages kontrol af forsvarsmidler for at sikre en

konkurrencedygtig levering på europæiske niveau. I forbindelse

hermed vil man overveje de muligheder, som Europa har for at

varetage sine væsentlige forsvars- og sikkerhedsinteresser

opfordre medlemsstaterne til at bestræbe sig på nå frem til mere

omkostningseffektive løsninger ved deling og pooling af ressourcer

og under anvendelse af teknologi med flere anvendelsesformål og

fælles standarder i de europæiske civile og militære programmer

Europa-Parlamentets holdning

Meddelelsen om Lead Markets

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

Meddelelsen om venturekapital

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/37

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

Nærhedsprincippet

Meddelelsen om Lead Markets

Ikke relevant.

Meddelelsen om venturekapital

Ikke relevant.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Ikke relevant.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Ikke relevant.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Ikke relevant.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Meddelelsen om venturekapital

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Fremadrettet

kan det muligvis få konsekvenser for gældende dansk ret, hvis der som led i

arbejdet identificeres barrierer for investeringer på tværs af grænser, som

Danmark måtte ønske at fjerne.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/37

Høring

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen om Lead Markets har været sendt i høring i specialudvalget

for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 31. januar 2008. Der

er modtaget høringssvar fra Akademikernes Centralorganisation, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Kommunernes Landsforening og

Landsorganisationen i Danmark.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder Lead Market initiativet po-

sitivt, men udtrykker dog bekymring for, at der ikke bliver skabt tilstrække-

lige vækstbetingelser for iværksættere og mindre virksomheder. Ifølge AC

skal det endvidere sikres, at denne gruppe af virksomheder kan komme til at

byde ind på projekter mv., der kommer i offentlig udbud.

Dansk Erhverv støtter initiativet, såfremt det implementeres uden at være

konkurrenceforvridende. Endvidere fremhæver Dansk Erhverv, at det bør

fastholdes, at der på sigt kan udpeges flere markeder.

Dansk Industri støtter initiativet, men tager dog visse forbehold. Initiativet

må ifølge DI ikke udgøre en ”picking the winners”-tilgang og energieffekti-

vitet bør have sit eget fokusområde. DI finder desuden, at der er behov for

nytænkning indenfor byggeområdet, hvorfor DI finder det naturligt at pege

på dette område som et Lead Market. Derimod undrer DI sig over, at gen-

anvendelsesmarkedet fremhæves som et Lead Market. DI støtter, at offent-

lige indkøb kan anvendes til at fremme innovative løsninger såfremt de of-

fentlige indkøb ikke blive en from for statsstøtte. Vedr. standardisering

fremhæver DI, at standardernes anvendelighed udelukkende afhænger af

virksomhedernes aktive deltagelse og af markedets efterfølgende ønske om

at anvende disse standarder. Der udtrykkes bekymring for Kommissionens

forslag om, at standarderne skal kunne erhverves uden beregning, da især

små- og mellemstore virksomheder dermed ikke vil kunne deltage i udvik-

lingsprocessen. DI udtrykker bekymring om at mærkning af produkter ikke

har den tilsigtede effekt.

Finansrådet finder initiativet positivt, men fremhæver dog, at der forekom-

mer en række uløste udfordringer. Finansrådet fremhæver, at der bør foku-

seres på at identificere eventuelle markedsfejl i den finansielle sektor. Dog

fremhæver Finansrådet, at der ikke bør gribes ind overfor eventuelle mar-

kedsfejl, hvis disse ikke er mere alvorlige, end de negative bivirkninger en

eventuel offentlig regulering vil medføre. Det skal ifølge Finansrådet endvi-

dere fastholdes, at initiativet ikke søger at udpege morgendagens vindere.

Dog fremhæver Finansrådet, at initiativet ikke har tilstrækkelig fokus på

serviceerhvervene.

Kommunernes Landsforening ser med positive øjne på initiativet, og har

ikke yderligere kommentarer.

Landsorganisationen i Danmark (LO) anmoder om, at det forsatte arbejde

ikke lægger op til at udpege morgendagens vindere. Initiativet må ikke føre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/37

til en favorisering af bestemte virksomheder mv. Endvidere fremhæver LO,

at andre markedsområder end de initialt udvalgte markeder ikke må betrag-

tes som værende diskvalificeret. Initiativet må ikke repræsentere en politisk

stillingtagen til markedernes komparative samfundsmæssige og økonomi-

ske betydning.

Meddelelsen om venturekapital

I forhold Europa Kommissionens meddelelse vedrørende ”Fjernelse af

forhindringerne for venturekapitalfondes investeringer på tværs af græn-

ser” har der været høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst

med høringsfrist den 4. februar 2008.

I udvalget er der modtaget høringssvar fra Landsorganisationen i Dan-

mark, Akademikernes Centralorganisation og Dansk Erhverv.

Landsorganisationen i Danmark. I det videre arbejde med at lette adgan-

gen til venturekapital finder LO det hensigtsmæssigt, at der foretages en

afdækning af evt. skattehindringer med henblik på at styrke gennemsig-

tigheden på venturemarkedet. LO henstiller endvidere til, at den nedsatte

ekspertgruppe, inden endelig afrapportering, drøfter mulige skattehin-

dringer med repræsentanter fra fagbevægelsen. LO finder det desuden

helt afgørende, at venturekapitalfonde defineres mere præcist, så der ikke

opstår tvivl omkring hvilke typer af investeringsfonde, som forslaget

gælder. Dette for ikke at sidestille ’buy out” fonde med venturefonde. I

forlængelse af dette bekymrer LO sig for muligheden af at opretholde den

danske regerings lovindgreb over for kapitalfondes skattetænkning, så-

fremt meddelelsens intentioner om skatteharmonisering gennemføres. LO

er desuden ikke enig i de forslag i meddelelsen, som er fremsat af Nor-

disk Innovations Center, om, at fondenes administrationsselskaber ikke

skal pålægges moms. LO støtter ej heller at udenlandske fonde ikke bør

beskattes.

Akademikernes Centralorganisation. AC finder det positivt, at Kommis-

sionen lægger op til at gøre det lettere at foretage venturekapitalinveste-

ringer på tværs af landegrænser. AC finder det dog væsentligt først at få

afklaret de forskellige beskatningsregler for venturekapital, som gælder i

de enkelte EU-medlemslande, før der arbejdes videre med indførelse af

gensidig anerkendelse af de nationale rammer for venturekapitalfonde

(dvs. at venturekapitalfonde i andre medlemslande anerkendes som ækvi-

valente med indenlandske kapitalfonde, og at disse fonde vil være under-

lagt en reguleringsordning i hjemalndet).

Dansk Erhverv. Generelle bemærkninger: Dansk Erhverv finder Kom-

missionens fortsatte arbejde med at lette venturekapitalinvesteringer på

tværs af landegrænser positivt. Dansk Erhverv deler ligeledes Kommissi-

onens vurdering af de aktuelle mangler i integrationen af markeder for

venturekapital i EU. Forbedrede finansieringsmuligheder vil også under-

støtte bestræbelsen på at skabe flere overlevelsesdygtige iværksættere,

som har høj vækst. Dansk Erhverv glæder sig over de fremlagte initiati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/37

ver, men er bekymret over implementeringsindsatsen – grundet det for-

hold, at de udførende initiativer overlades til de enkelte medlemsstater.

Derfor opfordres Kommissionen til en intensiveret indsats på området,

som fører til konkrete resultater. Herunder opfordres Danmark til at indgå

konstruktivt og proaktivt i det partnerskab som Kommissionens strategi

lægger op til. Specifikke bemærkninger: Dansk Erhverv tilslutter sig

Kommissionens oplæg til kortlægning af de nationale regler for ikke-

harmoniserede fonde samt de eksisterende hindringer for private fonds-

placeringer på tværs af landegrænser. Medlemslandene opfordres til at se

konstruktivt på dette arbejde og proaktivt fjerne barrierer og uhensigts-

mæssige regler på området. Ekspertgruppens arbejde med analyse af

dobbeltbeskatning støttes også med opfordring til handling, som kan føre

til praktiske forbedringer af markedet.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen blev sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne

og Vækst den 25. marts 2008 med høringsfrist den 8. april 2008.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Standard, Dansk Industri, Forbru-

gerrådet, Dansk Metal, Dansk Erhverv, og Danske Maritime. Akademi-

kernes Centralorganisation har meddelt, at man ikke har bemærkninger til

meddelelsen.

Dansk Standard er enig i det overordnede mål i meddelelsen om at give

standardisering en større rolle som støtte for innovation. Der udtrykkes

stor interesse for de prioriterede innovationstiltag i meddelelsen.

Dansk Standard finder det dog bekymrende, at meddelelsen lægger op til

at udfordre standardiseringsorganisationernes forretningsmodel, herunder

foreslår, at standarder skal være gratis uden at forholde sig til implikatio-

nerne heraf. Meddelelsens fokus på prisfastsættelse er med til at fjerne

fokus fra de øvrige ellers positive elementer i meddelelsen.

Dansk Standard bemærker, at det ville være mere ambitiøst, hvis medde-

lelsen var ledsaget af yderligere finansiering, så der var midler bag visio-

nen om at give standardisering en større rolle i forhold til innovation.

Dansk Industri (DI) er enig i, at standardisering er et vigtigt redskab til

videnspredning og innovation, hvorfor det er positivt, at meddelelsen

kobler standardisering til nye politiske områder.

DI påpeger, at der i udarbejdelse af strategier bør skelnes mellem forskel-

lige typer standarder, herunder virksomhedsdrevne standarder og formel-

le standarder. Formelle standarder bør sikres bred konsensus og transpa-

rens, hvilket tager længere tid end fx de såkaldte ”New Deliveries”.

Endvidere påpeger DI, at der typisk er modsætninger mellem princippet

om bred deltagelse i standardiseringsarbejdet og ønsket om hurtigere pro-

cesser. DI mener ikke, at der skal afsættes midler til deltagelse af NGO’er

på europæisk plan, da disse allerede er repræsenteret nationalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/37

Forbrugerrådet glæder sig over, at Kommissionen ønsker en redegørelse

for, hvordan standardisering bidrager til innovation. Man finder det posi-

tivt, at der foreslås en standard for offentlige udbud. Desuden støttes for-

slaget om at give gratis adgang til resumeer af alle standarder.

Forbrugerrådet påpeger samtidigt, at standardisering ikke altid giver til-

strækkelig forbrugerbeskyttelse. Man er derfor bekymret over, at den nye

metode, som gør brug af standardisering, skal være skabelon for fremti-

dig produktlovgivning.

Forbrugerrådet er bekymret over den øgede anvendelse af mindre formel-

le standardiseringsprodukter, som gør det sværere for forbrugerne at få

indflydelse. Samtidig ønskes en reform af de europæiske standardise-

ringsorganisationer med henblik på at øge forbrugernes indflydelse.

Dansk Metal tilslutter sig, at standardisering har stor betydning for inno-

vation og konkurrenceevne. Man kan derfor støtte anbefalingerne om at

øge effektiviteten af standardiseringsarbejdet. I den forbindelse påpeges

det, at hensyn til videnspredning (SMV-inddragelse) ikke altid trækker i

samme retning som hensynet til standardernes kvalitet.

Dansk Metal fremhæver, at der er behov for løbende afklaring af balan-

cen mellem offentlig og privat finansiering af standardisering. Det påpe-

ges, at den faldende interesse for deltagelse i standardiseringsarbejdet på

sigt kan udgøre en trussel mod standardernes kvalitet.

Dansk Erhverv finder, at meddelelsens indhold og opbygning i store træk

er fornuftig. Fokuseringen af EU’s standardiseringspolitik på innovation

kan i almindelighed støttes.

Dansk Erhverv mener dog, at rollen for standarder på tjenesteydelsesom-

rådet er undervurderet i meddelelsen. De prioriterede tiltag er således for-

ankret i en industri-tankegang og for enøjet beskrevet.

Dansk Erhverv mener derfor, at Danmark bør arbejde for, at Kommissio-

nens meddelelse bliver suppleret med et stærkt signal om betydningen af

servicesektoren.

Danske Maritime påpeger, at den europæiske standardiseringspolitik bør

være sammenhængende og fremmende for udvikling af internationale

standarder. Der ønskes på de EU-regulerede områder en mere fast hånd-

hævelse af forbud mod nationale standarder.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Meddelelsen om prækommercielle indkøb har været sendt i høring i spe-

cialudvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 24. april

2008. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Lægemiddel-

foreningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/37

Dansk Erhverv (DE) ønsker et mere målrettet fokus på innovation i den

offentlige sektor og DE efterspørger, at den offentlige sektor som indkø-

ber i højere grad bidrager til innovation. DE finder, at Kommissionens

meddelelse kan bidrage til at illustrere, hvordan prækommercielle indkøb

kan skabe lavere priser og produktivitetsforbedringer i det offentlige på

mellemlang og lang sigt. DE savner imidlertid, at der i meddelelsen læg-

ges mere vægt på forskning og udvikling inden for service og især viden-

serviceerhvervene.

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) er enig med Kommissionen i, at der

på dette område er nogle eksisterende, men uudnyttede muligheder, som

kan komme såvel det offentlige som det private erhvervsliv til gavn. LIF

er desuden enig i, at sundhed er et af de områder, hvor der også i dansk

sammenhæng er perspektivrige muligheder at forfølge ved mere systema-

tisk at benytte prækommercielle indkøb som virkemiddel.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

I forhold Europa Kommissionens meddelelser vedrørende metalindustri-

en og de skovbaserede industrier har været i høring i specialudvalget for

konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 14. marts 2008.

I specialudvalget for konkurrenceevne og vækst er der modtaget hørings-

svar fra Dansk Metal og Træets Arbejdsgiverforening.

Dansk Metal deler Kommissionens syn på den metalproducerende indu-

stri, som væsentlig for europæisk fremstillingsindustri. Ligeledes deler

Dansk Metal målsætningen om en konkurrencedygtig europæisk metal-

produktion, ikke mindst set i lyset af de hastigt voksende priser på metal

og råmaterialer, og Dansk Metal støtter Kommissionens fire punkter for

øget konkurrencedygtighed i EU’s metalproducerende industri:



sikre energiudbud til konkurrencedygtige priser



skabe betingelser for, at sektoren kan leve op til Fællesskabets mål

miljø og klima



fremme indsatsen for forskning og udvikling, innovation og højere

færdigheder



skabe et åbent globalt marked med fri konkurrence og fjerne hindrin-

ger for frihandel med metal og råmaterialer

Derudover mener Dansk Metal, at de relativt høje priser på metal og rå-

materialer i Europa bør give anledning til en kritisk analyse af konkurren-

ceforholdene i EU’s metalproducerende industri. Dansk Metal mener, at

det er afgørende for fremtidig økonomisk vækst i EU, at den europæiske

fremstillingsindustri ikke betaler mere for metal og råmaterialer end kon-

kurrenter på det globale marked.

Træets Arbejdsgiverforening oplyser, at de er positive over for meddelel-

serne og ikke har nogle umiddelbare kommentarer til meddelelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/37

Meddelelse om forsvarsindustrien

Der er ikke foretaget en høring af meddelelsen, da direktivet om indgåel-

se af offentlige forsvars- og sikkerhedskontrakter, samt direktivet om

overførsel af forsvarsprodukter inden for fællesskabet vil blive genstand

for særskilt høring.

Det samlede udkast til konklusionstekst

De 6 ovenstående meddelelser behandles under ét integreret punkt på

rådsmødet d. 29. maj 2009. Derfor er der udarbejdet ét samlet udkast til

rådskonklusioner. Dette udkast til rådskonklusioner har været sendt i hø-

ring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist d.

28. april 2008. Der er modtaget høringssvar fra Danske Maritime, Lands-

organisationen i Danmark (LO) samt Akademikernes Central Organisati-

on (AC).

Danske Maritime bemærker at de overvejelser, der fremgår af konklusi-

onsudkastet vedrørende ”carbon leakage” ikke bør føre til, at europæiske

leverandører af råvarer gives fortrinsstillinger på bekostning af deres af-

tagere – de producerende industrier i Europa. Det er væsentligt at fx stål-

industrien i Europa ikke gives fortrinsret til det europæiske marked, da

dette vil have en ufordelagtig indvirkning på konkurrencen på dette mar-

ked.

LO bemærker, at de overordnet set bakker op om indsatsen for at styrke

konkurrenceevne og innovationskapaciteten i EU, herunder at man i disse

bestræbelser lægger op til at styrke koordination og synergien mellem

forskellige EU initiativer og programmer. Konkret i forhold til konklusi-

onsteksten om innovation bemærker LO at det er vigtigt at EU’s innova-

tionspolitik anerkender værdien af medarbejderdreven innovation. I for-

hold til konklusionsteksten om lead markets bemærker LO at de ser posi-

tivt på forbedring af regulering og reduktion af administrative byrder som

især har en positiv effekt for de små og mellemstore virksomheder. Dog

understreger LO at administrative lettelser ikke må underminere andre

vigtige formål, som eksempelvis rettigheder og forpligtelser, som skal

sikre arbejdstagerne ordentlige arbejdsvilkår.

AC har ingen bemærkninger til høringen.

Andre landes holdninger

Meddelelsen om Lead Markets

Det forventes, at meddelelsen om Lead Markets vil blive hilst velkom-

men på rådsmødet. Der er generelt en forståelse af, at EU’s innovations-

strategi kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Enkelte lan-

de har udtrykt bekymring for at initiativet fokuserer for meget på finan-

siel støtte (fx i form af statsstøtte og omdirigering af strukturfondsmidler)

til de udvalgte markeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/37

Meddelelsen om venturekapital

Det forventes, at meddelelsen om venturekapital vil blive hilst velkom-

men på rådsmødet. Der er generelt en forståelse af, at forbedringen af fi-

nansieringsmulighederne for innovative små og mellemstore virksomhe-

der kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Enkelte lande

har dog udtrykt ønske om mere uddybende analyser af det private marked

før der skrides til yderligere handling, og før venturekapital inkluderes i

den kommende Small Business Act. Det mest følsomme emne kan blive

skattespørgsmålet. Her er holdningerne delte blandt medlemslandene

hvor nogle har udtrykt skepsis over for skatteharmoniseringselementet.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen har ikke været drøftet i regi af rådet.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Der ventes at være bred støtte til og interesse for Kommissionens medde-

lelse.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Det forventes, at meddelelsen om forsvarsindustrien vil blive hilst vel-

kommen på rådsmødet. Dog er flere lande bekymrede for, at metalindu-

strien og de skovbaserede industrier forud for de internationale klimafor-

handlinger, bliver udpeget som kandidater for sektoraftaler.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Det forventes, at meddelelsen om forsvarsindustrien vil blive hilst vel-

kommen på rådsmødet.

Foreløbig dansk holdning

Meddelelsen om Lead Markets

Regeringen støtter gennemførelsen af Kommissionens innovationsstrategi

og hilser Kommissionens meddelelse om Lead Markets velkommen. Ini-

tiativet kan med fordel anvendes til at styrke innovationen og væksten i

EU.

Det er dog vigtigt, at initiativet ikke skævvrider konkurrencen og resulte-

rer i forsøg på ”picking the winners”. Derfor bør tiltag i relation til Lead

Market initiativet fokuseres på at skabe bedre rammebetingelser gennem

koordination og regelforenkling i højere grad end ved at tilføre økonomi-

ske midler til de udvalgte sektorer.

Regeringen understreger samtidig, at en eventuel udpegning af yderligere

markeder bør ske på baggrund af en grundig analyse af effekten af de ek-

sisterende og planlagte tiltag.

Meddelelsen om venturekapital

Regeringen er overordnet positiv overfor de foreslåede analyser af pro-

blemer og barrierer, herunder forslagene om at se på skatteproblematik-

ker og restriktioner for anbringelse af private midler på venture markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/37

Regeringen er også enig i, at det er fornuftigt at se på både udbud og ef-

terspørgsel i analyserne af problemerne på venture markedet.

Regeringen har netop nedsat et udvalg – udvalget om det fremtidige mar-

ked for risikovillig kapital - der skal se nærmere på markedet for risiko-

villig kapital. Når resultaterne af arbejdet i udvalget foreligger, forventes

Regeringen at have opnået værdifuld viden, der også vil være til gavn for

Kommissionens arbejde med venture kapital.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Regeringen er overordnet positiv over for meddelelsen. Det er vigtigt, at

standardisering anvendes offensivt som et instrument til at fremme inno-

vation og konkurrenceevne. I Danmark er der af samme grund udarbejdet

en national standardiseringsstrategi, som i 2008 følges op af en hand-

lingsplan for en mere vækstorienteret standardiseringsindsats.

Som udgangspunkt er regeringen kritisk indstillet over for forslaget om,

at EU-mandaterede standarder skal gøres frit tilgængelige for alle. Den

tilsigtede effekt om at øge SMV’ernes anvendelse af standarder vurderes

ikke at stå mål med omkostningerne. Dette skal særligt ses i lyset af, at en

standard typisk koster omkring 500 kr. Forslaget vil kunne betyde, at del-

tagelse i standardiseringsarbejdet bliver dyrere. Salget af standarder ud-

gør således en væsentlig del af standardiseringsorganisationers omsæt-

ning. Hvis standardiseringsorganisationerne selv skal afholde udgifterne,

vil konsekvensen blive højere priser for deltagelse i standardiseringsud-

valg. Derved bliver det endnu sværere for særligt SMV’erne og forbru-

gerorganisationer at deltage i udarbejdelsen af standarder. Alternativt skal

de ekstra udgifter afholdes af offentlige midler. En endelig stillingtagen

til dette forslag vil derfor i høj grad afhænge af, hvordan forslaget skal fi-

nansieres.

Regeringen vil arbejde for, at der i forbindelse med meddelelsen sendes

et signal om, at standardisering også har stor betydning på tjenesteydel-

sesområdet.

Regeringen finder det vigtigt, at forbrugerne og andre interesseorganisa-

tioner inddrages i standardiseringsarbejdet. Derfor afsættes der midler i

Økonomi- og Erhvervsministeriets resultatkontrakt med Dansk Standard

til finansiering af disse organisationers deltagelse i arbejdet.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om prækommercielle ind-

køb velkommen. Regeringen kan desuden støtte, at eventuelle tiltag vedr.

prækommercielle indkøb undersøges nærmere. Det er imidlertid vigtigt i

den forbindelse at sikre løsninger, der ikke forvrider konkurrencen hver-

ken på indkøbssiden eller i anvendelsen af resultaterne, og at der ikke bli-

ver tale om ulovlig statsstøtte. Prisfastsættelsen må derfor ske på mar-

kedsvilkår, og det må være en forudsætning, at der på de berørte marke-

der altid reelt findes en fungerende konkurrence. Regeringen finder det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/37

derfor fornuftigt, at Kommissionen overvejer at støtte et europæisk net-

værk om sådanne indkøb, hvis det kan bidrage til at forenkle og facilitere

denne proces.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Regeringen kan overordnet set støtte op om Kommissionens meddelelser

om metalindustrien og de skovbaserede industrier. Det er vigtigt at sam-

mentænke konkurrenceevne, innovation og bæredygtighed, især i forhold

til sektorer, der er store udledere af CO2.

Regeringen er imidlertid skeptisk overfor, at EU lægger sig fast på at

skov og metal industrier skal reguleres via sektortilgange, idet at de inter-

nationale klimaforhandlinger ikke nået til et stadie, hvor vi diskuterer

hvilke sektorer, der skal omfattes af sektoraftaler i en fremtidig aftale.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Regeringen deler kommissionens ambition om et mere frit europæisk

marked for forsvarsmateriel med en øget konkurrence mellem industrier

til følge og en mulig reduktion af anskaffelsesomkostningerne for de en-

kelte medlemsstaters forsvar. Markedet søges liberaliseret gennem af-

montering af barrierer for udbudet af forsvarsmateriel.

Meddelelsens opfordring til brug af fælles harmoniserede europæiske

standarder kan fra dansk side støttes. Brug af fælles harmoniserede euro-

pæiske standarder har været et centralt element i at udvikle EU's indre

marked på en lang række områder og kan med fordel også finde anven-

delse på markedet for forsvarsmateriel. Fælles standarder fremmer kon-

kurrencen på et område ved at fjerne handelsbarrierer mellem medlems-

landene. Hvis et produkt lever op til en harmoniseret europæisk standard,

vil det kunne markedsføres lovligt i hele EU uden at kompromittere krav

til sikkerhed, sundhed og miljø. Derudover gør fælles standarder det

nemmere for virksomhederne at opnå adgang til nye markeder, da man

kun vil skulle forholde sig til ét sæt af regler frem for en række forskelli-

ge regler. Helt generelt må man derfor forvente, at fælles standarder vil

kunne fremme konkurrence også i forsvarsindustrien, det være sig fælles

standarder vedrørende forsvarsprodukter i sig selv eller fælles standarder

for udbud af forsvarskontrakter.

Regeringen kan generelt støtte, at lovgivningen for indkøb på forsvarsmar-

kedet harmoniseres på europæisk plan. Dette vil medvirke til at sikre lige

konkurrencevilkår på dette marked. Denne samordning af medlemsstaternes

nationale praksis for indkøb på forsvarsområdet skal dog afpasses de sær-

lige forhold, der gør sig gældende på dette område.

Regeringen støtter, at medlemsstaterne i højere grad og i fællesskab søger

at nå frem til mere omkostningseffektive løsninger ved deling og pooling

af ressourcer og under anvendelse af teknologi med flere

anvendelsesformål og fælles standarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/37

Regeringen støtter ydermere, at mulighederne for et EU-system for

informationssikkerhed, der vil gøre det muligt at udveksle følsomme

oplysninger mellem medlemsstater og europæiske virksomheder,

undersøges. Yderligere støttes, at der foretages en undersøgelse med

henblik på at definere, hvorledes der i fremtiden kan foretages kontrol af

forsvarsmidler for at sikre en konkurrencedygtig levering på europæiske

niveau. En samtidig overvejelse af medlemsstaternes muligheder, for at

varetage væsentlige forsvars- og sikkerhedsinteresser er et væsentligt

bidrag hertil.

Det bemærkes, at det af meddelelsen fremgår, at målet er at skabe frie

markedsforhold gennem en liberalisering af udbudet af forsvarsmateriel.

Fra dansk side er det tilfredsstillende, at en regulering af de kompensati-

onsordninger som resulterer fra forsvarsanskaffelserne (modkøbsordnin-

ger) ikke indgår i Kommissionens aktuelle overvejelser. Modkøbsordnin-

ger er af afgørende betydning for lande som Danmark, der ikke har en

stor og velkonsolideret forsvarsindustri, som kan beskyttes gennem ud-

budsbegrænsninger i henhold til EU-traktatens art. 296. Regeringen vil

derfor blive en af de store tabere, hvis modkøbsordningerne søges regule-

ret før udbudssiden.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen om Lead Markets

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-

nansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af

den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslået i meddelelsen.

Meddelelsen om venturekapital

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-

nansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af

den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslået i meddelelsen.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-

nansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af

den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslået i meddelelsen.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-

nansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af

den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslået i meddelelsen.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-

nansielle konsekvenser. I det omfang en række af de opstillede hand-

lingspunkter vil skulle gennemføres, vil det kunne medføre statsfinansiel-

le konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/37

konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslået i de forskellige

meddelelser.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-

nansielle konsekvenser. I det omfang de foreslåede undersøgelser invol-

verer en selvstændig indsats fra medlemsstaterne, vil det kunne medføre

statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil af-

hænge af det konkrete indhold af undersøgelserne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen om Lead Markets

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Initiativet

sigter dog på at skabe bedre rammebetingelser for innovation og vækst,

hvilket kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Meddelelsen om venturekapital

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. De sam-

fundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning

af handlingspunkterne foreslået i meddelelsen.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. De sam-

fundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning

af handlingspunkterne foreslået i de forskellige meddelelser.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle

samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmønt-

ning af de handlingspunkter, der foreslås på baggrund af de forskellige

undersøgelser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervs-

livet. Initiativet sigter dog på at skabe bedre rammebetingelser for inno-

vation og vækst – bl.a. gennem bedre regulering og reduktion af admini-

strative byrder.

Meddelelsen om venturekapital

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/37

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Meddelelsen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Initi-

ativet sigter dog på at styrke innovationen og derigennem vækst og be-

skæftigelse i EU.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

I forhold Europa Kommissionens meddelelser vedrørende metalindustri-

en og de skovbaserede industrier har meddelelserne ingen direkte admini-

strative konsekvenser for virksomhederne, men det er vurderingen, at

udmøntning af en række af de foreslåede handlingspunkter kan medføre

administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konse-

kvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne

foreslået i meddelelserne.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelsen om venturekapital

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse om forsvarsindustrien

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/37

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet ved-

rørende forbedring af patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165

(”Patentmeddelelsen”) – Revideret notat

Resumé

Kommissionens meddelelse indeholder en strategi til forbedring af det

europæiske patentsystem og herunder etablering af en fælles europæisk

patentdomstol. Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, men såfremt de foreslåede initiativer senere

realiseres, vil det kræve en ændring af patentloven og eventuelt retspleje-

loven. En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles europæisk

patentdomstol vil formentlig kræve anvendelse af proceduren i Grundlo-

vens § 20. Meddelelsen har været behandlet i Rådet (Konkurrenceevne)

den 22. november 2007 til udveksling af synspunkter.

Baggrund og indhold

1.1 Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 3. april 2007 en meddelelse om forbed-

ring af patentsystemet i Europa – KOM(2007) 165. Dansk version af med-

delelsen forelå den 7. maj 2007.

Spørgsmål om hjemmel og beslutningsprocedure er ikke relevant i denne

sammenhæng, da sagen angår en meddelelse.

Meddelelsen forventes behandlet på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008.

Et patent er en kontrakt mellem opfinderen og samfundet. Opfinderen får

eneret til at udnytte sin opfindelse i en begrænset periode, mens samfun-

det til gengæld får fuld oplysning om opfindelsen, der således kan bidra-

ge til en fortsat teknisk udvikling. En opfindelse kan kun patenteres, hvis

den er ny og adskiller sig væsentligt fra, hvad der er kendt i forvejen.

Patenter er vigtige for samfundsøkonomien. Det skyldes for det første, at

virksomhederne investerer mere i forskning og udvikling, når innovatio-

ner kan beskyttes. For det andet øger patenter videnspredningen i forbin-

delse med offentliggørelse af patentet. Derved kan andre lade sig inspire-

re og bygge videre på eksisterende opfindelser.

Det nuværende europæiske patentsystem

Patentbeskyttelse i Danmark kan i dag opnås gennem indlevering af enten

1) en dansk patentansøgning, 2) en europæisk patentansøgning eller 3) en

international patentansøgning. Ønskes der patentbeskyttelse i flere europæi-

ske lande, kan dette opnås ved indlevering af én enkelt ansøgning til Den

Europæiske Patentorganisation (EPO). EPO er en international organisation

med 32 medlemsstater. Europæiske patentansøgninger behandles centralt af

EPO, som kan udstede ”europæisk patent”. Det europæiske patent får dog

først retsvirkning i de enkelte lande, når det meddelte patent er oversat til de

nationale sprog i samtlige de lande, hvor patent ønskes. Patentet overgår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/37

herefter til at blive nationale patenter i de enkelte lande. Omkostningerne til

oversættelse er en betydelig medvirkende faktor, til at et europæisk patent,

der dækker for eksempel 13 europæiske lande, koster 11 gange så meget

som et tilsvarende amerikansk patent. På denne baggrund indgik en række

europæiske lande, herunder Danmark, i år 2000 den såkaldte London-aftale,

der begrænser kravet om oversættelse.

London-aftalen trådte i kraft den

1. maj 2008 og forventes at betyde en væsentlig besparelse for de dan-

ske virksomheder. London-aftalen løser til dels problemerne med de

store oversættelsesomkostninger. Der er imidlertid pt. kun 13 af EU’s

medlemsstater, der har tiltrådt aftalen, og der er fortsat ikke et ”en-

hedspatent” i EU, jfr. nærmere afsnittet om EF-patentet på side 25 i

dette notat.

Det nuværende europæiske håndhævelsessystem på patentområdet

Spørgsmål om gyldigheden af europæiske patenter kan i dag kun afgøres

ved de nationale domstole i de enkelte lande, hvor patent er udstedt. Det be-

tyder, at det er nødvendigt at anlægge retssag i alle de lande, hvor spørgs-

målet om gyldigheden af et europæisk patent skal afgøres. Det kan derfor

være særdeles dyrt og vanskeligt, både for patenthaver og dennes modpar-

ter, at få klarhed over retsstillingen. Samtidig er der risiko for, at sagerne

kan få forskelligt udfald i de enkelte lande.

Små- og mellemstore virksomheders patentaktivitet

Små- og mellemstore virksomheder forsker, udvikler og patenterer rela-

tivt mindre end store virksomheder. Det skyldes blandt andet, at omkost-

ningerne ved patentering og efterfølgende håndhævelse er for høje til, at

små og mellemstore virksomheder, der ikke har et solidt kapitalgrundlag,

kan finansiere omkostningerne. For at få mere forskning og udvikling i

små og mellemstore virksomheder er det derfor nødvendigt, at omkost-

ningerne reduceres.

1.2 Indhold

Kommissionens meddelelse adresserer de ovenfor beskrevne udfordringer

for det europæiske patentsystem. Kommissionen anfører, at patentområdet

er afgørende for innovationen. Det er derfor, i en konkurrenceorienteret og

globaliseret økonomi, uholdbart for EU at tabe terræn på dette område.

Kommissionen iværksatte på denne baggrund en høringsproces i 2006 med

det formål at afklare brugernes ønsker til fremtidens europæiske patentsy-

stem. Kommissionens meddelelse følger op på de modtagne høringssvar, og

Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal forbedre det europæiske

patentsystem og bringe forhandlingerne om patentsystemet ud af det nuvæ-

rende dødvande.

Fælles europæisk patentdomstol

Det centrale punkt i meddelelsen er etablering af en fælles europæisk pa-

tentdomstol, der kan nedbringe omkostningerne ved førelse af retssager

om patenter i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/37

Kommissionen fremsatte allerede i august 2000 forslag om etablering af

et EF-patentsystem. Det var en integreret del af dette forslag om et EF-

patent, at der samtidig skulle oprettes en fælles europæisk patentdomstol,

som var enekompetent til at afgøre sager om krænkelse og gyldighed af

EF-patenter. Patentdomstolen var tænkt oprettet i EF-domstolens regi.

Indførelse af et EF-patent med en tilhørende patentdomstol, kræver an-

vendelse af proceduren i Grundlovens § 20.

Parallelt med forhandlingerne om EF-patentet, og den tilhørende patent-

domstol, har de 32 medlemslande af Den Europæiske Patentkonvention

(EPK) drøftet muligheden for etablering af en fælles europæisk patent-

domstol udenfor EU-regi i form af en European Patent Litigation Agree-

ment (EPLA).

EPLA-løsningen vil indebære oprettelse af en ny international organisati-

on, ”The European Patent Judiciary”, der skal behandle sager om gyldig-

hed og krænkelse af europæiske patenter. Patentdomstolen vil bestå af en

førsteinstans-domstol og en central appeldomstol. EPLA-modellen åbner

mulighed for at oprette regionale kamre af førsteinstans-domstolen i de

enkelte medlemsstater, herunder i Danmark. EPLA-modellen indebærer

afgivelse af dømmende beføjelser til ”The European Patent Judiciary”.

En eventuel dansk deltagelse i EPLA vil derfor efter al sandsynlighed

kræve anvendelse af proceduren i Grundlovens § 20.

Frankrig har i efteråret 2006 fremsat et selvstændigt forslag, hvorefter

EF-domstolen, ved en selvstændig international aftale mellem EU-

landene, tillægges kompetence til at dømme i sager om europæiske paten-

ter.

Kommissionen foreslår i meddelelsen, at der findes en mellemløsning

mellem de ovennævnte modeller. Kommissionen foreslår således, at der

etableres en fælles patentdomstol i EU-regi, der i opbygningen er stærkt

inspireret af EPLA-modellen. Domstolen skal have kompetence til at be-

handle sager om europæiske patenter (dvs. nationale patenter med euro-

pæisk baggrund, jfr. afsnittet ovenfor på side 2 om det nuværende euro-

pæiske patentsystem) og eventuelle fremtidige EF-patenter. De nationale

domstole skal fortsat have kompetence til at dømme i sager vedrørende

de patenter, som hele vejen har benyttet den nationale rute.

Domstolen skal bestå af en decentral førsteinstans-domstol med lokale

kamre, som benytter sig af lokale ressourcer. Andeninstans-domstolen

skal derimod være en central appeldomstol. Domstolen skal anvende

dommere med juridiske kompetencer og dommere med tekniske kompe-

tencer. Patentdomstolen vil være bundet af EF-domstolens fortolkninger

af EU-retten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/37

EF-patent

Kommissionen udtrykker i patentmeddelelsen, at Kommissionen an-

ser indførelsen af et fælles EF-patent for fortsat at være en central

målsætning for Europa. Et EF-patent er et ”enhedspatent”, hvilket

betyder, at det vil gælde i alle EU’s medlemsstater. Herved adskiller

det sig fra ”europæiske patenter”, som bliver til nationale patenter i

de enkelte EU-lande, jfr. beskrivelsen af europæiske patenter på side

23 i dette notat. Det er hensigten, at EF-patentet skal gøre det billige-

re at opnå patentbeskyttelse i samtlige EU’s medlemsstater end det

er muligt gennem de europæiske patenter selv efter London-aftalens

ikrafttræden. Et EF-patent vil samtidig forbedre muligheden for at

forhindre, at der bringes patentkrænkende varer ind i EU, da samt-

lige toldmyndigheder ved EU's grænser vil kunne gribe ind.

Kvalitet og effektivitet i det europæiske patentsystem

Kommissionen anfører, at et patentsystem, der leverer afgørelser af høj kva-

litet, er afgørende, hvis man skal undgå, at patenter af dårlig kvalitet anven-

des til at hæmme konkurrence og innovation. Brugerne af det europæiske

patentsystem har på linje hermed understreget behovet for en grundig be-

handling af patentansøgninger og herunder en stram fortolkning af patenter-

barhedskriteriet.

Efterspørgslen efter patenter er stigende. I lyset heraf er det nødvendigt at

effektivisere patentsagsbehandlingen i Europa. Såfremt effektiviteten skal

højnes, er det afgørende, at de europæiske patentkontorer samarbejder og

udnytter det arbejde, som andre kontorer allerede har udført i relation til an-

søgninger om samme patent.

Særlige initiativer til fordel for små- og mellemstore virksomheder

Kommissionen anfører, at små- og mellemstore virksomheder anvender pa-

tentsystemet mindre end store virksomheder blandt andet på grund af mang-

lende kendskab til systemet. Kommissionen stiller derfor i udsigt, at der

skal ses nærmere på, hvorledes det generelle oplysningsniveau for små- og

mellemstore virksomheder kan forøges. Endvidere skal der udvikles nye

former for vejledning, der er målrettet mod disse virksomheders særlige be-

hov.

Håndhævelse af patentrettigheder

Udover etablering af en fælles europæisk patentdomstol agter Kommissio-

nen at undersøge mulighederne for øget brug af mediation, voldgift og an-

dre alternative konfliktløsningsmodeller.

I relation til håndhævelse af immaterielle rettigheder i international sam-

menhæng finder Kommissionen, at der er behov for yderligere at intensive-

re dialogen med EU’s handelspartnere med henblik på at bekæmpe piratko-

piering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/37

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Meddelelsen vil blive

behandlet i Parlamentets Retsudvalg. Det vides endnu ikke, hvornår

meddelelsen sættes på udvalgets dagsorden. Det kan dog bemærkes, at

Parlamentet forud for Kommissionens fremsættelse af Patentmeddelel-

sen traf en beslutning om den fremtidige patentpolitik i Europa, B6-

0522/2006, hvori Parlamentet

”opfordrer indtrængende Kommissionen

til at udforske alle muligheder for at forbedre patent- og patenttvistsyste-

merne i EU, herunder at deltage i yderligere drøftelser om den europæi-

ske patenttvistaftale [EPLA], at tiltræde München-konventionen [om eu-

ropæiske patenter] og at revidere forslagene om EF-patenter…”.

Nærhedsprincippet

Formålet med Kommissionens forslag vedrørende en fælles patentdom-

stol er at fjerne de store ulemper, som er til stede i det nuværende euro-

pæiske patentdomstolssystem. Det vurderes ikke, at disse ulemper kan

fjernes gennem nationale eller lokale tiltag. Det vurderes derfor, at Kom-

missionens meddelelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning om patenter findes i lovbekendtgørelse nr.

1136 af 16. november 2004 som ændret ved lov nr. 451 af 10. juni

2003, lov. nr. 1430 af 21. december 2005, lov nr. 538 af 8. juni 2006,

lov nr. 546 af 08/06/2006 og lov nr. 399 af 30. april 2007. Herudover

findes bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2003 om patenter og supple-

rende beskyttelsescertifikater som ændret ved bekendtgørelse nr.

1519 af 13. december 2007.

Danmark har tillige ratificeret Den Europæ-

iske Patentkonvention. Reglerne om behandling af retssager om patenter

findes i bekendtgørelse af lov om rettens pleje nr. 1261 af 23. oktober

2007 med senere ændringer.

Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i følgende virksomhe-

der og organisationer med frist til svar den 11. maj 2007:

92-Gruppen, Activinova, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Viden-

skaber, Bech-Bruun Advokatfirma, Bioteknologisk Institut, Budde, Schou

& Ostenfeld A/S, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, CBS Copenhagen

Business School v/ Tho-mas Riis, Coop Danmark A/S, Dansk Erhverv,

Dansk Opfinderforening (DaFFO), DAKO A/S, Danfoss A/S, Danisco A/S,

Danmarks Fødevare Forskning, Dan-marks Jordbrugsforskning, Danmarks

Tekniske Universitet, Dansk Design Center, Dansk Forening for Industriens

Patent- og Varemærkespecialister, Dansk For-ening til Bekæmpelse af Pro-

duktpirateri v/adv. Sture Rygaard, Dansk Handel & Service, Dansk Industri,

Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, De Danske Patent-

agenters Forening, Dumex-Alpharma A/S, Durascan Medical Products A/S,

Elektronikindustrien, Emballage- og Transportinstituttet, Emballage-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/37

industrien, F.L. Smidth & Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S, Fødevarein-

dustrien, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen

Industriel Rets-beskyttelse, GN Danavox A/S, H. Lundbeck A/S, Haldor

Topsøe A/S, Håndværks-rådet, Handelshøjskolen i Århus v/Tine Sommer,

Hans Harding ApS, Heiden A/S, Hexal A/S, Høiberg ApS, HTS Interesse-

organisationen, Ingeniørforbundet i Dan-mark, Ingeniørforeningen i Dan-

mark, Internationalt Patentbureau A/S, Johan Schlüter advokatfirma, Kø-

benhavns Universitet v/Professor, dr.jur. Jens Schovs-bo, Den Kgl. Veteri-

nær og landbohøjskole, Landbrugsrådet, Landsforeningen til fremme af op-

finders rettigheder, Larsen & Birkeholm A/S, LEGO Holding A/S, LEGO

Juris A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, LK A/S, Løvens Kemiske

Fabrik, Magnus Jensens Eftf., Man B&W Diesel A/S, NeuroSearch A/S,

NIRO A/S, NKT Research & Innovation A/S, Novo Nordisk A/S, Novo-

zymes A/S, Nyco-med A/S, Ole Olsson Rådgivende Civilingeniører ApS,

Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S, Patentgruppen ApS, Patrade A/S,

Plastindustrien i Danmark, Plesner, Svane, Grønborg advokatfirma, Ploug-

mann & Vingtoft A/S, Pressalit A/S, Radio-meter Medical A/S, Rigsrevisi-

onen, Rockwool International A/S, Sandel, Løje & Wallberg, SJP Consult,

Smithkline Beecham Consumer Health Care, Sø- og Handelsretten, Statens

Seruminstitut, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uno-medical A/S,

VELUX Industri A/S, Zacco Danmark A/S, Århus universitet v/ Palle Bo

Madsen

De hørte parter støtter bredt den overordnede målsætning om en forbedring

af det europæiske patentsystem og herunder etablering af en fælles europæ-

isk patentdomstol. Der er generelt fleksibilitet med hensyn til valget af løs-

ningsmodel for den fælles domstol. De hørte parter støtter generelt de i

meddelelsen foreslåede tiltag vedrørende:



kvalitet og effektivitet i patentsystemet

særlig støtte til små- og mellemstore virksomheder

håndhævelse af patentrettigheder

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Læge-

middelindustriforeningen og Professor dr. jur. Jens Schovsbo ser etablering

af et EF-patentsystem som det primære mål i relation til forbedring af det

europæiske patentsystem.

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Industri, Patentagentforenin-

gen og Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister

støtter den af Kommissionen foreslåede kompromismodel vedrørende etab-

lering af en europæisk patentdomstol.

Advokatrådet, Patentagentforeningen og Foreningen Industriel Retsbeskyt-

telse finder i relation til en kommende europæisk patentdomstol:



at der bør være mindst et førsteinstanskammer i hvert medlemsland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/37



at sagsøgte bør stævnes ved førsteinstanskammeret i sit hjemland,

og at domstolen skal besættes med nationale dommere

at sagen i første instans skal føres på domicillandets sprog

at sager om grænseoverskridende fogedforbud skal føres ved sag-

søgtes hjemting

Patentagentforeningen finder videre, at nationale domstole skal varetage

funktionen som førsteinstans-domstole, for Danmarks vedkommende Sø-

og Handelsretten.

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister finder, at

der kun bør oprettes førsteinstanskamre i et begrænset antal lande.

Dansk Industri lægger vægt på, at der sker en begrænsning af antallet af

processprog, og at domstolen kan gøre brug af tekniske dommere. Dansk

Erhverv ønsker generelt en reduktion i antallet af sprog, hvortil EF-patenter

skal oversættes.

Sagen har været forelagt for EU-specialudvalg for konkurrenceevne og

vækst den 23. maj 2007.

Andre landes holdninger

Forhandlingerne om EF-patentet og den tilhørende domstolsordning har

været fastlåst siden 2004 på grund af uenighed om, i hvilket omfang EF-

patenter skal oversættes til EU-landenes nationale sprog.

Der har indtil nu været afholdt tolv møder om Kommissionens pa-

tentmeddelelse i Rådets arbejdsgruppe for immaterialret (patenter).

Medlemslandene er generelt positive overfor meddelelsens indhold.

Kommissionens forslag i Patentmeddelelsen skitserer en overordnet

ramme for en europæisk patentdomstol. Medlemsstaterne har under mø-

derne tilkendegivet forskelligt syn på, hvordan de nærmere rammer bør

konstrueres. En række sydeuropæiske lande har tilkendegivet, at en euro-

pæisk patentdomstol bør være inspireret af det ovennævnte franske for-

slag, der er baseret på EF-domstolen. De nordeuropæiske lande har der-

imod generelt ytret ønske om, at en fælles domstol skal bygge på EPLA-

modellen.

Foreløbig dansk holdning

Under det nuværende europæiske patentdomstolssystem skal der anlægges

retssag ved de nationale domstole i alle de lande, hvor et patent ønskes

kendt ugyldigt. Hvis initiativerne i Kommissionens meddelelse realiseres,

vil patentrettigheder baseret på europæiske patenter og fremtidige EF-

patenter kunne håndhæves eller kendes ugyldige i hele Europa ved at føre

retssag for én fælles europæisk patentdomstol. Forslaget vil derfor gøre det

nemmere og billigere for danske virksomheder at anvende patentsystemet i

Europa. Dette vil især være til gavn for små- og mellemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/37

Danmark er på denne baggrund generelt positiv overfor indholdet i Kom-

missionens meddelelse, og fra dansk side støtter man Kommissionens og

formandskabets bestræbelser på at finde en løsning i spørgsmålet om en

fælles europæisk patentdomstol.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Der er endnu ikke opnået enighed om rammerne for en fælles europæisk

patentdomstol. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at vur-

dere, hvilke statsfinansielle konsekvenser det vil få, hvis man i Rådet når

til enighed om rammerne for en løsning. En implementering af en even-

tuel løsning i dansk ret vil kræve ændring af patentloven og eventuelt

retsplejeloven.

En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles europæisk pa-

tentdomstol vil indebære afgivelse af dømmende beføjelser til den fælles

domstol og derfor formentlig kræve anvendelse af proceduren i Grundlo-

vens § 20.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Såfremt initiativerne i Kommissionens meddelelse realiseres, vil det blive

nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres patenter i

Europa. Det vil derfor blive mere attraktivt for især små og mellemstore

danske virksomheder at patentere innovative produkter på de europæiske

eksportmarkeder. En øget dansk patentaktivitet i Europa vil have positiv

indflydelse på danske virksomheders indtjening og på danske eksportind-

tægter.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hvis initiativerne i Kommissionens meddelelse realiseres, vil patentret-

tigheder baseret på europæiske patenter og fremtidige EF-patenter kunne

håndhæves i hele Europa ved at føre retssag for én fælles europæisk patent-

domstol. Under det nuværende system skal der ofte anlægges retssag ved de

nationale domstole i alle de implicerede lande. Forslaget vil derfor gøre det

nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres patentret-

tigheder i Europa. Erhvervslivets administrative byrder vil dermed blive

mindsket.

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16.

november 2007, hvor mødet grundet det nylige folketingsvalg fandt

sted i Statsministeriet. Samlenotat i sagen blev sendt til Folketingets

Europaudvalg den 8. november 2008.

Grundnotat af 21. maj 2007 er sendt til udvalget den 31. maj 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/37

Bedre regulering

Revideret notat

Resumé

Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet

den 29. og 30. maj 2008 med henblik på rådskonklusioner på bag-

grund af Kommissionens meddelelse om anden strategiske gennem-

gang af initiativet om bedre regulering i EU, der blev offentliggjort

den 30. januar 2008. Rådskonklusionerne forventes at indeholde Rå-

dets holdning til og status på konsekvensvurderinger, reduktion af ad-

ministrative byrder og regelforenklingsindsatsen. Sagen påvirker ikke

direkte dansk ret.

1. Baggrund og indhold

I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet

og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule-

ring. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis

formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde

Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gen-

nemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i

2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.

På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skulle udvikles en

fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk foran-

ledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte

kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.

Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med hen-

blik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. okto-

ber 2005 udsendte Kommissionen en meddelelse om en fælles metode

(baseret på den såkaldte Standard Cost Model) til måling af de admini-

strative byrder i EU.

Det Europæiske Råd (DER) hilste i december 2005 arbejdet med bedre re-

gulering velkommen, og på DER i marts 2006 opfordrede Rådet atter

Kommissionen til at anvende den fælles metode til måling af administrative

byrder og til at undersøge mulighederne for fastsættelse af kvantitative mål

for reduktionen af de administrative byrder i specifikke sektorer. Kommis-

sionen blev endelig opfordret til at aflægge rapport til Rådet om fremskridt

inden udgangen af 2006.

Kommissionen udsendte i november 2006 en meddelelse om strategisk

gennemgang af initiativet om bedre regulering samt to arbejdspapirer om

henholdsvis administrative byrder og regelforenkling. Her foreslog

Kommissionen blandt andet en fælles målemetode til at opgøre de admi-

nistrative byrder, et reduktionsmål på 25 pct. for administrative byrder i

EU og etableringen af en særlig enhed til at kvalitetssikre Kommissio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/37

nens konsekvensvurderinger. Endelig indstillede Kommissionen, at DER

på forårstopmødet i 2007 tilsluttede sig en liste over 13 prioriterede ind-

satsområder samt en liste over såkaldte ”fast track” forenklingsforslag

dvs. forenklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere

virksomhedernes administrative byrder inden for en kort tidshorisont.

Begge lister indgik i det handlingsprogram, som Kommissionen vedtog

den 24. januar 2007.

Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kom-

missionens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig målsætningen

om at reducere de administrative byrder, der stammer fra EU-regulering

med 25 pct. inden 2012. Samtidig opfordrede DER medlemslandene til at

fastsætte tilsvarende ambitiøse mål på nationalt niveau. DER tilsluttede

sig desuden målingerne af de administrative byrder inden for de udvalgte

prioritetsområder samt indsatsen over for ”fast track” forenklingsforsla-

gene.

Den 30. januar 2008 vedtog Kommissionen sin meddelelse ”Second

Strategic Review of Better Regulation in the EU”, KOM (2008) 32.

Sammen med meddelelsen vedtog Kommissionen 2 arbejdspapirer,

som redegør mere detaljeret for fremskridt med henholdsvis forenklin-

gen af lovgivningen og med implementeringen af handlingsprogram-

met for bedre regulering. Den strategiske meddelelse indeholder en

overordnet status for det hidtidige arbejde med bedre regulering

(forenkling af lovgivning, handlingsprogrammet og konsekvensvur-

deringer) samt fremhæver, hvor der er behov for yderligere indsats.

Meddelelsen skal ses som bidrag til Det Europæiske Råds drøftelse af

indsatsen.

Meddelelsen blev vedtaget i en pakke, som udover de to arbejdspapi-

rer indeholder ”Impact Assessment Board Report” fra 2007, der gør

status over boardets arbejde i 2007, og beskriver bl.a. hvilke be-

mærkninger boardet oftest har afgivet.

Second Strategic Review of Better Regulation in the EU”, KOM

(2008) 32

Ifølge meddelelsen har bedre regulerings dagsordenen allerede resul-

teret i konkrete resultater for virksomhederne og borgerne. Men de

fuldstændige resultater nås kun i et samarbejde mellem EU’s institu-

tioner og medlemsstaterne.

Det rullende regelforenklingsprogram skal forenkle og modernisere

EU-lovgivningen med 164 tiltag fra 2005-2009. Kommissionen har al-

lerede stillet forslag om eller vedtaget 91 af disse. Dette har allerede

givet resultater på en række områder fx forsikring, landbrug og læ-

gemidler. Kommissionen vil fortsætte med at gennemgå al lovgivning

mhp. at identificere yderligere forenklingsmuligheder og vil integrere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/37

resultaterne i det næste rullende regelforenklingsprogram, som

Kommissionen vil præsentere i 2009.

Kommissionen er nu i gang med at måle de administrative byrder,

som opfølgning på handlingsprogrammet og 25 pct. målsætningen

sat i 2007. 12 medlemsstater har også sat nationale mål. Kommissio-

nen begyndte målingerne i 2007 på de 13 prioriterede områder. De

administrative byrder inden for disse områder svarer til over 80 pct.

af alle byrderne i EU-lovgivningen. Målingerne ventes afsluttet ulti-

mo 2008. Forslag til forenkling på baggrund heraf forventes klar og-

så i 2008.

Meddelelsen beskriver også ændringerne af Kommissionens konse-

kvensvurderingssystem. Kommissionen vil gennemføre ændringerne

på baggrund af en større evaluering af konsekvensvurderingssyste-

met. Blandt andet udvides anvendelsesområdet for konsekvensvur-

deringerne, mens omfanget af de enkelte konsekvensvurderinger til-

passes forslagenes væsentlighed. Fremover vil kriteriet for, hvilke

initiativer der skal ledsages af en konsekvensvurdering, bero på om

forslaget har potentielle væsentlige konsekvenser. Som noget helt nyt

kan der som følge af denne nye fremgangsmåde også udarbejdes

konsekvensvurderinger på komitologisager. Omvendt betyder denne

fremgangsmåde også, at der for initiativer med forventet begrænsede

konsekvenser ikke udarbejdes konsekvensvurderinger.

Kommissionen opfordrer endvidere til, at konsekvensvurderinger i

højere grad indgår i lovgivningsprocessen i EU ved, at Rådet og Par-

lamentet anvender Kommissionens konsekvensvurderinger som ud-

gangspunkt for konsekvensvurderinger af betydelige ændringsfor-

slag.

Kommissionen skriver om delt ansvar, at den vil fortsætte med at

fremsætte forenklingsforslag fra det rullende forenklingsprogram

med forventning om, at Rådet og Parlamentet vil prioritere vedtagel-

sen af disse forslag inden foråret 2009. Kun 16 forslag fra det rullen-

de regelforenklingsprogram er nu vedtaget af Rådet og Parlamentet.

De fleste af Kommissionens initiativforslag bliver sendt i høring, bl.a.

også i 3. lande. Det er samtidig allerede en del af konsekvensvurde-

ringssystemet, at internationale konsekvenser også skal tages i be-

tragtning. Kommissionen vil dog fremover sikre, at konsekvensvur-

deringerne i øget grad tager højde for at de eksterne konsekvenser

eksempelvis ift. handel og investeringer med 3. lande undersøges

grundigt

Kommissionen beskriver i meddelelsen, at Kommissionen, Rådet og

Parlamentet skal arbejde sammen om følgende initiativer:

Forenkling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/37

Vedtagelse af yderligere 52 forslag i det rullende regelforenk-

lingsprogram, som Kommissionen vil præsentere i 2008 og 09.

Rådet og Parlamentet skal sikre vedtagelse af 45 udestående

forslag.

Institutionerne skal sammen undersøge mulighederne for at

tilbagetrække unødvendig lovgivning.

Kommissionen vil afslutte screeningen af lovgivningen inden

den går af.

Handlingsprogrammet

Kommissionen opfordrer medlemsstater, som ikke allerede

har gjort det, til at sætte nationale reduktionsmål inden for-

årstopmødet i marts 2008.

Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til at vedtage

de resterende ”fast track” forslag inden forårstopmødet i

marts og til at prioritere næste pakke af ”fast track” forslag.

Pt. er kun 5 forslag af den første pakke vedtaget.

Kommissionen vil afslutte målingerne inden sommerferien og

komme med forslag til forenkling. På selskabsretsområdet vil

Kommissionen komme med forslag allerede inden sommer.

Konsekvensvurderinger

Kommissionen forventer at udarbejde mere end 180 konse-

kvensvurderinger i 2008.

Kommissionens nye retningslinjer for konsekvensvurderinger

blev som forventet fremlagt i april 2008.

Kommissionen vil styrke Impact Assessment Boardets rolle.

Rådet og Parlamentet opfordres til at anvende Kommissio-

nens konsekvensvurderinger og udarbejde konsekvensvurde-

ringer på substantielle ændringsforslag.

Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil gennemgå "the

Common Approach to Impact Assessment", og i den forbin-

delse forventer Kommissionen, at medlemslandene forpligter

sig til at udarbejde konsekvensvurderinger på egne initiativer,

der har hjemmel i kapitel VI i Traktaten for den Europæiske

Union.

Kommissionen udsendte den 10. marts en ny liste med 11 ”fast track”

forenklingsforslag. Forslagene omhandler bl.a. selskabsret, handel med

lægemidler, indføring af it- og kommunikationsudstyr samt statistik.

Forslagene vil blive behandlet på almindelig vis i den danske EU-

beslutningsprocedure.

På Rådsmødet forventes Formandskabet at fremlægge udkast til råds-

konklusioner. Her forventes beskrevet, at Rådet hilser den strategiske

meddelelse velkommen, herunder de nye retningslinjer for konse-

kvensvurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/37

Om konsekvensvurderinger forventes Rådet desuden at mene, at kvali-

teten af konsekvensvurderingerne vil forbedres, hvis der lægges mere

vægt på kvantificeringer og hvis høringsprocessen bliver mere smidig.

Derudover bør Rådet forbedre sin egen indsats i forhold til udarbejdel-

se af konsekvensvurderinger af ændringsforslag.

Vedrørende reduktion af de administrative byrder forventes Rådet at

ville sikre sig, at nye byrder ikke underminerer reduktionsindsatsen.

Rådet forventes ligeledes at hilse den nye liste af ”fast track” forenk-

lingsforslag velkommen. Om regelforenkling forventes Rådet at mene,

at der bør gøres en indsats for at implementere det rullende regelfor-

enklingsprogram og at hilse det velkomment, at Kommissionens laver

en nye screening af acquis communautaire for at identificere nye regel-

forenklingsforslag.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om Kommissionens meddelelse og

rådskonklusionerne.

3. Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan

relateres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning.

Regeringens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010

gør det relevant både at fokusere på byrder som følge af danske love

og regler og byrder afledt af EU-regulering. Regeringen finder, at

sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

5. Høring

Kommissionen meddelelse har været i høring i Specialudvalget for

Konkurrence og vækst d. 1. februar 2008.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder det positivt, at der

iværksættes et regelforenklingsprogram, og at konsekvensvurderinger

i højere grad kommer til at indgå i selve lovgivningsprocessen. AC støt-

ter endvidere, at der tages stilling til forenklingsforslag fra sag til sag,

og at der oprettes et organ, der har til formål at fremme koordinering,

foretage konsekvensanalyser og hermed at sikre, at forenklingstiltag

ikke sænker miljøbeskyttelsesniveau, forbrugersikkerhed og sundheds-

standarder.

Dansk Erhverv (DE) støtter generelt arbejdet med bedre regulering.

Derudover mener DE, at det er positivt, at Kommissionen er kommet

godt i gang med arbejdet med at måle de administrative byrder på de

udpegede prioriterede områder. DE vurderer i overensstemmelse med

Kommissionen, at det selskabsretlige område er præget af mange reg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/37

ler med administrative belastninger. Derfor ser DE frem til Kommissi-

onens forslag til forenklinger på dette område.

DE understreger dog, at målingsarbejdet generelt bør fremskride i højt

tempo. DE mener, at selvom AMVAB er den bedste model til at måle

de administrative byrder, så er en central svaghed ved AMVAB-

målingerne, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til irritations-

byrder og særlige forhold, der gør sig gældende i små og mellemstore

virksomheder. Derfor finder DE det positivt, at man fra Kommissio-

nens side fortsat vil sætte fokus på effekterne af EU’s lovgivning og ar-

bejdet med at reducere byrderne i forhold til små og mellemstore virk-

somheder. Endelig er DE positive i forhold til den danske indstilling

om, at arbejde for at reduktionsmålet bliver et nettomål.

Dansk Industri (DI) finder det utilfredsstillende, at der i regi af det

rullende regelforenklingsprogram, kun er vedtaget 16 forslag af Rå-

det og Parlamentet siden 2005 (resten komitologi-sager). Hvis der

skal skabes afgørende forbedringer for virksomhederne kræves det

ofte, at Rådet og Parlamentet kommer på banen. Et eksempel ifølge

DI, er oprettelsen af en fælles konsolideret EU-selskabsskattebase

(CCCTB), som vil medføre store besparelser for virksomhederne.

Derudover er DI yderst positiv overfor "Fast track" processen, som

allerede nu har medført lettelser for virksomhederne. "Fast track"

viser, at det er muligt at tilvejebringe hurtige forbedringer i EU-

systemet, og DI opfordrer til at processen videreføres i de kommende

år. DI mener, at det er vigtigt at fastholde, at det ambitiøse redukti-

onsmål er en nettomålsætning, så forenklinger ikke modsvares af nye

byrder. Endelig foreslår DI, at forpligtigelsen til at reducere byrder-

ne uddelegeres til de enkelte DG'er. Det vil skabe ejerskab over op-

gaven hos de politisk ansvarlige, så det ikke overlades til en udvalgt

skare i DG Enterprise at drive processen.

Forbrugerrådet udtaler, at det er vigtigt, at såvel modernisering som

forenkling sker med hensyn til andre interessenter og formålet med

reglerne. Forbrugerrådet har derfor hilst konsekvensevalueringen

velkommen, ligesom Forbrugerrådet er tilfreds med den ændrede

danske holdning til bedre regulering / regelforenkling og administra-

tive lettelser, som den er kommet til udtryk i de seneste udtalelser ef-

ter Forbrugerrådets tidligere høringsskrivelser, hvor Forbrugerrådet

påpegede eksempler på forbrugerbeskyttelseslovgivning, som nogle

virksomheder ønskede fjernet som administrative byrder. Forbru-

gerrådet er enigt i, at hvert forslag skal vurderes for sig, og at der

skal udarbejdes grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning

og ændringsforslag, samt at der foretages en mere kvalificeret vurde-

ring af administrative konsekvenser og forbrugerhensyn.

LO ser forbedring af regulering og reduktion af administrative byrder

som en væsentlig øvelse, men administrative lettelser etc. må ikke un-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/37

derminere andre vigtige formål, som f.eks. rettigheder og forpligtelser,

som skal sikre arbejdstagerne ordentlige arbejdsvilkår, herunder sik-

kerheden og sundheden på arbejdspladserne. Det er vigtigt, at de kon-

krete initiativer tager hensyn til de enkelte europæiske landes arbejds-

forhold, aftaler og overenskomster.

Derudover har LO en række bemærkninger til de forskellige retsakter,

nævnt i bilag 1 til Kommissionens arbejdspapir ”Anden statusrapport

om strategien til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer”

(KOM(2008)33).

LO understreger, at EU ikke skal foretage ændringer af de gældende

regler, som kan kollidere med ILO konvention nr. 94 om aflønning

ved offentligt udbud. Derudover retter LO opmærksomheden på, at

der ikke kan foretages ændringer på forskellige regler på transport-

området i EU, der i Danmark er bestemt ved kollektive overenskom-

ster.

LO vil foreslå følgende tilføjelser til dansk holdning og indstillinger:

- Under dansk holdning, punkt 5: under konsekvensvurderinger vil

Danmark anbefale, at benefit-siden regnes ind i de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser.

- Under dansk holdning, punkt 10: sidste afsnit tilføjes "arbejdsmiljø-

beskyttelse".

- Under indstillinger, næstsidste pind tilføjes "arbejdsmiljøbeskyttel-

sen".

6. Andre landes holdninger

Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU, og der

forventes ikke nævneværdige uoverensstemmelser under drøftelsen

af Kommissionens meddelelse.

7. Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, og

forventer

at tage meddelelsen til efterretning samt at støtte rådskonklusioner-

ne.

Arbejdet med bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af

indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integre-

ret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyt-

telsen eller sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering

som en mulighed for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne ventes ikke at få

direkte lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU kan

medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes fra sag til sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/37

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne medfører ingen di-

rekte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Bedre regu-

lering og derigennem omkostningseffektive løsninger vil have positive

konsekvenser. Administrative lettelser for virksomheder vil have po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen og rådskonklusionerne medfører ingen administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Et væsentligt formål med at gennem-

føre konkrete regelforenklinger i EU er at reducere europæiske virk-

somheders administrative byrder.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaud-

valg flere gange bl.a. forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4. de-

cember 2006 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. janu-

ar 2007 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 19.

februar 2007 til orientering, for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21.

maj 2007 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober

2007 til orientering samt forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

22.- 23. november 2007.

Endelig har Kommissionens handlingsprogram været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 26. januar 2007 i forbindelse med ECOFINs behandling

af Kommissionens handlingsprogram den 30. januar 2007.

Kommissionens meddelelse har forelagt for Folketingets Europaudvalg

d. 8. februar 2008 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar

2008.