PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2871 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

den 29.-30. maj 2008

Forskningsdelen

Punkt 4

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesfo-

retagendet for brændselsceller og brint (FCH)

KOM(2007) 571 af 9. oktober 2007

- Vedtagelse

Kommissionens henstilling om forvaltning af intellek-

tuel ejendom ved videnoverførsel og om et kodeks for

universiteter og andre offentlige forskningsinstitutio-

ner

KOM(2008) 1329 af 10. april 2008

- Præsentation ved Kommissionen

- Rådsresolution

Europæiske forskningsinfrastrukturer og deres regio-

nale dimension

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Familievenlige forskerkarrierer: imod en integreret

model

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

”Ljubljana-processen” – imod realiseringen af Det

Europæiske Forskningsrum (ERA)

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

- Rådskonklusioner

side 2

9. maj 2008

Forsknings- og

Punkt 5

side 8

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Punkt 6

side 14

Sagsnr.

Dok nr.

Side

08-033865

559422

1/25

Punkt 7

side 18

Punkt 8

side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet

for brændselsceller og brint (FCH)

KOM(2007) 571 af 9. oktober 2007

- Vedtagelse

Revideret udgave af samlenotat forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.

februar 2008. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

offentlig forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden

for en række strategiske forskningsområder.

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Rådet vedtog i december

2007 forordninger til oprettelse af de første fire initiativer (IMI, ARTEMIS, Clean

Sky og ENIAC) og forventes på mødet den 29.-30. maj 2008 at kunne vedtage det

foreliggende forslag om etableringen af et fælles teknologiinitiativ for brændsels-

celler og brint.

Teknologiinitiativet for brændselsceller og brint vil øge synergieffekten mellem

grundforskning og industriens anvendelsesorienterede forskning, udvikling og de-

monstrationsprojekter. Initiativet er baseret på arbejdet i Den Europæiske Tekno-

logiplatform for Brint og Brændselsceller. Formålet er at levere stabil brint- og

brændselscelleteknologi helt frem til kommercielt afsæt samt at reducere tiden til

markedsintroduktion med 2 til 5 år.

Det samlede budget for fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH-

fællesforetagendet) frem til og med 2017 forventes at være mindst 940 mio. euro.

Heraf forventes fællesskabet at skulle bidrage med 470 mio. euro fra budgetmid-

lerne hørende til særprogrammet "Samarbejde" under det 7. rammeprogram.

Danmark forventes at stå stærkt i forhold til FCH-aktiviteterne, da Danmark har

flere stærke forskningsmiljøer og virksomheder inden for brændselsceller og brint.

2. Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling. En del af indsatsen i 7. rammepro-

grams særprogrammer vil blive udmøntet igennem JTI’er.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en ny måde at give europæisk industri

indflydelse på indholdet af udbuddene i EU's forskningsprogrammer med henblik

på offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især indu-

strien, og i et vist omfang forskningsmiljøerne, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industrikonsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af en stra-

tegisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i før-

ste omgang derfor at fastlægge et arbejdsprogram for det pågældende forsknings-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

område, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrate-

gien samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Kommissionen har tidligere meddelt, at man vil foreslå JTI’ere inden for seks

områder. Rådet vedtog i december 2007 forordninger til oprettelse af de første

fire initiativer (IMI, ARTEMIS, Clean Sky og ENIAC). Kommissionens femte

forslag om etableringen af et fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint

nåede Rådet til enighed (generel indstilling) om på mødet den 25. februar 2007.

Forslaget forventes endelig vedtaget på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008. Det fo-

reløbigt sidste fælles teknologiinitiativ om global miljø- og sikkerhedsovervåg-

ning, GMES, forventes at blive fremlagt i slutningen af 2008, muligvis først i be-

gyndelsen af 2009.

Teknologiinitiativet for brændselsceller og brint vil øge synergieffekten mellem

grundforskning og industriens anvendelsesorienterede forskning, udvikling og

demonstrationsprojekter, baseret på arbejdet fra den Europæiske Teknologiplat-

form for Brint og Brændselsceller (med dansk deltagelse fra virksomheder og den

offentlige forskning). Formålet er at levere stabil brændselscelle- og brinttekno-

logi helt frem til kommercielt afsæt samt at reducere tiden for markedsintrodukti-

on med 2 til 5 år.

Der er blandt relevante private og offentlige aktører etableret et dansk partner-

skab for deltagelse i den Europæiske Teknologiplatform for Brint og Brændsels-

celler.

Det samlede budget for FCH-fællesforetagendet for den tiårige periode til og med

2017 forventes at være mindst 940 mio. euro. Heraf forventes fællesskabet at

skulle bidrage med maksimalt 470 mio. euro fra budgetmidlerne hørende til sær-

programmet "Samarbejde" under det 7. rammeprogram. Industriens ressourcebi-

drag skal minimum modsvare Fællesskabets bidrag.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

4. Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel euro-

pæiske, nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsats om brændselsceller og brint. En fællesskabsforanstaltning kan skabe en

retlig ramme for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationale

og europæiske indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål for

den samlede europæiske forskning og industri inden for området. Herigennem

styrkes de europæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes her-

med at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Den foreslåede forordning vedrørende FCH-fællesforetagendet sigter mod at

styrke EU’s position på brændselscelle- og brintområdet. Japan og Nordamerika

estimeres på nuværende tidspunkt eksempelvis at være 5 år foran EU i demon-

stration af brændselscellekøretøjer. FCH skal bidrage til, at dette skel mindskes

ved blandt andet at samle Europas mange spredte forskningsmiljøer i stærke

partnerskaber med industrien og med tætte bånd til offentlige myndigheder. Spe-

cielt Europas mange små og mellemstore virksomheder forventes at spille en af-

gørende rolle.

Oprettelse

FCH-fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber med ud-

gangen af 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets se-

kretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Det overordnede mål for FCH-fællesforetagendet er blandt andet at bidrage til

gennemførelsen af EU’s 7. rammeprogram ved at fremme en samlet indsats for

forskning, udvikling og demonstration, der kan eliminere markedsfejl og mulig-

gøre hurtigere markedsintroduktion af brændselscelle- og brintteknologier. Et an-

det mål er at fremme offentlige og private investeringer i disse teknologier i med-

lemslandene og i associerede lande.

Medlemmer og organisering

Det foreslås, at FCH-fællesforetagendet stiftes af Det Europæiske Fællesskab, re-

præsenteret ved Kommissionen, og af en industrigruppe etableret som en interna-

tional non-profit sammenslutning, som repræsenterer den europæiske industris

interesser. Industrigruppen vil være åben for nye medlemmer, såfremt disse er

aktive på området i Europa og forpligter sig til at bidrage til FCH-

fællesforetagendets målsætninger og ressourcer.

Der åbnes endvidere for, at en gruppe bestående af forskningsorganisationer og

universiteter kan indgå som medlem af FCH-fællesforetagendet. Forskningsgrup-

pen er åben for nye medlemmer fra medlemslande, associerede lande eller kandi-

datlande.

FCH-fællesforetagendet ledes af en bestyrelse og en ledende direktør assisteret af

et sekretariat. Bestyrelsen vil bestå af seks medlemmer fra industrigruppen og

seks medlemmer udpeget af Kommissionen. Fællesskabet har vetoret i bestyrel-

sens beslutninger om blandt andet anvendelsen af Fællesskabets finansielle bi-

drag, principperne for vurdering af ikke-finansielle ydelser og spørgsmålet om

sammenhængen mellem fællesforetagendets flerårlige planer for forskningsakti-

viteter og 7. rammeprogram.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Såfremt der etableres en gruppe af forskningsorganisationer mv., kan denne få

overdraget en af Kommissionens seks bestyrelsesposter. Sekretariatet vil være

ansvarlig for den daglige ledelse, herunder processen med forslagsindkaldelser,

evaluering, administration af tilskud osv. Af rådgivende organer etableres en

medlemsstatsgruppe på højt niveau samt en videnskabelig komité. Medlemsstats-

gruppen skal høres i forbindelse med udarbejdelsen af de flerårige planer for fæl-

lesforetagendets forskningsaktiviteter.

Finansiering og projektstøtte

Fællesskabet vil bidrage med maksimalt 470 mio. euro for en tiårig periode til og

med 2017. Dette beløb plus eventuelle andre offentlige bidrag skal minimum

matches af private investeringer.

Administrationsomkostninger for FCH forventes at ligge på ca. 20 mio. euro.

Omkostningerne skal fordeles med 50 % fra industrigruppen og 50 % fra de øvri-

ge medlemmer af FCH.

FCH-fællesforetagendet skal støtte forsknings-, udviklings- og demonstrationsak-

tiviteter på grundlag af indkaldelser af konkurrerende ansøgninger, uafhængig

evaluering og indgåelse af kontrakter. Afgørelse om støtte træffes af bestyrelsen.

I særlige tilfælde kan der som hjemlet i bestemmelserne om 7. rammeprogram

anvendes særlige udbud, hvis det skønnes formålstjenligt for effektivt at kunne

opfylde forskningsmålsætningerne.

Rapportering og evaluering

Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årlig implemen-

teringsrapport vedrørende FCH-fællesforetagendet. Endvidere skal der senest

2010 iværksættes en foreløbig evaluering.

Overensstemmelse med andre EU-politikker og mål

Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Fællesskabets forsknings-

politikker og målsætningen om at investere 3 % af EU’s BNP i forskning og ud-

vikling i 2010, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor, jf. Det Eu-

ropæiske Råds beslutning i Barcelona i 2002.

***

Forud for Rådsmødet den 25. februar 2008, hvor Rådet nåede frem til en generel

indstilling om forslaget, fremlagde det slovenske formandskab en række revide-

rede tekstudgaver for blandt andet at bringe forslaget i overensstemmelse med de

i december 2007 vedtagne forslag til fælles teknologiinitiativer. Fra den generelle

indstilling kan særligt fremhæves:



Det præciseres, at midlerne udbydes i åbne opslag og med uafhængige evalue-

ringer, og at de anvendte bestemmelser for håndtering af intellektuel ejendoms-

ret og værdisættelse af industriens ikke-finansielle bidrag vil stemme overens

med de principper, der gælder for 7. rammeprogram.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Den generelle indstilling udelader vetoret til Kommissionen på bestemte områ-

der. Dette opvejes imidlertid med en tilføjelse om, at Kommissionen ved even-

tuel stemmeafgivning skal stemme samlet (Kommissionen er tildelt 6 ud af 12

stemmer i bestyrelsen, og beslutninger træffes med ¾ flertal).

Det præciseres endvidere, at industriens medfinansiering skal matche Fælles-

skabets bidrag, og at industriens betaling af administrationsomkostningerne vil

ske i form af ikke-finansielle bidrag. Endvidere nævnes eksplicit, at Fælles-

skabsinitiativet har til formål også at fremme SMV-deltagelsen og koordine-

ring med relevante dele af 7. rammeprogram.

Den generelle indstilling indebærer også oprettelsen af en FCH-

medlemsstatsgruppe, der skal informeres og får mulighed for at udtale sig om

blandt andet programmets sammenhæng med nationale programmer, projekt-

indkaldelser og resultaterne heraf samt involveringen af SMV. Det præciseres

videre, at bestyrelsens udpegning af den videnskabelige komité sker på grund-

lag af bl.a. forslag fra FCH-medlemsstatsgruppen.

Endelig er efter bl.a. dansk forslag understreget, at gennemførelsen af teknolo-

giinitiativet skal basere sig på arbejdet i Den Europæiske Teknologiplatform

for Brint og Brændselsceller.

***



Forsknings- og

Innovationsstyrelsen



Side

6/25

Formandskabet har forud for Rådsmødet den 29.-30. maj 2008 fremlagt et revide-

ret forslag, der lægger sig tæt op ad den generelle indstilling fra mødet i februar og

medtager få ændringer fra den foreløbige behandling i Europa-Parlamentet. De

primære ændringer omhandler behovet for langsigtet forskning og Det Fælles

Forskningscenters deltagelse i FCH.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet. En udtalelse

forventes at foreligge den 20. maj 2008. Udkast til betænkning af 19. februar

2008 foreligger.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

Kommissionen foreslår en fællesskabsfinansiering på 470 mio. euro i perioden

2007-2017. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca. 92 mio.

kroner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fælles teknologiinitiativ foreslås oprettet i en 10-årig periode med udløb 31.

december 2017. Kommissionen foreslår, at bidraget fra Fællesskabet alene bliver

afholdt inden for 7. rammeprograms (2007-2013) budget og dækker hele perio-

den frem til den 31. december 2017, inklusive perioden 2013-2017.

Der forventes ikke krav om national, statslig medfinansiering.

9. Høring

Sagen har senest med frist den 8. maj 2008 været behandlet i EF-Specialudvalget

for forskning. Der er samlet blevet fremsendt følgende bemærkninger:

Dansk Industri (DI) bemærker, at det ikke af materialet fremgår, i hvilken ud-

trækning der forventes afstemninger i bestyrelsen. På det foreliggende grundlag

finder DI det problematisk, at der lægges op til, at Kommissionen de facto får ve-

toret i alle spørgsmål.

Forsknings- og

Landsorganisationen i Danmark (LO) kan støtte den foreslåede danske indstilling

forud for Rådsmødet den 25. februar 2008.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og tilsluttede sig den generelle indstilling opnået på Rådets møde den 25. fe-

bruar 2008. Regeringen kan støtte vedtagelsen af det foreliggende forslag, da det

ikke indebærer væsentlige ændringer i forhold til Rådets generelle indstilling.

FCH har sammen med initiativet om innovative lægemidler (IMI) og indlejrede

computersystemer (ARTEMIS) størst dansk interesse af de fem første fælles tek-

nologiinitiativer. Danmark har flere stærke forskningsmiljøer og virksomheder

inden for brændselsceller og brint.

Som i forbindelse med forhandlingerne om de første fire forslag til fælles tekno-

logiinitiativer har Danmark også her lagt vægt på åbenhed og gennemsigtighed i

FCH-fællesforetagendets virke samt reel konkurrence i de udbudte forsknings-,

udviklings- og demonstrationsprojekter. Regeringen har endvidere lagt vægt på at

sikre koordinering med andre aktiviteter inden for rammeprogrammet, samt at de

fælles teknologiinitiativer er åbne for nye deltagere undervejs.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt blandt medlemslandene stor opbakning til forslaget, og Rådet nå-

ede på mødet den 25. februar 2008 frem til en generel indstilling om forslaget. Der

forventes en uproblematisk vedtagelse af formandskabets reviderede tekst på

Rådsmødet den 29.-30. maj 2008, idet der allerede er taget højde for Europa-

Parlamentets bemærkninger, som de fremgår af udkastet til betænkning.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsop-

læg den 22. februar 2008 forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. februar

2008. Europaudvalget har modtaget grundnotat af 17. januar 2008 om forslaget

om fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH).

Innovationsstyrelsen

Side

7/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5: Kommissionens henstilling om forvaltning af intellektuel ejendom

ved videnoverførsel og om et kodeks for universiteter og andre of-

fentlige forskningsinstitutioner

KOM(2008) 1329 af 10. april 2008

- Præsentation ved Kommissionen

- Rådsresolution

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har vedtaget en henstilling vedrørende forvaltning af intellektuel

ejendom ved videnoverførsel. Kommissionen henstiller bl.a. til medlemsstaterne,

at de støtter udviklingen af offentlige forskningsinstitutioners kapacitet og kom-

petence inden for videnoverførsel og procedurer for håndtering af intellektuel

ejendom. Henstillingen er ledsaget af et kodeks for universiteter og andre offent-

lige forskningsinstitutioner bestående af principper for a) intern politik for intel-

lektuel ejendom, b) politik for videnoverførsel og c) forskningssamarbejde og

kontraktforskning. Henstillingen er endvidere ledsaget af en note om god praksis

hos universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner, som kan sikre bedre

forvaltning af intellektuel ejendom ved videnformidling.

Kommissionens henstilling har givet anledning til udarbejdelse af udkast til en

Rådsresolution, hvori Rådet hilser henstillingen velkommen og støtter den som et

initiativ til opfølgning på grønbogen om Det Europæiske Forskningsrum. Råds-

resolutionen indeholder desuden en række opfordringer til medlemslandene, til

universiteter og andre offentlige forskningsorganisationer samt til Kommissionen

om at bidrage til at fremme anvendelsen af det kodeks, der ledsager henstillin-

gen. Endelig anbefaler Rådet stats- og regeringscheferne at bakke op om Rådsre-

solutionen på deres næste topmøde.

Det forventes, at der kan opnås enighed om Rådsresolutionen på Rådsmødet den

29.-30. maj 2008.

2. Baggrund

Mange europæiske lande har over de seneste år oprustet deres indsats og moder-

niseret deres lovgivning om IPR (Intellectual Property Rights) og teknologiover-

førsel fra den offentlige forskning. Danmark ændrede i 2000 sin lovgivning efter

den fremherskende, amerikansk inspirerede, internationale standard, hvor univer-

siteterne – og ikke den enkelte forsker – har ejerskabet til IPR. Siden har lande

som Tyskland, Finland, Norge og Østrig fulgt trop. Kun i Italien og Sverige ad-

skiller lovgivningen sig fortsat fra denne praksis.

På den baggrund udsendte Kommissionen i april 2007 meddelelsen ”Bedre vi-

denformidling mellem universiteterne, forskningsinstitutioner og erhvervslivet

over hele Europa”. Denne meddelelse var ledsaget af et sæt af frivillige retnings-

linjer for universiteter mv. for god praksis ved håndtering af IPR og indgåelse af

samarbejds- og rettighedsaftaler med erhvervslivet. På initiativ af det tyske EU-

formandskab opfordrede Rådet på sit møde den 25. juni 2007 Kommissionen til

at videreudvikle og opgradere disse frivillige retningslinjer i form af et Europæ-

isk IP-charter/Code of Practice.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens foreliggende henstilling med tilhørende kodeks for universiteters

og andre offentlige forskningsinstitutioners videnoverførsel og håndtering af IPR

er det første af foreløbig fem initiativer, som Kommissionen fremlægger som op-

følgning på grønbogen om Det Europæiske Forskningsrum (”Nye perspektiver på

Det Europæiske Forskningsrum”, april 2007).

Den danske lovgivning om opfindelser og teknologioverførsel fra offentlige forsk-

ningsinstitutioner svarer i vid udstrækning til den almindelige praksis i EU. Danske

forskningsinstitutioner har etableret professionelle enheder for teknologioverførsel

og politikker for håndtering af opfindelser og rettigheder. Rådet for Teknologi og

Innovation (RTI) har gennem en årrække støttet institutionernes bestræbelser på at

udvikle og professionalisere deres teknologioverførsel, ligesom man yder støtte til,

at universiteterne kan dokumentere og modne tidlige opfindelser frem til et stade,

hvor private investorer kan tage over. Endelig har Videnskabsministeriet sammen

med institutionerne og erhvervslivets institutioner nedsat Johan Schlüter-udvalget,

der via en række modelaftaler vil gøre det lettere for universiteter og virksomheder

at indgå kontrakter om rettigheder og forskningssamarbejde.

RTI rådgiver om og forvalter de offentlige midler til at fremme teknologioverførsel

og kommercialisering af forskningsresultater, ligesom dette råd løbende monitore-

rer institutionernes indsats og resultater på området. RTI er som led i sin hand-

lingsplan ”InnovationDanmark” på vej med en ny strategi for kommercialisering af

forskning. RTI vil i den forbindelse følge op på Kommissionens henstilling.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens henstilling

Kommissionen henstiller til medlemsstaterne:



at de sikrer, at alle offentlige forskningsinstitutioner definerer videnoverfør-

sel som et strategisk mål,



at de opfordrer offentlige forskningsinstitutioner til at opstille politikker og

procedurer for forvaltning af intellektuel ejendom i overensstemmelse med

det kodeks, som ledsager henstillingen,



at de støtter udviklingen af offentlige forskningsinstitutioners kapacitet og

kompetence inden for videnoverførsel samt foranstaltninger, der kan øge stu-

derendes opmærksomhed og kompetence med hensyn til intellektuel ejen-

dom, videnoverførsel og iværksætteri inden for især videnskab og teknologi,



at de fremmer en bred formidling af viden skabt med offentlige midler ved at

fremme åben adgang til forskningsresultater og samtidig sikrer den nødven-

dige beskyttelse af de hermed forbundne intellektuelle ejendomsrettigheder,



at de samarbejder og tager skridt til at skabe større ensartethed mellem deres

respektive bestemmelser vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder på en

sådan måde, at tværnationalt samarbejde og videnoverførsel inden for forsk-

ning og udvikling fremmes,

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at de anvender principperne i henstillingen som grundlag for at indføre og

tilpasse nationale retningslinjer og lovgivning vedrørende offentlige forsk-

ningsinstitutioners forvaltning af intellektuel ejendom og videnoverførsel for

at indgå aftaler om forskningssamarbejde med tredjelande med henblik på

andre foranstaltninger, der skal fremme videnoverførsel, eller i forbindelse

med nye politikker eller finansieringsordninger på området og under iagtta-

gelse af reglerne om statsstøtte,

at de tager skridt til at sikre den bredest mulige gennemførelse af det ledsa-

gende kodeks - enten direkte eller gennem de regler, der fastlægges af natio-

nale og regionale finansieringsorganer,

at de sikrer en rimelig (lige) og retfærdig behandling af deltagere fra med-

lemsstaterne og fra tredjelande i internationale forskningsprojekter vedrøren-

de ejerskab og adgang til intellektuel ejendom til gensidig gavn for alle in-

volverede parter,

at de udpeger et nationalt kontaktpunkt til samordning af foranstaltninger

vedrørende videnoverførsel mellem offentlige forskningsinstitutioner og den

private sektor og håndtering af tværnationale spørgsmål i samarbejde med til-

svarende kontaktpunkter i andre medlemsstater,

at de anvender de retningslinier, som er opstillet i den note, der ledsager hen-

stillingen, under hensyntagen til den nationale kontekst, og

at de senest 15. juli 2010 og herefter hvert andet år informerer Kommissionen

om foranstaltninger, som er truffet på grundlag af henstillingen, og om deres

virkning.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/25

Kommissionens henstilling er ledsaget af et kodeks for universiteter og andre of-

fentlige forskningsinstitutioner om forvaltning af intellektuel ejendom ved viden-

overførsel. Kodekset består af tre sæt principper:



Principperne for en intern politik for intellektuel ejendom består af et grund-

læggende sæt principper, som offentlige forskningsinstitutioner bør gennem-

føre for effektivt at forvalte intellektuel ejendom, som de har skabt – enten

selv eller i et samarbejde – i forbindelse med deres forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter.



Principperne for en politik for videnoverførsel supplerer principperne ovenfor

ved at fokusere mere specifikt på aktiv formidling og udnyttelse af intellektu-

el ejendom, uanset om denne er beskyttet.



Principperne for forskningssamarbejde og kontraktforskning berører alle

former for forskning, som udføres eller finansieres af en offentlig forsknings-

institution og af den private sektor, herunder især forskningssamarbejde

(hvor alle parter udfører F&U) og kontraktforskning (hvor en privat virksom-

hed giver F&U i entreprise til en offentlig forskningsinstitution).

Kommissionens henstilling er endvidere ledsaget af en note om retningslinier for

universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner, som kan sikre bedre for-

valtning af intellektuel ejendom ved videnformidling. Noten indeholder anbefa-

linger angående:



Videnoverførsel som en strategisk mission for offentlige forskningsinstitutio-

ner



Politikker for forvaltning af intellektuel ejendom



Videnoverførselskapacitet- og kompetencer



Tværnationalt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Formidling af viden

Overvågning.

Udkast til Rådsresolution

I udkastet til Rådsresolution anerkender Rådet vigtigheden af effektiv håndtering

og beskyttelse af intellektuel ejendom, af fremme af videnoverførsel på tværs af

Europa og af effektiv udbredelse af videnskabelige og teknologiske innovationer

i Det Europæiske Forskningsrum for at maksimere den socio-økonomiske effekt

af den offentlige forskningsindsats.

Rådet hilser Kommissionens henstilling velkommen og støtter den som et af de

politik-initiativer, Kommissionen har iværksat som opfølgning på grønbogen

”The European Research Area: New Perspectives”.

Rådet opfordrer:



medlemsstaterne til aktivt at støtte henstillingen og til – med fuld respekt for

institutionernes autonomi – at fremme universiteters og andre offentlige

forskningsorganisationers brug af det ledsagende kodeks.



alle universiteter og andre offentlige forskningsorganisationer til at tage hen-

syn til indholdet i Kommissionens kodeks og til at implementere det alt efter

deres særlige forhold.



Kommissionen til at anvende principperne i henstillingen og det ledsagende

kodeks i relevante EU-politikker og -instrumenter.



medlemsstaterne og Kommissionen til sammen at etablere lette og effektive

styringsinstrumenter på området, herunder bl.a. monitorering og evaluering

af effekten af henstillingen og det ledsagende kodeks.

Rådet anbefaler endelig stats- og regeringscheferne at bakke op om Rådsresoluti-

onen på deres næste topmøde.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om en henstilling, vil Kommissionens anbefalinger alene være vej-

ledende for medlemslandene. Videnskabsministeriet vurderer i øvrigt, at den dan-

ske lovgivning vedrørende opfindelser og teknologioverførsel fra offentlige

forskningsinstitutioner er i god overensstemmelse med Kommissionens anbefa-

linger.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har med frist den 8. maj 2008 været behandlet i EF-Specialudvalget for

forskning. Der fremkom følgende bemærkninger:

Akademikernes Centralorganisation (AC) påpeger, at forskningsfriheden og mu-

ligheden for selv at bestemme, hvordan, hvornår og hvor ens egne forskningsre-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sultater skal publiceres, traditionelt har været en af de primære attraktioner ved

en forskerkarriere. AC finder, at Kommissionens idéer om forøgelse af institutio-

nernes IPR på bekostning af forskernes IPR er med til at underminere attraktio-

nen ved en offentlig forskerkarriere. AC glæder sig derfor over, at der i dette til-

fælde er tale om en henstilling fra Kommission, og opfordrer til, at regeringen

fortsat lægger vægt på, at der skal være tale om frivillig koordination på området

for intellektuel ejendomsret. AC finder, at den danske regering også bør tage

ovenstående i betragtning, når den i EU-sammenhæng i forbindelse med Ljublja-

na-processen ser det som et mål at gøre fri bevægelighed for viden til "den femte

frihed". Her er der efter AC's vurdering brug for en mere nuanceret tilgang til

spørgsmålet om, hvordan ophavsretten til forskningsresultater skal håndteres i

fremtiden.

Dansk Industri (DI) er enig i, at der skal ske en styrkelse af forskningsinstitutio-

nernes kapacitet og kompetence inden for videnoverførsel, og i, at håndtering af

intellektuel ejendomsret er et centralt aspekt heri. I denne sammenhæng finder DI

det vigtigt at fastslå, at det kodeks, der opstilles, ikke skal være bindende og hel-

ler ikke skal være en forudsætning for deltagelse - herunder også for modtagelse

af økonomisk støtte - i offentlige forskningsprogrammer mv.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens henstilling velkommen, idet regeringen finder,

at henstillingen er et vigtigt element i realiseringen af det indre marked for viden

og udviklingen af Det Europæiske Forskningsrum, hvor idéer, forskere og stude-

rende kan færdes frit.

Det er en afgørende forudsætning for en effektiv udnyttelse af de offentlige inve-

steringer i forskning, at den viden, der skabes, spredes til virksomheder og sam-

fundet i øvrigt. Regeringen betragter kommercialisering og teknologioverførsel

som en væsentlig del af universiteternes virke og er enig i, at der er behov for en

indbyrdes tilnærmelse af medlemslandenes praksis på området for intellektuel

ejendomsret, men at dette nødvendigvis må ske via frivillig koordination. Det

største forbedringspotentiale må forventes at ligge hos lande, der har begrænset

erfaring på området. For danske virksomheder kan det konkret gøre det lettere at

indgå aftaler med offentlige forskningsinstitutioner også i disse lande.

Det er vurderingen, at danske initiativer i vid udstrækning lever op til de principper

for god praksis, som Kommissionen opstiller.

Regeringen agter at støtte den fremlagte Rådsresolution.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forbindelse med Kommissionens udarbejdelse af den foreliggende henstilling er

medlemslandene blevet inddraget, ligesom Kommissionen i et vist omfang har

konsulteret udvalgte europæiske interessentorganisationer. Undervejs i processen

har der været en meningsudveksling mellem Kommissionen og en række med-

lemslande navnlig om brugen af begrebet ”charter”. Kommissionen har, uanset

Rådets oprindelige beslutning, ønsket at forbeholde dette begreb til områder af

større betydning – menneskerettighedscharter, miljøcharter osv.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens henstilling var genstand for udveksling af synspunkter på Forsk-

ningsgruppens møde den 21. april 2008, hvor hovedindtrykket var, at der var til-

fredshed med teksten.

Henstillingen gav en række lande anledning til at foreslå udarbejdelse af en Råds-

resolution på området. Formandskabets udkast til Rådsresolution er efterfølgende

blevet drøftet i et par omgange i Forskningsgruppen. I den forbindelse kan det

særligt fremhæves, at en række lande havde indvendinger mod visse punkter i

Kommissionens henstilling, hvorfor den oprindelige formulering i udkastet til

Rådsresolutionen om, at Rådet ”fuldt støtter” Kommissionens henstilling, måtte

ændres til ”støtter”.

Det forventes, at Rådet kan opnå enighed om en endelig tekst til Rådsresolution

på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 6: Europæiske forskningsinfrastrukturer og deres regionale dimen-

sion

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Det slovenske EU-formandskab har som opfølgning på en formandskabs-

konference primo marts 2008 fremlagt udkast til Rådskonklusioner om europæi-

ske forskningsinfrastrukturers regionale dimension. I konklusionerne understre-

ger Rådet forskningsinfrastrukturers nøglerolle i udviklingen af Det Europæiske

Forskningsrum og deres betydning for globalt konkurrencedygtig forskning og

innovation. Rådet anerkender behovet for øgede investeringer i forskningsinfra-

strukturer og synergi mellem finansieringskilder og understreger videre, at den

fortsatte planlægning af investeringer skal ske på baggrund af videnskabelig kva-

litet. Endvidere anerkender Rådet behovet for kapacitetsopbygning over hele

Europa.

Rådet forventes at kunne nå til enighed om Rådskonklusionerne på Rådsmødet

den 29.-30. maj 2008.

2. Baggrund

Det slovenske EU-formandskab afholdt den 5.-6. marts 2008 i Brdo, Slovenien, i

samarbejde med Kommissionen, en konference om forskningsinfrastrukturers re-

gionale dimension. Forskningsinfrastrukturer omfatter en bred vifte af avanceret

udstyr, databaser, forsøgsanlæg, laboratoriefaciliteter mv. Konferencen fulgte op

på a) en CREST

-rapport fra maj 2007 om koordinering af midler fra syvende

rammeprogram og strukturfondene til finansiering af forskning og udvikling og

b) en meddelelse fra Kommissionen fra 2008 om konkurrencedygtige regioner

gennem forskning og udvikling.

Konferencens formål var at belyse de regionale, nationale og tværregionale ud-

fordringer og muligheder, der er forbundet med udviklingen af fælles-europæiske

forskningsinfrastrukturer, samt sætte fokus på forskningsinfrastrukturers bidrag

til opnåelsen af Lissabon-målene (fx betydningen for erhvervsliv, bæredygtighed

og beskæftigelse).

Formandskabet har på baggrund af konferencen fremlagt udkast til Rådskonklu-

sioner, som det forventes, at Rådet når til enighed om på Rådsmødet den 29.-30.

maj 2008.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/25

CREST er en rådgivende komité for forskning og udvikling nedsat af Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

I udkastet til konklusioner understreger Rådet, at excellente forskningsinfrastruk-

turer spiller en nøglerolle i udviklingen af Det Europæiske Forskningsrum (ERA)

ved at fremme excellent forskning og sikre globalt konkurrencedygtig grund-

forskning og anvendt forskning. Det understreges videre, at forskningsinfrastruk-

turer bl.a. a) bidrager til en dynamisk og bæredygtig udvikling, økonomisk vækst

og social velstand ved at styrke den eksisterende kapacitet til forskning og ud-

dannelse, b) virker som drivkraft for innovation og viden som fastlagt i Lissabon-

strategien og c) fremmer åben innovation og udviklingen af innovative produkter

og ydelser.

Rådet anerkender en klar og stærk forpligtelse hos Kommissionen og medlems-

landene til at udvikle forskningsinfrastrukturer på basis af bl.a. ESFRI’s

(European Strategy Forum on Research Infrastructures) og nationale køreplaner.

Rådet fremhæver betydningen af e-infrastruktur som integrerende mekanisme

mellem medlemsstater, regioner og videnskabelige discipliner.

Rådet anerkender bl.a. behovet for øgede investeringer i forskningsinfrastrukturer

og behovet for at kombinere alle tilgængelige, offentlige og private finansie-

ringskilder (medlemslande, erhvervslivet, Den Europæiske Investeringsbank,

strukturfondene, 7. rammeprogram for forskning og udvikling samt rammepro-

grammet for konkurrenceevne og innovation) med henblik på at styrke forsk-

ningsinfrastrukturer. Rådet hilser i forlængelse heraf Kommissionens forberedel-

se af en praktisk vejledning til forskellige finansieringsmuligheder i EU velkom-

men.

Rådet anerkender videre behovet for mere synergi mellem forsknings-, uddannel-

ses- og samhørighedspolitikker og mellem støtte til eksisterende og nye faciliteter

for at øge mulighederne for excellence i ERA.

Rådet finder endelig, at de nuværende bestræbelser på regionalt, nationalt og eu-

ropæisk niveau for at styrke forskningsinfrastrukturer af europæisk interesse skal

forøges og videreudvikles, og at strategisk planlægning og prioritering – på basis

af videnskabelig excellence – er afgørende for gode betingelser for forskning og

innovation.

Rådet anerkender, at regioner er en vigtig drivkraft for udviklingen af et videnba-

seret samfund, og at der er et behov for kapacitetsopbygning over hele Europa.

Rådet opfordrer medlemslandene og regioner til fortsat at udvikle ”regionale

partner faciliteter” som en god måde til at øge kapacitetsopbygning i regioner

med henblik på en balanceret udvikling af ERA. Rådet opfordrer Kommissionen

til at fremme denne udvikling.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har senest med frist den 8. maj 2008 været behandlet i EF-Specialudvalget

for forskning. Der er samlet blevet fremsendt følgende bemærkninger:

Akademikernes Centralorganisation (AC) understreger vigtigheden af, at europæ-

iske investeringer i forskningsinfrastruktur ikke kun sker i meget store centrale

forskningsanlæg, men at midlerne også kommer regionale og nationale forsk-

ningsinstitutioner og dermed de lokale forskningsmiljøer til gode. Excellence i

europæisk forskning handler også om, at forskningsinfrastrukturen i bredden og

lokalt set har et niveau, der giver grundlag for banebrydende forskning.

AC finder videre den i Rådskonklusionerne nævnte forenklings- og informations-

indsats bl.a. i form af en praktisk guide til at søge EU-støtte på tværs af de for-

skellige programmer positive. AC opfordrer dog også til, at Forsknings- og Inno-

vationsstyrelsen arbejder for at sikre synergi mellem den danske forskningsinve-

steringsstrategi og de europæiske støttemuligheder og investeringsprogrammer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Adgang til den mest avancerede forskningsinfrastruktur udgør en stadig vigtigere

forudsætning for videnskabelige og teknologiske landvindinger og for uddannel-

sen af nye forskere. Forskningsinfrastrukturer i verdensklasse har en stor tiltræk-

ningskraft på verdens førende forskere og de bedste talenter.

Opbygningen af fælles-europæiske forskningsinfrastrukturer er afgørende for at

skabe globalt konkurrencedygtig forskning i forhold til blandt andet Japan og

USA og de nye teknologiske magtcentre som fx Kina og Indien. Der foregår i

disse år en forældelse af eksisterende større forskningsinfrastruktur i EU, og der

er opstået et betydeligt efterslæb i investeringer i den mest avancerede infrastruk-

tur.

Med oprettelsen af ESFRI og udarbejdelsen af den første europæiske køreplan for

forskningsinfrastruktur er der taget et første vigtigt skridt i retningen af et bedre

europæisk samarbejde om planlægningen og realiseringen af storskalaprojekter.

Der bør i EU snarest følges op med en plan om gennemførelsen af konkrete euro-

pæiske storskalaprojekter.

Forskningsinfrastrukturer af fælles-europæisk interesse skal styrkes og videreud-

vikles i det europæiske forskningssamarbejde med videnskabelig excellence som

bærende princip for den fortsatte prioritering.

Parallelt med den europæiske opbygning er det vigtigt, at der sker en regio-

nal/national opbygning. Nationalt er der således afsat midler til en større pulje til

investeringer i forskningsinfrastruktur, herunder dansk deltagelse i fælles-

europæiske projekter.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

16/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig bør medlemslandene arbejde for at udvikle nationale handlingsplaner og

strategier, så der sikres en bedre koordinering, strategisk planlægning og priorite-

ring på såvel nationalt som europæisk plan.

Regeringen agter at støtte de fremlagte Rådskonklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet har fremlagt udkast til Rådskonklusioner. Det forventes, at Rådet

vil nå til enighed om det foreliggende udkast på Rådsmødet den 29.-30. maj

2008.

De foreløbige drøftelser har båret præg af, at en række, primært nye, medlems-

lande ønsker en formulering om en velbalanceret geografisk fordeling af forsk-

ningsinfrastrukturer i Europa som overordnet princip. Heroverfor står en række

gamle medlemslande, herunder Danmark, der taler for den nuværende formule-

ring om behov for kapacitetsopbygning i Europa og excellence som overordnet

princip.

Andre forslag til nye formuleringer har understreget forskningsinfrastrukturs be-

tydning for grundforskning samt vigtigheden af e-infrastruktur.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 7: Familievenlige forskerkarrierer: imod en integreret model

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har udarbejdet udkast til Rådskonklusioner om familievenlige

forskerkarrierer. Rådskonklusionerne er resultatet af en række initiativer, der er

blevet taget på området, bl.a. en international konference afholdt af det slovenske

formandskab. I Rådskonklusionerne opfordrer Rådet bl.a. Kommissionen og med-

lemsstaterne til at fremme kvinders og mænds interesse i at blive forskere ved at

fjerne hindringer og skabe mere attraktive og fleksible arbejdsbetingelser. Rådet

opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en integreret

model for forskerkarrierer, der sikrer familievenlige forhold for forskere.

Forsknings- og

Rådet forventes at nå til enighed om Rådskonklusionerne på Rådsmødet den 29.-

30. maj 2008.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne om familievenlige forskerkarrierer følger i forlængelse af de

initiativer, der er blevet taget på området på det seneste. Formandskabet holdt en

international konference om familievenlige forskerkarrierer den 8. februar 2008 i

Brdo, Slovenien, hvor der blev fremlagt en række nyere data om kvinders delta-

gelse i europæisk forskning. Konklusionen er, at skønt flere kvinder end mænd

starter på en universitetsuddannelse, sker der et langt større frafald blandt de

kvindelige forskere end blandt deres mandlige kolleger. Kommissionen har end-

videre i 2008 lanceret rapporten "Mapping the Maze: Getting more women to the

top in research", der identificerer en række forhold, som samlet set medfører, at

andelen af kvinder i forskning ikke stiger – eller stiger meget langsomt. Der har

derfor vist sig behov for at gøre rammerne for forskningskarrierer mere familie-

venlige.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

I udkastet til Rådskonklusioner anerkender Rådet de tiltag og politikker, som al-

lerede er iværksat af medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende støtte til

forskning udført af kvinder.

Rådet understreger dels behovet for en styrkelse af kvinders rolle ved at fremme

deres repræsentation i besluttende organer og i forbindelse med udnævnelser på

højt niveau, dels vigtigheden af at udvikle bedre betingelser for et balanceret ar-

bejds- og familieliv.

Innovationsstyrelsen

Side

18/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere og over-

vinde tilbageværende finansielle, administrative, kulturelle og mobilitetsrelatere-

de hindringer og til at skabe mere attraktive og fleksible arbejdsbetingelser på det

videnskabelige område, hvilket vil stimulere kvinder og mænds interesse i at for-

følge en forskerkarriere.

Rådet noterer sig Kommissionens meddelelse ”Better Careers and more mobility:

a European Partnership for researchers”.

Rådet anerkender Helsinki-gruppens bidrag til korrektion af kønsbalancen på det

videnskabelige område og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle ”best prac-

tice” vedrørende fremme af kvinders repræsentation i forbindelse med poster på

højt niveau samt til at udvikle model-initiativer, som kan bidrage til at skabe ba-

lance mellem arbejds- og familieliv.

Rådet opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere sine bestræbelser

for at fremme kvinders rolle i videnskab og teknologi ved at sikre en effektiv li-

gestilling i forbindelse med gennemførelsen af EU’s forskningsprogrammer.

Rådet anerkender behovet for yderligere at fremme gennemsigtighed i projektfi-

nansiering og karriereudvikling for at tackle enhver kønsdiskrimination.

Rådet opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme de principper,

som er angivet i det europæiske charter for forskere og adfærdskodekset for an-

sættelse af forskere.

Rådet bekræfter på ny, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne bur-

de gøre en større indsats for at udvikle et omfattende sæt af indikatorer, relevant

statistik og sammenlignelige data for også at støtte konkrete foranstaltninger til at

fremme og udvikle bedre betingelser for et balanceret arbejds- og familieliv.

Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en integreret

model for forskerkarrierer baseret på et passende ”policy-mix”, der sikrer fami-

lievenlige forhold for forskere.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har med frist den 8. maj 2008 været behandlet i EF-Specialudvalget for

forskning. Der fremkom følgende bemærkninger:

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

19/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akademikernes Centralorganisation (AC) påpeger, at for at få unge dygtige

(kvindelige) forskere til at vælge en forskerkarriere (i det offentlige) frem for en

anden karrierevej på arbejdsmarkedet, må der være noget, der gør det attraktivt.

AC bemærker, at lønningerne i de offentlige forskningsinstitutioner ikke kan

konkurrere med lønnen i den private sektor, hvorfor det skal være andre dele af

ansættelsesvilkårene, som skal være attraktive.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til Rådskonklusioner, idet regeringen finder, at der

bør være særlig opmærksomhed på at tiltrække og fastholde kvinder i en forsker-

karriere, og at initiativer, der sikrer, at flere højtkvalificerede kvinder (herunder

yngre, kvindelige forskningsledere) vælger en forskerkarriere og forbliver i for-

skerkarrierer, skal understøttes.

Regeringen finder endvidere, at valget af en forskerkarriere skal gøres attraktivt

for såvel kvinder som mænd, og en forskerkarriere skal rumme en god balance

mellem arbejds- og familieliv for både mænd og kvinder og ikke kun betragtes

som en kvindeproblematik.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har været behandlet i Forsknings-

gruppen i nogle omgange. Der har været en generel opbakning til teksten, dog

med visse præciseringer og tilføjelser.

Det forventes, at Rådet kan nå til enighed om en endelig tekst til Rådskonklusio-

ner på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

20/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8: ”Ljubljana-processen” – imod realiseringen af Det Europæiske

Forskningsrum (ERA)

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

På baggrund af det uformelle Rådsmøde den 15.-16. april 2008 (forskningsdelen)

har formandskabet udarbejdet udkast til konklusioner om Det Europæiske Forsk-

ningsrum (ERA). Udkastet til konklusioner omhandler igangsættelsen af den så-

kaldte ”Ljubljana-proces”, der har til formål at fastlægge en vision for Det Eu-

ropæiske Forskningsrum samt principper for styringen og organiseringen heraf.

Udkastet skal ses i lyset af Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på Det

Europæiske Forskningsrum”, april 2007, og flere drøftelser i Rådet i løbet af

2007 om videreudviklingen af det europæiske forskningssamarbejde.

Rådet forventes at nå til enighed om Rådskonklusionerne på Rådsmødet den 29.-

30. maj 2008.

2. Baggrund

Der afholdtes uformelt Rådsmøde den 15.-16. april 2008 i Brdo, Slovenien. Un-

der forskningsdelen var to emner genstand for drøftelse, henholdsvis en vision

for Det Europæiske Forskningsrum (ERA) og bedre organisering og styring af

ERA. På baggrund af Rådets drøftelse har formandskabet udarbejdet et udkast til

konklusioner med henblik på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008.

ERA blev lanceret i januar 2000 som et nyt grundlag for det europæiske forsk-

ningssamarbejde med det formål at skabe en højere grad af koordinering og inte-

gration af nationale forsknings- og innovationsaktiviteter. Lissabon-traktaten

præciserer, at målet om at styrke Unionens videnskabelige og tekniske grundlag

skal nås ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed

for forskere og viden, og traktaten indebærer et forbedret grundlag for at koordi-

nere forskningssamarbejdet i Europa.

I grønbogen

”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum”

(KOM(2007)

161) fra april 2007 tog Kommissionen ERA op til fornyet overvejelse. Kommis-

sionen gennemførte i sommeren 2007 en åben høring over grønbogen, som også

blev drøftet på flere Rådsmøder i 2007.

Efter en national høring af relevante interessenter og forelæggelse for Folketinget

forud for Rådsmødet den 22.-23. november 2007 afgav regeringen et positions-

papir til Kommissionen med danske synspunkter på grønbogens indhold.

Kommissionen har tilkendegivet, at foreløbig fem forslag til et forbedret europæ-

isk forskningssamarbejde fremlægges på baggrund af grønbogen. Der er tale om

initiativer vedrørende forskermobilitet, rammer for etablering af forskningsinfra-

struktur, anbefalinger om intellektuel ejendom, fælles programmer og internatio-

nalt samarbejde om forskning og udvikling. Kun Kommissionens henstilling om

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

21/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forvaltning af intellektuel ejendom ved videnoverførsel og et kodeks for universi-

teter og andre offentlige forskningsinstitutioner er pt. fremlagt (se notatets punkt

5).

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet anerkender, at Europa skal udvikle en fælles vision for og effektiv styring

og organisering af ERA.

Rådet hilser medlemslandenes, de associerede landes og Kommissionens velvilje

til at dele ansvaret for etableringen af fremtidens ERA med behørig respekt for

EU-institutionernes roller og prærogativ samt subsidiaritetsprincippet velkom-

men.

Rådet støtter igangsættelsen af ”Ljubljana-processen” rettet mod øget styring og

organisering på basis af en langsigtet vision for ERA, som udvikles i fællesskab

mellem medlemslandene og Kommissionen og med bred støtte fra interessenter

og borgere.

Rådet finder, at den langsigtede vision for ERA skal baseres på Lissabon-

målsætningen om at gøre Europa til en førende videnøkonomi og -samfund base-

ret på de tre sider af videntrekanten (forskning, innovation og uddannelse). Visi-

onen bør blandt andet indeholde følgende elementer:



fri bevægelighed for viden (”den femte frihed”) med fremragende uddannel-

sesmuligheder og attraktive karriereudsigter for forskere,



moderne universiteter og forskningsinstitutioner med globalt konkurrence-

dygtige spydspidser og netværk, der udfører excellent forskning og udvik-

ling,



optimale forhold for offentlige og private aktører, herunder SMV’er, med

henblik på a) investeringer i forskning og udnyttelsen af forskningsresultater,

b) adgang til forskningsinfrastruktur i verdensklasse, c) deltagelse i åbne og

koordinerede forskningsprogrammer, d) videndeling og -udnyttelse på tværs

af sektorer og landegrænser og e) samarbejde med partnere uden for Europa,



løsning af store samfundsmæssige udfordringer via forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter.

Rådet understreger behovet for at understøtte en første vision inden udgangen af

2008 for hurtigt at kunne fokusere politikker og initiativer på dens realisering og

efterfølgende løbende diskutere, opdatere og uddybe visionen som led i diskussi-

onen af styring og organisering af ERA.

Rådet opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at forbedre styring og or-

ganisering for at udvikle ERA og skabe sammenhæng til andre politikområder,

såsom uddannelse, innovation og samhørighed.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

22/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet finder, at organisering og styring af ERA bør indeholde følgende princip-

per:



Det er en del af Lissabon-partnerskabet for vækst og beskæftigelse og tæt

forbundet med uddannelse, innovation og andre relevante politikområder.



Det involverer alle medlemslande, associerede lande og interessenter.



Det sigter imod realiseringen af den fælles vision for ERA. Til dette formål

skal etableres indikatorer og evalueringskriterier i fællesskab mellem Kom-

missionen og medlemslandene.



Det baseres på et langsigtet partnerskab mellem medlemslandene, associerede

lande og Kommissionen. I den tidlige planlægning, gennemførelse og evalue-

ring af ERA-initiativer skal partnerskabet modtage retningslinier fra det poli-

tiske niveau.



Det undgår kompleksitet og fremmer sammenhæng og effektivitet i udviklin-

gen af ERA.

I forlængelse af Det Europæiske Råd i marts 2008 opfordrer Rådet medlemslan-

dene og Kommissionen til at gøre brug af den åbne koordinationsmetode til at

fremme multilateral overvågning med udgangspunkt i ERA-dimensionen i de na-

tionale reformprogrammer, gensidig læring og evaluering.

Rådet støtter, at udviklingen af organisering og styring af ERA skal følge følgen-

de retningslinier:



Med henblik på at forberede Rådskonklusioner skal ministrene på uformelle

Rådsmøder tage fat på specifikke løsninger og langsigtede sigtelinier for

ERA.



CREST

er en vigtig platform og skal forstærke sin rådgivende rolle i den åb-

ne koordinationsmetode med henblik på at støtte Kommissionen og Rådet i

forberedelsen og evalueringen af initiativer om ERA.



Lande, der er associerede til rammeprogrammet, skal knyttes til diskussionen

af organiseringen og styringen af ERA.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Sagen har med frist den 8. maj 2008 været behandlet i EF-Specialudvalget for

forskning. Der fremkom følgende bemærkninger:

Ifølge Akademikernes Centralorganisation (AC) fremhæver Kommissionen øget

mobilitet som en afgørende forudsætning for at øge attraktiviteten ved offentlige

forskerkarrierer og udvekslingen af viden, hvilket AC er helt enig i, men det har i

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

23/25

CREST er en rådgivende komité for forskning og udvikling nedsat af Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

praksis været svært at skabe gennemslagskraft for disse tanker på nationalt plan

og skabe rammerne for det, fx i form af konkrete ordninger med jobmobilitet og

orlov. Her må den danske regering i højere grad medvirke til at realisere de gode

intentioner. Øget international mobilitet bliver mere attraktivt for forskerne, hvis

grundlaget er gode og stabile arbejdsvilkår i hjemlandet og en fast arbejdsplads at

vende tilbage til. Se i øvrigt AC’s bemærkninger til punktet om intellektuel op-

havsret.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser den fortsatte debat om videreudviklingen af ERA velkommen.

Skal Europa blive et førende vidensamfund og indfri målsætningerne i Lissabon-

strategien om at kunne møde fremtidige udfordringer skabt af en stadig mere glo-

baliseret økonomi, må der skabes bedre rammer for globalt konkurrencedygtig

forskning og udvikling. Europa er allerede nået langt i forskningssamarbejdet,

men skal nå endnu længere.

En dansk hovedprioritet er udviklingen af et europæisk forskningsrum, hvor vi-

den, ideer, forskere og studerende kan færdes frit. Målet er at gøre fri bevægelig-

hed for viden til ”den femte frihed” og etablere et indre marked for viden, der

skaber muligheder og fjerner barrierer for skabelsen og anvendelsen af viden og

dermed indfrielsen af Lissabon-strategien.

Regeringen finder, at princippet om fri bevægelse for viden i EU er et godt ud-

gangspunkt for en nyvurdering af, hvorledes de europæiske bestræbelser på at

udnytte viden til styrkelse af konkurrenceevnen kan intensiveres.

Et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for viden vil blive styrket af

stigende investeringer i menneskelige ressourcer, universiteter og forskningsin-

frastrukturer – både på nationalt og europæisk plan. Regeringen finder, at arbejdet

med en omlægning af EU’s budget skal fremskyndes med henblik på, at der kan

anvendes flere midler på fremadrettede prioriteter som forskning, uddannelse og

innovation. Der bør ligeledes arbejdes på at udvikle mekanismer, der kan stimule-

re til øgede private investeringer i forskning og udviklingsarbejde.

Regeringen støtter, at en vision for udviklingen af Det Fælles Forskningsrum byg-

ger på en sammenhængende tilgang til de tre sider af videntrekanten (uddannelse,

forskning og innovation).

Regeringen hilser formandskabets initiativ til drøftelse af organisering og styring

af ERA velkommen. Der bør arbejdes på at tilvejebringe en nærmere afklaring af

”Ljubljana-processen”, herunder klarhed om det nærmere indhold og milepæle.

Regeringen vil i de kommende drøftelser arbejde for at fastholde en simpel og ef-

fektiv struktur for organisering og styring af ERA og finder, at drøftelsen af,

hvordan forskningssamarbejdet skal videreudvikles, bør ske i tæt sammenhæng

med Lissabon-processen.

Regeringen agter at støtte de fremlagte Rådskonklusioner.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

24/25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner har været behandlet i Forsknings-

gruppen i nogle omgange. Der er generelt bred opbakning til indholdet af de fore-

liggende Rådskonklusioner.

Drøftelserne har givet anledning til en række præciseringer og tilføjelser til tek-

sten. Det kan nævnes, at flere medlemslande har ønsket at understrege CREST’s

rådgivende rolle. Det er endvidere præciseret, at CREST er en af flere kilder til

forberedelsen af drøftelserne i Rådet. Endelig er det nu præciseret, at der ved ud-

gangen af 2008 skal foreligge en første udgave af den fælles vision for ERA.

Rådet forventes at nå til enighed om udkastet på Rådsmødet den 29.-30. maj

2008.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens grønbog

”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum”

har senest været forelagt på møde den 16. november 2007 i Statsministeriet for

Folketingets partier forud for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. novem-

ber 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

25/25