Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2871 - Konkurrenceevne Bilag 5
Offentligt
4. juni 2008
Eksp.nr. 546145
/ret-dep
Referat af Konkurrenceevnerådsmøde den 29. maj 2008
Generelt var der tale om et relativt roligt rådsmøde, der bar præg af den
relative lille dagsorden og samtidig også af, at der ikke var sager på dags-
ordenen til politisk enighed.
Industripunktet: "A fresh impetus for Competitiveness and Innova-
tion of European Industry"
Rådskonklusionerne blev vedtaget med nogle enkelte ændrin-
ger/tilføjelser. Således blev der efter et forslag fra Østrig og UK ændret
lidt i teksten i afsnit 3.2.5 (teksten om level playing field i relation til me-
talindustrien og den skovbaserede industri), herunder tilføjet en tekst om
”effektive og transparente handelsdefensive instrumenter. Derudover blev
teksten i afsnit 3.2.1 om ”carbon leakage” ændret efter anmodning fra
Sverige, således at den fulgte teksten i DER-konklusionerne fra marts.
Eneste undtagelse var dog, at ordet ambitiøs efter forslag fra Frankrig
blev tilføjet. Den politiske drøftelse blandt medlemsstaterne – hvor alle
med undtagelse af formandskabslandet tog ordet – var kendetegnet ved,
at de enkelte medlemsstater adresserede forskellige emner (innovation,
lead markets, prækommercielle indkøb, forsvarsindustrien etc.) alt af-
hængig af, hvor deres interesse lå. Dog var der særligt fokus for nærmest
alle medlemsstaterne på klima- og energipolitikken, herunder især ”car-
bon leakage-problematikken”. Adskillige medlemsstater (f.eks. Frankrig,
Polen, Belgien, Bulgarien, Grækenland, Irland og Italien) udtrykte be-
kymring over for dette samt behovet for, at man snarest muligt adressere-
de problemet med de energitunge industrier, mens andre (Danmark, Sve-
rige og UK) fremhævede vigtigheden af at opnå en international aftale,
før man f.eks. adresserede sektoraftaler.
Patentmeddelelsen
Generelt stor ros til formandskabet for at have identificeret mulige løs-
ninger og flyttet sagen teknisk, men en stor gruppe af medlemsstater
gjorde også opmærksom på en lang række udeståender, der skulle løses,
for at der reelt kunne tales om fremskridt og øjnes en løsning. Fælles for
dem alle var dog også en anerkendelse af behovet for en domstolsløsning
og et EF-patent til glæde for virksomhederne i Europa. Derudover iøjne-
faldende stærk spansk modstand mod de foreliggende forslag og præsen-
tation af, hvad der umiddelbart må opfattes som ultimative krav for at op-
nå spansk tilslutning.