PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2875 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

S U P P L E R E N D E S A M L E N O T AT

21. maj 2008

J.nr. 090301/40010-0015

Ref. PTO/SVF

Side 1/58

Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi)

den 6. juni 2008

3. Klima- og energipakken

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendel-

sen af vedvarende energikilder (VE-direktivet), KOM(2008)19

- Fremskridtsrapport/ politiske drøftelser

b). Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasudledninger for at op-

fylde Fællesskabets forpligtelser til reduktion af drivhusgasudledninger op til

2020 (Afgørelse om byrdefordeling uden for ETS ), KOM(2008) 17 endelig.

- Fremskridtsrapport/ politiske drøftelser

c. Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om en ordning for handel med kvoter for drivhusgas–emissioner i Fællesskabet

(Revideret kvotehandelsdirektiv), KOM(2008)16

- Fremskridtsrapport/ politiske drøftelser

D. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af

kuldioxid og ændring af Rådets direktiver 85/337/EØF, 96/61/EF, Direktiverne

2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF og forordning (EF) Nr

1013/2006(CCS-direktivet), KOM(2008)18

- Fremskridtsrapport/ politiske drøftelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Klima- og energipakken

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af

vedvarende energikilder

(VE-direktivet)

KOM(2008)19

Resume:

Direktivforslaget indeholder en fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de en-

kelte medlemslande, hvor Danmark har fået et VE-mål på 30 pct.. Hvert land skal udarbejde

en national handlingsplan, der bl.a. skal indeholde vejledende delmål. Forslaget åbner mu-

lighed for, at oprindelses-certifikater kan handles. Et medlemsland, der opfylder egne VE-

delmål, vil ligeledes få mulighed for at sælge sit overskud af certifikater til et andet land.

Endvidere sættes et bindende mål for andelen af vedvarende energi i transportenergiforbru-

get i 2020 på mindst 10 pct. i hvert medlemsland, og der fastlægges en række bæredygtig-

hedskriterier for biobrændstoffer til transport og flydende biobrændsler til andre energifor-

mål, som skal opfyldes for at disse kan indregnes i målopfyldelsen. Bæredygtighedskriterierne

omfatter både et drivhusgasreduktionskrav og begrænsninger med hensyn til hvilke arealer

biobrændstoffer må produceres på.

Formandskabet har sat hele klima- og energipakken på dagsordenen for energirådsmødet den

6. juni 2008 med henblik på politiske drøftelser, men har samtidig tilkendegivet, at hovedfo-

kus vil være på VE-direktivet, hvilket selvsagt også skal ses på baggrund af, at VE-direktivet

er det eneste af de fire forslag til retsakter, der skal vedtages af Rådet (energi). Formandska-

bet vil fremlægge nogle spørgsmål med henblik på at fokusere drøftelserne på hovedproblem-

stillinger i VE-direktivet.

1. Baggrund

På sit møde i marts 2007 opfordrede DER Kommissionen til at fremsætte et forslag om et nyt

omfattende direktiv om anvendelsen af vedvarende energikilder (VE). Forslaget skulle inde-

holde juridisk bindende mål for den overordnede andel af vedvarende energi og andel af ved-

varende energi i transportenergiforbruget.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsendt den 28. januar 2008 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat under

henvisning til Traktatens artikel 175, stk. 1 (Miljø), og artikel 95 (Indre Marked), og skal ved-

tages efter proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).

Artikel 175, stk. 2, litra c), som indebærer beslutning med enstemmighed i Rådet efter høring

af Europa-Parlamentet, anvendes når de foreslåede foranstaltninger ”i væsentlig grad berører

en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af

dens energiforsyning”. I forbindelse med den overordnede beslutning om 20 pct. VE i 2020

på forårstopmødet i DER afgav Kommissionen en erklæring til rådsprotokollen om, at ”uanset

hjemlen vil Kommissionen garantere, at hvert medlemsland indvilger i dets nationale VE-

målsætning som vil blive foreslået for at nå frem til den overordnede VE-målsætning for EU”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anfører som begrundelse for ikke at anvende artikel 175, stk. 2, c), at VE er en

almindelig erstatning for konventionel energi og forsynes gennem den samme infrastruktur og

logistiske system. Desuden anvender alle medlemsstater VE og har allerede besluttet at øge

andelen af VE. Derfor vil forslaget ikke i væsentlig grad berøre medlemsstaternes valg mel-

lem forskellige energikilder eller den generelle sammensætning af deres energiforsyning.

3. Nærhedsprincippet

EU-Kommissionen angiver, at formålet med direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan ef-

terleves ved nationale tiltag, bl.a. fordi der tages udgangspunkt i et fælles EU-mål, som det

ikke kan forventes, at medlemslandene af sig selv vil efterleve ud fra hensyn om ligeværdig

byrdefordeling mellem medlemslandene. Endvidere vil nationale tiltag afstedkomme usikker-

hed blandt investorer grundet manglende gennemskuelighed.

Særskilt nævnes det også for biobrændstoffers vedkommende, at det ville være hindrende for

handlen i EU, hvis hvert medlemsland havde sine egne bæredygtighedskriterier. Der henvises

derfor til, at der er behov for initiativer på fællesskabsniveau.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man

er enig i, at harmoniserede regler er en forudsætning for, at de to bindende VE-målsætninger

kan realiseres.

4. Formål og indhold

Direktivforslaget er en del af EU-Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke,

som blev offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordrin-

gen fra DER i marts 2007. Den indeholder en række forslag for de vigtigste sektorpolitikker,

der er indbyrdes tæt forbundet. Klima- og energipakken indeholder udkast til 4 retsakter:



et forslag til ændring af EU's emissionshandelsordning (revision af kvotedirektivet)

et forslag til byrdefordelingen i forbindelse med opfyldelsen af Fællesskabets uaf-

hængige forpligtelse til drivhusgasemissionsreduktioner i sektorer, der ikke omfattes

af EU's emissionshandelsordning (såsom transport, bygninger, servicesektoren, mindre

industrianlæg, landbrug og affald)

et forslag til direktiv om fremme af vedvarende energikilder, der skal bidrage til at nå

begge de ovenfor anførte emissionsmål, og

et forslag til direktiv om CO

opsamling og – lagring i undergrunden (CCS-direktivet).



Desuden rummer pakken to andre initiativer af betydning for klima- og energipolitikken:



en meddelelse om demonstration af CO

opsamling og – lagring, og



nye retningslinjer for statsstøtte på miljøområdet.

Rådet havde sin første orienterende drøftelse af forslaget på energi- og miljørådsmøderne

henholdsvis den 28. februar og 3. marts 2008. Substansbehandlingen af forslaget finder sted i

energirådsregi. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget på sin plenarforsamling

den 23. september 2008. Udvalgsbehandlingen (ITRE) er foreløbig sat til den 16. juli 2008

Forslaget vil med virkning fra den 1. januar 2012 fuldt ud ophæve direktiv 2001/77/EF af 27.

september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for

det indre marked for elektricitet (VE-eldirektivet) og direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremme af anvendelsen biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (bio-

brændstofdirektivet).

Formålet med forslaget er at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder (VE) for heri-

gennem at mindske udledningen af drivhusgasser, bidrage til en bæredygtig udvikling, øge

forsyningssikkerheden og fremme teknologiudviklingen til gavn for den økonomiske vækst,

konkurrencedygtighed og regionaludvikling m.v.

Forslaget er en del af en samlet klima- og energipakke, hvis hovedindhold er forslag til et re-

videret kvotehandelsdirektiv, en beslutning om byrdefordeling af CO2-reduktion udenfor de

kvoteomfattede sektorer, reviderede miljørammebestemmelser og et direktiv om CO2-

opsamling og – lagring. Disse behandles særskilt i andre notater.

I hovedtræk indeholder forslaget følgende fire hovedelementer:



En fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de enkelte medlemslande,



Bestemmelser om oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse,



Bestemmelser om en 10 pct. målsætning for vedvarende energi til transport, og



Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.

Målsætning inden for VE

Direktivudkastet indeholder en oversigt over medlemslandenes andele af VE i 2005 og forslag

til fordeling af EU’s samlede mål på 20 pct. på nationale bindende målsætninger i 2020 (bilag

1). De individuelle nationale VE-målsætninger opgøres i forhold til et endeligt energiforbrug,

som er nærmere defineret. Udgangspunktet i 2005 for Danmark er 17 pct., og målsætningen

for 2020 er sat til 30 pct..

Medlemslandenes vedvarende energikilder vist som andel af det endelige energiforbrug i

2005, ift. 2020 målet og som udbygning i procentpoint.

Vedvarende energi-

Mål for vedvarende energikil-

Udbygning i

kilders andel af det ende- ders andel af det endelige

procentpoint

lige energiforbrug i 2005 energiforbrug i 2020

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

2,20 pct.

9,40 pct.

6,10 pct.

17,00 pct.

5,80 pct.

18,00 pct.

3,10 pct.

6,90 pct.

8,70 pct.

10,30 pct.

5,20 pct.

13 pct.

16 pct.

13 pct.

30 pct.

18 pct.

25 pct.

16 pct.

18 pct.

20 pct.

23 pct.

17 pct.

10,80 pct.

6,60 pct.

6,90 pct.

13,00 pct.

12,20 pct.

7,00 pct.

12,90 pct.

11,10 pct.

11,30 pct.

12,70 pct.

11,80 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede

Kongerige

2,90 pct.

34,90 pct.

15,00 pct.

0,90 pct.

4,30 pct.

0,00 pct.

2,40 pct.

23,30 pct.

7,20 pct.

20,50 pct.

17,80 pct.

16,00 pct.

6,70 pct.

28,50 pct.

39,80 pct.

1,30 pct.

13 pct.

42 pct.

23 pct.

11 pct.

13 pct.

10 pct.

14 pct.

34 pct.

15 pct.

31 pct.

24 pct.

25 pct.

14 pct.

38 pct.

49 pct.

15 pct.

10,10 pct.

7,10 pct.

8,00 pct.

10,10 pct.

8,70 pct.

10,00 pct.

11,60 pct.

10,70 pct.

7,80 pct.

10,50 pct.

6,20 pct.

9,00 pct.

7,30 pct.

9,50 pct.

9,20 pct.

13,70 pct.

Hvert medlemsland skal udarbejde en national handlingsplan. Handlingsplanen skal fastlægge

specifikke mål for VE-andelene inden for transport, elfremstilling og varme/køling i 2020, og

planen skal angive passende foranstaltninger til at nå målene. Forslaget indeholder desuden

fastsættelse af vejledende delmål for den samlede VE-andel i fire trin som en ’sti’ på vej til

opfyldelsen af VE-målet i 2020. Der er dog ingen delmål for transport (se nærmere nedenfor).

Den gradvise indfasning er nærmere fastlagt med en større stigning i den sidste del af perio-

den. Hvis et medlemsland ikke lever op til sine delmål skal der udarbejdes en revideret hand-

lingsplan for, hvordan man så i stedet vil nå sit mål i 2020. Endvidere skal hvert medlemsland

hvert andet år foretage en afrapportering af den faktiske VE-anvendelse i de foregående to år

og om omfanget og indholdet af de støtteforanstaltninger, der gælder i medlemslandet for VE-

produktionen.

Oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse.

Enhver producent af enten elektricitet fra vedvarende energikilder eller af VE-varme/køling

fra anlæg med en kapacitet på over fem MW (termisk) har ret til at få udstedt et oprindelses-

certifikat for hver én MWh produceret VE. Certifikatet er et bevis på, at en given energipro-

duktion er baseret på vedvarende energikilder og svarer derfor til en ”varedeklaration”.

Endvidere åbner forslaget mulighed for, at oprindelsescertifikaterne kan handles. Hvis der er

tale om handel mellem personer - det være sig juridiske eller fysiske - kan handlen alene ved-

røre certifikater for nye VE-anlæg eller for kapacitetsudvidelser af eksisterende anlæg, som er

opført eller foretaget efter direktivforslagets ikrafttræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et medlemsland, der opfylder sine egne vejledende VE-delmål, har mulighed for at sælge sit

overskud af oprindelsescertifikater til et andet land.

Såfremt handel med certifikater risikerer

forringe et medlemslands muligheder for at sikre

energiforsyningssikkerheden, eller

underminere miljøhensynene bag nationale støttesyste-

mer, eller

underminere medlemslandets muligheder for at nå sine vejledende VE-delmål,

kan medlemslandet gøre personers handel med certifikater betinget af forudgående tilladelse.

Reglerne for tildeling af tilladelser må ikke diskriminere arbitrært og skal anmeldes til Kom-

missionen, som herefter skal offentliggøre anmeldelsen. Direktivforslaget giver ikke Kom-

missionen eksplicitte beføjelser til at afvise sådanne regler.

En producent, som har modtaget hjemlig støtte til sin produktion fra et givet VE-anlæg, eller

hvor certifikater herfra er blevet brugt til opfyldelse af en national VE-forpligtelse, kan under

ingen omstændigheder handle med oprindelsescertifikaterne for dette anlæg. VE-producenten

er efter forslaget forpligtet til at sørge for, at certifikaterne for VE-produktionen i al fremtid

afleveres til medlemslandet og dermed indgår i landets VE-målopfyldelse.

Forslaget åbner også mulighed for at medregne VE-elektricitet fra tredjelande i målopfyldel-

sen, forudsat at det er forbrugt i EU, produceret på anlæg sat i drift efter direktivets ikrafttræ-

delse og forsynet med oprindelsescertifikater i overensstemmelse med direktivets regler.

Forslaget fastslår også, at det skal være en enkelt myndighed, som udsteder oprindelsescerti-

fikaterne, fører et nationalt register over disse og registrerer al af- og tilgang til registeret, der

sker i forbindelse med aflysninger og eventuel handel mellem to medlemslande eller mellem

personer. På denne måde sikres det, at et oprindelsescertifikat kun tæller med i ét medlems-

lands opfyldelse af sit VE-mål.

En revisionsbestemmelse fastsætter, at Kommissionen senest inden udgangen af 2015 skal

vurdere fordele og ulemper ved handlen med oprindelsescertifikater og om nødvendigt frem-

sætte ændringsforslag.

Målsætning for VE i transport

Forslaget sætter et bindende mål for andelen af vedvarende energi i transportenergiforbruget i

2020 på mindst 10 pct. i hvert medlemsland. Forbruget af andre fossile olieprodukter end

benzin og dieselolie indgår ikke i opgørelsen af det relevante transportenergiforbrug. Andre

former for VE i transportenergiforbruget end bilbrændstoffer, f.eks. VE-el eller VE-baseret

brint, vil kunne medregnes i målopfyldelsen.

Forslaget indfaser et markedsføringspåbud for visse tankstationer, idet der på disse tankstatio-

ner ved indfasningens afslutning den 31. december 2014 skal udbydes dieselolie med et ind-

hold på mindst fem pct. biodiesel efter volumen.

Herudover skal medlemsstaterne etablere en mærkningsordning for brændstof iblandet mere

end 10 pct. biobrændstof.

Forslaget fastsætter også en række krav til afrapportering fra hvert enkelt medlemsland til

Kommissionen vedrørende støtteordninger, markeds- og miljøforhold. Endvidere skal Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

missionen overvåge oprindelsen af biobrændstof anvendt i EU og implikationer af biobrænd-

stofproduktionen i både EU og tredjelande.

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

Direktivet fastlægger med hjemmel i traktatens artikel 95 (totalharmonisering-indre marked)

en række bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler til andre

energiformål, der skal sikre, at miljøhensyn tilgodeses ved produktionen af disse. Efterlevel-

sen af bæredygtighedskriterierne er en forudsætning for, at de kan indregnes i de nationale

andele for vedvarende energi eller komme i betragtning til støtteordninger.

Overordnet tager direktivforslaget afsæt i fire kriterier:



Brugen af biobrændstoffer skal lede til en direkte reduktion i udledningen af drivhus-

gasser på 35 pct. i hele brændstoffets livscyklus.

Med afsæt i hensyn til biodiversitet, må biobrændstoffer ikke være produceret af rå-

materialer, der er udvundet på skovjord, som har ligget uforstyrret af menneskeskabt

aktivitet, områder der er udpeget til at varetage naturbeskyttelseshensyn eller græsom-

råder med høj biodiversitet. Kommissionen vil senere definere nærmere, hvad sidst-

nævnte omfatter.

Af hensyn til naturens egen optag af kulstof (carbon storage) må råmateriale til bio-

brændstoffer ikke være udvundet fra vådlandsarealer eller skovområder på over en

hektar m.v., hvis sådanne landområder derved ændrer status i forhold til 2008.

Med udgangspunkt i øvrige miljøhensyn skal arealer i EU, der anvendes til dyrkning

af bioafgrøder efterleve bestemmelserne om ”miljø” i Rådsforordning 1782/2003/EF.



Biobrændstoffer, som opfylder kriterierne og samtidig er fremstillet på basis af affald, rest-

produkter, halm, græsser, træ m.v. – såkaldt 2. generations biobrændstoffer, kan nyde særlig

støtte derved, at aktørerne (benzinselskaber etc.) som får pålagt iblandingspligt kan lade 2.

generations biobrændstofferne tælle dobbelt. Dette indebærer dog ikke nogen reduktion i den

nationale forpligtelse til at have 10 pct. VE til transport. Den pligtige iblandingsprocent vil så-

ledes skulle justeres opefter i takt med andelen af 2. generations biobrændstoffer, med henblik

på at 10 pct. målsætningen kan fastholdes.

Medlemsstaterne skal pålægge udbydere af biobrændstoffer en rapporteringsforpligtigelse

omkring efterlevelsen af ovenstående kriterier, og sikre at udbydernes rapportering er omfattet

af en hensigtsmæssig revisionskontrol.

EU-Kommissionen kan endvidere godkende bi- og multilaterale aftaler med tredjelande, samt

frivillige internationale ordninger for produktionsstandarder af biomasse.

Ved beregningen af drivhusgasfortrængningen indeholder forslaget en række standardværdier

for forskellige typer biobrændstoffer, der spænder fra nul pct. (ethanol fremstillet på basis af

hvede i en uspecificeret proces) til 95 pct. (Fischer Tropsch diesel fremstillet på resttræ) samt

en metode til beregning af drivhusgasfortrængningen.

Det påhviler medlemsstaterne inden den 31. marts 2010 at fremsende en rapport, der indehol-

der en liste over de såkaldte NUTS2-områder, for hvilke det typisk kan forventes at drivhus-

gasudledningen fra landbrugsproduktion af råvarer ikke overstiger udledningsværdier specifi-

ceret i direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre bestemmelser

For at sikre en smidig og hurtig godkendelsesprocedure for opførsel af nye VE-anlæg stiller

forslaget også administrative krav til sagsbehandlingen og krav om oplysning om eventuelle

tekniske specifikationskrav, udtrykt efter EU’s standarder. Endvidere indeholder forslaget og-

så krav om, at medlemsstaten skal sørge for, at netudbygningen sker i takt med den fysiske

VE-udbygning, ligesom elektricitet fra VE-anlæg skal have forrang til nettet. Tilsvarende skal

vilkår, tariffer og betaling for brug af nettet og eventuelle kompensationsordninger, for så vidt

angår netforstærkning og udbygning, offentliggøres og gælde ensartet for alle brugere af net-

tet.

Endvidere foreslås det, at hvert medlemsland skal udvikle et certificeringssystem for installa-

tører af små VE-anlæg i overensstemmelse med nærmere angivne kriterier.

Endelig foreslås det, at en medlemsstat ved nybyggeri eller renovering af eksisterende byggeri

skal overveje brugen af vedvarende energikilder og i bygningsreglementet anføre minimums-

krav til forbruget af vedvarende energi.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget, men vil blive inddraget i forbindelse med

fælles beslutning. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget på sin plenarforsamling

den 23. september 2008. Udvalgsbehandlingen (ITRE) er foreløbig sat til den 16. juli 2008.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det gældende VE-eldirektiv er implementeret i den danske elforsyningslov, som vil skulle

ændres i lyset af forslaget. Der er ikke i danske retsregler om anvendelse af vedvarende energi

og biobrændstoffer i transportsektoren.

Herudover skønnes forslaget ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser af EU-pakken for Danmark er meget følsomme over-

for ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En omkost-

ningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med betydelig

usikkerhed.

EU-pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra

Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, (der indeholder allerede besluttede

virkemidler) i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med basisfrem-

skrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har Energi-

styrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser, udbygning med

VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr. kvoteomfattede

emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især vedrøren-

de VE-udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale virkemidler

uden for ETS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover omkost-

ningerne til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige bereg-

ningseksempel opgjort til 5-7 mia. kr.. Intervallet udtrykker årlige omkostninger i 2020, når

målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være årlige omkostninger, der stiger gradvist til

dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissionen foreslåede adgang til køb af kreditter i

de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat fald vil omkostningerne for

Danmark være væsentligt større.

Som følge af det særskilt høje danske reduktionskrav for ikke-kvoteomfattede sektorer vurde-

res pakken at udgøre en særlig stor udfordring for de danske landbrugs- og transportsektorer.

Der vil blive foretaget yderligere undersøgelser af de samfundsøkonomiske konsekvenser for

bl.a. transport- og landbrugssektoren.

Såfremt EU’s samlede CO2-reduktionsmål øges fra 20 pct. op mod 30 pct. som konsekvens af

en global aftale øges omkostningerne for Danmark betydeligt.

Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet

med at nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre

mia. kroner årligt.

Derudover vil EU-pakken påføre EU som helhed ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form

af en stigende elpris som følge af CO

-kvotesystemet.

De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret

klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Fra et erhvervsmæssigt synspunkt vil forslaget have både negative og positive effekter: Nega-

tive effekter i form af højere energipriser, men på den anden side positive effekter ved at give

danske virksomheder mulighed for at udbygge deres styrkepositioner inden for vedvarende

energi og energieffektivisering, da efterspørgslen herefter vil blive forøget væsentligt i hele

EU. Således udgør den danske eksport af energiteknologi og -udstyr i dag omkring 50 mia. kr.

om året og stigningstakten har været væsentligt højere end for den samlede vareeksport.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Den omfattende udbygning med vedvarende energi, effektivisering af energiforbruget og re-

duceret drivhusgasudledning har gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

30 pct. VE, samt en øget indsats mht. energibesparelser, anslås at reducere Danmarks udslip

af drivhusgasser i 2020 med overslagmæssigt 3-4 mio. tons på årsbasis uden for den kvoteom-

fattede sektor i forhold til situationen uden nye initiativer.

8. Høring.

Forslaget blev sendt i høring den 24. januar 2008 til en bred kreds med frist for bemærknigner

den 8. februar 2008.

Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i høringssva-

rene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Byrdefordeling og målsætninger

Energi Industrien, CO-Industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Dansk Energi, Vindmølleindu-

strien, Greenpeace, Dansk Skovforening, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE),

Danmarks Vindmølleforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører er positive overfor

ambitionsniveauet i direktivforslaget og den danske VE-andel på 30 pct.. Det Økologiske

Råd og WWF støtter beslutningen om 20 pct. VE i EU, men mener at målsætningen skal

skærpes som følge af, at opgørelsen baseres på endeligt energiforbrug. LO mener, at der er

potentiale for yderligere VE-udbygning, og 3F foreslår et EU-mål på 30 pct. i 2020.

Dansk Industri er positiv overfor det samlede ambitionsniveau, men mener ikke at danske

virksomheder skal pålægges større omkostninger end deres (vest)europæiske konkurrenter.

Fastlæggelse af delmålsætninger på vejen mod 2020

Ifølge Dansk Industri og Energi Industrien skal delmålene være af ikke-bindende karakter for

at sikre den fornødne fleksibilitet i VE-udbygningen. Heroverfor står Greenpeace og Det øko-

logiske Råd, der foreslår bindende delmål. Vindmølleindustrien, WWF, Dansk Naturfred-

ningsforening, Greenpeace, Det Økologiske Råd og Landbrugsrådet foreslår en mere jævn

udbygning, da den foreslåede ’sti’ har for høj vækst i slutningen af perioden. Vindmølleindu-

strien, Greenpeace og Det Økologiske Råd foreslår, at Kommissionen får stærkere muligheder

for sanktioner hvis delmålene ikke overholdes.

Nationale handlingsplaner

Dansk Industri, Energi Industrien og Vestas foreslår at EU Kommissionen udarbejder fælles

retningslinjer for udarbejdelse af nationale handlingsplaner for at gøre dem operationelle.

Nationale støttesystemer

Flere påpeger, at nationale støttesystemer ikke bør ændres pludseligt af hensyn til investortil-

liden og en stabil udbygningstakt (Dansk Industri, Vestas, Vindmølleindustrien, Greenpeace,

Danmarks Vindmølleforening). Landbrugsrådet tager stærkt afstand fra forslaget fordi det kan

føre til konkurrence mellem nationale støttesystemer. Energinet.dk og Energitilsynet mener at

der er behov for en harmonisering af de nationale støtteordninger.

VE-handel

Høringssvarene indeholder mange udmeldinger omkring spørgsmålet om handel med oprin-

delsesgarantier eller VE-certifikater. En del interessenter noterer sig med tilfredshed at direk-

tivforslaget giver mulighed for handel med VE-certifikater i et fleksibelt system (CO-industri,

Dansk Metal, Energinet.dk, Dansk Erhverv, Greenpeace). Andre går skridtet videre og ønsker,

at der med tiden udvikles et markedsorienteret system, der sikrer fælles rammer for støt-

te/finansiering af VE-udbygningen (Dansk Industri, Energi Industrien, Vindmølleindustrien,

Danmarks Vindmølleforening og Vestas). Andre igen (Landbrugsrådet, LO, Dansk Energi)

finder det vigtigt, at der på kort sigt etableres en fælles markedsbaseret system, der kan sup-

pleres med støttesystemer.

Handelsaktører

Greenpeace og Organisationen for Vedvarende Energi mener, at VE-handel alene skal foregå

mellem medlemslande og ikke mellem private aktører. Flere peger på, at forslagets bestem-

melser om at medlemslandene kan begrænse handel er for uklart formuleret og bør gøres mere

klare og baseret på objektive kriterier (Dansk Industri, Energi Industrien). Andre (Det Økolo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

giske Råd og Dansk Energi) går videre og mener, at medlemslandene ikke skal have mulighe-

der for at begrænse handel med VE, som ikke modtager national støtte. Det Økologiske Råd

mener endvidere, at grupper af medlemslande skal have mulighed for at indgå i et handels-

samarbejde.

Dansk Industri, Energi Industrien, Dansk Energi og Det Økologiske Råd finder det unødven-

digt begrænsende for handel at en VE-producent, der vælger at modtage økonomisk støtte,

skal være bundet i hele anlæggets levetid. Der er forslag om en kortere bindingsperiode på

f.eks. 3-5 år. Dansk Industri og Energi Industrien støtter forslaget om, at Kommissionen se-

nest i 2014 revurderer handelselementet.

Oprindelsesgarantier

Energi Industrien og Dansk Fjernvarme mener, at grænsen på fem MW for udstedelse af op-

rindelsesgarantier til varme og køling bør fjernes (evt. nedsættes til én MW) fordi garantierne

alene udstedes på anmodning og dermed er frivillige. Dansk Fjernvarme finder ikke, at natio-

nale oprindelsesgarantiordninger giver den fornødne sikkerhed, de bør derimod baseres på in-

ternationale anerkendte standarder. Dansk Energi mener ikke, at der skal være en udløbsdato

på oprindelsesgarantierne og det skal være muligt at sætte garantierne i ’banken’ til senere

brug.

Infrastruktur

CO-industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Energinet.dk, Vestas, Vindmølleindustrien og Det

Økologiske Råd understreger, at der er behov for investeringer i infrastruktur samtidig med

den fysiske VE-udbygning. KL peger på at kommunerne har behov for redskaber for yderlige-

re at fremme vedvarende energi i den kommunale planlægning. I den forbindelse nævnes at

der er behov for revision af de kommunale varmeplaner og udarbejdelse af energiplaner med

henblik på at medvirke til en opfyldelse af målsætningerne.

Administrative procedurer

Der er støtte fra Dansk Industri og Energi Industrien til at mindske de administrative byrder fx

ved at oprette ”one-stop-shops” for at myndighedsbehandlingen kan klares i et sagsforløb. Er-

hvervs- og selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget vil påføre virksomhederne administrative

og erhvervsøkonomiske byrder.

Målsætning for VE i transport

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Det Økologiske Råd, Organisationen for

Vedvarende Energi og Vindmølleindustrien støtter, at målet om 10 pct. VE i transportsektoren

ikke er begrænset til biobrændstoffer, men også åbner for f.eks. VE-el i elbiler. Dansk Energi

og Vindmølleindustrien finder behov for at præcisere, hvordan VE-el indregnes i transporten,

samt at sikre korrekt, ligestillet behandling af de forskellige VE-former.

Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL) og Det Økologiske Råd henleder op-

mærksomheden på, at andre alternative drivmidler end biobrændstoffer kan bidrage til at rea-

lisere de overordnede politiske mål. Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) ønsker, at an-

dre VE-drivmidler end biobrændstoffer indfases i takt med, at de bliver tilgængelige og om-

kostningseffektive alternativer. Greenpeace advarer mod alvorlige miljømæssige og sociale

virkninger, hvis målopfyldelsen sker ved biobrændstoffer. Landbrugsraadet vurderer, at bio-

brændstoffer for nærværende er det eneste realistiske CO2-begrænsende alternativ for trans-

portsektoren. Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL), Det Økologiske Råd og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OVE påpeger mulighederne for energieffektiviseringer. OVE henviser til mere effektive

transportformer.

Danmarks Naturfredningsforening, Danske Erhverv, DTL, og Organisationen for Vedvarende

Energi stiller spørgsmålstegn ved biobrændstoffernes miljøprofil. Dansk Industri og Energi

Industrien bemærker, at 10 pct. målet bør forudsætte bæredygtige og konkurrencedygtige 2.

generations biobrændstoffer, jf. Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2007. Green-

peace finder, at Rådets forudsætning om bæredygtige biobrændstoffer næppe ser ud til at

kunne opfyldes.

Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Erhverv, HTS Handel, Transport og Service

(HTS), International Transport Danmark (ITD), Dansk Kollektiv Transport (DKT) advarer

om, at biobrændstoffer kan være en meget dyr løsning.

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

HTS Handel, Transport og Service, ITD og DKT er positiv overfor bæredygtighedskriterier-

ne. Fagligt Fælles Forbund 3F, Landbrugsraadet, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation

anbefaler bæredygtighedskriterier, som også udstrækkes internationalt. Organisationen for

Vedvarende Energi ønsker offentlig høring, inden Kommissionen kan godkende internationa-

le aftaler om bæredygtighedskriterier. OFR understreger, at kriterierne ikke må komme til at

virke som handelshindringer overfor tredjelande.

Greenpeace og WWF opfordrer til kraftigt skærpede kriterier gældende alle former for bio-

brændsler. Danmark Naturfredningsforening mener, at kriterierne bør skærpes løbende i takt

med den teknologiske udvikling. OFR ønsker, at der skabes mulighed for at justere 10 pct.

målet, såfremt de endelige bæredygtighedskriterier gør det vanskeligt at realisere det.

Det Økologiske Råd finder CO2-fortrængningskravet på mindst 35 pct. meget lavt, og Dan-

marks Naturfredningsforening og Greenpeace synes, at det bør hæves til mindst 60 pct.

Greenpeace finder, at Kommissionens beregningsmetoder bør revideres, da den opgivne driv-

husgasreduktion for rapsbaseret biodiesel forekommer markant overvurderet.

Danmark Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF finder, at der er

taget utilstrækkeligt hensyn til afledte negative effekter på arealanvendelsen. Det Økologiske

Råd efterlyser kriterier om mest energieffektiv anvendelse af biomassen. Greenpeace ønsker

generelt, at der tages højde for flere miljøaspekter. Danmark Naturfredningsforening ønsker,

at kriterierne udstrækkes til at omfatte anvendelse af gødning og pesticider. Oliebranchens

Fællesrepræsentation (OFR) fremhæver hensynet til grundvand og luftkvalitet. Danmark Na-

turfredningsforening, OFR og WWF fremhæver hensynet til fødevareproduktion og -priser.

OVE ønsker, at kravene om biodiversitet bør tage udgangspunkt i status for arealanvendelsen

per 1. januar 2005 og ikke 2008. Landbrugsraadet ønsker uddybet argumentation for be-

grænsninger på brug af biomasse fra specielle områder.

3F, Danmark Naturfredningsforening, Greenpeace, LO, OVE og WWF ønsker, at bæredyg-

tighedskriterierne også indbefatter sociale forhold. 3F og LO nævner i den forbindelse, at bio-

energien bør fremstilles i overensstemmelse med ILO’s konventioner.

Greenpeace og OVE ønsker mulighed for at stille egne mere ambitiøse nationale bæredygtig-

hedskrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace finder, at der er utilstrækkelig garanti for håndhævelsen af kriterierne.

DTL, Danske Erhverv, HTS, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation opfordrer til,

at der vedrørende biobrændstoffer koordineres i forhold til den igangværende forhandling af

brændstofkvalitetsdirektivet.

Støttesystemer for biobrændstoffer

Oliebranchens Fællesrepræsentation finder det hensigtsmæssigt, at nye bioprodukter indføres

ved krav om iblanding og vurderer, at ”dobbelttællingen” af 2. generations biobrændstoffer

vil forringe det nuværende europæiske system med ensartede brændstofspecifikationer. Dansk

Energi synes det er positivt, at 2. generations biobrændstoffer kan tælle dobbelt, men at med-

lemsstaterne skal pålægges at redegøre for deres fremgangsmåde vedr. dette. WWF ønsker

stærkere incitamenter til at anvende biobrændstoffer med høj drivhusgasreduktion.

Det Økologiske Råd og Greenpeace afviser tvungen markedsføring af specielle biobrændsto-

fer.

Dansk Energi ser et potentielt problem i, at medlemsstaterne vil undlade at støtte fremstilling

af biobrændstof, fordi biobrændstoffet efterfølgende kan eksporteres og derved ikke tæller

med i den nationale målopfyldelse.

Tekniske forhold vedr. biobrændstoffer

HTS Handel, Transport og Service, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation mener,

at reglerne for brug af biobrændstoffer skal udformes på EU-niveau. Oliebranchens Fællesor-

ganisation ønsker, at regelsættet fortsat defineres i brændstofkvalitetsdirektiv og europæiske

CEN-standarder.

Søfartsstyrelsen gør opmærksom på, at biobrændstoffer kun må transporteres i kemikalietan-

kere, hvilket skaber en potentiel risiko for tonnagemangel.

Andet

Energi Industrien finder det positivt, at forslaget også har fokus på fjernvarme og –køling.

Energi Industrien støtter anvendelsen af EU minimumsstandarder som instrument til at udpe-

ge de støtteberettigede anlæg.

Dansk Metal foreslår, at der udvikles en fælles EU-indsats for at kunne evaluere og dokumen-

tere performance af forskellige energisystemer.

Dansk Energi foreslår, at direktivet gøres konsistent med målet om et velfungerende indre

marked for energi således at energi fra vedvarende energi integreres med EU’s øvrige energi-

politik.

Vindmølleindustrien finder det forkert at give adgang til at medtælle anlæg, som først tilslut-

tes efter 2020 og mener at force majeure bestemmelsen skal strammes op og foreslår endvide-

re at der sker en normalisering af vindproduktionen.

Organisationen for Vedvarende Energi mener, at der er behov for særlig opmærksomhed i

forhold til indregning af VE fra varmepumper for at undgå at den el, der anvendes til at drive

varmepumperne, tælles med som VE.

Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om, at VE skal fremmes i forbindelse med

renovering af eksisterende bygninger og ved nybyggeri og ønsker et mere vidtgående forslag

for at udbrede energineutrale bygninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Fjernvarme mener, at biomasse også bør omfatte marin biomasse.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø d. 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de over-

ordnede kommentarer som blev fremsat.

Ingen af deltagerne kommenterede byrdefordelingen af 20 pct. VE-målet.

Med hensyn til ”stien” for gennemførelsen af VE-målsætningen anbefalede Vindmølleindu-

strien en ikke-lineær sti, dvs. en sti der var progressiv i sin udformning, men ikke så ekstremt

som den foreslåede ’hængekøje’. Økologisk Råd kritiserede også ”hængekøje” stien for at væ-

re for ekstrem.

For så vidt angår VE-handel støttede Dansk Energi, at der blev åbnet op for handel med VE-

beviser, men der mangler de nødvendige elementer for at handel faktisk bliver mulig, f.eks.

binder forslaget til hele projekter, der er ikke mulighed for banking og levetiden for oprindel-

sesgarantierne er på kun ét år. Økologisk Råd var principielt positivt indstillet over for etable-

ring af et certifikatmarked, når blot det fandt sted gradvist og under hensyntagen til investor-

tilliden, og mente, at man godt kunne have et certifikat marked og støttesystemer parallelt.

Vindmølleindustrien støttede direktivets balance mellem handel og støttesystemer og henviste

til, at Kommissionen har offentliggjort en rapport, der viser at de tilpassede støttesystemer er

de mest effektive. Greenpeace støttede synspunktet om at certifikaterne skal udvikles lang-

somt. OVE var bekymret for VE-certifikat handel, som man fandt var skadelig for støttesy-

stemerne. NOAH var imod et VE-certifikat marked

Med hensyn til biobrændstoffer påpegede Oliebranchens Fællesrepræsentation, at EU er et

sammenhængende brændstofmarked og derfor kunne for stor fleksibilitet i VE til transport fø-

re til at der bliver handelshindrende forskelle mellem brændstoffer i de forskellige lande. Hvis

man satsede på VE-el til transport skulle det være i hele EU. Desuden fandt man det uklart,

hvordan man kunne dokumentere VE-el til transport. Vindmølleindustrien, NOAH og Organi-

sationen for Vedvarende Energi støttede at inddrage VE-el i transport. Dansk Naturfrednings-

forening og NOAH var imod biobrændstoffer.

Vedrørende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer påpegede Dansk Erhverv, at det var

helt centralt, at der var fælles bæredygtighedskriterier for VE-direktivet og brændstofkvali-

tetsdirektivet. Greenpeace mente, at bæredygtighedskriterierne var for svage, men støttede

inddragelse af sociale kriterier. NOAH fandt, at 35 pct. kriteriet skulle strammes op. Dansk

Naturfredningsforening fandt bæredygtighedskriterierne gode, men kritiserede at de ikke om-

fattede arealanvendelses problemstillingen. Dansk Naturfredningsforening mente endvidere,

at 35 pct. kriteriet var sat for lavt og fandt, at der burde være en planlagt stramning over tid.

Økologisk Råd mente at bæredygtighedskriterierne skulle opgøres landeafgrænset for at und-

gå uhensigtsmæssig transport af biomasse.

Sagen er endvidere blevet drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008.

Det økologiske Råd (DØR)og NOAH mener at der skal være bindende delmål, at der løbende

skal moniteres med hensyn til opfyldelsen af disse og at der skal være sanktioner for ikke at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nå disse mål. DI mente derimod ikke at landenes delmål skal være bindende idet det vil svæk-

ke landenes fleksibilitet og omkostningseffektiviteten.

NOAH var stadig imod handel med VE-beviser. Dansk Energi støtter derimod handel med

VE-beviser og mente at virksomheder også burde kunne handle med VE-beviser. Vindmølle-

industrien støttede ligeledes handel med VE-beviser.

DI mente at Landene skulle kunne opfylde en del af deres VE forpligtelser gennem handel

med VE-beviser. Energinet.dk mente at der bør strammes op omkring handel med VE-

beviser.

Mht. biobrændstoffer mente DØR at det var vigtigt at der bliver stillet en række bæredygtig-

hedskriterier. OVE fremhævede at man havde oplevet store negative sociale konsekvenser

ifm. Produktionen af biobrændstoffer i udviklingslande. Desuden mente OVE at en evt. bio-

brændstofmålsætning burde tage hensyn til krav og energieffektivitet.

NOAH gik stadig ind for en højere fortrægningskvotient når det gjaldt biobrændstoffer;

mindst 60%. Desuden skal det være frit om et Medlemsland vælger at implementere mål for

biobrændstoffer i transportsektoren. Greenpeace støtter, at målet om 10 pct. VE i transport-

sektoren ikke er begrænset til biobrændstoffer. Landbrugsrådet fremhævede at det ikke nød-

vendigvis er produktionen af biobrændstoffer der presser fødevarepriserne i vejret.

Oliebranchens Fællesrepræsentation satte spørgsmålstegn til hvordan man ville sikre den in-

frastrukturelle udbyggelse ift. fx elbiler.

Vindmølleindustrien bekræftede at man stadig ønsker en mere lineær sti set ift. Kommissio-

nens foreslåede ’hængekøje’. Opfølgningen på de nationale stier bør være mere præcis for at

sende de rette signaler bagud i systemet.

Landbrugsrådet efterspurgte indsigt baggrunden for regnskaber fsva. de samfundsøkonomiske

konsekvenser af VE-direktivet for Danmark.

WWF ville vide hvilken mekanisme der var tænkt på ifm. Samlenotatets formulering om en

’mekanisme der sikrer at lande som markant afviger fra sine delmål, vedtager foranstaltninger

der kan sandsynliggøre en tilstrækkelig VE-udbygning frem mod VE-målet.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt:

Fra dansk side er der grundlæggende støtte til formålet med direktivet om at fremme vedva-

rende energi. Direktivforslaget anses således som en naturlig opfølgning på konklusionerne

fra DER den 8. og 9. marts 2007.

Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder VE-

direktivet, bør forhandles samlet, og

regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet

om klima- og energipakken i 2008.

Fokuseringen på omkostningseffektive løsninger er helt centralt. Den nødvendige fleksibilitet

i implementeringen af målene må sikres, herunder velfungerende handelssystemer for emissi-

oner og for VE. Endvidere bør virkemidlerne til opnåelse af EU’s overordnede klima- og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energimål og samspillet mellem disse jævnligt være genstand for evaluering i forhold til såvel

omkostningseffektivitet og bidrag til det overordnede mål.

Den nationale målsætning som foreslået af regeringen i 2007 om 30 pct. VE i 2025 (målt i

forhold til bruttoenergiforbrug) svarer med en lineær indpasning til ca. 29,6 pct. i 2020 målt i

endeligt energiforbrug. Det anerkendes, at Kommissionen har taget hensyn til landenes hidti-

dige indsats.

VE-handelssystemet og nationale støtteordninger

Danmark er positiv over for forslaget, fordi det opstiller den nødvendige ramme på fælles-

skabsniveau for udbygning af vedvarende energi i energiproduktionen. Den danske regering

er positiv over for, at handel mellem lande introduceres som en mulighed, for at medlemslan-

dene samlet set kan nå målsætningen i 2020 på en omkostningseffektiv måde. Fra dansk side

kan man støtte, at medlemslande, der i deres nationale handlingsplan ønsker at opfylde deres

forpligtelse gennem en national VE-udbygning, får mulighed for at sikre sig, at en sådan ud-

bygning kan tælle med i opfyldelsen af den nationale forpligtelse. Det er i dansk interesse, at

opfyldelsen af den danske forpligtelse gennem etablering af ny VE-kapacitet kan gennemføres

nationalt.

Regeringen er enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at foreslå en

fuldstændig harmonisering af den økonomiske støtte som en nødvendighed for at fremme øget

anvendelse af vedvarende energi. Regeringen lægger vægt på at handelssystemet for VE-

beviser bliver velfungerende. Samtidig støttes, at Kommissionen inden 2015 overvejer om

handelssystemet med de begrænsninger, der ligger i det, er hensigtsmæssigt på længere sigt.

VE og beregning af målopfyldelse

Elproduktion fra vindmøller kan variere betydeligt, op mod 20 pct. fra år til år. For at tage

højde for denne variation på grund af klimatiske forhold, vil det være i dansk interesse, at der

ved dokumentation af opfyldelsen af mål bliver mulighed for at anvende en normal vindpro-

duktion. Der bør derfor indføres en korrektionsmetode, hvorefter den faktiske produktion kan

omregnes til produktionen i et normalår. Ifølge direktivforslaget gælder det allerede for vand-

kraft, at der skal ske en omregning til normale nedbørsforhold.

Vejledende delmål

Danmark støtter, at forslaget indeholder delmål. Fra dansk side vil der imidlertid blive arbej-

det for, at de sikres et stærkere incitament for medlemslandene til at gøre en effektiv indsats

for at fremme etableringen af VE, eksempelvis ved at de vejledende delmål i stedet får mere

forpligtende karakter eller at der på anden måde etableres en mekanisme, som sikrer at lande,

som markant afviger fra sine delmål , vedtager foranstaltninger, der kan sandsynliggøre en til-

strækkelig VE-udbygning frem mod delmålet.

Danmark ser positivt på, at Kommissionen via de nationale handlingsplaner og rapporterings-

forpligtelser kan følge medlemslandenes udbygning med ny kapacitet til udnyttelse af vedva-

rende energi og hvert enkelt lands ”sti” til opfyldelse af VE-målsætningen. Fra dansk side fin-

der man, at disse mekanismer bør udformes på en måde, som giver medlemslandene rimelige

og nødvendige muligheder for at dokumentere, at en faktisk udbygning finder sted.

Danmark lægger vægt på, at udbygningstaksten bliver mere jævn i perioden, end den som

Kommissionen har foreslået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter desuden behovet for smidige og administrative krav til sagsbehandlingen i

forbindelse med opførsel af nye VE-anlæg. Der er sympati for, at forslaget stiller krav til med-

lemsstaterne om at sørge for, at netudbygningen i EU sker i takt med VE-udbygningen og der

i øvrigt er ensartede betingelser og vilkår for alle brugere af nettet, også nye der tilslutter sig.

VE i transportsektoren

Fra dansk side finder man det væsentligt, at målet på 10 pct. vedvarende energi i transportsek-

toren giver medlemslandene fleksibilitet til selv at finde de mest velegnede vedvarende ener-

gikilder til efterlevelse af målet.

Forslaget om særlig støtte til 2. generations biobrændstofteknologier hænger tæt sammen med

spørgsmålet om det rette CO2-fortrængningskrav. Udviklingen af de mest miljøvenlige bio-

brændstof teknologier vil med fordel kunne stimuleres ved et krav om en væsentlig CO2-

fortrængning og en på forhånd annonceret gradvis stramning heraf over tid.

Generelt finder Danmark det væsentligt, at energieffektive løsninger som VE-el til eldrevne

køretøjer/plug-in hybridbiler tillægges en vægt i opfyldelsen af VE-transportmålet, der tager

højde for deres større energieffektivitet i forhold til andre VE-former i transporten.

Danmark ser positivt på, at bæredygtighedskriterierne for biobrændstof omhandler krav til

biobrændstoffernes direkte effekt på CO2-fortrængning, kul-binding i jord og biomasse samt

biodiversitet. Dog forholder man sig fra dansk side skeptisk overfor det bureaukrati, der kan

opstå i forbindelse med det foreslåede system, som kræver, at der skal holdes øje med den nu-

værende og fremtidige anvendelse af landbrugsjord i samtlige lande i EU/verden.

I forhold til drivhusgasbesparelse lægger man fra dansk side særlig vægt på, at der sker en

væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner i hele brændstoffets livscyklus i forhold til fossi-

le brændsler og at disse løbende strammes i forhold til de teknologiske muligheder, således at

innovative teknologier med høj fortrængning fremmes. Danmark ønsker således at mindste-

kravet til fortrængningsprocent øges fra 35 til op mod 45% i 2010, og at den endvidere øges

til 50-60% i 2015.

Det bør sikres, at initiativet ikke kolliderer med EU’s mål om at standse tilbagegangen i bio-

diversitet senest i 2010. Der er i den forbindelse behov for en begrebsmæssig præcisering af

”arealer med høj biodiversitetsværdi” samt i øvrigt ”arealer med store kulstoflagre”.

Endvidere efterlyses kriterier, der forholder sig til centrale forhold som energieffektiviteten i

anvendelsen af den knappe biomasse ressource og til de eventuelle afledte sociale uhensigts-

mæssige konsekvenser i form af højere fødevarepriser ved stadig mere intensiv drift af bioaf-

grøder på bekostning af fødevareafgrøder.

Herudover forholder forslaget sig ikke til, at dyrkning af bioafgrøder på bekostning af fødeva-

reafgrøder kan føre til, at der som kompensation dyrkes fødevareafgrøder på arealer, som ikke

er omfattet af bæredygtighedskriterier, og dermed kan være miljøbelastende og i sidste ende

indebære en stigning i verdens udslip af drivhusgasser. På den baggrund lægges fra dansk side

vægt på, at der som minimum indarbejdes en revisionsklausul, der sikre at det løbende evalue-

res om biobrændstofsmålet har skadelige virkninger, som der ikke er taget højde for, samt at

der kan foreslås passende modgående foranstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er væsentligt, at der sker en international udbredelse af bæredygtighedskrav for at mod-

virke, at de mindst bæredygtige biobrændstoffer blot omdirigeres til anvendelse uden for EU.

Det er fra dansk side vigtigt, at der bør gælde sammenlignelige, høje krav til biobrændstoffer

produceret inden for og uden for EU, således at kravene til bæredygtighedskriterierne ikke får

karakter af tekniske handelshindringer.

Fra dansk side vil man lægge til grund, at rapporteringsforpligtigelser m.v. ikke må være unø-

dig ressourcetunge og i videst muligt omfang bør begrænse sig til egentlige verifikationsrap-

porter.

VE-mål i bygninger

Fra dansk side er man imod forslag om et særskilt mål for VE-udbygning i bygninger, idet det

kan hindre omkostningseffektive valg til opfyldelse af det overordnede VE-mål.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Klima-energipakken generelt:

Der var en indledende drøftelse af klima-energipakken i Rådet på rådsmøderne den 28. febru-

ar 2008 (energi) og 3. marts 2008 (miljø). Denne drøftelse havde en mere generel karakter,

herunder tidshorisonten for forhandlingerne og den overordnede arkitektur i pakken. Langt

hovedparten af EU-landene gav udtryk for, at det var væsentligt, at der blev indgået en aftale

senest i begyndelsen af 2009. Der var ikke på dette tidlige tidspunkt en diskussion af byrdede-

lingen. Det Europæiske Råd blev i marts enige om at søge at opnå en aftale for hele klima og

energipakken i 2008.

VE-direktivet har været drøftet på arbejdsgruppeniveau siden februar. Der er fortsat mange

bemærkninger og ændringsforslag til teksten, men samtidig en konstruktiv stemning til at bi-

drag til løsninger fra alle sider.

Bæredygtighedskriterier

Forhandlingerne om bæredygtighedskriterierne er fremskyndet i en særlig ad hoc arbejds-

gruppe, som er nedsat af Coreper. Baggrunden for denne særlige procedure er, at bæredygtig-

hedskriterierne for biobrændstoffer skal fremgå af såvel VE-direktivet som af brændstofkvali-

tetsdirektivet. Arbejdet med brændstofkvalitetsdirektivet, der forhandles af Miljørådet, er

langt fremme.

En række medlemslande synes umiddelbart at gå ind for, at mindstekravet til biobrændstoffers

drivhusgasfortrængning hæves over tid. Flere medlemslande synes foreløbigt at støtte, at der

skal opstilles kriterier for andre miljømæssige og sociale virkninger i tredjelande.

Byrdefordeling

Med hensyn til byrdefordelingen har der generelt været tale om en positiv modtagelse af di-

rektivforslaget. De fleste lande har tilkendegivet, at der for deres vedkommende er tale om

meget store byrder. Formandskabet har udskudt drøftelsen af byrdefordelingen til der er opnå-

et enighed om de øvrige bestemmelser i VE-direktivforslaget, idet fordelingen skal ses i

sammenhæng med den samlede balance i hele klima-energipakken og det samlede VE-

direktivforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handelssystemet

VE-handelssystemet er et af de vigtigste spørgsmål. En gruppe lande ønsker større fleksibilitet

og frygter, at der ikke kommer handel med oprindelsesbeviser i tilstrækkeligt omfang. Lande-

ne der ønsker mere fleksibilitet og handel satser i vid udstrækning på at købe sig til deres VE-

målopfyldelse i andre EU-lande. Heroverfor står en gruppe lande, som ønsker at opfylde deres

VE-mål ved hjælp af nationale initiativer. Disse lande er bekymrede for, om bestemmelsen

med forhåndsgodkendelse er juridisk holdbar i henhold til EU's konkurrenceregler med hen-

syn til at sikre, at et medlemsland kan begrænse handel med oprindelsesbeviser.

Nationale handlingsplaner

Der er generel opbakning til udarbejdelse af nationale handlingsplaner for hvordan de enkelte

lande påtænker at nå det endelige VE-mål. En stor gruppe af lande er dog afvisende over for

behovet for at have vejledende delmål.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2008.

b. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om medlemssta-

ternes indsats for at reducere deres drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets

forpligtelser til reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020

(Afgørelse om byrdefordeling uden for ETS )

KOM(2008) 17 endelig.

Resumé

Forslaget er en del af den pakke af forslag, som skal gennemføre DER’s klima- og energipoli-

tiske målsætninger, herunder beslutningen om i 2020 at reducere med 20 pct. og op til 30 pct.

i tilfælde af, at der indgås en international klimaaftale, der medfører yderligere reduktions-

forpligtelser for EU. Forslaget pålægger medlemsstaterne at bidrage til EU's målsætning og

reducere udledningerne i de sektorer, der ligger uden for kvotehandelssystemet, herunder in-

den for transport, landbrug, affald samt den ikke kvotebelagte del af energisektoren og indu-

strien. Med afsæt i en BNP-baseret fordelingsnøgle tildeles Danmark en af de relativt største

byrder med et krav om reduktioner på 20 pct. i forhold til 2005 niveauet og et krav på 26 - 30

pct., hvis EU i forbindelse med indgåelse af en eventuel international post-2012 klimaaftale

skal reducere med 30 pct. Forslaget indeholder herudover regler om køb af kreditter fra kli-

maprojekter i ulande og Østeuropa, herunder indførelsen af et kreditloft. For at fastholde en

høj grad af kontrol med medlemsstaternes opfyldelse af deres andel af EU's reduktionsfor-

pligtelse i 2020 foreslås, at medlemsstaterne skal gennemføre reduktionerne lineært med be-

grænsede muligheder for fleksibilitet.

1. Baggrund

Forslaget fremsættes i sammenhæng med DER’s beslutning i marts 2007 om at gennemføre

reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2020 på minimum 20 pct. i forhold til 1990, samt

EU's beslutning om at reducere med 30 pct. i forhold til 1990, som led i en global aftale, hvor

andre i-lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse i 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175 (1), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget opfylder nærhedsprincippet med henvisning til at målene

ikke kan opfyldes af medlemsstaterne uden regulering på Fællesskabsniveau, og at forslaget

ikke går videre end hvad der er nødvendigt for at opfylde målene. Regeringen vurderer, at for-

slaget overholder nærhedsprincippet i TEF artikel 5.

4. Formål og indhold

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og EU Parlamentet.

Forslaget foreligger i en dansk sprogversion. Formandskabet har sat sagen på dagsordenen til

politisk drøftelse for energi- og miljørådsmøderne den 5. og 6. juni 2008. Substansbehandlin-

gen af forslaget finder sted i miljørådsregi. Formålet med afgørelsen er at fastlægge medlems-

staternes forpligtelser til at reducere drivhusgasudledningerne fra kilder, som ikke er dækket

af kvotedirektivet (non-ets).

Kommissionen vurderer, at en omkostningseffektiv opfyldelse af disse reduktionsmål forud-

sætter, at medlemsstaterne som supplement til reduktionerne opnået gennem kvotehandelssy-

stemet implementerer tiltag, som reducerer drivhusgasudledningerne i sektorerne uden for

kvotedirektivets anvendelsesområde, dvs. transport, landbrug, affald samt den ikke-

kvotebelagte del af energisektoren og industrien. Medlemsstaternes opfyldelse af deres for-

pligtelser i 2020 vil blive målt i forhold til niveauet for deres udledninger i 2005.

Fordelingen af reduktionsforpligtelsen uden for kvotesystemet skal følge princippet om soli-

daritet og behovet for at sikre en bæredygtig økonomisk vækst i hele Fællesskabet. Medlems-

staterne, som har et relativt lavt BNP per indbygger og dermed en høj forventning om vækst,

skal have mulighed for at øge deres udledninger i sammenligning med niveauet i 2005. Med-

lemsstater med et relativt højt BNP per indbygger skal derimod reducere deres udledninger i

sammenligning med udledningsniveauet i 2005.

Forslaget opstiller som betingelse, at hver enkelt medlemsstats udledning af drivhusgasser

uden for kvotedirektivets anvendelsesområde i 2013 ikke må overstige den gennemsnitlige år-

lige udledning i de ikke-kvotebelagte sektorer i medlemsstaten i perioden 2008-2010. I Dan-

marks tilfælde er der tale om 38,2 mio. tons i forhold til den nyeste fremskrivning.

Medlemsstaterne forpligtes desuden til at gennemføre reduktionerne lineært frem mod 2020.

Der gives dog mulighed for at underopfylde det årlige reduktionsmål med op til to procentpo-

int af det årlige mål. Den enkelte medlemsstat er forpligtet til at opfylde den resterende del af

reduktionsmålet i det efterfølgende år. Såfremt en medlemsstat til gengæld overopfylder sin

årlige reduktionsforpligtelse, åbnes der mulighed for at lade den ekstra indsats tælle med som

en del af opfyldelsen af det følgende års reduktionsforpligtelse.

I forslaget tillades medlemslandene at opfylde en del af deres reduktionsforpligtigelser gen-

nem køb af reduktionskreditter i tredjelande. Den maksimale andel af kreditkøb afhænger af

EU’s samlede forpligtigelse. Ved en 20 pct. forpligtelse vil kreditter opnået fra investeringer i

JI- og CDM-projekter i begrænset omfang kunne anvendes af medlemsstaterne til at opfylde

deres reduktionsforpligtelse i sektorerne uden for kvotesystemet. Kommissionen foreslår et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

årligt loft for anvendelse af kreditter på tre procent af de samlede drivhusgasemissioner i de

ikke-kvotebelagte sektorer i 2005. Medlemsstater, som bruger færre kreditter end deres loft

kan overføre (sælge) den uudnyttede del af loftet til andre medlemsstater.

Medlemsstaterne vil kunne bruge kreditter i det omfang, de er genereret før 2013 eller kan

henføres til projekter, som er registreret før 2013. Derudover skaber forslagene et incitament

til, at kreditter fra projekter i de mindst udviklede lande anvendes, ved også at gælde projek-

ter, der påbegyndes efter 2012 i disse lande. Såfremt indgåelsen af en international klimaaftale

forsinkes udover 2013 kan medlemsstaterne ligeledes anvende kreditter fra projekter i de tred-

jelande med hvem Kommissionen indgår aftaler. Det vil ikke være muligt at købe kreditter i

de industrialiserede lande (såkaldt Joint Implementation) før der er indgået en international

klimaaftale og landene har fået tildelt landekvoter.

Forslaget fastlægger desuden årlige rapporteringsforpligtelser. Forslaget pålægger endeligt de

nationale kvoteregistre at registrere medlemsstatens handel med kreditter.. Kommissionen

skal overvåge og evaluere indsatsen løbende, herunder tilse, at medlemsstaternes registrering

af kreditter sker i overensstemmelse med de fastlagte krav.

EU-byrdefordeling ved 20 pct. reduktion

For at sikre en rimelig fordeling af medlemsstaternes bidrag foreslås det, at ingen medlemsstat

kan forpligtes til at reducere med mere end 20 procent under 2005-niveau, og at ingen med-

lemsstat skal have tilladelse til at øge udledningerne med mere end 20 procent over 2005-

niveau i 2020. Således lægger forslaget også en vis begrænsning på vækstraten i udledninger-

ne i de relativt fattige lande.

Forslaget omfatter drivhusgasudledninger, som dækker over samtlige typer af drivhusgasser:

Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorocarboner (HFC), perfluorocar-

boner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6). Optag af CO2 i jord og skov (sinks) er ikke omfattet

af beslutningen medmindre der indgås en post-2012 klimaaftale

Ved en samlet EU reduktionsforpligtigelse på 20 pct. i forhold til 1990, pålægges de ikke

kvotebelagte sektorer en samlet reduktionsbyrde på 10 pct. i 2020 i forhold til emissionerne i

2005.

I det tilfælde, at en international klimaaftale ikke indgås skal medlemsstaterne reducere ud-

ledningerne uden for kvotedirektivets anvendelsesområde efter procentsatser, som er fastlagt i

annekset til afgørelsen. Den følgende tabel viser fordelingerne:

Oversigt over krav til medlemsstaternes reduktioner i 2020 i sammenligning med 2005

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

- 15 pct.

20 pct.

9 pct.

- 20 pct.

- 14 pct.

11 pct.

- 20 pct.

- 4 pct.

- 10 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frankrig

Italien

Cybern

Letland

Lithauen

Luxemborg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Storbritannien

- 14 pct.

- 13 pct.

- 5 pct.

17 pct.

15 pct.

- 20 pct.

10 pct.

5 pct.

- 16 pct.

14 pct.

1 pct.

19 pct.

4 pct.

13 pct.

- 16 pct.

- 17 pct.

- 16 pct.

Konsekvenser for Danmark

En 20 pct. reduktion betyder, at der kun må udledes 29,9 mio. tons CO2-ækvivalenter i de ik-

ke kvoteomfattede sektorer i Danmark i 2020. Baseret på Energistyrelsens nyeste fremskriv-

ning på basis af et Business as Usual (BaU) scenarie vurderes de ikke-kvoteomfattede emissi-

oner til at være 37,1 mio. tons i 2020. Den forventede manko for Danmark ved en 20 pct. re-

duktionsforpligtelse vil derfor være på 7,2 mio. tons i 2020.

For Danmarks betyder det foreslåede årlige loft på tre pct., at der kan købes kreditter svarende

til ca. 1,1 mio. tons årligt, hvis EU's reduktionsforpligtelse er 20 procent i 2020.

EU-byrdefordeling ved 30 pct. reduktion

Ved indgåelsen af en international klimaaftale, der fører til fastlæggelse af bindende redukti-

onsforpligtelser for EU, som er større end de 20 procent, vil Kommissionen stille forslag om

en tilpasning af medlemsstaternes reduktionsforpligtelser.

De ikke-kvoteomfattede sektorer i EU skal samlet set bære den samme relative andel af en

øget reduktionsbyrde, som ved fordelingen af reduktionsbyrden på 20 procent.

Hver medlemsstat skal inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer bidrage i forhold til deres

nationale andel af de samlede tilladte drivhusgasudledninger fra de ikke-kvoteomfattede sek-

torer EU.

Ved en 30 pct. reduktion forslår Kommissionen, at medlemsstaterne får øget mulighed for at

bruge kreditter. Udover muligheden for at bruge kreditter svarende til tre pct. af emissionerne

i de ikke-kvotebelaget sektorer i 2005 åbnes for at medlemslandende kan opfylde 50 pct. af

den ekstra reduktionsforpligtelse via kreditter. Herudover er der fortsat mulighed for at købe

kreditlofter internt mellem EU-landene. De projekttyper, der bliver tilladt skal leve op til kra-

vene i det nye aftaleregime.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil i øvrigt tilpasse reglerne for medlemsstaternes brug af kreditter i overens-

stemmelse med indholdet af den internationale aftale. Kommissionens forslag om tilpasninger

af reduktionsforpligtelserne og brugen af kreditter vil blive behandlet af den eksisterende kli-

makomite.

Foreløbige beregninger indikerer, at Danmark ved en EU-målsætning på 30 pct. vil få en re-

duktionsforpligtelse på 26-30 pct. Tabel 2 og figur 1 viser en foreløbig beregning af Dan-

marks reduktionssti ved en 20 pct. og en 30 pct. reduktionsforpligtelse.

Tabel 2: Energistyrelsens

foreløbige

beregninger over årlig reduktion, kreditloft og reduktionsmanko efter

kreditloft

EU påtager sig samlet 20 pct. reduktion

Mio.

Ton

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Dansk re-

duktion

0,9

1,8

2,7

3,6

4,5

5,4

6,3

Dansk

kreditloft

1,1

Manko eksklusiv

kreditloft

-0,2

0,7

1,6

2,5

3,4

4,3

5,2

EU påtager sig samlet 30 pct. reduktion

Dansk reduk- Dansk kredit- Manko eksklusiv

tion

loft

kreditloft

1,3

2,7

4,0

5,3

6,7

8,0

9,4

2,1

-0,8

0,6

1,9

3,3

4,6

5,9

7,3

2020

7,2

1,1

6,1

10,7

2,1

8,6

1) Det antages, at den ekstra adgang til kreditter beregnes som andel af den samlede mængde ekstra reduk-

tioner over perioden 2013-2020. Tallene er baseret på et business as usual fremskrivningsscenariet, der

estimerer et emissionsniveau på omkring 37,1 mio. ton CO2 i 2020. Disse tal er forbundet med en vis usik-

kerhed. Ved en 30 pct. reduktion er der i tabellen angivet den maksimale reduktionsforpligtelse på 30 pct.

for Danmark. Forpligtelsen kan dog blive mellem 26 og 30 pct..

Figur 1

Fremskrivning og målsætning

2012

2013

2014

2015

2016

år

2017

2018

2019

2020

Målsætning 20 %

Fremskrivning

Målsætning 30 %

mio. tons CO2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Note: Danmarks emissionsfremskrivning (BaU), samt emissionsmål ved en 20 pct. og en 30 pct. målsætning.

Den stiplede linje markere det mest restriktive scenario på 30 pct. reduktion.

Såfremt anvendelsesområdet for kvotedirektivet udvides til at omfatte sektorer, som i dag ikke

er kvoteomfattede, vil der automatisk ske en tilsvarende tilpasning af det maksimalt tilladte

udledningsniveau i 2013-2020 uden for kvoteområdet. Kommissionen offentliggør de nye tal.

Kommissionen skal bistås af en klimakomité, som tidligere er nedsat i henhold til en tidligere

afgørelse (280/2004/EF). Komiteen skal bistå Kommissionen, når denne træffer beslutninger,

som er nødvendige for at gennemføre afgørelsen. Det drejer sig f.eks. om de nødvendige til-

pasninger af reglerne efter indgåelsen af en ny international klimaaftale.

Beslutningsprocessen i komiteen skal følge den såkaldte forskriftsprocedure med kontrol.

Denne procedure indebærer, at Kommissionen skal have støtte fra et kvalificeret flertal af

medlemsstaterne for at kunne vedtage et forslag, og at Europa-Parlamentet kan blokere for-

slaget.

Kommissionen skal evaluere implementeringen af afgørelsen og aflevere en rapport til Rådet

og Europa-Parlamentet senest den 31. oktober 2016.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke givet sin udtalelse. Europa-Parlamentet vil ikke have

kommentarer til de nationale målsætninger for medlemsstater, som anses for at være en dis-

kussion for medlemsstater. Parlamentet forventes at ville plenar-behandle forslaget i oktober

2008 som led i behandlingen af den samlede klima- og energipakke.

Europa-Parlamentet har i sin foreløbige behandling af forslaget bl.a. uofficielt ytret at forsla-

get bør forholde sig til EU's reduktionsforpligtelse på 30 pct. i lyset af en international aftale.

Desuden har Parlamentet givet udtryk for, at man ønsker en begrænset adgang til kreditter og

efterlyst sanktionsmuligheder i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne i beslut-

ningen. Endelig ønsker Parlamentet, at emissioner fra skibsfart også omfattes.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om et for-

slag, som overlader det til medlemsstaterne at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at

opfylde de nationale reduktionsforpligtelser. Gennemførslen af forpligtelsen forventes dog at

medføre lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen vil indledningsvis analysere redukti-

onsmulighederne i de ikke-belagte sektorer.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget kan få betydelige konsekvenser for statens budget. En nærmere vurdering heraf vil

dog være afhængig af hvilke nationale initiativer man fra dansk side beslutter at sætte i værk

for at opfylde reduktionsforpligtelserne 2013-2020, samt i hvilket omfang staten vælger at

købe kreditter. Regeringen iværksætter de nødvendige analyser af potentielle tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget kan få administrative konsekvenser for erhvervslivet. En nærmere vurdering vil dog

være afhængig af hvilke nationale initiativer, regeringen beslutter at sætte i værk for at opfyl-

de reduktionsforpligtelserne 2013-2020.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af EU-pakken for Danmark er meget følsomme over

for ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En omkost-

ningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med betydelig

usikkerhed.

EU-pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra

Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, der indeholder allerede besluttede

virkemidler i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med basisfrem-

skrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har Energi-

styrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser, udbygning med

VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr. kvoteomfattede

emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især vedrøren-

de VE-udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale virkemidler

uden for ETS.

De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover omkost-

ningerne til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige bereg-

ningseksempel opgjort til 5-7 mia. kr. Disse tal afventer imidlertid en opdatering. Intervallet

udtrykker årlige omkostninger i 2020, når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være år-

lige omkostninger, der stiger gradvist til dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissio-

nen foreslåede adgang til køb af kreditter i de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud.

I modsat fald vil omkostningerne for Danmark være væsentligt større.

Såfremt EU’s samlede CO

-reduktionsmål øges fra 20 op mod 30 pct. som konsekvens af en

global aftale forventes omkostningerne for Danmark at stige betydeligt. Der foreligger dog

endnu ikke beregninger for omkostningerne ved en 30 pct. reduktion.

Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet

med at nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kroner årligt.

Derudover vil EU-pakken som helhed påføre EU ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form

af en stigende elpris som følge af CO

-kvotesystemet.

De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret

klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.

Beskyttelsesniveau

Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet, idet forslaget lægger op til at reducere

drivhusgasudledningen fra de ikke-kvotebelagte sektorer i EU27 med 10 pct. i 2020 ift. ud-

ledningen i 2005.

8. Høring

Den samlede klima- og energipakke er sendt i høring med frist den 8. februar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De modtagne høringssvar kan resumeres som følger:

Fagligt Fælles Forbund 3F

mener ikke, at EU-Kommissionens klimaudspil er ambitiøst nok.

Der bør reduceres med minimum 30 pct., således at det ligger inden for de 25-40 pct. IPCC

taler om i deres seneste rapport. 3F peger på, at der skal ske reduktioner særligt inden for

transport- og landbrugsområdet, bl.a. gennem investeringer i bedre offentlig transport og ind-

førelse af vejafgifter. Ligeledes bør EU igangsætte initiativer, der kan gøre transport el-

dreven.

CO-Industri

støtter Kommissionens udspil til et dansk reduktionsmål og vurderer, at der er

plads til yderligere reduktion, hvis det kommende COP15-møde i København medfører en in-

ternational aftale, der udløser det skærpede EU-mål på 30 pct. i 2020.

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

mener ikke, at forslaget udviser det lederskab, der

er behov for i lyset af de seneste års forskningsresultater, som viser, at der er behov for en

langt mere radikal reduktion af drivhusgasudledningerne. DN mener derfor, at EU som mini-

mum skal forpligte sig til en reduktion på 30 pct., således at EU's målsætning om at tempera-

turen ikke må stige over to grader på globalt plan afspejles i EU's reduktionsforpligtelse.

Dansk Erhverv

støtter overordnet Kommissionens pakke, men er stærkt kritisk overfor den

store danske byrde på 20 pct. reduktioner uden for kvoteordningen. Der er langt flere

lavthængende frugter at plukke på energibesparelser i andre europæiske lande bl.a. på grund

af de høje adfærdsregulerende energiafgifter. Byrdefordelingen kan have betydelige konse-

kvenser for danske virksomheders konkurrenceevne – især transportsektoren. Dansk Erhverv

opfordrer på det kraftigste regeringen til at arbejde for en mere omkostningseffektiv byrdefor-

deling.

Dansk Fjernvarme

er generelt positiv over for indholdet i klima- og energipakken. Dansk

Fjernvarme vil bidrage positivt til opfyldelse af de fastsatte mål.

Dansk Industri (DI)

opfordrer regeringen til ikke at acceptere reduktionsmålsætningen på 20

pct. DI henviser til, at der er lande, som har et langt større energieffektiviseringspotentiale bå-

de i husholdninger og virksomheder, og at Danmark har fået en væsentlig større andel af EU's

forpligtelse end de lande, som vi normalt sammenligner os med, som f.eks. Tyskland og Eng-

land. DI vurderer, at det kan blive meget vanskeligt at realisere den danske andel, og at det

som minimum vil kræve, at Danmark får langt større adgang til køb af JI og CDM-kreditter.

Dansk Metal

støtter Kommissionens udspil til et dansk reduktionsmål og vurderer, at der er

plads til yderligere reduktion, hvis det kommende COP15-møde i København medfører en in-

ternational aftale, der udløser det skærpede EU-mål på 30 pct. i 2020.

Dansk Transport og Logistik (DTL)

udtrykker bekymring for den store danske byrde på de

ikke-kvotebelagte sektorer og understreger, at ingen reduktion bør opnås gennem nedskærin-

ger i den økonomiske aktivitet i Danmark. DTL kan ikke acceptere, at reduktionerne medfører

en forvridning af konkurrencen fra andre EU-lande. DTK peger på, at forslaget pålægger lan-

de, der typisk er konkurrenter med danske transportoperatører som f.eks.Holland og Tyskland,

lavere reduktionsmål, og at forslaget ikke indeholder detaljer om hvorledes reduktionerne for-

deles på sektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Vand- og SpildeVandsforening (DANVA)

støtter, at de ikke-kvotebelagte sektorer

bidrager til at reducere CO2-udledningen. DANVA vurderer, at vandsektoren har gode mu-

ligheder for at bidrage til at nå målet med 20 pct. inden 2020.

Danske Regioner

hilser Kommissionens udspil velkommen og finder at udspillet rummer

mange gode elementer. Danske regioner vurderer, at der er tale om en stor udfordring for alle

dele af transportsektoren og foreslår at der udarbejdes en samlet, helhedsorienteret mobilitets-

plan efter hollandsk forbillede, der både kan afhjælpe trængselsproblemerne samt bidrage til

at nedbringe transportsektorens samlede CO2-udledninger.

Det Økologiske Råd

mener, at en 20 pct. reduktion i 2020 slet ikke er nok og foreslår et bin-

dende reduktionsmål på 30 pct. reduktion i 2020. Dette mål skal gennemføres inden for EU's

grænser. Oveni bør der lægges et yderligere krav på f.eks. 10 pct. reduktion, som kan gen-

nemføres ved anvendelse af CDM og dermed bidrage til den helt nødvendige teknologi-

overførsel til u-lande. Det Økologiske Råd mener, at det er nødvendigt, at en rig region som

EU går forrest med en egentlig omstilling til et low-carbon samfund og ikke blot køber sig til

en udsættelse af omstillingen gennem mere eller mindre tvivlsomme CDM projekter. Det

Økologiske Råd mener desuden, at valget af 2005 som basisår belønner lande, som i 2005 slet

ikke er på vej til at opfylde deres reduktionsmål i 2008-2012. Det Økologiske Råd foreslår

derfor at manglende målopfyldelse i 2005 i forhold til en lineær fremskrivning mellem udled-

ningen i 1990 og krav i 2008-2012 tillægges det reduktionskrav, som udmeldes i forhold til

2005.

Energiindustrien (EI)

opfordrer regeringen til at sikre en langt større adgang til køb af JI- og

CDM-kreditter. EU-Kommissionen vil efter EI’s vurdering ødelægge JI- og CDM-

mekanismerne og dermed være en barriere for overførslen af klimavenlig teknologi til de lan-

de, som i fremtiden forventes at stå for de største stigninger i udslippet af klimagasser.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

støtter den for Danmark særligt ambitiøse

målsætning på reduktion af CO2 udledning. For danske rådgivere er det væsentligt at kunne

opbygge referencer i et krævende hjemmemarked for at kunne eksportere viden og service-

ydelser til udlandet.

Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)

ønsker et højere ambitionsniveau på transport-

området og foreslår, at der laves et særligt direktiv om besparelser på transportområdet.

Greenpeace

finder det problematisk, at Danmark forholder sig kritisk til forslaget i lyset af at

Danmark har værtskabet for COP15 og fremstiller sig selv som foregangsland. Greenpeace

støtter en byrdefordeling baseret på BNP og mener, at EU fra start bør byrdefordele 30 pct. i

2020, som er det minimale EU bør forpligte sig til, hvis EU skal respektere dets egen målsæt-

ning om at holde den globale opvarmning under to grader. Greenpeace mener, at hele EU's 30

pct. mål i 2020 skal opfyldes uden brug af CDM/JI-kreditter, og at disse kun skal anvendes til

at opfylde mål derudover. Greenpeace vurderer, at valget af 2005 som basisår favoriserer

medlemsstater som f.eks. Spanien, Italien, Østrig og Danmark, som i 2005 ikke havde gjort

fremskridt i forhold til at nå deres andel af EU's Kyoto-forpligtelse i 2008-2012, og at der bør

korrigeres herfor i byrdefordelingen. Greenpeace mener endelig, at forslaget om en obligato-

risk reduktionssti skal fastholdes uden ret til at underopfylde med to pct. og at der bør være

mulighed for at straffe de medlemsstater, som ikke opfylder deres forpligtelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handel Transport Service (HTS)

har koordineret høringssvaret med

International Trans-

port Danmark (ITD)

Dansk Kollektiv Transport (DKT). HTS

støtter det overordnede

mål om at reducere udledningen af CO2 i EU, men mener, at de fleste løsninger på transpor-

tens CO2-emissioner skal løftes på EU-niveau af hensyn til ikke at forringe transportbran-

chens konkurrenceevne. HTS udtrykker bekymring over, at Danmark har fået et meget højere

reduktionskrav end f.eks. Tyskland, Sverige og Holland. HTS peger på behovet for fælles

EU-regler, der tillader brugen af modulvogntog i hele EU, eftersom disse kan reducere emis-

sionerne fra vejtransporten. HTS peger også på reduktionspotentialet i at liberalisere markedet

for vejgodstransport yderligere. Samtidig skal der investeres massivt i en styrkelse af den kol-

lektive transport, der skal være et reelt alternativ til privatbilismen.

Landbrugsraadet

støtter en øget fælles klima- og energipolitik i EU, men understreger sam-

tidig, at de ambitiøse mål opfyldes på en måde, så det ikke skaber konkurrenceforvridning for

fødevareerhvervet. Landbrugsraadet ønsker en nærmere redegørelse for, hvilke styringsin-

strumenter den danske regering kunne tænkes at anvende overfor sektorer, der ikke er kvote-

belagt.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

bakker op om forslaget og mener, at Danmark bør

arbejde for allerede nu at få EU til at opstille mere ambitiøse mål end de 20 pct. En aktiv kli-

mapolitik vil kræve store investeringer i forskning og udvikling ikke mindst inden for trans-

portsektoren. Danmark skal arbejde aktivt for at fremme el-drevne transportmidler. LO støtter

desuden, at teknologioverførsel gennem Clean Development Mechanisms og Joint Invest-

ments får høj prioritet.

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR)

er enig i, at det er nødvendigt med reduktioner

uden for de kvotebelagte sektorer, men mener at det må være op til nationalstaterne at fast-

lægge ”byrdefordelingen” mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomhe-

der/sektorer ud fra, hvad der er mest omkostningseffektivt for det pågældende land.

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE)

tilslutter sig de opstillede målsætninger,

herunder den danske del af byrdefordelingen, men mener at EU allerede nu bør forpligte sig

til en 30 pct. målsætning og byrdefordeling. Samtidig bør Danmark opstille egne, mere vidt-

gående målsætninger, idet potentialet er til stede.

Verdensnaturfunden (WWF)

opfordrer Danmark til at fastholde, at EU skal reducere sine

udledninger med 30 pct. i 2020, samt at arbejde for at ny viden om klimaproblemet kan føre

til at EU's målsætning for 2020 bør strammes yderligere. WWF mener endvidere, at Danmark

bør arbejde for at grænser og vilkår for brug af fleksible mekanismer først fastlægges, når der

er indgået en global klimaaftale, som gælder for perioden efter 2012. WWF mener at det er

rimeligt at medlemsstater bidrager i forhold til deres økonomiske formåen. WFF peger på, at

ændringen af basisår fra 1990 til 2005 er unødvendig, men har som bieffekt, at lande, der ikke

i særlig stort omfang har reduceret deres udslip i de ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2005,

stilles bedre, end de ville være, hvis 1990 fortsat var anvendt som basisår. WWF foreslår des-

uden, at muligheden for at underopfylde det årlige reduktionsmål fjernes.

Grønlands hjemmestyre

bemærker at Grønland på grund af klima, geografiske forhold, for-

syningsnet og erhvervsstruktur har stor afhængighed af olie, og at det kan tale for mindre re-

duktionskrav til grønland. Grønland forventer, at olieafhængigheden i el-sektoren efterhånden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan nedbringes, og at produktion af el og varme med CO2 neutrale energikilder på sigt vil

overstige Danmarks målsætning på 30%. På kort vil erhvervsudviklingen medføre øget CO2

udslip og det er derfor ikke realistisk med et 20% reduktionsmål i 2020 for Grønland isoleret.

Grønland ønsker aftale med Danmark om særlige hensyn til Grønland.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø den 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de

overordnede kommentarer som blev fremsat.

Dansk Erhverv var overordnet enig med regeringens foreløbige holdning. Heroverfor stod

bl.a. Greenpeace, Verdensnaturfonden, Organisationen for Vedvarende Energi og NOAH,

som anførte at regeringens foreløbige holdning var alt for negativ.

Med hensyn til byrdefordelingen, mente bl.a. Organisationen for Vedvarende Energi og Det

Økologiske Råd ikke, at der er belæg for den danske kritik af byrdefordelingen. NOAH fandt

det uheldigt at nogle medlemslande får lov til at have stigende udledning. Det Økologiske

Råd fremførte, at man burde indarbejde løsninger, der belønner dem der er på den rette reduk-

tionssti. Dansk Erhverv mente at mål og byrde burde afpasses i forhold til hidtidig indsats.

HTS fremførte at skævdelingen i byrderne var uheldig på transportområdet fordi transportsek-

toren fungerer på et fælles marked.

Med hensyn til modstanden mod at bruge elementer i EUs klima- og energipakke til økono-

misk omfordeling mellem medlemslandene, fremførte Verdensnaturfonden at referencerne til

strukturfonde burde fjernes fra dansk holdning.

I forhold til reduktionsstien var Verdensnaturfonden og Organisationen for Vedvarende Ener-

gi af den klare opfattelse at Danmark ubetinget bør støtte en lineær reduktionssti.

Endelig kritiserede NOAH regeringen for at være fortaler for øgede muligheder for brug af

JI/CDM kreditter.

Forslaget blev endvidere drøftet i Specialudvalget den 15. maj 2008.

NOAH mente at der mangler forpligtigelse og mulighed for sanktioner i Kommissionens for-

slag.

Ligeledes mener NOAH af køb af kvoter indenfor ETS systemet af non-ETS sektorer bør

undgås. Det Økologiske Råd (DØR) og Greenpeace støtter op om denne holdning. Greenpea-

ce begrunder holdningen med, at det er vigtigt at sikre et stabilt kvotemarked med en tilstræk-

kelig høj kvotepris.

NOAH mener at byrdefordelingen i EU generelt er sat for lavt, mens DI mente at byrdeforde-

lingen mellem EU lande ikke skal bygge på de enkelte landes BNP. I stedet skal man reducere

der hvor der er størst potentiale.

DØR fremhævede at reduktionsforpligtelser primært skulle foregå nationalt. Dette synspunkt

var støttet af OVE, som samtidig spurgte om der var mulighed for bilateralt samarbejde mel-

lem EU lande. DI mente at kreditloftet for JI/CDM burde løftes, set ift. Kommissionens for-

slag,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DØR mente ikke at 2005 er det rette basisår for byrdefordelingen idet flere medlemslande,

herunder Danmark og Spanien vil blive belønnet for dette.

Greenpeace er i øvrigt modstander af samtlige af regeringens forslag til større fleksibilitet ift.

Kommissionens forslag.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Forslaget er en integreret del af den

samlede klima- og energipakke, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne omkostningsef-

fektivt at opfylde EU's ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger. Regeringen ser der-

for også forslaget som en del af en kommende samlet pakkeløsning og byrdefordeling.

Pakken sender et vigtigt signal til det internationale samfund om, at EU er parat til at gå foran

globalt og kan sætte handling bag ordene.

Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke bør forhandles sam-

let, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og energipak-

ken i 2008, jf. enigheden på DER herom.

Overordnet anses det for rimeligt at nogle medlemsstater bærer en større del af byrderne end

andre. Regeringen er klar til at påtage sig sin retfærdige og realistiske andel.

I de forestående forhandlinger vil der fra dansk side blive fokuseret på at skabe øge fleksibili-

tet i gennemførelsen af klima- og energipakken. Danmark lægger således vægt på, at der ska-

bes fleksibilitet til at overføre kreditrettigheder mellem kalenderår for at undgå spild af kre-

ditmuligheder i starten af perioden og for at øge kreditmulighederne imod slutningen af perio-

den.

Kreditter kan blive et væsentligt virkemiddel til at opfylde især meget høje reduktionsforplig-

telser inden for en omkostningseffektiv ramme.

Fra dansk side er man enig i, at forslaget skal ses i sammenhæng med de internationale for-

handlinger, og at det er vigtigt, at der sendes et signal om, at EU er parat til at åbne for en

større adgang til kreditter, hvis ulandene vælger at indgå i en forpligtende international aftale.

Danmark kan støtte at lande med høje reduktionsmål og store omkostninger ved reduktioner

uden for ETS får adgang til øget fleksibilitet f.eks. ved større relativ adgang til kreditter.

Danmark finder herudover, at der er andre muligheder for at give medlemsstaterne en større

fleksibilitet, og som samtidig kan sikre en omkostningseffektiv balance mellem reduktioner

inden for og uden for kvotesystemet. En mulighed er at give medlemsstaterne mulighed for at

opkøbe en vis mængde kvoter inden for ETS-systemet til opfyldelse af landenes forpligtelser

uden for ETS-systemet. Alternativt ser Danmark det som en mulighed at muliggøre en stigen-

de profil i den årlige kreditadgang over perioden.

Forslag om lineær reduktionssti

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indfasningsprofilen for opfyldelsen af det nationale reduktionsmål har væsentlig betydning

for medlemsstaternes mulighed for at minimere omkostningerne. Kommissionens forslag om

en bindende lineær reduktionssti skal formentlig ses i sammenhæng med ønsket om at bevare

en høj grad af kontrol med den nationale implementering og derved bevare muligheden for at

gribe ind i tide. Denne del af forslaget supplerer således de årlige indrapporteringer ved med-

lemsstaterne samt indsatsevalueringerne foretaget af Kommissionen som fastlagt i artikel 5.

Tilsammen skal disse elementer styrke EU's troværdighed i de internationale forhandlinger.

Risikoen er, at den enkelte medlemsstat tvinges til at gennemføre unødvendigt dyre tiltag,

hvor effekten til gengæld er sikker på kort sigt.

Kommissionens forslag om en mulighed for at medlemsstaterne kan underopfylde det årlige

reduktionsmål med op til to procentpoint, indfører en vis fleksibilitet og synes at imødekom-

me hensynet til omkostningseffektivitet. Konsekvenserne af Kommissionens forslag om en li-

neær reduktionssti, samt mulighederne for at underopfylde med to procentpoint årligt, bør dog

undersøges nærmere med henblik på at fastslå, om der er den rigtige balance mellem hensynet

til kontrol og hensynet til fleksibilitet især for lande med høj byrde.

Komité-procedure

Regeringen kan støtte forslaget om en forskriftsprocedure med kontrol med henvisning til af-

talen med Europa-Parlamentet i 2006 om anvendelsen af den nye procedure, når der er tale

om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i rets-

akten.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været genstand for en indledende drøftelse på energirådsmødet den 28. februar

og på miljørådsmødet den 3. marts. Flere lande har givet udtryk for at byrdefordelingen for

deres vedkommende er for hård, men en reel drøftelse af byrdefordelingen har endnu ikke

fundet sted.

Forslaget har siden februar 2008 været drøftet flere gange i arbejdsgruppen for miljø. Diskus-

sionerne har været præget af ønsker om større fleksibilitet samt ændring af basisår (2005).

Det er forventningen, at de østeuropæiske lande vil forholde sig kritiske i forhold til differen-

tierede rettigheder til at anvende JI/CDM kreditter således at lande med høje reduktionsmål-

sætninger får relativt større adgang til kreditter.

En række lande ønsker øget fleksibilitet i implementeringen af reduktionsmålene, og har

fremsat en række forslag hertil, herunder både forslag der berører byrdefordelingen og som

undgår dette. Ønsket om øget adgang til kreditter er fremført af flere lande. Kommissionen

har været afvisende over for dette ønske med henvisning til, at der allerede er en tilstrækkelig

adgang til anvendelse af kreditter. Kommissionen afviser således både at øge adgangen til

kreditter inden for og uden for kvotehandelssystemet. Kommissionens primære fokus synes

dog at være, at sikre et stabilt kvotemarked med en tilstrækkelig høj kvotepris, der kan bidra-

ge til at sikre teknologiudvikling samt støtte indførelsen af vedvarende energi.

En række lande, herunder Danmark, ønsker i større eller mindre omfang at gøre det muligt at

opkøbe kvoter inden for kvotehandelssystemet til opfyldelse af mål uden for kvotesystemet.

Kommissionen har ikke været fuldstændigt afvisende over for en vis åbning for dette. Men en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

række østeuropæiske lande ønsker modsat at kunne benytte ikke-kvoteomfattede reduktions-

muligheder i kvotehandelsystemet. Det har Kommissionen afvist.

Endeligt har nogen medlemslande foreslået, at der skal gives mulighed for at købe ikke-

kvoteomfattede udledningsrettigheder internt i EU, ligesom det er blevet foreslået , at indføre

mere fleksibilitet i anvendelsen af kreditter ved at kreditadgangen ikke begrænses til de enkel-

te kalenderår, men frit kan benyttes over hele perioden.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2008.

c) Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en

ordning for handel med kvoter for drivhusgas–emissioner i Fællesskabet

(Revideret kvotehandelsdirektiv)

KOM(2008)16

Resume

EU's kvotehandelssystem har siden 2005 været et vigtigt virkemiddel i EU's klimapolitik. I det

foreliggende forslag til revision af kvotedirektivet lægges der op til, at den samlede kvote-

mængde fremover skal fastlægges på EU-niveau og at kvotemængden gradvist skal reduceres

med henblik på at de kvotebelagte sektorer skal bidrage til at EU reducerer drivhusgasudled-

ningen med 20 pct. i 2020.

I handelsperioden 2008-12 er CO2-udledningen fra større anlæg indenfor el- og varmepro-

duktion, industri og offshore inkluderet under kvotehandelssystemet. Kommissionen har desu-

den i december 2006 fremlagt forslag om at inkludere luftfarten under EU's kvotesystem og

EU's miljøministre (miljørådet) besluttede i december 2007, at luftfarten skal inkluderes fra

2012.

Revisionsforslaget foreslår en række ændringer af kvotedirektivet gældende fra 2013. Kvote-

handelssystemet foreslås bl.a. udvidet til at inkludere flere sektorer og drivhusgasser og der

lægges op til i højere grad at auktionere kvoterne frem for at tildele gratis kvoter. Tildelingen

af gratis kvoter udfases gradvist frem mod 2020, hvorefter alle kvoter auktioneres. Dog kan

der midlertidigt tildeles gratis kvoter til virksomheder i sektorer der vurderes at være i risiko

for udflytning af produktion (såkaldt carbon leakage). Kvoterne til auktionering gives til med-

lemslandene, som skal stå for auktioneringen og dermed modtage provenuet, idet der dog

lægges op til, at der i 2010 skal vedtages fælles EU regler om timing, administration m.v. i

forbindelse med auktionerne. I 2011 skal der gennemføres analyser af hvorvidt kvotesystemet

medfører, at visse typer produktion flytter ud af EU som følge af højere kvotepriser (carbon

leakage) hvorefter Kommissionen kan fremsætte forslag om at gennemføre forebyggende ini-

tiativer.

1. Baggrund

Forslaget til revision af kvotedirektivet sigter mod at udvide og effektivisere kvoteordningen,

og herunder at rette op på en række problemer, der er identificeret i den første handelsperiode

2005-07, samt ved forberedelsen af den anden handelsperiode for 2008-12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjem-

mel i TEF artikel 175 stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om fælles beslutningstagen i medfør af TEF artikel 251.

3. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kvotedirektivet var oprindeligt begrundet i en erkendelse af, at EU's enkeltlande vanskeligt

kan pålægge energi- og emissionsintensive industrier nationale begrænsninger på deres ud-

ledninger af drivhusgasser uden at påføre dem konkurrence problemer. Ved at indføre en fæl-

les kvoteordning håbede man, at virksomhederne fik nogenlunde ens konkurrencevilkår in-

ternt i EU. Det vedtagne kvotedirektiv overlod stor kompetence til medlemslandene til at fast-

sætte nationale lofter og allokeringsregler i nationale allokeringsplaner – dog således at

Kommissionen skulle godkende disse planer.

Erfaringerne fra den første handelsperiode 2005-07 har vist, at den hidtidige, decentrale fast-

sættelse af nationale kvotelofter ikke var i stand til at sikre reduktioner af drivhusgasser i de

omfattede sektorer, jf. ovenfor.

Samtidig har den decentrale model medført meget forskellige allokeringsregler i de enkelte

medlemsstater, hvilket har medført betydelige konkurrenceforvridninger.

Der er således ingen tvivl om, at den hidtidige model med høj grad af national kompetence i

fastlæggelse af nationale kvotelofter og allokeringsregler, ikke er et effektivt instrument til at

sikre reelle reduktioner af drivhusgasser i de omfattede sektorer. For at kunne indfri det ambi-

tiøse drivhusgasreduktionsmål og målsætningen for anvendelse af vedvarende energi som

EU's stats- og regeringschefer vedtog under DER’s møde i marts 2007, er det nødvendigt at

ændre kvotedirektivet.

4. Formål og indhold

Forslaget fremlægges som del af en pakke, hvori også indgår direktiver om CO2-lagring og

fastsættelse af målsætninger for medlemsstaternes anvendelse af vedvarende energi samt en

beslutning om fordeling mellem medlemslandene af CO2-reduktionsmålsætninger i de ikke-

kvotebelagte sektorer. De enkelte forslag i denne pakke er afstemt i forhold til hinanden, og

skal således ses i sammenhæng.

Der er følgende hovedelementer i Kommissionens forslag:

Fra nationale kvotelofter til ét EU kvoteloft

Kommissionen foreslår, at der fremover fastlægges ét fælles EU-loft over tilladte emissioner.

Hidtil har medlemslandene fastlagt nationale kvotelofter i nationale allokeringsplaner, som

har skullet godkendes af Kommissionen. Hovedbegrundelsen for at foreslå ét EU-loft er, at

den hidtidige procedure for fastlæggelse af det tilladte emissionsniveau har vist sig ineffektiv

og meget konfliktfyldt – nationalt og i forholdet mellem medlemslandene og Kommissionen.

Ved fastsættelse af kvoteloftet på EU-niveau opnås bedre mulighed for at afstemme den sam-

lede kvotemængde, og herunder adgangen til JI/CDM kreditter, i forhold til EU's overordnede

målsætninger for brug af vedvarende energi og reduktion af drivhusgasudledningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For første handelsperiode 2005-07 gennemtvang Kommissionen betydelige reduktioner i en

række foreslåede nationale kvotelofter. På trods heraf viste det sig, at stort set alle medlems-

landene havde udstedt flere kvoter, end deres virksomheder fik behov for. Det fik kvoteprisen

til at falde til næsten nul, og dermed har direktivet formentlig ikke haft en særlig stor effekt på

drivhusgasudledningen.

Under godkendelsen af nationale allokeringsplaner for anden handelsperiode, 2008-12, har

Kommissionen igen måttet gennemtvinge betydelige reduktioner af i alt 23 medlemslandes

forslag til nationale kvotelofter for at sikre, at det samlede antal kvoter reelt bliver reduceret

tilstrækkeligt til at sikre overholdelsen af EU's forpligtelser under Kyoto-protokollen. Sum-

men af de nationale forslag til emissionslofter for 2008-12 oversteg således de faktiske emis-

sioner i 2005 med næsten ni pct. Resultatet af Kommissionens godkendelser for 2008-12 er

samlet set en reduktion på 1,8 pct. i forhold 2005-emissionerne, men enkelte lande har fået

pålagt at nedsætte deres nationale kvotelofter med op til 55 pct. Efterfølgende har en række

østeuropæiske lande anlagt sag mod Kommissionen for at få hævet de emissionslofter, Kom-

missionen har villet tillade for disse lande. Tilsvarende har virksomheder omfattet af kvotere-

guleringen rejst en række retssager mod deres nationale regeringer på grund af utilfredshed

med deres kvote-tildeling.

Kommissionen har på det grundlag konkluderet, at den nuværende ordning med nationalt

fastsatte kvotelofter, og herunder adgangen til JI/CDM kreditter, ikke vil kunne sikre gennem-

førelse af EU’s ambitiøse reduktionsmål for drivhusgasser samt målet om øget brug af vedva-

rende energi, som stats- og regeringslederne vedtog i marts 2007.

Kommissionen foreslår, at kvoteloftet skæres gradvist ned år for år frem til 2020 og i alt med

21 pct. i forhold til det gennemsnitlige loft for 2005 (inkl. udvidelsen af direktivets dækning

med nye sektorer og gasser, jf. nedenfor), hvis der ikke opnås enighed om en ambitiøs inter-

national aftale. Loftet reduceres yderligere, hvis en sådan enighed opnås. Hidtil har loftet væ-

ret fastsat for en hel handelsperiode ad gangen, men ændringsforslaget foreslår en fast årlig

reduktion af loftet på 1,74 pct. udover udløbet af næste handelsperiode 2013-20, dog således

at Kommissionen skal gennemføre et review af denne procentsats senest i 2025.

Sektorer og gasser omfattet af direktivet:

Forslaget sigter mod at lovfæste en bred fortolkning af direktivets dækning, som hidtil har

voldt visse fortolkningsproblemer, samt udvide med en række sektorer og drivhusgasser. Om-

vendt gives der mulighed for at undtage anlæg med en kapacitet under 25 MW og med udled-

ninger under 10.000 t/år, hvor administrationsomkostningerne kan overstige fordelene ved at

deltage i ordningen.

De nye sektorer og gasser der foreslås inkluderet er:



CO2 fra petrokemisk industri, fremstilling af visse andre kemikalier, ammoniak samt

aluminium



Lattergas (N2O) fra fremstilling af salpetersyre, adipic og glyoxylic acid



PFC fra fremstilling af aluminium



Udskilning, transport og lagring af CO2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har omvendt besluttet, at land- og sø-transport ikke skal inkluderes fra 2013,

mens der allerede er stillet forslag om at inddrage luftfart fra 2012.

Kvotedirektivet har hidtil dækket ca. 41 pct. af EU's samlede emissioner i 2005. Hvis de

ovennævnte sektorer og luftfart inkluderes, vil direktivet fremover dække ca. 44 pct. af 2005

emissionerne under systemet. Hvis alle virksomheder med en indfyret effekt under 25 MW og

emissioner under 10.000 t/år fritages, vil antallet af virksomheder under ordningen kunne fal-

de med ca. 40 pct., mens disse virksomheders emissioner kun svarer til ca. 0,7 pct. af emissi-

onerne under kvotedirektivet.

Kriterier for tildeling af kvoter, herunder auktionering og gratis tildeling:

Ændringsforslaget vil overordnet set medføre tre væsentlige ændringer i måden at tildele kvo-

ter til omfattede virksomheder:



Andelen af kvoter som virksomhederne kan få tildelt gratis, vil falde markant og en sti-

gende andel skal købes på auktioner og handles mellem virksomheder. I de to første han-

delsperioder har næsten alle kvoter været tildelt gratis. Ifølge forslaget skal elproducenter

og aktiviteter til CO2-lagring købe 100 pct. af deres kvotebehov fra 2013. Øvrige virk-

somheder vil i 2013 modtage gratiskvoter svarende til 80 pct. af en sektor benchmark.

Denne benchmark vil formentlig blive fastsat som gennemsnitlige emissioner pr. produce-

ret enhed hos en effektiv producent i den pågældende sektor. Frem til 2020 udfases gratis-

kvoter helt. Kommissionen skal dog medio 2011 oversende en rapport til Rådet og EU-

Parlamentet om, hvilke typer virksomheder, der er særligt udsat for konkurrence fra tred-

je-lande uden klimapolitiske begrænsninger på deres udslip. Rapporten skal indeholde

forslag til, hvorledes man undgår, at sådanne produktioner flytter ud af EU (carbon leaka-

ge) – herunder evt. i form af fortsat tildeling af gratiskvoter eller i form af kvotepligt for

import af konkurrerende produkter.

Tildeling af gratiskvoter vil fremover ske i henhold til fælles EU-kriterier – så vidt muligt

såkaldte benchmarks, jf. ovenfor. Tildelingen i de første to handelsperioder er overvejende

sket i forhold til virksomhedernes historiske emissioner, såkaldt ”grandfathering”.

Tildeling til nye virksomheder sker fra en EU pulje på fem pct. af det samlede kvoteloft

og begrænses til de virksomheder, der fortsat modtager gratiskvoter. Kriterierne harmoni-

seres med kriterierne for tildeling til eksisterende virksomheder.



Kommissionen begrunder ændringerne med flere problemer identificeret i den første handels-

periode og forberedelsen af den anden:



Tildelingskriterier for såvel eksisterende som nye virksomheder er meget forskellige i de

enkelte EU-lande, hvilket har medført betydelige konkurrenceforvridninger mellem virk-

somheder i samme brancher.

Nogle lande har udformet deres kriterier for gratistildeling til nye og eksisterende virk-

somheder på en måde, der har givet virksomhederne incitament til at investere i de mest

forurenende teknologier ved nyinvesteringer eller større renoveringer – f.eks. i form af til-

deling efter det planlagte brændsel, hvilket giver incitament til at vælge det mest forure-

nende brændsel. Det gælder især indenfor elproduktion og andre industrier, der kun i be-

grænset omfang konkurrerer med virksomheder udenfor EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Tildeling af gratis kvoter i forhold til anlæggenes historiske emissioner, såkaldt ”grandfa-

thering”, har været hovedreglen i de fleste lande. Grandfathering belønner anlæg, der har

haft en høj historisk udledning, men tager ofte ikke hensyn til anlæg der har reduceret de-

res emissioner eller som slet ingen emissioner har (eksempelvis vindkraft og biomasse).

Grandfathering kan desuden bidrage til at gamle forurenende anlæg ikke lukker eller ud-

skiftes med mere effektiv teknologi.

Gratistildeling har medført, at især el-producenter har tjent betydelige beløb på kvoteord-

ningen. Virksomheder, der ikke er i konkurrence med virksomheder udenfor EU - som

f.eks. el-producenter – har i vid udstrækning kunnet overvælte kvoteprisen i varepriserne,

selvom kvoterne for stor dels vedkommende er tildelt gratis.

Auktionering:

Auktionering af kvoter vil skabe et betydeligt årligt provenu til medlemslandene. Ved fuld

auktionering af alle kvoter i 2020 vil provenuet kunne beløbe sig til omkring 420 mia. kr. år-

ligt ved en kvotepris på ca. 225 kr./ t CO2e.

Retten til at auktionere kvoter, og dermed også provenuet herfra, tildeles medlemslandene,

som skal gennemføre auktionerne efter harmoniserede regler. Reglerne vil i 2010 blive fastsat

i en forordning, der senere skal vedtages i komitologi-procedure.

En andel på 90 pct. af kvoterne til auktionering skal fordeles mellem medlemslandene i for-

hold til landenes andel af de verificerede emissioner i 2005 fra de kvotebelagte områder.

Kommissionen åbner i en fodnote til et Explanatory Memorandum for, at der anvendes et

gennemsnit af 2005 og 2006. De resterende 10 pct. af auktioneringsrettighederne skal fordeles

mellem de fattigste medlemslande ift. BNP pr. capita og vækstforventninger samt til visse af

de rigere lande med særligt høje omkostninger under EU-pakken, således at omfordelingen

samlet set udgør 10 pct. Medlemslande med et BNP/capita på mere end 20 pct. over EU's

gennemsnit skal som hovedregel bidrage til omfordelingen, og Danmark vil med et af de hø-

jeste BNP/capita i EU blive bidragsyder. Belgien, Luxembourg og Sverige bidrager dog kun i

ringe omfang til omfordelingen, fordi de skønnes at få særligt høje omkostninger ved pakken i

andel af deres bruttonationalprodukt.

20 pct. af provenuet ved auktionering foreslås øremærket til klimaformål – herunder tilpas-

ning til klimaforandringer, forskning og udvikling, VE, CO2-lagring, forebyggelse af afskov-

ning i udviklingslande, kompensation til socialt udsatte grupper for klimapolitiske tiltag m.v.

Kriterier for tildeling af gratiskvoter:

Kriterierne for tildeling af gratiskvoter harmoniseres på tværs af EU, men ændringsforslaget

indeholder ikke de konkrete regler. De vil blive nærmere fastlagt ved forordning senest den

30. juni 2011 og senere vedtaget i komitologi-procedure. Reglerne skal så vidt muligt give in-

citamenter til at reducere udledningerne af drivhusgasser og forventes i vid udstrækning fast-

sat som et antal gratiskvoter pr. produceret enhed.

I lyset af udfaldet af de internationale klimaforhandlinger vil Kommissionen senest i juni

2010 rapportere om, hvilke sektorer der er særligt udsat for konkurrence fra virksomheder i

tredjelande. Undersøgelsen vil senest den 30. juni 2011 munde ud i forslag til, hvorledes det

undgås, at særligt udsat produktion rykker ud af EU til lande uden begrænsninger på udled-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningerne. Ændringsforslaget åbner mulighed for, at det kan ske i form af ekstra gratiskvoter

eller i form af kvotepligt på import af de særligt udsatte produktgrupper.

Pulje til nye virksomheder

Kommissionen foreslår at etablere en fælles EU-pulje for tildeling af gratiskvoter til nye virk-

somheder svarende til fem pct. af det samlede kvoteloft. Tildeling begrænses til de virksom-

heder, der fortsat modtager gratiskvoter. Kriterierne harmoniseres med kriterierne for tildeling

til eksisterende virksomheder og vedtages i komitologi-procedure.

Ved at etablere en fælles EU-pulje og begrænse tildelingen til virksomheder, der stadig mod-

tager gratiskvoter, vurderer Kommissionen at kunne minimere de ovenfor nævnte, uheldige

incitamentsvirkninger af sådanne puljer. Samtidigt sikres, at nye virksomheder kan konkurre-

re på lige vilkår med eksisterende virksomheder, hvorved en naturlig modernisering ikke for-

hindres.

JI/CDM:

Den årlige adgang til brug af JI og CDM kreditter til dækning af virksomhedernes kvotefor-

pligtelser indskrænkes en del i forhold til perioden 2008-12 medmindre, der indgås en bin-

dende, international post-2012-klimaaftale. Virksomheder, der ikke har udnyttet rettigheder til

at købe JI/CDM-kreditter 2008-12 fuldt ud, får adgang til at udnytte disse efter 2012 i nærme-

re bestemt omfang. Der åbnes muligheder for brug af kreditter i henhold til aftaler indgået

med tredjelande inden en ny, international klimaaftale. Sådanne kreditter kan kun komme fra

projekter eller aktiviteter, der fremmer energieffektivitet eller VE.

Kommissionen begrunder den restriktive adgang til JI/CDM med hensynet til at sikre en pris

på kvoter, der giver virksomhederne et tilstrækkeligt incitament til at foretage reduktioner af

deres emissioner. Den samtidige udbygning med VE ventes primært at ske indenfor kvotebe-

lagte sektorer. Det vil medføre så betydelige reduktioner af emissionerne set i forhold til den

samlede reduktionsmålsætning, at der er risiko for en lav kvotepris, hvis der samtidig gives

adgang til en stor andel af JI/CDM kreditter.

I den anden handelsperiode for 2008-12 har virksomhederne fået tilladelser til at købe op til

280 mio. t/år, hvilket er væsentlig mere end den reduktion på ca. 140 mio. t/år set i forhold til

de faktiske emissioner i 2005, som er resultatet af det samlede kvoteloft for 2008-12. Hvis alle

JI/CDM-tilladelserne udnyttes i 2008-12, vil den kvotedækkede sektor kunne øge EU´s emis-

sioner betydeligt i perioden 2008-12 frem for at begrænse dem, og kvoteprisen kan blive rela-

tivt lav. Dog kan virksomhederne til en vis grad overføre deres rettigheder til at benytte

JI/CDM kreditter til perioden efter 2012.

Mulighed for at undtage virksomheder med emissioner under 10.000 t CO2e/år fra for-

brænding:

Direktivforslaget åbner for, at virksomheder med samlede emissioner under 10.000 t CO2e pr.

år og samlet termisk input under 25 MW kan undtages fra direktivet mod at de pålægges an-

dre virkemidler med samme emissionsreducerede effekt som kvotedirektivet. Muligheden for

undtagelse gælder dog kun, hvis emissionerne stammer fra såkaldte forbrændingsinstallatio-

ner. Procesemissioner fra brænding af mursten eller kalk kan således ikke undtages, selvom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

virksomheden samlet set har emissioner under 10.000 t CO2e pr. år og har et samlet termisk

input under 25 MW.

Forslaget er begrundet i de relativt høje administrationsomkostninger for mindre udledere.

Regler om monitering, verifikation og overholdelse:

Regler vedrørende monitering, verifikation og rapportering af emissioner fastsættes fremover

i en forordning, der vedtages i komitologi-procedure. Disse regler har hidtil været fastlagt i

retningslinjer fra Kommissionen, og har ikke været juridisk bindende. Udstedelse af en for-

ordning sigter mod større harmonisering af kravene på EU-plan. Forordningen skal vedtages i

komitologi-procedure.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Parlamentets udtalelse forventes i oktober 2008

i forbindelse med den samlede plenar-behandling af klima-energipakken.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kvotedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i Kvoteloven (lov af 9.juni 2004 som

ændret ved lov 410 af 1. juni 2005, § 63 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 431 af 6.

juni 2005, § 10 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og lov nr. 554 af 6. juni 2007).

Forslaget til ændring af kvotedirektivet er meget omfattende, og det vil nødvendiggøre en

grundlæggende revision af Kvoteloven.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget indebærer at Danmark får tildelt auktioneringsrettigheder svarende til 90 pct. af

Danmarks andel af udledningerne i ETS i 2005 (eller 2005-06, jf. ovenfor). Kommissionen

har estimeret, at der for EU under ét vil være et auktionsprovenu på ca. 417 mia.kr/år i 2020

ved en kvotepris på 30 €/ t CO2e, hvis alle kvoter auktioneres. Provenuet for Danmark i 2020

kan med betydelig usikkerhed og under forskellige antagelser om fordelingskriterier beregnes

som anført i tabel 1:

Tabel 1: Dansk auktionsprovenu 2020 ved fuld auktionering til alle omfattede virksom-

heder ved en kvotepris på 30 €/t

Fordelingskriterium

Dansk provenu årligt, mia. DKK

Provenu = danske virksomheders udgift til kvotekøb (dvs.

3,9 mia.

ingen omfordeling i EU), EU-Kommisionens skøn

Provenu = danske virksomheders udgift til kvotekøb (dvs.

4,8 mia.

ingen omfordeling i EU), Energistyrelsens skøn

90 pct. & Dansk andel af EU's emissioner 2005

4,8 mia.

90 pct. & Dansk andel af EU's emissioner 2005 og 2006

5,5 mia.

Kommissionens skøn, Joint Impact Assessment tabel 9 (her dog antaget kvotepris på 30 €/t).

Faktiske emissioner i 2005 med tillæg af overslag over emissioner fra flytrafik og udvidelse af kvotedirektivets

dækning.

Energistyrelsens reviderede fremskrivning primo maj 2008 (endnu ikke offentliggjort) , excl. auktionering vedr.

flytrafik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabel 1, kan Danmark høste fordele, hvis basisåret ændres fra 2005 til et

gennemsnit af årene 2005 og 2006 set i forhold til en model, hvor der ikke sker nogen omfor-

deling i EU. Energistyrelsens skøn over de danske emissioner i 2020 er imidlertid behæftet

med betydelig usikkerhed. Ifølge disse skøn vil Danmark være netto-importør af el i 2020.

Men selv små ændringer i brændsels- og kvotepriser kan gøre Danmark til netto-eksportør,

hvilket vil medføre væsentlig højere emissioner.

Hvis Kommissionens forslag følges vil brug af et gennemsnit af 2005 og 2006 som basisår

frem for 2005 øge det danske provenu betydeligt, da Danmark i 2005 havde et relativt lavt

CO2 udslip. Det skal understreges, at der er tale om foreløbige beregninger med betydelig

usikkerhed, da Kommissionens beregningsforudsætninger kun er belyst i ringe omfang.

Ifølge forslaget bør mindst 20 pct. af provenuet øremærkes til klimapolitiske formål – herun-

der til tilpasning til klimaændringer, forskning og udvikling, VE-udbygning, CO

-lagring, af-

værgning af afskovning i udviklingslande, bidrag til klimatilpasning i udviklingslande, kom-

pensation til lavindkomst familier samt administration af pakken.

Herudover forventes der fortsatte udgifter til administration af kvotedirektivet. Ændringen af

kvotedirektivet vil formentlig medføre visse administrative forenklinger: Der skal bl.a. ikke

længere udarbejdes en egentlig national allokeringsplan.

Staten skal dog fortsat overvåge, hvilke virksomheder, der er omfattet af kvotedirektivet, ud-

stede udledningstilladelser samt modtage og kontrollere rapporter over deres emissioner. På

basis af EU benchmarks beregner og fordeler staten hvert år gratiskvoter, så længe tildeling

heraf fortsættes. Desuden skal staten arrangere auktioner af kvoter.

Konsekvenser for erhvervslivet

Ændringsforslaget indikerer væsentlige, erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virk-

somheder. Omfanget afhænger umiddelbart især af to parametre:



Kvotepris: Kvoteprisen fastlægges på det samlede EU-marked, og afhænger af samlet ud-

bud og efterspørgsel.

Auktionering: Hovedparten af dansk elproduktion vil skulle købe alle deres kvoter fra

2013, mens andelen af gratiskvoter for de øvrige virksomheder og varmeproduktion af-

trappes gradvist fra 80 pct. af et benchmark for den pågældende sektor til 0 pct. i 2020 –

dog med mulighed for gratiskvoter til særligt konkurrence udsatte virksomheder.

Der er usikkerhed om den forventede kvotepris: Kommissionens konsekvensanalyse

indike-

rer en kvotepris på mellem 30 €/t ved den foreslåede klima- og energipakke – dvs. inkl. virk-

ningerne af VE-målet på 20 pct. mv.

Hvis auktionering kommer til at omfatte 100 pct. af alle kvoter i 2020 kan danske virksomhe-

ders udgifter til kvotekøb ved en kvotepris på 30 €/t (med stor usikkerhed) estimeres til ca. 4,8

mia. kr. pr. år, jf. Energistyrelsens skøn i tabel 1.

Joint Impact Assessment – Package of implementation relating to the EU's objectives on climate change and

renewable energy for 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventer, at mange af virksomhederne under kvotesystemet i vid udstrækning

vil kunne overføre udgifter til kvotekøb til deres salgspriser. Det vil derfor i høj grad være

slutforbrugerne, der i sidste ende vil komme til at bære omkostningerne. For særligt konkur-

renceudsatte virksomheder kan det vise sig vanskeligt, at overføre meromkostningen pga.

konkurrencepres fra tredjelandes virksomheder med mindre skrappe krav. For disse virksom-

heder vil Kommissionen fremsætte et forslag til, hvorledes det undgås at de flytter ud af EU i

2011.

Forslaget skønnes ikke at ændre de administrative omkostninger væsentligt for de omfattede

virksomheder, forudsat de fortsat deltager i kvotesystemet.

Der åbnes mulighed for at medlemsstaterne kan undtage virksomheder med forbrændingsrela-

terede emissioner under 10.000 t CO2e/år i tre år i træk og en samlet indfyret effekt under 25

MW. Ca. 89 af de ca. 380 virksomheder, der er omfattet af kvotedirektivet i Danmark, har år-

lige udledninger under 10.000 t CO2e og en indfyret effekt under 25 MW – heraf er 35 er-

hvervsvirksomheder, mens 54 er fjernvarme- og kraftvarme-anlæg. Af de 39 erhvervsvirk-

somheder er 16 dog teglværker, som har en mindre procesrelateret CO2-emission, og som

derfor ikke vil kunne undtages ifølge Kommissionens forslag.

Betingelsen for at blive undtaget er dog, at de undtagne virksomheder underkastes virkemidler

med samme effekt som kvotedirektivet – f.eks. en CO

-afgift på størrelse med kvoteprisen.

Der er ikke taget stilling til, om Danmark skal undtage nogen virksomheder i henhold til den-

ne nye regel.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af klima-energipakken for Danmark er meget føl-

somme overfor ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling.

En omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet

med betydelig usikkerhed.

Pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra

Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren (der indeholder allerede besluttede

virkemidler) i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med basisfrem-

skrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har Energi-

styrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser, udbygning med

VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr. kvoteomfattede

emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især vedrøren-

de VE-udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale virkemidler

uden for ETS.

De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover omkost-

ningerne til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige bereg-

ningseksempel opgjort til 5-7 mia. kr. Disse tal afventer imidlertid en opdatering. Intervallet

udtrykker årlige omkostninger i 2020, når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være år-

lige omkostninger, der stiger gradvist til dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissio-

nen foreslåede adgang til køb af kreditter i de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud.

I modsat fald vil omkostningerne for Danmark være væsentligt større.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af det særskilt høje danske reduktionskrav for ikke-kvoteomfattede sektorer vurde-

res pakken at udgøre en særlig stor udfordring for de danske landbrugs- og transportsektorer.

Såfremt EU’s samlede CO

-reduktionsmål øges fra 20 pct. op mod 30 pct. som konsekvens af

en global aftale øges omkostningerne for Danmark betydeligt.

Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet

med at nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kr. årligt.

Derudover vil pakken påføre EU som helhed ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form af en

stigende elpris som følge af CO

-kvotesystemet.

De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret

klimapåvirkning, energiforsyningssikkerhed samt at pakken vil medvirke til at fremme tekno-

logiudviklingen.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet, idet det må forventes at kvotedirektivet

med de foreslåede ændringer vil fungere væsentlig mere effektivt, bl.a. i form af sikring af re-

elle stramninger af det samlede EU-kvoteloft. Desuden vil de nye regler for allokering fjerne

en række uheldige incitamenter i det eksisterende kvotedirektiv.

8. Høring

Forslaget er udsendt i høring den 24. januar 2008 til alle relevante interessenter. Høringsfri-

sten udløb den 8. februar 2008.

Nedenfor er de modtagne høringssvar kort resumeret.

Generelt udtrykker høringsparterne principiel tilfredshed med EU-Kommissionens forslag til

revideret ETS-direktiv.

Harmonisering og fælleseuropæisk tildeling af kvoter

LO, Dansk metal og CO-industri finder det positivt, at der sættes fælles mål for kvotesyste-

met, og at disse udmøntes på sektorbasis.

Dansk Energi støtter harmonisering af ETS.

Greenpeace er enig i det hensigtsmæssige i et fælles EU-kvoteloft, men ønsker lavere loft,

dvs. mindst en 30 pct. reduktion i 2020 i forhold til 1990.

Landbrugsraadet støtter harmonisering både i relation til auktionering og tildeling af kvoter.

Konkurrencestyrelsen finder, at det er et fremskridt, at der bliver fælles EU-mål for reduktio-

ner, samt harmoniserede auktioner og tildelingsregler for gratiskvoter.

Foreningen af rådgivende Ingeniører støtter harmonisering af kvotetildelingen, så konkurren-

ceforvridning mellem de enkelte medlemslandes tildeling af kvote undgås.

Foreningen af Slutbrugere af Energi støtter indførelsen af fælles kvoteloft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) støtter, at der, for at mindske konkurrenceforvrid-

ning, indføres et benchmarkingsystem for tildeling af kvote udenfor elsektoren.

WWF og det Økologiske Råd finder afskaffelse af nationale allokeringsplaner og øget brug af

auktionering positivt.

Dansk Erhverv støtter harmonisering af ETS-systemet og udfasning af gratiskvoter.

Hvem skal være omfattet af kvoteordningen?

Dansk Metal finder, at Danmark skal arbejde for, at kvotesystemet på sigt skal udvides til fle-

re sektorer og gasser. Det kræver, at der udvikles ubureaukratiske muligheder for små virk-

somheders deltagelse.

Dansk Industri, Energi Industrien støtter, at definitionen af, hvilke virksomheder, der er om-

fattet, strammes.

Det Økologiske Råd støtter, at flere sektorer omfattes af kvotedirektivet.

LO og 3F finder i forbindelse med udvidelse af kvotesystemet, at det er vigtigt at energiinten-

sive virksomheder får mulighed for at tilpasse sig, så man undgår udflytning.

Foreningen af Slutbrugere af Energi finder, at landtransport og evt. også søtransport skal om-

fattes af kvotedirektivet.

Greenpeace er imod inddragelse af ”landtransport” i ETS-systemet.

Handel Transport Service (HTS) er tilfreds med, at Kommissionen ikke har foreslået at med-

tage sø- og landtransport i kvoteordningen. Udledninger herfra reguleres bedre med andre fæl-

leseuropæiske virkemidler.

Landbrugsraadet finder det fornuftigt, at der åbnes for at undtage virksomheder under 25

MW. Det bør ligeledes gælde anlæg til proces. Landbrugsraadet finder endvidere, at undersø-

gelse af landtransports mulige inkludering under direktivet bør afvente strategien for CO2-

udledning i transportsektoren, og at søtransport kun skal inkluderes, hvis der opnås fælles, in-

ternationale regler for dette.

Grønlands hjemmestyre finder at det bør præciseres, om mineraludvinding og forædling er

omfattet af kvotehandelsordningen.

Auktionering/gratistildeling

Dansk metal og CO-industri finder, at tildeling af kvoter bør være gratis for at undgå konkur-

renceforvridning i forhold til virksomheder udenfor EU.

LO og 3F er ikke principielt imod auktionering, men finder, at den bør udformes, så den giver

et reelt incitament til at reducere udslippet. På kort sigt kan gratiskvoter dog være nødvendige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det meget positivt, at der foreslås en højere

grad af auktionering af kvoter i stedet for gratistildeling.

DN, Greenpeace og WWF så gerne, at 100 pct. af kvoterne blev auktioneret.

Energinet.dk støtter auktionering af kvoter til elsektoren.

Foreningen af Slutbrugere af Energi finder større grad af auktionering hensigtsmæssig, speci-

elt for kraftsektoren. Konkurrenceudsatte sektorer skal tildeles gratiskvoter.

OFR støtter, at der for at undgå udflytning, tages særligt hensyn til virksomheder i konkurren-

ce med tredjelande. OFR finder det dog uhensigtsmæssigt, at der afsættes kvoter til nye virk-

somheder, da det kan føre til mindre energieffektive virksomheder.

Det Økologiske Råd støtter fuld auktionering til elsektoren, men finder, at der ikke skal tilde-

les gratiskvoter til kraftvarme. Rådet støtter udfasning af gratiskvoter til energiintensive indu-

strier, men finder, at 80 pct. gratistildeling er for meget.

North Sea Operators Committee – Denmark finder, at reglerne om fuld auktionering for el-

produktion ikke skal gælde for olie- og gasudvinding, da denne konkurrerer på verdensmar-

kedet.

Grønlands hjemmestyre mener at forslag om at aluminiumsindustri og olieindustri efter 2012 i

stogende grad skal købe CO2 kvoter ikke vil virkem hensigtsmæssigt med mindre alle lande

er omfattet af ordningen. Hvis det ikke sker, vil Grønland arbejde for en særordning.

Fordeling af provenu fra auktionering

DN så gerne, at mere end de foreslåede 20 pct. af provenuet øremærkes til klimarelaterede

spørgsmål. Herunder bl.a. til forskning og udvikling, samt til energibesparelser og energief-

fektivisering.

Det Økologiske Råd finder, at en større del af provenuet skal anvendes til klimarelaterede

formål og eventuelle sociale kompensationer. Anvendelse af provenu til CCS-formål skal be-

grænses f.eks. til fem pct. af provenuet.

Landbrugsraadet opfordrer til, at også den resterende del af provenuet tænkes sammen med

klima- og energimæssige tiltag.

WWF og Dansk Industri og Energi Industrien finder ikke, at en del af provenuet skal tildeles

de fattigste lande i EU. Hele provenuet bør gå til VE-udbygning, forskning, og andre klimare-

laterede aktiviteter.

Foreningen af Slutbrugere af Energi finder, at hele auktionsprovenuet skal bruges til finansie-

ring af VE-tiltagene, så PSO-tariffen kan afskaffes.

Vestas opfordrer til, at regeringen går aktivt ind i spørgsmålet om anvendelse af provenuet, og

bemærker i den forbindelse, at teknologioverførsel er en vigtig del af klimapolitikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet tager stærkt afstand fra, at en del af provenuet skal tildeles de fattigste lande

i EU.

Dansk Energi finder, at det bør sikres, at tilbageføring af provenuet ikke skaber konkurrence-

forvridning, samt at mindst 50 pct. af provenuet øremærkes til bl.a. forskning og udvikling,

vedvarende energi og udvikling af CCS-teknologi.

Det Økologiske Råd støtter, at 10 pct. af auktionsprovenuet fordeles til ”trængende” stater.

Loft for brug af JI- og CDM-kreditter

Dansk Metal, CO-industri og Energi Industrien finder det af hensyn til mulighederne for tek-

nologioverførsel uhensigtsmæssigt, at der lægges loft for anvendelsen af de fleksible meka-

nismer under kvotesystemet.

Dansk Energi finder det uheldigt, at JI/CDM-kreditter ikke kan bruges, hvis der ikke indgås

en international aftale. Dansk Energi foreslår, at muligheden for at anvende kreditter fra pro-

jekter udenfor EU øges, så det f.eks. tillades at anvende kreditter op til 50 pct. af kvotereduk-

tionen.

OFR finder, at brugen af JI og CDM-kreditter ikke bør begrænses unødigt.

Landbrugsraadet har forståelse for, at en vis procentdel af reduktionerne skal foregå i EU,

men finder, at der er strammet for meget for anvendelse af kreditter.

Organisationen for Vedvarende Energi, WWF og Greenpeace finder principielt ikke, at der

skal kunne anvendes projektkreditter fra lande udenfor EU. Reduktionerne bør ske nationalt.

Vestas finder, at det må vurderes, om øgede begrænsninger for brug af JI/CDM-kreditter hin-

drer overførsel af teknologi.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø den 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de

overordnede kommentarer som blev fremsat.

Landbrugsraadet efterlyste beregninger af omkostninger og prisstigninger i relation til klima-

pakkens dele. Landbrugsrådet støttede at kvotetildelingen harmoniseres, men spurgte til, hvad

auktionsprovenuet kan benyttes og herunder om provenuet kan anvendes til at udligne for-

skelle i prisudviklingen. Landbrugsrådet understregede, at der er behov for at tage særlige

hensyn til landbrugssektoren, der er i konkurrence med virksomheder udenfor EU.

Dansk Industri efterlyste en analyse af virksomhedernes begrænsede adgang til at benytte

JI/CDM kreditter.

Dansk Energi ønskede højere adgang for virksomhederne til at benytte JI/CDM kreditter for at

skabe bedre balance mellem kvotemarked og kreditmarked. Dansk Energi påpegede, at der for

anlæg med opsamling og lagring af CO2 (CCS) burde gives kompensation for den del af

CO2-udledningen der stammer fra biomasse, idet den anvendte biomasse optager CO2 fra at-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mosfæren som siden hen lagres, hvilket resulterer i en netto reduktion af atmosfærens CO2-

indhold.

Handel, Transport og Service (HTS) mente, at det i omtalen af transport i regeringens generel-

le holdning samt indstillinger skulle præciseres hvilke specifikke typer af transport der henvi-

ses til. HTS ønskede desuden, at der i rammenotatet skal henvises til Trafikministeriets kom-

mende strategi for at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren.

Organisationen for Vedvarende Energi efterlyste argumentation for, at det i rammenotatet

nævnes, at en større del af reduktionsindsatsen kan lægges i de kvotebelagte sektorer og

spurgte desuden til, om auktioneringsprovenuet kan anvendes til tilskud til eksempelvis ener-

gibesparelser. Greenpeace ønskede, at det skal fremgå af rammenotatet, at provenuet kan an-

vendes til energieffektivisering.

Verdensnaturfonden fandt, at øremærkning af auktioneringsprovenuet er et godt instrument og

støttede central tildeling af kvoter, men ønskede helt at undgå gratiskvoter. WWF efterlyste

tidsplan for politisk enighed om klimapakken og ønskede uddybning af holdningen om at

landtransport evt. kan foreslås omfattet af kvotedirektivet.

Økologisk Råd går ikke ind for, at lande skal kunne købe kvoter udstedt under EU's kvote-

handelssystem til dækning af udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Økologisk Råd og

Verdensnaturfonden fandt det fornuftigt at begrænse virksomhedernes adgang til at benytte

JI/CDM kreditter.

Økologisk Råd, Verdensnaturfonden og Greenpeace efterspurgte en tydelig markering af, at

EU vil reducere drivhusgasudledningen med 30 pct. i tilfælde af indgåelse af en international

klimaaftale. Verdensnaturfonden savner desuden en mulighed for at justere indsatsen såfremt

det skulle vise sig nødvendigt at reducere udledningen med mere end 30 pct.

Dansk Naturfredningsforening efterlyste hvordan søtransport kunne inddrages i kvotesyste-

met.

NOAH støttede 100 pct. auktionering. Noah var imod at inddrage transport i kvotesystemet,

og fandt, at sektoren hellere bør reguleres direkte. NOAH spurgte desuden til, om CCS-

projekter kan generere CDM kreditter, hvilket NOAH i så fald ville være modstander af.

Sagen er endvidere blevet drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008.

OVE mente ikke at transportsektoren skal inkluderes under ETS. Denne holdning deles af

NOAH og DØR. OVE ønsker ikke en overførsel af kvoter til perioden efter 1212.

DI er positive overfor en EU-cap og mener at der skal uddeles gratiskvoter til energitunge

virksomheder. DI mener i øvrigt at der skal være øget mulighed for køb af kreditter inden for

ETS.

DI, DØR, NOAH, OVE, og WWF støtter en øremærkning af et auktioneringsprovenu

DI ønsker at virksomheder med en udledning under 25 tons CO2 om året skal undtages fra

ETS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace fastholder sine kommentarer fra den foregående specialudvalgsdrøftelse og de

kommentarer der blev afgivet ved høringssvar (ovenfor).

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan overordnet støtte hovedprincipperne i forslaget.

Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder kvotedi-

rektivet, bør forhandles samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rå-

det om klima- og energipakken i 2008 som aftalt på DER.

Danmark har en betydelig interesse i den foreslåede revision af kvotedirektivet. Direktivet er

det vigtigste virkemiddel i forhold til knap halvdelen af EU's emissioner af drivhusgasser, og

det har ikke fungeret tilfredsstillende hidtil. Ændringsforslaget retter op på de fleste, større

problemer i det nuværende direktiv. Erfaringerne viser, at de enkelte medlemslande har svært

ved at gennemføre effektive tiltag overfor emissioner fra konkurrenceudsatte virksomheder på

nationalt plan, og derfor er der behov for et effektivt fungerende EU-instrument.

Indførelse af ét fælles EU kvoteloft er hensigtsmæssigt for at sikre gennemførelse af EU's

ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasser fra de kvoteomfattede virksomheder på en om-

kostningseffektiv måde. Indførelse af en højere grad af auktionering af kvoter fjerner de uhel-

dige incitamentsvirkninger af gratiskvoter, og utilsigtede ekstraprofitter til specielt elselska-

ber. Regeringen finder at en større del af den samlede reduktionsbyrde kan lægges i de kvote-

belagte sektorer, der erfaringsmæssigt rummer flere, billige reduktionspotentialer.

Angående direktivets dækningsområde finder regeringen, at det kan overvejes, om flere sekto-

rer, herunder evt. landtransport, bør omfattes af kvotedirektivet. Der vil dog være behov for

nærmere at analysere de administrative, statsfinansielle og konkurrencemæssige konsekvenser

før der tages endeligt stilling hertil.

Indførelse af harmoniserede tildelingskriterier for gratiskvoter på basis af benchmarks kan re-

ducere konkurrenceforvridning mellem EU-virksomheder. Endvidere belønnes de mest effek-

tive virksomheder og incitamenter til at fastholde høje emissioner fjernes. Dog er auktionering

den eneste tildelingsmetode, som behandler alle anlæg og operatører lige, hvorfor en over-

gang til fuld auktionering i 2020 kan støttes. Fra dansk side støttes, at der kun potentielt tilde-

les gratis kvoter i sektorer, hvor der en risiko for at virksomhederne flytter deres produktion

ud af EU, fordi de er udsat for konkurrence fra virksomheder, der ikke er omfattet af kvotesy-

stemer. Hvad angår flaring og udledning af drivhusgasser fra flytransport bør en så høj grad af

auktionering som muligt støttes.

Danmark bør stille krav om en tidlig afklaring af, hvilke virksomheder, der kan betegnes som

særligt konkurrenceudsatte fra virksomheder i tredjelande uden begrænsninger på deres ud-

ledninger, og hvorledes det kan sikres, at sådan produktion ikke flytter ud af EU. Det er fast-

lagt dansk holdning som udgangspunkt at være imod tiltag, der virker handelshindrende. I

denne forbindelse tillægges tiltag, der fremmer handel ikke mindst med klimavenlige produk-

ter og teknologier den højeste prioritet. Fra dansk side kan man dog acceptere gennemførelse

af nærmere undersøgelser vedrørende anvendelse af andre WTO-medholdelige instrumenter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som vil kunne tilskynde EU's handelspartnere til at yde en effektiv indsats til begrænsning af

udledningen af drivhusgasser.

Danmark finder, at auktioneringsrettighederne bør tilfalde medlemsstaterne på baggrund af

emissionerne fra den enkelte stat i basisårene, og at medlemsstaten bør kunne råde fuldt ud

over provenuet fra auktioneringen.

Regeringen er kritisk over for forslaget til en reserve af gratiskvoter til nye virksomheder pga.

de uheldige incitamentsvirkninger ved at give gratiskvoter til nye anlæg.

Danmark støtter Kommissionens forslag om, at kun egentlige nye virksomheder kan tildeles

gratiskvoter, da der ellers er betydelig risiko for, at medlemslandene vil misbruge reglerne til

at støtte produktionsudvidelser på eksisterende produktionskapacitet i klar modstrid med di-

rektivets overordnede intentioner.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget om en revision af kvotedirektivet var genstand for en indledende drøftelse på Ener-

girådsmødet den 28. februar 2008 og på miljørådsmødet den 3. marts 2008. DER vedtog ef-

terfølgende i sin konklusionstekst på mødet den 13.–14. marts 2008, at der bør indgås en afta-

le om klima-energipakken senest inden udgangen af 2008 med henblik på endelig vedtagelse

af klima- og energipakken inden EU Parlamentet går på valg i sommeren 2009. Forslaget har

været behandlet flere gange på arbejdsgruppeniveau.

Der har blandt landene generelt været tilslutning til de overordnede principper i forslaget,

herunder at indføre et samlet EU kvoteloft og en harmonisering af kvotetildeling. Der har dog

samtidig været udbredt uenighed angående en række detaljer. På en række punkter har flere

medlemslande desuden taget forbehold indtil videre. Disse forbehold kan senere udvikles til

direkte modstand.

Overordnet har der tegnet sig et noget broget billede af forhandlingssituationen. Der kan dog

identificeres nogle meget generelle tendenser i medlemslandenes holdninger som løber langs

en akse mellem de nye østeuropæiske medlemslande og de gamle vesteuropæiske lande.

De østeuropæiske lande søger således på forskellig vis at få godskrevet de store emissionsre-

duktioner, som deres kvotebelagte virksomheder har gennemført siden 1990 (som følge af den

økonomiske omstilling i landende). De er på én gang modstandere af en høj grad af auktione-

ring og tilhængere af en højere grad af omfordeling til de fattigste medlemsstater.

De gamle vesteuropæiske medlemsstater står mere splittede med hensyn til omfordeling af

auktioneringsrettigheder og basisperioden for beregning af auktioneringsrettigheder. De fleste

lande synes dog at kunne støtte en høj grad af auktionering til elproduktion.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid

og om ændring af Rådets Direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, 2000/60/EF, 2001/80/EF,

2004/35/EF, 2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006(CCS-direktivet)

(CCS-direktivet).

KOM(2008)18

Resumé:

Direktivforslaget regulerer udvælgelse af lagringslokaliteter, tilladelser til lagring, foran-

staltninger i driftsperioden, lukning af lagre, tredjepartsadgang samt myndighedsforhold. Di-

rektivforslaget indeholder endvidere konsekvensændringer i en række andre direktiver.

Formandskabet har sat hele klima- og energipakken på dagsordenen for miljørådsmødet den

5. juni 2008 og energirådsmødet den 6. juni 2008 med henblik på en politisk debat baseret på

formandskabets fremskridtsrapport.

Direktivforhandlingerne har indtil nu været præget af, at der er tale om en ny teknologi. Dis-

kussionerne har derfor været meget grundige og båret præg af mange opklarende spørgsmål

til Europa-Kommissionen. Generelt er landene – inkl. Danmark – positive over for etablerin-

gen af et regelsæt for lagring af CO2, selvom en række forhold, bl.a. vedr. ansvarsoverførsel

til medlemsstaterne, skal undersøges nærmere.

1. Baggrund

Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og EU Parlamentet.

Direktivforslaget er en del af Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke, som

blev offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordringen fra

DER i marts 2007. Den indeholder en række forslag for de vigtigste sektorpolitikker, der er

indbyrdes tæt forbundet.

2. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab, særligt artikel 175(1) og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslut-

ningstagen mellem Rådet og Parlamentet).

3. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende

memorandum, at fælles lovgivning er nødvendig for at sikre, at der gives ikke-

diskriminerende adgang til CO

-lagring og transport, og at der er fælles regler om godkendel-

ser og miljømæssig integritet af CO

-lagre med henblik på at undgå skævvridning af CO

markedet.

Regeringen er på denne baggrund enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

4. Formål og indhold

Der har i de senere år globalt set været stort fokus på udvikling af CO

-opsamling og -lagring,

(Carbon Capture and Storage - CCS), hvor man opsamler CO

fra røggasser med henblik på

efterfølgende (permanent) lagring i undergrunden. I denne teknologi ses et stort potentiale for

at nedbringe CO

-udslippet til atmosfæren og derved mindske klimaændringerne. For at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremme vejen for CCS i Europa har Europa-Kommissionen fremsat udkast til et CCS-

direktiv.

Formålet med direktivudkastet er på EU-plan at etablere en juridisk ramme for geologisk

lagring af CO

i undergrunden. Denne forvaltningsramme kombineres med den eksisterende

miljølovgivning, hvor man på EU-plan ønsker at fjerne alle eksisterende hindringer for CCS.

CCS har ikke tidligere været reguleret af EU-lovgivning.

Direktivet forbyder CO

-lagring i vandsøjlen, det vil sige både i have og i indvande.

Direktivet omfatter ikke forskningsmæssig CO2-lagring, medmindre demonstrationsprojektet

har en samlet påtænkt lagringskapacitet på 100 t eller derover. Direktivet omfatter heller ikke

injektion af CO2 til øget olieindvinding (EOR), medmindre EOR kombineres med lagring og

i så fald regulerer direktivet kun selve lagringen.

Direktivet indeholder bestemmelser om udvælgelse af lokaliteter til lagringsanlæg Det frem-

går, at det er medlemsstaterne, der har retten til udpegning af lagerlokaliteter. Sådanne må kun

udpeges, hvis der ikke er væsentlig risiko for udsivning, og hvis der ikke kan ventes væsentli-

ge negative konsekvenser for miljø og sundhed ved lagring i den pågældende geologiske for-

mation. Om en geologisk formation er egnet som lagringsanlæg, bedømmes ud fra en række

kriterier, som specificeres i direktivets bilag I. Kriterierne vedrører:

(1)

(2)

(3)

(4)

dataindsamling

computersimulering af lagringskomplekset

karakterisering af CO

-lageret i forhold til sikkerhed, følsomhed og fare

en risikovurdering

Det fastsættes desuden, at der kræves efterforskningstilladelse, hvis efterforskning er nødven-

dig til at indhente de oplysninger, der kræves til valg af lokalitet. Adgangen til efterforsk-

ningstilladelse skal være ikke-diskriminerende, omfatte et afgrænset område med tilhørende

volumen og må højest gives for en toårig periode (med mulighed for forlængelse i yderligere

to år). Efterforskningstilladelsen giver eneret til efterforskning i tilladelsesperioden.

Det kræver ifølge direktivforslaget en tilladelse at drive et CO2-lager. Det skal være muligt

for alle med den nødvendige kapacitet at opnå tilladelse efter objektive kriterier. Ansøgning

om tilladelse skal ledsages af en række nærmere angivne oplysninger, herunder hvor meget

CO2, som ønskes lagret. Tilladelsen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af lageret og

den samlede mængde CO2, der må lagres geologisk, og de maksimale injektionsrater, betin-

gelser for nedlukning m.v. Kommissionen skal gives ret til at udtale sig om et lagringstilladel-

se, førend denne udstedes.

I direktivet indgår bestemmelser om driftsperioden for CO2-lagre. Det fastsættes, at det lagre-

de (CO2-strømmen) langt overvejende skal bestå af CO2. Desuden skal operatøren af lageret

drive et register, som blandt andet indeholder oplysninger om oprindelsen og sammensætnin-

gen af den lagrede CO2. Der fastsættes regler for måling (detaljerede regler herom findes i di-

rektivforslagets bilag II), rapportering og inspektion (rutinemæssige og ikke-rutinemæssige).

Særlige regler træder i kraft ved væsentlige uregelmæssigheder eller udsivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved nedlukning af et CO2-lager skal operatøren udarbejde en plan for tiden efter lukningen,

som skal godkendes af den kompetente myndighed. Efter lukning af lageret overtager med-

lemsstaten ifølge forslaget ansvaret for lageret, hvis og når alle tilgængelige oplysninger peger

i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændig indesluttet i al fremtid. Hvis dette ik-

ke er tilfældet, forbliver ansvaret hos operatøren. Medlemsstaterne skal endelig sørge for, at

der tilvejebringes sikkerhed (finansielt eller på anden vis) for at alle operatørens forpligtelser

kan overholdes.

Bestemmelser om tredjepartsadgang til transportnet og lagringsanlæg skal sikre, at alle på lige

vilkår sikres adgang til transportsystemer eller lagre for CO

. Denne adgang kan dog nægtes,

hvis der mangler kapacitet. Der skal sikres procedurer for afgørelser af tvister om tredjeparts-

adgang.

Herudover fastsættes at:



medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed på området,



der er pligt til grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af grænseoverskridende

spørgsmål,



der skal etableres et register over nedlukkede lagringsanlæg,



medlemsstaterne skal rapportere hvert tredje år til Kommissionen om direktivets an-

vendelse,



medlemsstaterne skal fastsætte sanktionsbestemmelser.

Endelig fastsættes bestemmelser om Kommissionens videre arbejde med direktivet, herunder

at bilagene kan ændres af Kommissionen efter komitologi-proceduren, forskriftsproceduren

med kontrol.

Da Kommissionen ønsker at fjerne alle eksisterende hindringer for CCS, indeholder direktiv-

udkastet endvidere en række forslag til ændringer i anden EU-regulering. Det drejer sig om

ændringer i:



Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og pri-

vate projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),



Rådets Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og be-

kæmpelse af forurening (IPPC-direktivet),



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæg-

gelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vanddirektivet),



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begræns-

ning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg,



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar

for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet),



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (af-

faldsdirektivet) og



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om

overførsel af affald.

Hertil kommer ændringer af retningslinjer for måling, rapportering og verifikation under kvo-

tedirektivet, men disse fremsættes separat.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu. Parlamentet forventes at ville plenar-behandle

forslaget i oktober 2008 som led i behandlingen af den samlede klima-energipakke.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

På nuværende tidspunkt er CCS ikke specifikt omfattet af dansk lovgivning, da der er tale om

en ny teknologi.

Ifølge § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007, omfatter loven anvendelse af undergrunden til lag-

ring. Lagring af CO

i den danske undergrund vil således falde ind under undergrundsloven,

og CO

-lagring kræver derfor efter dansk lovgivning klima- og energiministerens tilladelse i

medfør af undergrundslovens § 23. En sådan tilladelse kan meddeles efter at sagen har været

forelagt Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Hvis direktivet vedtages i sin nuværende form, vil det være nødvendigt at fremsætte æn-

dringsforslag til undergrundsloven. Implementeringen kan dog evt. ske ved bekendtgørelse

med hjemmel i undergrundslovens § 2 a, hvor klima- og energiministeren har bemyndigelse

til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende

EU-regler om forhold, der er omfattet af undergrundsloven.

Herudover kan der, bl.a. som følge af de direktivændringer m.v., som foreslås i direktivforsla-

gets kapitel 7, blive tale om konsekvensændringer i øvrige dele af dansk lovgivning.

Det skal dog understreges, at Danmark ifølge direktivudkastet fortsat selv afgør, hvorvidt

CCS kan anvendes på dansk område. Hvis man ønsker at anvende CCS i Danmark, afgør

Danmark også selv, i hvilke områder af Danmark lagring af CO

kan tillades.

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget. Der vil være visse administrative konsekvenser for det offentlige i forbindelse med

tildeling af tilladelser og tilsyn m.v., hvis omfang ikke lader sig skønne på det nuværende

grundlag. Gennemførelse af CO

-lagring vil have samfundsøkonomiske konsekvenser. Kom-

missionen anslår i forbindelse med sin strategiske energiredegørelse fra januar 2007, at om-

kostningerne til CCS ved det nuværende teknologiske udviklingsstade er op til 70 € pr. ton

svarende til 520 DKK pr. ton. Kommissionen forventer under forskellige forudsætninger,

at man i 2020 kan nedbringe omkostningerne ved CCS til 20-30 € pr. ton CO

svarende til

150-225 DKK pr. ton CO

Anvendelsen af CCS kan have gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

I CCS ses et stort potentiale for at nedbringe CO

-udslippet til atmosfæren og derved mindske

klimaændringerne. Kommissionen angiver i deres CCS-redegørelse fra januar 2008, at CCS

på EU-plan potentielt kan sænke CO

-udledningerne fra elproduktion med 3,7 pct. i 2030 og

18-20 pct. i 2050 i forhold til det nuværende niveau.

Selv om CO

mange steder i Danmark naturligt udskilles fra produceret drikkevand uden pro-

blemer til daglig, er der alligevel risiko for skader på mennesker og miljø fra deponeret CO

COM(2008) 13 final: “Supporting Early Demonstration of Sustainable Power Generation from Fossil Fuels”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

især ved større koncentrerede udslip. Da CO

er tungere end atmosfærisk luft, vil CO

kunne

opsamles i lavninger, hvor koncentrationer på over 10 pct. vil medføre bevidstløshed og over

50 pct. eventuel kvælning af mennesker.

Det er derfor helt afgørende at det sikres, at CO

ik-

ke slipper ud til overfladen selv over lange tidsrum.

Lagring af CO

i undergrunden skal ske i porøse lag, som opfylder en særlig række geologi-

ske forudsætninger. Optimale geologiske forhold, som formentlig vil kunne anvendes til lag-

ring af CO

, findes mange steder i Danmarks undergrund på både land- og havområdet. Man

skal dog være opmærksom på, at de lag, som vil kunne anvendes til lagring af CO

, evt. også

kan anvendes til andre formål, f.eks. naturgaslager eller geotermiske anlæg. Lagring af CO

porøse lag forudses i modsætning til lagring af naturgas, geotermisk produktion m.v. at skulle

vare i mange (100+) år. Det er derfor ikke muligt inden for overskuelig tid at anvende jordla-

gene til andre formål.

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 24. januar 2008 til en bred kreds med frist den 8. februar

2008.

I det følgende resumeres de høringssvar, som specifikt omhandler CCS-direktivet.

Generelle bemærkninger

CO-industri og Dansk Metal ser med tilfredshed på bestræbelserne for at gøre CCS til et væ-

sentligt element i klimapakken. Organisationerne mener, at CCS er en af flere nøglefaktorer i

udviklingen af en ”clean coal”-teknologi, som vil være central i de næste mange år, hvor ud-

fasningen af olie og gas langsomt bliver en realitet. Organisationerne understreger dog, at

”clean coal” kræver en livscyklustankegang, hvor der ikke alene ses på miljø- og klimaeffek-

ter efter forbrændingen, men også tages hensyn til påvirkninger af miljø og mennesker ved

brydning og transport af kul.

Dansk Energi bifalder CCS-direktivet og mener, at CCS er et helt nødvendigt supplement til

energibesparelser og vedvarende energiforsyning i bestræbelserne på, dels at nå de internatio-

nale klimaforpligtelser i 2020, dels i forhold til forsyningssikkerhed og endeligt, at CCS-

teknologien som nyt teknologimarked kan medvirke til vækst, innovation og merbeskæftigel-

se i EU. Dansk Energi mener endvidere, at CCS i høj grad er i dansk interesse, da Danmark

har teknologisk kompetence på området samt geologiske lagre og dermed muligheder for

-lagring eller til at anvende CO

’en til at øge olieindvindingen i de danske felter.

Dansk Erhverv har ingen umiddelbare kommentarer til direktivforslaget, men støtter regerin-

gens fokus på, at investeringer i forskning i CCS ikke må ske på bekostning af forskning i

vedvarende energi.

Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) er generelt positive over for forslaget og pointe-

rer, at CCS er en ny teknologi, som vil kræve anseelige anlægsinvesteringer. DI og EI finder

det derfor vigtigt, at der skabes gode rammer for de virksomheder, som har interesse i at fore-

tage disse anlægsinvesteringer. Samtidig er det af stor vigtighed for DI og EI, at der fortsat

bliver rimelig og retfærdig adgang for tredjemand til transport og lagring af CO

. DI og EI ser

jf. IPCC, 2005: Special Report on Carbon Dioxide Capture and Storage, FN 2005, p. 392

(table AI 3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med bekymring på, at en del af reguleringen er overladt til medlemsstaterne, hvilket kan med-

føre forskelligartede regler.

Dansk Naturfredningsforening (DN) er ikke begejstret for CO

-lagring, da det er en form for

affaldsdeponi, som DN gerne ser undgået. DN mener, at principperne for god miljøregulering

betyder, at man i stedet for at satse på deponi skal fokusere på forebyggelse og genbrug. Her-

udover mener DN, at direktivforslaget fremstår meget ugennemarbejdet, da det kun omhand-

ler selve lagringen af CO

og ikke opfangning af CO

. DN mener, at forslaget behandler CO

lagring overfladisk, da der er behov for at sætte helt klare mål og krav til håndtering og over-

vågning af lagrene. Eftersom det endnu er forbundet med stor usikkerhed at lagre CO

i un-

dergrunden, er der brug for meget skrappe regler for overvågning af lagrene og placering af

ansvaret for dette. Endelig mener DN, at det er vigtigt at understrege, at fremme af CCS på

ingen måde må gå ud over indsatsen for vedvarende energi og energieffektivisering og mener

i den forbindelse, at der bør opstilles en række retningslinjer for, hvordan dette udmøntes i

praksis.

Det Økologiske Råd finder, at CCS ikke bør være en hjørnesten i europæisk energipolitik og

at et evt. niche-arbejde med CCS ikke må skade indsatsen for mere vedvarende energi og

markant flere energibesparelser i EU. Rådet finder endvidere, at CCS kan være eneste reelle

reduktionsmulighed i kulrige udviklingslande som Kina og Sydafrika, men at anvendelsen af

CCS ikke bør fastlåse EU’s energiproduktionsstruktur til kul i mange år frem gennem krav

om CCS. Rådet udtaler endvidere, at det ikke er korrekt at fremstille en langsigtet mulighed

for CCS som ligeværdig med den nødvendige indsats for at reducere udslippet af klimagasser

hurtigt inden for de næste 10-15 år. Danmark bør derfor holde meget fast i, at billige redukti-

oner, som kan gennemføres med det samme, er at foretrække frem for langsigtede satsninger

på teknologier, som vil forøge kulforbruget – og som vil lægge beslag på geologiske formati-

oner, som kunne have været anvendt til geotermi m.v.

Greenpeace har ikke fremsendt specifikke bemærkninger til forslaget, men Greenpeace udta-

ler generelt, at organisationen er imod anvendelsen af CCS af hensyn til forskellige usikker-

heder omkring teknologien, herunder usikkerheder omkring effektivitet, ansvarsforhold og

miljømæssige påvirkninger.

Landbrugsraadet er som udgangspunkt positiv over for at få vurderet muligheden for lagring

af CO

i undergrunden. Rådet mener dog, at konsekvenserne for forslaget ikke er tilstrække-

ligt belyst, og rådet finder det derfor vigtigt, at der straks iværksættes en grundig udredning af

disse konsekvenser, herunder konsekvenser for jord, dyrkning på jord, mennesker og dyr m.v.

samt sikkerhedsforhold, hvis man fra dansk side ønsker at gøre brug af CCS. Landbrugsraadet

anbefaler på nuværende tidspunkt, at CCS kun bruges i meget begrænset omfang, herunder

pga. det nuværende omkostningsniveau.

Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at mulighederne for CCS skal udvikles, så den-

ne teknologi kan indgå i den kommende internationale klimaaftale.

OFR – Oliebranchens Fællesrepræsentation støtter, at der indføres et regelsæt for CO

lagring, hvis det sikres, at det sker miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) mener, at CCS ikke på samme måde som ved-

varende energi og energibesparelser er en teknologi, som løser både klima- og energiforsy-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsproblemerne. Samtidig er der en række uafklarede miljøspørgsmål og OVE mener ikke,

at CCS kan bidrage i noget videre omfang til drivhusgasreduktioner i 2020.

WWF Verdensnaturfonden opfordrer Danmark til at arbejde for, at EU ikke fremmer CCS på

bekostning af vedvarende energi og energibesparelser, samt at det fremtidige regelsæt for

CCS kompletteres med krav om, at nye kulkraftværker ikke må bygges uden, at der er krav

om opsamling og lagring af CO

Bemærkninger til konkrete bestemmelser i forslaget

Dansk Energi mener, at direktivet bør sætte bedre vilkår for investorer af CCS for at få sat

gang i ”pionerinvesteringer” i CCS. Dansk Energi mener endvidere, at den foreslåede varig-

hed af efterforskningslicenser (2 + 2 år) bør ændres til, at medlemsstaternes kompetente myn-

digheder fastsætter perioden ud fra indholdet af det arbejdsprogram, som ligger til grund for

tilladelsen, da forslagets bestemmelse er for ufleksibel i forhold til de faktiske forhold.

Dansk Energi, Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) mener, at der i direktivet bør ind-

sættes en ekstra bestemmelse, så man sikrer de investorer, som har bekostet og gennemført

forundersøgelser med et positivt resultat, således, at disse også får ret til at udbygge og udnyt-

te den pågældende lagerstruktur. Organisationerne mener endvidere, at direktivforslagets be-

stemmelse om, at Kommissionen skal have seks måneder til at komme med en udtalelse om

en tilladelse til CCS, unødvendigt kan forsinke et projekt. Organisationerne foreslår i stedet

en notifikationsordning uden opsættende virkning.

Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) mener, at art. 11(3)(a), hvorefter den kompeten-

te myndighed kan ændre eller tilbagekalde operatørens lagringstilladelse, hvis myndigheden

er blevet gjort opmærksom på ”betydelige uregelmæssigheder” (”significant irregularities”),

er for upræcis, og at denne usikkerhed vil kunne forsinke udbredelsen af CCS.

Organisationerne mener endvidere, at reglerne om sikkerhedsstillelse (art. 19) bør harmonise-

res, så ulige konkurrencevilkår undgås.

Specialudvalgsdrøftelse

Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-

specialudvalgsmøde for energi og miljø d. 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de over-

ordnede kommentarer som blev fremsat.

Vedrørende CCS-teknologien generelt mente Greenpeace, at teknologien ikke er klar endnu,

og at den danske holdning er for positiv, fordi CCS ikke er omkostningseffektiv, og fordi

CCS vil øge kulforbruget. Dansk Industri var positiv over for direktivforslaget, men forundret

over den store rolle medlemslandene tildeles. Man savnede en harmonisering fra start, herun-

der for sikkerhedsstillelse. Det var vigtigt at undgå konkurrence mellem medlemslandene på

de forskellige vilkår som f.eks. sikkerhedsstillelse. NOAH var bekymret for, at CCS ville føre

til et brud med det generelle princip om, at vi ikke accepterer at deponere vores affald. NOAH

mente, at det var uheldigt hvis der blev brugt mange ressourcer på noget her og nu som først

kan levere i reelt omfang i 2050, hvor det mere eller mindre er for sent. Endelig ønskede NO-

AH at fjerne muligheden for at det øremærkede provenu kan anvendes til CCS og var kritisk

over for, at staten skal overtage lagerpladserne. Dansk Naturfredningsforening manglede

overvejelser i notatet om, hvorvidt teknologien er bæredygtig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Verdensnaturfonden var positiv over for regeringens holdning om, at satsning på CCS ikke

måtte påvirke satsningen på VE og energieffektivitet i negativ retning . Man fandt videre, at

perspektivet måtte være, at alle nye kraftværker skal udstyres med CCS. Økologisk Råd støt-

tede dansk holdning om, at CCS ikke må påvirke VE og energieffektivisering i negativ ret-

ning, men stillede spørgsmålstegn ved, om det holdt, hvis det øremærkede provenu også kan

anvendes til CCS. Dansk Energi ville have fjernet sætningen ”må ikke påvirke indsatsen for

vedvarende energi og energibesparelser i negativ retning”, som man ikke fandt relevant i for-

hold til dette direktiv, der alene regulerer udvælgelse af lagringslokaliteter, tilladelser til lag-

ring og myndighedsforhold etc.

For så vidt angik det forhold at staten overtager et lager, når deponeringen er tilendebragt, var

OVE kritisk, idet man frygtede, at det ville føre til, at skatteyderne kunne tænkes at overtage

en regning.

Forslaget blev endvidere drøftet i Specialudvalget den 15. maj 2008.

Verdensnaturfonden spurgte på det andet specialudvalgsmøde hvorfor man fra dansk side

nævnte at CCS ikke skal gøres obligatorisk?

Vindmølleindustrien var skeptiske overfor CCS idet man ikke kender teknologien særlig godt.

Vindmølleindustrien satte spørgsmålstegn ved Kommissionens valg om at ensrette brugen af

CCS i EU allerede nu.

Greenpeace er stadig negative overfor brugen af CCS teknologien. Greenpeace lagde endnu

engang vægt på at CCS ikke på nuværende tidspunkt kan levere reduktioner hurtigt nok til at

forhindre klimaændringer og mener at CCS teknologien er energispild. Desuden er det, ifølge

Greenpeace, risikofyldt at lagre CO

i undergrunden samtidig med at CCS er en dyr løsning.

Greenpeace forventer at penge, som bruges på CCS, vil flytte investeringer væk fra de bære-

dygtige løsninger til opbremsning af klimaændringerne.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder CCS-

direktivet, bør forhandles samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i

Rådet om klima- og energipakken inden udgangen af 2008.

Den danske regering er positivt indstillet over for etablering af et regelsæt for CO

-lagring.

Sammen med en ambitiøs indsats for at forøge andelen af vedvarende energi og fortsatte

energibesparelser kan CO

-lagring føre frem mod de langsigtede mål for reduktion af udled-

ning af drivhusgasser. Det er dog Danmarks holdning, at fremme af CO

-lagring overordnet

set ikke må påvirke indsatsen for vedvarende energi og energibesparelser i negativ retning.

Regeringen kan grundlæggende støtte den nuværende balance i direktivet, hvor der er mange

skønsmæssige begreber, som det er op til medlemsstaterne at definere. På grund af teknologi-

ens nuværende udviklingstrin er det for tidligt at udarbejde meget detaljerede og faste regler.

Når teknologien er udviklet mere, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en revision af di-

rektivet, og det er derfor den danske regerings holdning, at der lægges vægt på, at direktivet

revideres i lyset af erfaringerne fra demonstrationsperioden frem mod 2020. Samtidig er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regeringens holdning at direktivets tekniske bilag skal kunne ændres løbende i lyset af den

teknologiske udvikling og erfaring med lagringsteknologien.

Den danske regering lægger vægt på, at anvendelsen af CCS ikke gøres obligatorisk, og at

medlemsstaterne bevarer retten til at afgøre i hvilke områder, der eventuelt kan foretages

-lagring. Endvidere lægges der vægt på, at anlæggelsen af transportnetværk til CO

lagring, herunder grænseoverskridende netværk heller ikke gøres obligatorisk, sådan at Dan-

mark ikke pålægges at etablere transportnetværk til CO

, hvis man fra dansk side i øvrigt ikke

ønsker at gøre dette. I forbindelse med grænseoverskridende transport og lagring af CO

bør

det afklares, om direktivet indeholder elementer, som er uoverensstemmende med internatio-

nale aftaler, herunder London-konventionen.

Da udslip fra CO

-lagre kan have alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø, finder rege-

ringen det afgørende vigtigt, at lagring af CO

sker miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Endvidere finder Danmark, at det juridiske ansvar for udslip og udsivning på kort og lang sigt

skal afklares samt at der lægges vægt på, at ansvaret for lagringsanlæg i overensstemmelse

med forureneren betaler-princippet så vidt muligt forbliver hos operatøren og kun som sidste

udvej overgår til staten - dog således at sikkerheden altid prioriteres højt.

Det er Danmarks holdning, at der skal sikres ikke-diskriminerende adgang for tredjeparter til

transportnetværk og lagringsanlæg, dog således at medlemsstaten bevarer retten til at afgøre,

hvorvidt tredjepartsadgang kan tillades.

Fra dansk side ses det som meget positivt, at direktivet indeholder bestemmelse om, at nye

kraftværker fra direktivets ikrafttræden skal være ”capture-ready”, da det således sikres, at der

ikke i demonstrationsperioden bygges nye kraftværker, som ikke egner sig til senere at kunne

bruge CCS-teknologi, hvis denne skulle vise sig egnet til generel brug.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været genstand for en indledende drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 3. marts

2008. Forslaget er generelt blevet vel modtaget. Enkelte lande har udtrykt stærke forbehold

med henvisning til bekymring for, hvorvidt teknologien er tilstrækkelig moden. Andre lande

er mere positive.

Generelt har forhandlingerne i Rådets arbejdsgruppe(miljø) været præget af, at der er tale om

en ny teknologi. Gennemgangen har derfor været meget grundig og præget af mange opkla-

rende spørgsmål og grundige afklaringer fra Kommissionen.

Foreløbigt har særligt tre spørgsmål udkrystalliseret sig i drøftelserne:



Definition af en række tekniske begreber i direktivet.

Juridisk ansvar ved udslip samt ansvarsoverførsel til den enkelte medlemsstat.

Miljø- og sikkerhedsmæssige forhold.

Fra dansk side har man problematiseret formuleringen om ansvarsoverførsel til staten, som

man finder, bør afklares nærmere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2008.

3. Internationale relationer på energiområdet

1. Indhold

Under dette dagsordenspunkt vil formandskabet og Kommissionen orientere om udviklingen i

EU’s relationer på energiområdet til tredjelande og internationale organisationer. Der forven-

tes ingen debat under dette punkt.

EU-OPEC

EU-Kommissionen indledte i juni 2005 en dialog med OPEC. Det er blandt andet hensigten

med dialogen at drøfte oliepriser og større åbenhed omkring OPEC’s investeringer i f.eks. raf-

finaderi-kapacitet og lagre. Europa importerer ca. 40 pct. af sin olie fra OPEC-landene. På

baggrund af det 11. møde i International Energy Forum i Rom i april 2008, der er et åbent di-

skussionsforum mellem ministre og organisationer fra de olieproducerende og -aftagende lan-

de verden over, står det klart, at OPEC-landene og de store forbrugere har forskellige syn på

den nuværende situation med meget høje oliepriser. Hvor man fra EU's side har fremhævet et

ønske om øget produktion og forsyningssikkerhed (security of supply) gennem øgede investe-

ringer i bl.a. raffinaderi-kapacitet, mener OPEC-landene, at der er rigeligt med olie på marke-

det, og at markedet i dag er velforsynet. OPEC-landene er til gengæld generelt en bekymrede

for afsætningssikkerheden (security of demand). Det frygtes blandt andet at øges olieproduk-

tion, så kan man ende i en situation som i 1980’erne, hvor øget produktion medførte kraftigt

faldende oliepriser. OPEC’s bekymring understreges yderligere af, at de vestlige er på vej

væk fra fossile brændsler som den mest dominerende energikilde.

Energi-effektivitet

Kommissionen har som led i EU's eksterne energipolitik arbejdet på et initiativ om etablering af en

international energieffektivitetsplatform (IPEEC) siden 2006. Målsætningen med platformen er at

skabe et globalt forum for drøftelse, konsultation og vidensdeling vedrørende energieffektivitets-

løsninger. Processen er knyttet til G8-gruppen. Det er hensigten, at platformen forankres hos det

Internationale Energi Agentur (IEA). Kommissionen er i løbende dialog med interessenter og de

største energiforbrugende og -producerende lande med henblik på at nå til enighed om et format

for platformen. Sagen er i god udvikling. Kommissionen drøfter p.t. implementeringen og det spe-

cifikke set-up med IEA-sekretariatet. Drøftelserne om IPEEC-aftalen fortsætter under Japans G8

formandskab. Der ventes en formel vedtagelse af platformen på G8+3 energiministermødet den 8.

juni 2008.

Energifællesskabet

Energifællesskabet (Energy Community) blev grundlagt den 25. oktober 2005. Energifælles-

skabet er en politisk proces, som sigter på at udstrække EU's indre markedsregler på energi-

området til lande i EU’snabolande. Målsætningen er at skabe et udvidet, stabilt og reguleret

indre energimarked med høj forsyningssikkerhed. Dermed er Energifællesskabet et interessant

alternativ til Energi Charter Traktaten og Transitprotokollen, som fortsat ikke er ratificeret af

Norge og Rusland.

Udgangspunktet for Energifællesskabet har været Balkan-landene. Men det er sigtet, at inte-

grere flere af randstaterne rundt om EU. Den vigtigste dagsorden for øjeblikket er udvidelses-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhandlinger med Norge, Tyrkiet, Moldova og Ukraine. EU-landene arbejder p.t. på at nå til

enighed om et fælles mandat i forbindelse med disse forhandlinger. Flere af de store EU-

lande, herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland deltager i Energifællesskabet. Danmark

har ikke søgt om medlemskab.

2. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

4. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagen

Der er ikke tale om en retsakt.

5. Høring

Høring er ikke relevant.

6. Konsekvenser for Danmark

Sagerne har ikke direkte konsekvenser for Danmark.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredje-

lande og internationale energiorganisationer.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sager vedrørende EU’s relationer til tredjelande og internationale organisationer på energiom-

rådet har ofte været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, senest den 22. februar

2008, forud for rådsmødet den 28. februar 2008.