Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2872 - Økofin Bilag 4
Offentligt
29. maj 2008
Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni
2008.
Dagsordenspunkt 5c:
Resumé
Indskydergarantiordninger
På ECOFIN ventes en drøftelse af indskydergarantiordninger med henblik på at udstikke en
politisk kurs på området i forbindelse med evt. revision af det gældende direktiv.
Baggrund og indhold
Indskydergarantiordninger fungerer som sikkerhedsnet for indskydere og beskyt-
telse af forbrugere, idet en del af eller hele deres indskud dækkes, hvis et kreditin-
stitut bliver insolvent. Formålet med indskydergarantiordningerne er at øge
indskydernes tillid til det finansielle system og derved undgå panikreaktioner og
eskalation af finansielle kriser i tilfælde, hvor tilliden til banksystemet er under
pres.
ECOFIN har tidligere fastslået, at indskydergarantiordninger spiller en vigtig rolle
for tilliden til det finansielle system, og en del af ECOFIN’s strategiske køreplan
for styrkelse af EU’s ordninger for finansiel stabilitet vedrører Kommissionens
arbejde med at præcisere EU-direktivet om indskydergarantiordninger. Direktivet
giver medlemsstaterne betydelig frihed til at udvikle ordningerne, hvilket medfører
store forskelle i indskydergarantiordninger i EU.
De væsentligste forskelle mellem indskydergarantiordninger i EU vedrører:
den administrative struktur af garantiordningerne, herunder hvilken rolle
henholdsvis offentlige myndigheder og den private sektor spiller;
kriterier for udbetaling fra ordningerne, herunder konkurslovgivningernes
betydning;
typer indlån, der dækkes, og dækningens størrelse;
garantiordningernes finansieringsform, idet nogle er ex-post finansieret
(dvs. at finansieringen af en udbetaling fra en indskydergarantiordning først
dækkes efter et kreditinstitut bliver insolvent), mens andre indeholder et ex-
ante element (dvs. at der foreligger en fond af midler, der kan trækkes på,
hvis et kreditinstitut bliver nødlidende);