Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2878+2879 - Almindelige anl. Bilag 5
Offentligt
16.
Somalia
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at have en kort drøftelse af situationen i Somalia, herunder FN’s Sikkerhedsråds enstemmige
vedtagelse af resolution 1816 af 2. juni 2008 om bekæmpelse af pirateri og væbnede røverier ud for Somalias
kyst. Danmark var medforslagsstiller til resolutionen.
2. Baggrund
Efter sidste GAERC-møde den 26. maj 2008, hvor der bl.a. udtryktes støtte til internationale
bestræbelser til bekæmpelse af pirateri og væbnede røverier ud for Somalias kyst, har FN’s
Sikkerhedsråd enstemmigt vedtaget resolution 1816 af 2. juni 2008. Danmark var
medforslagsstiller til resolutionen. Resolutionen
-
-
-
opfordrer lande, hvis flådefartøjer og militærfly opererer i området, til at optrappe
indsatsen mod pirateri.
opfordrer lande med interesse i sikker besejling af farvandene ud for Somalia til at
koordinere og øge deres bestræbelser på at bekæmpe pirateri.
giver de kommende 6 måneder stater, hvis fartøjer opererer i området, lov til, efter
notificering af den somaliske regering og FN’s generalsekretær, at trænge ind i somalisk
territorialfarvand og anvende magtmidler i bekæmpelsen af pirateri og væbnet røveri.
opfordrer alle berørte stater til at samarbejde om fastlæggelse af jurisdiktion,
efterforskning og retsforfølgelse.
-
Det foreliggende udkast til rådskonklusion støtter, med henvisning til rådskonklusionen fra 26.
maj 2008, Sikkerhedsrådets resolution 1816.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om
stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at udtrykke dets støtte til FN’s Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1816 af 2.
juni med henvisning til rådskonklusionen af 26. maj 2008, hvori rådet udtrykker sin støtte til
internationale bestræbelser til bekæmpelse af pirateri og væbnede røverier ud for Somalias kyst.