Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2883 - landbrug og fiskeri Bilag 6
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/TAER
Den 21. juli 2008
FVM 568
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008
1. Formandskabets arbejdsprogram
Den franske formand præsenterede kort nogle af de større sager på formandskabets arbejdsprogram
for det kommende halvår. Sundhedstjekket forventes stadig at kunne afsluttes på rådsmødet i no-
vember, hvor formandskabet satser på at opnå politisk enighed om forslagene. Forslaget om en eu-
ropæisk skolefrugtordning er også højt prioriteret af det franske formandskab. Kommissionens
kommende forslag om et hjælpeprogram for de mest udsatte i Fællesskabet og Kommissionens
kommende grønbog om kvalitetslandbrugsvarer blev også fremhævet af formanden. Endelig vil bæ-
redygtig udvikling være på dagsordenen under fransk formandskab, og i den forbindelse nævnte
formanden et kommende forslag om at forhindre handel med illegalt tømmer. På fiskeriområdet vil
det franske formandskab bl.a. indebære forhandlinger om fastsættelse af TAC-kvoter for 2009.
2. Sundhedstjekket
Rådet havde en bordrunde om sundhedstjekket, der tog udgangspunkt i fire spørgsmål fra formand-
skabet. I forhold til spørgsmålet om modulation og nye udfordringer for landbrugspolitikken ud-
trykte størstedelen af medlemslandene bekymring overfor den foreslåede øgede obligatoriske modu-
lation. Flere medlemslande pegede på, at der allerede er taget højde for landbrugets nye udfordrin-
ger i landenes landdistriktsprogrammer. Enkelte medlemslande mente, at forslaget om progressiv
modulation ikke vil lette de administrative byrder. Spørgsmålet om sikkerhedsmekanismer blev af
nogle medlemslande benyttet til at fremhæve ønsket om at sikre stabile forhold for sektoren. Støt-
temekanismerne skal bevares, således at de kan aktiveres efter behov. Et stort antal medlemslande
ønskede således at bevare interventionsordningerne for ris, hård hvede og svinekød. Det tredje
spørgsmål vedrørende en ”blød landing” for mælkekvoterne afslørede, at medlemslandene ikke de-
ler samme forståelse af en ”blød landing”. Visse medlemslande, heriblandt Danmark, ytrede ønske
om en større kvoteudvidelse end den 1 %-stigning om året, som foreslået af Kommissionen. Andre
medlemslande udtrykte bekymring for mælkeproducenter i de mindre velstillede regioner. Endelig
for så vidt angår det fjerde og sidste spørgsmål vedrørende krydsoverensstemmelse og god land-
brugs- og miljømæssig praksis (GLM) var der stort set enighed om, at der i Kommissionens oplæg
ikke er sikret tilstrækkelig forenkling af reglerne. Endvidere udtrykte mange medlemslande mod-
stand overfor at gøre GLM-kravene obligatoriske, da der er behov for at tage hensyn til de forskel-
lige forhold i medlemslandene. På rådsmødet i september vil Rådet igen have en bordrunde om
sundhedstjekket.
3. Skolefrugt
Kommissionen præsenterede forslaget om en europæisk skolefrugtordning, idet en første drøftelse
af forslaget vil ske på rådsmødet i september.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. og 5. GMO’er
Der blev hverken konstateret et kvalificeret flertal for eller imod de to forslag om markedsføring af
produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO A2704-12 sojabønne og GMO bom-
uld LLCotton25. Kommissionen kan herefter vedtage forslagene. Kommissær Vassiliou fremhæve-
de, at godkendelsen af GMO’erne kan medvirke til at afhjælpe foderforsyningsproblemerne. Dan-
mark stemte imod de to forslag (sojabønne og bomuld).
6. Dekontaminering af fjerkrækød
Punktet var ikke på dagsordenen.
7. Handelsnormer for fjerkrækød
Punktet var ikke på dagsordenen.
8. Ændring af TAC-kvoter for 2008
Der blev opnået politisk enighed om forslaget til ændring af TAC-kvoter for 2008 uden debat.
9. Støtte til omstrukturering af fiskerisektoren
Der blev med et ganske snævert kvalificeret flertal opnået politisk enighed om forslaget, idet Dan-
mark og Sverige stemte imod og Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Bulgarien, Estland og Litauen undlod
at stemme på grund af tilkendegivelse om evt. muligheder for tilvejebringelse af yderligere finan-
sielle midler.
Både Formandskabet og Kommissær Borg fremhævede, hvor akut krisen var for fiskerierhvervet,
og at handling på dette rådsmøde var nødvendig. Formanden takkede Kommissionen og Europa-
Parlamentet for at have reageret hurtigt med forslag og haste-udtalelse. Kommissionen redegjorde
for elementerne i krisepakken. Kommissionen nævnte, at der ikke kunne tages hensyn til tidligere
ophugning, da krisen direkte var udløst af de aktuelle høje priser, hvilket blev beklaget af flere med-
lemslande under den efterfølgende bordrunde. Ydermere fastholdt Kommissionen, at kapacitetsre-
duktionen inden for flådetilpasningsordningen skulle være på 30 %, og der blev ikke yderligere
fleksibilitet i kriterierne for delvis ophugning.
Elementerne i forslaget blev således i det store hele fastholdt med generelle foranstaltninger med
mulighed for midlertidig oplægning, investeringer ombord og pilotprojekter. Der blev dog indarbej-
det en mere fleksibel tidsfrist for midlertidig oplægning og mulighed for udskiftning af hjælpemoto-
rer under investeringer ombord. Derudover blev der generelt henvisninger til klimahensyn ved inve-
steringer ombord frem for alene energieffektivitet. Undtagelsen for medlemsstater med små flåder
blev udvidet fra at være under 100 fartøjer til også at gælde flåder under 12.000 BT. Kommissionen
ville endvidere senest den 31. december 2009 afrapportere til Rådet om gennemførelsen af foran-
staltningerne. Der blev afgivet en række erklæringer af Kommissionen om overvågning, motorud-
skiftning, forskning, akvakultur, finansiering og et forklarende memorandum om statsstøtte. Kom-
missionen gentog redegørelsen fra meddelelsen om finansieringen af disse tiltag, og at Kommissio-
nen ville undersøge mulighederne for yderligere finansiering på op til 600 mio. €.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
581314_0003.png
10. Fiskeripartnerskabsaftale med Mauretanien
Forslaget blev vedtaget med kvalificeret flertal, idet dog Spanien stemte imod forslaget på grund af
utilfredshed med omfordelingen af fiskerimulighederne efter blæksprutte.
Under
eventuelt
drøftede Rådet status på WTO-forhandlingerne inden ministermødet i Geneve den
21. juli 2008. Enkelte medlemslande udtrykte utilfredshed med den foreliggende forhandlingsløs-
ning. Flere medlemslande efterspurgte større beskyttelse af følsomme produkter, beskyttelse af
geografiske indikationer og tropiske frugter. Kun enkelte lande udtrykte støtte til Kommissionens
forhandlingslinje.
Rådet drøftede også på Ungarns anmodning et forslag om harmonisering af regelsættene for refusi-
on af moms. Ungarn fremførte, at det ikke fremstår rimeligt, at mens moms på investeringer kan re-
funderes ifølge EU’s regionalpolitik, så er dette ikke muligt for moms under landdistriktspolitikken.
Et flertal af medlemslandene bakkede op om dette synspunkt, og Kommissionen vil nu se nærmere
på sagen.
Endelig præsenterede Rumænien et ønske om en bedre organisering af skovbrugsrelaterede politik-
ker på EU-niveau. Kommissionen henviste i den forbindelse til midtvejsevalueringen i 2009 af
EU’s handlingsplan for skovbrug.