PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2887 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

9. juli 2008

Det Internationale

Kontor

2008-3061/1-0045

CDH44558

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerniveau med

deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 24.-25.

juli 2008.

Side:

3-9

Dagsordenspunkt 1

10-14

Dagsordenspunkt 2

15-20

Dagsordenspunkt 3

21-29

Dagsordenspunkt 4

Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets for-

ordning (EF) nr. 2252/2004 om stan-

darder for sikkerhedselementer og

biometriske identifikationer i pas og

rejsedokumenter, som medlemsstater-

ne udsteder

- Politisk enighed

KOM(2007)0619

Rådskonklusioner om rapporterne fra

de to såkaldte Future Groups

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets afgørelse om det Europæiske

retlige netværk

- Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Udkast til rådets afgørelse om styrkel-

se af Eurojust og om ændring af afgø-

relse 2002/187/RIA af 28. februar

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30-37

Dagsordenspunkt 5

2002 om oprettelse af Eurojust for at

styrke bekæmpelsen af grov kriminali-

tet, som ændret ved Rådets afgørelse

2003/659/RIA

- Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets afgørelse om indførelse af det

europæiske informationssystem ved-

rørende strafferegistre (ECRIS) i hen-

hold til artikel 11 i rammeafgørelse

2008/XX/RIA

- Orienterende drøftelse

KOM(2008)0332

Rådets rammeafgørelse om anvendel-

se af passagerlister (PNR-oplysninger)

med henblik på retshåndhævelse

- Præsentation af formandskabets planer

KOM(2007)0654

Cyberkriminalitet

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II: Statusorientering

- Orientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

EU-kommissionens forslag til Rådets

forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lov-

valgsregler i ægteskabssager (ROM

III)

- Politisk drøftelse

KOM(2006)0399

38-66

Dagsordenspunkt 6

67-69

Dagsordenspunkt 7

70-72

Dagsordenspunkt 8

73-85

Dagsordenspunkt 9

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der

er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om

standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i

pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (KOM

(2007) 0619 endelig)



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Den 18. oktober 2007 har Kommissionen fremsat forslag til ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedsele-

menter og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som

medlemsstaterne udsteder (pasforordningen). Forslaget har til formål at

undtage børn under seks år og personer, for hvilke det er fysisk umuligt

at afgive fingeraftryk, fra det absolutte krav i pasforordningen om afgi-

velse af fingeraftryk til brug for udstedelse af pas. Som en yderligere sik-

kerhedsforanstaltning og for at sikre ekstra beskyttelse mod handel med

børn foreslås princippet om ”en person - et pas” endvidere indført. For-

slaget til ændring af pasforordningen forventes forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender)

den 24.-25. juli 2008

med henblik på poli-

tisk enighed og Rådets efterfølgende vedtagelse heraf på et snarligt

kommende rådsmøde.

Da retsgrundlaget for forslaget er EF-Traktatens artikel 62, nr. 2, litra a,

deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om Danmarks stil-

ling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke i vedta-

gelsen af forslaget.

Forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal

derfor, jf. Protokollen om Danmarks stilling, inden seks måneder efter

vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-

ordningen i dansk ret.

Forslaget rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet. Forslaget

har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser. En tilslutning til forslaget på mellemstatsligt grundlag

skønnes heller ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller stats-



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anven-

delse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser af betydning.

Fra

dansk side er man

positiv over for forslaget og vil tage en vedtagelse af

forordningen til efterretning.

1. Baggrund

Rådet vedtog den 13. december 2004 forordning (EF) nr. 2252/2004 om

standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas

og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (pasforordningen).

Danmark deltog i medfør af artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling

ikke i vedtagelsen af pasforordningen, der således ikke umiddelbart var

bindende for eller fandt anvendelse i Danmark (forbeholdet vedrørende

retlige og indre anliggender). Danmark har dog efterfølgende ved brev af

6. juni 2005 meddelt, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om

Danmarks stilling har truffet afgørelse om at gennemføre pasforordnin-

gen i dansk ret.

Pasforordningen fastlægger standarder for sikkerhedselementer og bio-

metriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne

udsteder, og indfører bl.a. en generel pligt til at lagre pasindehaverens

fingeraftryk på en kontaktløs chip i passet. EU-landene skal påbegynde

udstedelsen af pas med fingeraftryk senest den 28. juni 2009.

Kommissionen har som baggrund for forslaget til ændring af pasforord-

ningen anført, at der har vist sig behov for visse undtagelser for pligten til

optagelse af fingeraftryk. Dette gælder børn under seks år og personer,

hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk. Det har således vist sig,

at fingeraftryk fra børn under seks år ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet

til, at man kan foretage en såkaldt en-til-en-identitetskontrol, og at børns

fingeraftryk undergår så store forandringer, at et lagret fingeraftryk kun

vanskeligt vil kunne benyttes til kontrol i hele passets gyldighedsperiode.

Det er Kommissionens opfattelse, at det er vigtigt at harmonisere undta-

gelserne fra pligten til at afgive fingeraftryk for at bibeholde fælles sik-

kerhedsstandarder.

På denne baggrund foreslår Kommissionen, at pasforordningen ændres,

så der indføres harmoniserede undtagelser fra pligten til at afgive finger-

aftryk, så børn under seks år og personer, hvor det er fysisk umuligt at

optage fingeraftryk, fritages fra pligten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning og for at sikre børn ekstra

beskyttelse foreslår Kommissionen endvidere indførelse af princippet om

”en person – et pas”. Dette princip, som også anbefales af Organisationen

for International Civil Luftfart (ICAO), skal sikre, at passet og de biome-

triske oplysninger kun er knyttet til indehaveren af passet. Ved pas, der

også omfatter indehaverens børn, men alene har noteret børnenes navne

og ikke også indeholder fotografier, er det således kun forælderens – og

ikke også børnenes – biometriske oplysninger, der lagres på chippen.

Børnenes identitet kan derfor ikke kontrolleres på pålidelig vis, hvilket

bl.a. kan lette børnehandel. Indførelsen af princippet om ”en person – et

pas” imødegår dette.

Forslaget til ændring af pasforordningen forventes forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender)

den 24.-25. juli 2008

med henblik på poli-

tisk enighed og Rådets efterfølgende vedtagelse på et snarligt kommende

rådsmøde.

2. Indhold

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens ar-

tikel 62, nr. 2, litra a, hvorefter Rådet vedtager foranstaltninger vedrøren-

de passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvori der fastlægges stan-

darder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelse af

personkontrol ved disse grænser. Forslaget behandles efter proceduren i

traktatens artikel 251.

I medfør af artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling deltager Dan-

mark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold

til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit bindende for

eller finder anvendelse i Danmark (forbeholdet vedrørende retlige og in-

dre anliggender).

Da forslaget er en retsakt, som sigter mod at udbygge Schengen-reglerne

efter EF-traktatens afsnit IV, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i

Protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre Rådets afgørelse i sin nationale lov-

givning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en fol-

keretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pasforordningen, der fastlægger standarder for sikkerhedselementer og

biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemssta-

terne udsteder, indebærer en generel pligt for pasansøgere til at afgive

fingeraftryk, som skal lagres på en kontaktløs chip i passet.

Formålet med ændringsforslaget er dels at indføre undtagelser fra pligten

til at afgive fingeraftryk, dels at indføre princippet om ”en person – et

pas”, så enhver skal have sit eget pas.

Der lægges efter formandskabets seneste kompromisforslag op til at und-

tage børn under seks år og personer, for hvilke det

permanent

er fysisk

umuligt at afgive fingeraftryk, fra pligten til at afgive fingeraftryk. Med-

lemsstaterne indrømmes dog mulighed for i national ret at bestemme, at

også børn under seks år skal afgive fingeraftryk.

For så vidt angår personer, for hvilke det kun

midlertidigt

er fysisk umu-

ligt at afgive fingeraftryk, lægger forslaget op til, at medlemsstaterne en-

ten udsteder et pas uden fingeraftryk eller udsteder et midlertidigt pas på

baggrund af nationale regler med en gyldighed på indtil 12 måneder.

Endelig indebærer forslaget indførelse af princippet om ”en person – et

pas”, således at passet og de biometriske oplysninger kun er knyttet til

indehaveren af passet. Der foreslås en overgangsperiode på tre år fra for-

slagets vedtagelse, så børn, der er optaget i forældres eller andre voksnes

pas, først herefter skal have deres eget pas. Det er i den forbindelse ikke

påkrævet, at også den voksne får et nyt pas.

3. Gældende dansk ret

Efter pasbekendtgørelsens

§ 5, stk. 2, udfærdiges pas på pasblanketter,

der er godkendt hertil af Rigspolitiet. Passet omfatter en persondataside

og et kontaktløst elektronisk lagringsmedie, der indeholder personlige

oplysninger om pasindehaveren.

Der optages ikke fingeraftryk i danske pas på nuværende tidspunkt, men i

medfør af pasforordningens artikel 6, litra b, skal medlemsstaterne opta-

ge fingeraftryk i pas senest den 28. juni 2009.

Princippet om ”en person – et pas” er allerede gennemført i dansk ret,

idet muligheden for at optage børn i forældres eller andre voksnes pas

Bekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 om pas m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blev afskaffet den 1. oktober 2004 ved bekendtgørelse nr. 958 af 21. sep-

tember 2004 om pas m.v., som nu er erstattet af bekendtgørelse nr. 1003

af 6. oktober 2006 (pasbekendtgørelsen). Børn under 15 år kan dog fort-

sat udrejse af landet og indrejse hertil uden at være i besiddelse af eget

pas, hvis de inden den 1. oktober 2004 er optaget i en anden persons (ty-

pisk en forælders) pas og rejser sammen med denne person, jf. pasbe-

kendtgørelsens § 2, stk. 2.

Da pas til personer over 18 år udstedes med en gyldighedstid på 10 år, jf.

pasbekendtgørelsens § 26, stk. 1, vil der til og med år 2014 findes gyldi-

ge pas, hvori der er optaget børn.

4. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af rådsforordningen,

der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige, statsfinansielle

eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, idet forordningen

ikke får virkning her i landet.

Danmark vil dog efterfølgende på mellemstatsligt grundlag kunne tilslut-

te sig forordningen, idet den vedrører en udbygning af Schengen-

reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling.

En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt niveau skøn-

nes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det skal dog bemærkes, at en tilslutning til forordningen vil betyde, at

der skal foretages en ændring af pasbekendtgørelsens § 2, stk. 2, om

børns mulighed for at rejse uden eget pas, hvis de inden den 1. oktober

2004 er optaget i f.eks. en forælders pas, jf. nærmere herom punkt 5

ovenfor. Dette skyldes, at forordningen indebærer, at enhver – også børn

– senest tre år efter forordningens vedtagelse skal have deres eget pas, og

at alle danske pas, hvori der er optaget børn, først vil være udløbet den 1.

oktober 2014.

En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt niveau skøn-

nes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

af betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Høring

Justitsministeriet har sendt forslaget til høring hos Rigspolitiet, der ikke

har haft bemærkninger til forslaget.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at pasforordningen er vedtaget af Fællesska-

bet, der således også har kompetence til at foretage en harmonisering af

undtagelserne fra kravet om afgivelse af fingeraftryk.

Fra dansk side vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre medlemssta-

ters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man

positiv over for forslaget til ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemssta-

terne udsteder, og

vil tage en vedtagelse

af forslaget til efterretning.

Det bemærkes herved, at Danmark allerede med virkning fra den 1. ok-

tober 2004 har indført princippet om ”en person – et pas”, jf. nærmere

herom punkt

ovenfor.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. artikel 1 i Protokol-

len om Danmarks stilling, og en vedtaget forordning vil ikke være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Da forslaget til Rådets forordning imidlertid må anses for en udbygning

af Schengen-reglerne, følger det af artikel 5 i Protokollen om Danmarks

stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal afgøre,

om forslaget skal gennemføres i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Forslaget har været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa-

Parlamentet er endnu ikke fremkommet med en udtalelse i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. juli 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et samlenotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 5.-6. juni 2008. Sagen blev

ikke

behandlet på dette rådsmøde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rådskonklusioner om rapporterne fra de to så-

kaldte Future Groups

Nyt notat.

Resumé

Haag-programmet, som blev godkendt på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 25.-26. oktober 2004 og vedtaget af stats- og regerings-

cheferne på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004, fast-

lægger de politiske prioriteter for perioden fra 2005 til udgangen af 2009

på området for retlige og indre anliggender. Med henblik på at forberede

det arbejdsprogram, som fra 2010 skal afløse Haag-programmet, blev der

under tysk formandskab nedsat en højtstående rådgivende gruppe – en

såkaldt ”Future Group” – vedrørende udviklingen af de indre anliggen-

der. Under portugisisk formandskab blev der nedsat en tilsvarende grup-

pe i forhold til de retlige anliggender. De to grupper bestod af vicepræsi-

denten for Kommissionen og ministrene for de 6 medlemsstater, som vil

indgå i de to gruppeformandskaber, som løber fra første halvdel af 2007

og til anden halvdel af 2009 – dvs. Tyskland, Portugal, Slovenien, Frank-

rig, Tjekkiet og Sverige. Derudover har en repræsentant for den efterføl-

gende trio (Spanien, Belgien og Ungarn) og en repræsentant for Common

Law-landene (Storbritannien og Irland) været inviteret til at deltage i

gruppens drøftelser. I slutningen af juni måned forelå to rapporter om

arbejdet i hver af de to grupper, og det forventes, at formandskabet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008 vil lægge

op til at Rådet vedtager nogle konklusioner om rapporterne. Der forelig-

ger endnu ikke et udkast til de pågældende konklusioner. Sagen rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Der foreligger

ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige landes holdninger. Fra

dansk side forventer man at kunne tilslutte sig rådskonklusionerne.

1. Baggrund

Haag-programmet, som blev godkendt på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 25.-26. oktober 2004 og vedtaget af stats- og regerings-

cheferne på Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004, fast-

lægger de politiske prioriteter for perioden fra 2005 til udgangen af 2009

på området for retlige og indre anliggender.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhandlingerne i Rådet om det arbejdsprogram, der fra 2010 skal afløse

Haag-programmet, vil ske på grundlag af en meddelelse fra Kommissio-

nen. Det forventes, at denne meddelelse vil foreligge i begyndelsen af

2009.

Med henblik på at forberede udarbejdelsen af Kommissionens meddelel-

se om det nye arbejdsprogram blev der under tysk formandskab nedsat en

højtstående, rådgivende gruppe – en såkaldt ”Future Group” – vedrøren-

de udviklingen af de indre anliggender. Under portugisisk formandskab

blev der nedsat en tilsvarende gruppe i forhold til de retlige anliggender.

De to grupper bestod af vicepræsidenten for Kommissionen og ministre-

ne for de 6 medlemsstater, som vil indgå i de to gruppeformandskaber,

som løber fra første halvdel af 2007 og til anden halvdel af 2009 – dvs.

Tyskland, Portugal, Slovenien, Frankrig, Tjekkiet og Sverige. Derudover

har en repræsentant for den efterfølgende trio (Spanien, Belgien og Un-

garn) og en repræsentant for Common Law-landene (Storbritannien og

Irland) været inviteret til at deltage i gruppens drøftelser.

I slutningen af juni måned forelå to rapporter om arbejdet i hver af de to

grupper, og det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 24.-25. juli 2008 vil lægge op til at Rådet vedtager

nogle konklusioner om rapporterne.

2. Indhold

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 24.-25. juli 2008 vil lægge op til, at Rådet vedtager nogle kon-

klusioner om de to rapporter, som i slutningen af juni måned blev afgivet

af de to omtalte rådgivende grupper. Der foreligger endnu ikke et udkast

til de pågældende konklusioner.

Det må imidlertid forventes, at rådskonklusionerne navnlig vil omtale de

to rapporters betydning som inspiration for Kommissionen ved udarbej-

delsen af den meddelelse, der skal udgøre det formelle grundlag for for-

handlingerne i Rådet om det arbejdsprogram, som fra 2010 skal afløse

Haag-programmet.

Med hensyn til indholdet af rapporterne kan overordnet oplyses følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De to rapporter indeholder de to gruppers politiske opfattelse af, hvad der

bør indgå i det arbejdsprogram om retlige og indre anliggender, der fra

2010 skal afløse Haag-programmet. Særligt når det gælder den del af nyt

arbejdsprogram, som kommer til at omfatte udlændingeområdet, skal

rapporten om de indre anliggender også ses i sammenhæng med Kom-

missionens meddelelser af 17. juni 2008 om henholdsvis indvandrings-

og asylpolitik samt det franske formandskabs forslag til europæisk ind-

vandrings- og asylpagt.

Rapporten vedrørende retlige anliggender er overordnet set opdelt i to

dele.

I den første del behandles fem horisontale spørgsmål, som efter gruppens

opfattelse er vigtige for den videre udvikling af området for retlige anlig-

gender. Det drejer sig om følgende spørgsmål:

1) Rådets rolle, struktur og arbejdsmetode

2) Kommunikation til offentligheden

3) Kvaliteten af lovgivningen og behovet for et klarere sprog

4) Implementering, konsekvensvurdering og evaluering

5) De finansielle rammer

Rapportens anden del handler om fem indsatsområder, som efter grup-

pens opfattelse bør prioriteres i det fremtidige arbejde. Det drejer sig om

følgende områder:

1) Bedre beskyttelse af borgerne

2) Større juridisk klarhed inden for familieretten, erhvervsretten og civil-

retten

3) Adgang til retfærdighed og retligt samarbejde

4) Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

5) Den eksterne dimension af det europæiske område for ret og retfær-

dighed

Rapporten om indre anliggender er opdelt i seks afsnit.

I det første afsnit behandles en række strukturelle og horisontale spørgs-

mål, og i det andet afsnit behandles spørgsmålet om politisamarbejde,

bekæmpelse af terrorisme og koordinering af missioner i tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afsnit tre er opdelt i følgende fem emner: 1) Lovlig indvandring og inte-

gration, 2) Asylpolitik, 3) Modernisering af Schengen-samarbejdet ved-

rørende grænser og visum, 4) Videreudvikling af Frontex og 5) Styrket

samarbejde med tredjelande. Denne del af rapporten skal bl.a. ses i sam-

menhæng med Kommissionens meddelelser af 17. juni 2008 om hen-

holdsvis indvandrings- og asylpolitik samt det franske formandskabs for-

slag til europæisk indvandrings- og asylpagt.

Afsnit fire vedrører civil beskyttelse, og afsnit fem behandler spørgsmå-

let om anvendelsen af ny teknologi og informationsnetværk. Afsnit seks

beskæftiger sig med implementeringen af den eksterne dimension af poli-

tikken på indenrigsområdet.

3. Gældende dansk ret

Der er ikke behov for at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne forventes hverken at have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

6. Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne giver ikke anledning til at omtale nærhedsprincip-

pet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige landes hold-

ning.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at man fra dansk side kan tilslutte sig rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Der er ikke foretaget høring af Europa-Parlamentet i sagen.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 9. juli 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rådets afgørelse om det europæiske retlige net-

værk

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget lægger op til, at den nuværende Fælles Aktion om det europæi-

ske netværk (98/428/RIA) omdannes til en rådsafgørelse, og at der her-

udover i forhold til de gældende regler foretages enkelte ændringer. For-

slaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet, og det vurde-

res heller ikke, at forslaget vil have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Forslaget blev i januar 2008 fremlagt af det sloven-

ske formandskab med støtte fra Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Spanien,

Belgien, Italien, Luxembourg, Holland, Slovakiet, Estland, Østrig og

Portugal.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 24.-25. juli 2008 vil lægge op til en generel indstilling i

Rådet til det samlede forslag med undtagelse af artikel 11 om forholdet

til Eurojust. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre

medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side er man positiv over

for forslaget, da det europæiske retlige netværk bidrager til et mere smi-

digt samarbejde mellem myndighederne i medlemslandene i forbindelse

med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

1. Baggrund

Det europæiske retlige netværk blev oprettet ved fælles aktion 98/428 af

29. januar 1998 med det formål at lette det retlige samarbejde i straffesa-

ger. Netværket består af personer (”retlige kontaktpunkter”) i hver med-

lemsstat, som har til opgave at etablere den mest hensigtsmæssige kon-

takt mellem medlemsstaternes myndigheder for at lette det retlige samar-

bejde mellem medlemsstaterne.

Det fremgår nærmere af artikel 2, stk. 1, i den fælles aktion, at netværket

– under hensyn til den enkelte medlemsstats forfatningsmæssige be-

stemmelser, retlige traditioner og interne struktur – skal bestå af de cen-

trale myndigheder, der er ansvarlige for internationalt strafferetligt sam-

arbejde, og de judicielle eller andre kompetente myndigheder, som har et

særligt ansvar vedrørende strafferetligt samarbejde, herunder særlige

former for alvorlig kriminalitet. Ifølge artikel 2, stk. 2, skal medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne udpege et eller flere kontaktpunkter, således at de dækker hele med-

lemsstatens område og alle former for grov kriminalitet.

Det europæiske retlige netværks hovedopgave er at smidiggøre det straf-

feretlige samarbejde mellem medlemslandene bl.a. ved at formidle kon-

takt mellem de relevante judicielle myndigheder. Herudover skal kon-

taktpunkterne stå til rådighed med henblik på at tilvejebringe oplysninger

om retstilstanden i andre medlemsstater til brug for deres egne myndig-

heder og videregive oplysninger om retstilstanden i deres medlemsland

til brug for andre medlemsstaters myndigheder, således at de judicielle

myndigheder kan forberede anmodninger om retshjælp og udlevering.

Kontaktpunkterne skal endelig medvirke til at forbedre koordinationen

mellem medlemsstaterne i sager om retshjælp.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 24.-25. juli 2008 vil lægge op til en generel indstilling i Rå-

det til det samlede forslag med undtagelse af artikel 11 om forholdet til

Eurojust

2. Indhold

Det fremsatte udkast til Rådets afgørelse om det europæiske retlige net-

værk indebærer for det første, at den gældende Fælles Aktion af 29. juni

1998 omdannes til en rådsafgørelse, således at langt de fleste af de gæl-

dende regler videreføres.

Herudover foreslås der visse ændringer i forhold til, hvad der i dag gæl-

der. Det drejer sig navnlig om etablering af et telekommunikationsnet og

om en styrkelse af forholdet mellem det europæiske retlige netværk og

Eurojust.

Som en ændring foreslås det, at hver medlemsstat blandt kontaktpunkter-

ne udpeger en national korrespondent for det europæiske retlige netværk

(artikel 2, stk. 3). Ud over at varetage sine opgaver som kontaktpunkt

skal den nationale korrespondent være ansvarlig for en række opgaver i

forhold til, hvordan netværket fungerer i den pågældendes medlemsland.

Det foreslås desuden, at der udpeges en korrespondent for det europæi-

ske retlige netværks tekniske aspekter, som skal sørge for, at oplysninger

om vedkommendes medlemsstat stilles til rådighed og ajourføres (artikel

2, stk. 3a, og artikel 4, stk. 5).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere som noget nyt, at det europæiske retlige netværk

skal stille et it-redskab til rådighed for kontaktpunkterne (artikel 8). Dette

redskab skal gøre det muligt for en medlemsstats myndighed at identifi-

cere den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, der skal mod-

tage og fuldbyrde dens anmodning om retligt samarbejde,

herunder ved-

rørende retsakter, der – som f.eks. den europæiske arrestordre – gen-

nemfører princippet om gensidig anerkendelse.

Herudover skal det europæiske retlige netværk også som noget nyt sørge

for, at oplysninger, der er formidlet inden for det europæiske retlige net-

værk, stilles til rådighed på en hjemmeside, der skal ajourføres løbende,

og at der etableres et sikkert telekommunikationsnet til brug for det ope-

rative arbejde, der udføres af det europæiske retlige netværks kontakt-

punkter. Det sikre kommunikationsnet skal tillade udveksling af oplys-

ninger og alle anmodninger om retligt samarbejde mellem medlemssta-

terne samt mellem medlemsstaterne og Eurojusts nationale medlemmer

og nationale korrespondenter samt de retsembedsmænd, som Eurojust

har udpeget som forbindelsespersoner (artikel 10).

Etablering af den sik-

re telekommunikationsforbindelse vil skulle finansieres over EU-

budgettet.

Som nævnt lægger forslaget derudover op til en styrkelse af forholdet

mellem det europæiske retlige netværk og Eurojust. Det skal efter forsla-

get ske ved, at Eurojust får adgang til det omtalte telekommunikations-

net, og at der i en række nærmere opregnede tilfælde skal gælde en pligt

for det europæiske retlige netværks kontaktpunkter til at underrette Euro-

just om sager, der kan have tilknytning til Eurojusts virksomhed (artikel

11). For at sikre et effektivt samarbejde mellem det europæiske retlige

netværk og Eurojust foreslås det endvidere, at Eurojust får adgang til de

centraliserede oplysninger, der findes inden for rammerne af det europæ-

iske retlige netværk og til det telekommunikationsnet, der foreslås etable-

ret.

Det foreslås endelig, at det europæiske retlige netværk understøttes af

Eurojusts administration, og at netværkets aktionsudgifter skal kunne

dækkes over Eurojusts budget (artikel 11, stk. 2).

3. Gældende dansk ret

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for dansk lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes heller ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Det

bemærkes, at det fremgår af forslaget, at etablering af den sikre tele-

kommunikationsforbindelse finansieres over EU-budgettet.

5. Høring

Forslaget

har med høringsfrist til den 4. april 2008 været

sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Insti-

tut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Domstolsstyrelsen, byretspræsidenterne, dommeren på Bornholm, Ad-

vokatsamfundet

Institut for Menneskerettigheder

har ikke bemærk-

ninger til forslaget.

Rigsadvokaten

kan som udgangspunkt tiltræde de foreslåede ændringer

til den fælles aktion om det europæiske retlige netværk, idet flere af de

foreslåede bestemmelser vil medvirke til en effektivisering af netværket,

ligesom samarbejdet og koordineringen med Eurojust må antages at ville

blive styrket.

For så vidt angår artikel 11 finder Rigsadvokaten det ikke hensigtsmæs-

sigt, såfremt de nationale kontaktpunkter forpligtes til systematisk at un-

derrette det nationale Eurojust medlem om sager. Rigsadvokaten peger

på, at en sådan forpligtelse synes at være unødig ressourcekrævende,

navnlig når henses til, at det nationale Eurojust medlem ikke i alle tilfæl-

de synes at ville have behov for at modtage oplysningerne. Endvidere vil

en sådan information efter Rigsadvokatens opfattelse ikke give det natio-

nale Eurojust medlem et retvisende billede af sagsantallet, idet de natio-

nale kontaktpunkter alene involveres i et fåtal af sager, hvori der anmo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des om international retshjælp eller sager, hvori der i øvrigt er behov for

internationalt samarbejde.

Rigspolitiet

har ikke bemærkninger til forslaget, men henleder i forhold

til forslagets artikel 10 - om etablering af et sikkert telekommunikations-

net til brug for det operative arbejde, der skal udføres af det europæiske

retlige netværks kontaktpunkter – opmærksomheden på, at Rigspolitiet i

forhold til dansk politi er ansvarlig for kommunikation, koordination mv.

i relation til det internationale politisamarbejde. I den forbindelse peges

der på, at Rigspolitiet er det centrale kontaktpunkt i forhold til internati-

onale organisationer og samarbejdsfora samt forbindelsesofficerer ud-

sendt af udenlandske retshåndhævende myndigheder til Danmark og

danske eller fællesnordiske forbindelsesofficerer udsendt til udlandet.

Rigspolitiet varetager således dansk politis kommunikation til og fra ud-

landet og i forhold til internationale samarbejdspartnere, og Rigspolitiet

fungerer endvidere som et samlet kontaktpunkt med henblik på formid-

ling af henvendelser mellem dansk og politi og andre myndigheder mv. i

udlandet. Rigspolitiet varetager som centralt kontaktpunkt forpligtelser i

forhold til Interpol, Schengen-samarbejde, Europol, det nordiske politi-

og toldsamarbejde (PTN) og ”Task-Force on Organized Crime in the

Baltic Sea Region”. Som central national enhed råder Rigspolitiet over

en række særlige kommunikationsmuligheder i form af udstyr, der mulig-

gør sikker udveksling af oplysninger (skrift, tale, fingeraftryk, foto, dna

mv.), herunder i elektronisk form. Der peges endvidere på, at Rigspoliti-

ets Kommunikationscenter virker som kommunikationsmæssigt forbindel-

sesled til og fra Rigspolitiet og i forhold til dansk politi i øvrigt. Rigspoli-

tiets Kommunikationscenter varetager endvidere dansk politis kommuni-

kation til og fra udlandet og i forhold til internationale samarbejdspart-

nere.

Politiforbundet

anfører, at forslaget må anses for at være et nødvendigt

tiltag, der vil kunne danne grundlag for et mere effektivt, men også mere

smidigt system til udveksling af relevante oplysninger. Det fremhæves, at

det praktisk vil være muligt at etablerer et telekommunikationssystem,

der er mere præcist, og som understøtter ønsket om et hurtigere samar-

bejde inden for det retlige område.

6. Nærhedsprincippet

Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet, da formålet med forslaget er at styrke bekæmpelse af grænseover-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skridende kriminalitet.

7. Andre landes kendte holdning

Forslaget er fremlagt af det slovenske formandskab med støtte fra Frank-

rig, Tjekkiet, Sverige, Spanien, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland,

Slovakiet, Estland, Østrig og Portugal. Der foreligger ikke offentlige til-

kendegivelser om andre landes holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget, da det europæiske retlige

netværk bidrager til et mere smidigt samarbejde mellem myndighederne i

medlemslandene i forbindelse med bekæmpelse af grænseoverskridende

kriminalitet.

9. Europaparlamentet

Europaparlamentet blev den 15. februar 2008 opfordret til at afgive udta-

lelse om forslaget. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europapar-

lamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. juli 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folke-

tingets Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget er den 14. marts 2008 oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Udkast til rådets afgørelse om styrkelse af Eu-

rojust og om ændring af afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002

om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimi-

nalitet, som ændret ved Rådets afgørelse 2003/659/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget lægger op til en række ændringer i den gældende rådsafgørelse

om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, men vur-

deres at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremlagt af det

tidligere slovenske formandskab med støtte fra Frankrig, Tjekkiet, Sveri-

ge, Spanien, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland, Slovakiet, Estland,

Østrig og Portugal. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

På rådsmøderne

(retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 og den 5.-6. juni 2008

blev der fastlagt en generel indstilling i Rådet til forslagets væsentligste

bestemmelser, idet et enkelt medlemsland dog opretholdt et forbehold til

dele af bestemmelserne i artikel 9a-9g. Det forventes, at formandskabet

på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 24.-25.

juli 2008 vil lægge op til en generel indstilling i Rådet til de resterende

bestemmelser. Danmark er positiv over for disse bestemmelser.

1. Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om opret-

telse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet

(2202/187/RIA).

Formålet med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne

om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der

berører to eller flere medlemsstater.

Eurojust er et stående netværk af erfarne anklagere mv., der kan bistå de

nationale myndigheder med at sikre et effektivt samarbejde og en tæt ko-

ordination på tværs af landegrænserne vedrørende efterforskning og rets-

forfølgning af alvorlig kriminalitet. Eurojust skal fremme og forbedre

koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold til gensidig retshjælp og udlevering samt yde støtte til medlems-

staternes kompetente myndigheder med henblik på at gøre deres efter-

forskning og retsforfølgning mere effektiv.

Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust, som enten er

anklager, dommer eller polititjenestemand afhængig af, hvilke myndig-

heder der efter national ret er ansvarlig for efterforskning og retsforfølg-

ning i de enkelte medlemsstater. De nationale medlemmer udgør samlet

Eurojusts kollegium.

På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 18. april

og 5.-6. juni 2008 blev der i Rådet fastlagt en generel indstilling til for-

slagets væsentligste bestemmelser. Det drejer sig om artikel 2 (sammen-

sætningen af Eurojust), artikel 5a (koordineringsvagt), artikel 7 (opga-

ver, som Eurojust udfører som et kollegium), artikel 9 (nationale med-

lemmer), artiklerne 9a-9g (beføjelser tillagt det nationale medlem), arti-

kel 10 (kollegiet), artikel 12 (nationalt Eurojust-koordineringssystem),

artikel 13 (udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem de

nationale medlemmer) og artikel 30 (personale). Der var dog et enkelt

medlemsland, der opretholdt et forbehold til dele af bestemmelserne i

artikel 9a-9g.

Det forventes, at de resterende bestemmelser i udkastet vil blive forlagt

på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.- 25. juli 2008 med

henblik på at få fastlagt en generel indstilling i Rådet til de pågældende

bestemmelser og dermed til det samlede forslag.

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra c. Det

følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt

samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af

samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-

lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra c, kan Rådet med henblik på at

bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i

overensstemmelse med målsætningerne i dette traktatafsnit, uden at de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser.

Udkastet indeholder forslag til ændringer af visse bestemmelser i den

gældende rådsafgørelse vedrørende Eurojust, og der foreslås tillige indsat

en række nye bestemmelser i rådsafgørelsen. Det fremgår af forslaget, at

formålet er at sikre, at Eurojust bliver mere operationel, og at de nationa-

le medlemmers status tilnærmes indbyrdes.

På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 18. april

2008 og den 5.-6. juni 2008 blev der i Rådet fastlagt en generel indstil-

ling til forslagets væsentligste bestemmelser. Det drejer sig om artikel 2

(sammensætningen af Eurojust), artikel 5a (koordineringsvagt), artikel 7

(opgaver, som Eurojust udfører som et kollegium), artikel 9 (nationale

medlemmer), artiklerne 9a-9g (beføjelser tillagt det nationale medlem),

artikel

(kollegiet),

artikel

(nationalt

Eurojust-

koordineringssystem), artikel 13 (udveksling af oplysninger med med-

lemsstaterne og mellem de nationale medlemmer) og artikel 30 (persona-

le). Der var dog et enkelt medlemsland, der opretholdt et forbehold til

dele af bestemmelserne i artikel 9 a- 9g.

På den baggrund omtales i det følgende kun de resterende dele af forsla-

get, som der søges opnået en generel indstilling til på det kommende

rådsmøde.

2.2. Foreslåede ændringer vedrørende Eurojusts behandling af per-

sonoplysninger

Den gældende afgørelse om Eurojust (2002/187/RIA) indeholder i artik-

lerne 14-23 regler om behandling af personoplysninger, og disse regler

videreføres i det væsentlige uændret.

I lyset af de øvrige foreslåede ændringer i Eurojust-afgørelsen og erfa-

ringerne siden 2002, hvor Eurojust blev oprettet, er der imidlertid på en-

kelte punkter behov for at justere de gældende regler om behandling af

personoplysninger. Hovedpunkterne i de foreslåede justeringer er føl-

gende:

I artikel 15 om restriktionerne for behandling af personoplysninger fore-

slås det tilføjet, at Eurojust også kan behandle oplysninger om telefon-

numre, e-mail adresser, oplysninger i køretøjregistre, dna-profiler for så

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vidt angår den ikke-kodet del af dna-profiler, fotografier og fingeraftryk.

For så vidt angår den nævnte del af dna-profiler, fotografier og fingeraf-

tryk kan disse oplysninger ikke indgå i den fortegnelse, som er nævnt i

artikel 16, og oplysningerne skal slettes i overensstemmelse med artikel

21 i forslaget.

Eurojust må endvidere ikke oprette andre databaser end sagsforvalt-

ningssystemet, hvilke indebærer, at der f.eks. ikke må oprettes en data-

base, som alene indeholder oplysninger om de nævnte dna-profiler, foto-

grafier og fingeraftryk. Herudover foreslås artikel 15 ændret, således at

det fremgår, at Eurojust kan behandle oplysninger om mistænkte. Til

sammenligning fremgår det af den gældende artikel 15, at Eurojust kan

behandle oplysninger om personer, der er genstand for en strafferetlig

efterforskning eller retsforfølgning.

Artikel 16 foreslås ændret således, at der i Eurojust oprettes et sagsfor-

valtningssystem, som indeholder efterforskningsoplysninger. Sagsfor-

valtningssystemet består af midlertidig analysedatabaser og en forteg-

nelse, der indeholder personoplysninger. En midlertidig analysedatabase

oprettes f.eks., når det danske medlem af Eurojust modtager en henven-

delse fra en dansk myndighed, der vil anmode en anden medlemsstat om

bistand til brug for behandlingen af en dansk straffesag.

Sagsforvaltningssystemet har til formål at støtte forvaltningen og koordi-

neringen af den efterforskning og retsforfølgning, som Eurojust bidrager

til at koordinere. Herudover skal sagsforvaltningssystemet lette adgan-

gen til oplysninger om igangværende efterforskning og retsforfølgning

samt lette overvågningen af, at behandlingen af personoplysninger er

lovlig og i overensstemmelse med Eurojust-afgørelsen.

Det fastsættes desuden i artikel 16a, at det er de nationale medlemmer,

der er ansvarlige for at åbne og forvalte en midlertidig analysedatabase.

Det nationale medlem, som åbner en midlertidig analysedatabase, be-

slutter, hvorvidt adgangen til den midlertidige analysedatabase skal være

begrænset, og om andre nationale medlemmer, der er involveret i sagen,

skal have adgang til databasen – eller dele heraf – når det er nødvendigt

for, at Eurojust kan udføre sine opgaver.

Den gældende bestemmelse i artikel 19 om retten til at få adgang til per-

sonoplysninger foreslås videreført med en enkelt justering i lyset af for-

slaget til en ny affattelse af artikel 13, der vil indebære en øget indberet-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningspligt for medlemsstaternes myndigheder til det nationale medlem af

Eurojust.

Den gældende bestemmelse i artikel 21 om frister for opbevaring af per-

sonoplysninger foreslås ændret i lyset af den nye bestemmelse om øget

indberetningspligt for de nationale myndigheder til det nationale medlem

af Eurojust (artikel 13). Det foreslås således, at oplysninger, som Euro-

just modtager efter artikel 13 skal slettes tre år efter, at den dato, hvor

oplysninger i henhold til artikel 13, stk. 5 og 8, eller i henhold til de rets-

akter, der er nævnt i stk. 3, er overført til det nationale medlem af Euro-

just. Det foreslås endvidere, at når en person er blevet frikendt, skal op-

lysninger om den pågældende slettes.

2.3. Øvrige bestemmelser

Der foreslås indsat en bestemmelse om samarbejdet mellem Eurojust og

det europæiske retlige netværk (artikel 25a), ligesom der foreslås en

mindre justering i den gældende bestemmelse om Eurojusts samarbejde

med institutioner, organer og agenturer med tilknytning til Det Europæi-

ske Fællesskab og Den Europæiske Union (artikel 26). Herudover fore-

slås der en bestemmelse, som nærmere regulerer Eurojusts forhold til

tredjelande og organisationer (artikel 26a). Bestemmelsen indebærer

bl.a., at Eurojust kan indgå samarbejdsaftaler med tredjelande og visse

internationale organisationer.

Som noget nyt foreslås det, at Eurojust skal have mulighed for at udstati-

onere forbindelsesdommere i tredjelande med henblik på at lette det ret-

lige samarbejde (artikel 27a). Dette kan kun ske efter en forudgående

aftale med det pågældende tredjeland, som skal godkendes af Rådet med

kvalificeret flertal. Hvis der skal ske udstationering af en forbindelses-

dommer, skal dette endvidere ske efter forudgående samtykke fra det

medlemsland, hvor den pågældende kommer fra.

Derudover foreslås som noget nyt en bestemmelse om tilfælde, hvor tred-

jelande anmoder om retligt samarbejde (artikel 27b). Den foreslåede be-

stemmelse vil indebære, at Eurojust i givet fald vil få mulighed for at ko-

ordinere fuldbyrdelse i medlemsstaterne af sådanne anmodninger fra

tredjelande, såfremt disse anmodninger indgår i samme efterforskning og

kræver fuldbyrdelse i mindst to medlemsstater. Det er dog en betingelse,

at samtlige medlemsstater, der er berørt af anmodningen, giver samtykke

til, at Eurojust skal have en sådan koordinerende rolle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås endelig indsat en bestemmelse om erstatningsansvar for Eu-

rojust (artikel 27c).

Herudover foreslås der en række mindre væsentlige ændringer af de

gældende bestemmelser i artiklerne 28 til 43. Disse ændringer har alene

karakter af tekniske og administrative tilpasninger. Det drejer sig bl.a.

om visse administrative spørgsmål i forhold til Eurojusts organisation,

forholdet til andre EU-organer samt regler om budget og regnskab.

3. Gældende ret

Den gældende rådsafgørelse om Eurojust har ikke nødvendiggjort æn-

dringer i dansk lovgivning.

Særligt for så vidt angår udveksling af oplysninger i straffesager mellem

danske og udenlandske myndigheder bemærkes, at danske myndigheder

inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt kan være berettiget til

at videregive oplysninger til udenlandske myndigheder. Ved den konkre-

te vurdering af videregivelsens berettigelse indgår blandt andet, om vide-

regivelsen sker som led i et gensidigt samarbejdsforhold og dermed i

denne forstand også til varetagelse af danske interesser. Der skal endvi-

dere i det enkelte tilfælde foretages en vurdering af, hvorledes de pågæl-

dende oplysninger kan forventes at blive anvendt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes i dets nuværende form ikke at ville have lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

De kompetencer, som det nationale medlem af Eurojust efter forslaget

skal have, er fortsat af koordinerende karakter i forhold til håndteringen

af retsanmodninger fra andre medlemslande. Det vil således fortsat være

politiet og anklagemyndigheden i Danmark, der behandler retsanmod-

ninger fra andre medlemsstater og tager stilling til, om disse efter de dan-

ske regler kan imødekommes. I det omfang det danske medlem af Euro-

just efter forslaget selv skal kunne udøve beføjelser i forhold til retsan-

modninger, vil dette ske i overensstemmelse med dennes egenskab af

dansk statsadvokat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til videregivelse af oplysninger fra danske myndigheder til

Eurojust vil dette fortsat skulle ske i overensstemmelse med national ret.

Det bemærkes, at Eurojust er fællesskabsfinansieret. De nationale repræ-

sentanter aflønnes dog af de enkelte medlemslande, hvilket efter forslaget

også skal gælde for stedfortrædere og assistenter. Dette element i forsla-

get vil derfor have statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget lægger endvidere som nævnt op til, at myndighederne i med-

lemsstaterne skal underrette Eurojust om sager, der kan have betydning

for Eurojusts virksomhed. Dette element

er i et vist omfang

ressource-

krævende for danske myndigheder (politi og anklagemyndighed).

Herudover vurderes forslaget ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har med høringsfrist til den 4. april 2008 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Insti-

tut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet

Institut for Menneskeret-

tigheder

har ikke bemærkninger til forslaget.

Herudover har

Rigspolitiet

Rigsadvokaten

afgivet høringssvar, som

angår de bestemmelser i forslaget, der allerede er opnået enighed om.

Hovedindholdet af disse høringssvar er gengivet i det samlenotat om sa-

gen, der blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.

juni 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har ikke redegjort nærmere for forholdet til nærheds-

princippet.

Regeringens vurdering er imidlertid, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet, da formålet med forslaget er at styrke samarbejdet i for-

hold til bekæmpelse af grænseoverskridende grov kriminalitet.

7. Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af det tidligere slovenske formandskab med støtte

fra Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Spanien, Belgien, Italien, Luxembourg,

Holland, Slovakiet, Estland, Østrig og Portugal.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark er positiv over for de bestemmelser, som forventes drøftet på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008.

9. Europaparlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet en udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. juli 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget tillige med et grundnotat blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg og Retsudvalg den 14. marts 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et samlenotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anlig-

gender) hhv. den 18. april

og 5.-6. juni 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Rådets afgørelse om indførelse af det europæi-

ske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i hen-

hold til artikel 11 i rammeafgørelse 2008/XX/RIA (KOM(2008)0332)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget indebærer, at der indføres et europæisk informationssystem

vedrørende strafferegistre (ECRIS). Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at ville have lov-

givningsmæssige konsekvenser, hvorimod det vurderes at ville have

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra

dansk side er man umiddelbart positiv over for forslaget.

Det forventes,

at forslaget vil blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 24.-25. juli 2008 med henblik på en orienterende drøftelse.

Baggrund

Spørgsmålet om udveksling af oplysninger om straffedomme i Den Eu-

ropæiske Union har løbende været genstand for drøftelser i såvel Det Eu-

ropæiske Råd som i Rådet (retlige og indre anliggender).

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 21. november 2005 en

rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 opnåe-

de Rådet endvidere samlet politisk enighed om et forslag til rammeafgø-

relse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra

strafferegistre mellem medlemsstaterne. Den endelige vedtagelse afven-

ter, at bl.a. Danmark hæver sit parlamentariske forbehold.

Ifølge artikel 11 i det nævnte forslag til rammeafgørelse skal medlems-

staterne fra en bestemt dato udveksle oplysninger fra strafferegistre ad

elektronisk vej i et standardformat fastsat af Rådet. Med henblik på at

gennemføre denne bestemmelse har Kommissionen den 30. maj 2008

fremsat et forslag til rådsafgørelse om indførelse af et europæisk infor-

mationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 24.-25. juli 2008 med henblik på en orienterende

drøftelse.

Indhold

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særligt artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra c. Det følger af artikel

31, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a.

omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet om retspleje mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-

lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra c, kan Rådet med henblik på at

bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i

overensstemmelse med målsætningerne i traktatens afsnit VI om politi-

samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, uden at de dog indebæ-

rer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administra-

tive bestemmelser.

Forslaget fastsætter ikke regler om, hvorvidt der skal udveksles oplys-

ninger fra medlemsstaternes strafferegistre. Sådanne regler er navnlig

fastsat i det forslag til rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet

af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstater-

ne, som der blev opnået politisk enighed om den 12.-13. juni 2007. Det

foreliggende forslag fastsætter således – som forudsat i artikel 11 i den

nævnte rammeafgørelse – blot bestemmelser om måden, hvorpå udveks-

lingen skal ske.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

Der indføres et europæisk informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS), som er et it-system med en decentraliseret struktur bestående af

følgende elementer:

- medlemsstaternes strafferegistre,

- en fælles kommunikationsinfrastruktur med et krypteret net og

- sammenkoblingssoftware, som gør det muligt at udveksle oplys-

ninger fra strafferegistre.

Ansvaret for den sammenkoblingssoftware og de databaser, der skal lag-

re, overføre og modtage oplysninger fra strafferegistre, påhviler med-

lemsstaterne. Oplysningerne lagres decentralt i databaser, som forvaltes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af medlemsstaterne, og der vil ikke være direkte online-adgang til andre

medlemsstaters strafferegistre.

Medlemsstaterne og Kommissionen bærer deres egne udgifter til gen-

nemførelse, administration, anvendelse og vedligeholdelse af ECRIS.

Udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre skal ske ved hjælp af et

elektronisk standardformat indeholdende tabeller med kategorier af straf-

bare handlinger og straftyper, som hver er tildelt en kode. Medlemssta-

terne skal henvise til disse koder, når de udveksler oplysninger med hin-

anden.

Medlemsstaterne foretager de tekniske tilpasninger, der er nødvendige

for at kunne anvende det elektroniske standardformat, og meddeler Rå-

det, når det er sket. I forbindelse med denne meddelelse skal medlemssta-

terne bl.a. give oplysninger om deres nationale strafbare handlinger og

straftyper, herunder om, hvilke kategorier i tabellerne de hører under.

Der nedsættes et udvalg, som i overensstemmelse med en fastsat proce-

dure skal bistå Kommissionen med at vedtage en række gennemførelses-

foranstaltninger om bl.a. den tekniske udvikling og drift af ECRIS og

eventuelle ændringer af tabellerne.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om formål, om definitio-

ner, om udarbejdelse af en rapport vedrørende medlemsstaternes udveks-

ling af oplysninger fra strafferegistre samt om gennemførelse og ikraft-

træden.

Gældende dansk ret

3.1.

Europarådets konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i

straffesager samt de tilhørende tillægsprotokoller af henholdsvis 17.

marts 1978 og 8. november 2001 indeholder regler om udveksling af op-

lysninger fra strafferegistre.

Ifølge konventionens artikel 13, stk. 1, skal den anmodede stat fremsende

udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre, hvorom der til brug for

straffesager fremsættes begæring fra en kontraherende part, i samme ud-

strækning som disse udskrifter og oplysninger kan meddeles til dets egne

judicielle myndigheder i tilsvarende sager. I andre tilfælde skal anmod-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningen efterkommes på de betingelser, som gælder efter den anmodede

stats lovgivning, andre forskrifter eller praksis, jf. artikel 13, stk. 2.

Ifølge konventionens artikel 22 skal hver af de kontraherende parter un-

derrette enhver anden part om alle straffedomme og påfølgende foran-

staltninger, der vedrører sidstnævnte parts statsborgere, og som indføres i

strafferegistret. Justitsministerierne skal oversende sådanne meddelelser

til hverandre mindst en gang om året.

Danmark har i forbindelse med indgåelsen (ratifikationen) af 1959-

konventionen taget forbehold over for artikel 13. Disse forbehold er så-

lydende:

”Ad artikel 13, stk. 1

Forpligtelsen til at meddele udskrifter af strafferegistrene i henhold til

denne bestemmelse begrænses til straffeoplysninger, som vedrører

personer, der er sigtet eller tiltalt.”

…

”Ad artikel 13, stk. 2

Der tages forbehold over for denne bestemmelse i dens helhed.”

Herudover indeholder Schengen-konventionen særlige (proceduremæssi-

ge) bestemmelser om fremsættelse af de nævnte former for retsanmod-

ninger i forholdet mellem Schengen-landene.

Endvidere er der i EU-retshjælpskonventionen af 29. maj 2000 fastsat

bestemmelser om fremsendelse og besvarelse af anmodninger om gensi-

dig retshjælp og om beskyttelse af personoplysninger, jf. herved konven-

tionens artikel 6 og 23. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til

konventionens artikel 6, stk. 8, hvorefter anmodninger og meddelelser

om oplysninger om straffedomme som omhandlet i artikel 22 i 1959-

konventionen fremsendes gennem medlemsstaternes centrale myndighe-

der.

3.2.

Rådet (retlige og indre anliggender) har den 21. november 2005 ved-

taget en rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre.

Rådsafgørelsen indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at ud-

pege en eller flere central(e) myndighed(er) til udveksling af oplysninger.

Efter rådsafgørelsen skal medlemsstaterne – i øvrigt i overensstemmelse

med deres forpligtelser ifølge 1959-konventionen – straks fremsende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

domme, som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til disse

medlemsstater. Der fastsættes efter rådsafgørelsen en frist for medlems-

staternes svar på en anmodning om fremsendelse af udskrifter af og op-

lysninger fra strafferegistre. Anmodning om og fremsendelse af oplys-

ninger om straffedomme sker under anvendelse af standardblanketter.

Med vedtagelsen af rådsafgørelsen har medlemsstaterne indbyrdes givet

afkald på at gøre deres forbehold med hensyn til artikel 13 i 1959-

konventionen gældende. Rådsafgørelsen berører derimod ikke medlems-

staternes forbehold til konventionens artikel 22.

3.3.

Rådet (retlige og indre anliggender) har på rådsmødet den 12.-13.

juni 2007 opnået samlet politisk enighed om et forslag til rammeafgørel-

se om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra

strafferegistre mellem medlemsstaterne. Forslaget er endnu ikke endeligt

vedtaget.

Forslaget lægger ligesom den under pkt. 3.2 nævnte rådsafgørelse op til,

at udveksling af oplysninger fra strafferegistre skal ske via centrale myn-

digheder i medlemsstaterne ved brug af et standardformat og under over-

holdelse af nærmere fastsatte tidsfrister. I forhold til rådsafgørelsen inde-

bærer forslaget en forenklet fremgangsmåde, idet det bl.a. bestemmes, at

medlemsstaterne fra en bestemt dato skal udveksle oplysninger ad elek-

tronisk vej.

I forholdet mellem medlemsstaterne supplerer forslaget artikel 13 og er-

statter artikel 22 i 1959-konventionen. Derudover ophæves rådsafgørel-

sen.

3.4.

Reglerne for videregivelse af personoplysninger, som behandles ved

hjælp af edb, fremgår af persondatalovens kapitel 4. Det følger bl.a. af

disse regler, at der kan ske behandling af oplysninger om strafbare for-

hold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver,

jf. lovens § 8, stk. 1. Oplysninger om strafbare forhold må dog alene vi-

deregives, såfremt nærmere angivne betingelser er opfyldt, jf. lovens § 8,

stk. 2.

Justitsministeren har i medfør af lovens § 72 udstedt en bekendtgørelse,

som bl.a. indeholder de nærmere regler for Kriminalregisterets indhold,

for indberetning til registeret og sletning af oplysninger heri samt for vi-

deregivelse af oplysninger, herunder til udenlandsk politi, anklagemyn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dighed og domstole, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om be-

handling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister med sene-

re ændringer. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til reglerne i

bekendtgørelsens kapitel 6, særligt § 21, stk. 1, nr. 9, som fastsætter, at

Rigspolitichefen kan udstede fuldstændige udskrifter af Kriminalregiste-

ret og straffeattester til udenlandsk politi, anklagemyndighed og domsto-

le i de nordiske lande eller i lande, der er medlemmer af Europarådet, til

brug for offentlige straffesager i udlandet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser, som det

imidlertid ikke på nuværende tidspunkt er muligt at angive præcist. Der

vil navnlig blive tale om udgifter til indkøb og udvikling af software.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Foreningen af offentlige

anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty Internatio-

nal, Institut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 30. august 2008.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:

”Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forsla-

get ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. Forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastlægger fælles tekniske dele og standarder for et it-system, også

kaldet ECRIS, samt for andre generelle og tekniske gennemførel-

sesaspekter vedrørende måder, hvorpå udvekslingen af oplysninger

fra strafferegistre kan tilrettelægges og gøres lettere. Målet kan

bedst nås ved en indsats på EU-plan. Fastlæggelsen af fælles tekni-

ske standarder for den elektroniske dataoverførsel mellem med-

lemsstater kan ikke i tilstrækkelig grad gennemføres af medlems-

staterne, ligesom den centrale støtte og helpdesk heller ikke kan til-

rettelægges individuelt. Det kræver en koordineret indsats fra EU's

side. Det fremgår af rammeafgørelsen, at det er op til medlemssta-

terne at afgøre, på hvilket stadium og i hvilken form oplysningerne

om domme skal indsamles, og hvordan de indsamlede oplysninger

skal opbevares. Hver medlemsstat har det fulde ansvar for at hånd-

tere sit eget strafferegistersystem med henblik på deltagelsen i

ECRIS. Medlemsstaterne bevarer det fulde ansvar for udvekslingen

af oplysninger fra strafferegistrene. Forslaget er derfor i overens-

stemmelse med subsidiaritetsprincippet.”

Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet, da formålet med forslaget er at gennemføre artikel 11 i rammeaf-

gørelsen om tilrettelæggelsen og indholdet af udveksling af oplysninger

fra strafferegistre mellem medlemsstaterne. Gennemførelsen af denne

bestemmelse vil ikke kunne ske som en ren national foranstaltning, men

vil kræve en samordnet indsats på EU-plan.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke

har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. juli 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

og Retsudvalg den 2. juli 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Rådets rammeafgørelse om anvendelse af pas-

sagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse

(KOM(2007)0654)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning ved-

rørende forpligtelser for lufttransportvirksomheder, som flyver mellem

mindst én medlemsstats område og et tredjeland, til at stille visse passa-

geroplysninger (PNR-oplysninger) til rådighed for de kompetente myn-

digheder i medlemsstaterne med henblik på forebyggelse, afsløring, ef-

terforskning og retsforfølgelse af terrorhandlinger og organiseret krimi-

nalitet. Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udpege en national

myndighed (passageroplysningsenhed) som ansvarlig for indsamling og

analyse af PNR-oplysninger. Forslaget indeholder herudover bestemmel-

ser vedrørende lufttransportvirksomhedernes forpligtigelser til at stille

PNR-oplysninger til rådighed for passageroplysningsenheden. Endvidere

fastsættes der regler om udveksling af oplysninger mellem medlemssta-

ternes kompetente myndigheder, om overførsel af oplysninger til tredje-

lande, om hvor længe oplysninger må opbevares, samt om sanktioner for

manglende overholdelse af forpligtigelser i henhold til rammeafgørelsen.

Forslaget indeholder derudover bl.a. et kapitel vedrørende databeskyttel-

se og datasikkerhed.

Sagen forventes at blive forelagt Rådet på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008 med henblik på

drøftelse af den videre proces for forslagets behandling.

Forslaget vurde-

res på det foreliggende grundlag at ville medføre såvel lovgivningsmæs-

sige som statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om andre medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side

er man overordnet positiv over for oprettelse af et europæisk PNR-

system.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog den 25. marts 2004 en erklæring om be-

kæmpelse af terrorisme, hvori Kommissionen opfordres til bl.a. at frem-

sætte et forslag til en fælles EU-strategi for anvendelsen af passagerop-

lysninger til retshåndhævelsesformål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen er desuden blevet opfordret til at fremsætte et forslag

vedrørende anvendelsen af PNR-oplysninger i Haag-programmet og på et

ekstraordinært rådsmøde den 13. juli 2005.

Endvidere har EU indgået aftaler med henholdsvis USA og Canada om

ordninger for videresendelse af PNR-oplysninger i forbindelse med be-

kæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. november 2007 et for-

slag til rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-

oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM (2007) 654). For-

slaget er fremsat som en del af Kommissionens anti-terrorpakke.

Kommissionen har som begrundelse for forslaget blandt andet anført føl-

gende:

”Terrorisme udgør i dag en af de største trusler mod sikkerheden,

freden, stabiliteten, demokratiet og de grundlæggende rettigheder,

som er de værdier, EU er baseret på, samt en direkte trussel mod

EU-borgerne. Terrortruslen er ikke begrænset til specifikke geogra-

fiske områder. Der findes terrorister og terrororganisationer både

inden og uden for EU’s grænser, og de har vist deres evne til at

gennemføre angreb og voldshandlinger på et hvilket som helst kon-

tinent og mod et hvilket som helst land. I Europols rapport fra 2007

om situationen og tendenserne med hensyn til terrorisme (EU Ter-

rorism Situation and Trend Report 2007) konstateres det, at næsten

alle terrorkampagner er tværnationale. De interne og eksterne

aspekter af bekæmpelse af terrorisme er tydeligvis indbyrdes for-

bundne, og det er derfor nødvendigt med et tæt samarbejde og en

øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og deres

respektive tjenester samt Europol og om nødvendigt med de kom-

petente myndigheder i tredjelande, for at de foranstaltninger, der

træffes, kan blive effektive.

Siden 11. september har de retshåndhævende myndigheder i hele

verden indset, hvor stor merværdien af at indsamle og analysere

såkaldte PNR-oplysninger er, når det drejer sig om at bekæmpe ter-

rorisme og organiseret kriminalitet. PNR-oplysninger vedrører rej-

sebevægelser, sædvanligvis med fly, og omfatter oplysninger om

pas, navn, adresse, telefonnumre, rejsebureau, kreditkortnummer,

eventuelle ændringer i flyplanerne, hvilket sæde der foretrækkes og

andre oplysninger[…] Det skal bemærkes, at lufttransportvirksom-

heder allerede indsamler PNR-oplysninger om passagerer til egne

kommercielle formål, men at andre transportvirksomheder ikke gør

det. Ved at indsamle og analysere PNR-oplysninger kan de rets-

håndhævende myndigheder identificere personer, der udgør en stor

risiko, og træffe passende foranstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hidtil har kun et begrænset antal medlemsstater vedtaget retsfor-

skrifter med henblik på indførelse af mekanismer, der forpligter

lufttransportvirksomheder til at videregive relevante PNR-

oplysninger og have dem analyseret af de kompetente myndighe-

der. Det betyder, at de potentielle fordele ved en EU-ordning til fo-

rebyggelse af terrorisme og organiseret kriminalitet ikke udnyttes

fuldt ud.

På nuværende tidspunkt vedrører de aftaler, der er indgået mellem

EU og USA og Canada om ordninger for videresendelse af PNR-

oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og tværna-

tional organiseret kriminalitet, kun lufttransport. Det betyder, at de

lufttransportvirksomheder, der allerede indsamler PNR-oplysninger

om passagerer til egen kommerciel brug, har pligt til at videresende

disse oplysninger til de kompetente myndigheder i USA og Cana-

da. På grundlag af en udveksling af oplysninger med disse tredje-

lande har EU kunnet vurdere værdien af PNR-oplysninger og ud-

nytte potentialet heri til retshåndhævelsesformål. EU har desuden

kunnet lære af disse tredjelandes erfaringer med at anvende PNR-

oplysninger samt erfaringerne fra Det Forenede Kongeriges pilot-

projekt. Det Forenede Kongerige kunne mere specifikt oplyse, at

man havde foretaget en række arrestationer, indkredset netværk in-

den for menneskehandel og fået værdifulde efterretningsoplysnin-

ger vedrørende terrorisme i de to år, pilotprojektet havde kørt.”

2. Indhold

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særlig artikel 29, artikel 30, stk. 1, litra b), og artikel 34, stk. 2,

litra b). Artikel 29 omhandler målsætningen med politisamarbejdet og det

retlige samarbejde i kriminalsager. Det følger af artikel 30, stk. 1, litra b),

at den fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling,

opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger,

herunder oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i besid-

delse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktio-

ner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser

om beskyttelse af personoplysninger. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan

Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger

på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgø-

relser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administra-

tive bestemmelser.

Det fremgår af artikel 1, som omhandler målet med rammeafgørelsen, at

der i rammeafgørelsen fastsættes bestemmelser om, at lufttransportvirk-

somheder, som flyver mellem mindst én medlemsstats område og et tred-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jeland, skal stille PNR-oplysninger om passagerer på disse flyvninger til

rådighed for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik

på at forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og

organiseret kriminalitet. Endvidere fastsættes der i rammeafgørelsen be-

stemmelser om myndighedernes behandling af PNR-oplysninger, herun-

der om indsamling, anvendelse og opbevaring. Endelig fastsættes der be-

stemmelser om udveksling af PNR-oplysninger mellem de kompetente

myndigheder.

Forslagets artikel 2 fastlægger definitionerne i relation til rammeafgørel-

sen. PNR-oplysninger (Passenger Name Record) er i forslagets artikel 2,

litra c, defineret som ”en oversigt over de til rejsen krævede oplysninger

vedrørende den enkelte passager, som omfatter alle nødvendige oplys-

ninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af de deltagende

lufttransportvirksomheder, der foretager reservationen, for hver rejse, der

reserveres af eller på vegne af en person”. Oversigten kan være indeholdt

i lufttransportvirksomhedens databaser eller på anden måde kendt af luft-

transportvirksomheden.

Rammeafgørelsen omfatter imidlertid kun de PNR-oplysninger, som er

fastlagt i rammeafgørelsens bilag 1:

10.

11.

12.

13.

PNR-nummer.

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten.

Planlagt(e) rejsedato(er).

Navn(e).

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse).

Oplysninger om alle betalingsformer, herunder faktureringsadresse.

Hele rejseruten for en specifik PNR .

Frequent Flyer-oplysninger.

Rejsebureau/sagsbehandler.

Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indcheckningsstatus, no

show- og go show-oplysninger.

Opdelte/opsplittede PNR-oplysninger.

Generelle bemærkninger (eksklusive følsomme oplysninger).

Oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer, datoen for udstedelsen

af billetten, enkeltbilletter og automatisk billetprisangivelse (Automated Ticket

Fare Quote).

Pladsnummer og andre pladsoplysninger.

Oplysninger om code share.

Fuldstændige bagageoplysninger.

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en reservation.

Eventuelt indsamlede API-oplysninger

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under punkt 1-18.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

Herudover er der yderligere seks kategorier af oplysninger vedrørende

uledsagede mindreårige. Dette omfatter:

Barnets navn og køn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alder.

Sprog.

Navn og kontaktoplysninger om den person, der ledsager barnet ved afrejsen,

og dennes forhold til barnet.

Navn og kontaktoplysninger om den person, der henter barnet ved ankomsten,

og dennes forhold til barnet.

Ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst.

I medfør af artikel 3 skal hver medlemsstat udpege en passageroplys-

ningsenhed, der er ansvarlig for indsamlingen af passageroplysninger fra

lufttransportvirksomhederne i forbindelse med fly, der indflyver eller let-

ter fra den pågældende medlemsstats område. Hvis de PNR-oplysninger,

der er indsamlet om en passager, omfatter oplysninger ud over dem, som

er nævnt i bilag 1, eller særlige kategorier af personoplysninger, der af-

slører racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske meninger, religiøs el-

ler filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, eller

helbredsmæssige og seksuelle forhold, skal passageroplysningsenheden

slette oplysningerne straks efter modtagelsen.

Passageroplysningsenheden er endvidere ansvarlig for at analysere PNR-

oplysninger og på baggrund heraf foretage en risikovurdering af passage-

rerne og identificere personer, i forhold til hvilke der kræves yderligere

undersøgelse. Risikovurderingen må kun foretages med det formål at fo-

rebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og organise-

ret kriminalitet. PNR-oplysningerne på enkeltpersoner, der i overens-

stemmelse med ovenstående kræver yderligere undersøgelse, videresen-

des til de udpegede retshåndhævende myndigheder i den pågældende

medlemsstat.

Ifølge artikel 4 skal hver medlemsstat udpege de kompetente retshånd-

hævende myndigheder, der har ret til at modtage PNR-oplysninger fra

passageroplysningsenheden og behandle dem. De kompetente myndig-

heder må kun omfatte myndigheder, der er ansvarlige for at forebygge,

afsløre, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kri-

minalitet.

De kompetente retshåndhævende myndigheder må kun behandle PNR-

oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller rets-

forfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Dette er dog ikke til

hinder for, at de retshåndhævende myndigheder i overensstemmelse med

national lov kan forfølge andre mulige lovovertrædelser, hvis disse lov-

overtrædelser er afsløret i forbindelse med den lovmæssige behandling af

PNR-oplysninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 5 fastlægger lufttransportvirksomhedernes forpligtelser. Luft-

transportvirksomheden skal stille de PNR-oplysninger, der er opregnet i

bilag 1, til rådighed for passageroplysningsenheden. Denne forpligtigelse

gælder dog kun i forhold til de oplysninger, som virksomhederne i forve-

jen har indsamlet. Oplysningerne skal stilles til rådighed for passagerop-

lysningsenheden 24 timer forud for den planlagte afgang og straks efter,

at flyets døre er lukket.

Forpligtigelsen for lufttransportvirksomheder gælder kun i forhold til in-

ternationale fly. Ved ”internationale fly” forstås fly, der er planlagt til at

indflyve på mindst én EU-medlemsstats område, og som kommer fra et

tredjeland, eller som er planlagt til at lette fra mindst én EU-

medlemsstats område med endeligt bestemmelsessted i et tredjeland.

Endvidere gælder forpligtelsen for transitflyvninger i de tilfælde, hvor en

passager som en etape af en international flyvning flyver mellem to EU-

medlemsstater.

Lufttransportvirksomhederne skal overføre PNR-oplysningerne til passa-

geroplysningsenheden ved brug af ”push-metoden”, hvilket indebærer, at

virksomhederne selv overfører oplysningerne til myndighederne. Der er

dog i forhold til lufttransportvirksomheder, hvis databaser er placeret

uden for EU, åbnet op for, at disse virksomheder kan anvende ”pull-

metoden”, hvis de ikke har de fornødne tekniske muligheder for at an-

vende ”push-metoden”. Ved ”pull-metoden” udtrækker passageroplys-

ningsenheden PNR-oplysningerne fra lufttransportvirksomhedens data-

base.

Lufttransportvirksomhederne har i medfør af forslagets betragtninger

mulighed for at udpege en dataformidler, til hvem de kan stille PNR-

oplysninger til rådighed. Dataformidleren videresender i givet fald PNR-

oplysningerne til passageroplysningsenheden.

Artikel 7 indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger. Med-

lemsstaterne skal sikre, at PNR-oplysninger vedrørende identificerede

personer kun bliver sendt til andre medlemsstaters passageroplysnings-

enheder i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge, afsløre, efter-

forske eller retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.

En passageroplysningsenhed – eller en kompetent retshåndhævende

myndighed – kan anmode en anden passageroplysningsenhed om speci-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fikke PNR-oplysninger samt analytiske data, hvis det nødvendigt for at

forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og or-

ganiseret kriminalitet. Anmodninger om specifikke PNR-oplysninger fra

en anden medlemsstat, som er opbevaret i dennes inaktive database – jf.

artikel 9, stk. 2 – må kun fremsættes i helt særlige tilfælde i relation til en

specifik og aktuel fare eller risiko i forbindelse med forebyggelse, afslø-

ring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger og organise-

ret kriminalitet.

Forslagets artikel 8 fastlægger betingelserne for videregivelse af PNR-

oplysninger til retshåndhævelsesmyndigheder i tredjelande. Sådanne op-

lysninger må således alene videregives, hvis vedkommende medlemsstat

kan sikre, at det pågældende tredjelands myndigheder alene anvender

oplysningen til forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølg-

ning af terrorhandlinger og organiseret kriminalitet, at den modtagende

myndighed i tredjelandet er ansvarlig for forebyggelse, afsløring, efter-

forskning og retsforfølgning eller straffuldbyrdelse af terrorhandlinger og

organiseret kriminalitet, at man i de tilfælde, hvor PNR-oplysningerne

stammer fra en anden medlemsstat, indhenter samtykke fra denne med-

lemsstat, at tredjelandet giver sikkerhed for en passende databeskyttelse,

og at tredjelandet ikke videresender oplysningen til et andet tredjeland

uden medlemsstatens forudgående samtykke.

Artikel 9 indeholder nærmere regler om, hvor længe de omhandlede

PNR-oplysninger må opbevares. Det foreslås således, at de nationale

passageroplysningsenheder skal opbevare PNR-oplysninger i den såkald-

te aktive database i 5 år. Herefter skal oplysningerne opbevares i yderli-

gere 8 år i det, der betegnes som den inaktive database. I denne periode

kan der kun opnås adgang til oplysningerne i helt særlige tilfælde i relati-

on til en specifik og aktuel fare eller risiko i forbindelse med forebyggel-

se, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og or-

ganiseret kriminalitet. Efter udløbet af 8 års fristen skal oplysningerne

slettes.

Artikel 10 fastsætter regler om sanktioner for lufttransportvirksomheder i

tilfælde af manglende overholdelse af forpligtigelser i henhold til ram-

meafgørelsen.

Forslagets artikel 11 indeholder regler om beskyttelse af personoplysnin-

ger. Det er fastsat, at al behandling af PNR-oplysninger efter rammeafgø-

relsen foretaget af passageroplysningsenhederne eller lufttransportvirk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

somhederne skal ske i overensstemmelse med de specifikke databeskyt-

telsesregler i artikel 11-12. Dette er dog ikke til hinder for, at medlems-

staterne i national ret fastsætter højere standarder for persondatabeskyt-

telsen.

Det anføres samtidig i rammeafgørelsens betragtninger, at de kompetente

retshåndhævende myndigheders behandling af PNR-oplysninger skal ske

i overensstemmelse med rammeafgørelsen om beskyttelse af personop-

lysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbej-

de, som der blev opnået politisk enighed om i forbindelse med rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007. Det samme gør

sig gældende for udveksling af PNR-data mellem passagerinformations-

enheden i en medlemsstat til passagerinformationsenheden eller de kom-

petente retshåndhævende myndigheder i en anden medlemsstat.

I medfør af artikel 11 a skal medlemsstaterne sikre, at passageroplys-

ningsenhedens behandling af PNR-oplysninger ikke sker alene på bag-

grund af en persons racemæssige eller etniske oprindelse, politiske me-

ninger, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige

tilhørsforhold, eller helbredsmæssige og seksuelle forhold.

Artikel 11 b fastsætter bestemmelser om passageroplysningsenhedens

forpligtelse til at registrere og dokumentere videregivelse af PNR-

oplysninger fra lufttransportvirksomhederne og fra passageroplysnings-

enheden.

Det følger af artikel 11 c, at lufttransportvirksomhederne skal informere

passagerer på internationale fly om følgende:



at PNR-oplysninger stilles til rådighed for vedkommende nationa-

le myndigheder,

formålet med behandlingen af oplysningerne,

hvor lang tid de opbevares og eventuel brug af disse til at fore-

bygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og or-

ganiseret kriminalitet,

muligheden for at udveksle og dele sådanne oplysninger

samt passagernes rettigheder i medfør af artikel 11 d-11 g.



Artikel 11 d fastsætter bestemmelser om retten til indsigt i registrerede

oplysninger. Således har en registreret person som minimum ret til enten

at få bekræftet, om PNR-oplysninger vedrørende den pågældende er ble-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vet videregivet til en kompetent retshåndhævende myndighed, og – hvis

muligt – hvilken kompetent myndighed der behandler oplysninger, og

hvilke oplysninger der behandles, eller en bekræftelse fra den nationale

tilsynsmyndighed om, at alle nødvendige kontroller er blevet gennemført.

Medlemsstaterne kan dog i national ret begrænse retten til indsigt, hvis

en sådan begrænsning er en nødvendig og proportionel foranstaltning for

at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige un-

dersøgelser, efterforskninger eller procedurer, for at undgå, at forebyg-

gelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgning af strafbare hand-

linger skades, eller af hensyn til fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktio-

ner, for at beskytte den offentlige sikkerhed, for at beskytte den nationale

sikkerhed eller for beskyttelsen af den registrerede eller andres rettighe-

der og frihedsrettigheder.

Det følger af artikel 11 e, at passageroplysningsenheden skal berigtige

ufuldstændige eller urigtige oplysninger samt slette oplysninger, som

uretmæssigt er fremsendt af lufttransportvirksomhederne.

Forslagets artikel 11 f og 11 g fastsætter bestemmelser om kompensation

til den registrerede i tilfælde af tab og bestemmelser om klageadgang.

Artikel 11 h indeholder regler om fortrolighed i forbindelse med behand-

lingen af PNR-oplysninger, mens artikel 11 i fastsætter, at medlemssta-

terne skal udpege en uafhængig kompetent myndighed, som skal påse

overholdelsen af de bestemmelser om persondatabeskyttelse, der er fast-

sat i medfør af rammeafgørelsen.

I artikel 12 fastsættes regler om datasikkerhed. Efter denne bestemmelse

forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at hver medlemsstats passagerop-

lysningsenhed vedtager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Disse

sikkerhedsforanstaltninger skal overordnet set forhindre, at oplysninger

hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt hindre,

at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

Artikel 13-15 indeholder bestemmelser om fastsættelse af fælles proto-

koller og krypteringsstandarder og indførelse af en komitologi-procedure

i den forbindelse.

Artikel 16-20 indeholder de afsluttende bestemmelser, herunder bestem-

melser om ikrafttræden, om fremsendelse af statistiske oplysninger og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om evaluering, hvorefter Kommissionen 3 år efter rammeafgørelsens

ikrafttrædelse skal foretage en evaluering med særlig fokus på anvendel-

se af ”push-metoden”.

3. Gældende dansk ret

3.1. Luftfartsloven

Med den såkaldte anti-terrorlovpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) ved-

tog Folketinget en ny bestemmelse i luftfartsloven (§ 148 a) om Politiets

Efterretningstjenestes adgang til luftfartsselskabernes passageroplysnin-

ger.

Bestemmelsen indebærer en pligt for luftfartsselskaberne til at foretage

registrering og opbevaring af visse passageroplysninger i 1 år samt en

adgang for PET til at få udleveret disse oplysninger uden retskendelse i

sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed eller straffelovens kapitel 13 om

forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-

risme m.v.

Bestemmelsen omfatter luftfartsselskaber, der udfører erhvervsmæssig

befordring af passagerer, og gælder både udenrigs- og indenrigsflyvnin-

ger.

Det fremgår nærmere af luftfartslovens § 148 a, stk. 1, at luftfartsselska-

ber skal foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om pas-

sagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der ankommer til eller

afgår fra Danmark.

I medfør af stk. 2 skal luftfartsselskaber endvidere på begæring af Politi-

ets Efterretningstjeneste udlevere de i stk. 1 nævnte oplysninger til brug

for forebyggelse og efterforskning overtrædelser af straffelovens kapitel

12 og 13. Efter denne bestemmelse har tjenesten adgang til luftfartssel-

skabernes aktuelle og historiske passageroplysninger, uden at der fore-

ligger retskendelse eller beslutning om edition. Bestemmelsen giver lige-

ledes tjenesten mulighed for løbende at indhente passagerlister på ud-

valgte ruter, der er særligt relevante i terrorsammenhæng. Det forudsæt-

tes, at luftfartsselskaberne udleverer oplysningerne hurtigst muligt og

uden ugrundet ophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af straffebestemmelsen i luftfartslovens § 149, stk. 5, at

overtrædelse af luftfartslovens § 148 a, stk. 1 og 2, vil kunne straffes med

bøde.

Det følger af luftfartslovens § 148 a, stk. 3, at transport- og energimini-

steren efter forhandling med justitsministeren fastsætter nærmere regler

om registrering og opbevaring af passageroplysninger samt om luftfarts-

selskabernes praktiske bistand til politiet. Det forudsættes således bl.a., at

der fastsættes nærmere regler om, hvilke typer oplysninger der omfattes

af luftfartsselskabernes forpligtelse til at registrere, opbevare og udlevere

passageroplysninger, jf. stk. 1 og 2.

I medfør af stk. 4 kan transport- og energiministeren endvidere efter for-

handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om Politiets Ef-

terretningstjenestes adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer til

brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13.

Der skal således udstedes en bekendtgørelse med en nærmere regulering

af bl.a., hvilke typer oplysninger der skal være omfattet af pligten til at

registrere og opbevare passageroplysninger, afgrænsningen af kredsen af

luftfartsselskaber, der skal være omfattet af pligten til at registrere og op-

bevare passageroplysninger, samt kravene til luftfartsselskabernes prakti-

ske bistand til PET ved udlevering af passageroplysninger, herunder i

hvilken form oplysningerne skal udleveres, samt om PET’s adgang til

luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Luftfartslovens § 148 a er endnu ikke trådt i kraft og vil først blive sat i

kraft, når der er fundet bl.a. en teknisk løsning på de spørgsmål, som er

beskrevet ovenfor i forhold til § 148 a, stk. 3 og 4.

Der er ikke i fastsat særlige regler for Politiets Efterretningstjenestes vi-

deregivelse af oplysninger opnået i henhold til luftfartslovens § 148 a til

andre myndigheder, f.eks. politikredsene. Dette vil således bero på dansk

rets almindelige regler for videregivelse af oplysninger mellem forvalt-

ningsmyndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Udlændingeloven

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændingeloven om ud-

levering af passageroplysninger til brug for ind- og udrejsekontrol

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan således i med-

før af § 38, stk. 4, i udlændingeloven fastsætte nærmere regler om ind- og

udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til flyselskabernes booking-

systemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om

på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer og

om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.

Med hjemmel i udlændingelovens § 38, stk. 4, er der i udlændingebe-

kendtgørelsens § 10, stk. 4, (bekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2007 om

udlændinges adgang her til landet) fastsat regler om politiets adgang til

visse oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartø-

jer. § 10, stk. 4, i udlændingebekendtgørelsen omfatter alene luftfartøjer,

der ankommer fra eller afgår til et land, der ikke er tilsluttet Schengen-

konventionen, jf. § 10, stk. 1. Efter udlændingebekendtgørelsens § 10,

stk. 4, skal førere af luftfartøjer på begæring af politiet aflevere et ek-

semplar af passagerlisten og besætningslisten. Passagerlisten indeholder

alene oplysninger om navnene på passagererne på en bestemt flyvning.

Den endelige passagerliste foreligger først på selve rejsedagen, når den

sidste passager har foretaget check-in. Politiet kan endvidere pålægge

førere af de omfattede luftfartøjer at sende en fortegnelse over besæt-

ningsmedlemmer og passagerer til politiet – efter Rigspolitichefens nær-

mere bestemmelse – forud for luftfartøjets ankomst. Fortegnelsen skal

indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag,

måned, år), nationalitet og rejselegitimation (herunder type og nummer

på pas eller anden rejselegitimation).

Herudover kan politiet pålægge førere af de omhandlede luftfartøjer for-

ud for luftfartøjets ankomst at oplyse om stedet for passagerernes oprin-

delige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, om luft-

fartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunktet for luftfar-

tøjet. Oplysningerne skal afgives på et af Rigspolitichefen udarbejdet

skema eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde, herunder eventuelt

ved elektronisk overførsel.

Omfanget af de oplysninger, som politiet kan pålægge førere af luftfartø-

jer at udlevere, blev udvidet i forbindelse med en ændring af udlændin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gebekendtgørelsen i oktober 2005. Det var ved denne ændring, at § 10,

stk. 4, kom til også at omfatte oplysninger om stedet for passagerernes

oprindelige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, om

luftfartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunktet for

luftfartøjet, jf. ovenfor. Denne udvidelse blev gennemført i forlængelse af

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders

forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer. Formålet med

direktivet er at forbedre grænsekontrollen og bekæmpe ulovlig indvan-

dring ved hjælp af transportvirksomhedernes forudgående videregivelse

af passageroplysninger til myndighederne.

Udlændingebekendtgørelsens § 10, stk. 4, giver som nævnt alene adgang

til at indhente oplysninger vedrørende luftfartøjer, der ankommer fra eller

afgår til et land, som ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.

Endvidere giver § 10, stk. 4, i udlændingebekendtgørelsen alene politiet

adgang til at indhente de omhandlede oplysninger til brug for den ind- og

udrejsekontrol – personkontrollen ved de ydre Schengengrænser – der

udføres i medfør af udlændingelovgivningen. Politiet kan derfor ikke

med hjemmel i § 10, stk. 4, indhente passageroplysninger mv. til brug for

f.eks. efterforskning af kriminalitet.

Udlændingelovens § 38, stk. 4, blev udvidet ved lov nr. 301 af 19. april

2006 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, således at mi-

nisteren for flygtninge, indvandrere og integration også bemyndigedes til

at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til luftfartsselskabernes

bookingsystemer.

Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag, at bag-

grunden for forslaget om at indføre direkte adgang til bookingsystemerne

er, at politiet har oplyst, at den gældende ordning er meget tidskrævende,

og at den indebærer et stort arbejde for politi og flyselskaber. I praksis

indhenter politiet derfor sjældent passagerlister. Det fremgår endvidere,

at formålet med at give elektronisk adgang for politiet til de oplysninger

om passagerernes navne og rejseruter samt oplysninger om flybilletternes

købsdatoer, købesteder og betalingsformer, som er tilgængelige via luft-

fartsselskabernes bookingsystemer, er at forenkle og effektivisere politi-

ets varetagelse af personkontrollen ved de ydre Schengen-grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det understreges i bemærkningerne, at der i udlændingeloven alene tilve-

jebringes hjemmel til at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til

bookingsystemerne med henblik på kontrol af ulovlig indrejse.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til fly-

selskabernes bookingsystemer skal udmøntes ved en ændring af udlæn-

dingebekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse er endnu ikke udstedt.

3.3. Toldloven mv.

Endelig er der fastsat særlige bestemmelser i toldlovgivningen om udle-

vering af passageroplysninger til brug for told - og skattekontrol.

Efter toldlovens § 17, stk. 1, har virksomheder, der driver trafik med fly

og skibe, eller befordringsmidlets fører pligt til at give og dokumentere

de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af told- og skattefor-

valtningens kontrol, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besæt-

ning, passagerer og disses registrerede bagage.

Med hjemmel i toldlovens § 17, stk. 4, er der fastsat en bestemmelse i

§ 62, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 om toldbehandling.

Efter bestemmelsen i § 62, stk. 1, skal føreren af et skib eller fly bekræfte

de oplysninger om befordringsmidlet og ladning mv., som afkræves i

henhold til toldlovens § 17, stk. 1, ved fremlæggelse af skibspapirer, rej-

sejournaler, registreringspapirer samt ladningsdokumenter mv.

Det fremgår videre af § 73, stk. 1, i bekendtgørelsen om toldbehandling,

at føreren af et fly eller en dertil bemyndiget person ved ankomst til det

danske toldområde skal afgive en tolddeklaration til told- og skattefor-

valtningen. Dette gælder dog ikke for fly, der ankommer direkte fra et

andet sted i EU’s toldområde, og som ikke medbringer uberigtigede varer

som ladning og proviant, jf. § 73, stk. 2.

Efter toldlovens § 17, stk. 3, har virksomheder, der driver lufthavne og

havne, pligt til at stille samtlige de oplysninger om skibes og flys an-

komst og afgang, samt de oplysninger om besætningsmedlemmers og

passagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for told- og

skatteforvaltningen. Disse virksomheder har endvidere pligt til at stille

oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses regi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strerede bagage samt ladning mv. til rådighed. Oplysningerne skal stilles

til rådighed efter told- og skatteforvaltningens anvisning.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at ville medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der kan i den forbindelse blandt andet peges på, at forslaget lægger op

til, at de myndigheder, der udpeges som kompetente, skal kunne behand-

le PNR-oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske og

retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. For politiets

vedkommende vil der i givet fald være tale om, at de i medfør af ramme-

afgørelsens ordning kan modtage og behandle oplysninger til et bredere

formål end efter luftfartslovens § 148 a og udlændingelovens § 34, stk. 4.

Som nærmere beskrevet i punkt 3.1 åbner luftfartslovens § 148 a alene

op for, at Politiets Efterretningstjeneste kan få udleveret oplysninger til

brug for sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydel-

ser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller straffelovens kapitel

13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndighe-

der, terrorisme m.v. Udlændingelovens § 38, stk. 4, giver endvidere kun

mulighed for, at politiet kan skaffe sig oplysninger fra luftfarttransport-

virksomhederne til brug for ind- og udrejsekontrol.

Der kan herudover peges på, at de PNR-oplysninger, der omfattes af for-

slaget til rammeafgørelse skal opbevares i 13 år, hvorimod de oplysnin-

ger, der vil skulle registreres i henhold til luftfartslovens § 148 a, kun kan

opbevares i 1 år.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes i dets nuværende udformning at ville medfører statsfi-

nansielle konsekvenser af betydning. Det er imidlertid på nuværende

tidspunkt ikke muligt at anslå omfanget heraf.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Dan-

mark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen

af Beskikkede advokater, Datatilsynet, Dansk Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Den-

mark A/S, AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin

Union Denmark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam,

Dansk Flyvelederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslut-

ning, Naviair, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Kø-

benhavns Lufthavne A/S, MyTravel Airways A/S, Novia, Rådet for Stør-

re Flyvesikkerhed, SAS, Afdeling AX, Servisair Danmark A/S,

Star Air A/S, Statens Luftfartsvæsen, Sterling Airlines A/S, Sun-Air of

Scandinavia A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af

Rejsearrangører i Danmark, Danmarks Rejsebureau Forening og Flyve-

branchens Personaleunion.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstols-

styrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, Advo-

katrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Beskikke-

de advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S,

Haverikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Luft-

havne A/S, MyTravel Airways A/S, SAS, Star Air A/S, Foreningen af

Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening,

Herudover har Justitsministeriet modtaget samlede bemærkninger til for-

slaget fra The European Travel Agents’ and Tour Operators’ Association

(ECIAA) og Guild of European Business Travel Agents (GEBTA).

5.1. Generelle betragtninger

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbun-

det i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Haverikommissio-

nen for Civil Luftfart og Jernbane

Københavns Lufthavne A/S

har ingen bemærkninger til forslaget.

Rigspolitiet

stiller sig positiv overfor forslaget, hvorefter PNR-

oplysninger kan anvendes med henblik på at forebygge og bekæmpe ter-

rorhandlinger samt organiseret kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af Beskikkede advokater

anfører, at forslaget er end-

nu et eksempel på, at regler, der er indført med henblik på terrorbekæm-

pelse, udvides til også at omfatte det meget vage og ubestemte begreb

bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Landsforeningen af beskikkede

advokater anfører, at man har afgørende betænkeligheder ved denne ud-

videlse samt ved, at forpligtelsen til at opbevare oplysningerne udvides

fra 1 år til 13 år. Endelig har Landsforeningen af Beskikkede advokater

afgørende betænkeligheder vedrørende de muligheder, der gives for at

videregive oplysningerne til tredjelande. Foreningen giver i denne for-

bindelse udtryk for, at det er muligt, at der fra efterretningstjenesterne er

et ønske om at få hjemmel til at handle eller bytte sig til personfølsomme

oplysninger, men det gør det blot endnu mere ubetrykkende. Landsfor-

eningen af Beskikkede advokater kan samlet set ikke tiltræde forslaget.

Datatilsynet

anfører, at forslaget til rammeafgørelse efter tilsynets opfat-

telse rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse. De angiv-

ne formål med forslaget – at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger og

organiseret kriminalitet – er selvsagt saglige og anerkendelsesværdige.

Rammeafgørelsen vil imidlertid føre til indsamling og langvarig opbeva-

ring af store mængder oplysninger vedrørende de omhandlede passage-

rer. Rammeafgørelsens formålsbestemmelser giver endvidere vide ram-

mer for behandlingen af disse oplysninger, som også i stort omfang vil

kunne udveksles mellem medlemsstaterne.

Datatilsynet anfører videre, at en nærmere begrundelse for, at indsamlin-

gen og den efterfølgende analyse af passageroplysninger rent faktisk kan

bidrage til forebyggelse eller bekæmpelse af terrorhandlinger og organi-

seret kriminalitet ikke fremgår, og at anvendelsen af PNR-oplysninger

kan føre til en uretmæssig mistænkeliggørelse af uskyldige mennesker.

Datatilsynet finder det på den baggrund tvivlsomt, om der er den fornød-

ne proportionalitet mellem den behandling af passageroplysninger og ud-

fyldelsen af de formål, der er beskrevet i forslaget. Under henvisning til

grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og

nødvendighed finder Datatilsynet derfor, at forslaget giver anledning til

væsentlige betænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de registreredes

personers privatliv. Datatilsynet fremhæver navnlig hensynet til, at man

som almindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systema-

tisk registrering, kortlægning og overvågning heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfattende finder Datatilsynet, at forslaget til rammeafgørelse kun

bør gennemføres, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.

Som påpeget finder Datatilsynet, at navnlig spørgsmålet om indgrebets

proportionalitet i forhold til de registrerede personer bør give anledning

til særlig overvejelse. Det må bero på en politisk vurdering, om de sam-

fundsmæssige hensyn, som forslaget tilsigter at varetage, har en sådan

særlig karakter, at dette skal gennemføres i sin nuværende form.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at det synes rimeligt – taget i betragt-

ning, at gennemførelsen af rammeafgørelsen vil medføre en del arbejde,

bl.a. i form af en række lovændringer, og at de økonomiske omkostninger

end ikke er mulige at anslå på nuværende tidspunkt – at rejse spørgsmå-

let, om der er et reelt behov for forslaget. Fonden peger i den forbindelse

på, at der som generel baggrund for rammeafgørelsen bl.a. nævnes de

erfaringer man har indhentet på baggrund af et pilotprojekt i Det Forene-

de Kongerige, hvorefter man har ”foretaget en række arrestationer, ind-

kredset netværker indenfor menneskehandler og fået værdifulde efterret-

ningsoplysninger vedrørende terrorisme”. Fonden rejser herefter det

spørgsmål, om det faktum, at man har foretaget en række arrestationer, er

ensbetydende med, at det er en succes, og at der er dokumenteret et reelt

behov. I den sammenhæng giver Fonden bl.a. udtryk for, at det havde

været mere interessant at få oplyst, hvorvidt nogle af disse arrestationer

eller efterretningsoplysninger havde ført til domfældelse for et kriminelt

forhold.

Retssikkerhedsfonden peger endvidere på, at enhver i medfør af artikel 8

i den europæiske menneskerettighedskonvention har ret til respekt for sit

privatliv, familieliv mv. Offentlige myndigheder må kun gøre indgreb i

udøvelsen af denne ret, hvis det er nødvendigt af hensyn til den nationale

sikkerhed, offentlig tryghed mv. Retssikkerhedsfonden finder, at bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet er et

legitimt sigte at have for øje, men finder ud fra en proportionalitetsvurde-

ring, at midlerne som anført i rammeafgørelsen synes meget vidtgående,

bl.a. set i forhold til mængden af borgere (alle) som reglerne vil ramme

og i hvor lang tid.

Star Air A/S

finder Kommissionens forslag hensigtsmæssigt og pris-

værdigt, idet forslaget dog ikke ses at have relevans for Star Air A/S.

Foreningen af Rejsearrangører i Danmark

anfører, at man har stor

forståelse og respekt for alle relevante forholdsregler og initiativer i rela-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tion til terrorbekæmpelse og således som udgangspunkt har stor sympati

for tankerne bag rammeafgørelsen. Imidlertid indeholder forslaget i den

foreliggende udformning en række problemstillinger og udfordringer af

afgørende betydning for rejsebranchen og dens virke. Der henvises til

foreningens bemærkninger under pkt. 5.3.

Danmarks Rejsebureau Forening

anfører, at man overordnet kan til-

slutte sig forslaget i lyset af det behov, der er for at forebygge og be-

kæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Foreningen giver

udtryk for, at det i denne sammenhæng virker naturligt og korrekt at an-

vende de af lufttransportvirksomheder allerede indsamlede PNR-

oplysninger under overholdelse af de almindelige retssikkerhedsprincip-

per omkring den enkeltes ret til privatlivets fred.

ECIAA

GEBTA

anfører, at man har stor forståelse for ønsket om at

bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet og anerkender be-

hovet for indsamling af PNR-oplysninger med det formål at forebygge og

bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.

5.2. Forslagets anvendelsesområde

Advokatrådet

peger på, at det adskillige gange fremgår af forslaget, at

PNR-oplysningerne kun kan behandles med henblik på at forebygge og

bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Det fremgår end-

videre, at behandlingen af data skal varetages af de til formålet oprettede

passageroplysningsenheder, som findes i hvert medlemsland. Endelig

fremgår det, at passageroplysningsenheden i hver medlemsstat kan vide-

resende PNR-oplysningerne til de kompetente myndigheder i medlems-

staten. Advokatrådet anfører, at en række politilignende myndigheder i

hver medlemsstat derfor vil kunne modtage de pågældende oplysninger.

Advokatrådet bemærker, at denne sammenhæng rejser det spørgsmål, om

de enkelte medlemsstater er forpligtet til at indføre en særlig regel, hvor-

efter politiet i straffesager om for eksempel mord eller vold ikke må an-

vende eller få adgang til PNR-oplysninger, selv om der er grund til at an-

tage, at PNR-oplysningerne kan anvendes som bevis i sagen. Hvis med-

lemsstaterne ikke er forpligtet til at indføre en sådan særregel, er ramme-

afgørelsens beskrivelse af anvendelsen af PNR-oplysninger efter Advo-

katrådets opfattelse ikke korrekt, idet PNR-oplysningerne herefter som

udgangspunkt vil kunne anvendes som led i efterforskningen af enhver

lovovertrædelse, hvis lovgivningens almindelige betingelser herfor i øv-

rigt er opfyldt. Omvendt vil indførelsen af en sådan særregel betyde, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiet i deres efterforskning vil være afskåret fra at anvende PNR-

oplysninger, som de i dag kunne få udleveret via en editionskendelse.

Datatilsynet

peger på, at PNR-oplysninger efter forslagets artikel 3, stk.

5, kun må behandles af medlemsstaternes passageroplysningsenheder og

kompetente myndigheder for at forebygge eller bekæmpe terrorhandlin-

ger og organiseret kriminalitet. Datatilsynet finder, at især henvisningen

til organiseret kriminalitet, som defineret i forslagets artikel 2, litra i, gi-

ver vide rammer for anvendelsen af PNR-oplysninger.

Datatilsynet peger i den forbindelse på, at luftfartslovens § 148 a, stk. 2,

alene foreskriver udlevering af passageroplysninger til PET til brug for

forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens bestem-

melser om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og for-

brydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-

risme mv.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at passagerlisterne efter selv forholdsvis

kort tid vil udgøre en database med et overordentligt stort materiale af

betydelig efterforskningsinteresse for politiet i alle EU’s medlemslande.

Efter forslaget vil brugen af denne databases indhold være begrænset til

efterforskning af terrorsager og sager vedrørende organiseret kriminalitet,

men hverken terrorsager eller organiseret kriminalitet er efter Fondens

opfattelse eksakte velafgrænsede begreber inden for strafferetten. Det er

derfor ifølge Fonden af stor betydning, at man i forslaget har bestræbt sig

på at beskrive de omfattede former for kriminalitet så eksakt som muligt,

men denne bestræbelse må efter Fondens opfattelse meget gerne fortsæt-

te og intensiveres yderligere. Retssikkerhedsfonden fremhæver derud-

over, at det om muligt er endnu vigtigere at sikre og udtrykkeligt få fast-

slået, at databasen ikke må anvendes til efterforskning af andre former

for kriminalitet, herunder økonomisk kriminalitet, skatte- og afgiftsund-

dragelse, bedragerisager, kunstsvindel, tyveri af kulturgenstande og hæle-

ri af sådanne effekter mv.

SAS

anfører, at man har forståelse for baggrunden for initiativerne til at

styrke indsatsen over for terrorbekæmpelse og international kriminalitet,

og at luftfarten spiller en rolle i den henseende. SAS finder det dog ufor-

ståeligt, at der udelukkende skulle være et behov i forhold til luftfarten,

som på ingen måde er alene om at foretage grænseoverskridende trans-

port. SAS giver endvidere udtryk for, at terror i sin kendte form er et an-

slag mod nationalstater og ikke luftfartselskaber, samt at organiseret kri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minalitet sædvanligvis ikke er rettet mod luftfartselskaber. Følgerne af

EU’s forslag såvel som den danske ændring af luftfartsloven er ifølge

SAS ikke desto mindre, at der lægges en uforholdsmæssig økonomisk og

administrativ byrde på luftfartselskaberne, og det oven i købet i et om-

fang, som er unødvendigt, såfremt tingene blev grebet an på en mere

hensigtsmæssig måde.

SAS peger endvidere på, at det af forslaget fremgår, at luftfartsselskaber-

ne har ansvaret for at informere passagerne om, at de stiller PNR-

oplysninger til rådighed for myndighederne, formålet hermed, og hvor

længe myndighederne opbevarer oplysningerne. SAS finder, at det er et

entydigt myndighedsansvar at oplyse om indgreb over for borgerne. SAS

oplyser heller ikke om danske myndigheders øvrige rettigheder til ad-

gang til personrelaterede oplysninger hos luftfartsselskaberne.

SAS anfører endelig, at hvis man skal fremhæve et positivt element i for-

slaget, kan det konstateres, at der kun stilles krav om udlevering af de

PNR-oplysninger, som er indsamlet, og som rent faktisk er behandlet i

selskabernes reservationssystemer. Dette står i modsætning til de krav,

som de danske myndigheder har formuleret i forbindelse med luftfartslo-

ven, hvorefter luftfartsselskaberne skal overføre data, som man ikke er i

besiddelse af.

ECIAA

GEBTA

finder det afgørende, at forslaget ikke udvides til at

omfatte flyvninger internt i EU.

5.3. Indsamling og analyse af PNR-oplysninger

MyTravel Airways A/S

bemærker i forhold til forslagets bilag 1 og

grundnotatets side 4, at mange af de gængse reservationssystemer ikke

vil kunne stille samtlige 19 oplysningskategorier til rådighed. MyTravel

Airways A/S udfører udelukkende charter og er derfor helt afhængige af

de data, man får overført fra kunderne, nemlig rejsebureauerne i Skandi-

navien. De 19 oplysningskategorier, som ønskes, findes i dag ikke regi-

streret i rejsebureauernes bookingsystemer. Dataoverførslen, som er etab-

leret mellem rejsebureauernes bookingsystemer og flyselskabets system,

er ikke designet til at omfatte alle de ønskede PNR-oplysninger. Yderli-

gere peger MyTravel Airways A/S på, at de systemer, som både MyTra-

vel Airways A/S og rejsebureauerne arbejder i, ikke er tilpasset til at

håndtere den ønskede datamængde. MyTravel Airways A/S anfører at

korrekt videregivelse af API-oplysninger til de amerikanske myndighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er en bekostelig og ressourcekrævende affære for såvel rejsebureau-

erne som luftfartsselskaberne. Det fremgår dog af rammeafgørelsen, at

der ikke vil blive stillet krav om at stille oplysninger til rådighed, som

ikke i forvejen indsamles til kommerciel brug, og dette finder MyTravel

Airways A/S i lyset af det anførte for at være helt rimeligt.

Air Greenland A/S

peger på, at det umiddelbart fremstår uklart, hvor-

vidt flyvninger til Grønland vil være omfattet, da flyvning mellem Dan-

mark og Grønland er indenrigsbeflyvning. Ligeledes bør endelig lovgiv-

ning tage højde for udveksling af de indsamlede oplysninger med grøn-

landske myndigheder, hvor der dels er overlap mellem funktioner (f.eks.

politi og told/skat) og dels det faktum, at grønlandsk lovgivning ikke er

opdateret i samme omfang som dansk lovgivning, f.eks. på persondata-

området. Air Greenland A/S anfører i forhold til bilag 1, at mange af de

gængse reservationssystemer ikke vil kunne stille samtlige 19 oplys-

ningskategorier til rådighed. Listen forekommer endvidere at være base-

ret på papirbilletter, men branchen vil efter 31. maj 2008 overgå til billet-

løse rejser, og da mange rejser vil være papirløse, vil der ikke kunne

skelnes mellem bestillings- og udstedelsestidspunkt, ligesom billetnumre

vil udgå.

Air Greenland A/S peger endvidere på, at det af rammeafgørelsen frem-

går, at der ikke vil blive stillet krav om at stille oplysninger til rådighed,

som ikke i forvejen indsamles til kommercielt brug, hvilket anses for en

rimelig betragtning. Air Greenland A/S anfører, at korrekt videregivelse

af API-oplysninger i forhold til amerikanske myndigheder er en bekoste-

lig og ressourcekrævende affære for luftfartsselskaberne, og hvis man fra

europæisk hold går med lignende tanker, bør der være en overensstem-

melse mellem dataformat og oplysninger.

SAS

fremhæver, at det er uforståeligt, at der i forslaget lægges op til en

decentral løsning, hvor luftfartsselskaber i EU potentielt skal kunne leve-

re PNR-oplysninger til 27 forskellige nationale myndigheder. For SAS

koncernens vedkommende med base i 8 EU-lande kan man risikere at

skulle tilpasse sig 8 forskellige nationale standarder. Dertil kommer, at

luftfartsselskaberne i stadig flere tilfælde stilles over for krav om udleve-

ring af oplysninger om reservationer fra tredjelande i forskelligt omfang

og i forskellig form. Denne tendens vil fortsætte og blive skubbet på vej

af EU’s nærværende initiativ og vil kunne udvikle sig til et administrativt

og teknisk mareridt med uoverskuelige økonomiske konsekvenser, som

næppe står mål med hensigten. Hverken Kommissionens forslag eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regeringens grundnotat forholder sig til, hvilke konsekvenser EU’s for-

slag har for virksomhederne. SAS foreslår, at der én gang for alle etable-

res en fælles central database i EU, hvortil luftfartsselskaberne i stan-

dardformat overfører de ønskede oplysninger, og hvorfra nationale myn-

digheder både i EU og i tredjelande kan anmode om oplysninger. SAS

accepterer ikke argumentet om, at komplikationerne herved skulle være

for store, eftersom komplikationerne ikke er mindre ved en decentral ind-

samling, men blot overlades til luftfartsselskaberne.

Foreningen af Rejsearrangører i Danmark

anfører, at selv om de di-

rekte involverede parter i rammeafgørelsen er luftfartsvirksomhederne og

passageroplysningsenheden, vil det i praksis være i mange tilfælde være

rejsearrangørerne, for hvem der i praksis vil påhvile en pligt til en udvi-

det dataindsamling, databearbejdning og datadistribution, såfremt ram-

meafgørelsen vedtages i den foreliggende udformning – vel at mærke

vedrørende data, som i dag ikke indsamles, og som det for mange arran-

gører ikke vil være muligt at indsamle, bearbejde og distribuere med de

eksisterende bookingsystemer mv. Det er tillige ifølge foreningen vigtigt

at være opmærksom på, at flybilletter til ferierejsende i dag markedsføres

af en række uafhængige salgskanaler: Luftfartsselskabernes egne konto-

rer, luftfartsselskabernes internetsider, rejsebureauernes egne kontorer,

rejsebureauernes internetsider, rejsearrangørernes kontorer og rejsearran-

gørernes internetsider. Denne mangfoldighed i markedsføringen og salget

af ferierejser vanskeliggør i sig selv en koordineret og standardiseret ind-

sats i relation til indsamling af de i bilag 1 opregnede data. Alene vanske-

ligheden ved at kontrollere rigtigheden af data indberettet af den rejsende

ved booking af rejser via internettet taler ifølge foreningen for en mar-

kant revurdering af kravene til de ønskede data. Hertil kommer, at den

frekvens og den frist med hvilken de opregnede data ønskes opsamlet,

verificeret og distribueret af rejsearrangørerne til luftfartsselskaberne

med henblik på videredistribution til passageroplysningsenheden efter

foreningens opfattelse i praksis næppe vil være gennemførlig.

Dansk Rejsebureau Forening

anfører, at det af forslaget til rammeafgø-

relse fremgår, at det er lufttransportvirksomhederne, der har ansvaret for

at stille de af dem indsamlede oplysninger til rådighed for de nationale

kompetente myndigheder, og at overtrædelse af denne forpligtelse poten-

tielt kan medføre meget strenge sanktioner for lufttransportvirksomhe-

derne. Dansk Rejsebureau Forening vil i den anledning sikre sig, at de

forpligtelser og konsekvenser, der har lufttransportvirksomheder og data-

formidlerne som modtagere, ikke kan overføres på andre aktører eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdsparterne. I rejsebranchen ses det ifølge foreningen ofte, at

lufttransportvirksomhederne står ganske stærkt over for deres samar-

bejdspartnere, hvorfor det kunne tænkes, at klausuler om ansvaret for en-

ten indsamlingen af oplysningerne – eller rigtigheden af samme – blev

forsøgt overført af lufttransportvirksomhederne til deres aftalepartnere.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA

GEBTA

peger på ordlyden i

forslagets artikel 5, stk. 2, der foreskriver, at PNR-oplysninger stilles til

rådighed for passageroplysningsenheden ”for så vidt som de er indsamlet

og behandlet i lufttransportvirksomhedernes reservationssystem”. Denne

ordlyd er nødvendig, da lufttransportvirksomhederne ofte får de relevante

data fra deres forretningspartnere, f.eks. rejsebureauerne, der videregiver

oplysningerne fra deres egne reservationssystemer, der ofte ikke indehol-

der alle de efter bilag 1 ønskede data.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA bemærker, at de i for-

slaget stillede krav til bl.a. teknisk udstyr og ændrede forretningsgange

for de berørte lufttransportvirksomheder naturligvis vil medføre ekstra

udgifter for disse. Disse udgifter vil blive overvæltet på forbrugerne.

Dansk Rejsebureau Foreningen, ECIAA og GEBTA finder det endvidere

essentielt, at der bliver opstillet og vedtaget ét standarddataformat til vi-

deregivelse af PNR-oplysninger fra lufttransportvirksomhederne til de

nationale passageroplysningsenheder.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA peger endvidere på, at

der på nuværende tidspunkt – ved flyvninger til USA - bliver videregivet

PNR-oplysninger kort efter, at flyet er afgået. Dansk Rejsebureau For-

ening, ECIAA og GEBTA anser det for at være unødvendigt dobbeltar-

bejde, at samme information også skal videregives 24 timer inden afgang

og efter dørene lukkes i flyet. Ofte vil de pågældende lufttransportvirk-

somheder, især ved charterflyvninger, ikke have adgang til de ønskede

oplysninger 24 timer før afgang, og bestemmelsen tager heller ikke højde

for de passagerer, der booker i sidste øjeblik eller som undlader at gå

ombord.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA peger endvidere på, at

der blandt de ønskede PNR-oplysninger er en lang række oplysninger,

der relaterer sig til den rejsende, herunder adresse, e-mail og telefon-

nummer. Når den rejsende har booket sin billet gennem et rejsebureau

har disse data kommerciel værdi og betydning for dette bureau. Hvis op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysningerne videregives til lufttransportvirksomhederne kan det tænkes,

at disse vil anvende oplysningerne til egne kommercielle formål. Disse

oplysninger bør udskiftes med det bookende rejsebureaus egne oplysnin-

ger, da det bookende rejsebureau alligevel ligger inde med den rejsendes

stamdata, der herfra kan videregives på forlangende. Dansk Rejsebureau

Forening, ECIAA og GEBTA finder, at de ekstra oplysninger, der er op-

listet for ikke-ledsagede mindreårige er overflødige og ikke tjener noget

selvstændigt formål.

5.4. Persondatabeskyttelse

Advokatrådet

peger på, at det fremgår af punkt 2.1 i Justitsministeriets

grundnotat om forslaget, at de pågældende PNR-oplysninger efter dansk

ret i almindelighed må anses for ikke-fortrolige. Advokatrådet kan tilslut-

te sig dette tilsagn for så vidt angår PNR-oplysningerne bedømt hver for

sig. Advokatrådets bemærker dog, at man i denne sammenhæng må være

opmærksom på, at man ved at sammenstille de 19 omfattede PNR-

oplysninger formentlig i visse tilfælde vil kunne udlede informationer af

PNR-oplysningerne, som ikke kan udledes af oplysningerne hver for sig,

og som kan være af fortrolig karakter.

Datatilsynet

anfører, under henvisning til bestemmelserne om opbeva-

ringsperiode i forslagets artikel 9, at der er tale om en meget lang opbe-

varingsperiode, når der henses til, at registreringen sker uden konkret be-

grundelse i den enkelte passagers forhold. Af forslagets betragtning 9

fremgår, at det tidsrum, hvori de kompetente nationale myndigheder op-

bevarer PNR-oplysninger, bør stå i passende forhold til formålet hermed,

nemlig at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger og organiseret krimi-

nalitet. Den anføres endvidere, at på grund af oplysningernes art og an-

vendelsen af disse er det vigtigt, at de gemmes tilstrækkeligt længe til, at

de kan anvendes til at udvikle risikoindikatorer og fastslå rejse- og ad-

færdsmønstre. Datatilsynet finder dog ikke, at det med disse bemærknin-

ger i tilstrækkelig grad er begrundet, hvorfor en opbevaringsperiode på

13 år er nødvendig og forholdsmæssig. Datatilsynet noterer sig i den for-

bindelse, at det af Kommissionens høring af de berørte parter bl.a. frem-

går, at der blandt disse var bred enighed om, at for at systemet kan være

effektivt, skal oplysningerne opbevares i fem år, medmindre de anvendes

til en strafferetlig undersøgelse eller efterretningsaktiviteter. Datatilsynet

finder derfor, at opbevaringsperioden i hvert fald ikke bør overstige fem

år. Tilsynet skal endvidere henvise til, at luftfartslovens § 148 a, stk. 1,

alene foreskriver en etårig opbevaringsperiode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet bemærker endvidere, at der inden for de første fem år efter

indsamlingen af oplysninger synes – inden for rammerne af formålet – at

være en ubegrænset adgang til udveksling af disse mellem medlemssta-

terne, jf. artiklerne 7 og 9. Det er således alene inden for de sidste otte år,

at udvekslingen af oplysninger skal være en reaktion på en specifik og

reel trussel i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af terror-

handlinger og organiseret kriminalitet.

Datatilsynet peger yderligere på, at det af konsekvensanalysen fremgår,

at det, for så vidt angår forslagets virkninger for relationer med tredje-

land, ikke kan udelukkes, at nogle lande kan anmode om gensidig adgang

til PNR-oplysninger vedrørende fly fra EU til deres område, selv om

denne situation i praksis næppe vil opstå. Datatilsynet finder, at der bør

fastsættes klare regler om overførsel af passageroplysninger til tredjelan-

de, herunder om overførsel i forbindelse med anmodninger om gensidig

adgang til PNR-oplysninger.

Datatilsynet peger yderligere på forslagets artikel 11, hvoraf det fremgår,

at medlemsstaterne skal sikre, at Rådets rammeafgørelse om beskyttelse

af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetli-

ge samarbejde finder anvendelse på behandlingen af oplysninger i med-

før af rammeafgørelsen. Datatilsynet finder, at det giver anledning til

tvivl, i hvilket omfang anvendelsesområdet for rammeafgørelsen om da-

tabeskyttelse dækker behandlingen af personoplysninger i medfør af det

foreliggende forslag til rammeafgørelse.

Retssikkerhedsfonden

peger på, at implementering af rammeafgørelsen

i dens nuværende form vil medføre, at PNR-oplysninger fremover vil

blive opbevaret i 13 år i stedet for 1 år, jf. luftfartslovens § 148 a. Til

trods for, at oplysningerne de sidste 8 år vil blive opbevaret i en inaktiv

database, finder Retssikkerhedsfonden det betænkeligt, at man bliver

nødt til at udvide luftfartslovens § 148 a’s nuværende bestemmelse i et

sådant omfang. I praksis vil der være tale om, at hver en praktisk detalje i

enkeltpersoners rejseaktivitet rutinemæssigt registreres og efterfølgende

kan findes frem og gøres brug af i 13 år. Fonden henviser til, at den lange

dataopbevaringsperiode i forslaget begrundes med, at det er vigtigt at

gemme oplysningerne i tilstrækkelig lang tid til at man kan udvikle risi-

koindikatorer og fastslå rejse- og adfærdsmønstre, men ifølge Fonden er

opbevaringsperioden bekymrende, da der er tale om en foranstaltning,

der er meget indgribende i den enkeltes liv, og ikke mindst da der er tale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om borgere, der end ikke er mistænkte for en forbrydelse. Det faktiske

udbytte og hermed nødvendigheden af at implementere en sådan lovgiv-

ning synes ifølge Fonden tillige tvivlsomt. Retssikkerhedsfonden ønsker,

i tråd med den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, at gøre

opmærksom på de instrumenter, der allerede findes, herunder bl.a.

Schengen Informationssystemet (SIS) og senest implementeringen af

Prüm-traktaten. For nylig er der endvidere sendt et dansk lovforslag i hø-

ring vedrørende gennemførelsen af forordning om Visum Informations-

systemet (VIS) om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

om visa til kortvarige ophold – bl.a. med henblik på forebyggelse, afslø-

ring og efterforskning af bl.a. terrorhandlinger.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA

GEBTA

anfører – for så vidt

angår privatlivet fred – at man er meget bekymret over de potentielle im-

plikationer, der ligger i forslaget for så vidt angår de indsamlede person-

oplysninger, og den mulige anvendelse, der ligger i disse og som går ud

over de håndhævelsessynspunkter, der er forslagets hovedformål. De på-

gældende giver endvidere bl.a. udtryk for, at det er essentielt, at oplys-

ninger ikke opbevares længere tid, end det er nødvendigt.

6. Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til overholdelse af nærhedsprincippet:

”Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse på EU's foranstaltnin-

ger. Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-

terne af følgende årsager: Hovedårsagen til, at medlemsstaternes

indsats ikke vil være tilstrækkelig til at nå målene er, at det er umu-

ligt for medlemsstaterne alene at sikre en hensigtsmæssig harmoni-

sering af de retlige forpligtelser på dette område, der skal pålægges

alle lufttransportvirksomheder, der flyver til og fra EU. Det vil ikke

være i medlemsstaternes interesse at gøre en indsats alene, fordi de

ikke vil være sikre på, at andre medlemsstaters myndigheder stiller

de relevante PNR-oplysninger til rådighed for dem – dette kan kun

sikres ved hjælp af en EU-ordning. Målene for forslaget kan opfyl-

des bedre gennem foranstaltninger på EU-plan af følgende årsager:

Ved hjælp af en indsats på EU-plan vil forslagets mål bedre kunne

nås, fordi en harmoniseret tilgang vil gøre det muligt at sikre en

udveksling af relevante oplysninger i hele EU. Denne løsning vil

desuden sikre en harmoniseret strategi over for tredjelande. Beviset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for, at målet bedre kan nås på EU-plan, er, at bekæmpelsen af terro-

risme og organiseret kriminalitet vil blive mere effektiv. Forslaget

er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.”

Det er regeringens opfattelse, at forslaget ikke kan anses for værende at

stride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget er at fremme

forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgningen af ter-

rorisme og organiseret kriminalitet, som ofte er af grænseoverskridende

karakter, gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-

ning vedrørende lufttransportvirksomhedernes videresendelse af PNR-

oplysninger til de kompetente myndigheder med henblik på analyse og

eventuelt udveksling heraf.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for etablering af fælles

EU-regler om oprettelse af et europæisk PNR-system med henblik på at

fremme forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af ter-

rorhandlinger og organiseret kriminalitet.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har

afgivet en udtalelse om forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. juli 2008.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Et grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. janu-

ar 2008 og til Folketingets Retsudvalg den 18. januar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et samlenotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 5.-6. juni 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Cyberkriminalitet

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 22. maj 2007 en meddelelse om en generel

politik til bekæmpelse af cyberkriminalitet. Meddelelsen, der beskriver

en række områder, hvor indsatsen til bekæmpelse af cyberkriminalitet

kan styrkes, fokuserer primært på et udvidet, operationelt samarbejde

mellem myndighederne i de enkelte lande, samt på et udvidet samarbejde

mellem politimyndighederne og private operatører, herunder især udby-

dere af internettjenester. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. november 2007 blev der vedtaget rådskonklusioner om bekæmpelse

af cyberkriminalitet. Det forventes, at formandskabet vil lægge op til en

drøftelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli

2008 af bekæmpelsen af cyberkriminalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet, og drøftelserne vil heller ikke i sig selv

have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ik-

ke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger. Fra dansk side er man positiv overfor at drøfte bekæmpelsen

af cyberkriminalitet.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 22. maj 2007 en meddelelse om en generel

politik til bekæmpelse af cyberkriminalitet. Meddelelsen, der beskriver

en række områder, hvor indsatsen til bekæmpelse af cyberkriminalitet

kan styrkes, fokuserer primært på et udvidet, operationelt samarbejde

mellem myndighederne i de enkelte lande, samt på et udvidet samarbejde

mellem politimyndighederne og private operatører, herunder især udby-

dere af internettjenester.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007

blev der som opfølgning på meddelelsen vedtaget en række rådskonklu-

sioner om bekæmpelse af cyberkriminalitet. I den forbindelse udtrykte

Rådet, at den anser Kommissionens meddelelse som endnu et skrift i ret-

ning af en sammenhængende EU-politik til forebyggelse og bekæmpelse

af cyberkriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I rådskonklusionerne udtrykte Rådet herudover bl.a. støtte til Kommissi-

onens forslag om at styrke samarbejdet om uddannelse af politi og dom-

stole indenfor bekæmpelse af cyberkriminalitet, bl.a. gennem oprettelse

af en EU-uddannelsesplatform vedrørende cyberkriminalitet. Rådet støt-

tede endvidere Kommissionens forslag om at styrke samarbejdet mellem

offentlige og private aktører, herunder udbydere af internettjenester.

Derudover opfordrede Rådet til en styrkelse af samarbejdet med tredje-

lande om bekæmpelse af cyberkriminalitet, herunder særligt børneporno-

grafi, og til en hurtig gennemførelse af eksisterende retsakter, der vedrø-

rer bekæmpelse af cyberkriminalitet.

Rådet understregede desuden behovet for at overveje, om der er et behov

for etablering af et permanent EU-kontaktpunkt for informationsudveks-

ling.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 24.-25. juli 2008 vil lægge op til en drøftelse af bekæmpelsen af

cyberkriminalitet.

Indhold

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 24.-25. juli 2008 vil lægge op til en drøftelse af bekæmpelsen af

cyberkriminalitet. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger, hvilke te-

maer formandskabet i den forbindelse ønsker drøftet.

Der kan dog peges på, at det af det franske formandskabsprogram frem-

går, at formandskabet vil styrke indsatsen til bekæmpelse af cyberkrimi-

nalitet bl.a. ved etablering af en fælles platform til brug for udveksling af

oplysninger om ulovlige internetsider.

Gældende danske ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den politiske drøftelse af cyberkriminalitet vil ikke i sig selv have lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Den politiske drøftelse af cyberkriminalitet rejser ikke spørgsmål i for-

hold til nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv overfor at drøfte bekæmpelsen af cyber-

kriminalitet.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 9. juli 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: SIS II: Statusorientering

Nyt notat.

Rådet forventes på det kommende møde at få forelagt en statusrapport

om arbejdet med SIS II til orientering. Efter det oplyste skrider arbejdet

med SIS II planmæssigt frem, og overgangen til SIS II ventes fortsat

fuldendt i september 2009. Spørgsmålet har ikke lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have

betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om andre medlemsstaters holdning sagen. Fra dansk side agter man at

tage statusrapporten til efterretning.

1. Baggrund

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog på sit møde den 28. februar

2008 en række konklusioner, som bl.a. udtrykker, at SIS II forventes op-

rettet, afprøvet og klar til brug senest i september 2009. Samtidig tilslut-

tede Rådet sig en foreløbig tidsplan for det resterende arbejde med pro-

jektet. På sit møde den 18. april 2008 tog Rådet (retlige og indre anlig-

gender) en rapport fra formandskabet om de udestående spørgsmål ved

tidsplanen til efterretning. På mødet den 5.-6. juni 2008 godkendte Rådet

(retlige og indre anliggender) en detaljeret tidsplan for det resterende ar-

bejde med projektet, fremlagt af Kommissionen.

2. Indhold

Rådet ventes på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 24.-25. juli 2008 at få forelagt en statusrapport for arbejdet med SIS

II til orientering.

Arbejdet med SIS II befinder sig overordnet set i en testfase, og man er

nu i gang med at afprøve det centrale system og dets samspil med de na-

tionale systemer. Dette ventes afsluttet inden udgangen af 2008. Derefter

vil man kunne påbegynde mere omfattende tests af hele systemet under

virkelighedsnære forhold i første halvår af 2009 med henblik på, at over-

gangen til SIS II kan ske senest i september 2009.

Arbejdet skrider gennemgående fremad, og der arbejdes målrettet på løs-

ningen af de resterende tekniske vanskeligheder, men der består stadig

visse udfordringer på det tekniske plan. Overgangen til SIS II ventes fort-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sat at kunne ske senest i september 2009 i overensstemmelse med den

overordnede tidsplan, som Rådet tilsluttede sig på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 28. februar 2008.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke have betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til statusorienteringen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tage statusrapporterne til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om status for SIS II har ikke været forelagt Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 9. juli 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt Folketinget Eu-

ropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager

(ROM III) (KOM(2006)0399)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv

Resumé

Forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

2201/2003 indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende

sager om separation eller skilsmisse, især om lovvalg, international kom-

petence samt mulighed for at indgå aftaler om lovvalg og international

kompetence. Formålet med forslaget er at skabe klare og udtømmende

retlige rammer i sager om separation eller skilsmisse inden for EU og at

sikre borgerne en fair behandling i sådanne sager i relation til retssikker-

hed, retlig forudsigelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en

sag om separation eller skilsmisse.

Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-traktatens artikel

67, stk. 2.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,

jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om

Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender)

ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag,

der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Rådet forventes på Rådsmødet den 24.-25. juli 2008 at drøftelse mulig-

hederne for at gennemføre forslaget, herunder at gennemføre det gennem

iværksættelse af forstærket samarbejde.

Baggrund

2.1. Baggrunden for forslaget om international kompetence og lovvalg i

ægteskabssager

Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål

med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-

lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde

i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er

nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet

foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyr-

delsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden

mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompeten-

ce.

Det Europæiske Råd har ved to lejligheder peget på problemerne i for-

bindelse med lovvalg i ægteskabssager

. På topmødet i Wien i 1998 an-

modede Det Europæiske Råd om, at muligheden for at fremlægge forslag

til en retsakt om lovvalg i ægteskabssager overvejes senest fem år efter

Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse

. I november 2004 opfordrede Det

Europæiske Råd Kommissionen til at fremlægge en grønbog om lov-

valgsregler i ægteskabssager i løbet af 2005

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager bygger på Kom-

missionens grønbog af 14. marts 2005 om lovvalg og kompetence i ægte-

skabssager (KOM(2005) 82).

2.2. EU-retlig regulering af international kompetence og lovvalg i ægte-

skabssager

På nuværende tidspunkt findes der ingen fællesskabsregler om lovvalg i

ægteskabssager. Formålet med de foreslåede lovvalgsregler er at afgøre,

hvilket lands lovgivning der skal finde anvendelse ved afgørelse af en

ægteskabssag. Dette omfatter bl.a. hvilke betingelser, der skal være op-

fyldt for at meddele separation eller skilsmisse.

Forordning (EF) nr. 2201/2003 (den nye Bruxelles II-forordning)

inde-

holder regler om international kompetence i sager om skilsmisse mv.,

men den indeholder ingen bestemmelser om lovvalg samt mulighed for at

indgå aftaler om lovvalg eller international kompetence. Forordningen

I det følgende anvendes ”ægteskabssager” som betegnelse for sager om separation

eller skilsmisse.

Wien-handlingsplanen, vedtaget af Det Europæiske Råd den 3. december 1998, EFT C

12 af 15.1.2000, s. 1.

Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske

Union, vedtaget af Det Europæiske Råd den 4-5. november 2004.

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

giver dog ægtefællerne mulighed for at vælge mellem forskellige alterna-

tive kompetencegrunde.

Når der er anlagt en ægteskabssag i en medlemsstat, afgøres spørgsmålet

om lovvalg efter den pågældende stats international privatretlige regler

om lovvalg, og disse regler er forskellige i de enkelte medlemsstater. I

flertallet af medlemsstater skal sagen afgøres efter reglerne i den retsor-

den, hvortil den har den tætteste tilknytning. I andre medlemsstater an-

vendes alene domslandets lov ("lex fori").

Det bemærkes, at Danmark på grund af det retlige forbehold ikke deltog i

vedtagelsen af den nye Bruxelles II-forordning, ligesom forordningen

ikke finder anvendelse i forhold til Danmark.

2.3. Internationale konventioner om international kompetence og lovvalg

i ægteskabssager

Den Nordiske Ægteskabskonvention

indeholder regler om lovvalg i sa-

ger om separation og skilsmisse i relation til de nordiske lande. Efter

konventionens regler anvender den kompetente myndighed egen lov.

Hjemmelsgrundlag

3.1. Fællesskabets hjemmel til at vedtage foranstaltninger vedrørende

skilsmisse

Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61 (c), jf.

artikel 65, hvorefter Fællesskabet – med henblik på at indføre et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger

vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænseoverskridende

virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funkti-

on. Dette omfatter blandt andet fremme af foreneligheden mellem med-

lemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om international kompe-

tence.

Bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 om konvention mellem Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige indeholdende internationalretlige bestemmelser om ægteskab,

adoption og værgemål, undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931, senest ændret ved

bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Artikel 7 indeholder kompetenceregler,

der svarer til reglerne i artikel 3 i den nye Bruxelles II-forordning, jf. pkt. 5.2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Procedure for vedtagelse af forslaget

Vedtagelsen af forslaget er reguleret af traktatens artikel 67, stk. 2, hvor-

efter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

Drøftelserne af forslaget på Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 viste, at et

stort flertal af medlemsstaterne støttede forslaget. Enkelte medlemsstater

kunne imidlertid ikke acceptere forslaget, hvorfor kravet om enstemmig-

hed ikke var opfyldt. Da der ikke syntes at være udsigt til, at der i nær

fremtid kan opnås enighed om forslaget, accepterede medlemsstaterne

formandskabets forslag om at undersøge, om forslaget kan gennemføres

gennem iværksættelse af forstærket.

Efter reglerne om forstærket samarbejde (TEU artikel 27 A – 27 E og 43-

45) kan 8 eller flere medlemsstater indføre ”et forstærket indbyrdes

samarbejde”. Dette omfatter bl.a. gennemførelse af en retsakt som den

foreliggende uden deltagelse af alle medlemsstater. I så fald vil retsakten

ikke være bindende for de medlemsstater, der ikke deltager i det forstær-

kede samarbejde. Det er bl.a. en betingelse for at indføre forstærket

samarbejde, at samarbejdet ”tager sigte på at fremme Unionens og Fæl-

lesskabets mål, beskytte og varetage deres interesser og styrke deres in-

tegrationsproces”, ”forbliver inden for rammerne af Unionens og Fæl-

lesskabets beføjelser og ikke vedrører områder, der henhører under Fæl-

lesskabets enekompetence”, ”ikke skader det indre marked …” og ”re-

spekterer ikke-deltagelse medlemsstaters beføjelser, rettigheder og for-

pligtelser”. Forstærket samarbejde kan kun iværksættes som en sidste

udvej, når det er fastslået i Rådet, at de fastsatte mål ikke kan nås inden

for en rimelig frist ved anvendelse af de relevante bestemmelser i trakta-

terne.

3.3. Danmarks deltagelse i vedtagelsen af forslaget

Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Am-

sterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-

staltninger, der fremsættes under henvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65, i

EF-traktaten, og disse vil derfor ikke være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordnin-

gen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

4.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at formålet med forordningen – at skabe klare

retlige rammer om ægteskabssager inden for EU – ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og at dette bedre kan ske på fæl-

lesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overensstemmelse med subsidia-

ritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foranstaltninger herom. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i den nævnte artikel

går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse

mål.

4.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for-

målet med forslaget er at styrke retssikkerheden samt øge forudsigelig-

heden og fleksibiliteten for EU-borgere involveret i ægteskabssager.

Folketingets Europaudvalg har i udtalelse af 6. oktober 2006 tilsluttet sig

regeringens opfattelse af nærhedsprincippet. Medlemmerne af udvalget

fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten har dog erklæret sig uenige heri.

Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at skabe klare og udtømmende

retlige rammer om ægteskabssager inden for EU og at sikre borgerne en

fair behandling i sådanne sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsi-

gelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en ægteskabssag.

Hovedelementerne i forslaget er regler om:



Lovvalg

International kompetence

Mulighed for at indgå aftaler om lovvalg eller international kom-

petence

Forordningen påtænkes gennemført ved at indsætte bestemmelser om

international kompetence, lovvalg mv. i den nye Bruxelles II-forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1. Ny titel

Efter artikel 1, (1), i forslaget skal titlen på den nye Bruxelles II-

forordning affattes således: ”Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-

skabssager og i sager vedrørende forældreansvar samt lovvalg i ægte-

skabssager”.

5.2. Aftaler om international kompetence i ægteskabssager

Artikel 3 i den nye Bruxelles II-forordning bestemmer, hvornår retterne

i en medlemsstat har kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål

vedrørende skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab. Det drejer

sig bl.a. om følgende situationer: Begge ægtefæller bor i den pågældende

stat eller havde deres sidste bopæl der, sagsøgte bor i den pågældende

stat, eller sagsøgeren bor i den pågældende stat og har boet der i mindst 1

år.

Det foreslås, at der i forordningen indsættes en ny artikel 3a, der giver

ægtefællerne mulighed for at aftale, at en ret eller retterne i en medlems-

stat skal have kompetence til at pådømme en sag mellem dem om skils-

misse eller separation, forudsat at de har en betydelig tilknytning til den-

ne medlemsstat i kraft af,

at en eller flere af de i artikel 3 anførte kompetencegrunde finder

anvendelse, eller

at det er den stat, hvor ægtefællerne i mindst tre år havde deres se-

neste fælles opholdssted, eller

at en af ægtefællerne er statsborger i denne medlemsstat.

Der er enighed om, at aftaler om kompetence skal være undergivet visse

formkrav: aftalen skal være skriftlig, dateret og underskrevet af begge

ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefællerne har

deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen,

imidlertid indeholder yderligere krav til aftalers form, skal disse krav væ-

re opfyldt. Hvis ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted i forskel-

lige medlemsstater, og lovgivningen i disse medlemsstater indeholder

forskellige formelle krav, er aftalen gyldig med hensyn til form, hvis den

opfylder kravene i henhold til en af disse lovgivninger.

Det bemærkes, at der ved ”ret” i denne forbindelse forstås alle myndighederne i med-

lemsstaterne med kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende skilsmis-

se, separation og omstødelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er endvidere enighed om, at aftaler om international kompetence skal

være indgået senest ved sagsanlægget. Dog kan sådanne aftaler indgås

stiltiende efter sagsanlægget, hvis sagsøgte giver møde for den ret, hvor

sagen behandles, uden at protestere mod rettens kompetence.

Muligheden for at aftale værneting gælder ikke i sager om omstødelse af

ægteskab.

5.3. Residualkompetence

Hvis ingen ret i en medlemsstat har kompetence til at behandle en ægte-

skabssag, indeholder forslaget en udtømmende regel om residualkompe-

tence, der erstatter reglerne herom i artikel 7 i den nye Bruxelles II-

forordning. Forslaget sikrer i visse situationer ægtefæller, der ikke bor i

en medlemsstat, muligheden for at få behandlet en ægteskabssag i en

medlemsstat, forudsat at de har tætte forbindelser til den pågældende

medlemsstat på grund af statsborgerskab eller tidligere bopæl der i et vist

tidsrum.

5.4. Forum necessitatis

Der kan opstå situationer, hvor de retter, der efter forordningen har kom-

petence i en ægteskabssag, alle er beliggende i en medlemsstat, hvis lov-

givning enten ikke giver mulighed for skilsmisse eller ikke anerkender

det pågældende ægteskab med henblik på skilsmisse. I så fald kan en æg-

tefælle søge om skilsmisse ved

a) retterne i den medlemsstat, hvor én af ægtefællerne er statsborger,

eller

b) retterne i den medlemsstat, hvor ægteskabet er indgået.

5.5. Forældreansvar (forældremyndighed og samvær)

Forslagets regler om international kompetence og lovvalg vedrørende

ægteskabssager berører ikke spørgsmålet om forældreansvar udover for-

slaget om at ændre artikel 12, således at den ret, som ægtefællerne har

valgt efter artikel 3a, også har international kompetence til at afgøre

spørgsmål om forældreansvar i tilknytning til ægteskabssagen, forudsat

at betingelserne i artikel 12 er opfyldt, især at dette er i barnets tarv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forslaget ikke andre regler i relation til forældrean-

svar. Den internationale kompetence for en medlemsstat til at behandle

sager om forældreansvar er således reguleret af de gældende bestemmel-

ser i den nye Bruxelles II-forordning, mens spørgsmålet om lovvalg er

reguleret af national ret.

5.6. Lovvalg i ægteskabssager

Det foreslås, at der i forordningen indsættes harmoniserede lovvalgsreg-

ler i skilsmisse- og separationssager.

Efter den foreslåede artikel 20a kan ægtefællerne i relation til en sag om

skilsmisse eller separation aftale, at en af følgende love skal finde anven-

delse:

Loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholds-

sted på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sædvanlige op-

holdssted, for så vidt en af dem stadig opholder sig der på det tids-

punkt, hvor aftalen blev indgået.

Loven i en stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger.

Loven i den medlemsstat, hvori sagen behandles.

Der er enighed om at stille de samme formkrav til lovvalgsaftaler som til

aftaler om kompetence, jf. pkt. 5.2.

Der er endvidere enighed om, at aftaler om international kompetence og

lovvalg skal være indgået senest ved sagsanlægget, men at aftale herom

kan indgås under sagen, hvis national ret giver mulighed for det.

Hvis parterne ikke har indgået en aftale om lovvalg, bestemmer den fore-

slåede artikel 20b, at ægteskabssager skal afgøres efter loven i den stat,

hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på det tids-

punkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf,

hvor ægtefællerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted,

forudsat at denne periode ikke sluttede mere end et år før sagens

anlæggelse, for så vidt en af dem stadig opholder sig dér på tids-

punktet for sagens anlæggelse, eller i mangel heraf,

hvori begge ægtefæller er statsborgere, eller i mangel heraf

hvor ægteskabssagen behandles.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke noget til hinder for, at disse lovvalgsregler fører til anvendel-

se af loven i en ikke-medlemsstat.

Forslaget indeholder følgende muligheder for at afvise at anvende den

lov, som ovennævnte lovvalgsregler udpeger:



Hvis den lov, der skal anvendes efter artikel 20a og 20b, ikke gi-

ver mulighed for skilsmisse eller ikke giver en af ægtefællerne

mulighed for at indgive begæring om skilsmisse på grund af hans

eller hendes køn, finder lovgivningen i domstolslandet anvendel-

se.

Forordningen forpligter ikke en medlemsstat til at bevilge skils-

misse, hvis medlemsstatens lovgivning ikke indeholder mulighed

for skilsmisse.

Forordningen forpligter ikke en medlemsstat til at bevilge skils-

misse, hvis det pågældende ægteskab ikke anerkendes i medlems-

staten.

Herudover kan anvendelsen af en bestemmelse i den lov, som

lovvalgsreglerne udpeger, kun afvises, hvis en sådan anvendelse

ville være åbenlyst uforeneligt med ufravigelige retsprincipper i

domslandet (”ordre public”).



Endelig foreslås det, at forordningen ikke skal berøre internationale kon-

ventioner, som en medlemsstat er part i, og som eksisterer på det tids-

punkt, hvor forordningen vedtages.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Økonomiske og Sociale Komite har i udtalelse af

13. december 2006 grundlæggende tilsluttet sig forslaget. Komiteen fin-

der dog umiddelbart, at det havde været mere logisk, hvis forslaget også

havde omfattet spørgsmål om behandlingen af ægtefællernes formue ved

separation og skilsmisse

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

7.1. Lovvalg

Se Kommissionens grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørende formueforholdet

mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerken-

delse (KOM(2006) 400 endelig).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De danske regler om separation og skilsmisse indeholder ikke generelle

lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget i teori og praksis, at sager

om separation eller skilsmisse, der behandles her i landet, altid afgøres

efter dansk ret (”lex fori”). Det er således ikke muligt for ægtefæller at

aftale, at danske myndigheder skal afgøre spørgsmålet om separation el-

ler skilsmisse efter et andet lands lov.

7.2. International kompetence i ægteskabssager

Med virkning fra den 1. januar 2007 skal alle anmodninger om separation

eller skilsmisse indgives til statsforvaltningen, jf. § 37, stk. 2, i ægte-

skabsloven. Efter ægteskabslovens § 43 a finder reglerne i retsplejelo-

vens § 448 c anvendelse på statsforvaltningernes internationale kompe-

tence i disse sager.

En sag om opløsning af ægteskab kan efter retsplejelovens § 448 c be-

handles i Danmark, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:



Sagsøgte har bopæl her.



Sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år el-

ler tidligere har haft bopæl her.

Sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund

af sit statsborgerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor

han har bopæl.

Begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte ikke modsætter

sig indbringelse for dansk domstol.

Skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet in-

den for de sidste fem år.



Efter lovens § 448 c, stk. 3, kan disse regler fraviges ved international

overenskomst. Dette er sket ved Den Nordiske Ægteskabskonvention, jf.

pkt. 2.3.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Som det fremgår af pkt. 3, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

forslaget, og det vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Retsakten vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager blev den 28. juli

2006 sendt i høring med frist til den 9. august 2006 hos:

Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og

Samvær, Mødrehjælpen, Foreningen af offentlige chefer i Statsamterne,

Foreningen af Statsamtmænd, Advokatrådet, Danske Familieadvokater,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af fami-

lieretsadvokater (FAF), Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret,

Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg, Retten i Roskilde og

Institut for Menneskerettigheder.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Vestre

Landsret og Børnesagens Fællesråd har meddelt, at de ikke har bemærk-

ninger til forslaget. Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at insti-

tuttet p.t. ikke råder over kompetence til vurdering af forslaget.

Advokatrådet har meddelt, at det principielt støtter forslaget. Rådet fore-

slår dog, at der i den foreslåede artikel 20a, stk. 2, som nyt 2. pkt. indsæt-

tes: ”Medmindre ægtefællerne har aftalt andet, er denne ret eller disse

retter enekompetente”. Der henvises til artikel 23, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Dette

forslag skal sikre, at der ikke opstår uenighed om værnetingsaftalens for-

tolkning med deraf følgende risiko for anlæg af parallelle søgsmål i to

forskellige medlemsstater. Advokatrådet foreslår endvidere, at med hen-

syn til lovvalget i mangel af aftale herom, bør udgangspunktet være lo-

ven i den stat, hvor sagen behandles (lex fori).

Børnerådet har meddelt, at det følger af artikel 3 i FN’s Børnekonventi-

on, at udgangspunktet for alle afgørelser, der træffes vedrørende et barn,

skal være det enkelte barns bedste. Denne bestemmelse gælder også for

Den Europæiske Union, da alle medlemsstaterne har tiltrådt Børnekon-

ventionen. Barnets bedste ses bedst opfyldt, når der i afgørelsen af, hvil-

ken lov der skal finde anvendelse ved separation og skilsmisse, især tages

hensyn til lovvalgets betydning for ægtefællernes børn. Er der forskel på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

barnets status og rettigheder i de forskellige lovgivninger, må dette tages

i betragtning ved valget af hvilken lov, der skal finde anvendelse.

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

9. juli 2008.

10.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under drøftelserne af forslaget i den civilretlige arbejdsgruppe har med-

lemsstaterne tilsluttet sig grundelementerne i forslaget. Enkelte medlems-

stater har dog udtrykt betænkelighed ved, at de foreslåede lovvalgsregler

kan medføre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder

strengere skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen

behandles. Sverige har tilkendegivet ikke at kunne acceptere de foreslåe-

de lovvalgsregler.

11.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag på EU-niveau, der kan forbedre EU-

borgernes retssikkerhed. Dette gælder ikke mindst inden for familieret-

ten, der berører et meget stort antal EU-borgere.

Forslaget om kompetence og lovvalg i ægteskabssager er vigtigt, fordi

det vil kunne medvirke til at sikre borgerne en fair behandling i sådanne

sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsigelighed, smidighed og

mulighed for at få behandlet en ægteskabssag.

Regeringen kan derfor generelt støtte en udvidelse af den nye Bruxelles

II-forordning til at omfatte regler om lovvalg samt mulighed for at indgå

aftaler om international kompetence og lovvalg i ægteskabssager.

Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på de grundlæggende

familieretlige regler og principper, som gælder i medlemsstaterne, herun-

der de ikke uvæsentlige forskelle der findes mellem medlemsstaterne på

det familieretlige område.

Regeringen vil tage en eventuel gennemførelse af forslaget gennem

iværksættelse af forstærket samarbejde til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den

5. september 2006.

Den 29. september 2006 gennemførte Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg en teknisk gennemgang af forslaget med ministeren for fami-

lie- og forbrugeranliggender, der på det tidspunkt var ressortansvarlig for

familieretten.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for Rådsmødet (RIA) den 19.-20. april 2007.

Folketingets Europaudvalg blev skriftligt orienteret om forslaget i samle-

notat af 20. november 2007 forud rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2007. Forslaget blev imidlertid ikke drøftet i ud-

valget, fordi det blev taget af dagsordenen for rådsmødet.

Forslaget blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg til orientering forud for Rådsmødet (RIA) den 5.-6. juni 2008.