PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2887 - RIA Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

9. juli 2008

Internationalt

2007/4050-1102

Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i

det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 24.-25. juli 2008

Dagsordenspunkt 1): Forslag om en europæisk indvandrings- og asylpagt ............................................2

Dagsordenspunkt 2): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for

højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637......................................................................................6

Dagsordenspunkt 3): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner

over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(KOM(2007)249) .....................................................................................................................................12

Dagsordenspunkt 4): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC for

at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse

(KOM (2007) 298 endelig) ......................................................................................................................18

Dagsordenspunkt 5): Udkast til rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak ...................22

Dagsordenspunkt 6): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med

hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering

af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006) 269) ...........................................25

Dagsordenspunkt 7): Kommissionens fjerde rapport om visumreciprocitet i forhold til

visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af

2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over

tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

(Visumforordningen) ...............................................................................................................................31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1): Forslag om en europæisk indvandrings- og asylpagt

Nyt notat.

Resumé:

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juli 2008 præsenterede

det franske EU-formandskab et forslag om europæisk indvandrings- og asylpagt. Der forven-

tes politiske forhandlinger om forslaget på rådsmødet den 24.-25. juli 2008. Pagten forventes

vedtaget på møde i Det Europæiske Råd i oktober 2008 som politiske konklusioner. Nær-

hedsprincippet er ikke relevant for sagen. Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen er overordnet positivt indstillet over for,

at der gøres en fælles indsats imod ulovlig indvandring.

1. Baggrund

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juli 2008 præsenterede

det franske EU-formandskab et forslag om en europæisk indvandrings- og asylpagt (herefter

pagten eller pagtforslaget). Formålet med at vedtage en sådan pagt er at sende et stærkt po-

litisk signal til EU’s omverden – og særligt til transit- og oprindelseslande for den ulovlige

indvandring – om, at EU har en klar og samlet politisk tilgang til at styre indvandringen, her-

under gennem bekæmpelse af ulovlig indvandring, ligesom man med pagten vil tilføje EU-

samarbejdet på udlændinge- og integrationsområdet nyt momentum.

Første forhandlinger om pagtforslaget forventes at finde sted på rådsmødet den 24.-25. juli

2008. Foreløbige udkast til migrationspagten er dog blevet præsenteret for medlemsstaterne

på embedsmandsniveau.

Det forventes, at pagten vedtages som en del af de politiske konklusioner på mødet i Det

Europæiske Råd i oktober 2008.

Pagten skal ses i sammenhæng med Kommissionens to meddelelser af 17. juni 2008 på

henholdsvis asylområdet og lovlig indvandring. Således kan de to meddelelser anses som

Kommissionens indspil i forhold til migrationspagten. Den første sætter rammerne for anden

fase af EU’s asylsamarbejde, mens den anden indeholder de principper, som Kommissionen

mener, der skal ligge til grund for en yderligere udvikling af den fælles indvandringspolitik.

Derudover bemærkes, at den såkaldte Fremtidsgruppe har afgivet en rapport om den fremti-

dige politikudvikling på området. Der henvises til dagsordenspunkt 8.

2. Formål og indhold

Pagtforslaget er opdelt i fem temaer: 1) Lovlig indvandring og integration, 2) Kontrol af ulov-

lig indvandring gennem en effektiv udsendelsespolitik, 3) Bedre beskyttelse af Europa gen-

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nem en mere effektiv grænsekontrol, 4) Harmonisering af asylprocedurerne og 5) Styrket

indsats på området migration og udvikling.

Lovlig indvandring og integration: Det foreslås under dette punkt, at medlemsstaterne udvik-

ler politikker vedrørende økonomisk migration for derved at gøre EU mere attraktivt for ar-

bejdstagere og studerende fra tredjelande. Ligeledes bør medlemsstaterne prioritere cirku-

lær eller temporær migration under hensyntagen til behovet for at undgå hjerneflugt. Endvi-

dere opfordres medlemsstaterne til en effektiv regulering af familiesammenføringsområdet

under hensyntagen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor der tages hen-

syn til ansøgerens integrationsevne, bl.a. sprogkundskaber, og referencens forhold. Behovet

for en ambitiøs politik på integrationsområdet understreges. Det understreges tillige, at med-

lemsstaterne har kompetencen til at fastlægge betingelserne for meddelelse af opholdstilla-

delse til tredjelandsborgere, og at de i deres politikker skal tage hensyn til indflydelsen deraf i

andre medlemsstater.

Kontrol af ulovlig indvandring gennem en effektiv udsendelsespolitik: I dette afsnit understre-

ges behovet for effektiv udsendelsespolitik, hvor medlemsstaterne udsender udlændinge

uden lovligt ophold tvangsmæssigt, hvis de ikke udrejser frivilligt. Endvidere tages der af-

stand fra legaliseringer. Det understreges, at der er behov for, at EU opprioriterer indgåelse

af tilbagetagelsesaftaler, og at alle diplomatiske og handelspolitiske instrumenter derfor bør

anvendes under tilbagetagelsesforhandlinger. Endvidere sigter pagtudkastet imod, at med-

lemsstaternes politi og anklagemyndigheder giver bekæmpelsen af ulovligt arbejde, menne-

skehandel og menneskesmugling højeste prioritet.

Bedre beskyttelse af Europa gennem en mere effektiv grænsekontrol: Der henvises her til, at

hver medlemsstat har ansvaret for beskyttelsen af ”deres del” af den fælles ydre grænse, og

at grænsekontrollen derfor skal ske i solidaritet, ligesom visumpolitikken skal understøtte den

effektive fælles grænsekontrol. For at understøtte disse formål opfordres alle medlemsstater

til at mobilisere de nødvendige ressourcer til at sikre en effektiv grænsekontrol. Det foreslås,

at Det Europæiske Grænseagentur, Frontex, får øgede operationelle beføjelser til at kontrol-

lere den ydre grænse, og at det på sigt eventuel undersøges, om der kan oprettes dels sær-

lige enheder ved de østlige landegrænser og de sydlige søgrænser dels et korps af europæ-

iske grænsevagter.

Harmonisering på asylområdet: I afsnittet henvises til, at der på trods af harmoniserings-

mæssige fremskridt på EU-niveau fortsat er store forskelle medlemsstaterne imellem, når

det kommer til tildeling af beskyttelse og formen for den meddelte beskyttelse. Derfor er ti-

den er kommet til at tage nye initiativer for at færdiggøre skabelsen af det fælles asylsystem.

Under henvisning til Kommissionens asylpolitikplan af 17. juni 2008 foreslås det, at der skal

gives ”a higher degree of protection” (en højere grad af beskyttelse). Kommissionen lægger

i sin politikplan ikke op til en udvidelse af definitionen af, hvem der har behov for international

beskyttelse, men en rettighedsmæssig ligestilling af konventionsflygtninge og subsidiært be-

skyttede.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af konkrete tiltag foreslås på den baggrund oprettelse af et Europæisk Støttekontor, fælles

asylprocedurestandarder, en ensartet status for flygtninge og subsidiært beskyttede, mulig-

heden for at udstationere medarbejdere fra medlemsstaternes asylmyndigheder til andre

medlemsstater med særligt mange asylsøgere samt endelig styrket samarbejde med

UNHCR vedrørende henholdsvis nærområdeindsatsen og genbosætning af flygtninge.

Styrket indsats på området migration og udvikling: Dette punkt i pagtudkastet tager afsæt i

de hidtidige initiativer som led i EU’s samlede migrationsstrategi som vedtaget af Det Euro-

pæiske Råd i december 2005 og udbygget i december 2006. Der henvises til behovet for

tætte partnerskaber og effektivt samarbejde mellem oprindelses-, transit- og destinationslan-

de om håndtering af migrationsstrømme. Partnerskaber skal ske ved øget samarbejde om

lovlig indvandring og ved på anden vis at skabe synergier mellem migration og udvikling.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da pagten forventes vedtaget som en del af de politiske konklusioner på mødet i Det Euro-

pæiske Råd i oktober 2008, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Hvis forslaget senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive taget stilling

til retsakternes eventuelle konsekvenser for dansk ret, herunder i lyset af det danske forbe-

hold på området retlige og indre anliggender.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for, at der gøres en fælles indsats imod ulov-

lig indvandring.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at de øvrige medlemsstater generelt vil være positive over for pagtforslaget,

men at der selvfølgelig vil være behov for drøftelser af dele af pagtens indhold inden den

endelige vedtagelse til oktober.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den 3. juli 2008.

Dansk Flygtningehjælp har i sit høringssvar af 4. juli 2008 efterlyst en tilkendegivelse af det

overordnede mål for den anden fase af det fælles europæiske asylsystem om opretholdelse

og styrkelse af EU's tradition for humanitær hjælp og beskyttelse, sådan som dette bl.a. ses

tilkendegivet i Kommissionens meddelelse af 17. juni 2008. Dansk Flygtningehjælp har her-

udover anført, at Dansk Flygtningehjælp kan tilslutte sig behovet for at udligne de store for-

skelle i asylsystemerne i Europa, og at Dansk Flygtningehjælp i den forbindelse opfordrer til,

at den fælles linje lægges ved et højt beskyttelsesniveau. I forhold til pagtforslagets tema om

kontrol af ulovlig indvandring gennem en effektiv udsendelsespolitik har Dansk Flygtninge-

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjælp anført, at en udsendelsespolitik udover at være effektiv også bør være bæredygtig.

Dansk Flygtningehjælp har desuden anført, at den danske holdning, om at indsatserne for at

bekæmpe den ulovlige indvandring til EU ikke kun skal have kortsigtet karakter, men også

fokusere på de bagvedliggende årsager, kan støttes.

Dansk Arbejdsgiverforening har i sit høringssvar af 8. juli 2008 tilkendegivet, at Dansk Ar-

bejdsgiverforening finder det positivt, at det i forslaget understeges, at det er medlemslande-

nes kompetence at fastsætte betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da migrationspagten forventes vedtaget som en del af de poliske konklusioner på mødet i

Det Europæiske Råd i oktober 2008, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Hvis forslaget fører til fremsættelse af forslag til konkrete retsakter, vil der blive taget stilling

til retsakternes eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbru-

gerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Udvalget blev mundtligt orienteret om sagen un-

der punktet ”siden sidst” forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april

2008.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for

højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionen vedtog den 23. oktober 2007 et direktivforslag vedrørende indrejse og ophold

for højtkvalificerede indvandrere. Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Forslaget

har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen

af et direktiv, der forbedrer mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU. Dog

lægger regeringen vægt på, at direktivforslaget hviler på princippet om selvforsørgelse og

ikke udhuler de enkelte medlemsstaters løndannelsessystemer. Herudover støtter regerin-

gen forslag, der kan præcisere definitionen af højt kvalificeret arbejdskraft.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4.-5. november 2004 et nyt flerårigt

program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af program-

met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba-

serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til gennem-

førelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med-

lemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser, der udstedes med henblik på arbej-

de. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en

grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for

gennemførelsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan

for lovlig migration.

Den 11. januar 2005 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret

økonomisk indvandring. På baggrund af grønbogen fandt der den 14. juni 2005 en offentlig

høring sted blandt alle relevante aktører. På baggrund af resultaterne af drøftelserne vedtog

Kommissionen den 4. januar 2006 en meddelelse om en politikplan for lovlig indvandring

(KOM(2005) 669), hvoraf det fremgår, at Kommissionen i perioden fra 2007 og frem til 2009

vil fremlægge en lovgivningspakke bestående af et generelt dækkende rammedirektiv og fire

specifikke direktiver. Kommissionen ønsker hermed dels at fastlægge, hvilke grundlæggen-

de rettigheder tredjelandsstatsborgere i arbejde skal have, når pågældende har fået adgang

til en medlemsstat, og dels at regulere betingelserne og procedurerne for særlige grupper af



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tredjelandsstatsborgeres adgang til EU. De fire specifikke direktiver skal supplere rammedi-

rektivet ved at fastsætte regler for indrejse og ophold for visse særlige grupper.

Kommissionen vedtog på den baggrund den 23. oktober 2007 et forslag til det generelle

rammedirektiv samt et forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede ind-

vandrere.

Det tre øvrige direktiver kommer til at omhandle henholdsvis sæsonarbejdere, udstationere-

de medarbejdere (Intra-Corporate Transferees) samt lønnede praktikanter og forventes

fremlagt i 2008.

Kommissionens forslag til et direktiv om indrejse og ophold for højtkvalificerede indvandrere

fremsættes med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og stk. 4, og skal vedtages

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. november 2007.

På rådsmødet den 6.-7. 2007 december var der en indledende

drøftelse af sagen.

På Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. -25. juli 2007 forventes formandskabet

at orientere om status i forhandlingerne og eventuel drøftelse af udestående spørgsmål.

2. Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at forbedre EU’s muligheder for at tiltrække og om nød-

vendigt fastholde højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande med henblik på at forbedre EU’s

økonomiske konkurrenceevne.

Forslaget skal sikre, at medlemsstaterne hurtigt og effektivt kan reagere på efterspørgsel på

højtkvalificeret arbejdskraft, og at nuværende og kommende mangel på arbejdskraft undgås.

Dette skal ske ved, at der på fællesskabsplan etableres fælles regler på området, som blandt

andet ligeledes fremmer højtkvalificerede arbejdstagernes muligheder for mobilitet inden for

EU.

Kommissionen anfører i sine bemærkninger til forslaget, at medlemslandene skal afholde sig

fra aktivt at rekruttere arbejdskraft fra sektorer i 3. landene, hvor der er mangel på arbejds-

kraft, eksempelvis sundhedssektoren, og at der derfor bør udvikles et etisk grundlag for re-

kruttering af arbejdskraft.

For at en tredjelandsborger kan gives opholds- og arbejdstilladelse efter direktivet, skal den

pågældende have en arbejdskontrakt eller et bindende arbejdstilbud med en varighed på

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindst ét år i den pågældende medlemsstat, dokumentere at have de relevante professio-

nelle kvalifikationer på det pågældende område og få en indtægt, der er mindst tre gange

så

høj som bruttominimumslønnen eller den indtægt,

der i den pågældende medlemsstat kan

udløse sociale ydelser, eller være i overensstemmelse med nationale overenskomster eller

praksis. Desuden stilles der krav om, at den pågældende har et gyldigt rejsedokument, har

en sygeforsikring og ikke er til fare for den offentlige orden, sikkerhed og sundhed (artikel 5).

Såfremt der er tale om en person under 30 år, der har en længere videregående uddannel-

se, skal de ovennævnte betingelser i et vist omfang fraviges (artikel 6).

Artikel 5 og 6 berører ikke medlemsstaternes ret til selv at fastsætte, hvor mange tredje-

landsborgere der skal meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter direktivet (artikel 7). Med-

lemsstaterne kan, inden der træffes beslutning om meddelelse af opholds- og arbejdstilla-

delse, undersøge, om der er mangel på arbejdskraft indenfor det pågældende område (arti-

kel 9).

Hvis der meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en tredjelandsborger i overensstemmelse

med de ovennævnte betingelser, skal den pågældende have udstedt et såkaldt ”Blue Labour

Card” med en varighed på 2 år, medmindre arbejdskontrakten er af kortere varighed (artikel

8).

Ifølge forslaget skal ansøgninger omfattet af direktivet som udgangspunkt behandles inden

for 30 dage og i særligt komplicerede sager inden for 60 dage

(artikel 12).

I de første 2 år efter udstedelsen af ”Blue Labour Card” kræver en ændring i arbejdskontrak-

ten eller et jobskifte en forudgående godkendelse hos myndighederne. Efter 2 års ophold

kan den pågældende tredjelandsborger frit skifte arbejde, men kan pålægges at notificere

myndighederne i den pågældende medlemsstat herom (artikel 13). Arbejdsløshed af under

tre måneders varighed kan ikke føre til, at opholds- og arbejdstilladelsen inddrages (artikel

14),

og tredjelandsstatsborgeren vil således have ret til at søge nyt arbejde i den pågælden-

de periode.

Personer, der er meddelt et ”Blue Labour Card”, skal behandles på samme måde som med-

lemsstatens egne statsborgere blandt andet for så vidt angår forholdene på arbejdspladsen,

fagforeningsfrihed, uddannelse og studiestøtte, en række sociale ydelser, skattefordele og

muligheden for at tage sine pensioner med til et andet land (artikel 15).

Den pågældende tredjelandsstatsborger skal have ret til familiesammenføring i overens-

stemmelse med direktivet om familiesammenføring (EF 2003/86), dog er der visse lempelser

(artikel 16).

Tredjelandsborgere i besiddelse af en opholds- og arbejdstilladelse efter dette direktivforslag

skal kunne tildeles status som fastboende udlænding i overensstemmelse med betingelser-

ne i direktivet herom (EF 2003/109). Der foreslås dog fastsat særlige regler for beregningen

af den krævede opholdsperiode på 5 år, således at blandt andet ophold efter direktivforsla-

get i en anden medlemsstat indgår i beregningen af opholdsperioden (artikel 17).

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når en tredjelandsborger har opholdt sig i 2 år i en medlemsstat på grundlag af et ”Blue La-

bour Card”, kan den pågældende og dennes familie tage ophold i en anden medlemsstat

med henblik på at arbejde, såfremt de ovennævnte betingelser i artikel 5 og 6 er opfyldt. Den

pågældende skal senest 1 måned efter indrejsen i den anden medlemsstat anmelde sin til-

stedeværelse til de relevante myndigheder, der kontrollerer, at betingelserne for opholdet er

opfyldt (artikel 19).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslagene får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark

efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

I Danmark har tredjelandsstatsborgere mulighed for at opnå opholdstilladelse på baggrund

af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, blandt andet, at opholdstilladelse kan meddeles

på baggrund af green card-ordningen og job kort-ordningen. Green card-ordningen er base-

ret på et pointssytem, der er målrettet de højest uddannede udlændinge og indebærer, at

udlændingen meddeles opholds- og arbejdstilladelse i en treårig periode. Job kort-ordningen

indebærer en lettere adgang til opholds- og arbejdstilladelse for udlændinge, som får arbejde

inden for beskæftigelsesområder, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Den

nærmere opregning af beskæftigelsesområderne sker på den såkaldte positivliste. Job kort-

ordningen indebærer endvidere, at udlændinge kan få opholds- og arbejdstilladelse på bag-

grund af en vellønnet stilling. Den årlige bruttoindkomst skal mindst udgøre 375.000 kr.

Endvidere kan der meddeles en koncernopholdstilladelse til koncerner, som får mulighed for

at hente medarbejdere med særlige evner og kvalifikationer. Herudover kan udlændinge, der

har mistet deres oprindelige opholdsgrundlag, få opholdstilladelse på baggrund af deres ar-

bejde. Det er en betingelse, at udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varig-

hed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og be-

skæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der forbedrer mulighederne for at

tiltrække kvalificeret arbejdskraft til EU.

Dog lægger regeringen vægt på, at direktivforslaget

hviler på princippet om selvforsørgelse og ikke udhuler de enkelte medlemsstaters løndan-

nelsessystemer. Herudover støtter regeringen forslag, der kan præcisere definitionen af højt

kvalificeret arbejdskraft.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Direktivforslaget blev ved Kommissionens præsentation af forslaget på rådsmødet den 7.-8.

november 2007 modtaget positivt af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne har således gene-

relt udtrykt støtte til direktivet, men ønsker at nationale ordninger skal kunne opretholdes

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sideløbende med ”blue card-ordningen”, samt sikkerhed for, at medlemslandene kan fast-

sætte 0-kvote, således at direktivet slet ikke anvendes i den pågældende medlemsstat

6. Høring

Sagen har senest været

i skriftlig høring den 3. juli 2008

i Specialudvalget vedrørende Asyl-

og Indvandringssamarbejdet (SPAIS). Forslaget har endvidere været sendt i skriftlig høring.

En række myndigheder og organisationer er fremkommet med skriftlige høringssvar, hvis

indhold beskrives kort i det følgende:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) understreger i sine høringssvar af 1. februar 2008

og 8. juli

2008,

at det er vigtigt, at Europa går aktivt ind i konkurrencen om at tiltrække højtuddannet

arbejdskraft fra hele verden gennem indførelse af enkle og ubureaukratiske adgangsordnin-

ger for højtuddannet arbejdskraft. DA foreslår således, at der indføres en pointmodel, frem

for det mere begrænsede skridt der er taget, idet direktivforslaget alene lægger op til indfø-

relsen af en job kort-ordning. DA lægger stor vægt på, at det skal være muligt at fastholde de

nationale regler på området, og at EU ikke bør bestemme lønniveauet i medlemsstaterne, da

dette er i strid med subsidiaritetsprincippet. DA anfører i den forbindelse, at det ikke er op til

EU at bestemme hverken lønniveau, eller om medlemslandene skal have en mindsteløn, at

den almindelige lovgivning selvfølgelig skal overholdes ved fastlæggelsen af løn- og ansæt-

telsesvilkårene i Danmark, og at forskelsbehandling er forbudt.

Herudover mener DA, at der bør fastlægges en definition af højtkvalificerede, men at defini-

tionen ikke bør udelukke kvalificerede arbejdstagere på bachelorniveau.

Akademikernes Centralorganisation (AC) efterlyser i sit høringssvar af 4. februar 2008 en

klarere definition af begrebet ”højt kvalificeret beskæftigelse”. AC foreslår, at den europæi-

ske Blue card-ordning baseres på et pointsystem, idet det nuværende forslag indeholder en

ordning, der minder om den danske job kort-ordning, som AC ikke mener vil være konkur-

rencedygtig i et internationalt perspektiv. AC mener, at der er behov for en præcisering af

lønkriteriet, idet man i Danmark hverken har en officielt aftalt eller en ved lov faststat mini-

mumsløn. Det er derfor uklart, hvilke lønforhold der gælder for lande som Danmark, der ikke

opererer med minimumslønninger. AC lægger i den forbindelse vægt på, at tredjelandsstats-

borgere tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til de normalt gældende i de enkelte

EU-lande.

European Information & Communications Technology Industry Association (EICTA) har i sit

høringssvar af 6. juni 2008 fremhævet nødvendigheden af en fælles europæisk tilgang til

adgangsordningerne for højt uddannet arbejdskraft. EICTA mener, at det gældende forslag

om lønkriterium ikke bør strammes yderligere, da dette vil medføre en indsnævring af per-

sonkredsen. EICTA ønsker endvidere, at kravet om tre års relevant erhvervserfaring ikke bør

strammes yderligere, idet der på det tekniske område sker indlæring og udbygning af viden

på selve arbejdspladsen, hvorfor den praktiske erfaring har stor betydning.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vil skulle høres over forslaget.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke på egen hånd kan håndtere den

internationale konkurrence om kvalificeret arbejdskraft fra tredjelandene. EU’s mest væsent-

lige tiltrækningskraft i forhold til dets konkurrenter på dette område er adgangen til de 27

medlemsstaters arbejdsmarkeder, hvilket kun kan udnyttes, hvis der etableres et fælles sy-

stem for at give højtkvalificerede arbejdstagere adgang til medlemsstaterne.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller for-

brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet det danske

forbehold om retlige og indre anliggender.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. no-

vember 2007

samt den 6.-7. december 2007.

Grundnotat om Kommissionens meddelelse om en politikplan om lovlig indvandring blev

oversendt til udvalgene den 10. maj 2006.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktio-

ner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(KOM(2007)249)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag til et direktiv, der fastlægger minimumsstandarder for sanktioner over

for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemssta-

terne. Formålet med forslaget er at reducere den pull-faktor, der består i muligheden for, at

ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde arbejde. Danmark deltager som følge af for-

beholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være over-

holdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæm-

pelse af ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes

nærmere.

1. Baggrund

I Haag-programmet, vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004, blev

håndtering af migrationsstrømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring, fremhævet

som et område, hvor der er behov for en styrket indsats.

I Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2006 opfordres Kommissionen til senest i

april 2007 at fremsætte et forslag til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.

På den baggrund har Kommissionen den 16. maj 2007 fremlagt et forslag til et direktiv om

sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 3, litra b.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar 2008 blev udestående problem-

stillinger drøftet.

Der forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 24.- 25. juli 2008, at formand-

skabet vil orientere om status i sagens forhandlinger med henblik eventuel drøftelse af ude-

stående spørgsmål.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre, at alle medlemsstater indfører ensartede former for sank-

tioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i

medlemsstaterne, og at sådanne sanktioner bliver effektueret. Forslaget skal reducere den

pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde

arbejde.

Det fremgår af forslaget, at antallet af ulovlige indvandrere i EU skønnes at ligge på mellem

4,5 og 8 millioner, og at ulovligt arbejde er koncentreret i byggebranchen, landbruget, rengø-

ringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.

Det fremgår endvidere, at forslaget omhandler indvandringspolitik og hverken beskæftigel-

sespolitik eller socialpolitik.

Forslaget indeholder et generelt forbud mod ansættelse af indvandrere fra tredjelande, der

opholder sig ulovligt i en medlemsstat (artikel 3). Ifølge forslaget er det alene arbejdsgiveren,

som skal pålægges eventuelle sanktioner – ikke den ulovligt ansatte indvandrer. Forslaget

omfatter såvel juridiske personer som private individer, som benytter sig af ulovlig arbejds-

kraft (artikel 2).

Arbejdsgivere vil ifølge forslaget være forpligtet til at foretage en kontrol af opholdsgrundla-

get for de tredjelandsstatsborgere, som de måtte ønske at ansætte. Forpligtelsen består i at

undersøge, om den pågældende person har en gyldig opholdstilladelse (artikel 4). Dette in-

debærer dog ikke, at arbejdsgiveren forventes at kunne identificere falske dokumenter, med

mindre det fremstår tydeligt, at der er tale om et falsk dokument.

Overtrædelse af forbuddet mod at ansætte ulovlig arbejdskraft skal straffes med sanktioner,

som kan være af administrativ karakter, og som bør omfatte bøder samt betaling af udgifter-

ne for udsendelse af den pågældende tredjelandsstatsborger (artikel 6).

Arbejdsgiveren skal endvidere forpligtes til at betale udestående løn til den pågældende, og

medlemsstaten skal etablere en mekanisme, der sikrer, at den pågældende får sin løn, uan-

set om vedkommende allerede har forladt landet. Ansættelsesforholdet forudsættes ved be-

regning af udestående løn at have varet i mindst 6 måneder, medmindre en af parterne kan

bevise andet. Det blev oprindeligt foreslået, at i sager, der vedrører særlig grov udnyttelse af

den ulovlige indvandrer, skal enhver afgørelse om udsendelse udsættes, indtil tredjelands-

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statsborgeren har modtaget en eventuel efterbetaling af sin løn. Denne bestemmelse er nu

udgået af forslaget.

For arbejdsgivere i erhvervslivet skal der endvidere være mulighed for at træffe andre foran-

staltninger, herunder udelukkelse fra offentlige ydelser, tilskud (herunder EU-midler, som

forvaltes af medlemsstaterne) og procedurer for indgåelse af offentlige aftaler. Derudover

skal det være muligt at inddrive offentlige tilskud, herunder EU-midler, som forvaltes af med-

lemsstaterne, og som er ydet til arbejdsgiveren i de foregående 12 måneder. Endelig skal

der være mulighed for midlertidigt eller permanent at lukke forretningssteder, der er blevet

brugt til at begå overtrædelsen (artikel 8).

Ifølge forslaget bør finansielle sanktioner, der ikke inddrives fra en underkontrahent, kunne

inddrives fra andre kontrahenter i kæden af underleverandører, op til og med hovedkontra-

henten. Forslaget er nu ændret, således at kun hovedkontrahenten gøres solidarisk ansvar-

lig (artikel 9).

I særlig grove sager skal arbejdsgiverne kunne pålægges strafferetlige sanktioner, der skal

være effektive, proportionale og virke præventivt (artiklerne 10-13). Det drejer sig om føl-

gende sager:

hvis en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet sig af ulovlig arbejdskraft

hvis arbejdsgiveren har ansat et betydeligt antal ulovlige indvandrere

hvis der er tale om en særlig grov udnyttelse af den ulovlige indvandrer

hvis arbejdsgiveren er vidende om, at den ansatte er offer for menneskehandel

Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en klagemekanisme, hvor ulovligt ansatte tredje-

landsstatsborgere kan forelægge klager direkte eller gennem en tredjepart (artikel 14).

Endvidere blev det oprindeligt forslået, at ulovlige indvandrere, som har været udsat for sær-

lig grov udnyttelse, og som samarbejder med myndighederne i en retssag mod arbejdsgive-

ren, tilbydes samme muligheder for at få tildelt en midlertidig opholdstilladelse, som ofre for

menneskehandel har efter gældende EU-ret (artikel 14.). Denne bestemmelse er nu ændret

således, at muligheden for medlemsstaternes meddelelse af en midlertidig opholdstilladelse

er gjort fakultativ.

Ifølge det oprindelige forslag, forpligtes medlemsstaterne til årligt at foretage inspektioner af

10 % af de registrerede virksomheder i en medlemsstat med henblik på at undersøge, om

der er ansat ulovlig arbejdskraft (artikel 15).

Siden hen blev forslaget

ændret således, at

medlemsstaterne det første år forpligtes til at foretage et antal kontrolbesøg på registrerede

virksomheder i medlemsstaten, der svarer til mindst 20 % flere virksomheder end der gen-

nemsnitligt er blevet foretaget kontrol hos de 3 forudgående år regnet fra direktivets gen-

nemførsel i national ret. Inspektionerne foretages med henblik på at undersøge, om der er

ansat ulovlig arbejdskraft. Efter det første år, foretages inspektioner de efterfølgende 4 år på

10 % flere virksomheder end antallet det forudgående år.

Den seneste ændring af forslaget

lægger op til, at der foretages en tilstrækkelig og effektiv kontrol på virksomhederne, og at

medlemsstaterne offentliggør, hvilke erhvervssektorer som udgør den største risiko for be-

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skæftigelse af udlændinge uden fornøden arbejdstilladelse. I disse sektorer skal der foreta-

ges inspektioner på mindst 5 % af virksomhederne årligt.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,

har forslaget ikke konsekvenser for dansk ret.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 4, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden for-

nøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, med

bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende

omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået

eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen

ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5. Efter udlændinge-

lovens § 59, stk. 6, kan en økonomisk fordel, der er opnået ved en overtrædelse af stk. 4,

konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der

ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel. Det bemærkes, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan på-

lægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. herved udlændingelovens § 61.

Efter udlændingeloven er det ikke muligt at pålægge en arbejdsgiver, der beskæftiger en ud-

lænding uden arbejdstilladelse og med ulovligt ophold, administrative sanktioner som f.eks.

inddragelse af arbejdsgiverens autorisation eller pålæg om at betale for udsendelse af ud-

lændingen, hvis denne bliver udvist og ikke vil medvirke til at udrejse af landet. Dette vil så-

ledes kræve lovændring. Det bemærkes, at det i dag som udgangspunkt er udlændingen

selv, der skal afholde udgifter forbundet med politiets udsendelse af den pågældende, jf.

herved udlændingelovens § 43, stk. 2.

Endvidere er der ikke i udlændingeloven krav om, at arbejdsgiveren skal anmode en udlæn-

ding om at forevise gyldig opholds- og arbejdstilladelse forud for påbegyndelsen af arbejdet,

eller at arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet skal opbevare kopi heraf. Dette vil såle-

des også kræve lovændring.

Det kan endvidere oplyses, at en udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladel-

se, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 59, stk. 2. Ved straf-

fens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at udlændingen ikke

har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3.

Det vil være muligt med hjemmel i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at meddele udlændingen

midlertidig opholdstilladelse med henblik på at medvirke i en retsforfølgning af arbejdsgive-

ren.

Det kan endvidere oplyse, at der ikke i udlændingeloven er hjemmel til, at udlændingemyn-

dighederne kan gennemføre kontrolaktioner på arbejdspladser med henblik på at undersøge

konkrete ansættelsesforhold. Hvis det ønskes, at udlændingemyndighederne skal have så-

danne beføjelser, skal der således ske en lovændring.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse

af ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærme-

re.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne har udtrykt en generel positiv indstilling til indførelsen af sanktioner over for

arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Landene er enige

om vigtigheden af at bekæmpe arbejdsgiveres anvendelse af ulovligt arbejde.

6. Høring

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 8. februar 2008

og har været sendt i skriftlig høring i SPAIS den 3. juli

2008.

Dansk Røde Kors har oplyst, at man er tilfreds med, at forslaget alene vedrører sanktioner

over for arbejdsgiveren – ikke den ulovligt ansatte.

Sagen er endvidere udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale Forhold.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sit høringssvar af 22. juni 2007

og 8. juli 2008

anført,

at DA ikke kan støtte det foreliggende direktivforslag. Det er DA´s opfattelse, at håndhævel-

ses- og sanktionspolitikken er et nationalt anliggende, idet den er tæt integreret i de nationa-

le systemer og derfor ikke kan behandles som et indvandringsanliggende. DA finder ikke, at

forslaget i en dansk kontekst er hensigtsmæssigt eller nødvendigt. DA finder i øvrigt, at med-

lemsstaterne skal samarbejde om håndhævelsen af deres nationale regler med henblik på at

hindre den unfair konkurrence, som private virksomheder påføres som følge af anvendelse

af ulovlige indvandrere som arbejdskraft.

Kommunernes Landsforening (KL) har i sit høringssvar af 19. juni 2007 anført, at bekæm-

pelse af sort arbejde, herunder ulovligt arbejde udført af tredjelandsborgere, er et meget vig-

tigt og betydningsfuldt arbejde. KL er dog af den opfattelse, at da problemets omfang er for-

skelligt iblandt medlemsstaterne, er der behov for forskellige løsninger i de forskellige med-

lemslande. KL er ikke enig i Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at harmonise-

re sanktionsniveauet i medlemslandene for at hindre forvridning af konkurrenceevnen. KL

kan derfor ikke støtte den nuværende udformning af direktivets artikel 4-8.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har i sit høringssvar af 18. juni 2007 anført ikke at

have bemærkning til forslaget.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsorganisationen (LO) har i sit høringssvar af 25. juni 2007 anført ikke at have bemærk-

ning til forslaget.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan

indføres et ensartet niveau for sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sig af ulovligt

arbejde. Et forskelligt niveau for sanktioner kan føre til en forvridning af konkurrencen inden

for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandrere til

medlemsstater med et lavere niveau af sanktioner og fuldbyrdelse heraf.

Vedtagelsen af fælles minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere vil ifølge

Kommissionen sikre, at alle medlemsstater indfører sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge

til, at de har en afskrækkende virkning på arbejdsgivere, at der indføres et ensartet niveau

for sanktioner, som vil forhindre, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandre-

re, samt at der sikres ensartede betingelser for virksomheder i EU.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,

har det hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-

telsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Hvis Danmark måtte ønske at indføre tilsvarende regler vurderes det ikke umiddelbart at ville

medføre hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Dog vil artikel 15 om antallet af årlige kon-

trolbesøg – hvis den opretholdes i sin nuværende form – kræve en nærmere undersøgelse

af de statsfinansielle konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 og

forud for rådsmødet den (retlige og indre anliggender) den 28.-29. februar 2008.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC

for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international be-

skyttelse (KOM (2007) 298 endelig)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Der er tale om et forslag fra Kommissionen, der vedrører betingelserne for meddelelse af

status som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke ret-

tigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.

Nærhedsprincippet er overholdt. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er omfattet af det danske forbehold.

Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte

flygtninge og personer med subsidiær beskyttelse.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. juni 2007 et forslag til direktiv om ændring af direktiv

2003/109/EC for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under internatio-

nal beskyttelse.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3,

litra a), og stk. 4.

Forslaget skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 og den 5.-6. juni 2008

drøftede medlemsstaterne forslaget.

Det forventes, at medlemsstaterne på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25.

juli 2008 på ny vil drøfte forslaget med henblik på opnåelse af politisk enighed.

2. Formål og indhold

Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-

programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra

den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asyl-

system indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse,

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for

personer, der har international beskyttelse.

Forslaget indeholder en regulering af status som fastboende udlændinge for personer med

international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet om tredje-

landsstatsborgeres status som fastboende udlænding.

Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der

blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en

tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboende

udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af sta-

tus samt beskyttelse mod udvisning.

Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder an-

vendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlems-

stat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internatio-

nale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendt

som flygtninge. Kommissionen har derfor til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etab-

leres tilsvarende regler for denne persongruppe.

Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende ud-

lænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.

Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at

forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for,

ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den

pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.

Den medlemsstat, som meddeler en tredjelandsstatsborger, der har opnået international be-

skyttelse, status som fastboende udlænding, eller en anden medlemsstat, som forlænger

denne status, skal ifølge direktivforslagets artikel 8, stk. 4 og 5 indsætte en passus i tredje-

landsstatsborgerens opholdstilladelse under overskriften ’bemærkninger’, hvori det angives,

hvornår og i hvilken medlemsstat indehaveren af opholdstilladelsen opnåede international

beskyttelse.

Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens

egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og

erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.

Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med

status som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som

arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fast-

sættes endvidere hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at ophol-

de sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af direktivforslagets artikel 12, at medlemsstaterne, inden de udviser en tredje-

landsstatsborger, der har opnået international beskyttelse, og som er meddelt status som

fastboende udlænding, forpligter sig til at konsultere den medlemsstat, der har meddelt in-

ternational beskyttelse. Hvis den pågældende tredjelandsstatsborger fortsat er under inter-

national beskyttelse på tidspunktet for udvisningen, skal tredjelandsstatsborgeren udvises til

den medlemsstat, som oprindeligt tildelte tredjelandsstatsborger status som fastboende ud-

lænding, og denne medlemsstat skal straks og uden krav om opfyldelse af formaliteter mod-

tage tredjelandsstatsborgeren. Formålet med ændringen af artikel 12 er først og fremmest at

sikre overholdelse af princippet om non-refoulement.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte

flygtninge.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne er generelt enige om, at status som fastboende udlænding også bør om-

fatte flygtninge.

6. Høring

Sagen har senest været sendt i

skriftlig høring den 3. juli 2008

i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet forventes snarest at afgive sit høringssvar til Kommissionens direktiv-

forslag.

8. Nærhedsprincippet

Personer under international beskyttelse – det være sig flygtninge og personer, der nyder

subsidiær beskyttelse – falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF, hvilket

betyder, at medlemsstaterne på nationalt plan beslutter, hvorvidt og i givet fald på hvilke be-

tingelser personer under international beskyttelse kan få en mere permanent status, og hvil-

ket omfang en sådan status skal have. På nuværende tidspunkt kan de opnå denne status i

nogle medlemsstater, men ikke i alle. Rådet og Kommissionen er imidlertid enige om, at per-

soner under international beskyttelse bør have ret til status som fastboende udlænding, jf.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktiv 2003/109/EF, i alle medlemsstater på sammenlignelige vilkår. Det kræver, at der

vedtages fælles regler på fællesskabsplan.

Kommissionen har anført, at en ændring af direktiv 2003/109/EF derfor er den bedste måde

at sikre samme behandling af alle tredjelandsstatsborgere, der har haft lovligt ophold i en

medlemsstat i et vist tidsrum.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-

beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Dan-

marks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder an-

vendelse i Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-

7. december 2007

forud for både rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 17.-18.

april 2008

og den 5.-6. juni 2008.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5): Udkast til rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra

Irak

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

På rådsmødet lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende genbosætning af

flygtninge fra Irak. Rådskonklusionerne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser. Rådskonklusionerne er ikke omfattet af forbeholdet. Regeringen kan tilslut-

te sig rådskonklusionerne.

1. Baggrund

Det franske formandskab har udarbejdet forslag til rådskonklusioner om genbosætning af

irakiske flygtninge i EU på baggrund af et tysk forslag.

Baggrunden for Tysklands ønske om vedtagelse af rådskonklusioner er den nuværende

vanskelige humanitære situation for så vidt angår flygtninge og fordrevne fra Irak.

Danmark, Finland, Irland, Nederlandene, Sverige samt UK er de eneste medlemsstater, der

har stående genbosætningsprogrammer.

På rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 15.-16. oktober 2007 blev

der vedtaget rådskonklusioner om forhold vedrørende støtte og bidrag til den generelle poli-

tiske proces i Irak samt bistandsrelaterede forhold.

Flygtningesituationen i Irak og nærområdet har også været på dagsordenen på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 med henblik på generelle drøftelser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 var der en generel drøftelse

af genbosætningsinstrumentet og situationen for flygtninge fra Irak.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008 forventes vedtaget råds-

konklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak.

2. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen og den mulige vedtagelse af rådskonklusioner er at søge at skabe

opmærksomhed om behovet for genbosætning af flygtninge fra Irak.

Der ventes at blive lagt vægt på den irakiske regerings ansvar for at anvende sine ressour-

cer til at hjælpe sine naboer med at håndtere den yderligere byrde, som flygtningene udgør,

ligesom der forventes omtale af den indsats, som nogle medlemsstater gør for at modtage

irakiske flygtninge, herunder i forbindelse med nationale genbosætningstiltag, samtidig med

at de øvrige medlemsstater opfordres til også at modtage irakiske flygtninge.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes en drøftelse af, at tiltag på området særligt bør muliggøre, at personer, som et

særligt stort beskyttelsesbehov, herunder sårbare grupper som børn, kvinder, og de der til-

hører til religiøse mindretal, får ophold.

Herudover bekræfter Rådet, at målet først og fremmest er at skabe forhold, der muliggør, at

internt fordrevne og flygtninge i nabolandene vil kunne vende tilbage.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig, at der vedtages rådskonklusioner om genbosætning af flygtnin-

ge fra Irak.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes generelt at kunne støtte, at der sker vedtagelse af rådskonklusi-

oner om genbosætning af flygtninge fra Irak.

6. Høring

Sagen har

senest

været

sendt i skriftlig høring den 3. juli 2008

i Specialudvalget vedrørende

Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

Amnesty International har ved e-mail af 20. maj 2008 oplyst, at Amnesty International finder

det tyske initiativ om rådskonklusioner om genbosætning af irakiske flygtninge positivt. Am-

nesty International støtter, at så mange lande som muligt indfører genbosætningsordninger

og ser gerne, at Danmark modtager flere irakiske kvoteflygtninge.

Dansk Flygtningehjælp har ved e-mail af 21. maj 2008 bemærket, at Dansk Flygtningehjælp

gerne ser, at Danmark supplerer den nuværende kvote med en særlig kvote for irakiske

flygtninge, som opholder sig i Iraks nærområde.

Dansk Flygtningehjælp har endvidere den 4. juli 2008 supplerende bemærket, at man støtter

en vedtagelse af rådskonklusioner om genbosætning af irakiske flygtninge, herunder opfor-

dringen til at medlemsstaterne modtager irakiske flygtninge, og at tiltag bør muliggøre, at

personer med beskyttelsesbehov, herunder sårbare grupper, som børn, kvinder, og perso-

ner, der tilhører religiøse mindretal får ophold.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. ju-

ni 2008.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsenta-

tioner med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser

om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006)

269)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fæl-

les konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til

indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagel-

sen og behandlingen af visumansøgninger har til formål at fastlægge bestemmelser om op-

tagelse af biometriske kendetegn og undtagelser hertil i forbindelse med indgivelse af en vi-

sumansøgning samt etablering af blandt andet fælles ansøgningscentre for visumansøgere,

hvor der ud over indgivelse af en visumansøgning ligeledes vil kunne optages biometriske

kendetegn.

Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget udgør

en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor, jf. Protokollen om Danmarks

stilling, inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre forordningen i dansk ret. Ved en dansk tilslutning til forslaget vil visse dele af

forslaget have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, her-

under fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.

1. Baggrund

Kommissionen har den 31. maj 2006 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære re-

præsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser

om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2,

litra b, nr. ii.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater.

Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-

reglerne.

Forslaget forventedes drøftet på rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den

8.-9. november 2007, den 6. – 7. december 2007

og den 5. – 6. juni 2008

med henblik på

afklaring af visse problemstillinger, men blev

i alle tre tilfælde

i sidste øjeblik taget af dagsor-

denen for mødet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. – 25. juli 2008 forventes forslaget drøf-

tet med henblik på opnåelse af politisk enighed og formel vedtagelse på et snarligt efterføl-

gende rådsmøde.

2. Formål og indhold

Forslaget skal ses på baggrund af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om visumin-

formationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til

kortvarigt ophold,

der blev vedtaget den 23. juni 2008.

Formålet med forslaget er således at skabe et selvstændigt retligt instrument for medlems-

staternes indsamling af visumansøgeres biometriske kendetegn og skabe en retlig ramme

for registreringen af ansigtsbillede og ti flade fingeraftryk og for organiseringen af medlems-

staternes diplomatiske repræsentationer med henblik på gennemførelsen af visuminformati-

onssystemet (VIS).

Forslaget indeholder bestemmelser om, at en medlemsstat kan vælge at lade sig repræsen-

tere af en anden medlemsstat alene med henblik på dennes modtagelse af en visumansøg-

ning og optagelse af biometriske kendetegn (begrænset repræsentation), jf. forslagets artikel

1, (1), litra a. Sagen overgår herefter til det repræsenterede land, der selv træffer afgørelse i

sagen. En sådan løsning mindsker behovet for anskaffelse af udstyr til biometrioptagelse

hos den repræsenterede stat.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om indsamling af visumansøgers foto (scan-

net eller optaget af personalet) og ti fingeraftryk, jf. forslagets artikel 1, (2), pkt. 1.2, litra a.

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det understreges i den sammenhæng, at ansøger skal give personligt fremmøde ved indgi-

velsen af sin første ansøgning. De biometriske kendetegn kan dog i en efterfølgende periode

på 48 måneder genanvendes og kopieres over til nye ansøgninger fra samme person.

Der er på embedsmandsniveau i rådsregi opnået enighed om længden af perioden for gen-

anvendelse af fingeraftryk i forbindelse med hyppige visumansøgninger, således at fingeraf-

tryk optaget af børn på 6-12 år kan genanvendes i 24 måneder, mens fingeraftryk optaget af

personer over 12 år kan genanvendes i 59 måneder.

Der skal dog indgives nyt foto i forbin-

delse med enhver ny ansøgning om visum.

Der fastsættes endvidere undtagelser til kravet om optagelse af fingeraftryk for børn under

seks år og for personer, hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, jf. forslagets artikel

1, (2), pkt. 1.2, litra b. Medlemsstaterne kan herudover egenhændigt beslutte at fastsætte

undtagelser for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og særlige pas.

Der er på embedsmandsniveau nu enighed om, at undtagelserne skal være meget begræn-

sede og fastsættes i fællesskab.

Herudover foreslås bestemmelser om organiseringen af modtagelsen og behandlingen af

visumansøgninger og om samarbejdet med eksterne tjenesteydere (outsourcing). Medlems-

staterne skal således på enhver destination enten udstyre sit konsulat/ambassade med det

nødvendige udstyr til indsamling og registrering af biometriske kendetegn eller lade sig re-

præsentere af en anden medlemsstat enten i form af en repræsentationsaftale med henblik

på visumudstedelse eller alene med henblik på modtagelse af ansøgninger og optagelse af

biometriske kendetegn som ovenfor omtalt. Endvidere kan medlemsstaterne etablere et

samarbejde om ”samhusning”, fælles ansøgningscentre eller anvendelse af eksterne partne-

re.

Samhusning indbefatter, at medarbejdere fra en eller flere medlemsstaters repræsentationer

behandler ansøgninger, der indgives til dem på en anden medlemsstats repræsentation, og

deler udstyret til optagelse af biometriske kendetegn de pågældende medlemsstater imel-

lem, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra a.

Fælles ansøgningscentre, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra b, samler medarbejdere fra

to eller flere medlemsstaters repræsentationer i en bygning med henblik på at modtage vi-

sumansøgninger, der indgives til dem, og optage fingeraftryk. Ansøger henvises til den kom-

petente medlemsstats repræsentant. Centrene etableres til formålet og er ikke nogen med-

lemsstats ambassade eller konsulat.

Anvendelse af eksterne partnere kan foregå i form af en callcenter-aftale, jf. forslagets artikel

1, (3), pkt. 1.B.1, litra a, ifølge hvilken en visumansøger kan bestille tid via et privat firma

med henblik på indgivelse af en visumansøgning på ambassaden/konsulatet samt få oplys-

ninger om de generelle krav til indgivelse af en sådan ansøgning.

Der kan endvidere, hvis ingen af de andre nævnte samarbejdsformer findes anvendelige,

indgås en aftale med et privat firma om, at dette giver generelle oplysninger om kravene til

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en visumansøgning, modtager ansøgninger og bilag og indsamler biometriske kendetegn fra

visumansøger samt opkræver gebyr for behandling af visumansøgningen, jf. forslagets arti-

kel 1, (3), pkt. 1.B.1, litra b. Firmaet sender herefter den samlede visumsag til ambassaden

eller konsulatet med henblik på behandling af sagen der, og med henblik på indlæggelse af

oplysningerne i VIS. Det understreges, at den eksterne samarbejdspartner af databeskyttel-

sesmæssige grunde ikke må gives adgang til at indlægge oplysninger i VIS.

På baggrund af intense drøftelser om, at anvendelse af eksterne serviceydere ikke kun bør

ses som en sidste mulighed, er der nu opnået enighed på embedsmandsniveau i rådsregi

om, at anvendelsen af eksterne tjenesteydere først og fremmest knyttes til en vurdering af

de lokale forhold i tredjelandet, hvor ambassaden/konsulatet er placeret, herunder for ek-

sempel at der indgives et stort antal visumansøgninger.

Der er endvidere opnået enighed i rådsregi om, at det skal være muligt at anvende honoræ-

re konsuler i samme omfang som eksterne serviceydere.

Endvidere indeholder forslaget nærmere bestemmelser om de krav, der bør stilles til den

eksterne samarbejdspartner, herunder i forhold til sikkerhedsforanstaltninger, solvens og på-

lidelighed. Herudover skal selve kontrakten, der indgås, indeholde bestemmelser om blandt

andet omfanget af firmaets ansvar og pligt til at handle efter anvisning fra medlemssta-

ten/rne, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.B.2.

Det bemærkes, at der i forslaget lægges op til, at medlemsstaternes samarbejde med rejse-

bureauer og rejsearrangører alene kan foregå i forhold til gentagne ansøgninger, det vil sige

for ansøgere, hvis biometriske kendetegn er indlagt i VIS inden for de foregående 48 måne-

der. Rejsebureauer og rejsearrangører kan således ikke optage biometriske kendetegn på

vegne af ambassaden/konsulatet, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.D, litra b.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser om, at medlemsstaterne kan beslutte at bibehol-

de muligheden for, at ansøger kan indgive sin ansøgning direkte på konsulatet eller i am-

bassaden. Medlemsstaten skal endvidere sikre kontinuitet i modtagelsen og behandlingen af

visumansøgninger i tilfælde af, at samarbejdet med andre medlemsstater eller med eksterne

samarbejdspartnere pludselig ophører, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.C.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter

Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende

for eller finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks

Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der, som forslaget foreligger, vil skulle

ske ændringer i udlændingeloven.

Med henblik herpå

blev

der fremsat lovforslag i Folketinget den 10. april 2008 (L nr. 105),

hvorefter der indsættes en generel bestemmelse i udlændingeloven om, at den kommende

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådsforordning gælder i Danmark, samt en bestemmelse, der bemyndiger integrationsmini-

steren til efter aftale med udenrigsministeren at fastsætte regler om, at private virksomheder

på vegne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation kan varetage opgaver med

modtagelse og registrering af ansøgninger om visum og opholds-/arbejdstilladelse, herunder

optage personfotografi og fingeraftryk, modtage gebyr for ansøgningen samt yde vejledning

om regler vedrørende visum og opholds-/opholdstilladelse.

Lovforslaget blev vedtaget den

27. maj 2008.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, her-

under fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes at støtte etablering af fælles regler for optagelse af biometriske

kendetegn og for fastsættelse af visse undtagelser.

6. Høring

Sagen

senest

har været

i skriftlig høring den 3. juli 2008

i Specialudvalget vedrørende Asyl-

og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

Dans Røde Kors finder det bekymrende, at medlemsstaterne generelt støtter så lav en alder

som muligt for børn i relation til optagelse af fingeraftryk, og at det er afgørende, at fingeraf-

tryk af børn alene anvendes til identifikation.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har modtaget forslaget samtidig med Rådet med henblik på Europa-

Parlamentets deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens

artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Der foreligger en rapport fra Europa-Parlamentet, hvoraf blandt andet fremgår, at Europa-

Parlamentet foreslår aldersgrænsen for optagelse af børns fingeraftryk fastsat til 12 år og en

øvre grænse for ældre personer på 79 år. Europa-Parlamentet er nu gået bort fra en øvre

aldersgrænse, men Europa-Parlamentet ønsker en undersøgelse foretaget af anvendelighe-

den af optagelse af børns fingeraftryk.

Det foreslås endvidere, at gebyret i forbindelse med outsourcing-aftaler fastholdes på 60 eu-

ro. Endelig fastholder Europa-Parlamentet et krav om diplomatisk immunitet i de bygninger,

hvor de eksterne serviceydere skal modtage visumansøgninger.

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført, at der af hensyn til en effektiv anvendelse af VIS er be-

hov for en fælles retlig ramme, for at der kan indføres harmoniserede regler om obligatorisk

registrering af biometriske kendetegn.

Konsulaternes behandling af visumansøgninger med henblik på indførelse af biometriske

kendetegn bør organiseres inden for de rammer, fællesskabsretten giver, for at sikre at der

anvendes en harmoniseret strategi. Hvis medlemsstaterne eksempelvis hver for sig valgte at

fritage forskellige kategorier af personer fra kravet om registrering af fingeraftryk, ville det

medføre risiko for visumshopping.

Målet om at opnå en harmoniseret strategi ville således ikke kunne nås af medlemsstaterne

hver for sig, og forslaget ses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En eventuel dansk deltagelse i en kommende etablering af fælles visumansøgningscentre vil

muligvis medføre positive statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan

fastlægges på nuværende tidspunkt.

En gennemførelse af forslaget vil - afhængigt af den konkrete udmøntning mv.

kunne med-

føre en vis reduktion af de merudgifter, indførelsen af visuminformationssystemet (VIS) vil

medføre til såvel anlæg som drift. Det mulige besparelsespotentiale fordrer, at Danmark er

repræsenteret på stedet ved en ambassade eller et generalkonsulat.

Forslaget har hverken samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-

mæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 27.-28. april 2006, den

1.-2. juni 2006, den 24. juli 2006, den 8. – 9. november 2007, den 6. – 7. december 2007

den 5. – 6. juni 2008

blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændin-

ge- og Integrationspolitik orienteret om forslaget.

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7): Kommissionens fjerde rapport om visumreciprocitet i forhold til

visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af

2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over

tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (Vi-

sumforordningen)

Nyt notat.

Resumé:

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om status på sin fjerde rapport om

visumreciprocitet og dens forventede indhold. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er

enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-

landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse

til Schengen-området.

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006 og den 14.

september 2007 sin første, anden og tredje rapport om visumreciprocitet i forhold til visse

konkrete tredjelande, der i medfør af Visumforordningen er fritaget for krav om visum ved

indrejse i Schengen-området.

Kommissionens rapporter blev fremlagt i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forord-

ning nr. 851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer procedurerne vedrørende gennemførelse af

visumreciprocitet i Visumforordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008 forventes Kommissionen at

orientere om status på sin fjerde rapport og dens forventede indhold.

2. Formål og indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at

ændre procedurerne i Visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over for

tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som

opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De ændrede

procedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne

at forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.

I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006

og den 14. september 2007 fremlagt rapporter om resultaterne af forhandlingerne med

blandt andre USA, Canada og Australien. Drøftelserne har specielt vedrørt de EU-lande, der

tiltrådte EU den 1. maj 2004.

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande er

der sket fremskridt i forhold til alle tredjelandene, endog i forhold til USA, med hvem Kom-

missionen for tiden forhandler om en aftale, der skal danne grundlaget for visumfritagelse for

alle borgere i alle EU-landene på baggrund af den amerikanske lovgivning om nye betingel-

ser for deltagelse i Visa Waiver Programmet som vedtaget i USA i august 2007.

Herudover forhandler EU-landene hver for sig med USA om opfyldelse af visse nærmere

krav inden for emneområder, der ikke er omfattet af fællesskabsretten, med henblik på at

blive omfattet af USA’s Visa Waiver Program.

Kommissionens fjerde rapport om visumreciprocitet foreligger endnu ikke.

Kommissionens fjerde rapport forventes blandt andet at indeholde en foreløbig vurdering af,

hvorvidt USA’s indførelse af et elektronisk system (Electronic System for Travel Authori-

zation, ESTA), der skal forhåndsgodkende alle rejsende forud for afrejsen til USA, kan lige-

stilles med krav om visum. USA forventer at anvende det nye system fra januar 2009.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum for

alle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved

indrejse til Schengen-området.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes at tage Kommissionens status om den kommende fjerde rapport

til efterretning.

6. Høring

Sagen har været i skriftlig høring den 7. juli 2008 i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Ind-

vandringssamarbejdet (SPAIS).

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om oplysninger om status på en rapport om visumreciprocitet mellem EU-

landene og visse tredjelande, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har i forbindelse med Kommissionens første rapport været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006. Sagen har endvidere været fore-

lagt forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006.

I forbindelse med Kommissionens anden rapport har sagen været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006.

I relation til Kommissionens tredje rapport blev sagen forelagt for Folketingets Europaudvalg

og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 12.-13. juni og den 18. september 2007.

Side 33