Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2887 - RIA Bilag 7
Offentligt
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
8. august 2008
Internationalt
2007/4050-1143
DKA
Redegørelse
INM 281
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik vedrørende ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations
dagsordenspunkter på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. juli 2008
Dagsordenspunkt 1): Forslag om en europæisk indvandrings- og asylpagt
Der var en politisk drøftelse af forslaget, hvoraf det fremgik, at medlemsstaterne generelt var
positive over for forslaget. Medlemsstaterne havde dog enkelte bemærkninger til forslaget,
bl.a. vedrørende kontrollen af EU’s eksterne grænser. Formandskabet vil overveje at tilpasse
teksten.
Dagsordenspunkt 2): Forslag til direktiv om betingelser for indrejse og ophold for
højtkvalificerede arbejdstagere (KOM(2007)637)
Der var en politisk drøftelse af udvalgte problemstillinger i forhold til direktivforslaget. Drøftel-
serne drejede sig primært om den nærmere udformning af betingelserne for højtkvalificere-
des indrejse og ophold i forhold til lønniveau, uddannelse og erhvervserfaring. Formandska-
bet vil på baggrund af drøftelsen formulere et kompromisforslag.
Dagsordenspunkt 3): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktio-
ner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(KOM(2007)249)
Der var en politisk drøftelse af udvalgte problemstillinger i forhold til direktivforslaget. En
række medlemsstater støttede minimumsstandarder for strafferetlige sanktioner, men der
var ikke enighed herom. Der var ligeledes en drøftelse af, hvorvidt inspektionskravet skal
fastsættes ud fra en kvantitativ eller kvalitativ model.
Dagsordenspunkt 4): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC
for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international be-
skyttelse (KOM (2007) 298 endelig)
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.