PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2891 - konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

15. september 2008

Eksp.nr. 569054

/taf-dep

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-26.

september 2008

1. Europæisk strategi for europæisk ejendomsret...................................... 2

2. Bedre regulering .................................................................................. 10

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhedskrav

til legetøj (revision af legetøjsdirektivet) ................................................ 16

KOM(2008) 9. ......................................................................................... 16

4. Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig

produktion og bæredygtig industripolitik ................................................ 37

5. Forslag til Rådets forordning om en fællesskabsordning for kontrol

med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse,

KOM(2006) 829 endelig af 18. december 2006 ...................................... 55

6. Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation, KOM

(2008) 133 ............................................................................................... 61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/67

1. Europæisk strategi for europæisk ejendomsret

Resumé

Det franske formandskab forventes primo september at fremlægge et ud-

kast til rådsresolutioner om forfalskning og piratkopiering med henblik på

vedtagelse på rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.- 26. september 2008.

Udkastet til rådsresolutioner forventes at tage afsæt i Kommissionens

meddelelse af 16. juli 2008 om en europæisk strategi for industriel ejen-

domsret KOM(2008) 465.

Formandskabet har i august udsendt sit første udkast til rådsresolutioner

med fokus på at skabe fora for bedre overvågning af indførslen af pirat-

kopier eller forfalskninger samt forbedret samarbejde for at forhindre det-

te. Endvidere fokuseres der på at skabe bevidsthed i befolkningen om-

kring problematikken. Endelig er der forslag til tiltag omkring bedre

håndhævelse af intellektuelle rettigheder.

Baggrund og indhold

1.1 Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 16. juli 2008 sin meddelelse vedr. en

strategi for industriel ejendomsret i Europa, KOM(2008) 465 (IPR-

strategien).

IPR-strategien er en overbygning til allerede eksisterende tiltag, herunder

Kommissionens Patentmeddelelse. Formålet med strategien er at få ud-

viklet en horisontal og integreret strategi på tværs af spektret af IP-

rettigheder. Der foretages således en analyse af eksisterende initiativer

med det formål at foreslå initiativer, der kan medvirke til at skabe et sam-

let, optimalt fungerende system til at imødegå de udfordringer, Europa

står over for på området i de kommende år.

Strategien lægger vægt på, at systemet skal være af høj kvalitet, økono-

misk overkommeligt, konsistent samt afbalanceret.

Meddelelsen omfatter alene industrielle ejendomsrettigheder og beskæf-

tiger sig derfor i udgangspunktet ikke med den ophavsretlige beskyttelse

af litterære og kunstneriske værker. En undtagelse er dog afsnittet om

håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvori den ophavsretli-

ge beskyttelse også indgår. Industrielle ejendomsrettigheder benævnes

sammen med ophavsrettigheder ofte intellektuelle ejendomsrettigheder

eller IP-rettigheder (IPR).

Kommissionens vision med meddelelsen er, at implementeringen af stra-

tegien vil øge virksomhedernes, herunder små og mellemstore virksom-

heders og offentlige forskningsinstitutioners, muligheder for at beskytte,

udnytte og håndhæve deres industrielle ejendomsrettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/67

Det franske formandskabs udkast til rådsresolutioner forventes at tage afsæt

i de dele af Kommissionens meddelelse, der omhandler forfalskning og pi-

ratkopiering og bekæmpelse heraf. Rådsresolutionerne fokuserer på at ska-

be fora for bedre overvågning af indførslen af piratkopier eller forfalsk-

ninger samt forbedret samarbejde for at forhindre dette. Endvidere foku-

seres der på at skabe bevidsthed i befolkningen omkring problematikken.

Endelig er der forslag til tiltag omkring bedre håndhævelse af IP-

rettighederne. Rådsresolutionerne skal betragtes som et tidligt indspil fra

Rådet, der skal indgå i prioriteringen af implementeringen af de initiativer,

meddelelsen lægger op til.

1.2 Indhold

I det følgende gennemgås de områder i Kommissionens meddelelses, der

relaterer sig til bekæmpelsen af piratkopiering og forfalskning samt

håndhævelsen af immaterielle rettigheder. Hvor det er relevant, er danske

tiltag på de enkelte områder medtaget.

Kommissionens meddelelses adresserer en række af de udfordringer, som

brugerne af industrielle ejendomsrettigheder imødeser nu og i fremtiden i

relation til håndhævelse af deres IP-rettigheder.

Kommissionen iværksatte i 2007 en undersøgelse blandt erhvervsledere,

som pegede på den tiltagende vigtighed af IP-rettigheder i fremtiden.

Kommissionen anfører i meddelelsen, at det er afgørende for Europas ev-

ne til at imødegå udfordringerne i den globale vidensbaserede økonomi,

at det IP-retlige system fortsat virker som en katalysator for innovation og

samtidig bidrager til Lissabon-strategien, herunder ved en sikring af sy-

stemets tilgængelighed for små og mellemstore virksomheder og offentli-

ge forskningsinstitutioner. Et gennemskueligt system for IP-rettigheder er

desuden forudsætningen for, at den femte frihed i det indre marked, den

frie bevægelighed af viden, kan fungere optimalt.

Håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder – bekæmpelse af pi-

ratkopiering og forfalskning

Beskyttelsen af innovationer må følges op af effektive mekanismer for

håndhævelse. Kommissionen peger i sin meddelelse på, at piratkopiering

og forfalskning nu har nået et alarmerende niveau og har synlig effekt på

innovation, økonomisk vækst og skabelse af arbejdspladser i EU. Samti-

dig udgør piratkopiering og forfalskning en sundheds- og sikkerhedsrisi-

ko for de europæiske borgere. Der er derfor et akut behov for at intensi-

vere tiltagene til bekæmpelse af piratkopiering og forfalskning, både in-

denfor EU og i tredjelande for at beskytte europæiske virksomheder og

deres investeringer.

Kommissionen foreslår i meddelelsen en række tiltag til styrkelse af be-

kæmpelse af piratkopiering og forfalskning indenfor EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/67

Medlemsstaternes deltagelse i bekæmpelsen af piratkopiering og for-

falskning

Kommissionen opfordrer i sin meddelelse medlemsstaterne til at støtte

virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, muligheder

for at håndhæve deres industrielle ejendomsrettigheder.

Kommissionen vil med dette formål for øje bl.a. sikre, at retshåndhævel-

sesdirektivet (Direktiv 2004/48/EF), som er hjørnestenen i EU’s bekæm-

pelse af piratkopiering og forfalskning, implementeres og anvendes effek-

tivt i samtlige medlemsstater. Danmark implementerede retshåndhævel-

sesdirektivet i dansk ret ved lov om ændring af patentloven, ophavsrets-

loven med flere love, lov nr. 1430 af 21. december 2005.

Kommissionen peger desuden på, at medlemsstaterne bør etablere effek-

tive kriminelle sanktioner. Dette stemmer overens med anbefalingerne i

Rapport fra arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering,

marts 2008, idet der her peges på at bestemmelserne om strafferammer,

ansvarsgrundlag og påtale i de enkelte IP-retlige love bør skærpes. End-

videre lægges der op til, at myndighedsbeføjelserne udvides.

Endelig opfordres medlemsstaterne til at sikre, at de relevante myndighe-

der, der skal medvirke til håndhævelsen af IP-rettigheder har tilstrækkelig

information og ressourcer til at samarbejde med rettighedshaverne.

Toldmyndighedernes bekæmpelse af piratkopiering og forfalskning

Toldmyndighederne har en central rolle i bekæmpelsen af piratkopiering

og forfalskning. Antallet af sager hos toldmyndighederne, som vedrører

piratkopierede og forfalskede produkter, var i 2007 steget til mere end

43.000 sager.

På toldområdet peger Kommissionen i meddelelsen på, at det er essentielt

for en effektiv beslaglæggelse af piratkopierede og forfalskede varer, at

toldmyndigheder og ejere af IP-rettigheder samarbejder og udveksler da-

ta, som giver toldmyndighederne mulighed for effektivt at ramme mis-

tænkelige transporter.

Kommissionen vil derfor bl.a. sikre en bedre udnyttelse af de eksisteren-

de værktøjer til udveksling af information mellem rettighedshavere og

toldmyndigheder med det formål at bekæmpe indsmugling af forfalskede

varer. Desuden vil Kommissionen udvikle en handlingsplan for de euro-

pæiske toldmyndigheders bekæmpelse af piratkopiering og forfalskning.

De nævnte initiativer er i overensstemmelse med anbefalingerne i Rap-

port fra arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering, marts

2008, nemlig at der bør ske en styrkelse af håndhævelsen af den eksiste-

rende lovgivning, og at der på EU-niveau bør ske en homogen toldindsats

ved EU’s grænser gennem forpligtende foranstaltninger for medlemssta-

terne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/67

Kommissionen peger desuden på, at de europæiske toldmyndigheders til-

tag alene er en del af løsningen, og at det er essentielt, at produktionen og

distribueringen af piratkopierede og forfalskede produkter standses.

Kommissionen samarbejder derfor med Kina om udarbejdelsen af en fæl-

les handlingsplan på området.

Endelig påpeger Kommissionen, at indførelsen af et EF-patent, der inde-

bærer beskyttelse af opfindelser i alle medlemsstater, ville gøre kampen

mod piratkopiering og forfalskning af europæiske virksomheders opfin-

delser lettere. Danmark deltager aktivt i forhandlingerne om indførelse af

et EF-patent.

Supplerende udenretlige tiltag

Kommissionen peger på en række øvrige tiltag inden for området, hvoraf

en række af disse stemmer overens med anbefalingerne i Rapport fra ar-

bejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering, marts 2008.

Kommissionen peger på, at effektiv håndhævelse af IP-rettigheder kræver

forbedrede netværk mellem Kommissionen og EU-medlemsstaterne, mel-

lem de nationale myndigheder i de enkelte medlemsstater og mellem den

offentlige og private sektor. Kommissionen peger også på, at en højere

grad af bevidstgørelse af forbrugerne omkring de skader, som piratkopie-

ring og forfalskning forårsager, er nødvendig. En offentlig nul-tolerance

over for overtrædelse af IP-rettigheder er nødvendig for at understøtte in-

dehaveres, herunder små og mellemstore virksomheders, håndhævelse af

deres IP-rettigheder.

Kommissionen vil bl.a. undersøge, hvordan indsamlingen af information

kan forbedres til gavn for tiltagene mod piratkopiering og forfalskning.

Det anbefales således, at man fra dansk side tager initiativ til at oppriori-

tere, at der i de enkelte medlemsstater etableres nationale databaser med

registerdata med henblik på at gøre EU-medlemsstaterne i stand til på sigt

at udveksle disse data.

Endelig vil Kommissionen undersøge, hvorvidt der på EU-niveau er til-

slutning til at indgå en aftale med industrien med henblik på at slå ned på

illegal downloading i større stil af ophavsretligt beskyttet materiale. Ar-

bejdsgruppen til en styrket indsats mod piratkopiering anbefaler i sin rap-

port, at de tekniske løsninger til at lukke hjemmesider og fildelingssyste-

mer identificeres

Den eksterne dimension

I forhold til den eksterne dimension uden for EU peger Kommissionen

på, at uretmæssig tilegnelse af IP-rettigheder er kilden til voksende be-

kymring, og at håndhævelsen af IP-rettigheder bør undersøges i en række

udvalgte lande uden for EU. Herudover vil Kommissionen arbejde for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/67

styrke aktiviteterne i forbindelse med håndhævelse uden for EU gennem

dialog.

Ifølge Kommissionen bør der indføres bestemmelser om håndhævelse af

IP-rettigheder i de frihandelsaftaler, som Kommissionen indgår på vegne

af EU. Desuden peger Kommissionen på, at der bør arbejdes frem imod

en multilateral aftale til bekæmpelse af forfalskning, Anti-Counterfeiting

Trade Agreement, ACTA.

Kommissionens anbefalinger stemmer overens med anbefalingerne i

Rapport fra arbejdsgruppen om en styrket indsats mod piratkopiering. I

rapporten anbefales det, at der indføres effektive håndhævelsesforanstalt-

ninger som et centralt element i forbindelse med EU’s indgåelse af fri-

handelsaftaler. Desuden anbefales det, at EU’s deltagelse i forhandlinger-

ne om etablering af et sæt gyldne standarder for håndhævelse af IP-

rettigheder i ACTA prioriteres højt. Forhandlingerne om ACTA og de

igangværende bilaterale forhandlinger om frihandelsaftaler følges således

fra dansk side tæt.

Med afsæt i Kommissionens meddeles har det franske formandskab udar-

bejdet et før-udkast til rådsresolutioner, som alene fokuserer på piratkopie-

ring og forfalskning. I udkastet til rådsresolutioner foreslås, at Kommissio-

nen:

Etablerer et europæisk observatorium omkring piratkopiering og

forfalskning

Bør sikre en spredning af information til alle aktører inden for be-

kæmpelsen af piratkopiering og forfalskning, især via Internettet

Bør udvikle aktioner til bevidstgørelse og videreformidle disse tæt

på aktørerne både på Internettet og til forbrugerne, især gennem

indstiftelse af Europæisk dag om farerne omkring piratkopiering

og forfalskning samt gennem at udvikle operationsguider

Endvidere er der i udkastet til rådsresolutioner foreslået, at Kommissio-

nen og medlemslandende alt efter deres kompetencer bør:

Udvikle et netværk til hurtig udveksling af informationer omkring

forfalskede varer og tjenesteydelser, især gennem en styrkelse af

det administrative samarbejde og gennem udvikling af moderne

informationsværktøjer

Styrke koordineringen mellem implicerede institutioner, især gen-

nem udveksling af ”best practice”

Studere nyttevirkningen af de nuværende juridiske rammer for

kampen mod piratkopier og forfalskning

Komme med forslag til standarder for bekæmpelsen af piratkopie-

ring og forfalskning, især vedrørende køb på Internettet samt

promovering af samarbejdet mellem professionelle

Skabe respekt omkring håndhævelse af IP-rettighederne både bila-

teralt og internationalt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/67

Udarbejde et katalog over egnede tiltag til effektiv bekæmpelse af

piratkopiering og forfalskning.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Meddelelsen indeholder ikke i sig selv forslag til retsakter, og der er derfor

ikke konkret anledning til at vurdere dette i forhold til nærhedsprincippet.

Formålet med Kommissionens meddelelse er at dæmme op for piratkopie-

ring og forfalskning af IP-rettigheder. Det vurderes ikke, at der kan dæm-

mes op for piratkopiering og forfalskning alene gennem nationale eller lo-

kale tiltag. Det vurderes derfor, at Kommissionens meddelelse er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 1136

af 16. november 2004 som ændret ved lov. nr. 451 af 10. juni 2003, lov

nr. 1430 af 21. december 2005, lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 546 af

8. juni 2006 og lov nr. 399 af 30. april 2007. Herudover findes bekendt-

gørelse nr. 299 af 28. april 2008 om patenter og supplerende beskyttel-

sescertifikater.

Den gældende lovgivning om varemærker findes i lovbekendtgørelse nr.

782 af 30. august 2001 som ændret ved lov nr. 451 af 10. juni 2003, lov

nr. 1430 af 21. december 2005 og lov nr. 538 af 8. juni 2006. Den gæl-

dende lovgivning om fællesmærker findes i lov nr. 342 af 6. juni 1991.

Herudover findes bekendtgørelse nr. 364 af 21. maj 2008.

Den gældende lovgivning om designrettigheder findes i lov nr. 1259 af

20. december 2000 som ændret ved lov nr. 451 af 10. juni 2003, lov nr.

1430 af 21. december 2005 og lov nr. 538 af 8. juni 2006. Desuden findes

bekendtgørelse nr. 819 af 18. september 2001.

Den gældende lovgivning om brugsmodeller findes i lov nr. 1431 af 21.

december 2005 som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006. Desuden fin-

des bekendtgørelse nr. 1605 af 8. december 2006.

Den gældende lov om ophavsrettigheder findes i lovbekendtgørelse nr.

587 af 20. juni 2008. Desuden findes bekendtgørelse nr. 965 af 12. de-

cember 1995, bekendtgørelse nr. 763 af 2. oktober 1997, bekendtgørelse

nr. 25 af 14. januar 2004 og bekendtgørelse nr. 731 af 27. juni 2006.

Høring

Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for industrielle

ejendomsrettigheder har været sendt i høring med frist til svar den 15. au-

gust 2008 hos en række virksomheder og organisationer, herunder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/67

92-Gruppen, Activinova, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Viden-

skaber, Bech-Bruun Advokatfirma, Brancheforeningen for Farmaceutiske

Industrivirksomheder i Danmark, Bioteknologisk Institut, Budde, Schou &

Ostenfeld A/S, Carlsberg A/S, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coop

Danmark A/S, Dansk Erhverv, Dansk Opfinderforening (DaFFO), DAKO

A/S, Danfoss A/S, Danisco A/S, Danmarks Fødevare Forskning, Danmarks

Jordbrugsforskning, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Design Center,

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Dansk

Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri v/adv. Sture Rygaard, Dansk

Industri, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, De Dan-

ske Patentagenters Forening, Dumex-Alpharma A/S, Durascan Medical

Products A/S, Elektronikindustrien, Emballage- og Transportinstituttet,

Emballage-industrien, F.L. Smidth & Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S,

FødevareIndustrien, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark,

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, GN Danavox A/S, H. Lundbeck A/S,

Haldor Topsøe A/S, Håndværksrådet, Hans Harding ApS, Hexal A/S, Høi-

berg ApS, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI Er-

hvervsorganisationen, Ingeniørforeningen i Danmark, Internationalt Patent-

bureau A/S, Johan Schlüter advokatfirma, Københavns Universitet

v/Professor, dr.jur. Jens Schousboe og Morten Rosenmeier, Den Kgl. Vete-

rinær- og Landbohøjskole, Landbrugsrådet, Landsforeningen til fremme af

opfinders rettigheder, Larsen & Birkeholm A/S, LEGO Holding A/S,

LEGO Juris A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, LEO-Pharma A/S,

LK A/S, Man B&W Diesel A/S, NeuroSearch A/S, NIRO A/S, NKT Re-

search & Innovation A/S, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nycomed

A/S, Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S, Patentagentforeningen, Patent-

gruppen ApS, Patrade A/S, Plastindustrien i Danmark, Plesner advokatfir-

ma, Plougmann & Vingtoft A/S, Pressalit A/S, Radiometer Medical A/S,

Realkredigforeningen, Rockwool International A/S, Roskilde Universitet-

center, Sandel, Løje & Wallberg, SJP Consult, Smithkline Beecham Con-

sumer Health Care, Statens Serum Institut, Syddansk Universitet, Sø- og

Handelsretten, Statens Seruminstitut, Teknologirådet, Teknologisk Institut,

Unomedical A/S, VELUX Danmark A/S, Zacco Danmark A/S, Århus Uni-

versitet v/ Palle Bo Madsen.

Sagen har været forelagt for specialudvalget for konkurrenceevne og vækst

ved skriftlig høring den 25. juli 2008. Høringsparterne har især lagt vægt på,

at strategierne bidrager positivt til at imødegå de store udfordringer som alle

europæiske lande står over for på IPR-området.

De hørte parter støtter bredt op om initiativerne for at få en samlet IPR stra-

tegi for EU og ser frem til at følge forhandlingerne om strategien og dens

implementering. Det anses især gavnligt for SMV’erne.

Følgende punkter er særligt fremhævede som positive initiativer og afgø-

rende for, at brugen af intellektuelle rettigheder skal blive mere udbredt:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/67



At der udvikles en handlingsplan til at komme den stigende

piratkopiering og forfalskning til livs

At omkostningerne for både opnåelse og håndhævelse af ret-

tigheder sættes ned

At der indføres et EF-patent og en patentforsikring for hele

At kvaliteten omkring udstedelsen af rettighederne er høj

Andre landes holdninger

Der har endnu ikke været afholdt møder omkring meddelelsen, hvorfor an-

dre landes holdninger ikke kendes. Der er planlagt to arbejdsgruppemøder

omkring meddelelsen og udkastet til rådsresolutioner. Disse afholdes 3. og

11. september 2008.

Foreløbig dansk holdning

Danmark er generelt positiv over for indholdet i Kommissionens meddelel-

se, og fra dansk side støtter man Kommissionens bestræbelser på at be-

kæmpe piratkopiering og forfalskning, som forventes at komplementere den

danske indsats på området.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Meddelelsen har heller ikke ført til konkrete initiativer, hvorfor det på nu-

værende tidspunkt ikke er muligt at vurdere hverken de lovgivningsmæssi-

ge eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hele formålet med meddelelsen er, at den udmundes i konkrete strategier og

initiativer, som må forventes at forbedre den generelle samfundsøkonomi i

Europa og i Danmark.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/67

2. Bedre regulering

Resumé

Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet

den 26. september 2008 med henblik på vedtagelse af rådskonklusio-

ner. Rådskonklusionerne forventes at indeholde Rådets holdning til og

status på konsekvensvurderinger, reduktion af administrative byrder

og regelforenklingsindsatsen samt adgang til lovgivningen. Sagen med-

fører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund og indhold

I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet

og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule-

ring. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis

formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde

Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gen-

nemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i

2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.

På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skulle udvikles en

fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk foran-

ledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte

kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.

Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med hen-

blik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. okto-

ber 2005 udsendte Kommissionen en meddelelse om en fælles metode

(baseret på den såkaldte Standard Cost Model) til måling af de admini-

strative byrder i EU.

Det Europæiske Råd (DER) hilste i december 2005 arbejdet med bedre re-

gulering velkommen, og på DER i marts 2006 opfordrede Rådet atter

Kommissionen til at anvende den fælles metode til måling af administrative

byrder og til at undersøge mulighederne for fastsættelse af kvantitative mål

for reduktionen af de administrative byrder i specifikke sektorer. Kommis-

sionen blev endelig opfordret til at aflægge rapport til Rådet om fremskridt

inden udgangen af 2006.

Kommissionen udsendte i november 2006 en meddelelse om strategisk

gennemgang af initiativet om bedre regulering samt to arbejdspapirer om

henholdsvis administrative byrder og regelforenkling. Her foreslog

Kommissionen blandt andet en fælles målemetode til at opgøre de admi-

nistrative byrder, et reduktionsmål på 25 pct. for administrative byrder i

EU og etableringen af en særlig enhed til at kvalitetssikre Kommissio-

nens konsekvensvurderinger. Endelig indstillede Kommissionen, at DER

på forårstopmødet i 2007 tilsluttede sig en liste over 13 prioriterede ind-

satsområder samt en liste over såkaldte ”fast track” forenklingsforslag

dvs. forenklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/67

virksomhedernes administrative byrder inden for en kort tidshorisont.

Begge lister indgik i det handlingsprogram, som Kommissionen vedtog

den 24. januar 2007.

Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kom-

missionens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig målsætningen

om at reducere de administrative byrder, der stammer fra EU-regulering

med 25 pct. inden 2012. Samtidig opfordrede DER medlemslandene til at

fastsætte tilsvarende ambitiøse mål på nationalt niveau. DER tilsluttede

sig desuden målingerne af de administrative byrder inden for de udvalgte

prioritetsområder samt indsatsen over for ”fast track” forenklingsforsla-

gene.

Den 30. januar 2008 vedtog Kommissionen sin meddelelse ” Anden stra-

tegisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæi-

ske Union”, KOM (2008) 32. Sammen med meddelelsen vedtog Kommis-

sionen to arbejdspapirer, som redegør mere detaljeret for fremskridt med

henholdsvis forenklingen af lovgivningen og med implementeringen af

handlingsprogrammet for bedre regulering. Den strategiske meddelelse in-

deholder en overordnet status for det hidtidige arbejde med bedre regule-

ring (forenkling af lovgivning, handlingsprogrammet og konsekvensvur-

deringer) samt fremhæver, hvor der er behov for yderligere indsats. Med-

delelsen skal ses som bidrag til Det Europæiske Råds drøftelse af indsat-

sen.

I meddelelsen står der bl.a., at Kommissionen nu er i gang med at måle de

administrative byrder, som opfølgning på handlingsprogrammet og 25

pct. målsætningen sat i 2007. 12 medlemslande har også sat nationale

mål. Kommissionen begyndte målingerne i 2007 på de 13 prioriterede

områder. De administrative byrder inden for disse områder forventes at

udgøre ca. 80 pct. af alle byrderne i EU-lovgivningen. Målingerne ventes

afsluttet ultimo 2008. Forslag til forenkling på baggrund heraf forventes

klar umiddelbart efter.

Meddelelsen beskriver også ændringerne af Kommissionens konsekvens-

vurderingssystem. Kommissionen vil gennemføre ændringerne på bag-

grund af en større evaluering af konsekvensvurderingssystemet. Blandt

andet udvides anvendelsesområdet for konsekvensvurderingerne, mens

omfanget af de enkelte konsekvensvurderinger tilpasses forslagenes væ-

sentlighed. Fremover vil kriteriet for, hvilke initiativer der skal ledsages

af en konsekvensvurdering bero på, om forslaget har potentielle væsentli-

ge konsekvenser. Som noget helt nyt kan der som følge af denne nye

fremgangsmåde også udarbejdes konsekvensvurderinger på komitologi-

sager. Omvendt betyder denne fremgangsmåde også, at der for initiativer

med forventet begrænsede konsekvenser ikke udarbejdes konsekvensvur-

deringer.

Kommissionen opfordrer endvidere til, at konsekvensvurderinger i højere

grad indgår i lovgivningsprocessen i EU ved, at Rådet og Parlamentet an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/67

vender Kommissionens konsekvensvurderinger som udgangspunkt for

konsekvensvurderinger af betydelige ændringsforslag.

Kommissionen udsendte den 10. marts 2008 en ny liste med 11 ”fast track”

forenklingsforslag. Forslagene omhandler bl.a. selskabsret, handel med læ-

gemidler, indføring af it- og kommunikationsudstyr samt statistik. Forsla-

gene vil blive behandlet på almindelig vis i den danske EU-

beslutningsprocedure.

På Rådsmødet forventes Formandskabet at fremlægge udkast til råds-

konklusioner. Her forventes beskrevet, at bedre regulering forstås som

hovedkilden til at sikre kvaliteten af EU-lovgivningen, at bedre regule-

ring ikke skal forstås som deregulering. I konklusionerne forventes det

ligeledes anerkendt, at regelforenkling fører til mærkbare forbedringer

for borgere og virksomheder, og at substantielle ændringer i forslag,

som følge af diskussioner i Rådet, bør lede til en konsekvensvurdering

af Rådets forslag. Derudover beskrives et ønske om at lette adgangen

til lovgivning for borgere og virksomheder bl.a. ved at forbedre EU's

elektroniske retsinformationssystem Eurlex.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om rådskonklusionerne.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan

relateres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning,

herunder f.eks. i forbindelse med implementeringen af det indre

marked. Regeringens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct.

i 2010 gør det relevant både at fokusere på byrder som følge af dan-

ske love og regler og byrder afledt af EU-regulering. Regeringen fin-

der, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Høring

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for

Konkurrence og vækst d. 11. juli 2008.

Dansk Erhverv (DE) finder, at det er positivt, at Rådet fastholder fo-

kus på bedre regulering i EU, men er uforstående overfor, at konklu-

sionerne også omhandler emner som mere synlighed og tilgængelig-

hed til lovgivning. I det omfang man dog forholder sig til synlighed

og tilgængelighed, efterspørger DE, at man fokuserer på at opstille

konkrete mål, data og deadlines for arbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/67

DE havde gerne set, at regelforenkling på det selskabsretlige område

inddrages i konklusionerne, for at opretholde momentum. Også ar-

bejdet og konkrete resultater fra den nedsatte ’High Level Group on

Administrative Burdens’ (Stoiber-gruppen) kunne indgå mere tyde-

ligt i de foreløbige rådskonklusioner. DE foreslår, at de kommende

resultater af den offentlige høring vedr. retningslinier for konse-

kvensvurderinger i EU inddrages i konklusionerne. DE finder det

dog positivt, at det i udkastet nævnes, at rådet skal konsekvensvur-

dere substantielle ændringer følgende af dets forhandlinger. DE fin-

der det også positivt at fast-track procedurerne fremdrages som suc-

cesfulde eksempler på regelforenkling, og at det er vigtigt at gennem-

førelsen af endnu ikke vedtagne fast-track initiativer prioriteres.

I forhold til den interinstitutionelle aftale fra 2003 om bedre lovgiv-

ning bemærker Dansk Erhverv, at konklusionerne bør inddrage kor-

relationstabellerne, som medlemslande opfordres til at bruge ved im-

plementeringen af EU-lovgivning. En sådan synlig implementering

vil være fordelagtig for arbejdet med at skabe de bedste rammevil-

kår for europæiske virksomheder.

Dansk Industri (DI) hilser særligt den kvantitative målsætning om at

reducere de administrative byrder med 25 pct. i 2012 velkommen. DI

opfordrer Rådet og Kommissionen til at gøre konsekvensvurderin-

gerne tilgængelige tidligere og ikke først ved lovforslagets vedtagelse.

Dette vil ifølge DI sikre en mere gennemskuelig og åben proces, hvor

de berørte parter kan tages med på råd.

DI er skuffede over EU-institutionernes mangel på vilje, når det

kommer til implementering af dagsordenen om bedre regulering.

Kun 16 forslag er vedtaget af Rådet og Parlamentet i det rullende re-

gelforenklingsprogram siden 2002. DI påpeger samtidigt, at kun fem

af de oprindelige ti "fast track" forslag fra januar 2007 er vedtaget,

hvilket ifølge DI ikke kan have været ambitionen med denne proce-

dure. DI mener derfor, at der er et behov for at Rådet går foran og

får etableret en procedure, som gør det muligt at få så vel ”fast

track” som de mere omfattende forslag gennemført i de beslutnings-

dygtige organer.

Forbrugerrådet hilser det velkommen, at man anerkender, at strate-

gien for bedre regulering ikke betyder deregulering. Det er Forbru-

gerrådets hovedsynspunkt, at bedre regulering ikke må bruges som

et skalkeskjul for at fjerne forbrugerbeskyttende regler. Det er For-

brugerrådets krav, at lovgivningen bør være forståelig, rimeligt let at

gå til, og at den skal kunne håndhæves. Dette hænger også sammen

med, at der bør foretages grundige konsekvensanalyser forud for

lovgivning. Forbrugerrådet mener, at såvel modernisering som for-

enkling bør sker med behørigt hensyn til alle interessenter og formå-

let med reglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/67

Forbrugerrådet minder om, at Danmark tidligere har udtalt, at

”bedre regulering skal ske ud fra en balanceret og integreret tilgang,

der ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyttelsen el-

ler sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering

som en mulighed for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet”.

Forbrugerrådet finder derfor, at det vil være meget nyttigt, såfremt

en formulering som denne vil finde plads i rådskonklusionerne. For-

brugerrådet peger ligeledes på, at der ikke tænkes på de byrder, som

forbrugerne stilles over for, fx i forbindelse med oprindelseslands-

princippet, hvorefter det er afsenderlandets lovgivning, som forbru-

gerne ikke kender, der finder anvendelse.

Forbrugerrådet mener, at indholdet af konklusionerne vedr. bedre

tilgang til europæisk lovgivning er noget uklart. Forbrugerrådet me-

ner, at hverken dansk eller EU-lovgivning er særligt forståelig for

almindelige forbrugere, og at Lovtidende næppe vil blive borgernes

yndlingslæsning.

Andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om arbejdet med bedre regulering i

EU og der forventes ikke nævneværdige uoverensstemmelser under

drøftelsen af rådskonklusionerne.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, og

forventer

at støtte rådskonklusionerne.

Arbejdet med bedre regulering i EU lig-

ger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administra-

tive lettelser i Danmark.

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integre-

ret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyt-

telsen eller sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering

som en mulighed for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne ventes ikke at få direkte lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af

konkrete regelforenklinger i EU kan medføre både lovgivningsmæs-

sige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men konsekven-

serne skal vurderes fra sag til sag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører ingen direkte samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark. Bedre regulering og derigennem om-

kostningseffektive løsninger vil have positive konsekvenser. Admini-

strative lettelser for virksomheder vil have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/67

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne medfører ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaud-

valg flere gange bl.a. forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4. de-

cember 2006 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. janu-

ar 2007 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 19.

februar 2007 til orientering, for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21.

maj 2007 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober

2007 til orientering samt forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

22.- 23. november 2007.

Endelig har Kommissionens handlingsprogram været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 26. januar 2007 i forbindelse med ECOFINs behandling

af Kommissionens handlingsprogram den 30. januar 2007 til orientering.

Kommissionens strategiske meddelelse har været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar

2008

samt til orientering forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

23. maj 2008.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til

orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/67

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikker-

hedskrav til legetøj (revision af legetøjsdirektivet)

KOM(2008) 9.

Der er tale om et revideret notat i forhold til grundnotatet.

Resumé

Kommissionen har 25. januar 2008 fremsat et direktivforslag for legetøj.

Forslagets formål er at højne sikkerheden for legetøj og samtidig garan-

tere funktionen af det indre marked ved at fastsætte harmoniserede sik-

kerhedskrav.

Hvis direktivforslaget bliver vedtaget, vil det erstatte det nuværende lege-

tøjsdirektiv (Rådets direktiv af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes

lovgivning

sikkerhedskrav

til

legetøj

(88/378/EØF)), som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr.

1116 af 12/12/2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på

grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

Baggrund og indhold

Europa Kommissionen forelagde 25. januar 2008 forslag om revision af

legetøjsdirektivet (KOM(2008) 9) for Europa-Parlamentet og Rådet.

Det eksisterende legetøjsdirektiv giver et godt beskyttelsesniveau for eu-

ropæiske børn. Dog har ny viden om især kemiske stoffer gjort det muligt

at skærpe kravene til legetøj, således at beskyttelsesniveauet kan gøres

endnu bedre. Forslaget indeholder helt nye kemikrav, nye krav til legetøj i

fødevarer, en skærpelse af medlemslandenes markedstilsynsforpligtelser og

generelt øgede sikkerhedskrav, hvilket er en væsentlig forbedring af kvalite-

ten og effektiviteten af bestemmelserne om sikkerhedskravene til legetøj.

Forslaget medfører en revisionen

af det nuværende legetøjsdirektiv (Rå-

dets direktiv af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-

nes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (88/378/EØF)).

Revisionen har

primære, overordnede mål:



at skabe endnu større klarhed og større sikkerhed for legetøj til

børn



at styrke producenternes og importørernes ansvar for markedsfø-

ring af legetøj



at forstærke medlemslandenes forpligtelse til markedsovervågning



at garantere effektiviteten af det indre marked ved at fastsætte

harmoniserede sikkerhedskrav til legetøj.

Revisionen af legetøjsdirektivet medfører blandt andet:



Helt nye og

øgede sikkerhedskrav, specielt hvad angår brugen af

kemikalier i legetøj.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/67



Et forbud mod stoffer, der kan være kræftfremkaldende, forårsage

skade på arveanlæggene og forplantningsevnen. Disse stoffer går

under betegnelsen CMR-stoffer. CMR-stofferne findes i tre kate-

gorier, 1, 2 og 3, hvor kategori 1 og 2 er de mest farlige. Et stof

bliver klassificeret i kategori 1, hvis der foreligger tilstrækkelige

beviser for en årsagssammenhæng mellem udsættelse for stofferne

og skade på mennesker. Et stof bliver klassificeret i kategori 2,

hvis der foreligger tilstrækkelige dokumentation til at nære en

stærk formodning om, at stoffernes påvirkning kan skade menne-

sker. For stoffer i kategori 3 foreligger der en mistanke, men ikke

tilstrækkelige oplysninger til at foretage en tilfredsstillende vurde-

ring af stoffets påvirkning.

Selvom der i direktivforslaget er tale om et forbud mod CMR-

stoffer i de tilgængelige dele af legetøjet, indsættes der dog en ba-

gatelgrænse for, hvor stor en koncentration af disse stoffer der al-

ligevel kan tillades. Dette sker i en erkendelse af, at disse stoffer

kan være svære at kontrollere, fordi de forekommer i det omgi-

vende miljø og fx kan afsmittes på legetøjet fra de maskiner, der

bruges i legetøjets fremstillingsproces.

I direktivet er der anført mulighed for at undtage CMR-stoffer fra

totalforbudet. Der er tre kriterier, som et stof skal opfylde for at bli-

ve undtaget fra forbuddet mod CMR-stoffer:

Hvis CMR-stoffet er blevet evalueret af den relevante viden-

skabelige komité

og fundet acceptabelt til brug i legetøj.

Tilladelsen gives dog kun efter en nøje vurdering af selve

eksponeringsscenariet for det pågældende stof. Hvis der fx

er CMR-stoffer i dækket på et løbehjul, vil det formentlig ik-

ke vurderes at udgøre en risiko, da børn normalt ikke putter

dækket i munden.

Hvis CMR-stoffet ikke er forbudt til anvendelse i forbruger-

produkter i henhold til kemikalieforordningen REACH (Eu-

ropa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1907/2006).

Desuden gælder det for CMR-stoffer i kategori 1 og 2 (dem

med mest dokumentation for skadelige effekter), at de und-

tagelsesvist tillades, hvis der ikke er passende alternativer.

Det vil altså sige, at CMR-stoffer i kategori 3 kun skal op-

fylde de to første betingelse og der kan tillades, selvom der

er passende alternativer.

I forslaget forbydes CMR-stofferne ikke, hvis de forekommer i de

dele af legetøjet, som er utilgængelige for børnene. Der er her tale

om, at stofferne på en eller anden måde er indkapslet i legetøjet, fx i

de elektroniske komponenter i elektronisk legetøj, hvor CMR-

stofferne forekommer.

Forbud mod brug af visse allergifremkaldende stoffer og visse duft-

stoffer, og mærkning af 26 allergifremkaldende duftstoffer.



Der er tale om en videnskabelig komité i EU-regi, som består af eksperter på

kemiområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/67



Fastsættelse af migrationsgrænser

for 19 metaller.

Skærpelse af krav, der handler om risikoen for kvælning.

Skærpelse af kravene om oplysninger på legetøjet, herunder advar-

selsmærkning, CE-mærkning og information i producenterne og

importørernes tekniske dossier.

Nye krav til legetøj i fødevarer – blandt andet at legetøj, der er fast

indesluttet i et fødevareprodukt, sådan at barnet skal ”spise sig vej

ind til legetøjet” forbydes. Det betyder i praksis, at fx is med ind-

bygget legetøj fremover forbydes

Definitionen af de generelle sikkerhedskrav til legetøjet gøres brede-

re, så det ikke længere udelukkende dækker ”den forventede” om-

gang med legetøjet, men også medtænker børns ofte uforudsigelige

adfærd.

Skærpelse af medlemslandenes markedstilsynsforpligtelser.

Tydeliggørelse af forholdet mellem legetøjsdirektivet og direktivet

om produktsikkerhed.

Tydeliggørelse af direktivets anvendelsesområde og begreber.

Retsgrundlaget for forslaget er traktatens artikel 95.

Ligesom det er tilfældet med gældende legetøjsdirektiv, er der med revisio-

nen af legetøjsdirektivet tale om et totalharmoniseringsdirektiv.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen på rådsmødet (Konkurren-

ceevne) 25. – 26. september til drøftelse.

Europa-Parlamentets holdning

Direktivet forhandles i komitéen, ”Indre marked og forbrugerbeskyttelse”.

Derudover giver to andre komitéer deres mening til kende, dels ”Industri,

forskning og energi” og dels ”Miljø, sundhed og fødevaresikkerhed”.

Europa-Parlamentets officielle holdning kendes endnu ikke. Parlamentet

forventer, at direktivet kan accepteres efter en ”første læsnings”-procedure

og regner foreløbig med, at forslaget kommer på dagsordenen i Europa-

parlamentet 16. december 2008.

I en foreløbig rapport fra den ansvarlige rapporteur, som blev udgivet 6.

juni 2008, er der fremlagt en række ændringsforslag til direktivets tekst.

Ændringerne går primært på at justere forslaget i forhold til varepakken.

Derudover er der nogle ændringsforslag primært til den kemiske del af for-

slaget. Disse gengives her nedenfor:

CMR-stoffer

Europa-parlamentet har foreslået, at man ikke skelner mellem CMR-

stoffer i kategori 1, 2 og 3. Ifølge Kommissionens forslag må CMR-stoffer

Migration bruges som begreb ved stoffer, der ”vandrer” og har overførende

egenskaber, fx hvis legetøjet puttes i munden.

Migrationsgrænsen fastsættes

efter, hvor meget et stof kan vandre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/67

i kategori 1 og 2 kun anvendes, hvis den videnskabelige komite har vur-

deret det pågældende stof sikkert at anvende, hvis stoffet ikke er forbudt i

forbrugerprodukter under REACH, og hvis der ikke er egnede alternati-

ver. For CMR-stoffer i kategori 3 er det kun de to første betingelser, som

skal være opfyldt for at stoffet må anvendes. Europa-parlamentet fore-

slår, at CMR-stoffer i kategori 3 ligeledes kun må anvendes, hvis der ikke

findes egnede alternativer. Det vil sige, at Europa-Parlamentet her øn-

sker en skærpelse i forhold til Kommissionens forslag.

Andre kemiske stoffer

Europa-parlamentet foreslår, at andre kemiske stoffer bliver reguleret ved

at indsætte to nye punkter, dels et punkt, som foreslår, at legetøj, der er be-

regnet til at komme i munden, skal følge reguleringen for materialer og

genstande i kontakt med fødevarer, dels et punkt, som foreslår, at legetøj,

som er beregnet til at komme i hyppig kontakt med huden, skal følge kosme-

tikreguleringen.

Duftstoffer

Vedrørende duftstoffer foreslår Europa-parlamentet, at man ud over de 38

duftstoffer, der foreslås forbudt i Kommissionens forslag også forbyder de

26 duftstoffer, der efter Kommissionens forslag skal mærkes, hvis de anven-

des i legetøj. Det vil sige, at der her er tale om en skærpelse i forhold til

Kommissionens forslag.

Nærhedsprincippet

Gengivelse af Kommissionens tekst om subsidiaritetsprincippet:

”Direktiv 88/378/EØF er et totalharmoniseringsdirektiv, der er vedtaget på

grundlag af EF-traktatens artikel 95 med det formål at oprette og gennemfø-

re et indre marked for legetøj. Der kan i national lovgivning ikke fastsættes

yderligere sikkerhedsbestemmelser for legetøj, som ville kræve en ændring

af produktet eller berøre markedsføringsbetingelserne. En revision af be-

stemmelserne i direktiv 88/378/EØF, for så vidt angår sikkerhedskravene til

legetøj eller betingelserne for markedsføring af legetøj, hører derfor ind un-

der Fællesskabets enekompetence. Anvendelse af subsidiaritetsprincippet,

jf. EF-traktatens artikel 5, stk. 2, kommer ikke på tale.

Det er vigtigt at bemærke, at revisionen sigter mod at tydeliggøre viften af

produkter, der er omfattet af direktivet, men ikke at udvide eller ændre det

på anden måde. Derfor kommer subsidiaritetspricippet, jf. EF-traktatens ar-

tikel 5, stk. 2, heller ikke på tale i denne henseende.

Opfyldelse af subsidiaritetsprincippet kommer derfor kun på tale med hen-

syn til de andre områder, der revideres, nemlig en mere effektiv håndhævel-

se af direktivet. Erfaringen viser, at medlemsstaterne ikke på egen hånd har

kunnet opnå en sammenhængende og effektiv tilgang til håndhævelse og

markedstilsyn. Som følge heraf opstår spørgsmålet om fastsættelse af visse

obligatoriske fælles minimumskrav. Forslaget kommer til at bevirke, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/67

denne aktivitet fortsat hører ind under de nationale myndigheders beføjelser,

men at der indføres visse generelle EU-krav for at sikre ligebehandling, lige

vilkår for de erhvervsdrivende og samme beskyttelsesniveau for borgerne i

alle medlemsstater.”

Regeringens holdning er, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da forslaget sigter på en mere effektiv håndhævelse af direktivet

i forhold til markedstilsyn i et fælles EU-regi.

Gældende dansk ret

Hvis direktivforslaget bliver vedtaget, vil det erstatte det nuværende lege-

tøjsdirektiv (Rådets direktiv af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj

(88/378/EØF)), som er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr.

1116 af 12/12/2003 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på

grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

Høring

Forslaget er sendt i bred høring i EU-Specialudvalget for Vækst og Kon-

kurrenceevne og til følgende interesseorganisationer med svarfrist 17.

marts 2008: Tekniq, DGC, Dansk Erhverv, UL Demko, Top Toy, Super-

gros, BS Legetøj, Dansk Handel og Service, Legetøjsfabrikanterne,

Dansk Supermarked, Legetøjsbranchens fællesråd, Astma-Allergi For-

bundet, Coop, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfrednings-

forening, DHI, Force technology, fødevareinstituttet, Greenpeace Dan-

mark, Informationscenter for Miljø og Sundhed, Institut for Miljøvurde-

ring, Lægemiddelstyrelsen, Matas A/S, Naturklagenævnet, Videncenter

for Allergi, Eurofins, Teknologisk Institut.

Følgende parter har bemærkninger til direktivforslaget:

Forbrugerrådet, Videncenter for Allergi, Dansk Industri, Foreningen af

Legetøjsfabrikanter i Danmark, Dansk Erhverv og Fødevareinstituttet.

Parternes høringssvar, som oplistes under emner og efter artikler i for-

slaget her nedenfor, gengives i en forkortet version.

Generelle bemærkninger til forslaget

Dansk Industri mener overordnet, at det er et velafbalanceret direktivfor-

slag. Desuden går Dansk Industri ud fra, at teksten til det nye legetøjsdi-

rektiv vil blive revideret, så den er i overensstemmelse med den aftale,

som blev indgået vedrørende Afgørelsen

om en ramme for fremtidig

produktlovgivning.

Afgørelsen, som blev vedtaget 21. februar 2008 i Europa-Parlamentet, er den

del af varepakken, der bl.a. indeholder de fælles definitioner, der skal være i nye

direktiver for CE-mærkede produkter, ligesom den også bl.a. indeholder en be-

skrivelse af de forskellige metoder, man har til overensstemmelsesvurdering (de

forskellige moduler i den globale metode). Også de moduler skal være ensly-

dende i de enkelte direktiver i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/67

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark hilser den styrkede indsats

for en effektiv markedskontrol i EU velkommen, men er bekymrede over

den delvise overflytning af krav fra standarder til forslaget. Desuden er

Foreningen af Legetøjsfabrikanter bekymrede over den nye udvalgspro-

cedure, hvor der uden om CEN (Europæisk standardiseringskommitee)

kan ændres i visse dele af bilagene, særligt bilagene om de kemiske egen-

skaber og advarsler.

Dansk Erhverv hilser revisionen af legetøjsdirektivet velkommen og fin-

der i store træk, at Kommissionens forslag er fornuftigt i forhold til at

sikre mere sikkert legetøj til de europæiske forbrugere. Dansk Erhverv

advarer derfor mod ændringer af forslaget i Europa-Parlamentet og Rå-

det, der i afgørende grad ændrer balancen mellem hensynet til legetøjs-

sikkerhed og hensynet til virksomhedernes mulighed for at gennemføre de

nye regler.

Fødevareinstituttet er generelt positiv over for de skærpede krav til de

kemiske indholdsstoffer i legetøj, som forslaget indeholder.

Videncenter for Allergi støtter intentionen om at øge sikkerheden ved le-

getøj, både hvad angår krav til produkterne og en forbedret håndhævelse.

Forbrugerrådet hilser forsigtigt direktivforslaget velkommen. Forbruger-

rådet foreslår, at der i forslaget tilføjes en ny komitologiprocedure gæl-

dende for alle essentielle sikkerhedskrav, som nævnes i forslaget. Dette

skal ske for at give mulighed for at agere hurtigt på ny udvikling uden

først at skulle gå gennem en lang fælles beslutnings- eller standardise-

ringsprocedure. Forbrugerrådet foreslår også en introduktion af ’forsig-

tighedsprincippet’ som basisprincip i forslaget. Dette forslag begrundes

med en mangel på data om de farer, som børn udsættes for, og at børn er

den mest sårbare forbrugergruppe.

Definitioner (kapitel 1, art. 2, art. 3 og art. 5)

Dansk Industri har en forventning om, at definitionerne bliver i overens-

stemmelse med Afgørelsen.

Omkring fabrikantens forpligtelse og importørens forpligtelse (art. 3 og

art. 5) mener Dansk Industri, at det er bedre at bibeholde forslagets tekst

i 3.6 og 5.3 (i forhold til Afgørelsen) omkring navn/adresse på henholds-

vis fabrikant og importør, idet det netop for legetøj ofte vil være vanske-

ligt at få plads til fabrikantens og importørens navn og adresse. Dansk

Industri mener, at det må være fuldt tilstrækkeligt at have navn og adres-

se på emballagen eller i et ledsagende dokument, da markedskontrollen

vil finde sted, mens produktet er i forsyningskæden.

Identifikation af erhvervsdrivende (kapitel 2, art. 8)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/67

Dansk Industri har en forventning om, at sidste afsnit i denne artikel bli-

ver slettet i overensstemmelse med Afgørelsen. Dette afsnit går på krav

om oprettelse af specielle systemer og procedurer for identifikation af tid-

ligere og senere aktører i forsyningskæden.

Væsentlige sikkerhedskrav (kapitel 3, art. 9)

Forbrugerrådet gør opmærksom på en væsentlig fejl i forbindelse med

oversættelsen. Det drejer sig om artikel 9, hvor den danske version ikke

er identisk med den engelske version. I den engelske version står der:

”Toys shall not jeopardize the safety or health of users or third parties

when they are used as intended or in a foreseeable way, bearing in mind

behaviour of children”.

I den danske version står der:”Legetøj må ikke indebære fare for sikker-

heden eller sundheden for brugerne eller andre personer, når det anven-

des til det beregnede formål eller på den måde, som børn

normalt

må

forventes at anvende det på”

Som det fremgår af uddragene af den danske og engelske version oven-

for, findes ordet ”normal” ikke i den engelske tekst længere. Det er me-

get vigtigt, at det slettes fra den danske version af direktivet igen.

Advarsler (kapitel 3, art. 10)

Dansk Industri og Dansk Erhverv ønsker i art. 10, stk 2 en præcisering

af, hvad der menes med, at advarsler om alder skal være ”displayed at

the point of sale”. Menes der fx skiltning i butikken, eller at køber i købs-

situationen klart skal kunne se aldersanvisningen?

Dansk Erhverv ønsker ligeledes, at der udarbejdes en guide for, hvordan

virksomhederne konkret kan leve op til de nye bestemmelser om advars-

lers udformning og placering. Denne guide skal være færdig mindst et år

inden, direktivet træder i kraft, da der er en lang produktions- og leve-

ringstid for legetøj.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark påpeger en misforståelse i

oversættelsen til dansk i art. 10, stk 2. Følgende fremgår af sidste afsnit i

den danske version: ”Der opsættes på slagsstedet synlige, let læselige og

iøjnefaldende advarsler med angivelse af brugerens minimums- og mak-

simumsalder”. Den engelske version lyder: “Warninings specifying the

minimum and maximum ages for the users shall be visible, legible and

conspicuously displayed at the point of sale”. Meningen er, at forbruge-

ren skal kunne se advarslen på legetøjet/æsken i købs-situationen og ikke,

at der skal være en særskilt skiltning i butikken. Foreningen af Legetøjs-

fabrikanter i Danmark foreslår derfor, at den danske og engelske version

af direktivteksten låner inspiration fra formuleringen omkring advarslen

for magneter, hvor det fremgår mere klart (EU Emergency Measure

art.2, stk 2). Her står der: ”Advarslen skal fremstå tydelig og letlæselig

på et iøjnefaldende sted på emballagen eller skal på anden måde være

anbragt på magnetlegetøjet, således at den er synlig for forbrugeren på

salgsstedet”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/67

Dansk Erhverv bemærker til stk. 3, at oversættelsen af legetøjsadvarsler-

ne skal svare til de oversættelser, der allerede findes i legetøjsstandarden

– medmindre en indholdsmæssig ændring af advarslerne er tilsigtet.

Forbrugerrådet er bekymret over den øgede brug af advarsler som er-

statning for at kræve, at fabrikanten markedsfører sikre produkter. For-

brugerrådet mener, at advarsler kun bør supplere strengere sikkerheds-

tjek. Desuden bør advarsler tiltrække køberens opmærksomhed og bør

fremgå både på selve legetøjet og på dets emballage. Forbrugerrådet

lægger vægt på, at advarslerne bør være synlige før købet, og at de bør

give informationer, både om iboende farer ved legetøjet og om den risiko,

der er relateret til brugen.

Generelle principper for CE-mærkningen (kapitel 3, art. 15)

Dansk Erhverv hilser forslagets præciseringer af CE-mærkningen vel-

kommen. Sammen med de skærpede krav til importørers og distributørers

ansvar er det tilstrækkeligt, at fabrikanten skal sikre produktets overens-

stemmelse med kravene i direktivet. Dansk Erhverv er således imod, at

der skal gennemføres tredjepartskontroller for alle produkter. Et sådant

krav vil være en stor økonomisk byrde for virksomhederne – særligt for

de små virksomheder, der ikke har stordriftsfordele. Dansk Erhverv me-

ner, at der bør være metodefrihed i forhold til, hvordan virksomhederne

sikrer, at deres produkter lever op til de gældende regler. Det kan foregå

ved stikprøvekontroller, ved egne test eller ved eksterne test, men det må

være op til virksomheden selv at tage ansvar for, at dens produkter lever

op til reglerne.

Overensstemmelsesvurderingesprocedure og EF-typeafprøvning (kapi-

tel 4, art. 18 & 19)

Forbrugerrådet udtrykker bekymring med hensyn til CE-mærkningen, som

forbrugeren fejlagtigt tror, er et sikkerhedsmærke. Forbrugerrådet fore-

slår derfor, at CE-mærket ikke skal på selve legetøjet, men kun anføres i

den tekniske dokumentation. Forbrugerrådet foreslår sammen med oven-

stående en obligatorisk tredjepartskontrol for bestemte typer af legetøj, fx

legetøj til børn under 3 år og legetøj, som udgør et element af fare, som

ikke kan elimineres.

Samarbejde om markedstilsyn (kapitel 6, art. 40)

Dansk Erhverv opfordrer til, at samarbejdet i stk 1 mellem de nationale

tilsynsmyndigheder styrkes og koordineres bedre end i dag. Eksempelvis

har medlemsvirksomheder i Dansk Erhverv oplevet, at der er forskellige

procedurer på tværs af EU-lande, hvis et produkt skal tilbagekaldes. Det-

te er besværligt for virksomheder, der arbejder på tværs af det indre

marked.

Der bør være ens procedurer på tværs af de forskellige nationale myn-

digheder, og der skal være en enkelt indgang, når en virksomhed skal til-

bagekalde eller tilbagetrække et produkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/67

Udvalgsprocedure (kap kapitel 8)

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark foreslår, at CEN

, som har

den teknisk ekspertise, inddrages i udvalgsproceduren.

Dansk Erhverv mener, at der ved anvendelse af ekspertudvalg i art. 46,

skal ske en større inddragelse af ekspertisen i standardiseringsudvalget

for legetøjsstandarden.

Beskyttelsesklausul (kapitel 7, art. 41)

Dansk Erhverv mener, at markedstilsynsmyndighederne i de forskellige

medlemslande i dag har en meget uensartet praksis, når de vurderer, om

et stykke legetøj er farligt. Der bør være en mere ensartet praksis på om-

rådet, så nogle medlemslande ikke indberetter produkter, som reelt ikke

er farlige, eller som blot fejler på de formelle krav.

Overgangsperiode (kapitel 10, art. 52)

Dansk Erhverv finder det afgørende, at overgangsperioden på to år fast-

holdes. Det skal samtidig sikres, at forskellige guidelines og vejledninger

ligger klar mindst et år inden, de nye regler træder i kraft. Ellers kan

virksomhederne ikke leve op til de nye regler.

Særlige sikkerhedskrav (bilag II, pkt. 4)

Forbrugerrådet mener grundlæggende, at legetøj i fødevarer bør forbydes

helt, som fx i USA. Forbrugerrådet anfører, at ikke alle farer er medtaget i

forslaget. Forbrugerrådet ønsker strengere krav til emballagen for denne

type legetøj til også at omfatte indre luftvejsblokering samt krav om anven-

delse af specifikke advarsler.

Kommentarer til kemi-delen i forslaget

Følgende kommentarer til forslagets bilag II, del III relaterer sig til lege-

tøjs kemiske egenskaber.

Generelle bemærkninger til reguleringen af kemi i legetøj

Dansk Erhverv bakker op om de fremlagte skærpelser til kemikalieind-

holdet i legetøj.

Dansk Industri finder, at der ved udbygningen af kravene til kemikalie-

indholdet i legetøj er fundet en rimelig balance.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark ser positivt på, at der er

krav til legetøj, som sikrer, at det ikke indeholder skadelig kemi, men an-

fører, at de nye krav til kemi skal gøres håndterbare i praksis. Det er

hverken muligt eller nødvendigt at teste al legetøj for overholdelse af

kravene. For at undgå meromkostninger, som ikke har relevans for børns

sundhed, bør der fastsættes en ensartet standard for, hvordan fabrikanter

generelt forventes at kunne påvise, at direktivets krav efterleves.

Europæisk standardiseringsorgan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/67

Forbrugerrådet mener generelt, at Kommissionens forslag til de kemiske

egenskaber til direktivet har væsentlige mangler.

Kommentarer vedrørende reguleringen af CMR-stoffer

Videncenter for Allergi og Forbrugerrådet mener ikke, at CMR-stoffer

(kræftfremkaldende stoffer, stoffer med effekter på arveanlægget, og stoffer

der skader fostre og forplantningsevnen)

bør forekomme i legetøj, og at

muligheden for at dispensere fra forbuddet kan medføre en utilstrækkelig

beskyttelse af børnene.

Forbrugerrådet mener, at CMR-stoffer i kategori 1, 2 og 3 bør forbydes i

alle dele af legetøj, herunder også i dele, som ikke er tilgængelige. Herud-

over mener Forbrugerrådet, at koncentrationsgrænserne for CMR-stofferne

bør være lavere end dem, som er angivet i forslaget, da det er børn, som

skal beskyttes, og de er mere følsomme end voksne.

Fødevareinstituttet mener, at forbuddet mod CMR-stoffer også bør gælde

de dele af legetøjet, som børnene ikke kommer i fysisk kontakt med, da lege-

tøj ikke altid får den mest nænsomme behandling og ofte går i stykker.

I punkt 4 mener Fødevareinstituttet, at følgende bør tilføjes: ”…må kun an-

vendes i legetøj, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt.”. Herud-

over bør der for CMR-stoffer i kategori 3 også gælde, at der ikke må være

alternativer, således at der gælder de samme undtagelser for CMR-stoffer i

kategori 1, 2 og 3. Herudover bør der i evalueringen, foretaget af den rele-

vante videnskabelige komité, også tages højde for, at børn også eksponeres

for andre stoffer med tilsvarende effekter. De foreslår, at der i bilag II, om

Kemiske egenskaber punkt 4.1, tilføjes: ”Stoffets anvendelsesformål er af

den relevante videnskabelige komité blevet evalueret og fundet sikkert, især

hvad angår eksponering samt eventuelle kombinationseffekter, og …”.

Dansk Industri mener, at det er hensigtsmæssigt at visse CMR-stoffer kan

tillades. I den forbindelse anbefaler de, at det nærmere præciseres, hvad

der menes med ”micro-structurally distinct parts of toys”.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark anfører om CMR-stoffer, at

kravene som udgangspunkt er fornuftige, men at der er en række udestå-

CMR-stoffer findes i 3 kategorier. For at et stof bliver klassificeret i kategori 1,

skal der foreligge tilstrækkelige beviser for en årsagssammenhæng mellem ud-

sættelse for stofferne og skade på mennesker. For at et stof bliver klassificeret i

kategori 2, skal der foreligge tilstrækkelig dokumentation til at nære en stærk

formodning om, at stoffernes påvirkning af mennesker kan være kræftfremkal-

dende eller skade arveanlæggene eller forplantningsevnen hos mennesker.

Denne stærke formodning skabes på grundlag af egnede langtidsforsøg med

dyr og andre relevante oplysninger. For stoffer i kategori 3 foreligger der ikke til-

strækkelige oplysninger til at foretage en tilfredsstillende vurdering. Der er visse

tegn fra relevante dyreforsøg, men de er dog utilstrækkelige til at klassificere

stoffet i kategori 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/67

ende spørgsmål omkring, hvordan den enkelte virksomhed kan dokumen-

tere, at den ikke overskrider kravene. De mener, at en lang række af

CMR-stofferne aldrig vil kunne findes i legetøj, da de ikke bliver brugt af

branchen.

Kommentarer til regulering af duftstoffer

Forbrugerrådet, Fødevareinstituttet og Videncenter for allergi mener, at

man bør overveje, om brugen af duftstoffer overhovedet er berettiget i le-

getøj.

Med hensyn til reguleringen af duftstoffer anfører Videncenter for Aller-

gi, at intentionen med regulering af duftstoffer er god, men at den næppe

beskytter børn i praksis mod yderligere duftstofallergi. Reguleringen føl-

ger kosmetikdirektivet, hvor kravet om mærkning af visse duftstoffer pri-

mært har til formål at informere personer, som allerede har duftstofaller-

gi. Mærkning af legetøj vil ikke beskytte børn mod, at duftstofallergi op-

står.

Videncenter for allergi ser et forbud mod visse allergifremkaldende stof-

fer i legetøj som et fremskridt. Forbuddet er magen til reguleringen i

kosmetikdirektivet, men reguleringen i kosmetikdirektivet yder ikke en ef-

fektiv beskyttelse mod allergi.

Forbrugerrådet mener, at især duftstoffer, der er klassificeret som allergi-

fremkaldende, bør være forbudte, og andre stoffer, der er klassificeret som

sensibiliserende ved inhalation og hudkontakt, heller ikke burde være tilladt

i legetøj.

Dansk Erhverv bakker op om de foreslåede skærpelser omkring parfume-

stoffer i legetøj. Dansk Erhverv er dog imod et eventuelt forbud mod alle

parfumestoffer i legetøj, idet der vil være tale om unødig overregulering,

som ikke bygger på faktiske risikovurderinger.

Kommentarer til regulering af migration

af metaller

Listen af metaller er udvidet fra 8 til 19 stoffer, og grænseværdierne er

sænket. Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark anfører i den for-

bindelse, at de ikke er bekendt med, om det er undersøgt, om alle 19 stof-

fer udgør en risiko i forhold til legetøj. Legetøjsfabrikanterne mener, at

flere af stofferne ikke er giftige som sådan, og at der er tale om meget la-

ve grænseværdier. De er usikre på, hvorvidt der er udviklet testmetoder

til sikkert at påvise, at et produkt overholder kravet.

Foreningen af Legetøjsfabrikanter i Danmark anfører desuden, at udvi-

delsen af listen af grundstoffer mere hensigtsmæssigt kunne ske i stan-

dardiseringsregi, hvor den nødvendige ekspertise er til stede til at vurde-

Stoffer ”der vandrer” og har overførende egenskaber, fx hvis legetøjet puttes i

munden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/67

re relevansen af stofferne og foreskrive nødvendige og mulige testmeto-

der.

Forbrugerrådet mener, at der ikke bør sættes migrationsgrænser til metal-

ler, men at der i stedet for bør være koncentrationsgrænser for disse ele-

menter. Især bør der ikke sættes migrationsgrænser for metaller, som er

CMR-stoffer, da disse som udgangspunkt ikke bør være i legetøj. De spør-

ger herudover til, om migrationsgrænserne kun gælder for legetøj, som er

tørt, skørt, pulverlignende, bøjeligt, flydende eller klæbrigt, og om der der-

med ikke gælder migrationsgrænser for andet legetøj.

Fødevareinstituttet mener, at migrationsgrænserne, der er givet for de 19

metaller, bør gælde for alt legetøj, og at migrationsgrænserne skal opdate-

res hver 5. år, som det er foreslået for CMR-stofferne. Det skyldes, at både

det tolerable daglige indtag (TDI) og viden om baggrundseksponering kan

ændre sig.

Herudover mener Fødevareinstituttet ikke, det er acceptabelt, at man kon-

sekvent har beregnet migrationsgrænserne på baggrund af 10 % af TDI for

voksne mennesker, da børn er mere følsomme end voksne, og indtaget fra

andre kilder kan være så højt, at et ekstra indtag på 10 % fra legetøj vil be-

tyde, at mange børn vil overskride TDI’en for aluminium, arsen, barium,

cadmium, krom VI, bly, nikkel og organiske.

Forslag til præciseringer og yderligere regulering vedrørende kemikali-

Fødevareinstituttet mener, at stoffer som monomere

, opløsningsmidler,

farvestoffer og konserveringsmidler også bør være reguleret i legetøjsdirek-

tivet, da der også kan være problematiske stoffer inden for disse stofgrup-

per. Herudover mener de, at det ville være en god idé at tage udgangspunkt

i fødevarelovgivningen, da denne lovgivning også tager udgangspunkt i, at

stofferne kan indtages. Det er det samme, man kigger på, når der laves risi-

kovurderinger for legetøj.

Forbrugerrådet mener, at der i direktivet bør indføres et forbud mod bru-

gen af PBT-stoffer (persistente, bioakkumulerende og giftige kemiske stof-

fer) og vPvB-stoffer (meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer)

pga. effekterne i miljøet, når legetøjet ender som affald.

Forbrugerrådet mener endvidere, at alle stoffer på EU’s liste over hormon-

forstyrrende stoffer bør forbydes i legetøj, og at man her bør anvende for-

sigtighedsprincippet, da børn bliver udsat for mange forskellig kemiske

stoffer, og disse stoffer sammen kan have en additiv effekt.

Forbrugerrådet påpeger, at kemiske stoffer, der er klassificeret som meget

giftige, sundhedsskadelige, ætsende, lokalirriterende, eller som ikke er klas-

Et molekyle, som ved kemisk reaktion har evnen til at slutte sig sammen med

andre små molekyler til polymer, som ofte anvendes i plastik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/67

sificerede, men som kan udgøre en sundhedsfare, ikke er omfattet af Kom-

missionens forslag. Stofferne bør reguleres ved komitologiprocedure.

For legetøj til børn under 3 år, mener Forbrugerrådet, at de regler som

gælder for materialer og genstande, der har kontakt til fødevarer, bør gæl-

de for legetøj til denne gruppe, og at der ikke må anvendes andre kemikali-

er end dem, som er tilladt til fødevarekontakt. Grænserne kan dog ikke

overføres direkte pga. forskelle i migration til fødevarer og til spyt eller

sved, som man oftest anvender ved risikovurdering af legetøj. Forbrugerrå-

det foreslår, at man anvender komitologiproceduren.

Forbrugerrådet foreslår også, at mærkningsreglerne for farlige kemiske

stoffer ikke kun bør gælde for kosmetik, der også er legetøj, men også bør

gælde for andet legetøj, der også anses for at være kemiske blandinger.

Andre landes holdninger

Danmark deltager i møderne under Working Party on Technical Harmoni-

sation under Rådet, hvor vi indtil videre har taget parlamentarisk forbe-

hold.

De enkelte medlemslandes officielle holdning kendes endnu ikke, da de ind-

til videre har udtalt sig under parlamentarisk forbehold. På trods af dette

vurderes det, at de andre lande generelt er positive over for forslaget.

Nedenfor gengives en kort vurdering af de andre landes holdninger til den

kemiske del af forslaget, som i overvejende grad har været omdrejnings-

punktet for diskussionerne.

CMR-stoffer:

Holdningen er fra en del af medlemslandene, at der skal være et fuldt for-

bud mod CMR-stoffer i legetøj, og at koncentrationsgrænsen, som er klassi-

ficeringsgrænsen, er for høj.

Størstedelen af medlemslandene mener dog, at der bør være et forbud mod

CMR-stoffer, men med undtagelser, da man ikke kan undvære stofferne i alt

legetøj, og de samtidig ikke vil udgøre en risiko i alt legetøj.

Duftstoffer:

For duftstoffers vedkommende er der en mindre gruppe af medlemslande,

som mener, at der bør være forbud mod alle duftstoffer i legetøj. En anden

gruppe mener, at der bør være forbud mod duftstoffer, der beviseligt er al-

lergifremkaldende. Endelig mener en sidste gruppe, at man skal holde sig til

Kommissionens forslag.

Migration af metaller:

Her er der flere forskellige holdninger og forslag fra medlemslandene. Ho-

vedlinjerne i forslagene fra medlemslandene går på, at listen over stoffer

skal være kortere, da nogle af stofferne i forvejen vil være dækket af for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/67

buddet mod CMR-stoffer, migrationsgrænserne for nogle af stofferne skal

være lavere, og der skal indsættes en migrationsgrænse for sølv.

Grænseværdier for nitrosaminer og nitroserbare stoffer:

En række medlemslande ønsker, at nitrosaminer og nitroserbare stoffer re-

guleres i legetøj, da nitrosaminer kan være kræftfremkaldende, og nitroser-

bare stoffer kan omdannes til nitrosaminer.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for direktivforslaget. Det er

efter 20 år nødvendigt med en opdatering af direktivet i forhold til den nye-

ste viden på området. Forslaget indeholder helt nye kemikrav, nye krav til

legetøj i fødevarer, en skærpelse af medlemslandenes markedstilsynsfor-

pligtelser og generelt øgede sikkerhedskrav, hvilket er en væsentlig forbed-

ring af kvaliteten og effektiviteten af bestemmelserne om sikkerhedskravene

til legetøj.

Regeringen finder at sikkerhedsniveauet i direktivforslaget ikke bør sæn-

kes i forhold til niveauet i det fremsatte forslag. Det eksisterende sikker-

hedsniveau i forslaget bør dog umiddelbart skærpes, særligt hvad angår

kemidelen.

Regeringen mener, at der bør tages hånd om identificerede risici samti-

dig med, at det sikres, at reglerne er klare og operationelle, og at de kan

kontrolleres. Den foreløbige rapport fra EU-Parlamentet indeholder en

række forslag til skærpelser, som Regeringen kan støtte på de fleste punkter.

Regeringen mener, at forsigtighedsprincippet bør fremgå tydeligt af selve

direktivforslaget og ikke kun af indledningen. Hermed bliver forsigtigheds-

princippet introduceret som basisprincip i forslaget, hvilket betyder, at det

skal anvendes, der hvor der enten ikke er standarder for et produkt, eller

standarderne ikke dækker de risici, som produktet måtte frembyde.

Regeringen finder, at direktivets anvendelse af farebegreber bør bringes i

overensstemmelse med GHS-forordningen (Forordning om Globalt Har-

moniseret System til klassificering og mærkning af kemikalier), som skal

afløse de nuværende klassificerings- og mærkningsdirektiver. Det er hen-

sigtsmæssigt, at GHS-forordningen og kemidelen af legetøjsdirektivet ik-

ke er i modstrid med hinanden, da de omhandler samme præparater og

substanser. GHS-forordningen udvider farlighedsbegrebet med 2 nye fa-

rekategorier i forhold til de eksisterende klassificeringsdirektiver.

Regeringen er tryg ved, at forslaget bringes i fuld overensstemmelse med

varepakken, da man allerede er i gang med denne proces, samt at over-

sættelsesfejl korrigeres.

Formål og anvendelsesområde, artikel 1 og bilag I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/67

Regeringen er positiv over for forslagets formål og anvendelsesområde.

Dog mener Regeringen, at emballage, der kan opfattes som legetøj, også

skal opfylde kravene til legetøj.

Definitioner, artikel 2

Regeringen finder det positivt, at der i listen over definitioner er tilføjet

definitioner med særlig fokus på, at direktivet skal regulere legetøj.

Danmark finder dog ikke listen over definitioner dækkende for alle de

termer, der anvendes i direktivet. Fx er termer som ’bestanddele’ og ’mi-

krostrukturel’ ikke defineret.

Væsentlige sikkerhedskrav, artikel 9 og bilag II

Regeringen er positiv over for de væsentlige sikkerhedskrav.

Dog gøres der opmærksom på, at der bør indføres flere aldersgrænser i

mærkningsangivelserne, end den ene grænse på 0-3 år, da andre typer af

legetøj tydeligvis ikke er egnet for mindre børn, fx for børn mindre end 8

år. Dette sker fx ved forslaget for standarden om magnetlegetøj (EN 71-

1:2003 – Safety o toys – Part 1: Mechanical and physical properties,

Amendment concerning magnets), hvor der indføres en ny aldersgrænse

ved otte år.

Endvidere mener Regeringen, at det er godt med skærpelsen i forhold til

sammenblandingen af fødevarer og legetøj, idet det bliver sådan, at legetøj,

der er fast indesluttet i et fødevareprodukt, sådan at barnet skal ”spise sig

vej ind til legetøjet” forbydes. Produkter, der generelt sammenblander fø-

devarer og legetøj, forbydes ikke, men der stilles krav til, at legetøjet her

pakkes ind i egen emballage, og at denne emballage har en sådan størrelse,

at barnet ikke kan sluge eller indånde den. Regeringen er positiv over for

dette tiltag, dog mener Regeringen, at kravet skal præciseres således, at

emballagen skal have en sådan udførelse eller udformning, at den ikke kan

blokere de indre luftveje.

Hvad de væsentlige sikkerhedskrav på kemi-delen angår, så mener Rege-

ringen, at man gør gå et skridt videre i forhold til Kommissionens forslag.

CMR-stoffer

I forslaget er det tilladt at anvende CMR-stoffer i legetøjsbestanddele og

mikrostrukturelt forskellige legetøjsdele, som børn ikke kommer i berø-

ring med. Regeringen mener, der som udgangspunkt bør være et fuldt

forbud mod CMR-stoffer, der også bør gælde for de dele af legetøjet, som

børnene ikke kommer i berøring med.

Der kan dog i legetøj være CMR-stoffer, som ikke kan undværes, og som

ikke udgør en risiko i legetøjet, og som desuden kan være svære at få ud

af legetøjet. Fx er der CMR-stoffer i elektronisk legetøj. Regeringen vil

ikke forbyde elektronisk legetøj og anerkender, at der kan være tilfælde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/67

hvor der er behov for, at der kan dispenseres for anvendelsen af CMR-

stoffer i legetøj.

Regeringen vurderer, at det, når det skal vurderes, om der for et stof ikke

foreligger passende alternativer, bør være industrien selv, der kommer

med et udspil i form af en positivliste til den videnskabelige komité, som

derefter træffer beslutningen om, hvorvidt der er et egnet alternativ for et

stof eller ikke.

CMR-stofferne bør herefter diskuteres og vurderes separat, hvor man ta-

ger hensyn til børns samlede udsættelse fra det pågældende stof. Når det

skal vurderes, om et CMR-stof skal undtages, skal det derfor sikres, at

man dels tager hensyn til, at børn er en særlig følsom gruppe af forbru-

gere, dels at man tager højde for, at man kan udsættes for det pågælden-

de stof fra flere forskellige kilder. Hvis et stof vurderes som sikkert at an-

vende, bør det opføres på et bilag til direktivet.

Desuden mener regeringen, at det, hvis det skal tillades, at CMR-stoffer

optræder i ikke-tilgængelige dele af legetøjet, bør defineres, hvad der

konkret menes med ikke-tilgængelige dele af legetøjet.

Tilgængelighedsdefinitionen skal skærpes med øje for den måde børn re-

elt bruger legetøj. Denne skærpelse skal enten ske i form af en definition i

direktivet eller evt. i form af en opdatering af standarden via et mandat.

Nitrosaminer og nitroserbare stoffer

Nitrosaminer og nitroserbare stoffer er ikke direkte reguleret i forslaget.

Nogle nitrosaminer er dog reguleret i kraft af, at de er kræftfremkalden-

de, og derfor omfattet af CMR-reguleringen. Regeringen vurderer, at den

foreslåede beskyttelsesniveau ikke er tilstrækkelig for så vidt angår regu-

leringen af nitrosaminer, da nitroserbare stoffer kan omdannes til de

kræftfremkaldende nitrosaminer. Disse stoffer anvendes i gummimateria-

ler som f.eks. balloner og narresutter, og dannes ved f.eks. kontakt til

spyt. Der bør derfor sættes migrationsgrænser for nitrosaminer og nitro-

serbare stoffer ind i direktivet.

Duftstoffer

Mange duftstoffer er klassificeret til at kunne give overfølsomhed ved

hudkontakt. Regeringen mener, at brugen af duftstoffer i legetøj er unød-

vendig kemi uanset, at der fra legetøj ikke vil være en væsentlig hudkon-

takt med duftstofferne. Forslaget er identisk med den mærkning og be-

grænsning der gælder for kosmetiske produkter. Mærkning af kosmetik

har primært til formål at informere personer med en kendt duftstof aller-

gi. En sådan mærkning af legetøj vil ikke beskytte børn mod, at duftstofal-

lergi opstår, og et forbud bør indgå i direktivet.

Giftige stoffer, der dannes fx ved kontakt til spyt, og som er kræftfremkalden-

de.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/67

Andre kemiske stoffer

Mange kemiske stoffer er ikke reguleret i forslaget til direktivet, herunder

er f.eks. stoffer med klassificeringen R48; ”Alvorlig sundhedsfare ved

længere tids påvirkning” ikke reguleret. Miljøstyrelsen har i en kortlæg-

ning af slimet legetøj set, at slimet legetøj kan indeholde stoffer med den-

ne klassificering. Regeringen mener ikke, at sådanne stoffer bør findes i

legetøj.

Regeringen mener, at andre kemiske stoffer ikke bør reguleres ved, at le-

getøj skal overholde regulering for materialer og genstande, der har kon-

takt til fødevarer, eller ved at legetøj skal overholde kosmetik regulerin-

gen. Det skyldes, at de vurderinger, der ligger til grund for grænseværdi-

erne i disse reguleringer bl.a. ikke tager højde for, at det er børn, som

anvender produkterne. Udsættelsen for de kemiske stoffer i legetøjet vil

også være anderledes, end hvad der f.eks. er tilfældet for materialer og

genstande, som har kontakt til fødevarer, f.eks. er kontakt- tiden ved vur-

dering af materialer og genstande i kontakt til fødevare kun en halv time

dagligt, hvor man for legetøj, som er beregnet til at komme i munden til

børn under 3 år, regner med en kontakt tid på 3 timer dagligt.

Både hvad angår stoffer med klassificeringen R48 og andre kemiske stof-

fer, mener regeringen, at de skal reguleres i forslaget via komitologipro-

cedure.

Migrationsgrænser for metaller

Regeringen mener, at der i forslaget er givet et tilfredsstillende beskyttel-

sesniveau, hvad migrationsgrænserne for metaller angår. Det er desuden

hensigtsmæssigt, at grænserne fastsættes efter, hvor meget disse metaller

vandrer (migrationen) og ikke efter koncentrationen. Man kan sagtens fo-

restille sig en lav koncentration af et stof et produkt, som alligevel udgør

en væsentlig risiko, fordi stoffet har en stor tendens til at migrere.

Regeringen mener dog, at der bør indsættes en migrationsgrænse for

sølv, ligesom det har været tilfældet i et tidligere forslag. Selvom indu-

strien har fremført, at sølv ikke anvendes i produktionen af legetøj, vil det

uden regulering være tilladt at anvende. Sølv vil derfor kunne findes i le-

getøjet og migrere, hvilket Regeringen ikke finder tilfredsstillende. Derfor

bør der indsættes en migrationsgrænse for sølv i direktivet.

Sikkerhedsprocedurer inden legetøjet bringes på markedet, artikel 3 og

overensstemmelsesvurderinger, kapitel III

Ifølge forslaget skal fabrikanten, inden legetøjet bringes på markedet,

følge visse procedurer for at dokumentere, at legetøjet overholder direk-

tivets væsentlige sikkerhedskrav. Det drejer sig fx om test af legetøjet i for-

hold til direktivets væsentlige og standardens tekniske sikkerhedskrav og en

overensstemmelsesvurdering af, om legetøjet lever op til de væsentlige sik-

kerhedskrav. Regeringen er positiv over for disse procedurer til risikovur-

dering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/67

På kemidelen i forslaget mangler der dog en standard, som fabrikanten kan

bruge til at vurdere og teste legetøjet i forhold til direktivets væsentlige sik-

kerhedskrav. Derfor mener Regeringen, at der skal udarbejdes en harmo-

niseret europæisk standard, hvori der beskrives en metode til evaluering af

de kemiske krav.

Lidt om forholdet mellem direktivet, standarder og tredjepartskontrol

Ligesom det er tilfældet med det gældende legetøjsdirektiv, så er det nye le-

getøjsdirektiv et totalharmoniseringsdirektiv. Det vil sige, at de sikkerheds-

krav, som fastsættes i direktivet, er ens for alle medlemslandende. Mens di-

rektivet angiver de væsentlige sikkerhedskrav, som legetøjet skal overholde,

så indeholder standarderne, der også er harmoniserede, de tekniske detal-

jer om, hvordan fabrikanten kan teste og vurdere sit legetøj i forhold til di-

rektivets væsentlige sikkerhedskrav.

Hvis en fabrikant står med et stykke legetøj, som der på en eller anden må-

de ikke eller kun delvist er standarder for (fx ved nyudviklede produkter),

skal han have sit produkt testet af et uvildigt laboratorium (tredjepartskon-

trol). Det samme gør sig gældende, hvis der kan være tvivl om, produktet

frembyder nogle ekstra risici, som der ikke er taget højde for i standarden.

Ikrafttrædelsesperiode

Det tager ca. 3-4 år at udvikle en standard, og legetøjsindustrien har frem-

ført, at det er urealistisk at de europæiske standardiseringsorganisationer

(CEN/CENELEC) kan nå at udvikle en standard på de nye kemiske krav i

forslaget, inden direktivets ikrafttræden. De mener derfor, at der skal ind-

sættes en længere overgangsordning på direktivets kemi-del på to år yderli-

gere.

Kommissionen anerkender, at det er et problem, at der ikke er en standard

på kemi-området, som industrien kan bruge til at vurdere og teste legetøjets

kemiske egenskaber ud fra. Hverken Kommissionen eller Europa-

Parlamentet har imidlertid udtalt sig, om en eventuel længere overgangs-

ordning på kemi-delen i forslaget kan komme på tale.

Regeringen ser helst, at der ikke kommer en længere overgangsordning på

kemidelen i forslaget, da dette vil bevirke, at kemidelen ikke træder i kraft

samtidig med resten af revision af legetøjsdirektivet. Regeringen kan dog

ikke udelukke, at der kan være et problem i forhold til, at fabrikanterne ikke

har de fornødne standarder til at vurdere og teste legetøjet i forhold til de

kemiske krav. Såfremt det bliver fremsat af andre lande vil Regeringen ikke

modsætte sig en længere overgangsordning på kemidelen, så standardise-

ringsorganisationerne får tid til at udvikle en ny standard. Her mener Rege-

ringen, at standardiseringsorganerne med fordel kan bruge den vejledning

til risikovurdering af forbrugerprodukter, som er blevet udarbejdet af

Kommissionens generaldirektorat for forbrugersikkerhed (DG-SANCO).

Vejledningen er p.t. i offentlig høring på internettet. Disse retningslinjer gi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/67

ver fabrikanten nogle overordnede metoder til at evaluere legetøjet i for-

hold til den måde, som børn bruger det på og giver derfor mulighed for at

evaluere legetøjet i forhold til en risikobaseret adfærdsvinkel. Retningslin-

jerne indeholder også allerede nogle overordnede metoder, som fabrikan-

ten kan bruge, når han vurderer sit produkt i forhold til de kemiske krav.

Retningslinjerne er i høring og vil snart kunne benyttes af fabrikanterne.

Grunden til, at Regeringen nødtvunget kan acceptere en længere over-

gangsordning på kemidelen, hvis de andre lande fremsætter forslaget, er, at

hverken fabrikanterne, de nationale markedsovervågningsmyndigheder el-

ler tredjepartskontrollanterne ligger inde med retningslinjer, som de kan

rette sig efter, når de skal vurdere eller teste produktet efter de kemiske

krav.

Ifølge forslaget er det sådan, at fabrikanten tvinges til at få sit legetøj testet

af en uvildig tredjepart (tredjepartskontrol), hvis der ikke foreligger en

standard for det pågældende legetøj, eller legetøjet frembyder nogle særlige

risici, som standarden ikke tager tilstrækkeligt højde for.

Men hvis der endnu ikke er uviklet testmetoder, hvilket er tilfældet for kemi-

delen i forslaget, vil en tvungen tredjepartskontrol af legetøjets kemiske

sammensætning heller ikke være hensigtsmæssig – hverken for forbrugerne

eller fabrikanterne. Den uvildige tredjepart vil nemlig heller ikke have en

testmetode til at tredjepartskontrollere legetøjet, og i værste fald kunne man

forestille sig, at deres test og vurdering ville resultere i nogle misvisende

konklusioner, der heller ikke gavner forbrugerne. En anden dimension er

her, at Regeringen vurderer, at tredjepartskontrollen ikke vil have den for-

nødne kapacitet til at teste alt legetøj for de kemiske krav. Denne vurdering

bygger Regeringen på, at kun ca. 2 % af alt legetøj i Europa i dag testes i

tredjepartskontrollen.

Konklusionen er derfor, at Regeringen ikke vil modsætte sig en længere

overgangsordning på kemi-delen i forslaget, hvis det bliver fremsat under

forhandlingerne, så der bliver tid til at få udviklet en standard, som fabri-

kanten, og evt. tredjepartskontrollørerne, kan teste legetøjet ud fra.

Forsigtighedsprincippet

Ifølge forslaget er det som nævnt sådan, at fabrikanten tvinges til at få sit

legetøj testet af en uvildig tredjepart, hvis der fx er tale om et nyudviklet

produkt, et produkt som kun delvist er dækket af en standard eller hvis pro-

duktet frembyder nogle særlige risici.

Regeringen mener, at forsigtighedsprincippet bør fremgå tydeligt af selve

direktivforslaget og ikke kun af indledningen. Hermed bliver forsigtigheds-

princippet introduceret som basisprincip i forslaget, hvilket betyder, at det

skal anvendes, der hvor der enten ikke er standarder for et produkt, eller

standarderne ikke dækker de risici, som produktet måtte frembyde. Det be-

tyder også en skærpet testprocedure i forhold til den almindelige tredje-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/67

partskontrol. Hermed mener Regeringen, at der sikres en god og tilstrække-

lig kontrol af legetøjet.

Artikel 10, advarsler

Branchen gør opmærksom på, at den mangler nogle konkrete retningslin-

jer for at kunne leve op til de skærpede mærkningskrav. Regeringen me-

ner, at Kommissionen til dette arbejde bør nedsætte en arbejdsgruppe.

Ændringer og gennemførselsforanstaltninger, artikel 45

I direktivforslaget er fastsat mulighed for, at reguleringen af CMR-

stoffer, duftstoffer og visse metaller kan opdateres ved komitologiproce-

dure, hvilket Regeringen er enige i. For at sikre indflydelsen på legetøjs

sikkerhed, bør der også åbnes en mulighed for, at også grænser for andre

kemiske stoffer – herunder særligt organiske kemiske stoffer – kan fast-

sættes direkte i direktivet (via komitologi).

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Ændringerne i bekendtgørelse nr. 1116 af 12/12/2003, om sikkerhedskrav

til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan for-

veksles med levnedsmidler, træffes med hjemmel i Produktsikkerhedslo-

ven. Direktivforslaget vurderes derfor ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke, at ville have statsfinansielle konsekvenser

ud over

dem der allerede er medtaget i forbindelse med beregningerne for at indfø-

re kravene fra EU-varepakken, herunder specielt Forordningen om Akkre-

ditering og Markedsovervågning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

I overensstemmelse med principperne om proportionalitet går ændringer-

ne i direktivforslaget, i forhold til det nuværende legetøjsdirektiv (Rådets

direktiv af 3. maj 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om sikkerhedskrav til legetøj (88/378/EØF)), ikke ud over,

hvad der er fundet nødvendigt for at opnå det ønskede mål med revisio-

nen.

Ændringerne i direktivforlaget vurderes at pålægge industrien lidt øgede

byrder og omkostninger i forbindelse med ændringerne af reglerne for

kontrollen af legetøjet før markedsføring.

Det er dog meget svært at

komme med et konkret bud, da omkostningerne er meget individuelle alt

efter, hvilket legetøj fabrikanten producerer, og hvor meget produktionen

skal omlægges for at følge de nye krav.

Konsekvenserne af ovenstående kunne blive lidt højere priser for forbru-

gerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/67

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grundnotatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg 1. april 2008.

Høringssvarene er oversendt til Folketingets Europaudvalg i et særskilt no-

tat 12. august 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/67

4. Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredyg-

tig produktion og bæredygtig industripolitik

KOM (2008) 397, KOM (2008), 401 KOM (2008) 400 samt KOM

(2008) 402

Resumé

Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig pro-

duktion og bæredygtig industripolitik har til formål at samtænke Lissa-

bonstrategiens målsætninger om vækst og beskæftigelse med EU’s over-

ordnede mål om at sikre en bæredygtig udvikling. Kommissionen har

fremsendt en meddelelse om handlingsplanen samt forslag til ændring af

Direktivet om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af

energiforbrugende produkter, forslag til ændring af Miljømærkningsfor-

ordningen, forslag til ændring af EMAS

-forordningen og meddelelsen

’Offentlige indkøb for et bedre miljø’.

I meddelelsen om handlingsplanen peger Kommissionen på tre indsats-

områder: Et sæt dynamiske politiske rammer for klogere forbrug og bed-

re varer, en mere effektiv og miljøvenlig produktion samt markeder for

bæredygtige produkter på verdensplan. Meddelelsen har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsadministrative konsekvenser for Danmark.

Kommissionens forslag til ændring af Direktivet om rammerne for fast-

læggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter

(Eco-designdirektivet) har til formål at reducere energiforbruget og ned-

bringe anden miljøbelastning fra disse produkter. Forslaget indebærer en

udvidelse af direktivet, således at det fremover kommer til at omfatte

energirelaterede produkter, i stedet for som nu hvor det alene omfatter

energiforbrugende produkter.

Med forslag til ændring af Miljømærkningsforordningen vil Kommissio-

nen forenkle kriterieudvikling og ansøgningsprocedure samt sikre øget

brug af EU's miljømærke, Blomsten.

Med forslag til ændring af EMAS-forordningen vil Kommissionen styrke

ordningen ved at gøre den mere effektiv og attraktiv, således at flere or-

ganisationer og virksomheder tilslutter sig, og miljøpræstationerne der-

med forbedres.

Kommissionen vil med meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’,

at medlemslandene skal fremme indsatsen for offentlige miljøvenlige ind-

køb. Det skal ske ved at styre efter et fælles europæisk mål om, at 50 % af

indkøbet i den offentlige sektor skal indeholde miljøkriterier senest i

2010. Målet omfatter i første etape ti produktområder.

EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme” og er EU’s miljøledelses og

miljørevisionsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/67

Pakken af meddelelser samt direktiv- og forordningsforslag forelægges

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Konkurrenceevne-

rådsmødet den 25.-26. september, hvor den samlede pakke skal drøftes

med henblik på vedtagelse af overordnede rådskonklusioner.

Baggrund og indhold

På konkurrenceevnerådsmødet den 25.-26. september 2008 skal Kommis-

sionens fremlagte handlingsplan om bæredygtigt forbrug, bæredygtig

produktion og bæredygtig industripolitik drøftes med henblik på vedta-

gelse af rådskonklusioner. Folketingets Europaudvalg forelægges derfor

sagen til orientering. Der er tale om en sammenfatning af til de grundno-

tater om pakken, der tidligere er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Kursiveret tekst markerer ændringer ift. grundnotatet om meddelelsen om

handlingsplanen.

Kommissionen fremsendte den 16. juli 2008 meddelelse om handlings-

plan om bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtig indu-

stripolitik. Sammen med Kommissionens meddelelse om handlingsplanen

følger:



Forslag til ændring af Direktivet om rammerne for fastlæggelse af

krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Eco-

designdirektivet).



Forslag til ændring af Miljømærkningsforordningen.



Forslag til ændring af EMAS-forordningen.



Meddelelse om Miljøvenlige Offentlige Indkøb.

Senere vil ifølge Kommissionen følge:



Forslag til ændring af Energimærkningsdirektivet.



Forslag til EU retsakt om en verifikationsordning for miljøeffektiv

teknologi.



Herudover følger initiativer rettet mod at fremme ressourceeffek-

tivitet, fremme eco-innovation, udvikling af initiativer for at

fremme miljøvirksomheder, sektortilgange, fremme best practise,

fremme international handel med miljøvenlige varer og services.

Handlingsplanens tre indsatsområder præsenteres nedenfor herunder også

de fire dokumenter, der er fremsendt sammen med handlingsplanen:

1) Et sæt dynamiske politiske rammer for klogere forbrug og bedre

varer

En række EU-politikker har til formål at forbedre produkters energieffek-

tivitet og miljøvenlighed. Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at

de forskellige frivillige og lovgivningsmæssige instrumenter ikke i til-

strækkelig grad er forbundne, hvorfor de potentielle synergier og det in-

dre markeds fulde potentiale ikke bliver udnyttet. Kommissionen vil med

en række tiltag integrere de forskellige politikker i en mere dynamisk

ramme, hvor de forskellige virkemidler spiller sammen for at skabe et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/67

vedvarende incitament for klogere forbrug og bedre varer. Tiltagene be-

skrives i det efterfølgende:

Dynamiske produktkrav

Kommissionen fremsender sammen med meddelelsen forslag om at udvi-

de rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energifor-

brugende produkter (Eco-designdirektivet) til at omfatte energirelaterede

produkter. Energirelaterede produkter bliver defineret som produkter,

der i forbrugsfasen har en betydning for energiforbruget. Udover de

energiforbrugende produkter er det ikke-energiforbrugende produkter

som f.eks. vinduer og isoleringsmateriale. I dag omfatter direktivet alene

produkter, som er energiforbrugende i brugsfasen. Bortset fra denne æn-

dring og en udskydelse af en revision af direktivet fra 2010 til 2012, hvor

det bl.a. skal vurderes om direktivet også skal omfatte ikke-

energirelaterede produkter, opretholdes de gældende bestemmelser i

Eco-designdirektivet. Transportmidler er fortsat undtaget. Direktivet sæt-

ter ikke i sig selv bindende krav for specifikke produkter. Det fastsætter

regler for, hvordan sådanne krav skal fastlægges i form af gennemførel-

sesforanstaltninger. Direktivet giver således Kommissionen mulighed for

i en såkaldt komité-procedure at fastlægge krav for specifikke produkter

og deres miljøpåvirkning på baggrund af en konsekvensvurdering og hø-

ring af interessenter.

Produktmærkning

Handlingsplanen behandler to former for mærkning: Et obligatorisk

mærke, som på den ene side angiver energiforbrug/-besparelser og på den

anden side relevante miljøparametre samt EU’s frivillige miljømærke

Blomsten.

I forhold til det obligatoriske mærke foreslår Kommissionen i meddelel-

sen om handlingsplanen, at det nuværende obligatoriske energimærke

udvides til at omfatte en bred vifte af produkter, herunder energiforbru-

gene og andre energirelaterede produkter. Det vil betyde, at det revide-

rede Energimærkningsdirektiv vil dække de samme produkter, som det

reviderede Eco-designdirektiv samt udvides til også at vise produkternes

andre relevante miljøpåvirkninger. Kommissionen fremlægger senere

forslag til ændring af Energimærkningsdirektivet.

Med handlingsplanen følger et forslag om ændring af Miljømærknings-

forordningen. Kommissionen finder, at EU’s miljømærke Blomsten fort-

sat skal være et frivilligt supplement til den obligatoriske mærkning. Med

forslaget ønsker Kommissionen at øge forbrugernes kendskab til mærket,

at udvide antallet af produktgrupper (fra 26 til 40-50 i 2015), at sikre

enkle og troværdige kriteriedokumenter, der er nemme at bruge også for

offentlige indkøbere, at forenkle harmoniseringen med andre miljømær-

ker og at gøre det lettere og billigere for virksomheder at erhverve mær-

ket. Fastsættelsen af kriterier for at opnå Blomstmærket vil fortsat være

uafhængig af fastsættelsen af kriterier under Eco-designdirektivet og den

obligatoriske mærkningsordning, men Kommissionen vil sikre, at data og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/67

viden bliver brugt effektivt, så minimumskrav fastsættes i henhold til Eco-

designdirektivet, mens miljømærket udgør frivillige skrappere krav. Både

under Eco-designdirektivet og i forbindelse med vurdering af mærkning

med Blomsten ses energi- og miljøbelastningen i hele produktets livscy-

klus.

Miljørigtige offentlige indkøb

Kommissionen foreslår i den overordnede meddelelse om handlingspla-

nen, at offentlige indkøbere ved køb af produkter omfattet af den obliga-

toriske mærkning skal være forpligtede til at købe produkter over en be-

stemt mærkningsklasse. Kommissionen mener, at et sådant niveau er

nødvendigt for at undgå forskelligartede krav til produkter i det indre

marked som følge af forskellige indkøbspraksisser i medlemslandene. Det

vil stimulere et mere bæredygtigt forbrug og skabe et større marked for

energieffektive og miljøvenlige produkter. Kommissionens hensigt er, at

der under det reviderede Energimærkningsdirektiv skal fastlægges har-

moniserede bestemmelser for offentlige indkøb og for EU’s og medlems-

staternes incitamenter for at fremme udbredelsen af energieffektive og

miljørigtige produkter baseret på en konsekvensanalyse.

Miljørigtige offentlige indkøb foreslås endvidere styrket i meddelelse om

’Offentlige indkøb for et bedre miljø’. Meddelelsen dækker alle offentlige

indkøb, både under og over tærskelværdien for EU udbud. Følgende ele-

menter i meddelelsen vurderes at være de væsentligste:

EU kommissionen har udviklet forslag til fælles miljøkriterier for indkø-

bet inden for 10 produktområder, der er blevet vurderet til at være de

mest relevante at starte med ud fra tilgængelighed, finansielle og miljø-

mæssige betragtninger. Der er tale om følgende produktområder:

1. Byggeri

2. Fødevarer og catering services

3. Transport

4. Elektricitet

5. Pc'ere og kontorudstyr

6. Arbejdstøj

7. Papir

8. Møbler

9. Rengøringsmidler og services

10. Udstyr til sundhedssektoren

De udviklede kriterier for de 10 produktgrupper skelner mellem kernekri-

terier og udvidede kriterier. Kernekriterierne omfatter de væsentligste

miljøforhold ved produktet. Hvis et produkt eksempelvis både bærer

Energy Star mærket

og Blomstmærket, så vil Energy Star udgøre kerne-

Energy Star-mærket er en international standard for energieffektive forbrugsproduk-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/67

kriterierne, mens Blomstens mere omfattende og detaljerede krav vil ud-

gøre de udvidede kriterier. Hvis kernekriterierne er opfyldt så, er der tale

om et ’miljøvenligt indkøb’, og disse er tænkt som minimumskrav ved of-

fentlige indkøb i EU. Mens de udvidede kriterier kan anvendes som tilde-

lingskriterier, hvorved der gives konkurrencemæssigt fortrin til produkter

og leverandører, der kan honorere kravene, men det er ikke et mini-

mumskrav for at indgå kontrakt. Endvidere fungerer tildelingskriterier

som et vigtigt signal til producenter og leverandører. Hvert land vil blive

bedt om at bakke op om de foreslåede miljøkriterier for indkøb og sikre

en effektiv implementering. Kriterierne skal først godkendes af Kommis-

sionen og vil som led i det komme i endelig høring.

Kommissionen ønsker, at senest i 2010 skal 50% af alle udbudsprocedu-

rer være miljøvenlige, hvor der med ’miljøvenlig’ forstås, at indkøbet er i

overensstemmelse med de udviklede kernekriterier i Kommissionens

Toolkit til miljøvenlige indkøb. Andelen på 50% udtrykkes både i antallet

og værdien af de indgåede kontrakter.

I 2010 vil Kommissionen gøre status for de offentlige miljøvenlige indkøb

i alle medlemslandene ved at måle på antallet af udbudsforretninger,

hvor miljøkriterier er anvendt. De bedst præsterende lande vil danne

baseline for de fremtidige mål på området. Kommissionen vil gennemføre

en måling hver femte år.

Andre incitamenter for fremme af miljøvenlige produkter

Medlemslandende opfordres i den overordnende meddelelse til at etable-

re forskellige incitamenter til, at flere forbrugere vælger de mindst miljø-

belastende produkter. Incitamenterne skal være baseret på informationer

tilvejebragt under den obligatoriske mærkningsordning. Kommissionen

tilkendegiver endvidere at ville analysere mulighederne for at ændre

rammerne for brug af energibeskatning samt fordele og ulemper ved brug

af fiskale incitamentsstrukturer på EU-niveau.

Samarbejde med detailhandlere og forbrugere

Et forum for detailledet er ved at blive oprettet. Det skal se på, hvordan

detailhandlen kan bidrage til at sætte bæredygtighed på dagsorden i for-

hold til både deres leverandørkæde og forbrugerne.

2) En mere effektiv og miljøvenlig produktion

Kommissionen ønsker at fremme en mere effektiv og miljøvenlig produk-

tion, hvor ikke værdigivende aktiviteter såsom bivirkningerne fra produk-

tionen i form af affald, forurening og andre elementer er mindst mulige.

Kommissionen peger på produktionens ressourceeffektivitet som helt

centralt for en mere smidig og bæredygtig produktion. Kommissionen

ønsker at øge ressourceeffektiviteten med mindst det samme som gennem

de sidste 10 år. Kommissionen vil udarbejde detaljerede målsætninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/67

senere, bl.a. på baggrund af materialestrømsanalyser og udvikle værktøjer

til at hjælpe med at nå målsætningerne.

Kommissionen understreger også innovation inden for miljøområdet som

et centralt element for implementeringen af handlingsplanen. Kommissi-

onen foreslår bl.a. etablering en verifikationsordning for miljøteknologi-

er, udvikling af redskaber til monitorering, benchmarks samt fremme af

miljøinnovationer og deres optag i EU.

Til at styrke erhvervslivets muligheder for at skabe resultater på miljøom-

rådet, foreslår kommissionen tre ting:

For det første at der gennemføres undersøgelser af lovmæssige hindrin-

ger og markedsfejl, der skader miljøteknologiers konkurrencedygtighed

og udbredelse i forskellige sektorer. Der lægges særlig vægt på sektorer

omfattet af Lead Market initiativet.

For det andet at der gøres en ekstra indsats for at oplyse og sprede viden

blandt små og mellemstore virksomheder, som det blandt andet er sket

med Kommissionens meddelelse om ”a small business act for Europe”.

For det tredje at EMAS-forordningen

bliver ændret med det formål at

højne antallet af deltagende virksomheder og reducere de administrative

omkostninger ved EMAS. Forslag hertil er fremsendt sammen med hand-

lingsplanen.

Forslag til ændring af EMAS-forordningen

Fællesskabets ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev ind-

ført i 1993 og revideret i 2001. Mere end 4.100 organisationer dækkende

mere end 6.100 anlægsområder/virksomheder i EU deltager i dag i

EMAS ordningen. Revisionsforslagets formål er at styrke ordningen ved

at gøre den mere effektiv og attraktiv, således at flere organisationer til-

slutter sig, og således at organisationernes miljøpræstationer forbedres.

Målet er 35.000 registrerede organisationer efter 10 år og 23.000 regi-

strerede anlægsområder efter 5 år.

Den nuværende registrering af enkeltorganisationer suppleres med mu-

ligheden for at registrere hele koncerner samlet eller klynger af organi-

sationer. Desuden kan organisationer uden for EU fremover registreres.

Forslaget lægger op til en styrkelse af miljørapporteringen gennem krav

om anvendelse af nøgleindikatorer vedrørende energieffektivitet, ressour-

ceeffektivitet/materialeudnyttelse, vand, affald, emissioner og biodiversi-

tet/arealanvendelse. Disse indikatorer vil senere blive suppleret gennem

EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme” og er EU’s miljøledelses og

miljørevisionsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/67

udvikling af referencedokumenter med branchespecifikke indikatorer,

som organisationerne kan benytte.

Reglerne og procedurerne for akkreditering og verifikation harmoniseres

og tilpasses Europa-Parlamentets og Rådets nye forordning om kravene

til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring

af produkter, der indeholder regler om akkreditering på nationalt og eu-

ropæisk plan. Forslaget supplerer med EMAS-specifikke forhold, herun-

der at enkeltpersoner skal kunne akkrediteres som miljøverifikatorer.

Samtidig skærpes vægtningen af, at alle lovbestemte miljøkrav overholdes

af de EMAS registrerede organisationer.

Den fulde miljøredegørelse skal fremover kun foreligge hvert tredje år,

mens der i de mellemliggende år alene skal udarbejdes en miljøpræstati-

onsrapport. Kravet om trykte miljøredegørelser udgår; elektroniske of-

fentliggørelser vil være tilstrækkelige.

Kommissionen vil med forslaget gøre EMAS mere attraktiv for små og

mellemstore virksomheder. Den forslår derfor, at frekvensen for indsen-

delse af verificerede rapporter kan ændres for små og mellemstore virk-

somheder efter ansøgning til henholdsvis 5 og 2 år. I mellemliggende år

indsendes ikke-bekræftede miljøpræstationsrapporter, der først valideres

det følgende år. Derudover vil Kommissionen forenkle verifikationspro-

cessen for små virksomheder med henblik på rimelige omkostninger.

Medlemsstaternes pligt til at fremme EMAS gennem incitamenter supple-

res ved, at de ifølge forslaget skal udarbejde en årlig strategi for, hvor-

dan en EMAS-registrering kan inddrages ved udvikling af ny lovgivning

og kan anvendes som værktøj i forbindelse med tilsyn og håndhævelse af

lovgivning. De forpligtes til at indføre lettelser, således at EMAS regi-

strering automatisk indebærer overholdelse af visse miljøkrav. De skal

udpege områder, hvor de administrative byrder for EMAS-registrerede

organisationer kan mindskes i forbindelse med miljøregler. Som led i at

styrke overholdelse af lovgivningen forpligtes medlemslandene også til at

etablere et system, der kan levere information og bistand vedr. lovbe-

stemte miljøkrav, og som kan etablere kontakt med de relevante tilsyns-

myndigheder.

Kommissionen foreslår en forenkling af EMAS-logoet, så det er nemmere

at bruge, og så det bliver et attraktivt kommunikations- og markedsfø-

ringsværktøj.

Forordningens tekst er endvidere forenklet, idet den hidtidige forordning

og de supplerende retningslinier nu er samlet i ét dokument. Det foreslås

afslutningsvist, at bilagene til forordningen skal kunne ændres af Kom-

missionen efter forskriftsproceduren med kontrol.

3) Markeder for bæredygtige produkter på verdensplan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/67

Handlingsplanen har også et globalt udsyn, hvor Kommissionen foreslår

handling i forhold til bl.a. at støtte en sektortilgang i forhold til de fremti-

dige internationale klima-forhandlinger. Derudover vil Kommissionen

promovere god praksis internationalt samt arbejde for en liberalisering af

handlen med miljøteknologi.

Kommissionen vil overvåge fremskridt og rapporterede implementerin-

gen af handlingsplanen i 2012.

Det franske formandskabs udkast til overordnede rådskonklusioner

Der skal vedtages overordnede rådskonklusioner vedrørende den samlede

pakke af meddelelser og forslag på både Konkurrenceevnerådet og Miljø-

rådet. De forventes at bestå af en del for Konkurrenceevnerådet og en del

for Miljørådet. Det seneste udkast til konklusioner fra den 24. juli 2008 re-

fereres nedenfor.

Miljødelen

Udgangspunktet for denne del af konklusionsteksten er, at der er behov for

grundlæggende ændringer i forbrug og produktionsmønstre, hvis EU skal

bevæge sig i retningen af en bæredygtig udvikling. Teksten støtter overord-

net skabelsen af synergi mellem miljømærkningsordningen, energimærk-

ningsdirektivet, grønne offentlige indkøb og EMAS, samt forslagene til æn-

dring af Eco-designdirektivet, Miljømærkningeforordningen og EMAS-

forordningen. Konklusionerne lægger vægt på behovet for at etablere indi-

kative mål for bæredygtigt produktion og effektivitet i brug af naturressour-

cer og ønsker, at Kommissionen skal arrangere en benchmarking mellem

medlemslandende. Derudover udtrykkes ønske, at om de nye mærkningsini-

tiativer i forbindelse med revision af Eco-designdirektivet træder i kraft før

2012 og beder i den forbindelse Kommissionen studere nye miljømærk-

ningsinstrumenter konsistente med energimærkningen, særligt produkters

”carbon footprint” enten gennem ændring af eksisterende tekster eller gen-

nem nye reguleringer. Udkastet til konklusioner omfatter understregning af

og støtte til forenkling af miljømærke procedurer samtidig med en fasthol-

delse af troværdighed. Der erindres om, at det er et frivilligt mærke, og at

dette skal tages i betragtning, f.ek.s i forbindelse med offentlige grønne ind-

køb. Udvidelsen af Energimærkningsdirektivet støttes, herunder tilføjelsen

af andre miljøparametre samt forslaget om, at etableringen af minimums-

krav for offentlige indkøb vurderes.. Konklusionsudkastet peger desuden på,

at Kommission kan undersøge, om direktivet om urimelig handelspraksis

kan udbredes til miljøområdet, og at Kommissionen kan igangsætte studier

om den cirkulære økonomi. Ligeledes peges der på, at den sociale dimensi-

on af produktion og forbrug også omfattes af EU-politik, når der er blevet

arbejdet mere med sociale kriterier.

Konkurrenceevnedelen

Udgangspunktet for denne del af konklusionsteksten er, at effektivitet og

produktivitet i ressourceforbrug og eco-innovation er afgørende faktorer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/67

for den europæiske økonomis konkurrenceevne og bæredygtighed. Den ud-

trykker overordnet støtte til meddelelsen om handlingsplanen. Konklusio-

nerne lægger vægt på, at energieffektiviteten og ressourceeffektiviteten skal

forbedres. Den nuværende fragmentering af initiativer i det indre marked

skal erstattes af et harmoniseret sæt af ikke-bindende effektivitetsnormer for

producenter. Kommissionen og medlemsstater bedes fremme præcise, bin-

dende og opnåelige sektorbaserede aftaler inden for rammen af de interna-

tionale klimaforhandlinger ved især at tage højde for problemet med ”car-

bon leakage”. Med hensyn til meddelelsen vedrørende ”Offentlige Indkøb

for et bedre miljø” udtrykker konklusionerne generel støtte til meddelelsens

målsætninger og en formel procedure for fælles målsætninger for grønnere

offentlige indkøb. De støtter også en gradvis introduktion af rimelige mål-

sætninger, som foreslået gennem en ændring af Energimærkningsdirektivet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant i forhold til medde-

lelsen om handlingsplanen samt meddelelsen ’Offentlige indkøb for et

bedre miljø’, idet der er tale om meddelelser. Ift. de konkrete forslag, der

følger meddelelsen, er nærhedsprincippet vurderet i de oversendte

grundnotater herom.

Gældende dansk ret

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen konsekvenser for

gældende dansk ret, idet der er tale om en meddelelse. Det samme gælder

meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’. Ift. de konkrete for-

slag, der følger meddelelsen, er gældende vurderet i de oversendte

grundnotater herom.

Høring

Økonomi- og Erhvervsministeriet har sendt meddelelsen om handlings-

planen og meddelelsen om Miljøvenlige Offentlige Indkøb i høring i EU-

specialudvalg for konkurrenceevne og vækst den 21. juli 2008 med frist

den 15. august og sendt rammenotat om meddelelsen om handlingsplanen

i høring i EU-specialudvalg for konkurrenceevne og vækst den 21. august

med frist den 25. august 2008. Miljøministeriet har sendt meddelelsen om

handlingsplanen, forslag til ændring af forordningen om EU’s miljømær-

ke Blomsten, forslag til ændring af EMAS-forordningen og meddelelsen

’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ i ekstern høring i EU-specialudvalg

for miljø den 4. august 2008 med frist den 20. august og sendt rammeno-

tat om meddelelsen om handlingsplanen i høring i EU-specialudvalg for

miljø den 21. august med frist den 25. august 2008. Endelig har Energi-

styrelsen sendt forslaget til ændring af Eco-designdirektivet i ekstern hø-

ring den 6. august 2008 med frist for kommentarer den 20. august 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/67

Der redegøres her for høringen af den overordnede meddelelse. Der er

modtaget høringssvar fra Bryggeriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Er-

hverv, DI, Danske Maritime, Dansk Skovforening, LO, Landbrugsrådet

og Rådet for Bæredygtig erhvervsudvikling. Høringen af de forslag, der

følger meddelelsen, er fremlagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse

med grundnotater om disse.

Bryggeriforeningen

Bryggeriforeningen udtrykker store forbehold overfor at etablere mind-

stekrav til produkter baseret på LCA-vurderinger (Livscyklusanalyse).

Bryggeriforeningen mener ikke, at LCA er anvendelig som beslutnings-

grundlag, da der ikke kan gives entydige konklusioner. Desuden giver en

LCA kun et statisk billede ud fra de anvendte forudsætninger. Bryggeri-

foreningen mener derfor, at den foreslåede ramme vil indebære en pro-

duktharmonisering. Endelig fremhæver Bryggeriforeningen, at rammen

under alle omstændigheder er uegnet for fødevare og drikkevare og fra-

beder, at de omfattes.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri kan tilslutte sig Kommissionens overordnede ønske om at

integrere de energi- og klimapolitiske målsætninger i industripolitikken

og ser de fire forslag i forlængelse heraf som relevante og nødvendige.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv deler Kommissionens ambition om en bæredygtig er-

hvervspolitik, hvor hensynet til mennesker og miljø bliver integreret med

hensynet til økonomisk vækst. Ikke mindst for små og mellemstore virk-

somheder kan der være udfordringer forbundet med at leve op til krav og

ny lovgivning om bæredygtig udvikling. Dansk Erhverv finder det posi-

tivt, at Kommissionen med handlingsplanen søger at samle og samordne

de mange forskellige initiativer inden for bæredygtigt forbrug og bære-

dygtig produktion. Dansk Erhverv understreger, at det er organisationens

opfattelse, at politiske initiativer inden for virksomheders bæredygtighed

og ansvarlighed i videst mulig omfang bør tage udgangspunkt i et princip

om frivillighed fra virksomhedernes side. Dansk Erhverv påpeger, at bæ-

redygtigt forbrug ikke kun afhænger af detailhandlen og producenterne,

men i sidste ende om forbrugerne vælger at købe de bæredygtige produk-

ter. Derfor skal fremme af bæredygtigt forbrug ikke kun fokusere på de-

tailhandlens rolle, men også på forbrugernes rolle og ansvar. Dansk Er-

hverv gør endvidere opmærksom på, at kravene til detailhandelen kan få

afsmittende effekt på de øvrige brancher, hvorfor disse brancher skal ind-

drages i Kommissionens arbejde på området.

Dansk Industri (DI)

DI støtter overordnet handlingsplanens centrale elementer om etablering

af en dynamisk ramme. DI lægger især vægt på, at den globale dimension

fremmes og mener ikke, at Kommissionens forslag gør det i tilstrækkelig

omfang. DI opfordrer til, at der anvendes harmoniserede EU-standarder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/67

og ideelt set internationale standarder for at sikre bedre konkurrenceevne.

DI er enige i integrationstilgangen mellem de forskellige politiske in-

strumenter og peger på, at det er vigtigt, at der sikres tæt sammenhæng i

gennemførelsen. DI efterlyser mere konkrete tiltag i forhold til miljøtek-

nologi, særligt mangler relationen til andre centrale initiativer som IPPC-

direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og

EU’s plan for miljøteknologi (ETAP). DI støtter forslaget om udvidelse

af Eco-designdirektivet til også at omfatte energirelaterede produkter og

peger i den sammenhæng på, at det skal ske inden for det Europæiske

Fællesskab og afvente den planlagte revision i 2012. DI udtrykker til-

fredshed med, at der ikke sker andre ændringer i rammedirektivet, da så-

danne kan skabe usikkerhed og forsinke det eksisterende implemente-

ringsarbejde. DI er forbeholdent over for bindende mål for offentlige ind-

køb og overfor, at offentlige indkøb skal ligge på et fastsat minimumsni-

veau. DI støtter hensigten med revisionen af Miljømærkeforordningen og

EMAS-forordningen, ligesom etablering af et detailhandelsforum støttes

med henvisning til at gøre brug af danske erfaringer fra produktpanelerne.

Danske Maritime

Danske Maritime ser gerne, at Eco-designdirektivet bliver begrænset til

forbrugerprodukter. De finder, at selvom transportmidler og dermed skibe

er undtaget fra direktivet, er en udvidelse til ”other environmentally signi-

ficant products” af så bred art, at det er vanskeligt at se begrænsningen i

de muligheder, Kommissionen gives for at indføre krav til produkter.

Derudover ønsker Danske Maritime det foreslået i forbindelse med

fremme af sektortilgang til klimaregulering efter 2012, at regulering af

den maritime sektor bør ske i den internationale maritime organisation,

IMO. Begrundelsen er, at såvel en regional tilgang i EU som en særlig af-

tale blandt interesserede lande vil indebære, at skibe kan skifte flag til ik-

ke-deltagende stater med den virkning, at eksisterende internationale reg-

ler vil forhindre de deltagende stater i at håndhæve krav til disse skibe.

Danske Maritime påpeger, at IMO systemet tillader globale løsninger

uden eksplicit accept fra hver eneste stat i verden.

Dansk Skovforening

Skovforeningen er enig i, at der er behov for bedre koordinering og har-

monisering af de forskellige instrumenter for at skabe en dynamisk og ef-

fektiv implementering, men vil generelt henlede opmærksomheden på

uhensigtsmæssigheder ved kun at inkludere kriterier for nogle ressource

områder frem for andre, da andre ressourcer, som ikke nødvendigvis er

bedre miljø og energimæssigt, kan for en konkurrencefordel. Skovfor-

eningen er principielt imod at indføre bindende krav til det offentliges

indkøb, men har svært ved at vurdere konsekvenserne af opstillingen af

sådan pga. af mærkningskategorierne og henstiller derfor til, at der gen-

nemføres grundige analyser af dette herunder specielt, at nogle råmateria-

ler ikke stilles uforholdsmæssigt bedre end andre. Skovforeningen finder

det imidlertid positivt at styrke det offentlige grønne indkøb på frivillige

basis men er igen usikker på, hvad målsætningerne får af betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/67

Skovforeningen finder det endeligt positivt, at der arbejdes på at strøm-

line og simplificere Blomsten.

Landbrugsrådet

Landbrugsrådet finder, at handlingsplanen et vigtigt politisk signal i ret-

ning mod at fremme bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.

Landbrugsrådet savner dog, at handlingsplanen fokuserer endnu mere på

forskning og udvikling i nye metoder, systemer og teknologier til optime-

ring af produktion og samtidig nedsætter miljøbelastningen. Der efterly-

ses samtidig en sammenhæng til IPPC-direktivet om integreret forebyg-

gelse og bekæmpelse af forurening styrkes. Landbrugsrådet støtter en

styrkelse af sammenhængen mellem den traditionelle regulering og de

øvrige politiske instrumenter, så de spiller sammen men mener, at hand-

lingsplanen i større grad kunne støtte og medvirke til at udvikle virksom-

hedernes egne aktiviteter for at tage ansvar for et bæredygtigt samfund

herunder deres CSR arbejde. Sektorintegration er ligeledes centralt, men

handlingsplanen og de konkrete initiativer kunne godt styrkes her.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO finder det positivt, at Kommissionen med handlingsplanen tager

skridt til at skabe en ramme for at fremme bæredygtigheden i såvel pro-

duktions- og forbrugsled. LO bakker op om denne helhedsorienterede til-

gang. Som en overordnet betragtning mener LO, at der i handlingsplanen

også bør nævnes tiltag, der sikrer den sociale bæredygtighed. Det er vig-

tigt for LO at understrege, at begrebet bæredygtighed består af tre lige-

værdige ben, det sociale aspekt, det økonomiske aspekt og det miljømæs-

sige aspekt. LO mener, at det er vigtigt, at der i meddelelsen om selve

handlingsplanen tydeligt gøres opmærksom på, hvilke tiltag der konkret

indgår i handlingsplanen. Eksempelvis mener LO, at den beskrivelse, der

er af livscyklusbegrebet i Eco-designdirektivet, bør gengives i meddelel-

sen om handlingsplanen. LO hilser det velkomment, at der er fokus på

ressourceeffektivitet i handlingsplanen, men mener også, at der bør op-

stilles planer for egentlig energi- og ressourcereduktion. LO mener, at det

bør sikres, at fælles EU-kriterier for offentlige indkøb omfatter såvel mil-

jømæssige som økonomiske og sociale aspekter, og der bør arbejdes på

en model, hvor også arbejdsmiljø indgår som et kriterium ved offentligt

udbud for at sikre den sociale bæredygtighed.

Rådet for bæredygtig erhvervsudvikling (RBE)

RBE finder det glædeligt, at Kommissionen udarbejder en sammenhæn-

gende politik på området med brug af livscyklusperspektivet og mar-

kedsmekanisme, men efterlyser også konkrete mål og tidsfrister for deres

realisering. RBE støtter etablering af dynamik og sammenhæng mellem

de forskellige ordninger og støtter brugen af progressive krav. De foreslår

derfor proceduren under Eco-designdirektivet ændret således, at de euro-

pæiske forkantsvirksomheder og NGO har større vægt frem for europæisk

industri som helhed. RBE støtte også udveksling af data, men finder at

der mangler konkrete planer. Dog er det positivt, at kriterier under de for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/67

skellige mærkningsordninger bruges bredere bl.a. i relation til bæredyg-

tigt indkøb af det offentlige. RBE anbefaler, at kriterierne formidles bredt

til den private sektor som benchmark. RBE støtter en udvidelse af Eco-

designdirektivet, men mangler en plan for tilvejebringelsen af data og

henviser til Ispra’s ELCD

database, som kunne gives ekstra ressourcer.

RBE støtter en afbureaukratisering af Blomsten, men understreger at det

ikke må ske på bekostning af mærkets troværdighed. Desuden efterlyses

en evaluering af Blomstens effekt som benchmark i produktudviklingen. I

forhold til det offentliges grønne indkøb savner RBE mere forpligtende

mål, mens de mener, at detailforumet er alt for løst formuleret. I forhold

til aktiviteterne for ressourceeffektivitet er RBE positive, men efterlyser

konkretisering og mere fokus på spredningen af miljøteknologier. RBE

støtter revision af EMAS og støtter, at Kommissionen gennemfører en

analyse af barrierer for miljø/energitilpassede varer.

Andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til konklusionsteksten blandt

medlemslandene på Konkurrenceevnerådsmødet. Dog har flere medlems-

lande bemærket, at konklusionerne mangler mere fokus på forbrugerpoli-

tikken, små og mellem store virksomheder, bedre regulering i form af re-

ducering af administrative byrder, den eksterne dimension samt det indre

marked. Teksten har ikke været behandlet i Miljørådets arbejdsgruppe

endnu.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen hilser overordnet Kommissionens pakke for bæredygtigt for-

brug, bæredygtig produktion og bæredygtig industripolitik velkommen og

ser frem til de kommende forhandlinger om de konkrete forslag om ændring

af EMAS-forordningen, Eco-designdirektivet samt Miljømærkningsforord-

ningen. Regeringen finder ligesom Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt

at samtænke Lissabonstrategiens målsætninger om vækst og beskæftigelse

med målsætningen om en bæredygtig udvikling. Mere bæredygtige for-

brugs- og produktionsmønstre er afgørende for, at EU når sine miljø- og

klimamæssige målsætninger. Regeringen kan derfor overordnet bakke op

om intentionerne i Kommissionens handlingsplan og dermed udkastet til

rådskonklusioner på Konkurrencerådsmødet den 25.-26. september 2008.

Et sæt dynamiske politiske rammer

Regeringen er meget positiv overfor, at Kommissionen med handlingspla-

nen ønsker at sikre en dynamisk sammenhæng mellem de forskellige frivilli-

ge og lovgivningsmæssige instrumenter, som har til formål at skabe mere

bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i EU. Regeringen vil gå

åbent ind i drøftelser omkring anvendelse af miljørigtige offentlige indkøb

som yderligere incitament for at fremme udviklingen af bæredygtige pro-

dukter og bæredygtigt forbrug, herunder drøftelse af fælles frivilli-

ge kriterier og målsætninger. Den endelige danske holdning vil imidlertid

afhænge af eventuelle statsfinansielle konsekvenser.

ELCD står for ”European Reference Life Cycle

Database”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/67

En mere effektiv og miljøvenlig produktion

Regeringen bakker op om Kommissionens bestræbelser på at reducere de

ikke værdiskabende dele af produktionen og dermed forbedre ressourceef-

fektiviteten. Det vil både gavne miljøet i form af mindre affald og forurening

samt økonomien gennem bedre udnyttelse af ressourcerne. Regeringen fin-

der etablering af konkrete målsætninger hensigtsmæssig.

Markeder for bæredygtige produkter på verdensplan

Regeringen er enig i, at EU ikke kan sikre en bæredygtig udvikling alene,

hvorfor aktiviteter på verdensplan er nødvendige. Regeringen er åben over

for en sektortilgang i de fremtidige internationale klima-forhandlinger.

Danmark bifalder både, at Kommissionen vil promovere god europæisk

praksis internationalt og arbejder for en liberalisering af handlen med mil-

jøteknolog, via både bilaterale handelsaftaler og så vidt muligt globalt via

WTO.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser, idet der er tale om en meddelelse.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er de lovgivningsmæssige

og statsfinansielle konsekvenser vurderet i de oversendte grundnotater

herom.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, idet der er tale om en

meddelelse, men en fremadrettet udmøntning af de enkelte elementer af

meddelelsen kan have det. En vurdering heraf præsenteres i det følgende:

Potentielle lovgivningsmæssige konsekvenser af meddelelsen ’Offentlige

indkøb for et bedre miljø’

I dag har alle offentlige myndigheder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 6, pligt

til at virke for lovens formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder

samt ved indkøb og forbrug. Danmark har et cirkulære for miljøkrav i

statens indkøb (1995) og et cirkulære om energieffektivisering i statens

institutioner (2005) for energieffektive indkøb i staten. Der er derudover

indgået en aftale mellem KL og staten om kommunale indkøb af energief-

fektive produkter (2007). Regeringen ønsker en offensiv dansk indsats in-

den for de miljøvenlige indkøb. I regeringsgrundlaget for VK III fra no-

vember 2007 er det beskrevet, at alle relevante statslige indkøbsaftaler

systematisk skal inddrage miljøkrav, samt at regeringen vil samarbejde

med kommuner og regioner om at inddrage miljøkrav i indkøb i hele den

offentlige sektor. Miljøministeren har i maj 2008 udsendt en plan for

styrkelse af grønne indkøb i Danmark. Planen pålægger ikke kommuner

og regioner konkrete målsætninger for deres niveau inden for miljøkrav

ved indkøbet. Indsatsen for miljøvenlige indkøb bygger dermed på et fri-

villigt grundlag. EU’s forslag vil udbygge den frivillige tilgang med mere

overordnede politiske målsætninger. Meddelelsen lægger således op til,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/67

at medlemslandene bør tilslutte sig forpligtende mål for offentlige miljø-

venlige indkøb, når de konkrete kriterieforslag fremsættes. Danmark er

blandt de 7 bedste performende EU lande inden for offentlige miljøvenli-

ge indkøb. Forslaget har til formål at løfte de mindre gode landes niveau

op på vores niveau. Det offentlige indkøb kan for en stor dels vedkom-

mende formentlig leve op til kravene i forslaget, men inden for visse af

produktområderne vil målet på 50 % formentlig kræve en skærpet ind-

sats. Kommissionen gennemfører i øjeblikket en survey blandt danske of-

fentlige indkøbere, hvilket i oktober 2008 forventes at resultere i en vur-

dering af, hvor langt Danmark er inden for de 10 foreslåede produkt-

grupper.

Potentielle statsfinansielle konsekvenser af meddelelsen ’Offentlige ind-

køb for et bedre miljø’

Der er tale om et frivilligt mål på 50%, som Kommissionen søger med-

lemslandenes politiske opbakning til. Implementeringen af et politisk ved-

taget mål for offentlige miljøvenlige indkøb bør følge den samme strategi,

som Miljøministeriet hidtil har arbejdet ud fra på dette område: Den fri-

villige vej. Således forudsætter en tilslutning fra dansk side, at regioner

og kommuner ligeledes bakker op om målet byggende på en frivillig stra-

tegi.

Kommissionens intention er at løfte de øvrige lande op på det niveau,

som blandt andet Danmark har for sine offentlige miljøvenlige indkøb.

Kommissionen peger på, at indkøbet inden for flere af indsatsområderne

ud fra totalomkostningsbetragtninger og levetidsbetragtninger ikke bliver

dyrere.

En del af de foreslåede varegrupper vurderes ud fra en totalomkost-

ningsbetragtning være udgiftsneutrale at stille miljøkrav for, især de

energiforbrugende eller brændstofforbrugende produkter.

Produktområderne IT- udstyr, Beklædning, Møbler, Rengøring og Trans-

port

har Danmark arbejdet med gennem en årrække, og det vurderes, at

den danske offentlige sektor er godt med her. Det er i midlertidigt vigtigt,

at eventuelle miljømæssige minimumskrav afstemmes med teknologi- og

markedsudviklingen og ikke sættes så højt, at de reducerer konkurrencen,

hvilket vurderes at føre til dyrere miljøvenlige produkter. Inden for andre

varegrupper kan det angiveligt blive vanskeligere at leve op til 50% må-

let. Umiddelbart er vurderingen, at især fødevarer, byggeri og certifice-

ret elektricitet vil medføre meromkostninger for det offentliges indkøb.

Dog afhængende af, hvad kriteriedokumenterne ender med at definere

som et ’miljøvenligt indkøb’.

Hvad angår indkøb af transportydelser lægger Kommissionen op til, at der er tale om

køb af busser og biler til kollektiv trafik samt offentlige tjenester, fx renovationskøretø-

jer. Produktområdet dækker ikke køb af tog/skinnebåren trafik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/67

For så vidt angår køb af certificeret elektricitet vurderes 50 %-målet at

ville føre til unødige offentlige ekstraomkostninger til el. Såfremt det of-

fentlige bindes til at købe 50 % el baseret på vedvarende energi (VE),

vurderes det ikke at bringe VE-andelen på det samlede elforbrug over

målsætningen fra Kommissionens klimapakke fra 2008. Dermed kan kon-

sekvensen blive, at andelen af VE-el blandt andre elforbrugere vil blive

redureret med, hvad der svarer til det offentliges andel, og ikke at der

produceres mere VE-el.

Det offentlige Danmark køber årligt ind for 140 milliarder. Det vurderes

tentativt, at meddelelsens ti produktgrupper – hvor Danmark i dag angi-

veligt ikke lever helt op til 50 % målet - dækker omkring 40 milliarder af

det offentliges indkøbsbudget. En overordnet vurdering er, at prisforskel-

len på de miljøvenlige og ikke-miljøvenlige produkter i gennemsnit er

5%, idet visse miljøvenlige produktgrupper ikke er væsentlig dyrere,

mens andre er økonomisk tungere. Et studie

fra Kommissionen udreder

prisforskellen mellem miljøvenlige og ikke-miljøvenlige produkter og an-

fører, at der i nogle tilfælde er besparelser ved køb af de miljøvenlige

produkter.

Kommissionen har fastsat 50 % målet på baggrund af niveauet for miljø-

venlige indkøb i ’The Green 7’ landene, hvilket inkluderer Danmark.

Uden at kende det præcise produktspecifikke niveau for miljøvenlige ind-

køb i Danmark er et estimat, at Danmark i gennemsnit (når det nuværen-

de niveau for miljøvenlige indkøb inden for alle 10 produktgrupper sum-

mes) mangler 10 % for at nå målet. Det medfører, at de offentlige merud-

gifter ved en tvungen ordning vil blive 125 mio. kr. årligt over 2 år (frem

til 2010) for den danske offentlige sektor. Herefter vil teknologiudvikling

og prisudligning medføre, at tallet falder.

Uagtet at de skitserede tal angiveligt er worst case, så involverer det of-

fentlige indkøb så væsentlige summer, at selv mindre prisforøgelser vil

slå voldsomt ud på prisen.

For så vidt angår forslagets tilgang med faste målsætninger for offentlige

miljøvenlige indkøb end de aktuelle frivillige danske krav, så vil disse in-

den for visse produktgrupper være forbundet med omkostninger.

Overfor kommuner og regioner kan det blive vanskeligt at implementere

krav til, at f.eks. 50 % af alle udbudsprocedurer – i kontraktværdi og an-

tal - skal være miljøvenlige, idet staten ikke i dag har overblik over antal

af udbud mv. i kommuner og regioner. Samtidig har staten ikke et samlet

overblik over, hvor meget den offentlige sektor indkøber for inden for

hver af de 10 produktgrupper. Såfremt kravene bliver bindende, vil man

‘Study on cost/benefits of Green Public Procurement in Europe’, by Öko-Institut and

ICLEI for EC, July 2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/67

skulle indføre en målemetode samt et registreringssystem, der vil medføre

administrative omkostninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for erhvervslivet, idet der er tale om en meddelelse.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, idet der er tale om en meddelelse, men en

fremadrettet udmøntning af de enkelte elementer af handlingsplanen kan

have det. Miljøstyrelsen har tidligere fået udarbejdet en analyse af de

miljømæssige konsekvenser af øgede grønne indkøb (Miljøprojekt nr.

1218, 2008). Analysen viste, at inden for mange produktområder er der

væsentlige energi- og miljømæssige effekter at hente, hvis det offentlige

Danmark stiller systematiske miljøkrav ved det årlige indkøb på 140 mil-

liarder kr.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser vurderet i de oversendte grundnotater herom.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet, idet der er tale om en meddelelse.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er administrative konse-

kvenser for erhvervslivet vurderet i de oversendte grundnotater herom.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der er tale om en medde-

lelse, men en fremadrettet udmøntning af de enkelte elementer af medde-

lelsen kan have det. Eksistensen af ensartede kriterier for, hvad der er et

miljøvenligt indkøb, vil kunne mindske den administrative byrde for de

virksomheder, der skal levere til den offentlige sektor. I dag bliver de ofte

præsenteret for meget forskelligartede miljøkriterier og ønsker til deres

leverancer. Især virksomheder, der opererer i flere lande, kan få gavn af

kriterierne. Med forslaget er det ambitionen, at hele den samlede offent-

lige sektor i EU skal indkøbe de miljømæssigt bedste produkter. Dette

kan give danske producenter og leverandører en styrkeposition på bag-

grund af deres miljøvenlige produkter og et skub til en yderligere udvik-

ling af dansk miljøteknologi og dermed styrke danske virksomheders kon-

kurrenceevne. Forslaget kan dog have negative konsekvenser for indtje-

ningen i de virksomheder, der sælger produkter, som ikke lever op til de

fælles kriterier for offentlige indkøb.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotater til Folketingets Europaudvalg den 1. sep-

tember 2008 vedrørende henholdsvis den overordnede meddelelse, for-

slag til ændring af Direktivet om rammerne for fastlæggelse af krav til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/67

miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, forslag til ændring af

Miljømærkningsforordningen, forslag til ændring af EMAS-forordningen

samt meddelelse ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

55/67

5. Forslag til Rådets forordning om en fællesskabsordning for kon-

trol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendel-

se, KOM(2006) 829 endelig af 18. december 2006

Revideret samlenotat

Resumé

Kommissionen fremsatte den 18. december 2006 forslag om ændring og

omarbejdelse af Rådets forordning (EF) nr. 1334/2000 om en fælles-

skabsordning for kontrol med udførslen af produkter og teknologi med

dobbelt anvendelse (KOM(2006) 829 endelig). Forslaget vil erstatte og

ophæve den gældende forordning.

Kommissionen baserer sit forslag på EF-traktatens artikel 133 om den

fælles handelspolitik, hvilket medfører, at Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Forslaget har til formål at styrke og forbedre EU’s ordning for kontrol

med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse ved at gøre fælles-

skabslovgivningen lettere forståelig og mere gennemsigtig. Herudover vil

forslaget medvirke til at opfylde de krav til kontrol med produkter med

dobbelt anvendelse, som er indeholdt i FN’s Sikkerhedsråds resolution

1540 (2004) om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og disses

fremføringsmidler.

Forslaget indeholder bl.a. indførelse af mulighed for kontrol med produk-

ter i transit og kontrol med mæglervirksomhed (brokering). Herudover

foreslås forskellige initiativer til forenkling og harmonisering af betingel-

serne for generelle tilladelser til udførsel af produkter med dobbelt an-

vendelse.

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser i for-

hold til gældende dansk ret.

Det forventes, at forslaget vil blive sat på dagsordenen for rådsmøde

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i efteråret 2008 med

henblik på politisk enighed.

Baggrund og indhold

Produkter med dobbelt anvendelse er civile produkter, der tillige kan an-

vendes til militære formål, herunder i visse tilfælde til fremstilling af mas-

seødelæggelsesvåben (kemiske, biologiske eller nukleare våben) eller missi-

ler til disses fremføring. Den eksisterende EU-forordning om kontrol med

udførslen af produkter med dobbelt anvendelse (Forordning 1334/2000/EF)

bidrager til at opfylde de forpligtelser, som medlemsstaterne har påtaget sig

inden for rammerne af det internationale samarbejde om eksportkontrol el-

ler som kontraherende parter til internationale traktater og aftaler om ikke-

spredning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56/67

I kølvandet på terrorangrebene i New York og Washington den 11. septem-

ber 2001 blev den internationale opmærksomhed på risikoen for, at terrori-

ster får adgang til masseødelæggelsesvåben skærpet.

I 2003 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan mod spredning af

masseødelæggelsesvåben. Handlingsplanen indeholder bl.a. en anbefaling

om at gennemføre en peer review-proces af medlemsstaternes gennemførsel

af forordningen om kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anven-

delse. Resultatet af peer review-processen, som blev gennemført i 2004, er

en række anbefalinger, som vil styrke EU’s eksportkontrollovgivning. An-

befalingerne har til formål at gøre EU’s eksportkontrolordning mere effek-

tiv og sikre en ensartet gennemførsel i hele fællesskabet samtidig med, at

virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med eksportkontrol

mindskes. I april 2004 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 1540 om ikke-

spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler. Resolu-

tionen pålægger medlemsstaterne at gennemføre kontrolforanstaltninger,

der hindrer spredning af masseødelæggelsesvåben og fremføringsmidler

hertil.

Kommissionen fremsatte den 18. december 2006 forslag til Rådets for-

ordning om en fællesskabsordning for kontrol med udførslen af produkter

og teknologi med dobbelt anvendelse, KOM(2006) 829 endelig af 18. de-

cember 2006. Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 133

om den fælles handelspolitik, hvilket medfører, at Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Forslaget indeholder bestemmelser om:

1. Indførelse af mulighed for kontrol med produkter i transit, dvs. pro-

dukter, som indføres til og passerer gennem Fællesskabets toldom-

råde med et bestemmelsessted uden for Fællesskabet. Efter forslaget

vil de nationale toldmyndigheder midlertidigt kunne tilbageholde

produkter med dobbelt anvendelse, som er i transit. Endvidere kan

de kompetente myndigheder beslutte at tage produkterne i besiddel-

se, såfremt der er en rimelig begrundet mistanke om, at de pågæl-

dende produkter er eller kan være bestemt til ulovlig spredning eller

anslag mod den internationale sikkerhed.

2. Indførelse af krav om tilladelse til ydelse af mæglervirksomhed

(brokering) i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse,

hvis de pågældende produkter er eller kan være bestemt til anven-

delse i forbindelse med masseødelæggelsesvåben eller disses frem-

føringsmidler. Ved mæglingsvirksomhed forstås forhandlinger eller

formidling af transaktioner, som tager sigte på køb, salg eller leve-

ring af produkter med dobbelt anvendelse fra et tredjeland til et an-

det tredjeland, eller køb, salg eller levering af sådanne produkter fra

et tredjeland til et andet tredjeland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57/67

3. Harmonisering og forenkling af betingelserne for og administration

af tilladelser til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse.

4. Indførelse af en udvalgsprocedure for ændring af forordningens bi-

lag I (kontrollisten). Kontrollisten beskriver de produkter og tekno-

logier, der er underlagt eksportkontrol, og som kun må eksporteres

fra Fællesskabet med tilladelse fra de relevante nationale myndighe-

der.

5. Initiativer til øget EU-koordinering i forbindelse med det internatio-

nale samarbejde om eksportkontrol.

6. Beføjelser for Kommissionen til at handle med tredjelande om gen-

sidig anerkendelse af kontrol for udførsel af produkter med dobbelt

anvendelse.

7. Bestemmelser om, at medlemslandene er forpligtede til at indføre

strafferetlige sanktioner for overtrædelse af forordningen, fx ved

forsætlig udførsel af produkter, der er bestemt til anvendelse i for-

bindelse med et ulovligt program for masseødelæggelsesvåben eller

disses fremføringsmidler.

Den reviderede forordning træder i kraft 90 dage efter offentliggørelse i

Den Europæiske Unions Tidende.

Formandskabet kompromisforslag

Det franske formandskab har udarbejdet et forslag til kompromis-

tekst af 20. juni 2008 - Rådet (11001/08). Forslaget indeholder pri-

mært følgende ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag:

Transit

I forhold til Kommissionens oprindelige forslag foreslås, at de kom-

petente myndigheder i medlemsstaterne kan forbyde transit af pro-

dukter på EU´s kontrolliste, hvis de pågældende produkter er eller

kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med masseødelæggel-

sesvåben eller disses fremføringsmidler. For at afgøre om transitten

skal forbydes, kan medlemsstaten – i enkelte sager - kræve forudgåen-

de tilladelse til transit. Medlemsstaten kan endvidere på nationalt plan

udvide bestemmelsen til også at omfatte produkter, som ikke er opført

på EU’s kontrolliste, når disse vurderes at være bestemt til anvendelse i

forbindelse med masseødelæggelsesvåben.

Mæglervirksomhed (Brokering)

I kompromisforslaget foreslås det præciseret, at mæglervirksomhed

ikke omfatter transport, finansiel service, forsikrings- eller genforsik-

ringsservice samt reklame eller andre salgsfremmende foranstaltnin-

ger. Endvidere foreslås, at en medlemsstat kan udvide bestemmelsen til

også at omfatte produkter, der ikke fremgår af EU´s kontrolliste, når

disse vurderes at være bestemt til anvendelse i forbindelse med masse-

ødelæggelsesvåben.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

58/67

Indførelse af udvalgsprocedure for ændring af forordningens bilag I

(Kontrollisten)

Indførelse af en udvalgsprocedure er udtaget af kompromisforslaget,

da der ikke har været opbakning til dette forslag blandt medlemslan-

dene.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sager, der er hjemlet i EF-traktatens

artikel 133 om den fælles handelspolitik.

Nærhedsprincippet

Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Nærhedsprincip-

pet finder derfor ikke anvendelse.

Gældende dansk ret

Lov om anvendelsen af visse af De Europæiske Fællesskabers retsakter om

økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 474

af 14. juni 2005. Loven giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der er

nødvendige for anvendelsen af forordninger efter traktatens artikel 133 om

ind- og udførsel.

Hjemlen til at fastsætte supplerende bestemmelser i forhold til Rådets

forordning 1334/2000/EF er udmøntet via bekendtgørelse nr. 475 af 14.

juni 2006 (Bekendtgørelse om kontrol med udførslen af produkter og

teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-use”) og kontrol med ydelse

af teknisk bistand).

Høring

Forslaget blev sendt i bred høring med frist den 13. februar 2007 hos føl-

gende erhvervsorganisationer: Dansk Erhverv, Fødevarebranchens netværk,

NTL – Netværket Tekniske Leverandører, Dansk Industri, Danmarks Rede-

riforening og IDA (Ingeniørforeningen i Danmark). Der fremkom ingen

bemærkninger til forslaget.

Handelspolitisk Specialudvalg blev hørt over

forslaget den 15. februar 2007 med svarfrist den 1. marts 2007.

Formandskabets kompromisforslag har været sendt i supplerende

skriftlig høring blandt de ovennævnte erhvervsorganisationer med

svarfrist den 1. august 2008 samt i Handelspolitisk Specialudvalg den

12. august 2008 med svarfrist 18. august 2008.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, IDA

og Danmarks Rederiforening. Dansk Erhverv, Dansk Industri og IDA

oplyser, at de ikke har bemærkninger til kompromisforslaget. Dan-

marks Rederiforening anfører, at man er forbeholden overfor, at der

indføres bestemmelser om kontrol med produkter i transit gennem

Fællesskabets toldområde, idet disse findes at stride mod FN´s Hav-

retskonvention og formentlig vil være vanskelige at håndhæve i prak-

sis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

59/67

Andre landes holdninger

Der er generel opbakning i Rådsarbejdsgruppen til formandskabets kom-

promisforslag.

Samtlige medlemslande støtter således, at der indføres

bestemmelser om transit og mæglervirksomhed (brokering) for at op-

fylde visse af forpligtelserne i FN´s Sikkerhedsrådsresolution 1540.

Foreløbig dansk holdning

Formandskabets kompromisforslag ligger i forlængelse af dansk politik på

eksportkontrolområdet. Ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og dis-

ses fremføringsmidler er en dansk mærkesag. Af regeringens redegørelse

om indsatsen mod terrorisme fra 2008 fremgår således, at regeringen vil ar-

bejde for effektive tiltag, der skal hindre terrorister i at få adgang til masse-

ødelæggelsesvåben, bl.a. gennem eksportkontrol.

Regeringen støtter kompromisforslaget, herunder at der indføres be-

stemmelser om kontrol med transit og mæglervirksomhed (brokering),

da forslaget hermed opfylder visse af de forpligtelser, som FN´s med-

lemsstater har påtaget sig i henhold til Sikkerhedsrådsresolution 1540

(2004).

Regeringen arbejder endvidere for at præcisere bestemmelserne ved-

rørende transit og mæglervirksomhed, således at der sikres forudsige-

lighed og gennemsigtighed i reglerne for transportsektoren.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kræver ikke lovændring.

Der vil dog være behov for at foretage

visse ændringer i Bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni 2006 om kontrol

med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”du-

al-use”) og kontrol med ydelse af teknisk bistand.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kompromisforslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kompromisforslaget indeholder forskellige harmoniseringstiltag for

medlemsstaternes udstedelse af tilladelser. Forslaget indeholder en en-

kelt mindre administrativ forenkling for erhvervslivet. Omvendt vur-

deres kompromisforslaget at medføre mindre administrative byrder

for så vidt angår bestemmelserne om kontrol med transit og mægler-

virksomhed.

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Foreløbigt nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

60/67

den 7. februar 2007, og grundnotat er fremsendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 12. februar 2007. Notaterne er sendt i kopi til Folke-

tingets Erhvervsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

61/67

6. Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation,

KOM (2008) 133

Revideret notat

Resumé

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen er udarbejdet på opfordring fra Rådet og Europa-

Parlamentet. Meddelelsen har til hensigt at fremme standarders bidrag

til en række prioriterede innovationstiltag (fx lead market initiativet), og

der peges i den forbindelse på ni vigtige indsatsområder for EU’s stan-

dardiseringspolitik.

Rådet støtter generelt Kommissionens meddelelse.

Baggrund og indhold

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Kommissionens meddelelse om hvordan standardisering kan bidrage til

innovation i EU,

(KOM(2008) 133 endelig).

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har tidligere peget på stan-

dardisering som et vigtigt redskab til at fremme innovation. Rådet (kon-

kurrenceevne) opfordrede i sine konklusioner fra samlingen den 4. de-

cember 2006 Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik på at re-

formere og strømline standardiseringssystemet. Meddelelsen om, ”Hvor-

dan standardisering kan bidrage til innovation i EU”, er Kommissionens

reaktion på denne opfordring.

Kommissionen anfører i meddelelsen, at innovation er et nøgleredskab,

når det drejer sig om at imødegå de udfordringer, EU står over for. Det

drejer sig om de kortere markedscykler, teknologikonvergensen og udvik-

lingen i retning af globale markeder. Samtidig vokser den internationale

konkurrence om fastsættelse af standarder fra de nye økonomiske magters

side. Standardiseringen skal tilpasse sig disse ændrede forhold, samtidig

med at dens rolle som støtte for innovation og konkurrenceevne skal styr-

kes. En dynamisk og stærk standardisering kan sikre, at innovationer hur-

tigere kommer ind på både indenlandske og globale markeder.

Kommissionen påpeger, at standardisering kan bidrage til fire prioriterede

innovationstiltag på EU niveau. Det drejer sig om;

En bæredygtig industripolitik:

Formålet er at forbedre produkters,

processers og tjenesteydelsers energi- og ressourceeffektivitet samt

den europæiske industris konkurrenceevne. Kommissionen vil igang-

sætte udvikling af standarder til støtte for bl.a. direktiv 2005/32/EF

vedrørende design af energiforbrugende produkter, måling af driv-

husgasemissioner m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62/67

”Lead markets”:

Kommissionens lead market initiativ, der blev lan-

ceret i januar 2008, har til formål at støtte fremkomsten af innovative

markeder gennem en nøje koordinering af innovationspolitiske in-

strumenter, herunder standardisering. Kommissionen vil tage initiativ

til, at der udvikles standarder på de områder, der fremhæves i lead

market initiativet (fx e-sundhed, bæredygtigt byggeri og vedvarende

energi).

Offentlige udbud:

En hensigtsmæssig anvendelse af standarder i of-

fentlige udbud kan fremme innovation og samtidig give myndighe-

derne de nødvendige redskaber til at udføre deres opgaver. Kommis-

sionen vil bl.a. fremme anvendelsen af retningslinjer og god praksis

hos europæiske myndigheder for at styrke innovation gennem offent-

lige udbud.

Integrering af IKT i industri og blandt offentlige myndigheder:

Der er

gode muligheder for at forbedre den europæiske økonomis konkur-

rencestilling gennem en mere effektiv anvendelse af IKT-værktøjer,

og standarder er væsentlige for at udnytte disse muligheder.

Med henblik på at fremme standarders bidrag til de ovennævnte priorite-

rede innovationstiltag peges i meddelelsen på ni vigtige indsatsområder

for EU’s standardiseringspolitik;

1. Bekræftelse af vigtigheden af markedsbaseret standardisering og fri-

villig anvendelse af standarder.

2. Erkendelse af både formelle og uformelle standarders betydning for

innovation.

3. Fokusering på udviklingen af standarder til det globale marked.

4. Fremme integration af ny viden i standarder.

5. Lette adgangen til standardisering for alle interessenter, især SMV’er,

men også forbrugere og forskere.

6. Håndtering af hindringer for effektiv anvendelse af standarder fx

standarders kompleksitet.

7. Behørig hensyntagen til samspillet mellem intellektuelle ejendomsret-

tigheder og standardisering.

8. Forsatte reformbestræbelser i de europæiske standardiseringsorgani-

sationer med henblik på øget effektivitet og inddragelse af interessen-

ter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

63/67

9. Oprettelse af en ekspertgruppe med henblik på at indkredse europæisk

standardiserings rækkevidde og rolle fremover.

Kommissionen vil på baggrund af relevante EU-initiativer og -dialoger

drøfte med medlemsstaterne, industrien, standardiseringsorganisationerne

og andre relevante interessenter, hvordan man bedst opfylder de mål, der

fremgår af meddelelsen.

Det franske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusio-

ner, der forventes vedtaget på rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-

26. september 2008.

Udkastet fremhæver meddelelsens fokus på, at europæisk standardi-

sering fortsat skal være markedsdrevet, at europæisk standardise-

ring skal tage højde for globaliseringen og den internationale kon-

tekst, samt at SMV’ers deltagelse i europæisk standardisering skal

fremmes.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres de europæiske og nationale

standardiseringsorganisationer endvidere til at analysere deres for-

retningsmodel med henblik på at fremme deltagelse i standardise-

ringsprocessen og reducere omkostninger ved anvendelse af standar-

der. Derudover understreges det, at effektivisering af standardise-

ringsprocesserne og et tættere samarbejde med uformelle konsortier

ikke må ske på bekostning af principper om kvalitet, transparens og

konsensus blandt alle interessenter.

Endelig fremhæver udkastet til konklusioner, at standardisering kan

være med til at fremme innovation på tjenesteydelsesområdet, samt

at standarder kan understøtte den netop vedtagne Indre Markeds-

pakke på vareområdet.

Europa-Parlamentets holdning

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen er oversendt til Europa-Parlamentet, men der foreligger in-

gen udtalelse.

Nærhedsprincippet

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen vurderes ikke at berøre nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.

Høring

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen blev sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne

og vækst den 25. marts 2008 med høringsfrist den 8. april 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

64/67

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Standard, Dansk Industri, Forbru-

gerrådet, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Danske Maritime, Finansministe-

riet og IT- og Telestyrelsen. Akademikernes Centralorganisation har

meddelt, at man ikke har bemærkninger til meddelelsen.

Dansk Standard er enig i det overordnede mål i meddelelsen om at give

standardisering en større rolle som støtte for innovation. Der udtrykkes

stor interesse for de prioriterede innovationstiltag i meddelelsen.

Dansk Standard finder det dog bekymrende, at meddelelsen lægger op til

at udfordre standardiseringsorganisationernes forretningsmodel, herunder

foreslår at standarder skal være gratis, uden at forholde sig til implikatio-

nerne heraf. Meddelelsens fokus på prisfastsættelse er med til at fjerne

fokus fra de øvrige ellers positive elementer i meddelelsen.

Dansk Standard bemærker, at det ville være mere ambitiøst, hvis medde-

lelsen var ledsaget af yderligere finansiering, så der var midler bag visio-

nen om at give standardisering en større rolle i forhold til innovation.

Dansk Industri (DI) er enig i, at standardisering er et vigtigt redskab til

videnspredning og innovation, hvorfor det er positivt, at meddelelsen

kobler standardisering til nye politiske områder.

DI påpeger, at der i udarbejdelse af strategier bør skelnes mellem forskel-

lige typer standarder, herunder virksomhedsdrevne standarder og formel-

le standarder. Formelle standarder bør sikres bred konsensus og transpa-

rens, hvilket tager længere tid end fx de såkaldte ”New Deliveries”.

Endvidere påpeger DI, at der typisk er modsætninger mellem princippet

om bred deltagelse i standardiseringsarbejdet og ønsket om hurtigere pro-

cesser. DI mener ikke, at der skal afsættes midler til deltagelse af NGO’er

på europæisk plan, da disse allerede er repræsenteret nationalt.

Forbrugerrådet glæder sig over, at Kommissionen ønsker en redegørelse

for, hvordan standardisering bidrager til innovation. Man finder det posi-

tivt, at der foreslås en standard for offentlige udbud. Desuden støttes for-

slaget om at give gratis adgang til resumeer af alle standarder.

Forbrugerrådet påpeger samtidigt, at standardisering ikke altid giver til-

strækkelig forbrugerbeskyttelse. Man er derfor bekymret over, at den nye

metode, som gør brug af standardisering, skal være skabelon for fremti-

dig produktlovgivning.

Forbrugerrådet er bekymret over den øgede anvendelse af mindre formel-

le standardiseringsprocesser, som gør det sværere for forbrugerne at få

indflydelse. Samtidig ønskes en reform af de europæiske standardise-

ringsorganisationer med henblik på at øge forbrugernes indflydelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

65/67

Dansk Metal tilslutter sig, at standardisering har stor betydning for inno-

vation og konkurrenceevne. Man kan derfor støtte anbefalingerne om at

øge effektiviteten af standardiseringsarbejdet. I den forbindelse påpeges

det, at hensyn til videnspredning (SMV-inddragelse) ikke altid trækker i

samme retning som hensynet til standardernes kvalitet.

Dansk Metal fremhæver, at der er behov for løbende afklaring af balan-

cen mellem offentlig og privat finansiering af standardisering. Det påpe-

ges, at den faldende interesse for deltagelse i standardiseringsarbejdet på

sigt kan udgøre en trussel mod standardernes kvalitet.

Dansk Erhverv finder, at meddelelsens indhold og opbygning i store træk

er fornuftig. Fokuseringen af EU’s standardiseringspolitik på innovation

kan i almindelighed støttes.

Dansk Erhverv mener dog, at rollen for standarder på tjenesteydelsesom-

rådet er totalt underspillet i meddelelsen. De prioriterede tiltag er således

forankret i en industri-tankegang og for enøjet beskrevet.

Dansk Erhverv mener derfor, at Danmark bør arbejde for, at Kommissio-

nens meddelelse bliver suppleret med et stærkt signal om betydningen af

servicesektoren.

Danske Maritime påpeger, at den europæiske standardiseringspolitik bør

være sammenhængende og fremmende for udvikling af internationale

standarder. Der ønskes på de EU-regulerede områder en mere fast hånd-

hævelse af forbud mod nationale standarder.

Andre landes holdninger

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen har været diskuteret i Rådets arbejdsgruppe om teknisk

harmonisering med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner på

rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008.

Det franske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusi-

oner, som der er bred opbakning til blandt medlemslandene.

Foreløbig dansk holdning

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Regeringen er overordnet positiv over for meddelelsen. Det er vigtigt, at

standardisering anvendes offensivt som et instrument til at fremme innova-

tion og konkurrenceevne. I Danmark er der af samme grund udarbejdet en

national standardiseringsstrategi, som i 2008 følges op af en handlingsplan

for en mere vækstorienteret standardiseringsindsats.

Meddelelsen har en sådan overordnet karakter, at det ikke er muligt at ta-

ge konkret stilling til de enkelte initiativer i meddelelsen. I flere tilfælde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

66/67

vil den danske stillingtagen bero på de konkrete juridiske og finansielle

implikationer af forslaget.

Som udgangspunkt er regeringen kritisk indstillet overfor forslaget om, at

EU-mandaterede standarder skal gøres frit tilgængelige for alle. Den til-

sigtede effekt om at øge SMV’ernes anvendelse af standarder vurderes

ikke at stå mål med omkostningerne. Dette skal særligt ses i lyset af, at en

standard typisk koster omkring 500 kr. Forslaget vil kunne få betydelige

konsekvenser for Dansk Standards forretningsmodel. Salget af standarder

udgør således en væsentlig del af Dansk Standards omsætning. Hvis

Dansk Standard selv skal afholde udgifterne, vil konsekvensen blive hø-

jere priser for deltagelse i standardiseringsudvalg. Derved bliver det end-

nu sværere for særligt SMV’erne at deltage i udarbejdelsen af standarder.

Alternativt skal de ekstra udgifter afholdes af offentlige midler. En ende-

lig stillingtagen til dette forslag vil derfor i høj grad afhænge af, hvordan

forslaget skal finansieres.

Regeringen vil arbejde for, at der i forbindelse med meddelelsen sendes et

signal om, at standardisering også har stor betydning på tjenesteydelsesom-

rådet. Regeringen finder det vigtigt, at forbrugerne og andre interesseorga-

nisationer inddrages i standardiseringsarbejdet. Derfor afsættes der midler i

Økonomi- og Erhvervsministeriets resultatkontrakt med Dansk Standard til

finansiering af disse organisationers deltagelse i arbejdet.

Udkastet til rådskonklusioner fremhæver relevante aspekter af Kom-

missionens meddelelse og indeholder endvidere på dansk foranledning

en reference til standardisering på tjenesteydelsesområdet. Derudover

indeholder udkastet til rådskonklusioner blot en opfordring til stan-

dardiseringsorganisationerne om at overveje deres forretningsmodel.

Der udtrykkes således ikke støtte til, at direktiv bestemte standarder

skal være gratis. Endelig understreges vigtigheden af, at alle interessen-

ter inddrages i standardiseringsarbejdet.

Regeringen støtter det foreliggende udkast til rådskonklusioner.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfi-

nansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af

den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslået i meddelelsen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. De sam-

fundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning

af handlingspunkterne foreslået i meddelelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

67/67

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Kommissionens meddelelse har været forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. maj 2008.