Europaudvalget 2008-09
2891 - konkurrenceevne Bilag 6
Offentligt
596679_0001.png
2. oktober 2008
Eksp.nr. 576035
/kgj-dep
Rådsmøde (konkurrenceevne) den 25. september 2008
1. Bæredygtighedspakken
Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion
og bæredygtig industripolitik, samt Kommissionens meddelelse om grønne of-
fentlige udbud var på dagsordenen for Konkurrenceevnerådet til drøftelse med
henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.
Der kunne på rådsmødet konstateres en samlet støtte til Kommissionens hand-
lingsplan. Der kunne også konstateres en generel støtte til Kommissionens ini-
tiativer om grønne offentlige indkøb. Rådskonklusioner om grønne offentlige
indkøb blev vedtaget. Rådskonklusionerne om handlingsplanen blev ligeledes
vedtaget og vil blive videresendt til Rådet (miljø) .
2. Bedre regulering
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden drøftelse.
3. Standardisering
Rådskonklusionerne blev vedtaget uden debat.
4. Forfalskning og piratkopiering
Der var støtte til rådsresolutionen og under drøftelserne blev behovet for globale
løsninger, bedre overvågning af markederne og internethandel, samt behovet for
en snarlig løsning med EU-patentet behandlet.
5. Small Business Act
Drøftelsen af SBA’en og de enkelte initiativer heri tog på baggrund af formand-
skabets oplæg udgangspunkt i afmatningen i den europæiske økonomi. En stor
gruppe af medlemsstater fremhævede SMV’ers adgang til lån/finansiering som
et vigtigt element, og flere pegede også på sikring af rettidig betaling for
SMV’er og fremme af risikovillig kapital som elementer, der skulle prioriteres.
Derudover var der en stor gruppe af medlemsstater, der fremhævede forenkling,
dvs. reducering af administrative byrder, som endnu en vigtig prioritet. Flere
kom i den forbindelse med bemærkninger om 25 pct. målet, herunder behovet
for at fastslå målet som et nettomål, SMV-testen og fastlæggelse af en fælles
ikrafttrædelsesdato for lovgivning. Formandskabet konstaterede på baggrund af
drøftelserne, at der vil blive udarbejdet et udkast til handlingsplan.