Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2892 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

2892 - Landbrug og fiskeri - Bilag 1

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

11. september 2008

FVM 582

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29.- 30. september 2008

____________________________________________________________________

Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ord-

ninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger

for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved æn-

dring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF)

nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om

støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesska-

bets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringspe-

rioden 2007-2013)

Politisk drøftelse

KOM (2008) 306

Side 3

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 1290/2005 om finan-

siering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) Nr. 1234/2007 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indførelse af en skolefrugt-

ordning

- Politisk drøftelse

KOM (2008) 442

Side 19

Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den

fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markeds-

ordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsproduk-

ter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår fødevarefordeling til de dårligst stillede

i Fællesskabet

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 25

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om op-

lysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i

tredjelande

- Vedtagelse

KOM (2008) 431

Side 28

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 423/2004 for så vidt

angår genopretning af torskebestande og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93

- Politisk drøftelse

KOM (2008) 162

Side 30

Fiskeriprotokollen mellem De Europæiske Fællesskaber og Den Islamiske Republik

Mauretanien

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 34

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 29.- 30. september 2008

Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspoli-

tiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse

støtteordninger for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik

ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr.

3/2008 og (EF) nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005

om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fælles-

skabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (pro-

grammeringsperioden 2007-2013)

KOM (2008) 306

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. juni 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af 2003 reformen af den fælles landbrugspolitik, blev det fastsat, at

der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s landbrugspolitik, med henblik

på gennemførelse

af nødvendige ændringer og tilpasninger i perioden frem til 2013. Kommissionen fremsatte derfor

den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet

og Rådet om forberedelser til ”sund-

hedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen foreslår i de juridiske forslag fremsat den 20. maj 2008 en række ændringer og til-

pasninger af den fælles landbrugspolitik. De vigtigste punkter i forslaget er:

•

tilpasning og forenkling af enkeltbetalingsordningen, herunder yderligere afkoblinger af

støtteordninger

•

afvikling af udtagningsordningen (brak)

•

yderligere modulation og overførsel af midler til anvendelse i landdistriktspolitikken

•

en udvidet anvendelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003

•

trinvis udvidelse af mælkekvoten indtil kvotesystemet udløber i 2015

•

afvikling af visse interventions- og støtteordninger samt væsentlige begrænsninger i anven-

delsen af de tilbageblevne ordninger

•

håndtering af nye udfordringer vedrørende klimaforandringer, vedvarende energi, vandfor-

valtning og biodiversitet

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 306 fremsat forslag til:

•

Rådets forordning om fælles reger for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte

støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

•

Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning

(EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr./2008.

•

Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udviklingen af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL)

•

Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske ret-

ningslinjer for landdistriktsudviklingen (programperiode 2007 til 2013)

Forslagene er oversendt til Rådet den 23. maj 2008.

Forslagene til forordninger er fastsat med hjemmel i TFE artikel 36, 37 og 299 stk. 2 og kan vedta-

ges af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget til beslutning er fastsat med hjemmel i forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvik-

lingen af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) art. 9 og 10.

Forslagene forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) 29.

–

30. september 2008 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslagene er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

I forbindelse med at Rådet i september 2003 vedtog en reform af den fælles landbrugspolitik, blev

der indsat revisionsklausuler, som indebærer, at der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s

landbrugspolitik, for at konstatere om der er forhold, som fungerer uhensigtsmæssigt, og om der af

den grund skal foretages yderligere ændringer og tilpasninger af landbrugspolitikken. Kommissio-

nen fremsatte derfor den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om

forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen finder, at Fællesskabet ud over de nødvendige tilpasninger bør videreføre udviklin-

gen af den fælles landbrugspolitik. Der skal derfor gennemføres en række tiltag, som lægger op til

den videre udvikling af den fælles landbrugspolitik frem til 2013.

De vigtigste elementer i Kommissionens forslag til ændringer og tilpasninger af den fælles land-

brugspolitik er følgende:

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Enkeltbetalingsordningen

•

Etablering af mulighed for at alle medlemslande kan arbejde hen imod en ensartet støttesats

for landbrugsarealerne indenfor hver region

•

Forenkling af krydsoverensstemmelse

•

Forenkling af enkeltbetalingsordningen ved yderligere afkobling af produktionsbundne di-

rekte støtteudbetalinger

•

Afvikling af kravet om udtagning (brak)

Finansielle ordninger

•

Øget modulering samt progressiv modulering (capping) af direkte støtteudbetalinger

•

Mere fleksibilitet for evt. tilbageholdelse af 10 pct. af den direkte støtte og flere muligheder

for anvendelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69 i forordning (EF)

nr. 1782/2003)

•

Fastsættelse af nedre støttegrænser.

Markedsordninger

•

Afskaffelse af visse interventionsordninger samt indskrænkninger i anvendelse af de reste-

rende interventionsordninger

•

Afskaffelse af en række mindre støtteordninger samt indskrænkninger af de andre ordninger

•

Forberedelse af afviklingen af mælkekvotesystemet, herunder udvidelse af mælkekvoten.

Nye udfordringer

•

Håndtering af klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet i landdi-

striktspolitikken.

Enkeltbetalingsordningen

Etablering af mulighed for at udbetale en ensartet støttesats for betalingsrettighederne indenfor

hver region

Som led i 2003-reformen blev der fastsat flere muligheder for medlemslandene for at vælge en mo-

del til beregning af værdien af den enkelte landmands betalingsrettigheder: Den historiske model,

den regionale model og hybridmodellen (en kombination af de 2 modeller).

I hybridmodellen, som blev anvendt i Danmark, blev hovedparten af den afkoblede støtte fordelt

med en basisstøtte på grundlag af de arealer, som landmanden havde på ansøgningstidspunktet i

2005, og dele af den animalske afkoblede støtte blev fordelt på grundlag af referenceperioden fra

2000 til 2002.

Kommissionen foreslår, at alle medlemslande, uanset hvilken model de har anvendt, skal have mu-

lighed for at udligne værdien mellem betalingsrettighederne. Det foreslås, at medlemsstaterne se-

nest den 1. august 2009 kan beslutte at gennemføre helt eller delvis udligning fra 2010/2011. Hvis

et land vælger at anvende denne ordning, skal udligningen ske over mindst 2 år med højst 50 % om

året efter objektive og ikke diskriminerende kriterier.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Krydsoverensstemmelse og god landbrugs- og miljømæssig stand

Udbetaling af støtte er afhængig af overholdelse af udvalgte regler indenfor miljø, folkesundhed og

dyre - og plantesundhed, dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) (kryds-

overensstemmelse). Kommissionen foreslår at fjerne krydsoverensstemmelse for visse bestemmel-

ser i direktivet for beskyttelse af vilde fugle og i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter. Kommissionen foreslår endvidere under GLM at indføre nye normer for bevarelse af

landskabstræk (hegn, søer, grøfter, grupper af træer mv.), samt randzoner langs vandløb.

Endelig foreslår Kommissionen at indføre bagatelgrænser, en de-minimis regel på 100 Euro, en re-

gel om støttemodtagers ansvar for overholdelse af krydsoverensstemmelse hele kalenderåret og en

ny definition af begrebet ”bedrift” på landdistriktsområdet svarende til reglerne

for krydsoverens-

stemmelse for direkte betalinger.

Afkobling af direkte støtteudbetalinger

Kommissionen foreslår afkobling af en række frivilligt og obligatorisk koblede støtteudbetalinger.

Kommissionen foreslår endvidere, at de afkoblede støttebeløb udbetales til de berørte landmænd

som tillæg til værdien af deres betalingsrettigheder og på baggrund af en referenceperiode, som skal

nærmere fastlægges indenfor en periode fra 2005 til 2008.

Frivilligt koblede støtteordninger

Kvægpræmier

Kommissionen foreslår, at handyr- og slagtepræmier for kvæg afkobles, dog med en overgangsord-

ning således at der udbetales 50 % af den eksisterende støtte for produktionsårene 2010 og 2011,

hvorefter støtten bortfalder helt. Præmieordningerne for ammekøer og moderfår og geder kan vide-

reføres.

Andre frivilligt koblede ordninger

Det foreslås at den resterende hektar-støtte, støtte til humle og markfrø samt kvalitetspræmien for

durum hvede afkobles fra 2010.

Obligatorisk koblede støtteordninger

Proteinafgrøder, ris, olivenolie, nødder, forarbejdning af hørfibre, kartoffelstivelse og tørret foder

Kommissionen foreslår, at støtte til produktion af disse produkter afkobles fra 2010.

For ris foreslås en overgangsperiode, som indebærer, at der i perioden 2010 til 2012 udbetales 50 %

af nuværende støtte.

For forarbejdning af hørfibre foreslås en overgangsordning, som indebærer, at støtten for 2011 og

2012 udbetales med 50 % af den aktuelle støtte, hvorefter støtten afkobles helt.

Kartoffelstivelse

Under denne ordning udbetales produktionspræmien til stivelsesfabrikkerne for fremstilling af kar-

toffelstivelse samt direkte støtte til de landmænd, der avler kartofler til stivelsesfremstilling.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Kommissionen foreslår en afkobling af produktionspræmien til fabrikkerne fra 2011. Kravet om

anvendelse af minimumspris bortfalder med afkobling af produktionspræmien. Endvidere foreslås

en afkobling af den direkte støtte til landmændene, dog med en overgangsordning, således at der i

2011 og 2012 fortsat udbetales 50 % af den nuværende direkte støtte, hvorefter støtten vil være

fuldt afkoblet. Kvoten for produktion af kartoffelstivelse afskaffes efter overgangsperioden i 2013.

Tørret foder

Støtten til produktion af tørret foder udbetales til tørringsvirksomhederne. Kommissionen foreslår,

at støtten til produktion af tørret foder afkobles fra 2011.

Afvikling af kravet om udtagning (brak)

Kommissionen foreslår afskaffelse af pligten til udtagning af landbrugsjord. Kommissionen foreslår

samtidig, at medlemslandene gives passende instrumenter til at kunne sikre, at miljøfordelene kan

opretholdes gennem landdistriktsprogrammet og gennem nye krydsoverensstemmelseskrav (der

indføres under GLM nye normer for randzoner langs vandløb).

Den forenklede generelle arealbetalingsordning for de nye medlemslande (SAPS)

Efter de nugældende bestemmelser kan de nye medlemslande - EU 10 - anvende den forenklede

arealbetalingsordning frem til 2010, og EU-2, Bulgarien og Rumænien frem til 2011. Kommissio-

nen foreslår nu, at de nye medlemslande skal kunne anvende den forenklede arealbetalingsordning

frem til 2013.

Finansielle ordninger

Øget mulighed for tilbageholdelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69)

Kommissionen foreslår, at medlemslandene fra 2010 fremover kan anvende op til 10 % af de natio-

nale budgetlofter for direkte støtte til særlige programmer for landmænd (ny art. 68), herunder:

a. særlige typer af landbrug, som er vigtige for beskyttelse af miljøet eller for forbedringer af

kvaliteten og markedsføringen af landbrugsprodukter (videreførelse af den nuværende arti-

kel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003),

b. afhjælpning af særlige ulemper der påvirker landmænd i mejeri -, oksekøds -, fåre - og gede-

sektoren og rissektoren, i miljøfølsomme og økonomisk sårbare områder,

c. på arealer, hvor der gennemføres restrukturering og/eller udviklingsprogrammer for at und-

gå opgivelse af arealer og/eller for at håndtere særlige ulemper for landmænd i disse områ-

der,

d. i form af tilskud til betaling af præmier for afgrødeforsikringer,

e. bidrag til gensidige fonde, der yder finansiel kompensation til landmænd, som har lidt øko-

nomiske tab i forbindelse med veterinære og plantesygdomme.

Kommissionen foreslår endvidere, at støtteordninger under a, b og e begrænses til 2,5 % af de nati-

onale budgetlofter. Endelig foreslår Kommissionen, at de medlemslande, som ønsker at anvende

ordningen skal meddele dette til Kommissionen senest den 1. august 2009.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Øget modulering og progressiv modulering af støttebeløb (capping)

Kommissionen foreslår en stigende modulering med 2 % om året fra 2009 til 2012 i alt 8 %. Sam-

menlagt med den eksisterende modulering på 5 % bliver den samlede modulering i 2012 13 %. De

første 5.000 €, der udbetales til en landmand, er fortsat fritaget for modulation.

Kommissionen foreslår endvidere, at der i tillæg til modulering, indføres en progressiv modulering

af de større støtteudbetalinger jf. følgende model:

•

Betalinger fra 100.000 til 199.999 € reduceres med yderligere 3 %

•

Betalinger fra 200.000 til 299.999 € reduceres med yderligere 6 %

•

Betalinger

over 300.000 € reduceres med yderligere 9 %

Tabel: Af tabellen fremgår de samlede moduleringsprocentdele, der skal anvendes (nuværende + supplerende inkl. pro-

gressiv modulering)

Tærskler (€)

2009

2010

2011

2012

1 til 5 000

5 000 til 99 999

5 % + 2 % (=7 %)

5 % + 4 % (= 9 %)

5 % + 6 % (=11 %)

5 % + 8 % (=13 %)

100 000 til 199 999

5 % + 5 % (=10 %)

5 % + 7 % (=12 %) 5 % + 9 % (=14 %)

5 % + 11 % (=16 %)

200 000 til 299 999

5 % + 8 % (=13 %)

5 % + 10 % (=15 %) 5 % + 12 % (=17 %) 5 % + 14 % (=19 %)

300 000 og derover

5 % + 11 % (=16 %) 5 % + 13 % (=18 %) 5 % + 15 % (=20 %) 5 % + 17 % (=22 %)

Kommissionen foreslår endelig, at de beløb, der inddrages ved udvidet modulering og progressiv

modulering, ubeskåret skal kunne anvendes i det medlemsland, hvor provenuet er opnået. De ind-

dragne beløb foreslås overført fra søjle I til søjle II til håndtering af klimaforandringer, vedvarende

energi, vandforvaltning og biodiversitet (nye udfordringer).

Nedre støttegrænser

I dag er der

mulighed for at undlade at udbetale beløb under 100 €. Endvidere kan der ikke udbeta-

les enkeltbetaling for arealer mindre end 0,3 hektar.

Kommissionen forslår, at en medlemsstat skal vælge én af følgende minimumsgrænser og derefter

ikke må udbetale enkeltbetaling til landmænd hvis den valgte forudsætning ikke er opfyldt:

(a)

det samlede direkte støttebeløb i et givet kalenderår overstiger ikke 250 € eller

(b) det støtteberettigede areal, der kan udbetales støtte til overstiger ikke en hektar

Kommissionen foreslår endvidere, at medlemslandene på et objektivt og ikke diskriminerende

grundlag kan beslutte ikke at yde direkte støtte til virksomheder, hvis primære formål ikke er at ud-

øve en landbrugsaktivitet.

Markedsordninger

Ændringer af mulighederne for intervention af landbrugsprodukter

Kommissionen foreslår, at en række interventionsordninger afskaffes, og at visse af de resterende

interventionsordninger først kan tages i anvendelse efter en analyse af den aktuelle markedssituati-

on.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Kommissionen foreslår, at:

•

interventionsordningen for korn bibeholdes, men med visse indskrænkninger

•

interventionsordningen for ris og durum hvede afskaffes

•

interventionsordningen for svinekød afskaffes

•

støtte til privat oplagring af smør bibeholdes, men med visse indskrænkninger

•

støtte til privat oplagring af særlige oste afskaffes

Interventionsordninger for korn

Kommissionen foreslår visse ændringer af interventionsordningen for korn, som medfører at ord-

ningen fremover får karakter af et sikkerhedsnet til brug i egentlige krisesituationer. Det foreslås, at

interventionsmængderne for byg, sorghum og majs sættes til nul. Der vil således fremover kun kun-

ne interveneres blød hvede af brødhvedekvalitet.

Endvidere foreslås, at opkøb skal foregå ved licitation samt at Kommissionen under særlige om-

stændigheder skal kunne fastsætte priser, mængder og de lande og regioner i hvilket intervention

kan ske. Ved at anvende licitation ved opkøb af korn til intervention fungerer interventionsprisen

ikke mere som en minimumspris. Ved tilbud af større mængder korn til intervention, vil anvendelse

af licitation naturligt kunne medføre opkøbspriser, som ligger under interventionsprisen.

Endelig foreslår Kommissionen, at interventionsordningerne for ris og durum hvede afskaffes.

Interventionsordningen for svinekød

Kommissionen foreslår, at interventionsordningen for svinekød afskaffes. Interventionsordningen

for svinekød har ikke været anvendt i en meget lang årrække.

Støtte til privat oplagring

Kommissionen finder, at der pga. markeds- og sæsonudsving i produktionen af smør, er grund til at

bibeholde støtten til privat oplagring af smør. Kommissionen foreslår imidlertid, at privat oplagring

af smør ikke mere skal udløses automatisk, men fremover besluttes af Kommissionen efter en ana-

lyse af markedssituationen.

Kommissionen foreslår, at støtte til privat oplagring af særlige oste (hårde italienske oste) afvikles,

idet markedssituationen gør støtte til særlige værdiprodukter som oste overflødig.

Ændringer af en række mindre støtteordninger mv.

Kommissionen foreslår, at enkelte støtteordninger afskaffes, og at der fremover skal gennemføres

analyser af markedssituationen, før andre støtteordninger tages i anvendelse.

Mejeriprodukter

Støtteordningerne for anvendelse af skummetmælkspulver til foder og anvendelsen af skummet-

mælk til fremstilling af kasein bibeholdes, men anvendelsen af disse ordninger skal fremover be-

sluttes af Kommissionen efter en analyse af markedssituationen.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Støtte til anvendelse af smør til is og bagværk har været nulstillet siden 2004. Kommissionen finder

at denne ordning er overflødig, og foreslår, at den afskaffes.

Stivelse

Støtte til anvendelse af stivelse i industrien foreslås afskaffet. I takt med de stigende verdensmar-

kedspriser for korn er støtten til anvendelse af stivelse i industrien blevet reduceret og støtten har

været nulstillet i mere end et år.

Energiafgrøder

På baggrund af den aktuelle markedssituation finder Kommissionen ikke mere, at der er grund til at

give støtte til energiafgrøder. Det foreslås derfor, at støtten til energiafgrøder afskaffes fra 2010.

Særlige markedsforanstaltninger i tilfælde af husdyrsygdomme

I tilfælde af, at husdyrsygdomme begrænser handelen mellem medlemslandene og tredjelande, kan

Kommissionen jf. artikel 44 i forordning (EF) nr. 1234/2007 iværksætte foranstaltninger for at støt-

te markedet. Kommissionen foreslår, at denne bestemmelse fjernes, og at der i stedet indføres en

bestemmelse herom i den nye artikel 68 1 e ”gensidige dækkende fonde for erstatning ved husdyr-

sygdomme” i den nye horisontale forordning om enkeltbetalingsordningen. Det indebærer, at udgif-

terne til denne ordning fremover dækkes af en del af de inddragne støtteudbetalinger. Den eksiste-

rende ordning (art. 44) kan iværksættes på ad hoc basis, mens ordninger under artikel 68 vil skulle

fastlægges på forhånd, og senest i 2009.

Andre ordninger

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal kunne godkende producentorganisationer inden for

alle sektorer.

Endelig foreslår Kommissionen, at en række forældede forordninger afvikles. Det drejer sig f.eks.

om forordninger vedrørende finansiering af intervention, fødevarehjælp til Polen (1989) og særlige

tildelinger af mælkekvote (SLOM).

Forberedelse af blød landing når mælkekvotesystemet udløber

For at forberede den endelige afvikling af mælkekvotesystemet i 2015 foreslår Kommissionen en

udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i 5 år i årene 2009/2010 til 2013/14, hvilket svarer til

den skønnede stigning i det interne forbrug af mælkeprodukter i EU i denne periode.

Kommissionen vil i 2011 forelægge en rapport over markedssituationen på mælkeområdet.

Nye udfordringer i landdistriktspolitikken

For at imødekomme de nye udfordringer for europæisk landbrug foreslår Kommissionen, at de

yderligere modulerede midler (udover de første 5 pct.) målrettes indsatser over for klimaforandrin-

ger, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Kommissionen foreslår endvidere at der

bliver mulighed for at benytte nye typer af indsatser på disse områder som f.eks. permanent brak-

lægning og ekstensivering. Endelig skabes der mulighed for at forøge støttebeløbene til de nye ind-

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

satser. De nye indsatser skal være indarbejdet i medlemslandenes landdistriktsprogrammer senest

den 1. januar 2010.

Konsekvenser

EU-budgettet

Overordnet anfører Kommissionen, at sundhedstjekket har en begrænset netto-budget effekt, med

en lille besparelse på 14 mio. € i 2013.

Afkobling

Ved gennemførelse af Kommissionens forslag om afkobling af en række eksisterende koblede di-

rekte støtteordninger vil der indenfor søjle I i 2013 være overført udgifter i størrelsesordenen 2 mia.

€ til den direkte støtte i enkeltbetalingsordningen. Denne omfordeling har ingen overordnede kon-

sekvenser for Fællesskabets budget.

Modulation/progressiv modulering

Kommissionen foreslår en øget modulation/progressiv reduktion og overførsel af de inddragne mid-

ler fra søjle I - direkte støtteudbetalinger -, til søjle II

–

landdistriktspolitikken. Der er tale om ind-

dragelse af en del af de allerede budgetterede udgifter i søjle I til anvendelse i søjle II, og overførs-

len har således ingen overordnede konsekvenser for Fællesskabets budget.

Forventet provenu med yderligere modulering inkl. progressiv reduktion i EU

Modulering, mio. €

2010

563

2011

977

2012

1.427

2013

2.022

Ved anvendelse af de modulerede midler i medlemslandene kræves national medfinansiering, hvor-

ved den totale budgetallokering til landbrugs- og landdistriktspolitik vil øges i forhold til status quo.

Forslaget om øget modulering med 2 % om året fra 2010 til 2013 (EU-finansår) til i alt 13 % samt

progressiv modulering, medfører en stadig stigende overførsel igennem årene indtil 2013, hvor der i

alt sker en omfordeling på ca. 2 mia. € fra søjle I til søjle II.

Besparelser ved ændringer af interventions - og støtteordninger

Kommissionens forslag om indskrænkningerne i mulighederne for at intervenere korn, afvikling af

støtte til energiafgrøder og indskrænkninger af anvendelsen af en række mindre ordninger på meje-

riområdet, medfører en samlet besparelse på ca. 428 mio. euro i perioden 2010 til 2013.

Besparelser på områderne intervention og visse støtteordninger

Besparelser, mio. €

Reduceret formålsbestemte

indtægter (mindsket super-

afgift)

Netto budgetindvirkning

2010

2011

180

2012

115

- 55

2013

124

- 110

I alt

428

-165

180

263

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter. 2 % af den anførte besparelse på 428 € i perioden 2010

til 2013 giver en samlet besparelse på ca. 8,5 mio. € eller knap 63 mio. kr.

Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at visse af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik kan have væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser.

Modulation/progressiv modulering

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2009-2012 vil medføre en stigning i

modulerede midler som forventes at udgøre

ca. 125 mio. kr. om året (16,8 mio. €) beregnet på

grundlag af forventede udbetalinger af direkte støtte i 2009.

Den nuværende obligatoriske modulation på 5 % medfører, at der i 2009 tilbageholdes 312,9 mio.

kr. Ved den fulde modulering på 13 % i 2013, forventes de direkte støtteudbetalinger at blive redu-

ceret med i alt 10,6 % eller 813,6 mio. kr. Forskellen mellem anvendelse af den gældende module-

ringsprocent på 5 % og den foreslåede på 13 % forventes således at udgør ca. 500 mio. kr.

Kommissionens forslag om progressiv modulering forventes at medføre en reduktion af de direkte

støtteudbetalinger på ca. 22,8 mio. kr. om året. Det forventes, at ca.1.180 større landbrug i Danmark

vil blive berørt af progressiv modulation.

Årlig forventet stigning i modulation/progressiv modulering* (ud over de eksisterende 5 %)

Modulering, mio. kr.

Progressiv reduktion, mio. kr.

Samlet reduktion

2010

125

22,8

147,8

2011

250

22,8

272,8

2012

375

22,8

397,8

2013

500

22,8

522,8

*Beregnet på baggrund af forventede udbetalinger i 2009

National medfinansiering

De gældende regler for anvendelse af overførte midler til gennemførelse af programmer i landdi-

striktsudviklingen kræver 50 eller 45 pct. national medfinansiering. Ved overførsel af midlerne fra

modulering/progressiv reduktion i årene 2010 til 2013 til landdistriktsprogrammet, og ved et krav

om 50 % national medfinansiering, vil der under forudsætning af fuld hjemtagning opstå et voksen-

de behov for national medfinansiering på 148 mio. kr. i 2010 stigende med 125 mio. kr. hvert år til

523,5 mio. kr. i 2013.

Administrative konsekvenser

Et meget foreløbigt skøn over visse dele af forslaget er givet i nedenstående. Det skal kraftigt un-

derstreges, at skønnet er hypotetisk, og at det sandsynligvis vil skulle ændres efter nærmere analyser

og i lyset af eventuelle nye kompromistekster.

Kommissionens forslag om en udvidelse af GLM-reglerne, som omfatter indførelsen af nye normer

for bevarelse af landskabstræk (hegn, vandhuller, søer, grøfter, træer i grupper m.v.), samt indførel-

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

sen af et nyt område omhandlende beskyttelse og forvaltning af vand, herunder etablering af

bræmmer langs vandløb og søer, vil øge de administrative omkostninger

i FødevareErhverv og

Plantedirektoratet.

Hvis udvidelsen af GLM-reglerne begrænses til indførelsen af disse nye normer, er skønnet over de

udvidede administrative omkostninger i FødevareErhverv 800.000 kr., heraf er de 300.000 kr. etab-

leringsomkostninger det første år. Omkostningerne for gennemførelsen af kontrollen i Plantedirek-

toratet er estimeret til 500.000 kr. om året.

Hvis overslaget over omkostningerne derimod tager udgangspunkt i, at Kommissionen vil kræve, at

alle medlemslandene opstiller krav for alle normer, undtagen dem, som er åbenlyst uegnede for lan-

det (i DK terrasser og oliventræer), vil de administrative omkostninger være højere. I dette tilfælde

skønnes de samlede administrative omkostninger i FødevareErhverv, at ville udgøre ca. 4,5 mio.

kr., heraf er de 2,7 mio. kr. etableringsomkostninger det første år. Omkostningerne for gennemfø-

relsen af kontrollen i Plantedirektoratet er estimeret til 1,8 mio. kr. om året.

Skøn over de øvrige administrative konsekvenser af Kommissionens forslag afventer en nærmere

analyse.

Samfundsmæssige konsekvenser af forslaget for virksomheder og borgere

Kommissionens forslag medfører forenklinger for landmændene, idet en række støtteordninger af-

kobles, og beløbene udbetales fremover over enkeltbetalingsordningen. Samtidig afskaffes en række

produktionsbegrænsende bestemmelser ved fjernelse af kravet om udtagning af jord og visse pro-

duktionskvoter.

Kommissionens forslag indebærer en fortsat markedsorientering af den fælles landbrugspolitik.

Konsekvensen heraf er, at en række områder, hvor der tidligere er givet støtte til produktion mv., el-

ler hvor der har været fastsat interventionsordninger med mindstepriser, fremover ikke vil have det

samme niveau for produktionsstøtte og garanterede mindstepriser. Den stigende markedsorientering

indebærer at produktionen af landbrugsprodukter i højere grad vil ske på markedsvilkår med de risi-

ci det indebærer, men samtidig med bedre muligheder at udnytte det eksisterende potentiale for

produktion og afsætning, f.eks. via bortfald af krav om udtagning af jord samt forøgelse af mælke-

kvoter.

Fødevareøkonomisk Institut har bl.a. vurderet, at den påtænkte reform af landbrugsstøtten vil få en

negativ effekt på indtjeningen i dansk landbrug. Imidlertid er der store forskelle mellem landbruge-

ne med hensyn til reformens økonomiske konsekvenser afhængig af bedriftens størrelse samt ikke

mindst af driftsformen.

De angivne omkostninger er baseret på helt hypotetiske forslag til nye krav, opstillet til brug for udarbejdelsen af en

opgørelse af omkostningerne ved implementering af nye GLM-krav. Skønnet over omkostningerne går alene på imple-

menteringen af nye krav på GLM-området. Skønnet over omkostningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, idet

der på nuværende tidspunkt mangler en mere præcis fortolkning fra Kommissionen vedrørende indholdet af de i sund-

hedstjekket foreslåede krav.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

For alle landbrug taget under ét, vurderer Fødevareøkonomisk Institut, at der kan blive en nedgang i

resultatet efter finansielle poster, opgjort til 25.000 kr. pr. bedrift. Heraf kan størstedelen henføres

til den forventede/forudsatte prissænkende virkning af mælkekvoteudvidelsen samt til forøgelsen af

modulationen.

Afkoblingen af handyrpræmien kan medføre, at produktionen af ungtyre næppe vil kunne oprethol-

des i Danmark i nuværende omfang, med mindre der sker forbedringer i prisforholdene.

Ud over de landbrugsøkonomiske konsekvenser kan det forventes, at overførsel af yderligere ca.

500 mio. kr. fra den direkte støtte til anvendelse i landdistriktsprogrammet samt national medfinan-

siering vil resultere i øgede samfundsmæssige goder i form af bedre miljøbeskyttelse, sikring af na-

turværdier, sikring af vandkvalitet samt bedre beskyttelse af biodiversitet, mv.

Indførelse af en nedre grænse for enkeltbetalingsstøtte på 250 €, forventes at afskære ca. 6.700 min-

dre landmænd fra at modtage 6,6 mio. kr. i støtte. Anvendes kravet om ansøgning af støtte til

mindst 1 ha, vil ca. 2.100 mindre landmænd blive afskåret fra at modtage 5,5 mio. kr.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Gennemførelse af Kommissionens forslag vil indebære, at en række bekendtgørelser kan ophæves,

eller skal ændres.

Følgende bekendtgørelser kan ophæves:

•

Bekendtgørelse nr. 1416 af 11. december 2007 om støtte til dyrkning af energiafgrøder

•

Bekendtgørelse nr. 968 af 12. september 2006 om ydelse af støtte til tørret foder

•

Bekendtgørelse nr. 240 af 7. april 2005 om ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse

og støtte til stivelseskartofler

•

Bekendtgørelse nr. 1515 af 22. december 2004 om dyrkning af afgrøder på udtagne arealer

til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder

•

Bekendtgørelse nr. 416 af 25. juni 1986 om ydelse af produktionsrestitution for stivelse

Følgende bekendtgørelser skal ændres:

•

Bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008 om mælkekvoter

•

Bekendtgørelse nr. 354 af 13. maj 2008 om krydsoverensstemmelse

•

Bekendtgørelse nr. 1598 af 19. december 2007 om direkte støtte til landbrugere efter enkelt-

betalingsordningen

•

Bekendtgørelse nr. 1290 af 8. december 2006 om ydelse af præmier for husdyr og moderfår

•

Bekendtgørelse nr. 1278 af 13. december 2004 om støtte til mælk og mejeriprodukter

•

Bekendtgørelse nr. 374 af 11. juli 1974 om intervention af svinekød

Miljømæssige konsekvenser, konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Det samlede udtagningspligtige brakareal var i 2007 ca. 148.000 ha. I 2008 faldt dette brakareal

med ca. 83.000 ha. som følge af den midlertidige ophævelse af kravet om braklægning i 2007/08.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Føde-

vareøkonomisk Institut vurderer i fællesskab, at en permanent ophævelse af kravet om braklægning

vil medføre, at de braklagte arealer i alt vil falde med 80-120.000 ha i forhold til 2007.

Forskningsinstitutionerne vurderer, at faldet i brakarealet på 80-120.000 ha alt andet lige på sigt vil

medføre:

•

Øget kvælstofudvaskning på 300-500 t/år (den samlede årlige udvaskning er på ca. 160.000

t.)

•

Øget ammoniak emission på 1.300-1.900 t N/år (den samlede årlige emission er på 72.000 t)

•

Øget emission af drivhusgas med 110-170.000 t CO2/år (de samlede årlig emissioner fra

dansk Landbrug er på ca. 10 mio. t CO2-ekvivalenter).

Forskningsinstitutionerne vurderer, at forslaget endvidere vil have effekter i forhold til øget pesti-

cidforbrug, øget tab af fosfor og effekter i forhold til natur og biodiversitet.

Regeringen vedtog i februar 2008 en brak-indsatsplan med kompenserende foranstaltninger, der

neutraliserer effekterne af ophævelsen af kravet om braklægning på op til 50.000 ha.

Miljøkompensation for natur og miljø vil indgå i det igangværende arbejde med midtvejsevaluering

af Vandmiljøplan III, den fremrykkede evaluering af pesticidplan 2004-09 samt implementeringen

af EU’s vandrammedirektiv

(grøn vækst).

Forskningsinstitutionernes vurdering af forslagets øvrige elementer, er at den væsentligste effekt af

sundhedstjekket vil være en stigning i mælkeproduktionen, men dog et fald i mælkeprisen og et la-

vere antal ungdyr. Omfanget af begge elementer i 2015 er noget usikkert, men det skønnes at mæl-

kemængden øges med ca. 4-5% og at ungtyreproduktionen reduceres betydeligt. En øgning i mæl-

keproduktionen på 5% vil øge N-udvaskningen med ca. 170 t N/år på 10-15 års sigt. Ammoniak-

emissionen vil øges med ca. 740 t N/år, mens drivhusgasemissionen vil øges med ca. 98.000 t CO

ækv (1% af udledningen fra landbruget). Reduceres ungtyreproduktionen med 50%, vil det ophæve

nævnte merbelastninger; men det kan ikke forudsiges, om faldet i ungtyreproduktionen bliver større

eller mindre end de 50%.

For en række af de andre elementer (artikel 69 og justering af krydsoverensstemmelser) kan der væ-

re en miljøeffekt, men omfanget vil afhænge af, hvordan Danmark vælger at implementere disse ju-

steringer af CAP’en. Det har derfor ikke været muligt at foretage en miljømæssig konsekvensvurde-

ring af disse elementer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i forbindelse med samlingen den 17.

–

18. novem-

ber 2008. Forslaget forventes behandlet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den

7. oktober 2008.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Høring

Landbrugsraadet, oplyste på møde i §2-udvalget den 10. september 2008, idet der henvistes til tidli-

gere høringssvar, at Landbrugsraadet ønsker at understrege, at Landbrugsraadet finder, at det er væ-

sentligt, at der i forbindelse med sundhedstjekket sker en ensartet afkobling, således at konkurren-

cesituationen ikke forvrides mellem medlemsstaterne. Dog har man forståelse for, at det i visse sær-

ligt udsatte regioner kan være nødvendigt at indføre afhjælpende foranstaltninger jf. artikel 68.

Angående anvendelsesområdet for artikel 68 fandt Landbrugsraadet, at disse foranstaltninger kan

anvendes til miljøtiltag og ikke til støtte, der kan virke produktionsforvridende. Det er væsentligt, at

der ikke genindføres yderligere koblede støtteordninger via artikel 68, og at loftet på 2,5 % i forsla-

get fastholdes. Mest mulig støtte skal være omfattet af grøn boks i WTO-regi.

Indførelse af yderligere krydsoverensstemmelseskrav er ikke i overensstemmelse med Kommissio-

nens hensigt med at lette de administrative byrder for landbruget i forbindelse med sundhedstjekket.

Endelig ønsker Landbrugsraadet at understrege, at man er imod indførelse af progressiv module-

ring, men at man tilslutter sig princippet om øget enhedsmodulering for alle.

På møde i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2008 meddelte Landbrugsraadet, at man finder, at

Kommissionens samlede pakke af forslag indeholder en række relevante forslag. Landbrugsraadet

udtrykte dog skuffelse over, at forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne i Kommissionens for-

slag ikke har fået en mere fremtrædende rolle. Man er også fra Landbrugsraadets side afvisende

overfor Kommissionens forslag om at udvide GLM-reglerne (God Landbrugs- og Miljømæssig

stand).

Landbrugsraadet fremhævede ønsket om at bevare den danske model for gennemførelse af enkelt-

betalingsordningen frem til 2013, hvilket indebærer bevaring af handyrpræmien frem til 2013. Der-

udover fremhævede Landbrugsraadet, at man kraftigt opfordrer til, at der sættes stramme betingel-

ser for anvendelsen af art. 69. Landbrugsraadet udtrykte ønske om fastholdelse af art. 44-ordningen.

Landbrugsraadet støtter forhøjelsen af basis %-satsen for modulation, men er afvisende overfor

progressiv modulation, da dette vil medføre en urimelig behandling af de berørte landmænd.

Landbrugsraadet finder, at det er forkert at afskaffe interventionsordningen på korn ud fra den be-

tragtning, at det er vigtigt, at EU bevarer et sikkerhedsnet for kornproduktionen. Man er samtidig

tilfreds med, at der fortsat er mulighed for intervention på brødhvede. Man kunne anbefale en fuld-

stændig afskaffelse af brak, samt en udvidelse af mælkekvoterne. For så vidt angår mælkekvoterne

mener Landbrugsraadet, at Danmark skal arbejde for en 6 gange 2 % udvidelse.

Endelig fremførte Landbrugsraadet det synspunkt, at man finder Kommissionens prioritering af ba-

lancen mellem udfasning af ordningerne for protein og smør forkert. Landbrugsraadet mener

–

på

baggrund af en markedsmæssig vurdering - at der kan ske en relativt hurtig afvikling af ordningerne

for protein, mens der må ske en langsommere udfasning af afsætningsstøtten for smør, ligesom mu-

ligheden for privat oplagring af smør skal bevares.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Kommissionens samlede oplæg er et positivt skridt på vej mod en større grad

af liberalisering og markedsorientering i EU's landbrugspolitik. Regeringen arbejder generelt for en

øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling

af landbrugsstøtten på længere sigt.

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles

finansiering skal fastholdes, således at renationalisering og konkurrenceforvridning undgås. En di-

sciplinering og reduktion af landbrugsstøtten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én

fælles landbrugspolitik.

Regeringen vil arbejde for, at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspolitik-

kens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold bør

være en anledning hertil.

Regeringen støtter, at der sker en yderligere afkobling af den direkte støtte. Regeringen ønsker, at

støtten afkobles fuldt ud senest i 2013, under ens vilkår for alle. Ammekopræmien bør afkobles på

tilsvarende vilkår som for de øvrige kvægpræmier. Såfremt ammekopræmien videreføres uændret,

bør dette også gøres gældende for handyrpræmier.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om øget obligatorisk modulation kombineret med en

progressiv modulering af de direkte støtteudbetalinger. Regeringen vil arbejde for, at få en lavere

grad af national medfinansiering af de nye modulerede midler i størrelsesordenen 25-33 pct. Rege-

ringen støtter, at de nye modulerede midler forbliver i samme medlemsstat, som de er genereret, og

at disse nye midler stilles til rådighed for medlemslandene til anvendelse i overensstemmelse med

retningslinierne i landdistriktsforordningen.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik i videst mulig omfang forbereder europæisk

landbrug på de globale udfordringer, som vil følge af tiltagende øget konkurrence på verdensmarkedet

samt klima-, biodiversitets- og miljøudfordringer, herunder vandforvaltning og dyrevelfærd. Ved en

aftrapning af landbrugsstøtten kan regeringen støtte, at der i en overgangsperiode overføres midler fra

den direkte støtte med det formål at understøtte den nødvendige omstrukturering, for at erhvervet kan

tilpasse sig de globale udfordringer gennem et øget fokus på udvikling af nye produktionsmetoder,

som kan konkurrere på et frit verdensmarked, samtidig med at opfylde samfundets krav til veterinære

og miljømæssige standarder. Regeringen vil endvidere arbejde for, at de rette instrumenter er til rådig-

hed for at imødegå disse udfordringer. I den sammenhæng er det bl.a. vigtigt at innovationsinstrumen-

tet gøres bredere.

Regeringen støtter en permanent ophævelse af udtagningsforpligtelsen, idet instrumentet ikke hører

hjemme i en markedsoriente ret landbrugspolitik. Regeringen vil arbejde for, at miljø- og natur-

mæssige konsekvenser håndteres, gennem hensigtsmæssige foranstaltninger i landdistriktspro-

grammet og under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Regeringen lægger vægt på, at afviklingen af eksportstøtten videreføres, og afvikles senest i 2013.

Endvidere støtter regeringen, at der sker yderligere afvikling af markedsinstrumenter såsom inter-

vention, anden prisstøtte og kvoter. Endvidere støttes bortfald af energiafgrødeordningen samt be-

sparelserne i forbindelse hermed.

Regeringen støtter en udfasning af mælkekvoterne som resulterer i en blød landing, når kvoterne

bortfalder i 2015. Regeringen vil derfor arbejde for en større kvoteudvidelse, end foreslået.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om forenkling af krydsoverensstemmelsessystemet. Men

finder, at der er behov for yderligere forenklinger af systemet, for at lette de administrative byrder

for erhvervet.

Regeringen støtter, en forenkling af reglerne om enkeltbetaling, herunder en højere bagatelgrænse

for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger, hvor de administrative omkostninger

overstiger støtteudbetalingen.

Regeringen støtter, at art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 gøres mere fleksibel, således at der

skabes bedre muligheder for at anvende op til 10 pct. af de direkte støtteudbetalinger til andre for-

mål såsom forbedring af kvalitet, miljø og natur. Regeringen finder, at der er behov for yderligere

fleksibilitet i forhold til anvendelsen af art. 69. Regeringen vil arbejde for, at en revideret artikel 69

ikke vil lede til genkobling af støtten. Men accepterer, at der kan være behov for visse koblede støt-

teforanstaltninger i sårbare regioner for at undgå evt. ulemper som følge af hhv. yderligere afkob-

ling og mælkekvoternes bortfald. Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF)

nr. 1782/2003, som begrænser muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugs-

produkter.

Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for

erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle mar-

kedsinstrumenter. Regeringen finder det mere gennemskueligt og hensigtsmæssigt, at den nuværen-

de mulighed for at iværksætte ekstraordinære markedsforanstaltninger (art. 44) opretholdes. Rege-

ringen kan støtte Kommissionens forslag om, at kornintervention opretholdes på et minimum, og

kun for brødhvede, som et reelt sikkerhedsnet. Dette ses som et bedre alternativ end en obligatorisk

EU-krisestyringsordning.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag vil blive i overens-

stemmelse med WTO´s regler for grøn boks-støtte.

Regeringen støtter, at medlemslandene får mulighed for, at justere deres støttemodel mod en mere

ensartet støttesats. Endvidere støtter regeringen, at den nye medlemslandes støttemodel (SAPS) kan

videreføres frem til 2013.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forbindelse med meddelelsen om sundhedstjekket lagde de fleste medlemslande stor vægt på, at

der ikke må ske store forandringer før efter 2013, og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter

af at være en ny reform. Et mindretal af landene fandt derimod, at sundhedstjekket skulle indeholde

mest mulig reform.

En lang række medlemslande er kritiske over for, at der yderligere skæres i den direkte støtte via

modulation. Landene støtter generelt, at artikel 69 (ny artikel 68) gøres mere fleksibel, og at anven-

delsesområdet udvides. Mange lande har dog udtalt sig kritisk om forslagets del vedrørende 1e)

gensidige fonde, og ønsker at opretholde art. 44 i den fælles markedsordning (ad hoc støtteordning

ved sygdomsafledte markedsforstyrrelser). Hovedparten af landene ønsker opretholdt en form for

koblet støtte, afhængig af deres egen situation. Et flertal af landene støtter ophævelsen af den obli-

gatoriske udtagning. Medlemslandene er generelt enige i, at der skal gives mulighed for at ændre

støttemodel i retning af en flat rate, men ønsker større tidsmæssig fleksibilitet. Næsten alle med-

lemslande er imod, at alle krav til god landbrugs- og miljømæssig stand (nyt bilag III) bliver obliga-

toriske.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2008 forud for Rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 15. juli 2008 jf. samlenotat oversendt den 26. juni 2008. Samt den 20. juni 2008

forud for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.

–

24. juni 2008, jf. samlenotat oversendt den 12.

juni 2008. Kommissionens meddelelse har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den

14. marts 2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008, jf. samlenotat af 6.

marts 2008.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 1290/2005 om

finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) Nr. 1234/2007 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser

for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indfø-

relse af en skolefrugtordning

KOM (2008) 442

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. juli 2008. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. juli 2008 forslag om en delvist fællesskabsfinansieret skolefrugt-

ordning, gældende i fire år fra 2009. Der eksisterer allerede skolefrugtordninger i flere medlems-

stater. Initiativerne har vist en række positive effekter for både folkesundheden og erhvervet. Kom-

missionen ønsker derfor med sit initiativ at understøtte opbygningen af nye ordninger samt udbygge

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

de ordninger, der allerede eksisterer. For at opnå dette skal der øget fokus på området i hele Fæl-

lesskabet. Dette mål søges nået igennem tre typer tiltag:

1. Udveksling af viden: Tiltag, der skal samle og videreformidle erfaringer og viden om skole-

frugtordninger på tværs af landene. Disse tiltag sættes i værk og finansieres af Kommissio-

nen.

2. Oplysningstiltag: Tiltag, der supplerer selve uddelingen af frugt, såsom ekskursioner, un-

dervisningsmateriale el. reklamekampagner. Umiddelbart er disse tiltag medlemsstaternes

ansvar.

3. Uddeling af frugt: Tiltag, der direkte understøtter indkøb og uddeling af frugt på skolerne.

Tiltagene tilrettelægges og administreres af medlemsstaterne, men medfinansieres af Fæl-

lesskabet

Ordningen skal evalueres efter 3 år.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. juli 2008 forslag til ændring af Rådets forordning (EF) Nr.

1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) Nr. 1234/2007

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indførelse af en skolefrugtordning.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29.

–

30. september

2008 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionen anerkender, at de eksisterende skolefrugtordninger i medlemslandene har en række

positive effekter for såvel folkesundheden som for erhvervet. Ordningerne påvirker generelt skole-

børnenes sundhed i gunstig retning og modvirker dermed den stigende fedmeepidemi. Samtidig

medfører skolefrugtordningerne et øget forbrug af frugt og grønt, ligesom ordningerne bidrager til

at styrke og udvikle frugt- og grøntsektoren.

Skolefrugtordninger er allerede udbredt på nationalt og regionalt plan i medlemslandene. Disse ord-

ninger er dog ofte af begrænset omfang og kort varighed, og der er minimal erfaringsudveksling

landene imellem. Kommissionen vurderer derfor, at en koordineret indsats på EU-plan kan bidrage

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

til oprettelse og udbygning af nationale skolefrugtordninger. Kommissionens forslag fokuserer på

tre områder: Udveksling af viden, oplysningstiltag og uddeling af frugt.

Udveksling af viden

Indsatsen på dette område har til formål at samle og videreformidle erfaringer med de nationale

skolefrugtordninger. Der vil blandt andet blive afholdt konferencer, udarbejdet informationsmate-

riale, oprettet webportal, oprettet database over eksperter og relevant litteratur, etc. Tiltagene på

området iværksættes og gennemføres af Kommissionen (DG AGRI).

Oplysningstiltag

Der er tale om tiltag, som skal øge skolebørnenes viden om ernæring og sundhed - eksempelvis ved

udarbejdelse af informations- og undervisningsmateriale, efteruddannelse af lærerne, ekskursioner,

oplysningskampagner, m.m.. Tiltagene skal tilpasses de nationale skolesystemer og forhold, og skal

derfor udvikles og administreres af medlemsstaterne.

Uddeling af frugt

Kommissionen foreslår en medfinansiering fra Fællesskabet ved uddeling af frisk og forarbejdet

frugt- og grønt til skolebørn. I øvrigt kan medlemsstaterne frit bestemme, hvorledes deres respekti-

ve skolefrugtordninger skal sammensættes, herunder nationalt afsætte flere midler til ordningen.

Det er en forudsætning, at de deltagende lande udarbejder en national strategi, der beskriver ram-

merne for uddeling af frugt samt de dermed forbundne oplysningstiltag.

Konsekvenser

Forslaget indeholder kun meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige skole-

frugtordninger. Detaljer forventes først præciseret i gennemførselsforordningen, idet det formodes,

at den enkelte medlemsstat får vide beføjelser i forbindelse med den praktiske gennemførelse af en

skolefrugtordning.

Beskyttelsesniveau

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Konsekvenser for EU-budgettet

Kommissionens budget-kalkulationer er baseret på, at hvert barn mellem 6 og 10 år skal have et

stykke frugt à 1,5 d.kr. (0,20 €) en gang om ugen i 30 uger pr. år. Denne aldersgruppe og struktur

danner udelukkende udgangspunkt for størrelsen af det støttebeløb de enkelte lande maksimalt kan

få tildelt.

EU finansierer op til 50 % af udgifterne til uddeling af frugt i henhold til ovenfor nævnte bereg-

ningsmodel, dog 75 % i konvergenszoner (særlige områder). Som udgangspunkt skal medlemssta-

terne finansiere det resterende beløb.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Kommissionen afsætter 678,6 mio. d.kr. (90 mio. €) til uddeling af frugt, og 8,84 mio. d.kr. (1,3

mio. €) til udveksling af viden. Danmark betaler 2 pct. af EU's udgifter, svarende til en statslig ud-

gift ved forslaget på knap

13,5 mio. kr. (1,8 mio. €). i 2010.

Statsfinansielle konsekvenser

Ifølge forslaget kan medlemsstaterne som supplement til fællesskabsstøtten yde national støtte til

uddeling af produkter og til den hermed forbundne omkostning til logistik m.m. Det er i forslaget

ikke specificeret, hvad der kan falde ind under medlemsstaternes medfinansiering.

Såfremt alle 27 medlemsstater deltager, forventes Danmark at modtage 7,8 mio. dk.kr. fra EU.

Såfremt skolefrugtsordningen gennemføres i Danmark, må der således forventes en national medfi-

nansiering på mindst 7,8 mio. dk.kr. Hertil kommer et ikke nærmere bestemt beløb til de anførte op-

lysningstiltag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et betydeligt indtag af frugt og grøntsager bidrager til at modvirke overvægt og nedsætter risikoen

for hjerte-/karsygdomme, kræft og type 2 diabetes. Samtidig er det ifølge Kommissionen godtgjort,

at spisevaner grundlægges i en tidlig alder, og at der er en tendens til, at socialt dårligt stillede børn

og unge indtager mindre frugt og grønt end deres jævnaldrende fra mere ressourcestærke miljøer.

Skolefrugtordninger formodes derfor at have en gavnlig effekt på folkesundheden og dermed udgif-

terne i sundhedssektoren, ligesom den bidrager til at udjævne sociale forskelle.

Udover yderligere afsætningsmuligheder på kort sigt, kan der forventes mere langsigtede konse-

kvenser, idet varige forbrugsmønstre grundlægges i en tidlig alder. Endelig kan en skolefrugtord-

ning resultere i stigende efterspørgsel på nye produkter (f.eks. produkter af mindre størrelse, eller

med høj sødme).

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes behandlet i Europa- Par-

lamentets landbrugsudvalg den 7. oktober 2008. Europa-Parlamentet forventes at behandlet forsla-

get på samlingen den 17.-18. november 2008.

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget den 10. september 2008, at Landbrugsraadet støtter

forslaget om etablering af en fælles europæisk skoleordning. Dog er man bekymret for, at ordningen

bliver administrativt tung.

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt i skriftlig høring den 24. juli 2008.

DI Fødevarer oplyser, at DI Fødevarer arbejder målrettet med at forbygge fedmeproblemer blandt

børn og unge og tog i forbindelse med Det Fede Topmøde i 2005 initiativ til skolemadsprojektet

"Food+Lab". Food+Lab er i dag et tværfagligt partnerskabs-projekt støttet under innovationsloven,

som involverer alle aktører med interesse i at forbedre børns sundhed og trivsel i de danske skoler.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

DI Fødevarer er på den baggrund positiv overfor oprettelsen af en delvist fællesskabsfinansieret

skolefrugtordning. Alle erfaringer peger på, at skolefrugt er en effektiv måde at få børn og unge til

at spise mere frugt og grønt, og EU midlerne vil betyde, at flere børn vil få glæde af ordningen. DI

Fødevarer finder det ligeledes konstruktivt, at der i forslaget lægges op til videndeling på området

samt generel oplysning.

Det er DI Fødevarers holdning, at der er behov for en helhedsorienteret tilgangsvinkel til børns

sundhed, som integrerer mad, motion og læring, hvis vi ønsker at løse det stadigt voksende problem

med overvægt og fedme blandt børn og unge.

Friluftsrådet tilkendegiver, at Friluftsrådet ser positivt på en skolefrugtordning, som rådet mener så

vidt muligt bør bestå af økologisk frugt.

I det omfang, at det er muligt, bør frugten ligeledes være lokalt produceret. Det giver færre omkost-

ninger til transport og opbevaring og er i alle henseende mest bæredygtigt. Årstiderne og klimaet

kan betyde, at frugten i perioder nødvendigvis må komme fra andre egne af Europa.

Friluftsrådet hilser med stor glæde, at der til ordningen hører en oplysningsaktivitet og formidling,

så børnene får en større viden om sammenhæng mellem sunde fødevarer, gode vaner og personlig

sundhed. Dertil kommer ”fra jord-til bord” og ”fra have-til mave” tankegangene, som netop for den

udvalgte aldersgruppe (6 til 10 år) giver megen mening.

Friluftsrådet vil gerne understøtte en skolefrugtordning gennem miljøundervisningsprogrammet

Grønt Flag

–

Grøn Skole, som arbejder med 7 temaer (affald, vand, natur, klimaforandringer, ener-

gi, miljømærkning og økologi).

Friluftsrådet vil anbefale, at ordningen ikke kun omfatter de 6-10 årige, som alt andet lige i stort

omfang får deres mad gennem forældrenes indkøb, vaner og beslutninger. Rådet ser gerne, at de

unge (teenagere) også motiveres og inspireres til at få frugt dagligt. Deres fødeindtag er i langt høje-

re grad underlagt de unges selvbestemmelse, og junkfood og usunde fødevarer er for den alders-

gruppe langt lettere tilgængelige og gruppe-/adfærdsbestemt.

Skolefrugtordningen bør sikre daglig frugt til alle skolebørn.

Landbrugsraadet henviser til skrivelse af 26. juni 2008, vedrørende høring om det forventede for-

slag til skolefrugtordningen. Af denne skrivelse fremgår, at rådet skal bemærke, at rådet støtter alle

bestræbelser på at give børn sunde kostvaner.

Kommissionens forventede initiativer ligger således i god forlængelse af de initiativer, der er lance-

ret på nationalt plan.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Dansk Gartneri udtaler, at organisationen bakker op om forslaget og motivationen for at indføre

EU-medfinansierede skolefrugtordninger. Forslaget ligger i naturlig forlængelse af den danske sko-

lefrugtordning, som efter Dansk Gartneris opfattelse har været en ubetinget succes.

Dansk Gartneri havde dog gerne set, at ordningen blev mere bredt dækkende (alle skolebørn og ikke

kun de yngste), og at der i den nationale tilrettelæggelse af ordningen også indtænkes mulighederne

for at uddele grøntsager (f.eks. skoleagurker og mindre tomater).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at der kan være betydelige fordele ved en skolefrugtordning på EU-niveau. Effek-

tivt gennemførte skolefrugtordninger har positiv indvirkning på forbruget af frugt og grønt og fol-

kesundheden. Det fremlagte forslag kan anspore til at etablere nye ordninger eller udvide ordninger,

der allerede eksisterer. Endvidere kan det lette udveksling af erfaringer og ekspertise mellem lande-

ne.

Danmark arbejder for, at forslagets finansieringsmodel ændres, således at det dels bliver muligt at

etablere ordninger, hvor alle børn i folkeskolen får mulighed for at få et stykke frugt og grønt hver

dag hele skoleåret, og dels at der ydes tilskud pr. uddelt enhed som det kendes fra skolemælksord-

ningen.

Danmark lægger vægt på, at erhvervs- og sundhedsaspekterne i en skolefrugtordning er nøje af-

stemt, idet de produkter, der uddeles via en sådan ordning, skal have en høj ernæringsmæssig værdi.

Danmark vil derfor arbejde for, at der i EU skolefrugtsordningen alene ydes tilskud til frisk frugt og

grønt, eller at det som minimum overlades til de nationale myndigheder at beslutte om forarbejdet

frugt (herunder juice mm.) skal kunne indgå i ordningen.

I forhold til den nationale medfinansiering bør den efter dansk holdning kunne udgøres af forældre-

betaling eller en anden medfinansiering (eks. fra fonde).

Fra dansk side lægges der vægt på transparens og fleksibilitet. Afrapportering og evaluering af ord-

ningen er derfor af stor betydning, ligesom udarbejdelse af nationale strategier kan støttes. Omfan-

get af den nationale administration og afrapportering bør stå i et fornuftigt forhold hertil.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være en positiv holdning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. juli 2008.

Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2008 forud for

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008, jf. samlenotat oversendt den 26. juni 2008.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen

af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for

visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår fødeva-

refordeling til de dårligst stillede i Fællesskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til ændring af ordningen om fødevarefordeling til de

dårligst stillede i Fællesskabet. Medlemsstaterne kan således fremover iværksætte 3-årige pro-

grammer med henblik på fordeling blandt de dårligst stillede af fødevarer primært fra interventi-

onslagre og alternativt ved markedsopkøb. Forslaget om intensivering af fødevareprogrammet skal

imødegå et voksende fødevarebehov hos de socialt dårligst stillede som følge af stigende fødevare-

priser især i de nye medlemsstater samt en betydelig reduktion i interventionslagrene de senere år.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.

1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr.

1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for

visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår fødevarefordeling til de dår-

ligst stillede i Fællesskabet.

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29.-

30. september 2008 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre og udvide den eksisterende ordning med fødevarefordeling til de

dårligst stillede i Fællesskabet (fødevareprogrammet) til permanent at omfatte markedsopkøb. Her-

ved kan medlemsstaterne fortsat sikre forsyningen af fødevarer til socialt udsatte, såfremt der ikke

findes tilstrækkelige interventionslagre. Baggrunden for forslaget skal dels ses i lyset af de stigende

fødevarepriser i EU det seneste år, dels i behovet for at finde andre kilder til fødevareprogrammet,

idet EU’s interventionslagre er ved at være udtømte, samt at der i de nye medlemslande er et større

behov for fødevarehjælp.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Fødevareprogrammet, hvis oprindelige

formål var at uddele af EU’s overskudsproduktion af føde-

varer, har hidtil været baseret på EU’s overskudslagre og alene midlertidige markedsopkøb, hvor

der ikke fandtes passende interventionslagre. Kommissionen anfører, at programmet har medvirket

til at stabilisere markedet samt sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. En række markedsori-

enterede reformer af den fælles landbrugspolitik har sammen med fordelagtige producentpriser

imidlertid betydet, at EU’s interventionslagre er reduceret betydeligt

de seneste år. Således stammer

nu alene omkring 10 % af fødevarerne fra interventionslagrene, mens omkring 90 % af fødevarerne

opnås gennem opkøb fra markedet i følge Kommissionen.

Kommissionen forventes på denne baggrund at foreslå en ændring af forordningen, således, at det i

højere grad bliver muligt at anvende budgetmidler til direkte markedsopkøb.

Forslaget vil gøre det muligt for de enkelte medlemslande at redefinere fødevareprogrammets fokus

på en ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen frem for som hidtil at være ba-

seret på interventionslagrenes produkter. Med den foreslåede ændring vil medlemsstaterne endvide-

re kunne sikre en bedre langtidsplanlægning af fødevarehjælpen via en 3-årig plan for fødevarepro-

grammets aktiviteter.

Medlemsstaterne skal i øvrigt basere deres støtteanmodninger på nationale fødevareprogrammer,

som gør det muligt at få en klarere og tydeligere prioritering i fødevarehjælpen til de dårligst stille-

de. Nationale fødevareprogrammer, vil desuden gå forud for de EU-medfinansierede programmer.

Forslaget introducerer national medfinansiering af fødevareprogrammet. Gennem en ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, indsættes

der et maksimumbeløb for EU’s medfinansiering,

så denne maksimalt udgør 75 % af udgifterne til

fødevareprogrammet og 85 % i samhørighedslandene for perioden 2010-2012. Herefter forventes

EU’s medfinansiering for de efterfølgende 3-årige

programmer at falde til hhv. 50 % og 75 %. Det

revidere fødevareprogram skal træde i kraft den 1. januar 2010.

Kommissionen forventes endvidere at foreslå en strengere rapporterings- og kontrolpligt i forhold

til anvendelsen af midlerne, ligesom Kommissionen forpligter sig til at fremsende en rapport om

udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet i 2012.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget forventes kun at indeholde meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremti-

dige fødevareprogrammer.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Konsekvenser for EU-budgettet

Kommissionen forventes at finansiere mellem henholdsvis 75 % og 85 % af udgifterne til det udvi-

dede fødevareprogram de første tre år og derefter 50 % og 75 %. Som udgangspunkt skal medlems-

staterne finansiere det resterende beløb.

Det forventes, at det eksisterende budget til fødevareprogrammet på ca. 307 mio. € (2,3 mia. kr.) vil

blive forhøjet. Budgetændringerne vil først få virkning fra fødevareprogrammet, der løber fra 2010-

2012, og vil først blive endeligt fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af dette program, ligesom

beregningen af de årlige udgifter for henholdsvis Kommissionen og medlemsstaterne vil blive nær-

mere fastlagt i gennemførelsesbestemmelserne.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at indebære, at medlemslandene skal medfinansiere tiltag inden for fødevare-

programmet. Kun i det tilfælde at Danmark anvender fødevareprogrammet, vil der være statsfinan-

sielle konsekvenser forbundet med forslaget, udover udgifterne til EU’s

budget, jf. ovenfor.

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget den 10. september 2008, at Landbrugsraadet ikke

kan tilslutte sig Kommissionens forslag, da fødevarehjælp ikke er en naturlig del af landbrugspoli-

tikken.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder aktivt for at markedsorientere og liberalisere den fælles landbrugspolitik i EU. I

den forbindelse har den af Fællesskabet førte markedspolitik resulteret i, at de tidligere meget store

interventionslagre er reduceret betragteligt. I lyset heraf vil fødevareprogrammet ikke som tidligere

have en markedspolitisk berettigelse i form af nedbringelse af EU’s overskudslagre.

Regeringen kan ikke støtte det forventede forslag, da opkøb af fødevarer vil være en indirekte land-

brugsstøtte. Udlevering af fødevarer til socialt dårligt stillede personer kan ses som en uhensigts-

mæssig sammenblanding af socialpolitik og landbrugspolitik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om holdninger til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008

om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre

marked og i tredjelande

KOM (2008) 431

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om salgsfrem-

me på det indre marked og i tredjelande. Ændringen medfører, at medlemsstaterne, såfremt der ik-

ke er fremsat forslag fra nogen forslagsstillende organisation, har mulighed for selv at iværksætte

programmer i tredjelande. Medlemsstaterne har hidtil alene haft denne mulighed på det indre mar-

ked. Medlemsstaterne får desuden mulighed for at udvide anvendelsesområdet for de tiltag, der kan

indgå i tredjelandsprogrammer og vil også kunne indhente hjælp fra internationale organisationer

til at gennemføre disse, især for så vidt angår programmer for salgsfremstød for olivenolie og spi-

seoliven. Forslaget har ingen finansielle virkninger for EU’s budget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 431 af 7. juli 2008 fremsendt forslag om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for

landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. juli

2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29.-

30. september 2008 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Ved Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgs-

fremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande er de tidligere forordninger

(EF) nr. 2702/1999 og (EF) nr. 2826/2000 blevet sammenskrevet og samlet i én forordning. Dermed

er de administrative procedurer i forbindelse med salgsfremmekampagner på det indre marked og i

tredjelande blevet ensrettet og forenklet.

Ifølge art. 9 i forordning (EF) nr. 3/2008 har medlemsstaterne i dag mulighed for at udarbejde et

program, såfremt der ikke er forelagt programmer fra nogen forslagsstillende organisation til gen-

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

nemførelse på det indre marked. Denne mulighed etableres nu også, når det drejer sig om tredjelan-

de. I forhold til muligheden på det indre marked vil medlemsstaterne i sådanne tredjelandspro-

grammer tillige kunne iværksætte tiltag vedr. bl.a. salgsfremstød for fødevarekvalitet og -sikkerhed,

dyrevelfærd, mærkning og miljøhensyn samt oplysningskampagner for kvalitetsvine og for vin og

spiritus med beskyttet betegnelse. Medlemsstaterne kan endvidere iværksætte oplysningskampagner

for oprindelses- og beskyttede betegnelser, mærkning, grafiske symboler og økologisk produktion

på såvel det indre marked som i tredjelande.

Endvidere vil medlemsstaterne kunne indhente hjælp fra internationale organisationer til at gennem-

føre programmerne, især for så vidt angår salgsfremstød for olivenolie og spiseoliven i tredjelande.

Konsekvenser

Forslaget har ingen finansielle virkninger for Den Europæiske Unions budget, men forslaget kan

potentielt føre til en større udnyttelse af budgettet til salgsfremme.

Forslaget vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Forslaget vil ikke medføre administrative lettelser for myndigheder og producenter. Forslaget vil

ikke påvirke beskyttelsesniveauet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget den 10. september 2008, at Landbrugsraadet støtter

Kommissionens forslag idet ordningen giver mulighed for gennemførelse af fælles markedsførings-

initiativer til fordel for alle parter.

Dog er man bekymret for, at ændringen i reglerne, hvorefter medlemsstaterne kan tage initiativ til

gennemførelse af programmer, kan forvride konkurrencesituationen. Landbrugsraadet ønsker der-

for, at erhvervsforankrede initiativer skal have forrang frem for initiativer taget af de enkelte med-

lemsstater.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget udvider medlemsstaternes mulighed for at iværksætte salgsfremmeprogrammer til tredje-

landsmarkeder, ligesom anvendelsesområdet for de tiltag, som medlemsstaterne kan iværksætte,

udvides for disse programmer.

Regeringens generelle holdning i forhold til EU’s traditionelle salgsfremmeprogrammer på det in-

dre marked er, at man med salgsfremmeprogrammer på det indre marked ikke opnår nogen mer-

værdi, men blot flytter markedsandele fra en sektor til en anden som f.eks. fra svinekødssektoren til

oksekødssektoren eller fra rapsolie til olivenolie. Det er desuden regeringens opfattelse, at virksom-

hederne selv bør finansiere programmerne.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

I relation til tredjelandspromotion er det regeringens generelle holdning, at dette i princippet er en

støtte til afsætning af landbrugsprodukter på tredjelandsmarkeder. Selvom der ikke er tale om en

egentlig prisstøtte, som ved anvendelse af eksportstøtte, kan denne støtteordning i nogen grad sam-

menlignes hermed. Regeringen arbejder generelt for en udfasning af alle eksportsubsidier og pris-

støtteordninger, herunder støtteordninger, der kan sammenlignes hermed.

Regeringen kan derfor ikke støtte den foreslåede udvidelse i relation til tredjelandsprogrammerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande, med undtagelse af Danmark, vil støtte forslaget således at for-

slaget kan vedtages med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 423/2004 for

så vidt angår genopretning af torskebestande og om ændring af forordning

(EØF) nr. 2847/93

KOM (2008) 162

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag med henblik på at ændre den eksisterende genopretningsplan

for torsk i Nordsøen og Skagerrak, Kattegat, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene

vest for Skotland og Det irske Hav. Formålet er at sikre en genopretning af torskebestandene inden

for en tidshorisont på 5

–

10 år. Dette skal ske ved årlige reduktioner af fiskeridødeligheden på

mellem 10 og 25 pct. afhængig af bestandens tilstand. Dette suppleres med en regulering af fiskeri-

indsatsen samt kontrol og inspektionsbestemmelser.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 162 af 2. april 2008 fremsendt forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 for så vidt angår genopretning af torskebestande og om

ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. april 2008.

Forslaget er fremsat i henhold til TEF artikel 37 og forordning (EF) nr. 423/2004, artikel 6, stk. 4 og

kan vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Forslaget forventes sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.- 30. september

2008 med henblik på diskussion af de væsentlige elementer i forslaget, formentlig på grundlag af

spørgsmål fra formandskabet.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset. Forslaget tildeler medlemslandene en større grad af frihed til at regulere fiskeriindsatsen.

Formål og indhold

På baggrund af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om, at de hidtidige

tiltag for at nedbringe fiskeridødeligheden for torsk til et niveau, der giver mulighed for en genop-

bygning af torskebestandene, ikke har været tilstrækkelige, finder Kommissionen, at der er behov

for at ændre den eksisterende genopretningsplan for torsk i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, den øst-

lige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det irske Hav.

Formålet med forslaget er at sikre en genopretning af torskebestandene inden for en tidshorisont på

5 til 10 år. Den hidtidige målsætning om et specifikt niveau for gydebiomassen bibeholdes, men

TAC-fastsættelsen vil blive baseret på en reduktion i fiskeridødeligheden med henblik på at opnå

det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Desuden vil torskebestanden i Det Keltiske Hav blive

inkluderet i genopretningsplanen. De eksisterende minimumsmængder og målmængder i tons for

bestandene (mængden af kønsmodne fisk) videreføres i forslaget.

TAC-fastsættelsen

TAC’en fastsættes i henhold til følgende

regel:

såfremt størrelsen af bestanden i det foregående år (mængden af kønsmodne fisk) er under de

eksisterende minimumsmængder (B

lim

)

fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeri-

dødeligheden på 25 pct.

såfremt størrelsen af bestanden i det foregående år (mængden af kønsmodne fisk) er lig med

eller højere end de eksisterende minimumsmængder (B

lim

) og under målmængden (B

) fast-

sættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden på 15 pct.

såfremt størrelsen af bestanden i det foregående år (mængden af kønsmodne fisk) er lig med

eller over målmængden (B

)

fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødelighe-

den på 10 pct.

Uanset ovenstående, fastsættes TAC’en således, at der ikke opnås en fiskeridødelighed under

F=0,4. Reglen

om en maksimal årlig udsvingsmargin for TAC’en på +/-

15 pct. videreføres i forsla-

get.

Ved fastsættelsen af TAC’en skal Rådet endvidere fratrække en mængde torsk svarende til omfan-

get af den forventede discard beregnet på baggrund af det samlede udtag af torsk. Andre forhold,

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

der bidrager til torskedødeligheden, vil også medføre en reduktion i det samlede udtag af torsk ved

fastsættelsen af TAC’en.

I de tilfælde, hvor Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

(STECF) ikke er i stand til at rådgive om en specifik TAC på grund af manglende data, skal

TAC’en fastsættes efter følgende regel:

såfremt STECF rådgiver, at fangsterne skal reduceres til nul, det lavest mulige niveau eller en

lignende rådgivning skal TAC’en reduceres

med 25 pct. i forhold til det foregående år

i alle andre tilfælde skal TAC’en reduceres med 15 pct. i forhold til det foregående år

Hvert tredje år gennemfører STECF en evaluering af torskebestandenes genopretning, og såfremt

STECF rådgiver, at udviklingen i bestandene ikke er tilfredsstillende, skal Rådet fastsætte en TAC

på et lavere niveau, end hvad der følger af ovennævnte regler, samt en lavere fiskeriindsats.

Indsatsregulering

De fastsatte TAC’er suppleres af en regulering af fiskeriindsatsen i

form af kW-dage fordelt på for-

skellige forvaltningsenheder i form af geografiske områder og redskabskategorier. I det første år

forordningen anvendes, defineres for hver forvaltningsenhed et loft for fiskeriindsatsen baseret på

gennemsnitlige indsats i årene 2005-2007. Loftet anvendes som reference for de følgende år, hvor

de fiskerier, der bidrager mest til torskedødeligheden, påføres en reduktion i fiskeriindsatsen sva-

rende til reduktionen i fiskeridødeligheden. Medlemslandene skal fastlægge metode og kriterier for

fordelingen af indsatsen på fartøjer, f.eks. fiskeripraksis, der reducerer discard og påvirkningen af

unge fisk, deltagelse i ordninger med henblik på at undgå unødige bifangster af torsk og miljøvenli-

ge fiskemetoder. Efter ansøgning til Kommissionen vil der være mulighed for overførsel af indsats

mellem redskabsgrupper inden for samme geografiske område. Den samlede kapacitet (BT (brutto

tonnage) og kW) for hver redskabsgruppe må ikke overstige kapaciteten for de fartøjer, der i 2007

fiskede med samme redskab i det pågældende geografiske område.

Kontrol og inspektion

Medlemslandene skal definere specifikke målsætninger for inspektion, der løbende skal tilpasses,

indtil en nærmere defineret inspektionsmålsætning er opfyldt. Dette indebærer bl.a. et mål svarende

til, at 20 pct. af alle landinger af torsk bliver underlagt havneinspektion. Medlemslandene skal des-

uden definere nationale kontrolprogrammer efter nærmere retningslinier fastlagt i forordningen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse. Udtalelsen forventes den 20. oktober 2008.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Forslaget vil kunne have kan have statsfinansielle konsekvenser som følge af overgangen fra hav-

dageordningen til kW-dage ordningen og de krævede inspektions- og kontrolprogrammer. Det

nærmere omfang af eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil i givet fald blive kortlagt/analyseret.

Danske fiskere har en betydelig del af deres indtægter fra torskefiskeriet i Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat. Eventuelle reduktioner i TAC’erne og fiskeriindsatsen kan på kort sigt have negative

erhvervsøkonomiske konsekvenser. På langt sigt forventes forslaget at sikre et større udbytte i tor-

skefiskeriet og dermed en større lønsomhed i erhvervet.

Høring

Forslaget har været drøftet på §5-udvalgets møde den 1. april 2008 samt været udsendt i skriftlig

høring.

Danmarks Fiskeriforening har bl.a. bemærket, at foreningen ikke finder det acceptabelt uden videre

i al fremtid at regulere fiskeriet efter torsk og relaterede arter med både kvoter og fiskeriindsats.

Som minimum anbefales det, at forslaget kommer til at indeholde bestemmelser om, at indsatsregu-

leringen skal bortfalde/ændres, når målet er nået. Tilsvarende bør det efter foreningens opfattelse

anføres i forslaget, at når målet for fiskeridødelighed nås, skal den enkelte fiskers byrder i form af

kontrol m.v. reduceres.

Danmarks Fiskeriforening har endvidere understreget vigtigheden af, at der sikres en fleksibel ind-

satsforvaltningsmodel, hvor medlemslandene selv kan beslutte, hvilke principper der skal anvendes

i forbindelse med fordeling af indsats i form af kW-dage til fartøjerne. Loftet for fiskeriindsatsen

bør ifølge Danmarks Fiskeriforening baseres på årene 2004-2006. I relation til bestemmelserne om

proceduren for fastsættelse af TAC’er bemærker Danmarks Fiskeriforening, at der er behov for en

drøftelse af, om de fastsatte fiskeridødeligheder er realistiske/fornuftige. Bestemmelsen om, at TAC

skal reduceres med 25 % i tilfælde, hvor STECF på grund af utilstrækkeligt nøjagtige og repræsen-

tative data ikke kan yde en rådgivning, der gør det muligt for Rådet at fastsætte TAC i overens-

stemmelse med de foreslåede generelle principper, og hvor STECF anbefaler, at torskefangsterne

reduceres mest muligt, anses af foreningen for uholdbar - opfattelsen er, at den maksimale ud-

svingsgrænse i TAC’en fortsat bør være 15 %.

Greenpeace fandt det afgørende, at genopretningsplanen kan godkendes af Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) som værende i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. For at

planen kan have den ønskede effekt, er det endvidere vigtigt med en tilstrækkelig effektiv kontrol

og håndhævelse.

Dansk Fisk har bemærket, at genopretningsplanen maksimalt bør strække sig over 5 år. Endvidere

bør planen indeholde mere konkrete mål for nedbringelsen af discard (udsmid), samt mulighed for

at belønne lande, der kan dokumentere, at de kan drive fiskeri uden discard.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man bestræbelserne på at sikre en tilfredsstillende genopbygning af

torskebestandene. Med forslaget fastsættes rammerne for forvaltningen af økonomisk vigtige be-

stande, hvilket på sigt kan give forbedrede fiskerimuligheder. Man lægger ligeledes vægt på, at der

sikres proportionalitet mellem kontrol- og inspektionsforpligtelserne og formålet med genopret-

ningsplanen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemslandene har foreløbigt stillet sig positive over for en mere fleksibel model

for forvaltning af fiskeriindsatsen. Visse lande er desuden skeptiske over for at inkludere torsk i Det

Keltiske hav i genopretningsplanen. Nogle medlemslande har udtrykt deres bekymringer om ind-

dragelsen af nye redskabskategorier, der ikke har effekt på fiskeridødeligheden for torsk.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. april 2008 forud for Rådsmø-

de (landbrug og fiskeri) den 14. april 2008, jf. samlenotat af 3. april 2008.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2008.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Fiskeriprotokollen mellem De Europæiske Fællesskaber og Den Islamiske Re-

publik Mauretanien

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

EU og Mauretanien har genforhandlet den eksisterende

protokol, som er tilknyttet EU’s fiskeri-

partnerskabsaftale med Mauretanien. Den nye protokol reviderer EU’s fiskerimuligheder i maure-

tanske fiskerizoner. Protokollen trådte i kraft den 1. august 2008 og løber indtil den 31. juli 2012.

Den samlede finansielle modydelse i protokollen er fastsat til 86 mio. EUR (ca. 654 mio. DKK.) for

2008, og i henhold til protokollen skal den finansielle modydelse indbetales til Mauretanien senest

den 31. august 2008. Efter et militærkup i Mauretanien den 6. august 2008 ønsker Kommissionen at

undersøge, hvorvidt det nye styre i Mauretanien er i stand til at opretholde de budgetmæssige for-

pligtigelser, som indgår i aftalen. Endvidere vil der blive iværksat en konsultation mellem EU og

Mauretanien i henhold til artikel 96 under Cotonou-aftalen

Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på

den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Baggrund

Sagen forventes sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september

2008 med henblik på en politisk drøftelse af fiskeriaftalen med Mauretanien efter militærkuppet den

6. august 2008 og Kommissionens beslutning om at udskyde betalingen af den finansielle modydel-

se i 30 arbejdsdage.

Nærhedsprincippet

Beslutningen fra Kommissionen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nær-

hedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Efter et militærkup i Mauretanien den 6. august 2008 har

FN, Den Afrikanske Union og EU i

erklæringer truet med at stoppe samhandelen med Mauretanien, og EU har som følge af militær-

kuppet i Mauretanien besluttet at åbne konsultation med Mauretanien i henhold til artikel 96 under

Cotonou-aftalen, jf KOM (2008) 537 af 2. september 2008

–

meddelelse om åbning af konsultatio-

ner med Mauretanien under artikel 96 under Cotonou-aftalen. Rådet kan efter konsultation med

Mauretanien - i henhold til Cotonou-aftalen suspendere udviklingsstøtte til Mauretanien. I henhold

til Cotonou- proceduren er Kommissionen ved at undersøge, hvorvidt forpligtigelserne under fiske-

riaftalen mellem EU og Mauretanien forventes at blive mødt. I henhold til denne verifikationsproces

vil Kommissionen kunne iværksætte tiltag, som omfatter den eksisterende fiskeripartnerskabsaftale.

For at imødekomme ovenstående og for at undersøge, hvorvidt Mauretanien er i stand til at over-

holde forpligtigelserne i den vedtagne protokol, har Kommissionen udskudt betalingen til Maureta-

nien med 30 arbejdsdage indtil den 15. oktober 2008, jf. artikel 10 i fiskeripartnerskabsaftalen

. I de

30 arbejdsdage kan Mauretanien ikke suspendere aftalen med EU. Kommissionen har været i korre-

spondance med det nye styre, idet der fra Kommissionens side er blevet sendt et brev af 29. august

2008 til Mauretaniens nye styre om den politiske situation og Mauretaniens muligheder for at over-

holde betingelserne i den underskrevet protokol. Det nye styre i Mauretanien har ved brev af 3. sep-

tember 2008 til Kommissionen bekræftet, at Mauretanien er orienteret om udsættelsen af udbetalin-

gen af den finansielle modydelse i henhold til artikel 10. Styret har endvidere indvilliget i at besvare

supplerende spørgsmål fra Kommissionen.

Det anføres i beslutningen fra Kommission, at det er vigtigt, at den finansielle ydelse i henhold til

aftalen anvendes som foreskrevet i den vedtagne protokol. Den samlede finansielle modydelse i den

vedtagne protokol er fastsat til 86 mio. EUR (ca. 654 mio. DKK.) for det første år, 76 mio. EUR

(ca. 570 mio. DKK.) for det andet år, 73 mio. EUR (ca. 547,5 mio. DKK.) for det tredje år og 70

mio. EUR (ca. 525 mio. DKK.) for det fjerde år. En del af denne finansielle modydelse vil blive an-

vendt til finansiel støtte til gennemførelse af den nationale mauretanske fiskeripolitik, nemlig 11

mio. EUR (ca. 82,5 mio. DKK.) det første år, 16 mio. EUR (ca. 120 mio. DKK.) det andet år, 18

mio. EUR (ca. 135 mio. DKK.) det tredje år og 20 mio. EUR (ca. 150 mio. DKK.) det fjerde år.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Det er hensigten, at den omtalte finansielle støtte til gennemførelse af den nationale mauretanske fi-

skeripolitik skal bidrage til at udvikle og gennemføre den nationale strategi for bæredygtig udvik-

ling af fiskerierhvervet i Mauretanien med henblik på at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i

Mauretaniens farvande i harmoni med de strategiske mål, der går ud på at bevare fiskeressourcerne

og få fiskeriet bedre integreret i den nationale økonomi.

Aftalen er af væsentlig betydning for visse EU-landes fiskere. Det forlyder, at EU-fartøjer på nuvæ-

rende tidspunkt fisker i den mauretanske fiskerizone. Protokollen har hidtil ikke været udnyttet af

danske fiskere.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive en udtalelse.

Konsekvenser

En udskydelse af den finansielle modydelse til Mauretanien vil ikke have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU-budgettet.

Aftalen forventes at medføre en udgift på EU’s budget på 86 mio. EUR for det første år,

76 mio.

EUR for det andet år, 73 mio. EUR for det tredje år og 70 mio. EUR for det fjerde år for perioden 1.

august 2008 til den 31. juli 2012, hvis udbetalingen af den finansielle modydelse betales som oprin-

deligt planlagt.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man enige i Kommissionens beslutning om at udsætte betalingen til Mauretanien i

30 arbejdsdage for at afvente en fælles EU-holdning samt yderligere konsultationer med Mauretani-

en.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemslande har udtrykt støtte til Kommissionens beslutning om udsættelse af betalingen til

Mauretanien i 30 dage. I relation til det videre samarbejde med Mauretanien forventes flere med-

lemslande at være af den opfattelse, at man bør betragte udviklingsbistand og fiskeripartnerskabsaf-

taler som to adskilte områder. Disse lande forventes at anse det for at være af afgørende betydning,

at man ikke mister fiskerimulighederne

for EU’s fiskefartøjer til andre lande, og en løsning på pro-

blemet anses for at være presserende.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1801/2006 af 30. november 2006 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem

Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien og EUT 2006 L343/4

–

teksten til fiskeripartner-

skabsaftalen.

Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 29.-30/9-08

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslaget om tilpasning af fiskeriprotokollen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 4. juli 2008 forud for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 jf. samlenotat oversendt

den 26. juni 2008.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.