Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2890 - RIA Bilag 2
Offentligt
590927_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
16. september 2008
Internationalt
2007/4050-1159
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i
det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz
den 25. september 2008
Dagsordenspunkt 1): Ophold for tredjelandsstatsborgere, der er gift med EU-borgere, og
bekæmpelse af ulovlig indvandring – Opfølgning på EF-domstolens dom i sag C-127/08,
Metock m.fl. mod Irland ............................................................................................................................2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590927_0002.png
Dagsordenspunkt 1): Ophold for tredjelandsstatsborgere, der er gift med EU-borgere,
og bekæmpelse af ulovlig indvandring – Opfølgning på EF-domstolens dom i sag C-
127/08, Metock m.fl. mod Irland
Nyt notat
Resumé:
Danmark har anmodet formandskabet om at sætte punktet på dagsordenen med henblik på
en drøftelse af konsekvenserne af EF-domstolens afgørelse af 25. juli 2008 i Metock-sagen.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-
cippet har ikke relevans for sagen. Regeringen ønsker på rådsmødet en drøftelse af Metock-
dommens konsekvenser i forhold til særligt bekæmpelse af ulovlig indvandring. I den forbin-
delse vil regeringen rejse muligheden for en ændring af opholdsdirektivet, så medlemssta-
terne igen kan stille krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt
ophold i en anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har
gjort brug af retten til fri bevægelighed.
1. Baggrund
EF-domstolen afsagde den 25. juli 2008 afgørelse i sagen ”Metock m.fl.” (C-127/08) som
følge af, at en irsk domstol havde stillet EF-domstolen tre spørgsmål om fortolkningen af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgers og de-
res familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
(herefter opholdsdirektivet). Dommen betyder bl.a., at medlemsstaterne ikke længere kan
stille et krav om, at en tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en
anden medlemsstat for at få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort brug af
retten til fri bevægelighed (herefter krav om forudgående lovligt ophold).
Danmark har hidtil stillet et sådant krav ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret i den
såkaldte EU-opholdsbekendtgørelse, idet Danmark – bl.a. på baggrund af EF-domstolens
hidtidige praksis – ikke fandt, at opholdsdirektivet hindrede medlemsstaterne deri.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. september 2008 forventes på baggrund
af dansk anmodning herom en drøftelse af dommens konsekvenser samt af ønskeligheden
af en genåbning af opholdsdirektivet, så medlemsstaterne igen kan stille krav om forudgå-
ende lovligt ophold.
2. Formål og indhold
Formålet med drøftelserne er at redegøre for konsekvenserne af Metock-dommen i forhold til
bekæmpelse af ulovlig indvandring.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590927_0003.png
Dommen betyder bl.a., at medlemsstaterne ikke længere kan stille et krav om, at en tredje-
landsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat for at få
familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort brug af retten til fri bevægelighed
(herefter krav om forudgående lovligt ophold).
Genindførelse af et krav om forudgående lovligt ophold vil kræve en ændring af opholdsdi-
rektivet. Kommissionen vil i givet fald skulle fremsætte forslag om ændring af direktivet.
Kommissionen skal evaluere direktivets gennemførelse i EU-landene inden årets udgang.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Danmark har hidtil i EU-opholdsbekendtgørelse stillet krav om forudgående lovligt ophold
ved gennemførelsen af direktivet i dansk ret, idet Danmark ikke – bl.a. på baggrund af EF-
domstolens hidtidige praksis – fandt, at opholdsdirektivet hindrede medlemsstaterne deri.
Det er ikke længere muligt som følge af Metock-dommen.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ønsker på rådsmødet en drøftelse af Metock-dommens konsekvenser i forhold
til særligt bekæmpelse af ulovlig indvandring. I den forbindelse vil regeringen rejse mulighe-
den for en ændring af opholdsdirektivet, så medlemsstaterne igen kan stille krav om, at en
tredjelandsstatsborger skal have et forudgående lovligt ophold i en anden medlemsstat for at
få familiesammenføring med en unionsborger, der har gjort brug af retten til fri bevægelig-
hed.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser fra de øvrige EU-lande om sagen.
6. Høring
Sagen har været nævnt kort i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 3. september 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen, da der alene er tale om en sag til drøftelse
på rådsmødet.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en sag til drøftelse, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590927_0004.png
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt.
Side 4