Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2893 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt
590790_0001.png
SAMLENOTAT
Velfærdsministeriet (Ligestillingsafdelingen)
Beskæftigelsesministeriet
8. februar 2015
Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og
sociale anliggender den 2. oktober 2008
J.nr. 2008-0000699
JAIC/she
Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:
1.
Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling for alle uanset religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering, KOM(2008)426,
- Orienterende debat
Foreløbig rapport fra Flexicurity-missionen, KOM-dokument
foreligger ikke
- Udveksling af synspunkter
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure
i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik
på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdet udgave),
KOM(2008)419
- Status for arbejdet
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
procedurer for implementering af forordning 883/04 om koordination
af sociale sikringsordninger
a) Afsnit III (særlige bestemmelser for forskellige kategorier af
ydelser), kapitel II (ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme)
og III (ydelser ved dødsfald), KOM(2006)16
- Delvis generel orientering
b) (evt.) Afsnit V (forskellige overgangs- og slutbestemmelser),
KOM(2006)16
- Delvis generel orientering
s. 2
2.
s. 42
3.
s. 44
4.
s. 51
5.
Afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske år
til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
- Vedtagelse
s. 57
Side
1
af
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
Forslag til Rådsdirektiv om gennemførelse af princippet om
ligebehandling for alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering.
Orienterende debat
KOM(2008)426
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 2. juli for Rådet fremsat et forslag til direktiv om
ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel
følgegruppe med henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske
konsekvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket
indsats mod diskrimination og bakker op om håndhævelsen af
menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog
anledning til en række mere specifikke betænkeligheder, særligt af juridisk
karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og
ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Det er
derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets
nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af flere
mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning
fastlægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og
fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til
beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.
2. Baggrund
Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling
mellem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro,
handicap, alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes en ramme for forbud
mod
diskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet
minimumsbeskyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en
sådan diskrimination.
Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivnings rammer, under hvilke der er
forbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og
erhvervsuddannelse.
Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om
at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål,
Side
2
af
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
herunder især Lissabon strategien for vækst og beskæftigelse og målene for
processen vedrørende social beskyttelse og social inklusion.
Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om
borgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige
for loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen
forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver
forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod
forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog,
religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst,
formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel 14 i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt
diskriminationsforbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om
borgerlige og politiske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i forhold til de
rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørende protokoller.
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt
diskriminationsforbud i artikel 21. Charteret er imidlertid ikke retligt bindende i
dag.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 13. stk.1, der er sålydende:
”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne
af de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med
enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-
Parlamentet træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe
forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller
tro, handicap, alder eller seksuel orientering.”
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og
proportionalitetsprincippet således:
”Subsidiaritetsprincippet
finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af
Fællesskabets enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabsplan kan
sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle medlemsstaterne. En
fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernes og de økonomiske
aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sig mellem
medlemsstaterne. Erfaringerne med de
tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1,
viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod
forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det
foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.
Side 3 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social
beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på
beskæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige
valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.
De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal respekteres
i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af
uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand eller
familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignende spørgsmål
afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som følge af direktivet
ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse spørgsmål. Det
berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andre religiøse
organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil således f.eks. fortsat
være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som tilladelse til
selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære eller bruge religiøse
symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn og
eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og staten.”
Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.
5. Formål og indhold
Formålet med direktivet er ifølge forslagets art.1 at bekæmpe
forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering og at gennemføre princippet om ligebehandling uden for
arbejdsmarkedet. Direktivet forbyder ikke ulige behandling på grund af køn,
som er omfattet af EF-traktatens artikel 13 og 141 og dertil knyttet afledt ret.
De øvrige artikler:
Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling
Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der
fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel
13, stk. 1.
Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende
på grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle
orientering. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller
praksis, som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig
konsekvens for en person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold
gør sig gældende.
Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at
retfærdiggøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse,
betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at
opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.
Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at
krænke en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller
Side 4 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ubehageligt klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de
andre direktiver vedtaget med traktatens artikel 13 som retsgrundlag.
Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med
handicap anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i
overensstemmelse med FN-konventionen om handicappedes rettigheder og med
direktiv 2000/78/EF.
Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et
legitimt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er
hensigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsprincippet).
De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet
mod direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende
erhvervsmæssige krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i
forbindelse med forskelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til
varer og tjenester.
Ifølge nærværende forslag kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling
på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis det er objektivt og
rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af national ret, og
hvis midlerne til at opfylde det pågældende mål er hensigtsmæssige og
nødvendige. Forslaget er således ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt
aldersgrænse for adgang til sociale goder, til uddannelse og til visse varer og
tjenester, i det omfang ovenstående betingelser opfyldes.
Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og
handicap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med
bestemte produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved
risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.
Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn
til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser,
for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Artikel 3: Anvendelsesområde
Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med
hensyn til social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale
goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er
tilgængelige for offentligheden.
Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig
virksomhed omfattet.
De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind
under Fællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af
Side 5 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skolesystemet og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse
hermed, herunder tilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under
medlemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om ulige
behandling i forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af
og aktiviteter i undervisningen, herunder undervisning af personer med særligt
behov. Medlemsstaterne kan endvidere give mulighed for ulige behandling ved
adgang til uddannelsesinstitutioner baseret på religion eller tro.
Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og
familiemæssig status, herunder adoption, falder uden for direktivets
anvendelsesområde. Dette indbefatter reproduktive rettigheder.
Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de ønsker at indføre og anerkende
retligt
registrerede partnerskaber. Hvis imidlertid sådanne forhold i national ret
anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder princippet om ligebehandling
anvendelse.
Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om
statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers
status.
Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører
ikke bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og
statsløse personers indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen
form for behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.
Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap
Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker
med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og
uddannelse samt adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport,
som er tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det
omfang, den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve
grundlæggende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde
kan individuelle tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at
en bestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke
indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.
Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan
tages i betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor,
herunder organisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og
de mulige fordele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.
Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger
Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med artikel 13 som retsgrundlag.
Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med
henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering.
Side 6 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 6: Mindstekrav
Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel
13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et
højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyder omvendt, at
medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling bør sænkes
ved gennemførelsen af direktivet.
Artikel 7: Klageadgang
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens
artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været
udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retlige
procedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen
angiveligt har fundet sted, er ophørt.
Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling,
gives mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller
administrative procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af
denne bestemmelse.
Artikel 8: Bevisbyrde
Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med EF-
traktatens artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf.
direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på
grundlag af køn.
I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at
princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere
direktiver finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede
forskelsbehandling forfølges strafferetligt.
Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering).
Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel
13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af
enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettigheder i
henhold til direktivet gældende.
Artikel 10: Formidling af oplysninger
I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med EF-
traktatens artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal
informere om direktivet og nationale bestemmelser.
Artikel 11: Dialog med relevante interessenter
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens
artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de
relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en
Side 7 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling
Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold
til artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere
organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling
af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering.
Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF
vedrørende adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i
direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen
for organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme
princippet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer
skal være de samme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere
direktiver.
En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre
for forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser
af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på
ligebehandlingsområdet.
Artikel 13: Overholdelse
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens
artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love
og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling.
Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler og
vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet erklæres
ugyldige eller ændres.
Artikel 14: Sanktioner
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens
artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis
fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der
skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling.
Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
en præventiv effekt.
Artikel 15: Gennemførelse
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens
artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at
inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til de
nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at
sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter
vedtagelsen af direktivet.
Side 8 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0009.png
Artikel 16: Rapport
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens
artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel
aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af
direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten
tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de
relevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder.
Artikel 17: Ikrafttræden
Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens
artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 18: Adressater
Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til
medlemsstaterne, er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens
artikel 13 som retsgrundlag.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i medfør af Traktatens art.13.stk.1. Parlamentets
udtalelse foreligger ikke.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Velfærdsministeriets område
Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til
Velfærdsministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt
formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Det vil
indgå i regeringens kommende analyse, hvorvidt der måtte blive behov for
ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder for eksempel
pensionsforhold, kontantydelser og serviceydelser efter serviceloven.
Kontantydelser
Kontantydelser på Velfærdsministeriets område er:
Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
Lov om social pension
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Lov om en børnefamilieydelse
For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har
opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år.
Side 9 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0010.png
Bolig
Almene boliger:
Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.
Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig
bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål.
Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.
Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt
handicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale
om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs.
positiv særbehandling.
Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i
direktivets forstand.
Privat udlejningsbyggeri
Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og
ventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af
ejendomsretten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod
forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.
Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination
eller forskelsbehandling i direktivets forstand.
Handicap
Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med
handicap, herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af
kompensation for at sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til
direktivforslaget vurderes at skulle undersøges nærmere:
Kompensation for merudgifter
§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde
dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
under 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om
social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.
Ledsageordning
§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15
timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes
alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om
måneden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.
Beskyttet beskæftigelse
Side 10 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0011.png
§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttet
beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan
benytte tilbud efter anden lovgivning.
Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på
Beskæftigelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social
foranstaltning. Dette indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke
har krav på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer
på det ordinære arbejdsmarked.
Botilbud
For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108, er der ikke
fastsat regler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet
skal være tilpasset formålet.
For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med
handicap, er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen,
f.eks. at hver bolig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det
generelle billede er, at almene ældreboliger har en højere boligstandard end de
længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.
Hjælpemidler og forbrugsgoder
§§ 112 og 113 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at yde
støtte til hjælpemidler og hjælp til køb af forbrugsgoder i en række tilfælde.
Forældre til institutionsanbragte børn, der besøger forældrene i weekenden, har
ikke sådanne støttemuligheder.
Handleplaner
§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om
det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når
der ydes hjælp til personer under 65 år efter lovens afsnit 5.
Udlandsbekendtgørelsen (BEK 1128 af 13. november 2006)
Udlandsbekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om begrænsninger i
forhold til at medtage ydelser ved ophold i udlandet (fx § 3).
For nogle af disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den
enkelte har opnået myndighedsalderen på 18 år, men endnu ikke
pensionsalderen på 65 år.
Ældre
Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark i vidt omfang på baggrund af
en behovsvurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller
Side 11 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0012.png
anden afgrænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen.
Kommunalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk
hjælp i hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan
udføre disse opgaver. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe
afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund af en konkret, individuel
vurdering.
Forebyggende hjemmebesøg
Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre forpligter kommunerne til at
tilbyde forebyggende hjemmebesøg mindst 2 gange om året til alle over 75 år.
Beskæftigelsesministeriets område
Gældende dansk ret
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte
forskelsbehandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse,
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven
baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.
Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i
forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse,
forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må
ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig
videreuddannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver,
der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser
beskæftigelse.
Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige
tilpasninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap
adgang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke være
urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang
gennem offentlige foranstaltninger anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.
Personer, der kræver ligebehandling af sig selv eller af andre, er efter loven beskyttet
mod repressalier.
Loven indeholder endvidere en godtgørelsesbestemmelse. Der gælder delt bevisbyrde i
sager efter forskelsbehandlingsloven.
Arbejdsløshedsforsikringsområdet
Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen,
sygedagpengeloven
og
kontanthjælpslovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i
relation til erhvervelse af ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. Fx
ophører retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når
folkepensionsalderen.
Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungeregler
samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsordning.
Side 12 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Alder
er
dermed
et
vigtigt
kriterium
og
parameter
i
arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, og aldersbetingelserne er fastsat som led i
udmøntningen af beskæftigelsespolitikken.
Arbejdsskadelovgivningen
Bestemmelser der relaterer sig til handicapkriteriet.
Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grundlag af
arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efter
omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale situation
ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning,
når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede var nedsat før
skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbestående sygdom med
sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige de samme følger,
selvom skaden ikke var sket.
Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for
erstatningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er
dokumenteret at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre
forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres
økonomisk efter anden social lovgivning.
Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet
I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en
tilskadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med 1 procent,
for hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden
(tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes
dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden for, at det er valgt at lade
godtgørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længe
med det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er
baseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en person
med en given alder.
I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tab af
erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager (tab af
erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til et
engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige
principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til alder,
således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.
Beskæftigelseslovgivningen
Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng med
fx folkepensionsalderen og retten til førtidspension. Fx bortfalder retten til fleksjob ved
tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.
Retten til fx fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte/sikringsordninger (kan) opnås.
Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgsmålet om
alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.
Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)
en række målgruppeafgrænsninger som knytter sig til alder eller handicap
(begrænsninger i arbejdsevnen).
Side 13 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0014.png
Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordninger,
der indeholder bestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:
Afgræsning
Væsentlig og mere end midlertidig
begrænsning
i
arbejdsevnen.
Ophører ved folkepensionsalderen.
Løntilskud til førtidspensionister Forudsætter førtidspension (som
(skånejob)
kræver
væsentlig
og
varig
begrænsning i arbejdsevnen).
Revalidering
Væsentlig
begrænsning
i
arbejdsevnen med mulighed for
selvforsørgelse ved fx skift af
erhvervsområde.
Revalideringsydelse er subsidiær
ift. alle andre former for
forsørgelse.
Personlig assistance til handicappede Varig og betydelig psykisk/fysisk
(kompensationsloven)
funktionsnedsættelse.
Løntilskud til over 55-årige
Dagpenge-,
kontant-
og
starthjælpsmodtagere over 55 år
med mindst et års ledighed, kan
blive ansat med et særligt højt
løntilskud, såfremt de selv finder
arbejde i en privat virksomhed.
Ordningen bygger på objektive
kriterier, og løntilskuddet kan gives
i max 6 måneder.
Seniorjob
Forsikrede ledige, som efter det
fyldte 55. år mister retten til
dagpenge
på
grund
af
dagpengeperiodens udløb, har ret til
ansættelse i et seniorjob i
kommunen. Seniorjobbet ophører,
når personen når alderen, hvor
personen kan gå på efterløn.
Løntilskud til elev-/lærlingeforløb Personer med omfattende psykiske,
(LAB § 51, stk. 3, nr.2)
fysiske eller sociale problemer, der
kun kan yde en meget begrænset
arbejdsindsats.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Da rækkevidden af bestemmelsen ikke er afklaret, er det på nuværende tidspunkt
usikkert i hvilket omfang forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser på
beskæftigelsesområdet mht. anvendelsen af aldersgrænser.
Direktivforslagets artikel 2, stk. 7, giver medlemsstaterne mulighed for at tillade
forholdsmæssigt afpasset forskelsbehandling på grund af alder og handicap ved ydelse
af finansielle tjenester, hvis alder eller handicap i forbindelse med det pågældende
Ordning
Fleksjob
Side 14 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0015.png
produkt er en afgørende faktor ved en risikovurdering baseret på relevante og nøjagtige
aktuarmæssige eller statistiske data.
Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret i hvilket omfang forslaget giver adgang til
at opretholde aldersgrænserne og hensynet til tidligere handicap i forbindelse med
arbejdsskadeforsikringslovgivningens regler om fratræk for erstatning og nedsættelse af
méngodtgørelse efter det 40. år.
Kulturministeriets område
Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte
diskrimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering.
Ophavsretsloven
Der er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i
ophavsretsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede
eksemplarer af udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.:
Syns- og hørehandicappede
§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når
gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde,
svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af
handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke
anvendelse på gengivelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af
litterære værker eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af
musikværker.
Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengives og spredes til
brug for syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed.
Ophavsmanden har krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen
af vederlaget, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for
Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.
Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller
almennyttige institutioner kan til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd-
eller billedoptagelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller
fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne
optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50
forudsatte aftale.
Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelses område
Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i
sundhedslovgivningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr.
mindreåriges adgang til at samtykke til behandling og aktindsigt
Side 15 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(Sundhedslovens § 17), adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens
§ 26), transplantation fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og
53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe og praktiserende læge
(Sundhedslovens §§ 58 og 59), og en række alderskrav i forbindelse med
vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med HPV-vaccine
og screening for brystkræft og livmoderhalskræft).
Aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen vurderes fortsat at være
objektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på
nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer heri
som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.
I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel
orientering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af
10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for
tapning af humant blod undersøge om donor er egnet til donation efter kriterier
nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og
dette kan indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle
adfærd er udsat for stor risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme,
der kan overføres med blodet".
Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst
muligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved
anvendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå
dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af
infektion med blodet.
Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.
Fødevareministeriets område
Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets
område.
Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse
regler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del
i et gode eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre
jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne
opnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne
eksempler, hvor der er fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på
Fødevareministeriets område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet
kriterierne er objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. forslagets artikel
2, stk. 6
Økonomi- og Erhvervsministeriets område
Af art. 4.1.a fremgår det, at "Det forudsættes, at der indføres de nødvendige
foranstaltninger, herunder ved rimelige ændringer og tilpasninger, så
Side 16 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handicappede gives reel og lige adgang til social beskyttelse, sociale goder,
sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenester,
herunder bolig og transport, som er tilgængelige for offentligheden. Sådanne
foranstaltninger bør ikke medføre en uforholdsmæssig stor byrde..."
Det vurderes, at forslaget gælder både nye og eksisterende bygninger.
I art. 4.2. er listet en række forhold, der skal tages i betragtning, når "en
uforholdsmæssig stor byrde" skal vurderes. Økonomi-og erhvervsministeriet vil
foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenser for ministeriets
ressortområde.
Justitsministeriets område
Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets
område:
I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang
til et spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav
i andre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justitsministeriets
umiddelbare opfattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforslaget vedtages i sin
nuværende form, vil kunne opretholdes med henvisning til direktivets artikel 2,
stk. 6.
Ifølge notarialbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal den, der anmoder om foretagelse
af en notarialforretning, om nødvendigt sørge for medvirken af en tolk eller
døvetolk, som notaren kan godkende. Det er umiddelbart Justitsministeriets
opfattelse, at det må anses for tvivlsomt, om kravet kan opretholdes, hvis
direktivforslaget vedtages i sin nuværende form.
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af
31. maj 2000, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.
inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov
forbudt på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse,
tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene den pågældende på samme
vilkår som andre eller at give en person adgang på samme vilkår som andre til
sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for
almenheden. Overtrædelse af denne lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller
alder, og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.
De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager)
indeholdte bestemmelser med aldersgrænser mv., omfattes ikke af
direktivforslagets anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.
Regulering af disse områder er i øvrigt ikke omfattet af de beføjelser, som EF-
traktaten tillægger Fællesskabet.
Side 17 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0018.png
Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret
vedrørende civilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og
reproduktive rettigheder, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den forbindelse
understreges, at registrerede partnerskaber ikke i medfør af lov om registreret
partnerskab fuldt ud ligestilles med ægteskaber.
Undervisningsministeriets område
Forbud mod diskrimination for alder
For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal
Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser
findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes
bestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på
skoler:
·
§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli
2008, indeholder krav til minimums- og maximumsalder for elever på
folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.
·
§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til
friskoler og private grundskoler m.v. indeholder minimums- og maximumsalder
for at elever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.
Det skal bemærkes, at alderskriterierne svarer til folkeskolens, jf.
folkeskolelovens § 20, stk. 1, om aldersgrænser for kommunernes pligt til at
sørge for undervisning.
·
§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6.
juli 2006, indeholder krav til maximumsalder for deltagere på produktionsskole.
På bestyrelsesområdet er der et krav om, at medlemmer i de selvejende
uddannelsesinstitutioners bestyrelser er myndige.
Da aldersbestemmelserne i disse love er objektivt og sagligt begrundede i
legitime hensyn til undervisningssystemets indretning og sammenhæng i
Danmark, forventes det ikke, at disse krav vil være i modstrid med direktivet.
Forbud mod diskrimination for religion eller tro
For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion
eller tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie
grundskoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage.
Det fremgår dog af bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2.
samling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og
lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Skolerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk
oprindelse, herunder i forbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som
elever. I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af
bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følge heraf være i strid med
bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver diskrimination på
baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære
Side 18 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0019.png
skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever
med den samme religiøse overbevisning, som skolen eller kun have elever, hvis
forældre har den samme overbevisning som skolen."
Direktivforslaget forventes ikke at få konsekvenser for lov om frie grundskoler.
Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.
Forbud mod diskrimination af mennesker med handikap
For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker
med handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til
specialundervisning og lignende, der foregår på de selvejende
uddannelsesinstitutioner.
Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området,
herunder med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud
til mennesker med handikap.
På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til
specialundervisning:
I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en
fastsat takst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for
elever med særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt
undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers område på de
årlige finanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af
undervisningsministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til
elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.
På de frie grundskolers område afsættes på de årlige finanslove særlige tilskud
til specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk
medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap. Styrelsen
for Statens Uddannelsesstøtte fordeler tilskuddet mellem skolerne efter
ansøgning, jf. § 11, stk. 1 nr. 1, og § 11, stk. 2, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v.
I henhold til § 13, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen yder staten tilskud efter en fastsat takst til
de private gymnasieskoler m.v. til dækning af ekstraudgifter til lærertimer,
praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever og kursister med svære
handicap. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Vedr. produktionsskoler:
Ifølge § 2, stk. 6, nr. 3, i lov om produktionsskoler kan specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand indgå i et produktionsskoletilbud.
Produktionsskolerne er dermed ikke ifølge produktionsskoleloven forpligtet til
at tilbyde denne type undervisning og bistand. Der ydes endvidere ikke ekstra
Side 19 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0020.png
statstilskud til skoler, der lader specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand indgå i et produktionsskoletilbud. En sådan produktionsskole må derfor
ansøge den unges bopæls kommune om at få dækket de meromkostninger, der
er ved specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til den
pågældende unge.
I forhold til forslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap,
kan det oplyses, at der i det institutionelle lovgrundlag for
ungdomsuddannelsesområdet findes hjemler til specialpædagogisk støtte. For så
vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel til
specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen
imidlertid bero på en nærmere redegørelse for direktivets rækkevidde i forhold
til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention om rettigheder for
personer med handicap og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslovens
sammenhæng med handicapkompenserende foranstaltninger i anden lovgivning.
Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
(lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557
af 6. juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er
heller ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov
om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse
nr. 210 af 1. marts 2007).
Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medføre
krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående
uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende
voksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere
specialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, fx blinde
ordblinde.
Det fremgår af forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet
kan bestå af betaling af kompensation. Afdelingen for Grundskole og
Folkeoplysning går ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdt i
dansk rets almindelige erstatningsregler.
Bemærkninger, der vedrører aldersgrænserne i SU- og SVU-lovgivningen
SU-Styrelsen har gennemgået aldersgrænserne i lovgivningen inden for Styrelsens
område og er nået til det resultat, at de alle er objektivt begrundet i et legitimt formål
inden for rammerne af dansk ret:
SU-loven
Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september 2003,
indeholder 2 aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års grænse og en 20
års grænse.
Side 20 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18 års aldersgrænsen: Det er efter § 2, stk. 1, nr.3, i SU-loven en betingelse for at få SU
til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende er
fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes
forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger
efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Det hænger sammen med,
at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetilskud bortfalder med
udgangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Denne aldersgrænse er således
fastsat under hensyntagen til disse forhold.
20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende
under 20 år i videregående uddannelse: Uddannelsessøgende over 20 år og
uddannelsessøgende under 20 år i videregående uddannelse får tildelt SU uafhængigt af
forældrenes indkomst, og de får tildelt SU med satsen for hjemmeboende, hvis de er
hjemmeboende, eller satsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.
20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelse:
Uddannelsessøgende, der er under 20 år og i gang med en ungdomsuddannelse, får
tildelt SU på grundlag af forældrenes indkomstforhold, idet det ved tildeling af SU har
været nødvendigt at foretage en vurdering af, hvordan de økonomiske midler, der er til
rådighed på området, skal fordeles på de uddannelsessøgende. Se § 8, stk. 2, i SU-
loven. I den prioritering er der truffet politisk beslutning om, at der skal tages hensyn til
forældrenes indkomstforhold ved tildeling af SU til denne gruppe uddannelsessøgende.
Det er dog kun tillægget til grundstipendiet, der reguleres i forhold til forældrenes
indkomst. Der er mulighed for forhøjet studielån, når stipendiet er nedsat på grund af
forældrenes indkomst.
Endvidere får alle i denne gruppe som udgangspunkt tildelt SU med satsen for
hjemmeboende. Se § 8, stk. 3, i SU-loven. Langt de fleste i denne gruppe bor faktisk
hjemme. Hensigten med reglen om at tildele SU med hjemmeboendesatsen til disse
unge har været at modvirke, at de helt unge støttemodtagere, der typisk er under
gymnasial uddannelse eller i en skoleperiode under erhvervsuddannelse, flytter
hjemmefra reelt eller proforma, for at opnå højere SU som udeboende. SU-reglerne
giver mulighed for dispensation, så den uddannelsessøgende får SU med satsen for
udeboende i tilfælde, hvor det er forståeligt, at den pågældende flytter hjemmefra, fx i
tilfælde, hvor den uddannelsessøgendes forældre bor langt fra uddannelsesstedet, eller
hvor transportforholdene mellem hjemmet og uddannelsesstedet er dårlige.
20 års aldersgrænse - SU til udenlandske statsborgere, der rejser ind i landet, før de
fylder 20 år Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469 af 3.
juni 2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fast
ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme
betingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsket at
afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landet sammen med deres
forældre, fra at få SU.
I SU-reglerne indenfor tildelingsområdet findes aldersgrænser vedrørende den
uddannelsessøgendes familie, herunder søskende og børn, jf. § 25, stk. 4, i SU-loven
om fradrag for søskende i forældreindkomsten, og § 62, stk. 2, nr. 1, i SU-
bekendtgørelsen om pasning af egne børn under 12 år, samt § 19 c, stk. 1, nr. 1, i SU-
bekendtgørelsen om forsørgertillæg.
Side 21 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0022.png
II. Aldersgrænser i SVU
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 20.
marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.
Med voksen- og efteruddannelsesreformen, som blev vedtaget i Folketinget i maj 2000,
skete der en målretning og forenkling af den offentlige involvering i støtte til dækning
af mistet arbejdsfortjeneste i forbindelse med voksnes deltagelse i voksen- og
efteruddannelse. Målretningen er bl.a. sket ved, at der til uddannelser i det ordinære
uddannelsessystem kun gives SU, mens den højere støtte til voksne - SVU eller
godtgørelse til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse (VEU-
godtgørelse) - gives til uddannelser i voksenuddannelsessystemet.
Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på
voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og
udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk grundlag
for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i
videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til voksnes deltagelse i erhvervsrettet
uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessøgende,
der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannelsessøgende,
der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksenundervisning
(FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2, stk. 6,
fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse med jobrotation.
Generelle regler
Mindst 25 år
Som ovenfor nævnt skal man være fyldt 25 år for at få SVU. Baggrunden herfor er, at
de unge uddannelsessøgende skal uddanne sig i det ordinære uddannelsessystem, hvor
forsørgelses-grundlaget er statens uddannelsesstøtte (SU). SVU dækker primært tabt
arbejdsfortjeneste eller arbejdsmulighed ved deltagelse i uddannelse for voksne
personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. SVU er således for voksne, der
parallelt med deres beskæftigelse vil videreuddanne sig.
Op til 65 år
Den tidligere øvre grænse på 60 år blev med virkning fra 1. januar 2005 ændret til 65
år. Formålet med ændringen var at forbedre medarbejdernes mulighed for at bevare
tilknytningen til arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Loven er efterfølgende ændret,
således at den øvre aldersgrænse for SVU fra 1. juli 2009 følger pensionsalderen. Der er
således sikret en sammenhæng mellem den øvre aldersgrænse for SVU og overgangen
til pensionsalderen.
Fravigelser af alderskrav
20 – 24 år
Side 22 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0023.png
Med SVU-loven er der givet adgang til, at unge uddannelsessøgende kan få SVU til
deltagelse i FVU og specialundervisning for voksne. Alderskravet om at være fyldt 25
år er fraveget for at skabe overensstemmelse med mulighederne for at få VEU-
godtgørelse ved deltagelse i bl.a. kompetenceafklarende forløb under grundlæggende
voksenuddannelse, som kan bevirke, at den uddannelsessøgende skal gennemføre et
FVU-forløb.
Under 25 år
For undervisning, der sker som led i jobrotation, er kravet om at være fyldt 25 år
fraveget, fordi man har ønsket at videreføre disse regler fra den tidligere
uddannelsesorlov.
Integrationsministeriets område
Lov om etnisk ligebehandling
Ved lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er de af direktiv nr.
2000/43/EF omfattede samfundsområder med undtagelse af arbejdsmarkedet
gennemført i dansk ret.
Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens
forbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for
så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,
sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og
tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og
deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt
de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. Loven gælder ikke for
udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Loven giver endvidere Institut for Menneskerettigheder kompetence til at
behandle individuelle klager vedrørende racediskrimination uden for
arbejdsmarkedet. Indførelsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det
af direktivet krævede.
Udlændingeloven
Særligt for så vidt angår udlændingeområdet lægger Integrationsministeriet til grund, at
det fremgår af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3,
stk. 5 i den danske udgave. I sin nuværende form kan bestemmelsen dog forstås
således, at det kun er reglerne om
muligheden
for at indrejse og opholde sig i staten på,
der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart
fremgår, at også de betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse personers
opholder
sig på i medlemsstaten
falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres,
at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning, udrejse.
Side 23 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0024.png
Alderskriteriet
Integrationsloven
Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om
introduktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes
med henblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter
sig til myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kan også efter en
konkret vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse
aldersgrænser findes objektivt og rimeligt begrundet.
Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud
og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper.
Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til
disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller
beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.
Repatrieringsloven
Repatrieringsloven indeholder en aldersgrænse for så vidt angår udbetaling af
hjælp til repatriering. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen. Denne
aldersgrænse findes objektivt og rimeligt begrundet.
Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår
muligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om
manglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på
grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk
for positiv særbehandling.
Samlet set vurderes forslaget
Integrationsministeriets område.
ikke
at
have
konsekvenser
indenfor
Det er endvidere Integrationsministeriets opfattelse, at der i visse tilfælde kan være
saglige grunde til forskelsbehandling, f.eks. mellem forskellige trosretninger mv., og at
det derfor er vigtigt, at der er den fornødne fleksibilitet i direktivforslagets
bestemmelser.
Skatteministeriets område
Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at
diskriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan
medføre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen
indeholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht.
forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse
kategorier, jf. børnefamilieydelsens 3 satser (afhængig af alder), og det i sidste
samling gennemførte lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i
2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder
personer, der allerede er fyldt 64 år.
Side 24 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0025.png
Transportministeriets område
Udgangspunktet for tiltag til at fremme ligebehandling uden for
arbejdsmarkedet vil fortsat være ”rimelig tilpasning”. Sådanne tilpasninger kan
forventes gennemført, hvis de ikke medfører en ”uforholdsmæssig stor byrde”
for den part, der har ansvaret for/konfronteres med kravet om relevant
tilpasning.
Transportministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets
konsekvenser for ministeriets ressortområde.
Videnskabsministeriets område
Videnskabsministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets
konsekvenser for ministeriets ressortområde.
Kirkeministeriets område
Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Kirkeministeriets
område, idet folkekirkens virksomhed og dens forhold til staten er undtaget fra
direktivets anvendelsesområde.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Velfærdsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at
foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder
tilgængeligheden til offentlige bygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det
tilgå Folketingets Europaudvalg.
9. Høring
Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale
forhold samt drøftes på et møde i udvalget den 17. september. Forslaget, jf. dets
anvendelsesområde, vil også blive sendt til andre relevante organisationer i
høring.
Kommunernes Landsforening
KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende
rettigheder. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel
13 om at alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i
forbindelse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.
Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling
på grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og
rimeligt begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i
det nye direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU
retssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det
Side 25 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0026.png
nødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som
diskriminationskriterium i direktivforslaget.
Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning
dels i forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til
stemmeafgivning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse
lovmæssige og administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse
pludselig er potentiel EF-stridige og ulovlige.
Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder
anvendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra
c) derfor bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant
og bør ligeledes udgå.
I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et
nationalt anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser.
Artiklen bør udgå.
Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at
dette selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold
til retssikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre
om de meget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter
gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.
Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage
arbejdsmarkedets parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.
Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og
KL skal anmode om, at det udgår.
Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et
nationalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der
på en balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør
derfor udgå.
KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at
sagen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart
mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det
skal regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og
at det skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår
diskriminationskriterierne, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering. Det vil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området social
beskyttelse, sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.
Side 26 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0027.png
DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række
principielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende
forskelsbehandlingsområdet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og
umiddelbare reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den
danske samt europæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.
Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og
forstærker en udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over
den ramme for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.
DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at
alle
mennesker har ret til
en retfærdig, fair og saglig behandling, og at
ingen
skal diskrimineres – det vil
sige uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra
diskrimination af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller
seksuel orientering.
Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og
demokrati, at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige
og civile sammenhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra
dansk politisk side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets
generelle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan
efter DA’s opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det
almindelige kernestof i arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at
man tager EF-Domstolens fortolkningsmetode med i betragtning allerede nu, når
direktivet skrives og dermed i den politiske proces om vedtagelsen af et direktiv.
Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber en retsusikkerhed med
hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må betragtes som legitime. Med
hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medføre, at sådanne forhold
fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de (undtagelsesvis)
kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hos myndigheder,
retsinstanser m.v.
Ophøjes til absolut beskyttelse
Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige
internationale instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i
direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret set
korrekte, men det er vigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er
”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerne skal derimod ses som et
element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også giver juridisk samt
politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regulere
diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end
direktivforslaget selv.
Side 27 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0028.png
DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet
forskellig karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette
medfører, at man f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte
kriterier en juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den
højeste fællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsområdet
generelt og fejlagtigt opererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra
grunden må betragtes som et ”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller
belægges med eksplicit lovgivning. Et eksempel på denne fejlslutning kan f.eks.
henvise til almindelige forvaltningsretlige regler – herunder
lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være
dækkende uanset nærværende direktivforslag!
Trædestensprincippet
Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i
den retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af
beskyttelsen, men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter,
som er baggrund for direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes
til generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop
via direktivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller
kan indfortolkes i det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil
blive fortolket ind i det andet instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det
ene instrument anvendes således som trædesten for en beskyttelse på et andet
område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet lige konstant fremmes på
et stadigt højere niveau.
Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier
Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den
angivne baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel
stillingtagen og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke
tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af
dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil
regulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de
nævnte internationale instrumenter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke
forskelsbehandlingskriterier. Der må således på relativt kortere sigt imødeses et
yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andre diskrimineringskriterier uden
for og på arbejdsmarkedet.
Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF
Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye
diskrimineringskriterier ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er
opregnet i de internationale instrumenter, eller det kan være helt nye kriterier,
som EF Domstolen måtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller
anden art i europæisk ret – herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.
Yderligere diskriminationsbeskyttelse
Side 28 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0029.png
Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale
om en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der
på relativt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at
indsætte nye og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden
for og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan
udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv –
strammer beskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan være stramninger,
f.eks. forbud, der er opregnet i andre internationale instrumenter, visse
medlemsstater, eller det kan være helt nye krav eller udvidende fortolkninger,
som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.
Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu
DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke
direktivets område,
flyttes
fra direktivets såkaldte betragtninger og
indsættes
i
selve direktivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-
Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at
begreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve
direktivets egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis
indskrænkende afhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks.
henvise til EF-Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C
144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser
fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.
I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –
som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om
forskelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod
forskelsbehandling på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok
af direktivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-
Domstolen frem til, at da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle
former for forskelsbehandling, vil den gælde alle, således også en pårørende til
en handicappet, hvor den pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin
tilknytning til en handicappet. Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte
vurdere, at direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørende for EF-
Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt beskyttelsesniveauet
mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.
Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den
bagvedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er
jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra
medlemsstaternes side direkte erklærer, at en række internationale instrumenter
og EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan
anvendes af EF-Domstolen.
Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning,
at beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier
allerede eksisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning
Side 29 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0030.png
til de principper i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som
direktivforslaget selv henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-
retten og med en styrke, der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn
og begrænsninger samt præciseringer. Allerede nu må man således på grundlag
af afgørelsen i ovennævnte Coleman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i
direktivforslaget art. 2 (”1.
I dette direktiv betyder princippet om
ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indirekte
forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindst
skal
fortolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver med
nogen som helst tilknytning af nogen art til de pågældende
diskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i
pågældende bestemmelse fortolkes.
På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet
betegner sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af
forskelsbehandling som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som
eksempel kan tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:
”Enhver har frihed
til at indgå aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given
transaktion. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på økonomiske
transaktioner foretaget af private, for hvem disse transaktioner ikke udgør en
faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”
Dette er en klart stærkere
bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litra
d) finder kun
anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller
erhvervsmæssig virksomhed.”
Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor
den private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene
accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne
”private” og ”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig
virksomhed” levner stort rum for fortolkninger.
Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende
fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det
gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”.
Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et
relativt stort fortolkningsrum.
DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning
godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye
formuleringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke
undlade at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i
almindelige privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde,
der er en undtagelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.
Danske Handicaporganisationer
Side 30 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme
med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til
direktiv om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog
fremhæve, at en uges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende
et forslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at
inddrage vores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk.
Det er ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den
organisatoriske opbakning til direktivet specifikt og EU’s initiativer på
handicapområdet generelt.
Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt
skridt, at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette
område. Vi forventer, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen
af direktivet, men samtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt
behov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en
effektiv diskriminationsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrige
grupper, som direktivforslaget dækker.
Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager
udgangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod
diskrimination. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har
vores særlige ekspertise.
DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig
beskyttelse imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-
traktatens artikel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto
hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.
Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer
af diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre
grupper, dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse
til forskelsbehandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende
rimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt
defineres som forskelsbehandling.
Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i
rimeligt omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc.,
hvilket set fra DH’s synspunkt er et konstruktivt element.
Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved
disse bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.
DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med
den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er
blevet en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks
tilslutning til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.
Side 31 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0032.png
DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes
konsekvensvurdering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær
meget få detaljer ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er
indeholdt i konventionen. Samtidig må det dog understreges, at en
gennemførelse af direktivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværende
tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-
konventionen. Områder som eksempelvis adgang til retsvæsenet,
familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturlivet,
tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og
kommunikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og
tegnsprog, er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes
vægtige bestemmelser om disse forhold.
Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at
fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i
konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er
tilfredsstillende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere
overligger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af
diskrimination af personer med handicap. Konventionen og direktivet må kunne
ses som instrumenter, der supplerer hinanden og må som sådan ses som
retskilder, der til sammen kan være med til at sætte rammer for dansk
lovgivning vedrørende ligebehandling af personer med handicap. Således er der
brug for en højere grad af overensstemmelse mellem konventionens principper
og direktivteksten.
Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i
direktivforslaget.
Artikel 1
Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af
EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til
direktivforslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne
om sammenhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med
handicap.
Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at
hele spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af
anvendelsesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en
gennemskuelig og effektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes
lovgivning.
Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til
handicap tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter
af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. I den
sammenhæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s
Side 32 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0033.png
tilslutning til FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så
indsnævret fortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det gælder
vigtige områder for personer med handicap, se eksempelvis bemærkningerne
vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 nedenfor.
Artikel 2, stk. 2, litra b)
DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den
udtrykkeligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering.
Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun
kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil fx
forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap
ikke være eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette
er åbenlyst urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag,
og derfor skal teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.
Artikel 2, stk. 5
Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig
tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som
forskelsbehandling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og
tilgængelighed for personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle
bestræbelser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre
ligebehandling og tilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt.
Dette er der taget delvis højde for i artikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH
uklart, hvilken retlig status overtrædelser af disse bestemmelser har. Vil sådanne
overtrædelser skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det noget andet?
Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med
handicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj
grad som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld
deltagelse i samfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de
barrierer, der er skabt inden for fx. byggeri, transport og kommunikation
gennem de seneste mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4,
stk. 1, litra a) tager delvist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse
af denne bestemmelse i lige så høj grad som direktivets øvrige anti-
diskriminationsbestemmelser har bindende retsvirkning, samt at der er knyttet
effektive sanktioner til manglende efterlevelse.
Artikel 2, stk. 6
DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af
alder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap.
Frekvensen af personer med handicap blandt ældre borgere er højere end
frekvensen blandt yngre borgere. Der er personer, der først bliver handicappede,
Side 33 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0034.png
efter at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte
diskrimination af denne gruppe på grund af handicap være væsentlig.
Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod
diskrimination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser
fra. Det skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på
baggrund af sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i
overensstemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe
multipel diskrimination.
Artikel 2, stk. 7
Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og
statistiske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må
forventes at blive benyttet i forbindelse med fx pensionsordninger,
sundhedsforsikringer og kriterier for långivning.
Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om
rettigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører
den lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt
samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.
Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i
forhold til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i
henseende til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget
forundret over valget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at
der som minimum specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan
indgå som en faktor i aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som
bestemmelsen er formuleret nu, er det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og
under hvilke betingelser.
Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige
adgang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses
solidarisk enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan.
Dette er eksempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det
gælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.
Artikel 2, stk. 8
Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle
direktiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er
den praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af
personer med handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens
optræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af
personer med handicap.
Side 34 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0035.png
Artikel 3, stk. 1, litra a)
Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan
tænkes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale
sikringsordninger og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette
spørgsmål helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination
sted. Der skal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- og
sundhedsordninger.
Artikel 3, stk. 1, litra d)
En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver
vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i
forhold til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger
og andre typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets
anvendelsesområde. I Danmark kunne dette fx være andelsboligforeninger. DH
efterlyser en afklaring af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse
for, at indskrænkningen skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.
Artikel 3, stk. 2
Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder
for personer med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.
Artikel 3, stk. 3
En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle
direktiv vedr. race.
Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til
organisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for
eksempelvis hensynet til en elev med et handicap, fx i forhold til at sikre
inklusion i mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig
uacceptabelt. Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk
implementering af direktivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere
personer med handicap på nogen måde eller noget sted i undervisningssystemet.
Organiseringen af undervisningen kan i sig selv være diskriminerende.
Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s
konvention om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har
tilsluttet sig konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne
bundet af denne. DH er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i
forhold til uddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne
begrænsning lige nøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning og
organisationen omkring denne. Det synes på den baggrund at være en
fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær disposition at lade en indskrænkning
af direktivets rækkevidde gå på dette og på den måde sætte spørgsmålstegn ved
den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende
Side 35 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0036.png
skole system – disse principper har været den internationalt anerkendte politiske
linje siden først i halvfemserne.
I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige
fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor
direktivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred
lovgivning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at
afgrænsningsproblemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og
gennemskuelig beskyttelse mod diskrimination af personer med handicap i
Danmark.
Artikel 4, stk. 1, litra a)
Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse
af Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår
det, at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel
forudsætning om, at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille
begreb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre
ligebehandling af personer med handicap. Der må derfor foretages en ændring af
den danske oversættelse!
Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller
grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes
tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende
forandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil i
mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en
offentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad
disse indskrænkninger indebærer.
DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om
uforholdsmæssigt store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng,
særligt i lyset af at relevante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.
Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at
strukturel forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er
således yderst centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som
overhovedet muligt.
DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er
gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte
behovet for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af
universelt design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles
nødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til
eksisterende og kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville
være klart defineret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af
bestemmelsen for aktører på markedet. DH foreslår derfor, at manglende
Side 36 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0037.png
efterlevelse af europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer med
handicap indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.
DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig
om fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig
assistance, tilvejebringelsen af information i alternative formater og
tolkebistand, herunder tegnsprogstolkning, er eksempler på relevante
tilpasninger, som efter DH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet.
Derfor bør artikel 4 reformuleres med henblik på også at inkorporere disse
aspekter af adgangen for personer med handicap.
Artikel 4 stk. 2
Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde
undtagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere
afbalancering af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på
de mulige fordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til
fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som
eksempel kan blot nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og
gangbesværede i offentlige transportmidler også kan give betydelige fordele for
personer i følgeskab med småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil
kommer den ikke ubetydelige effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred
forstand.
Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i
nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række
undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi
efterlyser derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl
om, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.
Artikel 5 og 6
Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af
reelt lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget
positivt og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge
dette spor i overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer
med handicap.
Artikel 7, stk. 1
Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette
skal præciseres i direktivet.
Artikel 7, stk. 2
Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap.
Direktivforslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke
Side 37 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0038.png
udelukkende baseres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud
ved at lade fx organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens
side i en sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret på
handicapfaglig viden. Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har
viden om handicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved
at have et handicap kommer til vurdering i forbindelse med afgørelse af sager
om diskrimination.
Artikel 10
Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at
få fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan
komme til at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og
tjenesteydelser skal modtage fyldestgørende information om deres proaktive
pligter i henhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge
medlemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige
og private vare- og tjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.
Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som
helhed skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer
med handicap af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige
formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.
Artikel 11
DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med
baggrund i denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af
organisationer, af personer med handicap og andre relevante grupper, både på
europæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets
udformning og implementering.
Artikel 13
DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen
indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som
gennemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for
personer med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt
konsultation af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.
Artikel 15, stk. 2
DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen
for implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke
været muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis
begrundelsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der
så meget desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så
hurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap,
Side 38 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0039.png
som manglende efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig
ensbetydende med stærke begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
FA skal bemærke, at direktivforslaget regulerer beskyttelse mod
forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således supplerer de
eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, religion, tro,
handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil
direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder,
uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.
Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det
problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder
bliver ofte anvendt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i
forhold til administration f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til
stemmeafgivning ved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige
og administrative bestemmelser, som efter direktivets vedtagelse pludselig er
potentielt EF stridige og ulovlige.
Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via
EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som
umiddelbart kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en
undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er
forskelsbehandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt
formål (art. 2 stk. 6 i direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det
derfor nødvendigt, at der tages et klart forbehold for, at alder inddrages som
diskriminationskriterium i direktivforslaget.
Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de
områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et
nationalt anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.
Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse
herom. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret
via EF domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af
direktivforslaget.
Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her
indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt,
uanset at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i
forbindelse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen
om bevisbyrde udgår.
I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode
om, at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at
inddrage arbejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette
Side 39 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
harmonerer også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler
arbejdsmarkedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om
anvendelsen af direktivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket
frem også til artikel 11.
Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at
der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.
Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt
anliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF
domstolspraksis varetager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke
specifikt, som der anføres i forslaget, bør anføres typer af sanktioner.
Afslutningsvis skal FA anføre, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens
artikel 6 samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den
Europæiske menneskerettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med
hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset at disse
henvisninger er korrekte, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i
snæver forstand, men at de skal ses som et element, der giver juridisk mulighed
for, at man via direktivforslaget bidrager til at regulere diskrimination og
forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intens end selve
direktivforslaget
FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse,
end det fremgår af selve direktivforslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod
diskrimination og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne.
På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod
forskelsbehandling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse,
religion og tro samt seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud
mod forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er
således ikke i dag forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold
til alder, handicap og religion eller tro.
Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række mere
specifikke betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder
en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede
undtagelser for direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at
rettighedernes omfang reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Der bør
derfor arbejdes på en afklaring af rettighederne under de videre forhandlinger.
Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets
nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af flere
Side 40 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning
fastlægges.
Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og
fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til
beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger.
Én medlemsstat har i første omgang givet udtryk for stor skepsis over forslaget,
mens de øvrige i varierende grad må forventes at støtte forslagets principper,
idet dog alle må forventes i lighed med Danmark at have behov for afklaring af
en række elementer i forslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om forslaget blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 8.
september 2008.
2.
Foreløbig rapport fra flexicurity-missionen
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Der lægges op til en drøftelse af ”Mission for Flexicurity´s foreløbige rapport. Der er
endnu ikke kommet dokument på sagen.
2. Baggrund
Missionen, som er nedsat af Rådet for beskæftigelse og sociale anliggender i foråret
2008, har til opgave at udbrede ejerskabet til de otte fælles flexicurity-principper og
veje til flexicurity. Inddragelsen af flexicurity-tilgangen skal bidrage til opfyldelse af de
fælles mål i Lissabon-strategien omkring beskæftigelse. Missionen ledes af kommissær
Spidla og har besøgt fem medlemslande
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet for beskæftigelse og sociale anliggender vedtog på sit møde den 5. september
2007 rådskonklusioner om ”Common Principles on Flexicurity. Rådskonklusionerne
indeholdt en opfordring til Kommissionen om at tage initiativ til et offentligt projekt for
flexicurity i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Projektet skulle bidrage til
Side 41 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udbredelse af information om de fælles principper for flexicurity og bestræbelser på at
få et styrket ejerskab til flexicurity hos arbejdsmarkedets parter.
På rådsmødet den 29. februar 2008 blev der på baggrund af forslag fra Kommissionen
nedsat en ”Mission for flexicurity”. Denne skal bidrage til udbredelse af flexicurity-
principperne og bl.a. yde bistand til medlemslandene i forbindelse med udarbejdelsen af
de nationale reformprogrammer (NRP), hvor implementering af tilgange til flexicurity
baseret på de fælles principper for flexicurity skal inddrages.
Den nedsatte ”Mission for Flexicurity” har syv medlemmer, heriblandt kommissær
Spidla, Gérard Larcher (tidligere fransk beskæftigelsesminister), Darja Sencur Pecek
(slovensk professor i arbejdsret). Herudover består den af repræsentanter fra
Kommissionen og fra de europæiske arbejdsmarkedsparter. Missionen har i løbet af
foråret og sommeren 2008 besøgt fem medlemslande: Frankrig, Sverige, Finland, Polen
og Spanien. Den 24. september 2008 er der arrangeret en tematisk gennemgang om
flexicurity og Missionens foreløbige rapport i regi af Beskæftigelseskomiteen (EMCO).
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Dokumentet vil, når det foreligger, blive sendt i høring i Specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte Missionens arbejde med udbredelse af ejerskab til de vedtagne
flexicurity-principper, som kan bidrage til reformer af det europæiske arbejdsmarked.
Danmark arbejder og har arbejdet aktivt for at fremme flexicurity-tilgangen til
arbejdsmarkedspolitikken.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel positiv indstilling til rapporten og Missionens arbejde.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 42 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure
i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik
på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdet udgave)
- Status for arbejdet
KOM(2008)419
1. Resumé
En revision af det gældende direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om europæiske
samarbejdsudvalg (herefter ESU) har været under overvejelse i en årrække, og
Kommissionen har bl.a. konsulteret de europæiske parter med henblik på forhandling
om en revision af direktivet. Parterne har imidlertid ikke i løbet af konsultationsfasen
kunnet blive enige om at indlede en forhandling, som kunne føre frem til en aftale. De
tilkendegivelser, parterne kom med under Kommissionens høring, er dog indarbejdet i
forslaget fra Kommissionen.
Kommissionen vedtog forslaget den 2. juli 2008. En fransk version af forslaget blev
fremsendt til Rådet den 8. juli 2008, og en dansk version blev fremsendt den 9. juli
2008.
På opfordring fra det franske formandskab er de europæiske parter efterfølgende blevet
enige om et samlet fælles udspil, som er sendt til formandskabet den 29. august 2008.
Udspillet tager udgangspunkt i Kommissionens forslag og indeholder 8 forslag til
ændringer/justeringer af det foreliggende recastforslag fra Kommissionen. Parterne
opfordrer til, at deres forslag indgår i de videre forhandlinger, og at en revision af
direktivet vedtages hurtigst muligt.
Forslaget om en revision af det gældende direktiv om ESU er sat på dagsordenen for
rådsmødet for social- og beskæftigelsesministrene den 2. oktober 2008 med henblik på
en statusdrøftelse. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet for social- og
beskæftigelsesministre den 15.-16. december 2008 til politisk vedtagelse.
2. Baggrund
Det gældende direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om ESU har til formål at sikre
de arbejdstagere, der er ansat i store (multinationale) virksomheder/koncerner placeret i
flere medlemsstater, en ret til information og høring i forbindelse med væsentlige
forhold i virksomheden. Lønmodtagerne i de pågældende virksomheder eller deres
repræsentanter kan efter iagttagelse af en række betingelser oprette et europæisk
samarbejdsudvalg, som kan gå i dialog med den centrale ledelse om informations- og
høringsprocedurer. I dag findes der ca. 820 aktive ESU i EU, som repræsenterer ca.
14,5 mio. arbejdstagere. Ifølge oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er 18
virksomheder omfattet af de gældende regler om ESU i Danmark.
Revisionen af direktivet har bl.a. baggrund i en rundspørge, som Kommissionen i
begyndelsen af 2008 fik foretaget blandt ca. 10 % af alle aktive ESU ved hjælp af
eksterne konsulenter med det formål at undersøge de forskellige løsningsmuligheders
potentielle indvirkning på virksomhederne, navnlig hvad angår omkostninger. Hertil fik
Side 43 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0044.png
Kommissionen mellem oktober 2007 og juni 2008 gennemført en konsekvensanalyse
vedrørende den påtænkte revision af direktiv 94/45/EF.
Som et resultat af disse undersøgelser kunne det konstateres, at der for det første ikke er
sikkerhed for, at retten til information og høring af arbejdstagerne på tværs af
grænserne kan udøves effektivt efter de gældende regler. Dette konkluderes, fordi de
eksisterende samarbejdsudvalg efter deres egen opfattelse ikke informeres og høres
tilstrækkeligt i over halvdelen af alle tilfælde af omstruktureringer i virksomhederne, og
fordi der oprettes forholdsvis få nye ESU, og antallet heraf ikke er steget i de seneste år.
Der er kun nedsat ESU i 36 % af de virksomheder, der falder ind under direktivets
anvendelsesområde. For det andet kan der peges på, at der er en vis usikkerhed
forbundet med visse af bestemmelserne i direktivet, og for det tredje har man fundet, at
begreberne
information
og
høring
i direktivet afviger fra begreberne i nyere direktiver,
som ligeledes regulerer information og høring af arbejdstagerne.
3. Hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag har hjemmel i TEF art. 137 og skal vedtages efter proceduren i
art. 251 om fælles beslutningstagen.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at målene med det foreslåede tiltag ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne, da det drejer sig om at ændre en gældende
fællesskabsretsakt, der indeholder bestemmelser af tværnational karakter. EU kan bedre
ændre en sådan retsakt og tage højde for forholdet til andre fællesskabsbestemmelser og
nationale bestemmelser på dette område. Navnlig kan der kun ved en indsats på
fællesskabsplan indføres en ændring vedrørende oprettelsen af ESU og disses virke. En
sådan ændring nødvendiggør en sammenhængende og koordineret ændring af
medlemsstaternes lovgivning, eftersom anvendelsen af en medlemsstats lovgivning
indvirker på de rettigheder og forpligtelser, der gælder for andre medlemsstaters
virksomheder og arbejdstagere.
Kommissionen understreger, at forslaget overlader det til medlemsstaterne at tilpasse
bestemmelserne til de nationale ordninger for arbejdsmarkedsrelationer og de nationale
retssystemer, især hvad angår fastsættelsen af reglerne for udpegning eller valg af
arbejdstagerrepræsentanter, disses beskyttelse og fastlæggelse af passende sanktioner.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger og finder på den baggrund, at
nærhedsprincippet er overholdt.
5. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag til revision af direktivet er generelt at sikre
rettidig og effektiv information og høring af arbejdstagerne, styrke dialogen, øge
antallet af ESU, forbedre retssikkerheden og at sikre et bedre samspil mellem gældende
direktiver som indeholder bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne i
forskellige situationer.
Kommissionens forslag til revision af direktiv 94/45/EF omfatter følgende
indholdsmæssige ændringer:
Side 44 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0045.png
Indførelse af generelle principper vedrørende den måde, hvorpå information og
høring af arbejdstagerne på tværs af grænserne skal foregå, samt indførelse af
en definition og præcisering af definitionen af høring.
Afgrænsning af de europæiske samarbejdsudvalgs kompetence til at behandle
emner af tværnational karakter og samordning af det nationale og det
tværnationale niveau for information og høring af arbejdstagerne, fortrinsvis
ved virksomhedsinterne aftaler. Det påpeges, at hvorvidt et emne er af
tværnational karakter, navnlig skal bestemmes med henvisning til dets
potentielle virkninger i mindst to medlemslande.
Information og høring af ESU samordnes med information og høring af de
nationale repræsentative organer under hensyntagen til deres respektive
kompetencer og interventionsområder. I den sammenhæng tilføjes en garanti
mod forringelse af den eksisterende situation i medlemsstaterne hvad angår det
generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne på det område, der er omfattet
af direktivet.
Afklaring af ansvarsområder i forbindelse med videregivelse af oplysninger,
som gør det muligt at indlede forhandlinger, og af regler for forhandling af
aftaler med henblik på oprettelse af nye ESU.
Afklaring af arbejdstagerrepræsentanternes rolle og af deres muligheder for at
uddanne sig samt anerkendelse af fagforeningernes rolle i forhold til
arbejdstagerrepræsentanterne. Det gøres f.eks. klart, at medlemmerne af ESU
har beføjelse til at repræsentere en virksomheds eller en koncerns arbejdstagere,
samt at de har ret til uddannelse i forbindelse med deres rolle som deltager i
ESU uden løntab.
Tilpasning af de subsidiære forskrifter, der finder anvendelse, hvis der ikke er
indgået nogen aftale, til de ændrede behov.
Indførelse af krav om klausul om tilpasning og genforhandling af gældende
aftaler om ESU.
Sker der betydelige ændringer i en virksomheds struktur, skal den centrale
ledelse – såfremt der ikke er bestemmelser herom i virksomhedens aftaler
(enten aftaler om europæiske samarbejdsudvalg eller aftaler, som har undtaget
virksomheden fra det gældende direktivets anvendelsesområde) – enten tilpasse
aftalerne eller på anmodning af lønmodtagerne eller deres repræsentanter
indlede forhandlinger om en ny aftale.
De europæiske parters udspil af 29. august 2008 indeholder følgende
ændringer/justeringer til Kommissionens forslag:
En mere detaljeret definition af begreberne ”information” og ”høring”.
En præcisering af, at det særlige forhandlingsorgan kan lade sig bistå af
eksperter og relevante arbejdstagerorganisationer på europæisk plan.
En præcisering af, at medlemmerne af et europæisk samarbejdsudvalg skal
have de nødvendige rammer/midler til at kunne varetage opgaven med at
repræsentere de ansatte
Side 45 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0046.png
En præcisering af, at medlemmer af et særligt forhandlingsudvalg og et
europæisk samarbejdsudvalg i det omfang, det er nødvendigt, skal sikres
uddannelse uden løntab.
En mere fleksibel bestemmelse om samordning af information og høring
nationalt og i et europæisk samarbejdsudvalg.
En væsentlig udvidelse af muligheden for at indgå aftaler om information og
høring, som falder udenfor direktivets anvendelsesområde.
6. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF art. 251 høres. Der foreligger endnu ikke en
udtalelse fra Europa-Parlamentet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det gældende direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 er blevet implementeret i dansk
ret ved lov nr. 371 af 22. maj 1996 om europæiske samarbejdsudvalg med senere
ændringer på baggrund af udvidelsen af EU-medlemslandene.
Vedtages Kommissionens forslag til en revision af direktiv 94/45/EF vil det kræve en
ændring af den danske lov nr. 371 af 22. maj 1996.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
En ændring af lov nr. 371 af 22. maj 1996 vil ikke umiddelbart have statsfinansielle
konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for ligestilling,
miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse.
I 2001 tog regeringen initiativ til at få foretaget basismålinger angående den
erhvervsrettede lovgivnings administrative byrder for erhvervslivet. Som et resultat af
disse målinger fandt man, at lov nr. 371 af 22. maj 1996 om europæiske
samarbejdsudvalg er administrativt meget byrdefuld for den enkelte danske
virksomhed, som er omfattet af lovens anvendelsesområde.
1
Efter oplysning fra
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er dog kun 18 virksomheder i Danmark omfattet af
loven.
En ændring af det nuværende direktiv vil nødvendiggøre en ændring af den danske
lovgivning. Kommissionens foreslåede ændring vil umiddelbart ikke betyde, at der
stilles flere administrative krav til virksomhederne, som er omfattet af den eksisterende
lovgivning. Derfor forventes disse virksomheder ikke umiddelbart at blive påført flere
administrative byrder.
Virksomheder omfattet af den gældende lovgivning må dog forventes at få flere
økonomiske omkostninger bl.a. fordi arbejdstagerrepræsentanterne efter forslaget kan
få uddannelse uden løntab pga. deres funktion som deltager i det europæiske
samarbejdsudvalg.
1
Se nærmer herom på
www.amvab.dk
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens publikation om basismåling på
Beskæftigelsesministeriets område fra juni 2005, s. 17.
Side 46 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0047.png
Hvis Kommissionens nuværende forslag medfører, at flere virksomheder vil blive
omfattet af direktivet og dermed også vil blive omfattet af en efterfølgende dansk
lovændring, må det forventes, at de samlede administrative og økonomiske
omkostninger for de danske virksomheder vil stige.
Kommissionen vurderer dog, at der ikke vil blive tale om
betydelige
ekstraomkostninger for virksomheder, der allerede opfylder kravene og målene i det
eksisterende direktiv.
Med hensyn til mulige konsekvenser for beskæftigelsen og arbejdsmarkedet generelt
forventes en implementering af det foreliggende forslag ikke at have særlige
konsekvenser.
9. Høring
Kommissionens forslag om revision af det gældende direktiv 94/45/EF blev den 1.
august 2008 sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale
Forhold. Følgende høringssvar er modtaget:
Kommunernes Landsforening (KL) bemærker indledningsvist, at det er positivt, at der
sker en begrænsning af de europæiske samarbejdsudvalgs kompetencer til emner af
tværnational karakter samt en samordning af det nationale og det tværnationale niveau
for information og høring af arbejdstagerne. KL mener, at forslaget om afklaring af
arbejdstagerrepræsentanternes rolle og særligt deres muligheder for at uddanne sig uden
løntab er problematisk bl.a. fordi dette normalt er et anliggende, der forhandles mellem
arbejdsmarkedets parter, hvorfor KL helst ser, at forslaget herom udgår. KL fremhæver
også, at udgangspunktet angående brugen af arbejdstagerrepræsentanter som
sagkyndige bør være lokale repræsentanter. Herudover har KL en række konkrete
ændringsforslag til teksten med henblik på at sikre respekt for aftalesystemet råderum
for løsninger aftalt mellem parterne.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan overordnet støtte Kommissionens forslag, men
henviser til et fælles brev og annex med ændringsforslag af 6. august 2008 fra de
europæiske arbejdsmarkedsorganisationer, Business Europe og ETUC (brevet ligger til
grund for parternes fælles udspil af 29. august 2008). Af disse skrivelser fremgår, at
man bl.a. ønsker gennemført en række mindre ændringer og tilpasninger. Det fremgår
bl.a., at man ønsker, at Kommissionen ændrer ordlyden af artikel 10, stk. 1, med det
formål at slå fast, at medlemmerne af de europæiske samarbejdsudvalgs rolle som
lønmodtagerrepræsentanter udelukkende gælder i forhold til det europæiske
samarbejdsudvalgs kompetencer. Angående artikel 10, stk. 4 vil Business Europe gerne
have teksten ændret således, at det vil være arbejdsgiverne, der bestemmer, hvordan
uddannelsen af lønmodtagerrepræsentanterne kan tilrettelægges. Business Europe
foreslår afslutningsvist slettelse af Kommissionens forslag om, at en virksomhed
indleder forhandlinger om oprettelse af ESU ved iværksættelse af større
omstruktureringer på trods af, at virksomheden har eksisterende aftaler, som har
undtaget virksomheden fra det gældende direktivs anvendelsesområde.
FTF opfordrer til, at der skabes koordinering af definitioner og rettigheder mellem de
forskellige direktiver, der indeholder medarbejderrettigheder. FTF anfører, at der bør
arbejdes videre med at skabe juridisk sikkerhed for, at indgåede aftaler betragtes som
Side 47 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0048.png
juridisk bindende. For FTF er det afgørende, at inddragelsen af ESU i
beslutningsprocesserne bliver så effektive som muligt, idet der må være det bedst
mulige og mest kvalificerede grundlag for beslutningerne bl.a. ved, at der er klarhed
over grundlaget, og den nødvendige tid til beslutningsprocessen. Endelig finder FTF, at
de faglige organisationer må have en styrket adgang til at medvirke i samarbejdet, og at
der må sikres optimal adgang til uddannelse og træning bl.a. hvad angår sprog.
Landsorganisationen i Danmark (LO) er tilfreds med, at der nu er igangsat en proces til
revision af direktivet, idet der er behov for markante præciseringer og forbedringer. LO
ønsker dog opstramninger og ændringer i Kommissionens forslag på en række områder.
LO konkluderer, at hvis direktivet skal indeholde en reel informations- og høringsret, så
skal forhandlingsperioden for oprettelse af ESU nedsættes, kravet til antallet af ansatte
for at oprette et ESU reduceres, mødeantallet i ESU skal udvides, de faglige
organisationers rolle anerkendes, arbejdstagersidens ret til at tilkalde eksperter sikres,
alle eksisterende ESU-aftaler omfattes af det nye reviderede direktiv, dækning af
uddannelsesbehov og økonomi sikres, der defineres en retslig beskyttelse af ESU-
medlemmer, og der skal ske en præcisering af retten til dækning af udgifter i
forbindelse med tvister. LO anfører afslutningsvist, at man mener, at Kommissionens
udtalelse om, at den ønsker en kraftig stigning i antallet af ESU, står i skarp kontrast til
de muligheder, der indrømmes i Kommissionens udspil. LO har efterfølgende
tilkendegivet, at LO støtter op om de europæiske parters fælles udspil af 29. august
2008
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at det er lykkedes de europæiske parter at blive enige om
et fælles udspil til de ændringer af direktivet, som parterne ønsker og anser for
væsentlige. Regeringen mener, at udspillet af 29. august 2008 fra de europæiske parter
bør danne rammen for de videre forhandlinger, idet det vil kunne sikre en mere smidig
proces omkring vedtagelse af direktivet og sikre, at arbejdsmarkedets parter føler
ejerskab til ændringerne og direktivet generelt.
Regeringens er positiv overfor Kommissionens forslag sammenholdt med parternes
udspil, idet der er tale om en afbalanceret løsning, som præciserer og effektiviserer
lønmodtagernes rettigheder og samtidig rummer stor fleksibilitet i form af, at der kan
aftales andre procedurer for information og høring, som falder udenfor direktivets
anvendelsesområde.
Regeringen anser det for vigtigt at undgå at pålægge virksomhederne unødvendige
administrative byrder.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Et overvejende flertal af landene hilser en revision af direktivet velkommen og støtter,
at det sker med udgangspunkt i det fælles udspil af 29. august 2008 fra de europæiske
parter. Et flertal finder således, at parternes udspil udgør det bedste bud på en samlet og
balanceret revision af EWC-direktivet.
Der udestår dog en del uafklarede spørgsmål til en række af de foreslåede ændringer,
herunder særligt vedrørende art. 5 om sammensætning af det særlige
forhandlingsudvalg og tærskelværdierne herfor, art. 12 om samordning af information
Side 48 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og høring nationalt og i et europæisk samarbejdsudvalg, samt vedrørende art. 13 om
gældende aftaler om information og høring
Generelt har landene hidtil givet udtryk for, at man ikke ønsker, at en ændring medfører
unødvendige administrative byrder, som ikke står mål med formålet, og at det må
undgås at etablere procedurer, der risikerer at forsinke nødvendige omstruktureringer
og tilpasninger i virksomhederne.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 49 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Europa-Parlamentets og Rådets forordningsforslag om procedurer
for implementering af forordning 883/04/ om koordination af sociale
sikringsordninger.
(a) Afsnit III, kapitel II (Ydelser ved arbejdsulykker og
erhvervssygdomme) og Afsnit III, kapitel III ( ydelser ved
dødsfald)
(b) Afsnit V( Diverse bestemmelser ,overgangsbestemmelser og
afsluttende bestemmelser)
- Delvis generel indstilling
KOM(2006)16
Revideret notat
1. Resumé
Der foreslås procedurer for den praktiske gennemførelse af bestemmelserne i
forordning 883/2004 om koordinering af ydelser ved arbejdsulykker og
erhvervssygdomme og ydelser ved dødsfald, samt afsluttende bestemmelser og
overgangsbestemmelser. Forslaget kræver ikke lovgivning i Danmark.
2. Baggrund
I henhold til artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004 af 29.
april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger fastsættes de nærmere regler
for forordningens gennemførelse i en særskilt forordning.
Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters sociale sikringsordninger
indgår som led i den frie bevægelighed for personer. Koordineringen sikres for tiden af
forordning 1408/71 og gennemførelsesforordningen 574/72. Forordning 883/2004 skal
erstatte forordning 1408/71. De nye koordineringsbestemmelser i forordning 883/2004
kan imidlertid først finde anvendelse, når den tilsvarende gennemførelsesforordning er
blevet vedtaget til afløsning af forordning 574/72.
Det bemærkes, at det er forslagets afsnit III, kapitel II og kapitel III, samt afsnit V, der
denne gang forelægges for Rådet.
Først, når der er opnået politisk tilslutning til alle forslagets afsnit, vil det samlede
forslag kunne fremlægges til politisk vedtagelse. Da en retsakt kun kan vedtages
endeligt som en helhed, vil en tilslutning ifølge sagens natur kunne tages op igen til
fornyet drøftelse på et senere tidspunkt.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens art. 42 og 308.
I medfør af art. 42 vedtager Rådet efter fremgangsmåden i art. 251 de foranstaltninger
vedrørende social tryghed, som er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie
bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende
Side 50 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende: sammenlægning af alle tidsrum,
der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at
indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse betaling af ydelser
til personer, der bor inden for medlemsstaternes område.
Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den i artiklen omhandlede
fremgangsmåde.
Efter art. 308 udfærdiger Rådet, såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig
påkrævet for at virkeliggøre Fællesskabets mål inden for Fællesskabets rammer, og
Traktaten ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, på forslag af Kommissionen og
efter at have indhentet en udtalelse herom fra Europa- Parlamentet, forskrifter herom.
4. Nærhedsprincippet
Om nærhedsprincippet er i forslaget angivet, at subsidiaritetsprincippet finder
anvendelse i det omfang, forslaget ikke falder ind under Fællesskabets enekompetence.
Målet, nemlig at vedtage gennemførelsesbestemmelser, der skal sikre indførelse af
koordineringsforanstaltninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, hvilket også udtrykkeligt er nævnt i forordning 883/2004 (betragtning
45). I Traktatens artikel 42 er det således fastsat, at Rådet vedtager de foranstaltninger
vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie
bevægelighed.
Disse bestemmelser er blevet udmøntet i form af en koordineringsforordning, hvis
anvendelsesområde gradvis er blevet udvidet til at omfatte selvstændige erhvervs-
drivende, studerende, pensionister, tjenestemænd og nu samtlige forsikringstagere.
Forordningen har i sig selv kun til formål at fastlægge de foranstaltninger, der er
nødvendige for, at de personer, der er omfattet af den, kan rejse, opholde sig eller bo i
en anden medlemsstat uden at miste deres sociale sikringsrettigheder.
For at garantere at rettigheder bevares, er der i forordningen fastsat forskellige
bestemmelser, der afspejler de specifikke behov i de forskellige sociale sikringsgrene.
Den indeholder dog også nogle generelle principper, der gør det muligt at få
koordineringen til at fungere. Disse principper omfatter princippet om, at kun én
medlemsstats lovgivning finder anvendelse, om ligestilling af begivenheder, og om
ligebehandling. Medlemsstaterne skal overholde disse principper, men har alene
kompetencen til at fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale
sikringsordninger.
Når det drejer sig om grænseoverskridende tilfælde, kan intet land handle på egen hånd.
De eksisterende bilaterale overenskomster er blevet erstattet af
koordineringsforordningen, som derved har muliggjort forenkling og ligebehandling af
forsikringstagerne, samtidig med at de enkelte landes nationale bestemmelser om social
sikring overholdes.
Koordinering af de nationale socialsikringsordninger giver kun mening, hvis det sker på
fællesskabsplan: Koordineringens grundlag og berettigelse er personers frie
bevægelighed inden for EU. Disse regler berører alle europæiske borgere, der flytter
inden for EU, uanset årsagen hertil. Det er fortsat kun medlemsstaterne, der har
Side 51 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0052.png
kompetence til at fastlægge, organisere og finansiere deres nationale sociale
sikringsordninger.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Regeringen er enig
i denne vurdering.
5. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fastlægge procedurerne for den praktiske gennemførelse af
bestemmelserne i forordning 883/2004 for alle berørte parter – socialt sikrede, de
sociale sikringsinstitutioner og medlemsstaternes kompetente myndigheder. Hensigten
er at forbedre de nuværende procedurer ved at forenkle dem og gøre de eksisterende
bestemmelser klarere.
Afsnit III. Særlige bestemmelser for de forskellige kategorier af ydelser
Kapitel II: ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme
Forslaget omfatter de administrative procedurer i forbindelse med anmeldelse af
arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, der indtræder i en anden medlemsstat end den
kompetente stat samt de administrative procedurer i forbindelse med tilkendelse af de
særlige naturalydelser ved arbejdsskade i en anden medlemsstat end den kompetente
stat og i forbindelse med sammenlægning af perioder med sygdomsfremkaldende
arbejde i flere medlemslande for ret til erstatning.
I forslaget er der lagt op til indførelse af regler om samarbejde mellem myndighederne
og om hurtigere udveksling af informationer om tilkendelse af naturalydelser, lægelige
undersøgelser og afgørelser. Der indføres regler om foreløbige afgørelser, samt
tidsfrister for endelige og bindende afgørelser i sager, hvor der er ret til ydelser ved
arbejdsskade.
Reglerne skal sikre en hurtigere tilkendelse af ydelser til vandrende arbejdstagere og et
forenklet samarbejde mellem myndigheden i bopæls- eller opholdslandet og
myndigheden i den kompetente stat.
Kapitel III: Ydelser ved dødsfald
Forslaget omfatter de administrative procedurer i forbindelse med udbetaling af ydelser
ved dødsfald (begravelseshjælp), når den afdøde var bosat i et andet medlemsland end
det kompetente land.
Afsnit V: Diverse bestemmelser, overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser
Forslaget svarer i hovedtræk til de bestemmelser, der er fastlagt i den gældende
gennemførelsesforordning 574/72 til forordning 1408/71.
Der er i forslaget lagt op til, at den institution, der anmoder om lægelige undersøgelser,
kan specificere, hvilke lægeundersøgelser der er nødvendige. Der er endvidere lagt op
til, at institutionen i bopælslandet og institutionen i det land, hvor en person er omfattet
af lovgivningen om social sikring, kan samarbejde om arbejdsprøvning og
genoptræning med henblik på forbedring af en persons erhvervsevne og tilbagevenden
til arbejdsmarkedet. Endelig er der lagt op til, at institutionen i det land, der anmoder
om lægelig kontrol og opfølgning i visse situationer skal refundere bopælslandets
institution de udgifter, der er forbundet hermed.
Side 52 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere er der i forslaget lagt op til bestemmelser om, i hvilket omfang den gældende
gennemførelsesforordning 574/72 skal forblive i kraft, når den nye
gennemførelsesforordning finder anvendelse. Dette er f.eks. tilfældet i forhold til
forordning 859/03 om udvidelse af bestemmelserne i forordning 1408/71 og forordning
574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere. Dette skyldes, at bestemmelserne i
forordning 883/04 og en ny gennemførelsesforordning ikke automatisk vil gælde for
disse tredjelandsstatsborgere.
Endelig er der i forslaget lagt op til, at gennemførelsesforordningen skal træde i kraft
den første dag i den måned, der følger efter en 6 måneders periode efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, dog tidligst den 1. januar 2010.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget skal vedtages i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet. Rådet
træffer dog afgørelse med enstemmighed. Europa-Parlamentets endelige positioner
kendes endnu ikke.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslagets anvendelsesområde er i dag reguleret ved forordning 1408/71 om vandrende
arbejdstageres og selvstændiges samt deres familiemedlemmers sociale sikring og den
tilhørende gennemførelsesforordning 574/72. Forordning 883/2004 ophæver forordning
1408/71, men finder først anvendelse, når den nye gennemførelsesforordning træder i
kraft.
National dansk lovgivning berøres ikke, men forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker
ændringer i administrative forskrifter.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget til gennemførelsesregler for ydelser ved arbejdsskade og erhvervssygdomme
og ydelser ved dødsfald, samt diverse bestemmelser, overgangsbestemmelser og
afsluttende bestemmelser har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen mellem medlemsstaternes
kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer som øgede udgifter i de
berørte institutioner afhængig af hvilke elektroniske løsninger, der fastlægges.
Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har udarbejdet en foranalyse til
udviklingen af den nationale del af digitaliseringen. Resultatet af denne foranalyse er
for tiden ved at blive analyseret nærmere Det er på nuværende tidspunkt derfor ikke
muligt at give et klart bud på de finansielle konsekvenser af denne del af forslaget.
Dansk stillingtagen til det samlede forslag vil blive vurderet på baggrund af forslaget i
sin helhed, herunder en beregning af de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.
Forslaget har ingen implikationer for samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Forslaget indeholder ingen ligestillingsmæssige aspekter.
Forenklingen af systemerne må forventes at medføre en mindre lettelse for
erhvervslivet.
Side 53 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0054.png
9. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU - Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og
Sociale Forhold første gang den 13. marts 2006 og har senere været forelagt i
forbindelse med proceduren til forberedelse af rådsmøder. Følgende høringssvar er
modtaget:
Amtsrådsforeningen har noteret sig, at national dansk lovgivning ikke berøres, men at
forslagets vedtagelse vil kræve, at der sker ændringer i administrative forskrifter
herunder mere specifikt, at de i dag anvendte frister for refusion af sygeudgifter ændres.
Ligeledes noterer foreningen sig, at forslaget til øget digitalisering af dataudvekslingen
mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder kan føre til såvel effektiviseringer
som øgede udgifter i de berørte institutioner.
Endvidere noterer Amtsrådsforeningen sig med tilfredshed, at det fortsat (alene) er
medlemslandenes kompetence at fastlægge, organisere og finansiere de nationale
sociale sikringsordninger. Herved sikres at subsidiaritetsprincippet fortsat tilgodeses.
Amtsrådsforeningen tager forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for det
regionale niveau som følge af forslagets vedtagelse og gennemførelse.
AC finder det positivt, at forordningen bevirker, at arbejdstagere, der tager arbejde i
andre lande, sikres en bedre service i form af, at det er de kompetente myndigheder og
ikke borgeren/arbejdstageren, der skal belastes i forhold til forskellige administrative
procedurer.
De Danske Handicaporganisationer(DH) finder det som udgangspunkt positivt, at
formålet med forslaget er at forbedre de nuværende procedurer og servicen for
borgerne. Imidlertid har DH vanskeligt ved at vurdere forslagets konsekvenser for de
handicapkompenserende ydelser, som for mange mennesker med handicap er en
nødvendig forudsætning for, at de kan tage ophold i andre lande, også for at arbejde.
Konkret ønsker DH at vide, hvorvidt udlandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om
betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under
midlertidigt ophold i udlandet, nr. 113 af 20. februar 2004) er i overensstemmelse med
denne forordning.
Set i lyset af forordningens formål om at forbedre de nuværende procedurer og servicen
for borgerne, er det afgørende for DH, at det også gælder for mennesker med handicap.
Center for Ligebehandling af Handicappede har tidligere dokumenteret, at der er en
række problemer især i serviceloven, aktivloven, lov om kompensation til handicappede
i erhverv samt i lov om specialpædagogisk støtte til videregående uddannelser.
Problemerne relaterer sig til blandt andet servicelovens meget stramme fortolkning af
domicilbegrebet, idet det forudsættes, at man skal opholde sig her i landet og kun i
særlige tilfælde kan få hjælp under midlertidige ophold i udlandet.
Som udlandsbekendtgørelsen er formuleret, vil man ikke have en ubetinget ret til fx at
medbringe sin kørestol eller sin bil under ethvert ophold i udlandet, selvom den enkelte
er afhængig af disse hjælpemidler.
DH ønsker derfor opklaret, om de danske kompensationsordninger, der fx vedrører
handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet, er defineret af forordning 883/2004.
Side 54 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0055.png
Dette ønske er imødekommet, idet der har været afholdt bilaterale møder mellem DH
og Velfærdsministeriet (tidligere Socialministeriet.)
LO og DA havde ingen bemærkninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen har en positiv holdning til forslaget
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De andre medlemslande har en generel positiv holdning til forslaget
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet den 1. juni
2006 for så vidt angår afsnit I og Afsnit II., og forud for Rådsmødet den 1. december
2006 for så vidt angår Afsnit III, pensioner, forud for Rådsmødet den 31. maj 2007 for
så vidt angår afsnit III, ydelser ved sygdom og moderskab, og forud for Rådsmødet den
5. december 2007 for så vidt angår afsnit III, ydelser ved arbejdsløshed, familieydelser
samt refusion af arbejdsløshedsydelser, samt forud for Rådsmødet den 9. juni 2008 for
så vidt angår afsnit IV, Finansielle bestemmelser, kapitel III, Tilbagesøgning af for
meget udbetalte ydelser og foreløbige udbetalinger, modregning og bistand ved
inddrivelse af fordringer.
Side 55 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0056.png
5.
Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets fælles beslutning om det
europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
(2010)
- Vedtagelse
KOM(2007)0797
Revideret notat
1. Resumé
Det foreslås i beslutningen, at 2010 gøres til ”året” for bekæmpelse af fattigdom og
social udstødelse. Målene for ”året” er: anerkendelse, accept, samhørighed og
engagement. Inden for disse mål lægges der vægt på emnerne: fattigdom herunder
børnefattigdom og fattigdommens kønsdimension og adgang til hhv. arbejdsmarkedet,
uddannelse og basale ydelser. Endvidere lægges vægt på bekæmpelse af
forskelsbehandling samt hensyntagen til behovet hos mennesker med handicap og
andre udsatte grupper. Der skal nedsættes nationale gennemførelsesorganer. Der
afsættes i EU 17 mio. Euro til gennemførelsen af ”året”. Der forudsættes 50 %
medfinansiering til alle aktiviteter, som gennemføres på nationalt niveau. Sagen
forventes behandlet på et kommende rådsmøde.
Europa-parlamentet har stillet ændringsforslag, som har til formål at lægge
yderligere vægt på bekæmpelsen af fattigdom blandt børn og udsatte familier,
overførelsen af fattigdom mellem generationerne, dårligt stillede regioner samt at
året tilrettelægges med mennesker, som har været udsat for fattigdom. Det forventes,
at disse elementer vil indgå i udkast til den 1. læsningsaftale, som Rådet skal vedtage
på rådsmødet for social- og beskæftigelsesministrene d. 2. oktober.
2. Baggrund
Kommissionen har i december 2007 fremsendt et forslag til Rådets og Europa-
Parlamentets beslutning om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social
udstødelse (2010).
3. Formål og indhold
Formål: Formålet med forslaget til beslutning er at udpege 2010 til det europæiske år
for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og dermed bekræfte og styrke det
politiske engagement ved lanceringen af Lissabon-strategien om at gøre ”en markant
indsats for at få udryddet fattigdommen”. Det europæiske år bør medvirke til at gøre
borgerne i EU mere bevidste om fattigdom og social udstødelse, modvirke opfattelsen
af at fattigdomsbekæmpelse kun er en udgift for samfundet samt bekræfte betydningen
af det kollektive ansvar, der påhviler beslutningstagerne samt offentlige og private
aktører. ”Året” bør desuden medvirke til, at personer som oplever fattigdom og social
udstødelse kan komme til orde, og disse personer skal inddrages i de aktiviteter, som
har til formål at hjælpe dem.
EU skal desuden bekræfte sit globale ansvar for bekæmpelse af fattigdom i hele verden,
hvilket består i at øge bevidstheden om den globale indbyrdes afhængighed og behovet
for bæredygtig udvikling og solidaritet mellem og inden for generationerne.
Bevidstgørelsen om den globale fattigdom skal være nært knyttet til bevidstgørelsen om
spørgsmål vedrørende udviklingssamarbejde.
Side 56 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0057.png
Indhold: De specifikke mål, som EU skal arbejde efter i ”året” er:
Anerkendelse - Anerkendelse af fattiges og socialt udstødtes ret til at leve
værdigt og deltage fuldt ud i samfundslivet.
Accept - Forbedring af offentlighedens accept af politikker og foranstaltninger
for social inklusion ved at understrege alles ansvar i forbindelse med bekæmpelse
af fattigdom og marginalisering.
Samhørighed - Fremme af et samfund præget af større samhørighed ved at gøre
borgerne mere bevidste om fordelene for alle ved et samfund, hvor der ikke
findes fattigdom, og hvor ingen er nødt til at leve på randen af samfundet.
Engagement - Bekræftelse af EU's stærke politiske engagement i bekæmpelse af
fattigdom og social udstødelse og fremme af dette engagement på alle
forvaltningsniveauer.
Det foreslås, at der i ”året” lægges vægt på følgende emner:
børnefattigdom og fattigdom, der går i arv fra generation til generation
et rummeligt arbejdsmarked
manglende adgang til uddannelse
fattigdommens kønsdimension
adgang til basale ydelser
bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af inklusion af indvandrere og
social og arbejdsmarkedsmæssig inklusion af etniske minoriteter
hensyntagen til behovet hos mennesker med handicap og andre udsatte grupper
Der vil blive nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, som
skal bistå Kommissionen ved gennemførelsen af aktiviteterne i forbindelse med det
europæiske år. Dette udvalg skal overvåge gennemførelsen af aktiviteterne på grundlag
af retningslinjer udarbejdet af Kommissionen med henblik på at sikre
overensstemmelse med arbejdet i den åbne koordinationsmetode.
Af hensyn til effektiviteten vil EU søge at inddrage en meget bred vifte af berørte parter
og opfordre disse til at deltage i en dialog om prioriterede områder og
gennemførelsesmetoder i forbindelse med det europæiske år. Kommissionen vil
desuden etablere de nødvendige forbindelser med Komitéen for Social Beskyttelse for
at sikre, at den regelmæssigt informeres om gennemførelsen af aktiviteterne.
Hver medlemsstat forelægger Kommissionen et nationalt program for gennemførelsen
af det europæiske år. Programmet skal udarbejdes i nøje overensstemmelse med de
nationale strategier for social beskyttelse og inklusion samt i nært samarbejde med de
nationale gennemførelsesorganer, som medlemslandene selv udpeger. De nationale
gennemførelsesorganer er administrative eller tilsvarende myndigheder, som har
kompetence og dokumenteret erfaring inden for bekæmpelse af fattigdom og social
udstødelse, og som spiller en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelse, overvågning
og evaluering af de nationale strategirapporter for social beskyttelse og inklusion. De
nationale gennemførelsesorganer skal opstille og gennemføre deres nationale strategier
i nært samarbejde med en national rådgivende gruppe bestående af en bred vifte af
Side 57 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
berørte parter, herunder civilsamfundsorganisationer der repræsenterer de fattiges
interesser, repræsentanter for de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter samt
regionale og lokale myndigheder.
Der afsættes i EU 17 mio. Euro for perioden 1. januar 2009 til d. 31. december 2010 til
finansieringen af aktiviteter i ”året”. Der forudsættes 50 % medfinansiering af alle
aktiviteter, som gennemføres på nationalt niveau.
4. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 137, stk. 2.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i
Traktatens artikel 5. Regeringen er enig heri.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse har vedtaget at stille 66 ændringsforslag
til Kommissionens forslag. Parlamentets plenumforsamling har endnu ikke taget stilling
hertil.
Forslagene har til formål at lægge yderligere vægt på bekæmpelse af fattigdom blandt
børn, herunder overførelsen af fattigdom mellem generationerne. Særlig
opmærksomhed bør vies til store familier, enlige forældre samt børn i institutioner.
Et andet emne, der skal tillægges større vægt er støtte til dårligt stillede regioner,
herunder egne med permanente strukturelle problemer. Hertil kommer fjernt liggende
områder, samt områder der er ramt af industriel tilbagegang.
Det tillægges i øvrigt vægt, at aktiviteterne i ”året” skal tilrettelægges sammen med
mennesker, som har været udsat for fattigdom, med henblik på at styrke deres
kompetence og deltagelse i ”årets” aktiviteter og generelt i samfundet.
Det må forventes, at en stor del af Parlamentets præciseringer kan støttes af
Kommissionen og Rådet, og der foregår for tiden uformelle kontakter mellem
formandskabet og Parlamentet med henblik på at bane vejen for en
førstebehandlingsløsning.
Det forventes, at disse elementer vil indgå i udkastet til den 1. læsningsaftale, som
Rådet skal vedtage på rådsmødet for social- og beskæftigelsesministrene d. 2.
oktober 2008.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
I det omfang, statslige myndigheder vil søge om at udføre aktiviteter under ”året”, vil
det medføre en forpligtelse for den pågældende myndighed til at finansiere 50 % af
aktivitetens samlede udgifter. Herudover har beslutningen ikke i sig selv
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige
konsekvenser.
Side 58 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
590790_0059.png
Kommissionen har oplyst, at den vil foretage en omprioritering af midlerne i den
relevante budgetkategori, men har endnu ikke taget stilling til, hvorledes dette vil ske.
9. Høring
Udkastet til beslutningen har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og
sociale forhold samt hos Rådet for Socialt Udsatte og EAPN.DK, som er den danske
afdeling af EAPN (European Anti Poverty Network).
Finanssektorens arbejdsgiverforening kan tilslutte sig udkastet til beslutning.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ingen generelle bemærkninger, men finder det
væsentligt at understrege, at vejen ud af fattigdom og social udstødelse i vidt omfang
sker igennem beskæftigelse på arbejdsmarkedet. DA finder, at sådanne vinkler også bør
indgå i temaerne for ”året”.
DA påpeger endvidere, at Danmark ikke er det land, der står med de allerstørste
udfordringer på fattigdomsområdet, og derfor bør indsatsen og aktiviteterne i ”året”
dimensioneres i forhold hertil.
Rådet for socialt udsatte hilser beslutningen velkommen, men efterlyser, at der i ”året”
også lægges vægt på manglende adgang til bolig, idet det er en problemstilling, som
ifølge Rådet for socialt udsatte præger hverdagen for et betydeligt antal borgere i EU’s
medlemslande.
Under punktet om adgang til basale ydelser foreslår Rådet for socialt udsatte desuden,
at det præciseres, at det handler om forsørgelsesydelser af en størrelse, som muliggør at
leve værdigt og deltage fuldt ud i samfundslivet, hvilket er det første af de opstillede
mål for ”året”.
EAPN.DK ønsker, at ”året” bliver brugt til en markant, troværdig og virkningsfuld
indsats til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, hvor Danmark med Lissabon-
strategiens hovedmål forpligter sig til at udrydde fattigdom og dennes systemiske
årsager. Lissabon-strategien har ifølge EAPN.DK ikke ført til de lovede resultater og
uligheden i EU er stigende og flere mennesker er havnet i fattigdom.
Ifølge EAPN.DK er antallet af mennesker i Danmark herunder også børn, som lever
under EU’s fattigdomsgrænse på 60 % af medianindkomsten, stigende. Fattigdom
rammer især dem, som er født og opvokset under dårlige vilkår. EAPN.DK finder, at
der er behov for at sætte sig nye mål og tilrettelægge en målrettet, intensiveret og
flerstrenget indsats, hvilket forudsætter en politisk velvilje og opbakning til formålet.
EAPN.DK anerkender, at økonomien og beskæftigelsen er forbedret markant siden
Lissabon-strategiens start, men at dette alene ikke er tilstrækkeligt til at udrydde
fattigdom. Der kræves ligeledes effektive socialpolitikker og en bred vifte af offentlige
servicetilbud.
Fattigdomsåret bør ifølge EAPN.DK anvendes til at identificere hindringer for et
Danmark, hvor der ikke eksisterer fattigdom. Der bør i ”året” lægges vægt på at udvikle
forståelse for fattigdommens årsager og virkninger og skabes en vision om et samfund
uden fattigdom, samt at der planlægges konkrete skridt for udryddelsen af fattigdom.
Side 59 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EAPN.DK er enig i, at størsteparten af resultaterne i fattigdomsåret skal nås ved, at
landene selv gør en indsats, og derfor finder EAPN.DK, at indsatsen i Danmark i
relation til fattigdomsåret bør tilpasses konkrete danske mål og udfordringer på
nationalt, regionalt og lokalt plan.
Udover de nævnte emner i beslutningen bør ”året” ifølge EAPN.DK også lægge vægt
på sammenhængen mellem sociale ydelser og beskæftigelsespolitikken og
boligpolitikken, især for gruppen af kontanthjælpsmodtagere, for hvem en politisk
indsats er det eneste, som vil virke. Desuden bør spørgsmålet om sociale rettigheder
inddrages i forbindelse med overførselsindkomster, og EPAN.DK finder, at det bør
være en social rettighed at kunne leve et liv på overførselsindkomst for mennesker, som
ikke er i stand til at varetage et job.
EAPN.DK ønsker, at der i ”året” gøres op med en tendens til at individualisere
fattigdom og social udstødelse, idet fattigdom ikke kun er et individuelt men også et
samfundsmæssigt problem, som truer den økonomiske udvikling og samfundets
sammenhængskraft. EAPN.DK kan derfor tilslutte sig bemærkningen i beslutningen
om, at fattigdomsbekæmpelse ikke kun er en udgift for samfundet.
EAPN.DK støtter forslaget om en rådgivende gruppe bestående af en bred vifte af
berørte parter. EAPN.DK ønsker dog, at gruppen inddrages tidligt i forløbet og er med
til at prioritere indsatserne inden for de givne EU-rammer, og at de personer, som
oplever fattigdom inddrages i tilrettelæggelsen af fattigdomsårets prioriteringer og
kommer til orde. EAPN.DK støtter ikke, at de nationale gennemførelsesorganer alene
består af administrative eller tilsvarende myndigheder. I sådanne organer bør et højt
politisk niveau være synligt repræsenteret, hvilket kan give fattigdomsåret politisk
legitimitet. Desuden bør det sikres, at så mange civilsamfundsorganisationer som
muligt kan deltage i ”året”, og derfor bør medfinansiering ikke være et kriterium for
deltagelse i ”året”. Ligeledes bør der i ”året” ydes teknisk assistance til
civilsamfundsorganisationerne.
EAPN.DK foreslår, at mål 1 om ”anerkendelse” ændres til ”rettigheder”. Desuden bør
der indsættes et nyt mål 2 om ”aktiv medvirken”, således at de fattige bliver inddraget
aktivt i ”året”. EAPN.DK foreslår desuden, at budgetrammen på 17 mio. Euro hæves
mest muligt.
Endvidere foreslår EAPN.DK følgende tilføjelse til beslutningens bilag under II, punkt
1: ”Medlemsstaterne opfordres til at sikre finansieringsmekanismer, som tager særlige
hensyn til små og mellemstore organisationer, f.eks. med hensyn til finansiering af
forberedelser og medfinansiering.”
Under IV. foreslås desuden:
Et nyt tema om, at indsatserne sker ud fra en helhedsforståelse for de mekanismer, som
skaber fattigdom og social udstødelse samt et tema om ”minimum income”.
Det foreslås, at punktet om adgang til basale ydelser, herunder værdige boligforhold,
ændres til: ”Lige adgang til basale ydelser, social service, sundhed, behandling,
uddannelse, arbejde og bolig.
Side 60 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig foreslås det, at punktet hensyntagen til handicappedes og andre udsatte
gruppers behov præciseres til: ”Hensyntagen til handicappedes, hjemløses, misbrugeres
og andre udsatte gruppers særlige behov.”
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at det er særdeles vigtigt for den enkelte og
samfundet at hjælpe personer i risiko for social eksklusion med at vinde og fastholde
fodfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet. Regeringen kan derfor generelt tilslutte
sig udkastet til beslutning om at gennemføre et europæisk år i 2010 for bekæmpelse af
fattigdom og social udstødelse
samt de elementer, som forventes at indgå i en 1.
læsningsaftale mellem Rådet og Europa-parlamentet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemslande forventes generelt at støtte udkastet til beslutningen. Dog må det
forventes, at nogle lande vil ønske omfanget af national medfinansiering (50 % af
aktiviteten) reduceret.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om udkastet til beslutning om det europæiske år for bekæmpelse af
fattigdom og social udstødelse 2010 er d. 4. juni blevet forelagt for Folketingets
Europaudvalg.
Side 61 af 61
c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\122cb628-be90-4ce7-a2af-68471efdbc9f\x590790_1_0.doc