Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2895 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
S AM L E N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S
E U R O P AU D V AL G
15. september 2008
J.nr. 090301/40010-0022
Ref. pto/lahar
Side 1/65
Klima- og energidelen af rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi)
den 10. oktober 2008 og rådsmødet (miljø) den 20. oktober 2008
5. Klimaforandringer
a: COP14, det 14. møde for parterne under FN’s klimakonvention
– Vedtagelse af rådskonklusioner
6. Klima- og energipakken
a: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af
vedvarende energikilder
(VE-direktivet).
KOM(2008)19
b. Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgas–emissioner i Fællesskabet
(Revideret kvotehandelsdirektiv)
KOM(2008)16
c: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om medlemsstaternes
indsats for at reducere deres drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser
til reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020
(Afgørelse om byrdefordeling uden for ETS)
KOM(2008) 17 endelig.
d: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og
om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006
(CCS-direktivet)
KOM(2008)18
- Politisk drøftelse
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Klimaforandringer
a: COP14, det 14. møde for parterne under FN’s klimakonvention
Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner på rådsmødet den 20. oktober. Samlenotat tilhørende
dette punkt fremsendes separat.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0003.png
6. Klima- og energipakken
a: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af
vedvarende energikilder
(VE-direktivet).
KOM(2008)19
Revideret notat
1. Resume
Direktivforslaget indeholder en fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de enkelte
medlemslande, hvor Danmark har fået et VE-mål på 30 pct. Dette indbefatter en stigning i VE’s
andel af det danske energiforbrug på 13 procentpoint, hvilket bringer Danmark i gruppen med de
højeste stigninger i EU. Hvert land skal udarbejde en national handlingsplan, der bl.a. skal
indeholde vejledende delmål. Forslaget åbner mulighed for, at VE kan handles mellem landene.
Endvidere sættes et bindende mål for andelen af vedvarende energi i transportenergiforbruget i
2020 på mindst 10 pct. i hvert medlemsland, og der fastlægges en række bæredygtighedskriterier
for biobrændstoffer til transport og flydende biobrændsler til andre energiformål, som skal opfyldes
for at disse kan indregnes i målopfyldelsen. Bæredygtighedskriterierne omfatter både et
drivhusgasreduktionskrav og begrænsninger med hensyn til hvilke arealer biobrændstoffer må
produceres på.
Forslaget har været drøftet politisk på miljø- og energirådsmøderne i den 28. februar og den 3.
marts 2008, den 5. og 6. juni 2008. Forslaget er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på
rådsmøderne for energi den 10. oktober 2008 og miljø den 20. oktober 2008.
2. Baggrund
På sit møde i marts 2007 opfordrede DER Kommissionen til at fremsætte et forslag om et nyt
omfattende direktiv om anvendelsen af vedvarende energikilder (VE). Forslaget skulle indeholde
juridisk bindende mål for den overordnede andel af vedvarende energi og andel af vedvarende
energi i transportenergiforbruget.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsendt den 28. januar 2008 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat under
henvisning til Traktatens artikel 175, stk. 1 (Miljø), og artikel 95 (Indre Marked), og skal vedtages
efter proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Artikel 175, stk. 2, litra c, som indebærer beslutning med enstemmighed i Rådet efter høring af
Europa-Parlamentet, anvendes når de foreslåede foranstaltninger ”i væsentlig grad berører en
medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens
energiforsyning”.
I forbindelse med den overordnede beslutning om 20 pct. VE i 2020 på forårstopmødet i DER afgav
Kommissionen en erklæring til rådsprotokollen om, at ”uanset hjemlen vil Kommissionen
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
garantere, at hvert medlemsland indvilger i dets nationale VE-målsætning, som vil blive foreslået,
for at nå frem til den overordnede VE-målsætning for EU”.
Kommissionen anfører som begrundelse for ikke at anvende artikel 175, stk. 2 litra c, at VE er en
almindelig erstatning for konventionel energi og forsynes gennem den samme infrastruktur og
logistiske system. Desuden anvender alle medlemsstater VE og har allerede besluttet at øge andelen
af VE. Derfor vil forslaget ikke i væsentlig grad berøre medlemsstaternes valg mellem forskellige
energikilder eller den generelle sammensætning af deres energiforsyning.
4. Nærhedsprincippet
EU-Kommissionen angiver, at formålet med direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan
efterleves ved nationale tiltag, bl.a. fordi der tages udgangspunkt i et fælles EU-mål, som det ikke
kan forventes, at medlemslandene af sig selv vil efterleve ud fra hensyn om ligeværdig
byrdefordeling mellem medlemslandene. Endvidere vil nationale tiltag afstedkomme usikkerhed
blandt investorer grundet manglende gennemskuelighed.
Særskilt nævnes det også for biobrændstoffers vedkommende, at det ville være hindrende for
handlen i EU, hvis hvert medlemsland havde sine egne bæredygtighedskriterier. Der henvises derfor
til, at der er behov for initiativer på fællesskabsniveau.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man er enig
i, at harmoniserede regler er en forudsætning for, at de to bindende VE-målsætninger kan realiseres.
5. Formål og indhold
Direktivforslaget er en del af EU-Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke, som
blev offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordringen fra DER
i marts 2007. Den indeholder en række forslag for de vigtigste sektorpolitikker, der er indbyrdes tæt
forbundet. Klima- og energipakken indeholder udkast til 4 retsakter:
et forslag til ændring af EU's emissionshandelsordning (revision af kvotedirektivet)
et forslag til byrdefordelingen i forbindelse med opfyldelsen af Fællesskabets uafhængige
forpligtelse til drivhusgasemissionsreduktioner i sektorer, der ikke omfattes af EU's
emissionshandelsordning (såsom transport, bygninger, servicesektoren, mindre
industrianlæg, landbrug og affald)
et forslag til direktiv om fremme af vedvarende energikilder, der skal bidrage til at nå begge
de ovenfor anførte emissionsmål, og
et forslag til direktiv om CO
2
opsamling og – lagring i undergrunden (CCS-direktivet).
Desuden rummer pakken to andre initiativer af betydning for klima- og energipolitikken:
en meddelelse om demonstration af CO
2
opsamling og – lagring, og
nye retningslinjer for statsstøtte på miljøområdet.
Forslaget vil med virkning fra den 1. januar 2012 fuldt ud ophæve direktiv 2001/77/EF af 27.
september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det
indre marked for elektricitet (VE-eldirektivet) og direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0005.png
anvendelsen biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport
(biobrændstofdirektivet).
Formålet med forslaget er at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder (VE) for herigennem
at mindske udledningen af drivhusgasser, bidrage til en bæredygtig udvikling, øge
forsyningssikkerheden og fremme teknologiudviklingen til gavn for den økonomiske vækst,
konkurrencedygtighed og regionaludvikling m.v.
Forslaget er en del af en samlet klima- og energipakke, hvis hovedindhold er forslag til et revideret
kvotehandelsdirektiv, en beslutning om byrdefordeling af CO2-reduktion udenfor de
kvoteomfattede sektorer, reviderede miljørammebestemmelser og et direktiv om CO2-opsamling og
– lagring. Disse behandles særskilt i andre notater.
I hovedtræk indeholder forslaget følgende fire hovedelementer:
En fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de enkelte medlemslande,
bestemmelser om oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse,
bestemmelser om en 10 pct. målsætning for vedvarende energi til transport, og
bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer
Målsætning inden for VE
Direktivudkastet indeholder en oversigt over medlemslandenes andele af VE i 2005 og forslag til
fordeling af EU’s samlede mål på 20 pct. på nationale bindende målsætninger i 2020 (bilag 1). De
individuelle nationale VE-målsætninger opgøres i forhold til et endeligt energiforbrug, som er
nærmere defineret. Udgangspunktet i 2005 for Danmark er 17 pct., og målsætningen for 2020 er sat
til 30 pct.. Medlemslandenes målsætninger er sammensat af én del, der er en ligelig fordeling til alle
medlemslande og én del der afspejler landenes BNP med en justering for hidtidig indsats.
Målsætningerne afspejler derfor ikke de nationale potentialer for VE-udbygning.
Medlemslandenes vedvarende energikilder vist som andel af det endelige energiforbrug i 2005, ift.
2020 målet og som udbygning i procentpoint.
Vedvarende energi-
kilders andel af det
endelige energiforbrug i
2005
2,20 pct.
9,40 pct.
6,10 pct.
17,00 pct.
5,80 pct.
18,00 pct.
3,10 pct.
6,90 pct.
Mål for vedvarende
energikilders andel af det
endelige energiforbrug i 2020
13 pct.
16 pct.
13 pct.
30 pct.
18 pct.
25 pct.
16 pct.
18 pct.
Udbygning i
procentpoint
10,80 pct.
6,60 pct.
6,90 pct.
13,00 pct.
12,20 pct.
7,00 pct.
12,90 pct.
11,10 pct.
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0006.png
Spanien
Frankrig
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Det Forenede
Kongerige
8,70 pct.
10,30 pct.
5,20 pct.
2,90 pct.
34,90 pct.
15,00 pct.
0,90 pct.
4,30 pct.
0,00 pct.
2,40 pct.
23,30 pct.
7,20 pct.
20,50 pct.
17,80 pct.
16,00 pct.
6,70 pct.
28,50 pct.
39,80 pct.
1,30 pct.
20 pct.
23 pct.
17 pct.
13 pct.
42 pct.
23 pct.
11 pct.
13 pct.
10 pct.
14 pct.
34 pct.
15 pct.
31 pct.
24 pct.
25 pct.
14 pct.
38 pct.
49 pct.
15 pct.
11,30 pct.
12,70 pct.
11,80 pct.
10,10 pct.
7,10 pct.
8,00 pct.
10,10 pct.
8,70 pct.
10,00 pct.
11,60 pct.
10,70 pct.
7,80 pct.
10,50 pct.
6,20 pct.
9,00 pct.
7,30 pct.
9,50 pct.
9,20 pct.
13,70 pct.
Hvert medlemsland skal udarbejde en national handlingsplan. Handlingsplanen skal fastlægge
specifikke mål for VE-andelene inden for transport, elfremstilling og varme/køling i 2020, og
planen skal angive passende foranstaltninger til at nå målene. Forslaget indeholder desuden
fastsættelse af vejledende delmål for den samlede VE-andel i fire trin som en ’sti’ på vej til
opfyldelsen af VE-målet i 2020. Den gradvise indfasning er nærmere fastlagt med en større stigning
i den sidste del af perioden. Hvis et medlemsland ikke lever op til sine delmål skal der udarbejdes
en revideret handlingsplan for, hvordan man så i stedet vil nå sit mål i 2020. Endvidere skal hvert
medlemsland hvert andet år foretage en afrapportering af den faktiske VE-anvendelse i de
foregående to år og om omfanget og indholdet af de støtteforanstaltninger, der gælder i
medlemslandet for VE-produktionen.
Oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse.
Enhver producent af enten elektricitet fra vedvarende energikilder eller af VE-varme/køling fra
anlæg med en kapacitet på over fem MW (termisk) har ret til at få udstedt et oprindelsescertifikat
for hver én MWh produceret VE. Certifikatet er et bevis på, at en given energiproduktion er baseret
på vedvarende energikilder og svarer derfor til en ”varedeklaration”.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere åbner forslaget mulighed for, at oprindelsescertifikaterne kan handles. Hvis der er tale
om handel mellem personer - det være sig juridiske eller fysiske - kan handlen alene vedrøre
certifikater for nye VE-anlæg eller for kapacitetsudvidelser af eksisterende anlæg, som er opført
eller foretaget efter direktivforslagets ikrafttræden.
Et medlemsland, der opfylder sine egne vejledende VE-delmål, har mulighed for at sælge sit
overskud af oprindelsescertifikater til et andet land.
Såfremt handel med certifikater risikerer at forringe et medlemslands muligheder for at sikre
energiforsyningssikkerheden, eller at underminere miljøhensynene bag nationale støttesystemer,
eller at underminere medlemslandets muligheder for at nå sine vejledende VE-delmål, kan
medlemslandet gøre personers handel med certifikater betinget af forudgående tilladelse. Reglerne
for tildeling af tilladelser må ikke diskriminere arbitrært og skal anmeldes til Kommissionen, som
herefter skal offentliggøre anmeldelsen. Direktivforslaget giver ikke Kommissionen eksplicitte
beføjelser til at afvise sådanne regler.
En producent, som har modtaget hjemlig støtte til sin produktion fra et givet VE-anlæg, eller hvor
certifikater herfra er blevet brugt til opfyldelse af en national VE-forpligtelse, kan under ingen
omstændigheder handle med oprindelsescertifikaterne for dette anlæg. VE-producenten er efter
forslaget forpligtet til at sørge for, at certifikaterne for VE-produktionen i al fremtid afleveres til
medlemslandet og dermed indgår i landets VE-målopfyldelse.
Forslaget åbner også mulighed for at medregne VE-elektricitet fra tredjelande i målopfyldelsen,
forudsat at det er forbrugt i EU, produceret på anlæg sat i drift efter direktivets ikrafttrædelse og
forsynet med oprindelsescertifikater i overensstemmelse med direktivets regler.
Forslaget fastslår også, at det skal være en enkelt myndighed, som udsteder
oprindelsescertifikaterne, fører et nationalt register over disse og registrerer al af- og tilgang til
registeret, der sker i forbindelse med aflysninger og eventuel handel mellem to medlemslande eller
mellem personer. På denne måde sikres det, at et oprindelsescertifikat kun tæller med i ét
medlemslands opfyldelse af sit VE-mål.
En revisionsbestemmelse fastsætter, at Kommissionen senest inden udgangen af 2015 skal vurdere
fordele og ulemper ved handlen med oprindelsescertifikater og om nødvendigt fremsætte
ændringsforslag.
Målsætning for VE i transport
Forslaget sætter et bindende mål for andelen af vedvarende energi i transportenergiforbruget i 2020
på mindst 10 pct. i hvert medlemsland. Forbruget af andre fossile olieprodukter end benzin og
dieselolie indgår ikke i opgørelsen af det relevante transportenergiforbrug. Andre former for VE i
transportenergiforbruget end biobrændstoffer, f.eks. VE-el eller VE-baseret brint, vil kunne
medregnes i målopfyldelsen.
Forslaget indfaser et markedsføringspåbud for visse tankstationer, idet der på disse tankstationer
ved indfasningens afslutning den 31. december 2014 skal udbydes dieselolie med et indhold på
mindst fem pct. biodiesel efter volumen.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover skal medlemsstaterne etablere en mærkningsordning for brændstof iblandet mere end 10
pct. biobrændstof.
Forslaget fastsætter også en række krav til afrapportering fra hvert enkelt medlemsland til
Kommissionen vedrørende støtteordninger, markeds- og miljøforhold. Endvidere skal
Kommissionen overvåge oprindelsen af biobrændstof anvendt i EU og implikationer af
biobrændstofproduktionen i både EU og tredjelande.
Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer
Direktivet fastlægger med hjemmel i traktatens artikel 95 (totalharmonisering-indre marked) en
række bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler til andre energiformål,
der skal sikre, at miljøhensyn tilgodeses ved produktionen af disse. Efterlevelsen af
bæredygtighedskriterierne er en forudsætning for, at de kan indregnes i de nationale andele for
vedvarende energi eller komme i betragtning til støtteordninger.
Overordnet tager direktivforslaget afsæt i fire kriterier:
Brugen af biobrændstoffer skal lede til en direkte reduktion i udledningen af drivhusgasser
på 35 pct. i hele brændstoffets livscyklus.
Med afsæt i hensyn til biodiversitet, må biobrændstoffer ikke være produceret af
råmaterialer, der er udvundet på skovjord, som har ligget uforstyrret af menneskeskabt
aktivitet, områder der er udpeget til at varetage naturbeskyttelseshensyn eller græsområder
med høj biodiversitet. Kommissionen vil senere definere nærmere, hvad sidstnævnte
omfatter.
Af hensyn til naturens egen optag af kulstof (carbon storage) må råmateriale til
biobrændstoffer ikke være udvundet fra vådlandsarealer eller skovområder på over en hektar
m.v., hvis sådanne landområder derved ændrer status i forhold til 2008.
Med udgangspunkt i øvrige miljøhensyn skal arealer i EU, der anvendes til dyrkning af
bioafgrøder efterleve bestemmelserne om ”miljø” i Rådsforordning 1782/2003/EF.
Biobrændstoffer, som opfylder kriterierne og samtidig er fremstillet på basis af affald,
restprodukter, halm, græsser, træ m.v. – såkaldt 2. generations biobrændstoffer, kan nyde særlig
støtte derved, at aktørerne (benzinselskaber etc.), som får pålagt iblandingspligt, kan lade 2.
generations biobrændstofferne tælle dobbelt. Dette indebærer dog ikke nogen reduktion i den
nationale forpligtelse til at have 10 pct. VE til transport. Den pligtige iblandingsprocent vil således
skulle justeres opefter i takt med andelen af 2. generations biobrændstoffer, med henblik på at 10
pct. målsætningen kan fastholdes.
Medlemsstaterne skal pålægge udbydere af biobrændstoffer en rapporteringsforpligtigelse omkring
efterlevelsen af ovenstående kriterier, og sikre at udbydernes rapportering er omfattet af en
hensigtsmæssig revisionskontrol.
EU-Kommissionen kan endvidere godkende bi- og multilaterale aftaler med tredjelande, samt
frivillige internationale ordninger for produktionsstandarder af biomasse.
Ved beregningen af drivhusgasfortrængningen indeholder forslaget en række standardværdier for
forskellige typer biobrændstoffer, der spænder fra nul pct. (ethanol fremstillet på basis af hvede i en
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0009.png
uspecificeret proces) til 95 pct. (Fischer Tropsch diesel fremstillet på resttræ) samt en metode til
beregning af drivhusgasfortrængningen.
Det påhviler medlemsstaterne inden den 31. marts 2010 at fremsende en rapport, der indeholder en
liste over de såkaldte NUTS2-områder, for hvilke det typisk kan forventes at
drivhusgasudledningen fra landbrugsproduktion af råvarer ikke overstiger udledningsværdier
specificeret i direktivet.
Andre bestemmelser
For at sikre en smidig og hurtig godkendelsesprocedure for opførsel af nye VE-anlæg stiller
forslaget også administrative krav til sagsbehandlingen og krav om oplysning om eventuelle
tekniske specifikationskrav, udtrykt efter EU’s standarder. Endvidere indeholder forslaget også krav
om, at medlemsstaten skal sørge for, at netudbygningen sker i takt med den fysiske VE-udbygning,
ligesom elektricitet fra VE-anlæg skal have forrang til nettet. Tilsvarende skal vilkår, tariffer og
betaling for brug af nettet og eventuelle kompensationsordninger, for så vidt angår netforstærkning
og udbygning, offentliggøres og gælde ensartet for alle brugere af nettet.
Endvidere foreslås det, at hvert medlemsland skal udvikle et certificeringssystem for installatører af
små VE-anlæg i overensstemmelse med nærmere angivne kriterier.
Endelig foreslås det, at en medlemsstat ved nybyggeri eller renovering af eksisterende byggeri skal
overveje brugen af vedvarende energikilder og i bygningsreglementet anføre minimumskrav til
forbruget af vedvarende energi.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er inddraget i beslutningsprocessen i forbindelse med fælles beslutning.
Europa-Parlamentets industriudvalg (hovedudvalget) har stemt om det foreløbige udspil til
Parlamentets holdning til direktivet. Blandt de væsentligste ændringsforslag kan nævnes:
Andelen af VE i transportsektoren skal være 5 % i 2015 og 10 pct. i 2020. Heraf skal 20 % i
2015 og 40 % i 2020 være ”smart technologies” dvs. f.eks. elbiler og anden generation
biobrændstoffer.
Der foreslås bindende midtvejsmål og bøder til de lande, som ikke opfylder deres mål.
Private skal have mulighed for at handle med VE-certifikater, hvilket dog forudsætter
tilladelse fra medlemslandene.
Fleksibilitetsmekanismerne skal primært omfatte statistiske overførsler af VE landene
imellem, hvilket er lig den model der er foreslået af en række EU-lande.
Drivhusgasfortrængningsprocenten for biobrændstoffer skal være 45 pct. direktivets
ikrafttræden og 60 pct. fra 2015 for at kunne tælle med i nationale målsætninger.
Det foreslås, at biomasse defineres på en ny måde. Bionedbrydeligt affald betragtes stadig
som VE, men det forudsætter det indsamles separat fra anden affald.
Der er også centrale ændringsforslag om at fremme VE i nybyggeri og fjernvarme samt at strømline
godkendelsesprocedurer og netudbygning for vindmøller.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0010.png
Parlamentets industriudvalg stemte om sin betænkning den 11. september 2008 og Parlamentet
plenar-behandler forslaget den 8. oktober 2008.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det gældende VE-eldirektiv er implementeret i den danske elforsyningslov, som vil skulle ændres i
lyset af forslaget. Der er ikke i danske retsregler om anvendelse af vedvarende energi og
biobrændstoffer i transportsektoren.
Herudover skønnes forslaget ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser samt
konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser af EU-pakken for Danmark er meget følsomme overfor
ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En
omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med
betydelig usikkerhed.
EU-pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra
Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, (der indeholder allerede besluttede
virkemidler) i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med
basisfremskrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har
Energistyrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser, udbygning med
VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr. kvoteomfattede
emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især vedrørende VE-
udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale virkemidler uden for ETS.
De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020 forbundet med hele
klima- og energipakken, udover omkostningerne til allerede besluttede virkemidler, er med
udgangspunkt i dette foreløbige beregningseksempel opgjort til 5-7 mia. kr.. Intervallet udtrykker
årlige omkostninger i 2020, når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være årlige
omkostninger, der stiger gradvist til dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissionen
foreslåede adgang til køb af kreditter i de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat
fald vil omkostningerne for Danmark være væsentligt større.
Som følge af det særskilt høje danske reduktionskrav for ikke-kvoteomfattede sektorer vurderes
pakken at udgøre en særlig stor udfordring for de danske landbrugs- og transportsektorer. Der vil
blive foretaget yderligere undersøgelser af de samfundsøkonomiske konsekvenser for bl.a.
transport- og landbrugssektoren.
Såfremt EU’s samlede CO2-reduktionsmål øges fra 20 pct. op mod 30 pct. som konsekvens af en
global aftale øges omkostningerne for Danmark betydeligt.
Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet med at
nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0011.png
mia. kroner årligt.
Derudover vil EU-pakken påføre EU som helhed ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form af en
stigende elpris som følge af CO
2
-kvotesystemet.
De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret
klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Fra et erhvervsmæssigt synspunkt vil forslaget have både negative og positive effekter: Negative
effekter i form af højere energipriser, men på den anden side positive effekter ved at give danske
virksomheder mulighed for at udbygge deres styrkepositioner inden for vedvarende energi og
energieffektivisering, da efterspørgslen herefter vil blive forøget væsentligt i hele EU. Således
udgør den danske eksport af energiteknologi og -udstyr i dag omkring 50 mia. kr. om året og
stigningstakten har været væsentligt højere end for den samlede vareeksport.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Den omfattende udbygning med vedvarende energi, effektivisering af energiforbruget og reduceret
drivhusgasudledning har gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet. 30 pct. VE,
samt en øget indsats mht. energibesparelser, anslås at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser i
2020 med overslagmæssigt 3-4 mio. tons på årsbasis uden for den kvoteomfattede sektor i forhold
til situationen uden nye initiativer.
9 Høring
Forslaget blev sendt i høring den 24. januar 2008 til en bred kreds med frist for bemærkninger den
8. februar 2008.
Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i høringssvarene.
Byrdefordeling og målsætninger
Energi Industrien, CO-Industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Dansk Energi, Vindmølleindustrien,
Greenpeace, Dansk Skovforening, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Danmarks
Vindmølleforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører er positive overfor ambitionsniveauet i
direktivforslaget og den danske VE-andel på 30 pct.. Det Økologiske Råd og WWF støtter
beslutningen om 20 pct. VE i EU, men mener at målsætningen skal skærpes som følge af, at
opgørelsen baseres på endeligt energiforbrug. LO mener, at der er potentiale for yderligere VE-
udbygning, og 3F foreslår et EU-mål på 30 pct. i 2020.
Dansk Industri er positiv overfor det samlede ambitionsniveau, men mener ikke at danske
virksomheder skal pålægges større omkostninger end deres (vest)europæiske konkurrenter.
Fastlæggelse af delmålsætninger på vejen mod 2020
Ifølge Dansk Industri og Energi Industrien skal delmålene være af ikke-bindende karakter for at
sikre den fornødne fleksibilitet i VE-udbygningen. Heroverfor står Greenpeace og Det økologiske
Råd, der foreslår bindende delmål. Vindmølleindustrien, WWF, Dansk Naturfredningsforening,
Greenpeace, Det Økologiske Råd og Landbrugsrådet foreslår en mere jævn udbygning, da den
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0012.png
foreslåede ’sti’ har for høj vækst i slutningen af perioden. Vindmølleindustrien, Greenpeace og Det
Økologiske Råd foreslår, at Kommissionen får stærkere muligheder for sanktioner hvis delmålene
ikke overholdes.
Nationale handlingsplaner
Dansk Industri, Energi Industrien og Vestas foreslår at EU Kommissionen udarbejder fælles
retningslinjer for udarbejdelse af nationale handlingsplaner for at gøre dem operationelle.
Nationale støttesystemer
Flere påpeger, at nationale støttesystemer ikke bør ændres pludseligt af hensyn til investortilliden og
en stabil udbygningstakt (Dansk Industri, Vestas, Vindmølleindustrien, Greenpeace, Danmarks
Vindmølleforening). Landbrugsrådet tager stærkt afstand fra forslaget fordi det kan føre til
konkurrence mellem nationale støttesystemer. Energinet.dk og Energitilsynet mener at der er behov
for en harmonisering af de nationale støtteordninger.
VE-handel
Høringssvarene indeholder mange udmeldinger omkring spørgsmålet om handel med
oprindelsesgarantier eller VE-certifikater. En del interessenter noterer sig med tilfredshed at
direktivforslaget giver mulighed for handel med VE-certifikater i et fleksibelt system (CO-industri,
Dansk Metal, Energinet.dk, Dansk Erhverv, Greenpeace). Andre går skridtet videre og ønsker, at
der med tiden udvikles et markedsorienteret system, der sikrer fælles rammer for støtte/finansiering
af VE-udbygningen (Dansk Industri, Energi Industrien, Vindmølleindustrien, Danmarks
Vindmølleforening og Vestas). Andre igen (Landbrugsrådet, LO, Dansk Energi) finder det vigtigt,
at der på kort sigt etableres en fælles markedsbaseret system, der kan suppleres med støttesystemer.
Handelsaktører
Greenpeace og Organisationen for Vedvarende Energi mener, at VE-handel alene skal foregå
mellem medlemslande og ikke mellem private aktører. Flere peger på, at forslagets bestemmelser
om at medlemslandene kan begrænse handel er for uklart formuleret og bør gøres mere klare og
baseret på objektive kriterier (Dansk Industri, Energi Industrien). Andre (Det Økologiske Råd og
Dansk Energi) går videre og mener, at medlemslandene ikke skal have muligheder for at begrænse
handel med VE, som ikke modtager national støtte. Det Økologiske Råd mener endvidere, at
grupper af medlemslande skal have mulighed for at indgå i et handelssamarbejde.
Dansk Industri, Energi Industrien, Dansk Energi og Det Økologiske Råd finder det unødvendigt
begrænsende for handel at en VE-producent, der vælger at modtage økonomisk støtte, skal være
bundet i hele anlæggets levetid. Der er forslag om en kortere bindingsperiode på f.eks. 3-5 år.
Dansk Industri og Energi Industrien støtter forslaget om, at Kommissionen senest i 2014 revurderer
handelselementet.
Oprindelsesgarantier
Energi Industrien og Dansk Fjernvarme mener, at grænsen på fem MW for udstedelse af
oprindelsesgarantier til varme og køling bør fjernes (evt. nedsættes til én MW) fordi garantierne
alene udstedes på anmodning og dermed er frivillige. Dansk Fjernvarme finder ikke, at nationale
oprindelsesgarantiordninger giver den fornødne sikkerhed, de bør derimod baseres på internationale
anerkendte standarder. Dansk Energi mener ikke, at der skal være en udløbsdato på
oprindelsesgarantierne og det skal være muligt at sætte garantierne i ’banken’ til senere brug.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0013.png
Infrastruktur
CO-industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Energinet.dk, Vestas, Vindmølleindustrien og Det
Økologiske Råd understreger, at der er behov for investeringer i infrastruktur samtidig med den
fysiske VE-udbygning. KL peger på at kommunerne har behov for redskaber for yderligere at
fremme vedvarende energi i den kommunale planlægning. I den forbindelse nævnes at der er behov
for revision af de kommunale varmeplaner og udarbejdelse af energiplaner med henblik på at
medvirke til en opfyldelse af målsætningerne.
Administrative procedurer
Der er støtte fra Dansk Industri og Energi Industrien til at mindske de administrative byrder fx ved
at oprette ”one-stop-shops” for at myndighedsbehandlingen kan klares i et sagsforløb. Erhvervs- og
selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget vil påføre virksomhederne administrative og
erhvervsøkonomiske byrder.
Målsætning for VE i transport
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Det Økologiske Råd, Organisationen for
Vedvarende Energi og Vindmølleindustrien støtter, at målet om 10 pct. VE i transportsektoren ikke
er begrænset til biobrændstoffer, men også åbner for f.eks. VE-el i elbiler. Dansk Energi og
Vindmølleindustrien finder behov for at præcisere, hvordan VE-el indregnes i transporten, samt at
sikre korrekt, ligestillet behandling af de forskellige VE-former.
Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL) og Det Økologiske Råd henleder
opmærksomheden på, at andre alternative drivmidler end biobrændstoffer kan bidrage til at realisere
de overordnede politiske mål. Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) ønsker, at andre VE-
drivmidler end biobrændstoffer indfases i takt med, at de bliver tilgængelige og
omkostningseffektive alternativer. Greenpeace advarer mod alvorlige miljømæssige og sociale
virkninger, hvis målopfyldelsen sker ved biobrændstoffer. Landbrugsraadet vurderer, at
biobrændstoffer for nærværende er det eneste realistiske CO2-begrænsende alternativ for
transportsektoren. Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL), Det Økologiske Råd og
OVE påpeger mulighederne for energieffektiviseringer. OVE henviser til mere effektive
transportformer.
Danmarks Naturfredningsforening, Danske Erhverv, DTL, og Organisationen for Vedvarende
Energi stiller spørgsmålstegn ved biobrændstoffernes miljøprofil. Novozymes finder at 10 pct. er
opnåeligt og bør primært være i form af biobrændstof. Dansk Industri og Energi Industrien
bemærker, at 10 pct. målet bør forudsætte bæredygtige og konkurrencedygtige 2. generations
biobrændstoffer, jf. Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2007. Greenpeace finder, at
Rådets forudsætning om bæredygtige biobrændstoffer næppe ser ud til at kunne opfyldes.
Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Erhverv, HTS Handel, Transport og Service (HTS),
International Transport Danmark (ITD), Dansk Kollektiv Transport (DKT) advarer om, at
biobrændstoffer kan være en meget dyr løsning.
Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer
HTS Handel, Transport og Service, ITD og DKT er positiv overfor bæredygtighedskriterierne.
Fagligt Fælles Forbund 3F, Landbrugsraadet, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation anbefaler
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0014.png
bæredygtighedskriterier, som også udstrækkes internationalt. Organisationen for Vedvarende Energi
ønsker offentlig høring, inden Kommissionen kan godkende internationale aftaler om
bæredygtighedskriterier. OFR understreger, at kriterierne ikke må komme til at virke som
handelshindringer overfor tredjelande.
Novozymes roser Kommissionens udspil og støtter stærkt op om etablering af kriterier. Greenpeace
og WWF opfordrer til kraftigt skærpede kriterier gældende alle former for biobrændsler. Danmark
Naturfredningsforening mener, at kriterierne bør skærpes løbende i takt med den teknologiske
udvikling. OFR ønsker, at der skabes mulighed for at justere 10 pct. målet, såfremt de endelige
bæredygtighedskriterier gør det vanskeligt at realisere det.
Det Økologiske Råd finder CO2-fortrængningskravet på mindst 35 pct. meget lavt, og Danmarks
Naturfredningsforening og Greenpeace synes, at det bør hæves til mindst 60 pct. Greenpeace finder,
at Kommissionens beregningsmetoder bør revideres, da den opgivne drivhusgasreduktion for
rapsbaseret biodiesel forekommer markant overvurderet. Novozymes mener, at 35 pct. muliggør at
eksisterende teknologier og processer kan bruges, hvilket er en forudsætning for at få etableret et
marked for biobrændstoffer, dog for at stimulere udviklingen af fremtidens teknologier bør arbejdes
med trinvis hævning af procentsatsen.
Danmark Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF finder, at der er taget
utilstrækkeligt hensyn til afledte negative effekter på arealanvendelsen. Det Økologiske Råd
efterlyser kriterier om mest energieffektiv anvendelse af biomassen. Greenpeace ønsker generelt, at
der tages højde for flere miljøaspekter. Danmark Naturfredningsforening ønsker, at kriterierne
udstrækkes til at omfatte anvendelse af gødning og pesticider. Oliebranchens Fællesrepræsentation
(OFR) fremhæver hensynet til grundvand og luftkvalitet. Danmark Naturfredningsforening, OFR og
WWF fremhæver hensynet til fødevareproduktion og -priser. OVE ønsker, at kravene om
biodiversitet bør tage udgangspunkt i status for arealanvendelsen per 1. januar 2005 og ikke 2008.
Landbrugsraadet ønsker uddybet argumentation for begrænsninger på brug af biomasse fra specielle
områder.
3F, Danmark Naturfredningsforening, Greenpeace, LO, OVE og WWF ønsker, at
bæredygtighedskriterierne også indbefatter sociale forhold. 3F og LO nævner i den forbindelse, at
bioenergien bør fremstilles i overensstemmelse med ILO’s konventioner.
Greenpeace og OVE ønsker mulighed for at stille egne mere ambitiøse nationale
bæredygtighedskrav.
Greenpeace finder, at der er utilstrækkelig garanti for håndhævelsen af kriterierne.
DTL, Danske Erhverv, HTS, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation opfordrer til, at der
vedrørende biobrændstoffer koordineres i forhold til den igangværende forhandling af
brændstofkvalitetsdirektivet.
Støttesystemer for biobrændstoffer
Oliebranchens Fællesrepræsentation finder det hensigtsmæssigt, at nye bioprodukter indføres ved
krav om iblanding og vurderer, at ”dobbelttællingen” af 2. generations biobrændstoffer vil forringe
det nuværende europæiske system med ensartede brændstofspecifikationer. Dansk Energi synes det
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0015.png
er positivt, at 2. generations biobrændstoffer kan tælle dobbelt, men at medlemsstaterne skal
pålægges at redegøre for deres fremgangsmåde vedr. dette. WWF ønsker stærkere incitamenter til at
anvende biobrændstoffer med høj drivhusgasreduktion.
Det Økologiske Råd og Greenpeace afviser tvungen markedsføring af specielle biobrændstoffer.
Dansk Energi ser et potentielt problem i, at medlemsstaterne vil undlade at støtte fremstilling af
biobrændstof, fordi biobrændstoffet efterfølgende kan eksporteres og derved ikke tæller med i den
nationale målopfyldelse.
Tekniske forhold vedr. biobrændstoffer
HTS Handel, Transport og Service, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation mener, at
reglerne for brug af biobrændstoffer skal udformes på EU-niveau. Oliebranchens
Fællesorganisation ønsker, at regelsættet fortsat defineres i brændstofkvalitetsdirektiv og
europæiske CEN-standarder.
Søfartsstyrelsen gør opmærksom på, at biobrændstoffer kun må transporteres i kemikalietankere,
hvilket skaber en potentiel risiko for tonnagemangel.
Andet
Energi Industrien finder det positivt, at forslaget også har fokus på fjernvarme og –køling.
Energi Industrien støtter anvendelsen af EU minimumsstandarder som instrument til at udpege de
støtteberettigede anlæg.
Dansk Metal foreslår, at der udvikles en fælles EU-indsats for at kunne evaluere og dokumentere
performance af forskellige energisystemer.
Dansk Energi foreslår, at direktivet gøres konsistent med målet om et velfungerende indre marked
for energi således at energi fra vedvarende energi integreres med EU’s øvrige energipolitik.
Vindmølleindustrien finder det forkert at give adgang til at medtælle anlæg, som først tilsluttes efter
2020 og mener at force majeure bestemmelsen skal strammes op og foreslår endvidere at der sker
en normalisering af vindproduktionen.
Organisationen for Vedvarende Energi mener, at der er behov for særlig opmærksomhed i forhold
til indregning af VE fra varmepumper for at undgå at den el, der anvendes til at drive
varmepumperne, tælles med som VE.
Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om, at VE skal fremmes i forbindelse med
renovering af eksisterende bygninger og ved nybyggeri og ønsker et mere vidtgående forslag for at
udbrede energineutrale bygninger.
Dansk Fjernvarme mener, at biomasse også bør omfatte marin biomasse.
Specialudvalgsdrøftelse
Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-
specialudvalgsmøde for energi og miljø d. 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de
overordnede kommentarer som blev fremsat.
Ingen af deltagerne kommenterede byrdefordelingen af 20 pct. VE-målet.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0016.png
Med hensyn til ”stien” for gennemførelsen af VE-målsætningen anbefalede Vindmølleindustrien en
ikke-lineær sti, dvs. en sti der var progressiv i sin udformning, men ikke så ekstremt som den
foreslåede ’hængekøje’. Økologisk Råd kritiserede også ”hængekøje” stien for at være for ekstrem.
For så vidt angår VE-handel støttede Dansk Energi, at der blev åbnet op for handel med VE-beviser,
men der mangler de nødvendige elementer for at handel faktisk bliver mulig, f.eks. binder forslaget
til hele projekter, der er ikke mulighed for banking og levetiden for oprindelsesgarantierne er på kun
ét år. Økologisk Råd var principielt positivt indstillet over for etablering af et certifikatmarked, når
blot det fandt sted gradvist og under hensyntagen til investortilliden, og mente, at man godt kunne
have et certifikat marked og støttesystemer parallelt. Vindmølleindustrien støttede direktivets
balance mellem handel og støttesystemer og henviste til, at Kommissionen har offentliggjort en
rapport, der viser at de tilpassede støttesystemer er de mest effektive. Greenpeace støttede
synspunktet om at certifikaterne skal udvikles langsomt. OVE var bekymret for VE-certifikat
handel, som man fandt, var skadelig for støttesystemerne. NOAH var imod et VE-certifikat marked
Med hensyn til biobrændstoffer påpegede Oliebranchens Fællesrepræsentation, at EU er et
sammenhængende brændstofmarked og derfor kunne for stor fleksibilitet i VE til transport føre til at
der bliver handelshindrende forskelle mellem brændstoffer i de forskellige lande. Hvis man satsede
på VE-el til transport skulle det være i hele EU. Desuden fandt man det uklart, hvordan man kunne
dokumentere VE-el til transport. Vindmølleindustrien, NOAH og Organisationen for Vedvarende
Energi støttede at inddrage VE-el i transport. Dansk Naturfredningsforening og NOAH var imod
biobrændstoffer.
Vedrørende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer påpegede Dansk Erhverv, at det var helt
centralt, at der var fælles bæredygtighedskriterier for VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet.
Greenpeace mente, at bæredygtighedskriterierne var for svage, men støttede inddragelse af sociale
kriterier. NOAH fandt, at 35 pct. kriteriet skulle strammes op. Dansk Naturfredningsforening fandt
bæredygtighedskriterierne gode, men kritiserede at de ikke omfattede arealanvendelses-
problemstillingen. Dansk Naturfredningsforening mente endvidere, at 35 pct. kriteriet var sat for
lavt og fandt, at der burde være en planlagt stramning over tid. Økologisk Råd mente at
bæredygtighedskriterierne skulle opgøres landeafgrænset for at undgå uhensigtsmæssig transport af
biomasse.
Sagen er endvidere blevet drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj.
Det økologiske Råd (DØR)og NOAH mener at der skal være bindende delmål, at der løbende skal
moniteres med hensyn til opfyldelsen af disse og at der skal være sanktioner for ikke at nå disse
mål. DI mente derimod ikke at landenes delmål skal være bindende idet det vil svække landenes
fleksibilitet og omkostningseffektiviteten.
NOAH var stadig imod handel med VE-beviser. Dansk Energi støtter derimod handel med VE-
beviser og mente at virksomheder også burde kunne handle med VE-beviser. Vindmølleindustrien
støttede ligeledes handel med VE-beviser. DI mente at Landene skulle kunne opfylde en del af
deres VE forpligtelser gennem handel med VE-beviser. Energinet.dk mente at der bør strammes op
omkring handel med VE-beviser.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0017.png
Mht. biobrændstoffer mente DØR at det var vigtigt at der bliver stillet en række
bæredygtighedskriterier. OVE fremhævede at man havde oplevet store negative sociale
konsekvenser i forbindelse med produktionen af biobrændstoffer i udviklingslande. Desuden mente
OVE at en evt. biobrændstofmålsætning burde tage hensyn til krav og energieffektivitet.
NOAH gik stadig ind for en højere fortrængningskvotient når det gjaldt biobrændstoffer; mindst 60
pct. Desuden skal det være frit om et Medlemsland vælger at implementere mål for biobrændstoffer
i transportsektoren. Greenpeace støtter, at målet om 10 pct. VE i transportsektoren ikke er
begrænset til biobrændstoffer. Landbrugsrådet fremhævede at det ikke nødvendigvis er
produktionen af biobrændstoffer der presser fødevarepriserne i vejret.
Oliebranchens Fællesrepræsentation satte spørgsmålstegn til hvordan man ville sikre den
infrastrukturelle udbygning i forhold til f.eks. elbiler.
Vindmølleindustrien bekræftede at man stadig ønsker en mere lineær sti set ift. Kommissionens
foreslåede ’hængekøje’. Opfølgningen på de nationale stier bør være mere præcis for at sende de
rette signaler bagud i systemet.
Landbrugsrådet efterspurgte indsigt baggrunden for regnskaber fsva. de samfundsøkonomiske
konsekvenser af VE-direktivet for Danmark.
WWF ville vide hvilken mekanisme der var tænkt på ifm. Samlenotatets formulering om en
’mekanisme der sikrer at lande som markant afviger fra sine delmål, vedtager foranstaltninger der
kan sandsynliggøre en tilstrækkelig VE-udbygning frem mod VE-målet.
Senest er dagen blevet drøftet i Klima- og energipolitisk specialudvalg den 10. september 2008.
VE i transportsektoren
NOAH ønskede 10 pct. målet for transportsektoren taget ud af direktivteksten. DI mente derimod at
10 pct. målet burde revurderes idet der potentiale for en højere andel. Greenpeace pointerede at der
var behov for højere krav til fortrængningsprocenten for biobrændstoffer end 50 pct., gerne op imod
60 pct., hvilket blev støttet af NOAH og Dansk Naturfredningsforening.
Energi- og olieforum manglede en redegørelse for bevisligheden i, at VE-el i biler også i realiteten
stammede fra VE. Oliebranchen mente, at der var uoverensstemmelse mellem Energistyrelsens
tidligere meddelelse om, at biobrændstof udgjorde det mest reelle og konkurrencedygtige alternativ
til fossile brændstoffer og så det faktum, at man ville lade VE-el tælle tredobbelt. Dertil blev der
stillet spørgsmålstegn ved, hvordan den nuværende tvungne iblanding under den nationale
allokeringsplan harmonerede med den danske modstand mod en tvungen iblanding på 5 pct. Energi-
og Olieforum mente at signalerne fra regeringen var meget modsatrettede og forvirrende. Endelig
blev der fra branchen givet udtryk for, at det kunne blive problematisk at få behandlet pakken under
ét, når der sideløbende blev behandlet en række nærtbeslægtede forslag.
WWF gav sin støtte til arbejdet med el-biler og 10 pct. målet ift. transport, så længe dette mål blev
opfyldt ud fra en række strengt fastlagte bæredygtighedskriterier. WWF ville gerne vide, hvordan
regeringen forholdt sig til bæredygtige sociale aspekter ift. kriterier for biobrændstoffer, sådan som
Europa-Parlamentet havde fremsat forslag om.
VE handel
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0018.png
Dansk Energi fremhævede et kompromisforslag fra Europa-Parlamentet vedrørende muligheden for
opt-in og grøn-el, hvilket Dansk Energi støtter. Dansk Industri støttede op om
handelsmekanismerne i Kommissionens forslag.
Energinet.dk stillede spørgsmålstegn ved hvilken funktion oprindelsesgarantierne ville have, hvis de
ikke skulle bruges til handel, men udelukkende ville blive anvendt til at verificere, at produktionens
VE-oprindelse. Europa-Parlamentets forslag om at inddrage forbrugerne i denne forbindelse ville
være værd at se nærmere på.
Delmål
Vindmølleindustrien ønskede bindende mål fordelt på en lineær sti. Det var nødvendigt med en
harmonisering af støttesystemerne på sigt, men indtil en decideret harmonisering var kommet på
plads, var der behov for, at landene fandt fælles fodslag og fik udarbejdet en brugbar fælles ordning.
Systemansvar kunne være en løsning. Dertil var det nødvendigt at have skarp ejermæssig adskillelse
af systemerne.
Dansk Industri
mente, at Kommissionens forslag om ikke-bindende målsætninger burde bevares i
teksten og gik ind for en harmonisering af støttesystemet.
NOAH bekræftede ønsket om bindende delmål
Andet
Dansk Landbrug gav udtryk for, at hensynet til biodiversitet ikke måtte medføre alt for restriktive
regler for landbruget. Det fremgik ikke helt tydeligt af samlenotatet, hvilke øvrige miljøhensyn der
var tale om ift. dyrkning af biobrændstoffer.
Energinet.dk ønskede samtænkning og samspil af energisystemerne, for at deres arbejde som
systemoperatører kunne forenkles.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Generelt
Fra dansk side støtter man grundlæggende formålet med direktivet om at fremme vedvarende
energi. Direktivforslaget anses således som en naturlig opfølgning på konklusionerne fra DER den
8. og 9. marts 2007.
Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder VE-direktivet,
bør forhandles samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og
energipakken i 2008.
Den nødvendige fleksibilitet i implementeringen af målene må sikres, herunder velfungerende
handelssystemer for emissioner og for VE. Fleksibilitet gør det muligt at fokusere på
omkostningseffektive løsninger. Endvidere bør virkemidlerne til opnåelse af EU’s overordnede
klima- og energimål og samspillet mellem disse jævnligt være genstand for evaluering i forhold til
såvel omkostningseffektivitet og bidrag til det overordnede mål.
Den nationale målsætning som foreslået af regeringen i 2007 om 30 pct. VE i 2025 (målt i forhold
til bruttoenergiforbrug) svarer med en lineær indpasning til ca. 29,6 pct. i 2020 målt i endeligt
energiforbrug. Det anerkendes, at Kommissionen har taget hensyn til landenes hidtidige indsats.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0019.png
VE-handel og nationale støtteordninger
Danmark er positiv over for Kommissionens forslag om fleksibel handel med VE, fordi det opstiller
den nødvendige ramme på fællesskabsniveau for udbygning af vedvarende energi i
energiproduktionen, så medlemslandene samlet set kan nå målsætningen i 2020 på en
omkostningseffektiv måde. Fra dansk side kan man støtte, at medlemslande, der i deres nationale
handlingsplan ønsker at opfylde deres forpligtelse gennem en national VE-udbygning, får mulighed
for at sikre sig, at en sådan udbygning kan tælle med i opfyldelsen af den nationale forpligtelse. Det
er i dansk interesse, at opfyldelsen af den danske forpligtelse gennem etablering af ny VE-kapacitet
kan gennemføres nationalt.
Regeringen kan acceptere det oprindelige forslag til et handelssystem såvel som andre
kompromiser, der på den ene side giver mulighed for, at lande, som ønsker at fremme handel, kan
gøre dette, og på den anden side sikrer, at lande, som ønsker at opfylde deres VE-forpligtelse
nationalt, kan gøre dette. Regeringen lægger vægt på, at handelen med VE bliver så velfungerende
som muligt.
Regeringen er enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at foreslå en
fuldstændig harmonisering af den økonomiske støtte som en nødvendighed for at fremme øget
anvendelse af vedvarende energi. Samtidig støttes, at Kommissionen inden 2015 overvejer om
handelssystemet med de begrænsninger, der ligger i det, er hensigtsmæssigt på længere sigt.
Regeringen er positiv over for forslag til handel med VE som kan rumme de enkelte landes
forskellige støttesystemer og som samtidigt rummer en stor grad af fleksibilitet med fokus på
omkostningseffektivitet. Hermed muliggøres kontinuitet i forhold til den igangværende indsats for
at fremme den vedvarende energianvendelse.
VE og beregning af målopfyldelse
Elproduktion fra vindmøller kan variere betydeligt, op mod 20 pct. fra år til år. For at tage højde for
denne variation på grund af klimatiske forhold, vil det være i dansk interesse, at der ved
dokumentation af opfyldelsen af mål bliver mulighed for at anvende en normal vindproduktion. Der
bør derfor indføres en korrektionsmetode, hvorefter den faktiske produktion kan omregnes til
produktionen i et normalår. Ifølge direktivforslaget gælder det allerede for vandkraft, at der skal ske
en omregning til normale nedbørsforhold.
Vejledende delmål
Danmark støtter, at forslaget indeholder delmål. Fra dansk side vil der imidlertid blive arbejdet for,
at de sikres et stærkere incitament for medlemslandene til at gøre en effektiv indsats for at fremme
etableringen af VE, eksempelvis ved at de vejledende delmål i stedet får mere forpligtende karakter
eller at der på anden måde etableres en mekanisme, som sikrer at lande, som markant afviger fra
sine delmål, vedtager foranstaltninger, der kan sandsynliggøre en tilstrækkelig VE-udbygning frem
mod delmålet.
Desuden ser man fra dansk side positivt på, at Kommissionen via de nationale handlingsplaner og
rapporteringsforpligtelser kan følge medlemslandenes udbygning med ny kapacitet til vedvarende
energi og hvert enkelt lands ”sti” til opfyldelse af VE-målsætningen. Fra dansk side finder man, at
disse mekanismer bør udformes på en måde, som giver medlemslandene rimelige og nødvendige
muligheder for at dokumentere, at en faktisk udbygning finder sted.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0020.png
Danmark ønsker, at udbygningstaksten bliver mere jævn i perioden, end den som Kommissionen
har foreslået.
Danmark støtter desuden behovet for smidige administrative krav til sagsbehandlingen i forbindelse
med opførsel af nye VE-anlæg. Der er sympati for, at forslaget stiller krav til medlemsstaterne om
at sørge for, at netudbygningen i EU sker i takt med VE-udbygningen og der i øvrigt er ensartede
betingelser og vilkår for alle brugere af nettet, også nye der tilslutter sig.
VE i transportsektoren
Fra dansk side finder man det væsentligt, at målet på 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren
giver medlemslandene fleksibilitet til selv at finde de mest velegnede vedvarende energikilder til
efterlevelse af målet.
Forslaget om særlig støtte til 2. generations biobrændstofteknologier hænger tæt sammen med
spørgsmålet om det rette CO2-fortrængningskrav. Udviklingen af de mest miljøvenlige
biobrændstof teknologier vil med fordel kunne stimuleres ved et krav om en væsentlig CO2-
fortrængning og en på forhånd annonceret gradvis stramning heraf over tid.
Generelt finder Danmark det væsentligt, at energieffektive løsninger som VE-el til eldrevne
køretøjer/plug-in hybridbiler tillægges en vægt i opfyldelsen af VE-transportmålet, der tager højde
for deres større energieffektivitet i forhold til andre VE-former i transporten. Der bør således
korrigeres for, at eldrevne køretøjer i kraft af deres overlegne energieffektivitet skal bruge væsentlig
mindre energi (VE-el) til at udføre samme transportarbejde end løsninger baseret på
forbrændingsmotoren (biobrændstoffer). Som forslaget er udformet indebærer det en væsentlig
mindre stigning i VE-procenten, hvis en given mængde benzin/diesel erstattes af VE-el til eldrevne
køretøjer, end hvis den erstattes af f.eks. biobrændstoffer.
Danmark ser positivt på, at bæredygtighedskriterierne for biobrændstof omhandler krav til
biobrændstoffernes direkte effekt på CO2-fortrængning, kul-binding i jord og biomasse samt
biodiversitet. Dog forholder man sig fra dansk side skeptisk overfor det bureaukrati, der kan opstå i
forbindelse med det foreslåede system, som kræver, at der skal holdes øje med den nuværende og
fremtidige anvendelse af landbrugsjord i samtlige lande i EU/verden. Der bør heller ikke unødigt
indarbejdes krav, som reguleres i anden lovgivning.
I forhold til drivhusgasbesparelser lægger man fra dansk side særlig vægt på, at der sker en
væsentlig reduktion af drivhusgasemissioner i hele brændstoffets livscyklus i forhold til fossile
brændsler og at disse løbende strammes i forhold til de teknologiske muligheder, således at
innovative teknologier med høj fortrængning fremmes. Danmark ønsker således at mindstekravet til
fortrængningsprocent øges fra 35 til op mod 45 pct. i 2010, og at den endvidere øges til 50-60 pct. i
2015.
Det bør sikres, at initiativet ikke kolliderer med EU’s mål om at standse tilbagegangen i
biodiversitet senest i 2010. Der er i den forbindelse behov for en begrebsmæssig præcisering af
”arealer med høj biodiversitetsværdi” samt i øvrigt ”arealer med store kulstoflagre”.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0021.png
Endvidere efterlyses kriterier, der forholder sig til centrale forhold som energieffektiviteten i
anvendelsen af den knappe biomasse ressource og til de afledte sociale uhensigtsmæssige
konsekvenser i form af højere fødevarepriser ved stadig mere intensiv drift af bioafgrøder på
bekostning af fødevareafgrøder.
Herudover forholder forslaget sig ikke til, at dyrkning af bioafgrøder på bekostning af
fødevareafgrøder kan føre til, at der som kompensation dyrkes fødevareafgrøder på arealer, som
ikke er omfattet af bæredygtighedskriterier, og dermed kan være miljøbelastende og i sidste ende
indebære en stigning i verdens udslip af drivhusgasser. Danmark støtter, at der som minimum
etableres en overvågningsmekanisme og en mulighed for, at Kommissionen kan foreslå
kompenserende foranstaltninger.
Det er væsentligt, at der sker en international udbredelse af bæredygtighedskrav for at modvirke, at
de mindst bæredygtige biobrændstoffer blot omdirigeres til anvendelse uden for EU. I henhold til
forslaget gives Kommissionen vide beføjelser til at træffe aftaler herom med tredje parter, men det
er vigtigt at sikre, at der ikke opstår unødvendige handelshindringer.
Det er fra dansk side vigtigt, at der bør gælde sammenlignelige, høje krav til biobrændstoffer
produceret inden for og uden for EU, således at kravene til bæredygtighedskriterierne ikke får
karakter af tekniske handelshindringer.
VE og bygninger
Fra dansk side er man imod forslag om et særskilt mål for VE-udbygning i bygninger, idet det kan
hindre omkostningseffektive valg til opfyldelse af det overordnede VE-mål.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Klima-energipakken generelt:
Der har været drøftelser af klima-energipakken i Rådet på rådsmøderne den 28. februar 2008
(energi) og 3. marts 2008 (miljø) samt på rådsmøderne for miljø og energi henholdsvis den 5. og 6.
juni 2008. Drøftelserne har bevæget sig fra at have en mere generel karakter om tidshorisonten for
forhandlingerne og den overordnede arkitektur i pakken imod mere konkrete elementer i pakkens
enkelte forslag. Langt hovedparten af EU-landene har givet udtryk for, at de finder det væsentligt, at
der bliver indgået en aftale senest i begyndelsen af 2009. Det Europæiske Råd blev i marts enige
om, at Rådet skulle søge at nå til enighed om hele klima- og energipakken inden udgangen af 2008.
Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer
Forhandlingerne om bæredygtighedskriterierne har under det tidligere slovenske formandskab været
placeret i en særlig ad hoc arbejdsgruppe nedsat af Coreper. Baggrunden for denne særlige
procedure var, at bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer skal fremgå af såvel VE-direktivet
som af brændstofkvalitetsdirektivet. Arbejdet med brændstofkvalitetsdirektivet, der forhandles af
Miljørådet, er langt fremme.
En række medlemslande synes at gå ind for, at mindstekravet til biobrændstoffers
drivhusgasfortrængning hæves over tid.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0022.png
Flere medlemslande synes foreløbigt at støtte, at der skal opstilles kriterier for andre miljømæssige
og sociale virkninger i tredjelande. Det diskuteres, om dette i givet fald skal være i form af
bindende krav eller overvågning med mulighed for, at Kommissionens senere kan foreslå
korrigerende foranstaltninger.
Som indspil i forhandlingerne om VE’s andel i transportsektoren, fremlagde Danmark i juli 2008 et
ændringsforslag om at sidestille forbruget af el produceret på basis af vedvarende energikilder f.eks.
i biler med biobrændstoffer. Forslaget har umiddelbart fået en positiv modtagelse.
Byrdefordeling
Med hensyn til byrdefordelingen har der generelt været tale om en positiv modtagelse af
direktivforslaget. De fleste lande har tilkendegivet, at der for deres vedkommende er tale om meget
store byrder. Formandskabet har udskudt drøftelsen af byrdefordelingen til der er opnået enighed
om de øvrige bestemmelser i VE-direktivforslaget, idet fordelingen skal ses i sammenhæng med
den samlede balance i hele klima-energipakken og det samlede VE-direktivforslag.
VE-handel
VE-handelssystemet er et af de vigtigste spørgsmål. Et flertal af lande har givet deres tilslutning til,
at arbejde videre med et nyt forslag fremlagt af en række medlemslande frem for Kommissionens
oprindelige forslag til et handelssystem for VE-oprindelsesgarantibeviser. Det nye forslag blev
præsenteret i juni 2008 og fokuserer på handel imellem landene alene. Flere lande ønsker desuden
større gennemsigtighed indbygget i VE-handlen. Kommissionen synes villig til at arbejde videre
med ovennævnte forslag.
Det nye forslag indebærer, at VE handles baseret på statistiske overførsler mellem lande f.eks. i
form af en bilateral aftale om, at VE-el produceret i et land skal tælle med i et andet lands
målopfyldelse. VE-oprindelsesgarantibeviser bliver ikke brugt til VE-målopfyldelse. Forslaget giver
også mulighed for, at to eller flere lande kan indgå samarbejde om fælles VE-projekter eller kan
kombinere deres VE-mål eller støttesystemer. Det er frivilligt for landene, om de vil gøre brug af
fleksibilitetsmekanismerne.
En gruppe lande, bakker op om det nye forslag, fordi det tilgodeser både de lande der ønsker
muligheden for at kunne købe sig til deres VE-målopfyldelse og de lande der ønsker et mere
juridisk robust system samt et system der sikrer kontrollen med nationale støttesystemer.
Nationale handlingsplaner
Der er generel opbakning til udarbejdelse af nationale handlingsplaner for hvordan de enkelte lande
påtænker at nå det endelige VE-mål. En stor gruppe af lande er dog afvisende over for behovet for
at have vejledende delmål.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008.
b: Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgas–emissioner i Fællesskabet
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0023.png
(Revideret kvotehandelsdirektiv)
KOM(2008)16
Revideret notat
1. Resumé
EU's kvotehandelssystem har siden 2005 været et vigtigt virkemiddel i EU's klimapolitik. I det
foreliggende forslag til revision af kvotedirektivet lægges der op til, at den samlede kvotemængde
fremover skal fastlægges på EU-niveau og at kvotemængden gradvist skal reduceres med henblik
på at de kvotebelagte sektorer skal bidrage til at EU reducerer drivhusgasudledningen med 20 pct. i
2020 eller op til 30 pct. som led i en global aftale.
I handelsperioden 2008-12 er CO2-udledningen fra større anlæg indenfor el- og varmeproduktion,
industri og offshore inkluderet under kvotehandelssystemet. Rådet og Parlamentet har desuden i
sommeren 2008 indgået en aftale om at inkludere luftfarten under EU's kvotesystem fra 2012.
Revisionsforslaget fremsætter en række ændringer af kvotedirektivet gældende fra 2013.
Kvotehandelssystemet foreslås bl.a. udvidet til at inkludere flere sektorer og drivhusgasser, og der
lægges op til i højere grad at auktionere kvoterne frem for at tildele gratis kvoter. Tildelingen af
gratis kvoter udfases gradvist frem mod 2020, hvorefter alle kvoter auktioneres. Kvoterne til
auktionering gives til medlemslandene, som skal stå for auktioneringen og dermed modtage
provenuet, idet der dog lægges op til, at der i 2010 skal vedtages fælles EU regler om timing,
administration m.v. i forbindelse med auktionerne. I 2010 skal der, ifølge forslaget, gennemføres
analyser af hvorvidt kvotesystemet medfører, at visse typer produktion flytter ud af EU som følge af
højere kvotepriser (carbon leakage) hvorefter Kommissionen kan fremsætte forslag om at
gennemføre forebyggende initiativer til virksomheder i sektorer, der vurderes at være udsat for
carbon leakage.
Forslaget har været drøftet politisk på miljø- og energirådsmøderne i marts/februar og juni 2008.
Forslaget er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmøderne for energi (10. oktober) og
miljø (20. oktober) 2008.
2. Baggrund
Forslaget fremsættes i sammenhæng med DER’s beslutning i marts 2007 om at gennemføre
reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2020 på minimum 20 pct. i forhold til 1990, samt EU's
beslutning om at reducere med 30 pct. i forhold til 1990, som led i en global aftale, hvor andre i-
lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse i 2020.
Forslaget til revision af kvotedirektivet sigter mod at udvide og effektivisere kvoteordningen, og
herunder at rette op på en række problemer, der er identificeret i den første handelsperiode 2005-07,
samt ved forberedelsen af den anden handelsperiode for 2008-12.
3. Hjemmelsgrundlag
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i
TEF artikel 175 stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om
fælles beslutningstagen i medfør af TEF artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Kvotedirektivet var oprindeligt begrundet i en erkendelse af, at EU's enkeltlande vanskeligt kan
pålægge energi- og emissionsintensive industrier nationale begrænsninger på deres udledninger af
drivhusgasser uden at påføre dem konkurrence problemer. Ved at indføre en fælles kvoteordning
håbede man, at virksomhederne fik nogenlunde ens konkurrencevilkår internt i EU. Det vedtagne
kvotedirektiv overlod stor kompetence til medlemslandene til at fastsætte nationale lofter og
allokeringsregler i nationale allokeringsplaner – dog således at Kommissionen skulle godkende
disse planer.
Erfaringerne fra den første handelsperiode 2005-07 har vist, at den hidtidige, decentrale fastsættelse
af nationale kvotelofter ikke var i stand til at sikre reduktioner af drivhusgasser i de omfattede
sektorer, jf. nedenfor.
Samtidig har den decentrale model medført meget forskellige allokeringsregler i de enkelte
medlemsstater, hvilket har medført betydelige konkurrenceforvridninger.
Der er således ingen tvivl om, at den hidtidige model med høj grad af national kompetence i
fastlæggelse af nationale kvotelofter og allokeringsregler, ikke er et effektivt instrument til at sikre
reelle reduktioner af drivhusgasser i de omfattede sektorer. For at kunne indfri det ambitiøse
drivhusgasreduktionsmål og målsætningen for anvendelse af vedvarende energi som EU's stats- og
regeringschefer vedtog under DER’s møde i marts 2007, er det nødvendigt at ændre kvotedirektivet.
5. Formål og indhold
Der er følgende hovedelementer i Kommissionens forslag:
Fra nationale kvotelofter til ét EU kvoteloft
Kommissionen foreslår, at der fremover fastlægges ét fælles EU-loft over tilladte emissioner. Hidtil
har medlemslandene fastlagt nationale kvotelofter i nationale allokeringsplaner, som har skullet
godkendes af Kommissionen. Hovedbegrundelsen for at foreslå ét EU-loft er, at den hidtidige
procedure for fastlæggelse af det tilladte emissionsniveau har vist sig ineffektiv og meget
konfliktfyldt – nationalt og i forholdet mellem medlemslandene og Kommissionen. Ved fastsættelse
af kvoteloftet på EU-niveau opnås bedre mulighed for at afstemme den samlede kvotemængde, og
herunder adgangen til JI/CDM kreditter, i forhold til EU's overordnede målsætninger for brug af
vedvarende energi og reduktion af drivhusgasudledningen.
For første handelsperiode 2005-07 gennemtvang Kommissionen betydelige reduktioner i en række
foreslåede nationale kvotelofter. På trods heraf viste det sig, at stort set alle medlemslandene havde
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udstedt flere kvoter, end deres virksomheder fik behov for. Det fik kvoteprisen til at falde til næsten
nul, og dermed har direktivet formentlig ikke haft en særlig stor effekt på drivhusgasudledningen.
Under godkendelsen af nationale allokeringsplaner for anden handelsperiode, 2008-12, har
Kommissionen igen måttet gennemtvinge betydelige reduktioner af i alt 23 medlemslandes forslag
til nationale kvotelofter for at sikre, at det samlede antal kvoter reelt bliver reduceret tilstrækkeligt
til at sikre overholdelsen af EU's forpligtelser under Kyoto-protokollen. Summen af de nationale
forslag til emissionslofter for 2008-12 oversteg således de faktiske emissioner i 2005 med næsten ni
pct. Resultatet af Kommissionens godkendelser for 2008-12 er samlet set en reduktion på 1,8 pct. i
forhold 2005-emissionerne, men enkelte lande har fået pålagt at nedsætte deres nationale
kvotelofter med op til 55 pct. Efterfølgende har en række østeuropæiske lande anlagt sag mod
Kommissionen for at få hævet de emissionslofter, Kommissionen har villet tillade for disse lande.
Tilsvarende har virksomheder omfattet af kvotereguleringen rejst en række retssager mod deres
nationale regeringer på grund af utilfredshed med deres kvote-tildeling.
Kommissionen har på det grundlag konkluderet, at den nuværende ordning med nationalt fastsatte
kvotelofter, og herunder adgangen til JI/CDM kreditter, ikke vil kunne sikre gennemførelse af EU’s
ambitiøse reduktionsmål for drivhusgasser samt målet om øget brug af vedvarende energi, som
stats- og regeringslederne vedtog i marts 2007.
Kommissionen foreslår, at kvoteloftet skæres gradvist ned år for år frem til 2020 og i alt med 21
pct. i forhold til det gennemsnitlige loft for 2005 (inkl. udvidelsen af direktivets dækning med nye
sektorer og gasser, jf. nedenfor), hvis der ikke opnås enighed om en ambitiøs international aftale.
Loftet reduceres yderligere, hvis en sådan enighed opnås. Hidtil har loftet været fastsat for en hel
handelsperiode ad gangen, men ændringsforslaget foreslår en fast årlig reduktion af loftet på 1,74
pct. udover udløbet af næste handelsperiode 2013-20, dog således at Kommissionen skal
gennemføre et review af denne procentsats senest i 2025.
Sektorer og gasser omfattet af direktivet:
Forslaget sigter mod at lovfæste en bred fortolkning af direktivets dækning, som hidtil har voldt
visse fortolkningsproblemer, samt udvide med en række sektorer og drivhusgasser. Omvendt gives
der mulighed for at undtage anlæg med en kapacitet under 25 MW og med udledninger under
10.000 t/år, hvor administrationsomkostningerne kan overstige fordelene ved at deltage i ordningen.
De nye sektorer og gasser der foreslås inkluderet er:
CO2 fra petrokemisk industri, fremstilling af visse andre kemikalier, ammoniak samt aluminium
Lattergas (N2O) fra fremstilling af salpetersyre, adipic og glyoxylic acid
PFC fra fremstilling af aluminium
Udskilning, transport og lagring af CO2.
Kommissionen har omvendt besluttet, at land- og søtransport ikke skal inkluderes fra 2013, mens
Rådet og Parlamentet i forsommeren 2008 har besluttet at inddrage luftfart fra 2012.
Kvotedirektivet har hidtil dækket ca. 41 pct. af EU's samlede emissioner i 2005. Hvis de
ovennævnte sektorer og luftfart inkluderes, vil direktivet fremover dække ca. 44 pct. af 2005
emissionerne under systemet. Hvis alle virksomheder med en indfyret effekt under 25 MW og
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
emissioner under 10.000 t/år fritages, vil antallet af virksomheder under ordningen kunne falde med
ca. 40 pct., mens disse virksomheders emissioner kun svarer til ca. 0,7 pct. af emissionerne under
kvotedirektivet.
Kriterier for tildeling af kvoter, herunder auktionering og gratis tildeling:
Ændringsforslaget vil overordnet set medføre tre væsentlige ændringer i måden at tildele kvoter til
omfattede virksomheder:
Andelen af kvoter som virksomhederne kan få tildelt gratis, vil falde markant og en stigende
andel skal købes på auktioner og handles mellem virksomheder. I de to første handelsperioder
har næsten alle kvoter været tildelt gratis. Ifølge forslaget skal elproducenter og aktiviteter til
CO2-lagring købe 100 pct. af deres kvotebehov fra 2013. Øvrige virksomheder vil i 2013
modtage gratiskvoter svarende til 80 pct. af en sektor benchmark. Denne benchmark vil
formentlig blive fastsat som gennemsnitlige emissioner pr. produceret enhed hos en effektiv
producent i den pågældende sektor. Frem til 2020 udfases gratiskvoter helt. Kommissionen skal
dog medio 2011 oversende en rapport til Rådet og EU-Parlamentet om, hvilke typer
virksomheder, der er særligt udsat for konkurrence fra tredjelande uden klimapolitiske
begrænsninger på deres udslip. Rapporten skal indeholde forslag til, hvorledes man undgår, at
sådanne produktioner flytter ud af EU (carbon leakage) – herunder evt. i form af fortsat tildeling
af gratiskvoter eller i form af kvotepligt for import af konkurrerende produkter.
Tildeling af gratiskvoter vil fremover ske i henhold til fælles EU-kriterier – så vidt muligt
såkaldte benchmarks, jf. ovenfor. Tildelingen i de første to handelsperioder er overvejende sket i
forhold til virksomhedernes historiske emissioner, såkaldt ”grandfathering”.
Tildeling til nye virksomheder sker fra en EU pulje på fem pct. af det samlede kvoteloft og
begrænses til de virksomheder, der fortsat modtager gratiskvoter. Kriterierne harmoniseres med
kriterierne for tildeling til eksisterende virksomheder.
Kommissionen begrunder ændringerne med flere problemer identificeret i den første handelsperiode
og forberedelsen af den anden:
Tildelingskriterier for såvel eksisterende som nye virksomheder er meget forskellige i de enkelte
EU-lande, hvilket har medført betydelige konkurrenceforvridninger mellem virksomheder i
samme brancher.
Nogle lande har udformet deres kriterier for gratistildeling til nye og eksisterende virksomheder
på en måde, der har givet virksomhederne incitament til at investere i de mest forurenende
teknologier ved nyinvesteringer eller større renoveringer – f.eks. i form af tildeling efter det
planlagte brændsel, hvilket giver incitament til at vælge det mest forurenende brændsel. Det
gælder især indenfor elproduktion og andre industrier, der kun i begrænset omfang konkurrerer
med virksomheder udenfor EU.
Tildeling af gratis kvoter i forhold til anlæggenes historiske emissioner, såkaldt
”grandfathering”, har været hovedreglen i de fleste lande. Grandfathering belønner anlæg, der
har haft en høj historisk udledning, men tager ofte ikke hensyn til anlæg der har reduceret deres
emissioner eller som slet ingen emissioner har (eksempelvis vindkraft og biomasse).
Grandfathering kan desuden bidrage til at gamle forurenende anlæg ikke lukker eller udskiftes
med mere effektiv teknologi.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0027.png
Gratistildeling har medført, at især el-producenter har tjent betydelige beløb på kvoteordningen.
Virksomheder, der ikke er i konkurrence med virksomheder udenfor EU - som f.eks. el-
producenter – har i vid udstrækning kunnet overvælte kvoteprisen i varepriserne, selvom
kvoterne for stor dels vedkommende er tildelt gratis.
Auktionering
Auktionering af kvoter vil skabe et betydeligt årligt provenu til medlemslandene. Ved fuld
auktionering af alle kvoter i 2020 vil provenuet kunne beløbe sig til omkring 420 mia. kr. årligt ved
en kvotepris på ca. 225 kr./ t CO2e.
Retten til at auktionere kvoter, og dermed også provenuet herfra, tildeles medlemslandene, som skal
gennemføre auktionerne efter harmoniserede regler. Reglerne vil i 2010 blive fastsat i en
forordning, der senere skal vedtages i komitologi-procedure.
En andel på 90 pct. af kvoterne til auktionering skal fordeles mellem medlemslandene i forhold til
landenes andel af de verificerede emissioner i 2005 fra de kvotebelagte områder. Kommissionen
åbner i en fodnote til et Explanatory Memorandum for, at der anvendes et gennemsnit af 2005 og
2006. De resterende 10 pct. af auktioneringsrettighederne skal fordeles mellem de fattigste
medlemslande ift. BNP pr. capita og vækstforventninger samt til visse af de rigere lande med
særligt høje omkostninger under EU-pakken, således at omfordelingen samlet set udgør 10 pct.
Medlemslande med et BNP/capita på mere end 20 pct. over EU's gennemsnit skal som hovedregel
bidrage til omfordelingen, og Danmark vil med et af de højeste BNP/capita i EU blive bidragsyder.
Belgien, Luxembourg og Sverige bidrager dog kun i ringe omfang til omfordelingen, fordi de
skønnes at få særligt høje omkostninger ved pakken i andel af deres bruttonationalprodukt.
Ifølge forslaget bør mindst 20 pct. af provenuet øremærkes til klimapolitiske formål – herunder til
tilpasning til klimaændringer, forskning og udvikling, VE-udbygning, CO
2
-lagring, afværgning af
afskovning i udviklingslande, bidrag til klimatilpasning i udviklingslande, kompensation til
lavindkomst familier samt administration af pakken
Kriterier for tildeling af gratiskvoter:
Kriterierne for tildeling af gratiskvoter harmoniseres på tværs af EU, men ændringsforslaget
indeholder ikke de konkrete regler. De vil blive nærmere fastlagt ved forordning senest den 30. juni
2011 og senere vedtaget i komitologi-procedure. Reglerne skal så vidt muligt give incitamenter til
at reducere udledningerne af drivhusgasser og forventes i vid udstrækning fastsat som et antal
gratiskvoter pr. produceret enhed eller i forhold til produktionskapacitet.
I lyset af udfaldet af de internationale klimaforhandlinger vil Kommissionen senest i juni 2010
rapportere om, hvilke sektorer der er særligt udsat for konkurrence fra virksomheder i tredjelande.
Undersøgelsen vil senest den 30. juni 2011 munde ud i forslag til, hvorledes det undgås, at særligt
udsat produktion rykker ud af EU til lande uden begrænsninger på udledningerne. En mulighed er,
at det kan ske i form af ekstra gratiskvoter. En anden mulighed er, at det kan ske i form af
kvotepligt på import af de særligt udsatte produktgrupper.
Pulje til nye virksomheder
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0028.png
Kommissionen foreslår at etablere en fælles EU-pulje for tildeling af gratiskvoter til nye
virksomheder svarende til fem pct. af det samlede kvoteloft. Tildeling begrænses til de
virksomheder, der fortsat modtager gratiskvoter. Kriterierne harmoniseres med kriterierne for
tildeling til eksisterende virksomheder og vedtages i komitologi-procedure.
Ved at etablere en fælles EU-pulje og begrænse tildelingen til virksomheder, der stadig modtager
gratiskvoter, vurderer Kommissionen at kunne minimere de ovenfor nævnte, uheldige
incitamentsvirkninger af sådanne puljer. Samtidigt sikres, at nye virksomheder kan konkurrere på
lige vilkår med eksisterende virksomheder, hvorved en naturlig modernisering ikke forhindres.
JI/CDM
Den årlige adgang til brug af JI og CDM kreditter til dækning af virksomhedernes kvoteforpligtelser
indskrænkes en del i forhold til perioden 2008-12 medmindre, der indgås en bindende, international
post-2012-klimaaftale. Virksomheder, der ikke har udnyttet rettigheder til at købe JI/CDM-kreditter
2008-12 fuldt ud, får adgang til at udnytte disse efter 2012 i nærmere bestemt omfang. Der åbnes
muligheder for brug af kreditter i henhold til aftaler indgået med tredjelande inden en ny,
international klimaaftale. Sådanne kreditter kan kun komme fra projekter eller aktiviteter, der
fremmer energieffektivitet eller VE.
Kreditter fra skovprojekter kan ikke anvendes.
Kommissionen begrunder den restriktive adgang til JI/CDM med hensynet til at sikre en pris på
kvoter, der giver virksomhederne et tilstrækkeligt incitament til at foretage reduktioner af deres
emissioner. Den samtidige udbygning med VE ventes primært at ske indenfor kvotebelagte
sektorer. Det vil medføre så betydelige reduktioner af emissionerne set i forhold til den samlede
reduktionsmålsætning, at der er risiko for en lav kvotepris, hvis der samtidig gives adgang til en stor
andel af JI/CDM kreditter.
I den anden handelsperiode for 2008-12 har virksomhederne fået tilladelser til at købe op til 280
mio. t/år, hvilket er væsentlig mere end den reduktion på ca. 140 mio. t/år set i forhold til de
faktiske emissioner i 2005, som er resultatet af det samlede kvoteloft for 2008-12. Hvis alle
JI/CDM-tilladelserne udnyttes i 2008-12, vil den kvotedækkede sektor kunne øge EU´s emissioner
betydeligt i perioden 2008-12 frem for at begrænse dem, og kvoteprisen kan blive relativt lav. Dog
kan virksomhederne overføre deres rettigheder til at benytte JI/CDM kreditter til perioden efter
2012.
Mulighed for at undtage virksomheder med emissioner under 10.000 t CO2e/år fra forbrænding
Direktivforslaget åbner for, at virksomheder med samlede emissioner under 10.000 t CO2e pr. år og
samlet termisk input under 25 MW kan undtages fra direktivet mod at de pålægges andre
virkemidler med samme emissionsreducerede effekt som kvotedirektivet. Muligheden for
undtagelse gælder dog kun, hvis emissionerne stammer fra forbrænding. Procesemissioner fra
brænding af mursten eller kalk kan således ikke undtages, selvom virksomheden samlet set har
emissioner under 10.000 t CO2e pr. år og har et samlet termisk input under 25 MW.
Forslaget er begrundet i de relativt høje administrationsomkostninger for mindre udledere.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0029.png
Regler om monitering, verifikation og overholdelse
Regler vedrørende monitering, verifikation og rapportering af emissioner fastsættes fremover i en
forordning, der vedtages i komitologi-procedure. Disse regler har hidtil været fastlagt i
retningslinjer fra Kommissionen, og har ikke været juridisk bindende. Udstedelse af en forordning
sigter mod større harmonisering af kravene på EU-plan. Forordningen skal vedtages i komitologi-
procedure.
Opjustering fra 20 pct. reduktion til 30 pct. reduktion
Forslaget omfatter en automatisk tilpasning af kvotemængden og den årlige reduktion af kvoteloftet
i tilfælde af, at der indgås en ny international klimaaftale. Forslaget er dog sat således sammen, at
man først vil kunne beregne den ekstra reduktion i 2014.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets ordfører fra miljøudvalget har offentliggjort sin betænkning med
ændringsforslag til direktiv-forsalget. Det forventes at udvalget stemmer om forslaget den 7.
oktober 2008. Parlamentet forventes at ville plenar-behandle forslaget den 16. december 2008 som
led i behandlingen af den samlede klima- og energipakke.
Der er kommet ca. 800 ændringsforslag til forslaget fra medlemmerne af Europaparlementet. I sit
udkast til betænkning støtter EU-Parlamentets rapportør generelt Kommissionens forslag, herunder
en fælles EU-kvotetildeling, reduktionen af kvoten på 21 pct. i 2020 i forholdt til 2005, den
automatiske reduktion af kvoten i forbindelse med en fremtidig klimaaftale, anvendelse af en 8-årig
handelsperiode, fortsat aftrapning af kvotemængden frem mod 2025, og 100 pct. auktionering af
kvoter til elsektoren i 2013 og til øvrige sektorer i 2020. Rapportøren støtter også Kommissionens
forslag om, at afgørelsen om hvorvidt det evt. kan blive nødvendigt at kompensere produktion der
vurderes at være i risiko for udflytning fra EU, såkaldt ”carbon leakage” bør afvente udkommet af
en global klimaaftale, om end tidsplanen for analyse af problemets omfang m.v. bør fremskyndes.
Blandt de væsentligste ændringsforslag fra Parlamentets betænkning kan nævnes:
alle operatører som ikke benytter mere end 6,5 pct. JI/CDM kreditter i perioden 2008-12 og
som ikke overfører rettigheder til at anvende JI/CDM kreditter i perioden 2008- 2012 til
perioden efter 2012, foreslås at skulle kunne anvende 5 pct. JI/CDM kreditter i perioden
2013-20. Hermed øges den samlede mængde JI/CDM kreditter med ca. 300 mio. til ca. 1.7
mia. i alt i perioden 2008-20. Desuden skal der kun kunne benyttes såkaldt ”gold standard”
JI/CDM projekter der involverer vedvarende energi og energieffektivitet.
En betydelig andel af provenuet fra auktionering af kvoter foreslås at skulle benyttes til at
undgå afskovning samt at øge tilplantningen af skov på globalt plan i forbindelse med en
international aftale.
International skibsfart foreslås inkluderet under medlemslandenes reduktionsforpligtelser i
de ikke-kvotebelagte sektorer indtil disse emissioner senest i 2015, foreslås inkluderes under
kvotesystemet.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0030.png
Op til et maksimum på 500 mio. kvoter fra reserven til nye anlæg foreslås reserveret mhp. at
kunne benyttes som tilskud til de første 12 kommercielle anlæg med CO2-lagring på globalt
plan.
Det foreslås, at der ikke blot skal kunne gives gratis kvoter til varmeproduktion fra effektive
kraftvarmeværker, men også til industriens egenproducerede elproduktion til eget forbrug
samt til uundgåelige udledninger af gasser fra stålindustrien, der oftest anvendes til
elproduktion. Dermed favoriseres nogle typer el-produktion frem for andre.
7. Gældende dansk lovgivning på området
Kvotedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i Kvoteloven (lov af 9.juni 2004 som ændret
ved lov 410 af 1. juni 2005, § 63 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 10
i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og lov nr. 554 af 6. juni 2007).
Forslaget til ændring af kvotedirektivet er meget omfattende, og det vil nødvendiggøre en
grundlæggende revision af Kvoteloven.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer at Danmark får tildelt auktioneringsrettigheder svarende til 90 pct. af Danmarks
andel af udledningerne i ETS i 2005 (eller 2005-06, jf. ovenfor). Kommissionen har estimeret, at
der for EU under ét vil være et auktionsprovenu på ca. 417 mia. DKK/år i 2020 ved en kvotepris på
30 €/ t CO2e, hvis alle kvoter auktioneres. Provenuet for Danmark i 2020 kan med betydelig
usikkerhed og under forskellige antagelser om fordelingskriterier beregnes som anført i tabel 1:
Tabel 1: Dansk auktionsprovenu 2020 ved fuld auktionering til alle omfattede virksomheder
ved en kvotepris på 30 €/t
Fordelingskriterium
Dansk provenu årligt, mia. DKK
Provenu = danske virksomheders udgift til kvotekøb (dvs. ingen
3,9 mia.
1
omfordeling i EU), EU-Kommissionens skøn
Provenu = danske virksomheders udgift til kvotekøb (dvs. ingen
4,8 mia.
3
omfordeling i EU), Energistyrelsens skøn
3
90 pct. af auktionsrettigheder fordelt direkte til medlemsstaterne på basis 4,8 mia.
af deres andel af EU's emissioner i 2005
2
90 pct. af auktionsrettigheder fordelt direkte til medlemsstaterne på basis 5,5 mia.
af deres andel af EU's emissioner i 2005 og 2006
2
1
Kommissionens skøn, Joint Impact Assessment tabel 9 (her dog antaget kvotepris på 30 €/t).
2
Faktiske emissioner i 2005 med tillæg af overslag over emissioner fra flytrafik og udvidelse af kvotedirektivets
dækning.
3
Energistyrelsens reviderede fremskrivning, juni 2008.
Energistyrelsens foreløbige skøn over de danske emissioner i 2020 er behæftet med betydelig
usikkerhed. Ifølge disse skøn vil Danmark være netto-importør af el i 2020. Men selv små
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0031.png
ændringer i brændsels- og kvotepriser kan gøre Danmark til netto-eksportør, hvilket vil medføre
væsentlig højere emissioner.
Hvis Kommissionens forslag følges vil brug af et gennemsnit af 2005 og 2006 som basisår frem for
2005 øge det danske provenu betydeligt. Det skal understreges, at der er tale om foreløbige
beregninger med betydelig usikkerhed, da Kommissionens beregningsforudsætninger kun er belyst i
ringe omfang.
Ifølge forslaget bør mindst 20 pct. af provenuet øremærkes til klimapolitiske formål – herunder til
tilpasning til klimaændringer, forskning og udvikling, VE-udbygning, CO
2
-lagring, afværgning af
afskovning i udviklingslande, bidrag til klimatilpasning i udviklingslande, kompensation til
lavindkomst familier samt administration af pakken.
Herudover forventes der fortsatte udgifter til administration af kvotedirektivet. Ændringen af
kvotedirektivet vil formentlig medføre visse administrative forenklinger: Der skal bl.a. ikke længere
udarbejdes en egentlig national allokeringsplan.
Staten skal dog fortsat overvåge, hvilke virksomheder, der er omfattet af kvotedirektivet, udstede
udledningstilladelser samt modtage og kontrollere rapporter over deres emissioner. På basis af EU
benchmarks beregner og fordeler staten hvert år gratiskvoter, så længe tildeling heraf fortsættes.
Desuden skal staten arrangere auktioner af kvoter.
Konsekvenser for erhvervslivet
Ændringsforslaget indikerer væsentlige, erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske
virksomheder. Omfanget afhænger umiddelbart især af to parametre:
Kvotepris: Kvoteprisen fastlægges på det samlede EU-marked, og afhænger af samlet udbud og
efterspørgsel.
Auktionering: Hovedparten af dansk elproduktion vil skulle købe alle deres kvoter fra 2013,
mens andelen af gratiskvoter for de øvrige virksomheder og varmeproduktion aftrappes gradvist
fra 80 pct. af et benchmark for den pågældende sektor til nul pct. i 2020 – dog med mulighed for
gratiskvoter til særligt konkurrenceudsatte virksomheder.
Der er usikkerhed om den forventede kvotepris: Kommissionens konsekvensanalyse
1
indikerer en
kvotepris på 30 €/t ved den foreslåede klima- og energipakke – dvs. inkl. virkningerne af VE-målet
på 20 pct. mv.
Hvis auktionering kommer til at omfatte 100 pct. af alle kvoter i 2020 kan danske virksomheders
udgifter til kvotekøb ved en kvotepris på 30 €/t (med stor usikkerhed) estimeres til ca. 4,8 mia. kr.
pr. år, jf. Energistyrelsens skøn i tabel 1.
Kommissionen forventer, at mange af virksomhederne under kvotesystemet i vid udstrækning vil
kunne overføre udgifter til kvotekøb til deres salgspriser. Det vil derfor i høj grad være
slutforbrugerne, der i sidste ende vil komme til at bære omkostningerne. For særligt
Joint Impact Assessment – Package of implementation relating to the EU's objectives on climate change and
renewable energy for 2020.
1
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konkurrenceudsatte virksomheder kan det vise sig vanskeligt, at overføre meromkostningen pga.
konkurrencepres fra tredjelandes virksomheder med mindre skrappe krav. For disse virksomheder
vil Kommissionen i 2011 fremsætte et forslag til, hvorledes det undgås at produktionen flytter ud af
EU.
Forslaget skønnes ikke at ændre de administrative omkostninger væsentligt for de omfattede
virksomheder, forudsat de fortsat deltager i kvotesystemet.
Der åbnes mulighed for at medlemsstaterne kan undtage virksomheder med forbrændingsrelaterede
emissioner under 10.000 t CO2e/år i tre år i træk og en samlet indfyret effekt under 25 MW. Ca. 89
af de ca. 380 virksomheder, der er omfattet af kvotedirektivet i Danmark, har årlige udledninger
under 10.000 t CO2e og en indfyret effekt under 25 MW – heraf er 35 erhvervsvirksomheder, mens
54 er fjernvarme- og kraftvarme-anlæg. Af de 39 erhvervsvirksomheder er 16 dog teglværker, som
har en mindre procesrelateret CO2-emission, og som derfor ikke vil kunne undtages ifølge
Kommissionens forslag.
Betingelsen for at blive undtaget er dog, at de undtagne virksomheder underkastes virkemidler med
samme effekt som kvotedirektivet – f.eks. en CO
2
-afgift på størrelse med kvoteprisen. Der er ikke
taget stilling til, om Danmark skal undtage nogen virksomheder i henhold til denne nye regel.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser af klima- og energipakken for Danmark er meget følsomme
overfor ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En
omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med
betydelig usikkerhed.
Pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra
Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren (der indeholder allerede besluttede
virkemidler) i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med
basisfremskrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har
Energistyrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser, udbygning med
VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr. kvoteomfattede
emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især vedrørende VE-
udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale virkemidler uden for ETS.
De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover omkostningerne
til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige beregningseksempel
opgjort til 5-7 mia. kr. Intervallet udtrykker årlige omkostninger i 2020, når målene er fuldt
realiseret. I 2013-20 vil der være årlige omkostninger, der stiger gradvist til dette niveau. Det er
forudsat, at den af Kommissionen foreslåede adgang til køb af kreditter i de ikke-kvoteomfattede
sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat fald vil omkostningerne for Danmark være væsentligt større.
Som følge af det særskilt høje danske reduktionskrav for ikke-kvoteomfattede sektorer vurderes
pakken at udgøre en særlig stor udfordring for de danske landbrugs- og transportsektorer.
Såfremt EU’s samlede CO
2
-reduktionsmål øges fra 20 pct. op mod 30 pct. som konsekvens af en
global aftale øges omkostningerne for Danmark betydeligt.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0033.png
Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet med at
nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kr. årligt. Energistyrelsen vil
bidrage med en mere detaljeret beregning i en kommende fremskrivning.
Derudover vil pakken påføre EU som helhed ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form af en
stigende elpris som følge af CO
2
-kvotesystemet.
De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret
klimapåvirkning, energiforsyningssikkerhed samt at pakken vil medvirke til at fremme
teknologiudviklingen.
Beskyttelsesniveau
Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet, idet det må forventes at kvotedirektivet med de
foreslåede ændringer vil fungere væsentlig mere effektivt, bl.a. i form af sikring af reelle
stramninger af det samlede EU-kvoteloft. Desuden vil de nye regler for allokering fjerne en række
uheldige incitamenter i det eksisterende kvotedirektiv.
9. Høring
Forslaget er udsendt i høring den 24. januar 2008 til alle relevante interessenter. Høringsfristen
udløb den 8. februar 2008.
Nedenfor er de modtagne høringssvar kort resumeret.
Generelt udtrykker høringsparterne principiel tilfredshed med EU-Kommissionens forslag til
revideret ETS-direktiv.
Harmonisering og fælleseuropæisk tildeling af kvoter
LO, Dansk metal og CO-industri finder det positivt, at der sættes fælles mål for kvotesystemet, og
at disse udmøntes på sektorbasis.
Dansk Energi støtter harmonisering af ETS.
Greenpeace er enig i det hensigtsmæssige i et fælles EU-kvoteloft, men ønsker lavere loft, dvs.
mindst en 30 pct. reduktion i 2020 i forhold til 1990.
Landbrugsraadet støtter harmonisering både i relation til auktionering og tildeling af kvoter.
Konkurrencestyrelsen finder, at det er et fremskridt, at der bliver fælles EU-mål for reduktioner,
samt harmoniserede auktioner og tildelingsregler for gratiskvoter.
Foreningen af rådgivende Ingeniører støtter harmonisering af kvotetildelingen, så
konkurrenceforvridning mellem de enkelte medlemslandes tildeling af kvote undgås.
Foreningen af Slutbrugere af Energi støtter indførelsen af fælles kvoteloft.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0034.png
Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) støtter, at der, for at mindske konkurrenceforvridning,
indføres et benchmarkingsystem for tildeling af kvote udenfor elsektoren.
WWF og det Økologiske Råd finder afskaffelse af nationale allokeringsplaner og øget brug af
auktionering positivt.
Dansk Erhverv støtter harmonisering af ETS-systemet og udfasning af gratiskvoter.
Hvem skal være omfattet af kvoteordningen?
Dansk Metal finder, at Danmark skal arbejde for, at kvotesystemet på sigt skal udvides til flere
sektorer og gasser. Det kræver, at der udvikles ubureaukratiske muligheder for små virksomheders
deltagelse.
Dansk Industri, Energi Industrien støtter, at definitionen af, hvilke virksomheder, der er omfattet,
strammes.
Det Økologiske Råd støtter, at flere sektorer omfattes af kvotedirektivet.
LO og 3F finder i forbindelse med udvidelse af kvotesystemet, at det er vigtigt at energiintensive
virksomheder får mulighed for at tilpasse sig, så man undgår udflytning.
Foreningen af Slutbrugere af Energi finder, at landtransport og evt. også søtransport skal omfattes af
kvotedirektivet.
Greenpeace er imod inddragelse af ”landtransport” i ETS-systemet.
Handel Transport Service (HTS) er tilfreds med, at Kommissionen ikke har foreslået at medtage sø-
og landtransport i kvoteordningen. Udledninger herfra reguleres bedre med andre fælleseuropæiske
virkemidler.
Landbrugsraadet finder det fornuftigt, at der åbnes for at undtage virksomheder under 25 MW. Det
bør ligeledes gælde anlæg til proces. Landbrugsraadet finder endvidere, at undersøgelse af
landtransports mulige inkludering under direktivet bør afvente strategien for CO2-udledning i
transportsektoren, og at søtransport kun skal inkluderes, hvis der opnås fælles, internationale regler
for dette.
Auktionering/gratistildeling
Dansk metal og CO-industri finder, at tildeling af kvoter bør være gratis for at undgå
konkurrenceforvridning i forhold til virksomheder udenfor EU.
LO og 3F er ikke principielt imod auktionering, men finder, at den bør udformes, så den giver et
reelt incitament til at reducere udslippet. På kort sigt kan gratiskvoter dog være nødvendige.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det meget positivt, at der foreslås en højere grad af
auktionering af kvoter i stedet for gratistildeling.
DN, Greenpeace og WWF så gerne, at 100 pct. af kvoterne blev auktioneret.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0035.png
Energinet.dk støtter auktionering af kvoter til elsektoren.
Foreningen af Slutbrugere af Energi finder større grad af auktionering hensigtsmæssig, specielt for
kraftsektoren. Konkurrenceudsatte sektorer skal tildeles gratiskvoter.
OFR støtter, at der for at undgå udflytning, tages særligt hensyn til virksomheder i konkurrence med
tredjelande. OFR finder det dog uhensigtsmæssigt, at der afsættes kvoter til nye virksomheder, da
det kan føre til mindre energieffektive virksomheder.
Det Økologiske Råd støtter fuld auktionering til elsektoren, men finder, at der ikke skal tildeles
gratiskvoter til kraftvarme. Rådet støtter udfasning af gratiskvoter til energiintensive industrier, men
finder, at 80 pct. gratistildeling er for meget.
North Sea Operators Committee – Denmark finder, at reglerne om fuld auktionering for
elproduktion ikke skal gælde for olie- og gasudvinding, da denne konkurrerer på verdensmarkedet.
Fordeling af provenu fra auktionering
DN så gerne, at mere end de foreslåede 20 pct. af provenuet øremærkes til klimarelaterede
spørgsmål. Herunder bl.a. til forskning og udvikling, samt til energibesparelser og
energieffektivisering.
Det Økologiske Råd finder, at en større del af provenuet skal anvendes til klimarelaterede formål og
eventuelle sociale kompensationer. Anvendelse af provenu til CCS-formål skal begrænses f.eks. til
fem pct. af provenuet.
Landbrugsraadet opfordrer til, at også den resterende del af provenuet tænkes sammen med klima-
og energimæssige tiltag.
WWF og Dansk Industri og Energi Industrien finder ikke, at en del af provenuet skal tildeles de
fattigste lande i EU. Hele provenuet bør gå til VE-udbygning, forskning, og andre klimarelaterede
aktiviteter.
Foreningen af Slutbrugere af Energi finder, at hele auktionsprovenuet skal bruges til finansiering af
VE-tiltagene, så PSO-tariffen kan afskaffes.
Vestas opfordrer til, at regeringen går aktivt ind i spørgsmålet om anvendelse af provenuet, og
bemærker i den forbindelse, at teknologioverførsel er en vigtig del af klimapolitikken.
Landbrugsraadet tager stærkt afstand fra, at en del af provenuet skal tildeles de fattigste lande i EU.
Dansk Energi finder, at det bør sikres, at tilbageføring af provenuet ikke skaber
konkurrenceforvridning, samt at mindst 50 pct. af provenuet øremærkes til bl.a. forskning og
udvikling, vedvarende energi og udvikling af CCS-teknologi.
Det Økologiske Råd støtter, at 10 pct. af auktionsprovenuet fordeles til ”trængende” stater.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0036.png
Loft for brug af JI- og CDM-kreditter
Dansk Metal, CO-industri og Energi Industrien finder det af hensyn til mulighederne for
teknologioverførsel uhensigtsmæssigt, at der lægges loft for anvendelsen af de fleksible
mekanismer under kvotesystemet.
Dansk Energi finder det uheldigt, at JI/CDM-kreditter ikke kan bruges, hvis der ikke indgås en
international aftale. Dansk Energi foreslår, at muligheden for at anvende kreditter fra projekter
udenfor EU øges, så det f.eks. tillades at anvende kreditter op til 50 pct. af kvotereduktionen.
OFR finder, at brugen af JI og CDM-kreditter ikke bør begrænses unødigt.
Landbrugsraadet har forståelse for, at en vis procentdel af reduktionerne skal foregå i EU, men
finder, at der er strammet for meget for anvendelse af kreditter.
Organisationen for Vedvarende Energi, WWF og Greenpeace finder principielt ikke, at der skal
kunne anvendes projektkreditter fra lande udenfor EU. Reduktionerne bør ske nationalt.
Vestas finder, at det må vurderes, om øgede begrænsninger for brug af JI/CDM-kreditter hindrer
overførsel af teknologi.
Specialudvalgsdrøftelse
Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-
specialudvalgsmøde for energi og miljø den 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de
overordnede kommentarer som blev fremsat.
Landbrugsraadet efterlyste beregninger af omkostninger og prisstigninger i relation til
klimapakkens dele. Landbrugsrådet støttede at kvotetildelingen harmoniseres, men spurgte til, hvad
auktionsprovenuet kan benyttes og herunder om provenuet kan anvendes til at udligne forskelle i
prisudviklingen. Landbrugsrådet understregede, at der er behov for at tage særlige hensyn til
landbrugssektoren, der er i konkurrence med virksomheder udenfor EU.
Dansk Industri efterlyste en analyse af virksomhedernes begrænsede adgang til at benytte JI/CDM
kreditter.
Dansk Energi ønskede højere adgang for virksomhederne til at benytte JI/CDM kreditter for at
skabe bedre balance mellem kvotemarked og kreditmarked. Dansk Energi påpegede, at der for
anlæg med opsamling og lagring af CO2 (CCS) burde gives kompensation for den del af CO2-
udledningen der stammer fra biomasse, idet den anvendte biomasse optager CO2 fra atmosfæren
som siden hen lagres, hvilket resulterer i en netto reduktion af atmosfærens CO2-indhold.
Handel, Transport og Service (HTS) mente, at det i omtalen af transport i regeringens generelle
holdning samt indstillinger skulle præciseres hvilke specifikke typer af transport der henvises til.
HTS ønskede desuden, at der i rammenotatet skal henvises til Trafikministeriets kommende strategi
for at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren.
Organisationen for Vedvarende Energi efterlyste argumentation for, at det i rammenotatet nævnes,
at en større del af reduktionsindsatsen kan lægges i de kvotebelagte sektorer og spurgte desuden til,
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0037.png
om auktioneringsprovenuet kan anvendes til tilskud til eksempelvis energibesparelser. Greenpeace
ønskede, at det skal fremgå af rammenotatet, at provenuet kan anvendes til energieffektivisering.
Verdensnaturfonden fandt, at øremærkning af auktioneringsprovenuet er et godt instrument og
støttede central tildeling af kvoter, men ønskede helt at undgå gratiskvoter. WWF efterlyste tidsplan
for politisk enighed om klimapakken og ønskede uddybning af holdningen om at landtransport evt.
kan foreslås omfattet af kvotedirektivet.
Økologisk Råd går ikke ind for, at lande skal kunne købe kvoter udstedt under EU's
kvotehandelssystem til dækning af udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Økologisk Råd og
Verdensnaturfonden fandt det fornuftigt at begrænse virksomhedernes adgang til at benytte JI/CDM
kreditter.
Økologisk Råd, Verdensnaturfonden og Greenpeace efterspurgte en tydelig markering af, at EU vil
reducere drivhusgasudledningen med 30 pct. i tilfælde af indgåelse af en international klimaaftale.
Verdensnaturfonden savner desuden en mulighed for at justere indsatsen såfremt det skulle vise sig
nødvendigt at reducere udledningen med mere end 30 pct.
Dansk Naturfredningsforening efterlyste hvordan søtransport kunne inddrages i kvotesystemet.
NOAH støttede 100 pct. auktionering. Noah var imod at inddrage transport i kvotesystemet, og
fandt, at sektoren hellere bør reguleres direkte. NOAH spurgte desuden til, om CCS-projekter kan
generere CDM kreditter, hvilket NOAH i så fald ville være modstander af.
Grønland og Færøerne
Grønland og Færøerne er ikke omfattet af kvotedirektivet. Det skønnes derfor ikke relevant, at de
høres angående ændringen af kvotedirektivet.
Sagen er endvidere blevet drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008.
OVE mente ikke at transportsektoren skal inkluderes under ETS. Denne holdning deles af NOAH
og DØR. OVE ønsker ikke en overførsel af kvoter til perioden efter 1212.
DI er positive overfor en EU-cap og mener at der skal uddeles gratiskvoter til energitunge
virksomheder. DI mener i øvrigt at der skal være øget mulighed for køb af kreditter inden for ETS.
DI, DØR, NOAH, OVE, og WWF støtter en øremærkning af et auktioneringsprovenu
DI ønsker at virksomheder med en udledning under 25.000 tons CO2 om året skal undtages fra
ETS.
Greenpeace fastholder sine kommentarer fra den foregående specialudvalgsdrøftelse og de
kommentarer der blev afgivet ved høringssvar (se ovenfor).
Sagen er senest blevet drøftet i Klima- og energipolitisk specialudvalg den 10. september 2008.
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0038.png
Køb af kreditter
Dansk Industri var positive over den øgede adgang til JI/CDM-kreditter, men så gerne en endnu
mere jævn fordeling ift. adgangen til kreditter. I øvrigt burde der tages højde for et CDM-system i
FN-regi.
Greenpeace mente at der i forvejen var tildelt alt for mange kreditter, hvilket burde tages i
betragtning ift. det kreditloft, der skulle sættes nu. NOAH mente, at der burde lukkes helt ned for
muligheden for eksterne kreditter eller i det mindste begrænses mest muligt. Brugen af JI/CDM-
kreditter måtte ses som problematisk ift. målsætningen om ikke at overstige en temperaturstigning
på 2 grader.
Energi- og olieforum efterspurgte en konkretisering af anvendelsen af JI/CDM-kreditter og en
analyse af transportaspektet. DI-transport efterspurgte også en analyse vedrørende transport.
Derudover fremhævede branchen, at raffinaderier hørte til under problematikken vedrørende
”carbon leakage”, og at benchmarking i kombination med gratiskvoter måtte kunne bruges for
denne sektor.
20 pct. eller 30 pct.
Greenpeace bemærkede, at der ikke var tale om en mulighed for en stigning i målet i spændet
mellem 20 pct. og 30 pct., men at det var tilkendegivet ganske tydeligt i rådskonklusionerne fra Det
Europæiske Råd, at målsætningen var fastlagt på først 20 pct. og derefter 30 pct. ifm. indgåelsen af
en international aftale. I dette punkt blev Greenpeace bakket op af WWF. Greenpeace mente i
øvrigt, at det burde meldes ud, at den danske holdning var at få et mål på 30 pct. Endvidere burde
det pointeres i samlenotatet, at det drejede sig om en udfasning af gratiskvoter ”til industrien”.
Greenpeace gav til kende, at der burde udvises ansvar og at øremærkning burde overvejes.
Øremærkning.
WWF mente, at auktioneringsprovenuet skulle øremærkes og spurgte, hvordan man ville undgå at
overstige en temperaturstigning på 2 grader, såfremt man ikke ville afsætte midler gennem
øremærkning til klimarelatede formål.
Dansk Energi meldte ud, at den danske principielle modstand mod øremærkning af provenuet burde
ophæves.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan overordnet støtte hovedprincipperne i forslaget.
Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder kvotedirektivet,
bør forhandles samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og
energipakken i 2008 som aftalt på DER.
Danmark har en betydelig interesse i den foreslåede revision af kvotedirektivet. Direktivet er det
vigtigste virkemiddel i forhold til knap halvdelen af EU's emissioner af drivhusgasser, og det har
ikke fungeret tilfredsstillende hidtil. Ændringsforslaget retter op på de fleste, større problemer i det
nuværende direktiv. Erfaringerne viser, at de enkelte medlemslande har svært ved at gennemføre
effektive tiltag overfor emissioner fra konkurrenceudsatte virksomheder på nationalt plan, og derfor
er der behov for et effektivt fungerende EU-instrument.
Indførelse af ét fælles EU kvoteloft er hensigtsmæssigt for at sikre gennemførelse af EU's ambitiøse
mål for reduktion af drivhusgasser fra de kvoteomfattede virksomheder på en omkostningseffektiv
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0039.png
måde. Indførelse af en højere grad af auktionering af kvoter fjerner de uheldige
incitamentsvirkninger af gratiskvoter, og utilsigtede ekstraprofitter til specielt elselskaber.
Regeringen finder at en større del af den samlede reduktionsbyrde kan lægges i de kvotebelagte
sektorer, der erfaringsmæssigt rummer flere, billige reduktionspotentialer.
Angående direktivets dækningsområde finder regeringen, at det kan overvejes, om flere sektorer,
herunder evt. landtransport, bør omfattes af kvotedirektivet. Der vil dog være behov for nærmere at
analysere de administrative, statsfinansielle og konkurrencemæssige konsekvenser før der tages
endeligt stilling hertil.
Regeringen kan støtte, at virksomheder med emissioner under 10.000 t/år bør kunne undtages fra
direktivet pga. uforholdsmæssige administrationsomkostninger, såfremt det samtidig sikres, at disse
virksomheder underlægges anden regulering med en tilsvarende effekt. En sådan undtagelse vil i
givet fald betyde, at en række industrivirksomheder flyttes til de ikke-kvotebelagte sektorer.
Indførelse af harmoniserede tildelingskriterier for gratiskvoter på basis af benchmarks kan reducere
konkurrenceforvridning mellem EU-virksomheder. Endvidere belønnes de mest effektive
virksomheder og incitamenter til at fastholde høje emissioner fjernes. Dog er auktionering den
eneste tildelingsmetode, som behandler alle anlæg og operatører lige, hvorfor en overgang til fuld
auktionering i 2020 kan støttes. Fra dansk side støttes, at det kun bør overvejes at tildele gratis
kvoter i energitunge sektorer, hvor der en væsentlig risiko for at virksomhederne flytter deres
produktion ud af EU, fordi de er udsat for konkurrence fra virksomheder, der ikke er omfattet af
kvotesystemer. Hvad angår flaring og udledning af drivhusgasser fra flytransport bør en så høj grad
af auktionering som muligt støttes.
Danmark vil stille krav om en tidligere afklaring af, hvilke virksomheder, der kan betegnes som
særligt konkurrenceudsatte fra virksomheder i tredjelande uden begrænsninger på deres
udledninger, og hvorledes det kan sikres, at sådan produktion ikke flytter ud af EU. Danmark støtter
Kommissionens forslag om at vente med at tage stilling til eventuelle konkrete forantstaltninger til
efter indgåelsen af en international klimaaftale. Det er fastlagt dansk holdning som udgangspunkt at
være imod tiltag, der virker handelshindrende. I denne forbindelse tillægges tiltag, der fremmer
handel ikke mindst med klimavenlige produkter og teknologier den højeste prioritet. Fra dansk side
kan man dog acceptere gennemførelse af nærmere undersøgelser vedrørende anvendelse af andre
WTO-medholdelige instrumenter, som vil kunne tilskynde EU's handelspartnere til at yde en
effektiv indsats til begrænsning af udledningen af drivhusgasser.
Danmark finder, at auktioneringsrettighederne principielt bør tilfalde medlemsstaterne på baggrund
af emissionerne fra den enkelte stat i basisårene, og at det er op til medlemsstaten at disponere fuldt
ud over provenuet fra auktioneringen.
Regeringen er kritisk over for forslaget til en reserve af gratiskvoter til nye virksomheder pga. de
uheldige incitamentsvirkninger ved at give gratiskvoter til nye anlæg.
Danmark støtter Kommissionens forslag om, at kun egentlige nye virksomheder kan tildeles
gratiskvoter, da der ellers er betydelig risiko for, at medlemslandene vil misbruge reglerne til at
støtte produktionsudvidelser på eksisterende produktionskapacitet i klar modstrid med direktivets
overordnede intentioner.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0040.png
Der bør desuden gives en vis øget adgang til JI/CDM-kreditter inden for kvotesektorerne.
11. Generelle forventninger til andre landes holdning
Under forhandlingerne har der blandt landene generelt været tilslutning til de overordnede
principper i forslaget, herunder at indføre et samlet EU kvoteloft og en harmonisering af
kvotetildeling. Der har dog samtidig været udbredt uenighed angående en række detaljer. På en
række punkter har flere medlemslande desuden taget forbehold indtil videre.
Overordnet har der tegnet sig et noget broget billede af forhandlingssituationen. Der kan dog
identificeres nogle meget generelle tendenser i medlemslandenes holdninger som løber langs en
akse mellem de nye østeuropæiske medlemslande og de gamle vesteuropæiske lande.
Omfordeling
En række østeuropæiske lande har således forsøgt at få godskrevet deres store bidrag til EU’s
emissionsreduktioner i den kvotebelagte sektor siden 1990 (som følge af den økonomiske
omstilling i landene). Disse lande har bl.a. stillet et fælles forslag til ændring af beslutningen om
byrdefordeling udenfor de kvotebelagte sektorer og et forslag om yderligere omfordeling af
auktioneringsrettigheder med afsæt i 1990 som basisår. Disse lande modsætter sig desuden en høj
grad af auktionering til elproduktion allerede fra 2013, da disse lande anfører, at det vil have meget
store omkostninger for dem.
EU-15 står mere splittede med hensyn til omfordeling af auktioneringsrettigheder og basisperioden
for beregning af auktioneringsrettigheder. De fleste EU-15 lande synes dog at kunne støtte en høj
grad af auktionering til elproduktion.
Definition af nye virksomheder og minimumsgrænser
En række lande ønsker, at man vender tilbage til den eksisterende definition af ”nye virksomheder”.
En sådan ændring vil betyde, at udvidelser eller omlægninger af eksisterende
produktionsvirksomheder skal kunne tildeles gratiskvoter. Kommissionen har modsat sig dette, da
etableringen af ét fælles kvoteloft vil medføre, at medlemslandene ikke længere har interesse i at
begrænse eller kontrollere ansøgninger om gratiskvoter til udvidelser af eksisterende
produktionsanlæg.
Et flertal af medlemslande ønsker minimumsgrænsen for virksomheder omfattet af kvotedirektivet
sat op til 25.000 t CO2e pr. år, og at denne grænse skal gælde for alle typer virksomheder.
Kommissionen har modsat sig, idet man frygter konkurrenceforvridning mellem vest- og
østeuropæiske lande. Østeuropæiske lande vil kunne behandle fritagne virksomheder lempeligt, idet
de ifølge pakken får adgang til at øge deres emissioner uden for de kvotebelagte sektorer.
Opjustering til 30 pct.
Der er uenighed blandt landene om forslaget vedrørende automatisk tilpasning af kvotemængden til
et 30 pct. reduktionsscenarie i tilfælde af en international post-2012-klimaaftale. En række lande
ønsker genforhandling af kvotemængden, mens andre støtter en automatisk tilpasning.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0041.png
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008.
c: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om medlemsstaternes
indsats for at reducere deres drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser
til reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020
(Afgørelse om byrdefordeling uden for ETS)
KOM(2008) 17 endelig.
Revideret notat
1. Resumé
Forslaget pålægger medlemsstaterne at bidrage til EU's målsætning og reducere udledningerne i
de sektorer, der ligger uden for kvotehandelssystemet, herunder inden for transport, landbrug,
affald samt den ikke kvotebelagte del af energisektoren og industrien. Med afsæt i en BNP-baseret
fordelingsnøgle tildeles Danmark en af de relativt største byrder med et krav om reduktioner på 20
pct. i forhold til 2005 niveauet og et krav på 26 - 30 pct., hvis EU i forbindelse med indgåelse af en
eventuel international post-2012 klimaaftale skal reducere med 30 pct. Forslaget indeholder
herudover regler om køb af kreditter fra klimaprojekter i ulande og Østeuropa, herunder
indførelsen af et kreditloft. For at fastholde en høj grad af kontrol med medlemsstaternes opfyldelse
af deres andel af EU's reduktionsforpligtelse i 2020 indebærer forslaget, at medlemsstaterne skal
gennemføre reduktionerne lineært med begrænsede muligheder for fleksibilitet.
Forslaget har været drøftet politisk på miljø- og energirådsmøderne i marts/februar og juni 2008.
Forslaget er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmøderne for energi den 10. oktober og
miljø den 20. oktober 2008.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og EU Parlamentet.
Forslaget fremsættes i sammenhæng med DER’s beslutning i marts 2007 om at gennemføre
reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2020 på minimum 20 pct. i forhold til 1990, samt EU's
beslutning om at reducere med 30 pct. i forhold til 1990, som led i en global aftale, hvor andre i-
lande påtager sig en tilsvarende forpligtelse i 2020.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175 (1), og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget opfylder nærhedsprincippet med henvisning til at målene ikke
kan opfyldes af medlemsstaterne uden regulering på Fællesskabsniveau, og at forslaget ikke går
videre end hvad der er nødvendigt for at opfylde målene. Regeringen vurderer, at forslaget
overholder nærhedsprincippet i TEF artikel 5.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0042.png
5. Formål og indhold
Formålet med afgørelsen er at fastlægge medlemsstaternes forpligtelser til at reducere
drivhusgasudledningerne fra kilder, som ikke er dækket af kvotedirektivet (non-ets).
Kommissionen vurderer, at en omkostningseffektiv opfyldelse af disse reduktionsmål forudsætter,
at medlemsstaterne som supplement til reduktionerne opnået gennem kvotehandelssystemet
implementerer tiltag, som reducerer drivhusgasudledningerne i sektorerne uden for kvotedirektivets
anvendelsesområde, dvs. transport, landbrug, affald samt den ikke-kvotebelagte del af
energisektoren og industrien. Medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i 2020 vil blive
målt i forhold til niveauet for deres udledninger i 2005.
Fordelingen af reduktionsforpligtelsen uden for kvotesystemet skal følge princippet om solidaritet
og behovet for at sikre en bæredygtig økonomisk vækst i hele Fællesskabet. Medlemsstaterne, som
har et relativt lavt BNP per indbygger og dermed en høj forventning om vækst, skal have mulighed
for at øge deres udledninger i sammenligning med niveauet i 2005. Medlemsstater med et relativt
højt BNP per indbygger skal derimod reducere deres udledninger i sammenligning med
udledningsniveauet i 2005.
Forslaget opstiller som betingelse, at hver enkelt medlemsstats udledning af drivhusgasser uden for
kvotedirektivets anvendelsesområde i 2013 ikke må overstige den gennemsnitlige årlige udledning i
de ikke-kvotebelagte sektorer i medlemsstaten i perioden 2008-2010. I Danmarks tilfælde er der tale
om 36,4 mio. tons i forhold til den nyeste fremskrivning, der indeholder effekterne af energiaftalen
fra februar 2008. Resultatet af fremskrivningen er dog usikker.
Medlemsstaterne forpligtes desuden til at gennemføre reduktionerne lineært fra 2013 og frem mod
2020. Udgangspunktet for den lineære reduktionssti i 2013 er gennemsnitsniveauet af udledninger
fra de ikke-kvotebelagte sektorer i medlemsstaten i perioden 2008-10. Der gives dog mulighed for
at underopfylde det årlige reduktionsmål med op til to procentpoint af det årlige mål. Den enkelte
medlemsstat er forpligtet til at opfylde den resterende del af reduktionsmålet i det efterfølgende år.
Såfremt en medlemsstat til gengæld overopfylder sin årlige reduktionsforpligtelse, åbnes der
mulighed for at lade den ekstra indsats tælle med som en del af opfyldelsen af det følgende års
reduktionsforpligtelse. Der er fuld fleksibilitet af denne overopfyldelse mellem alle år i perioden,
dog skal målsætningen for 2020 overholdes. På grund af det fikserede udgangspunkt for
reduktionsstien, sammen med de forventede faldende emissioner fra de danske ikke-kvotebelagte
sektorer, kan det forventes at Danmark overopfylder de første år af perioden. Igen skal det påpeges
at der er så store usikkerheder omkring fremskrivningen, at det er risikabelt at planlægge efter en
overopfyldelse de første år.
I forslaget tillades medlemslandene at opfylde en del af deres reduktionsforpligtigelser gennem køb
af kreditter i tredjelande. Den maksimale andel af kreditkøb afhænger af EU’s samlede
forpligtigelse. Ved en 20 pct. forpligtelse vil kreditter opnået fra investeringer i JI- og CDM-
projekter i begrænset omfang kunne anvendes af medlemsstaterne til at opfylde deres
reduktionsforpligtelse i sektorerne uden for kvotesystemet. Kommissionen foreslår et årligt loft for
anvendelse af kreditter på tre procent af de samlede drivhusgasemissioner i de ikke-kvotebelagte
sektorer i 2005, for Danmarks vedkommende svarer det til 1,1 mio. kreditter/år. Medlemsstater,
som bruger færre kreditter end deres loft kan handle den uudnyttede del af loftet med andre
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0043.png
medlemsstater. Forslaget giver til gengæld ikke mulighed for overførsel af uudnyttet kreditloft fra ét
år til et andet.
Medlemsstaterne vil kunne bruge kreditter i det omfang, de er genereret før 2013 eller kan henføres
til projekter, som er registreret før 2013. Derudover skaber forslagene et incitament til, at kreditter
fra projekter i de mindst udviklede lande anvendes, ved også at gælde projekter, der påbegyndes
efter 2012 i disse lande. Såfremt indgåelsen af en international klimaaftale forsinkes udover 2013
kan medlemsstaterne ligeledes anvende kreditter fra projekter i de tredjelande med hvem
Kommissionen indgår aftaler. Det vil ikke være muligt at købe kreditter fra projekter registreret
efter 2012 i de industrialiserede lande (såkaldt Joint Implementation) før der er indgået en
international klimaaftale og landene har fået tildelt landekvoter.
Forslaget fastlægger desuden årlige rapporteringsforpligtelser. Forslaget pålægger endeligt de
nationale kvoteregistre at registrere medlemsstatens handel med kreditter. Kommissionen skal
overvåge og evaluere indsatsen løbende, herunder tilse, at medlemsstaternes registrering af kreditter
sker i overensstemmelse med de fastlagte krav.
EU-byrdefordeling ved 20 pct. reduktion
For at sikre en rimelig fordeling af medlemsstaternes bidrag foreslås det, at ingen medlemsstat kan
forpligtes til at reducere med mere end 20 procent under 2005-niveau, og at ingen medlemsstat skal
have tilladelse til at øge udledningerne med mere end 20 procent over 2005-niveau i 2020. Således
lægger forslaget også en vis begrænsning på vækstraten i udledningerne i de relativt fattige lande.
Forslaget omfatter drivhusgasudledninger, som dækker over samtlige typer af drivhusgasser:
Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorocarboner (HFC), perfluorocarboner
(PFC) og svovlhexafluorid (SF6). Optag af CO2 i jord og skov (sinks) er ikke omfattet af
beslutningen medmindre der indgås en post-2012 klimaaftale.
Ved en samlet EU reduktionsforpligtigelse på 20 pct. i forhold til 1990, pålægges de ikke
kvotebelagte sektorer en samlet reduktionsbyrde på 10 pct. i 2020 i forhold til emissionerne i 2005.
I det tilfælde, at en international klimaaftale ikke indgås skal medlemsstaterne reducere
udledningerne uden for kvotedirektivets anvendelsesområde efter procentsatser, som er fastlagt i
annekset til forslaget. Den følgende tabel viser fordelingerne:
Tabel 1: Oversigt over krav til medlemsstaternes reduktioner i 2020 i sammenligning med 2005,
samt emissionsmålet, omsat til tons CO2 ækvivalenter. Det er emissionsmålet, der bliver det
juridisk bindende.
Reduktionsprocent i forhold til.
2005
- 15 pct.
20 pct.
9 pct.
- 20 pct.
- 14 pct.
11 pct.
- 20 pct.
Emissionsmål 2020, tons
CO2 ækvivalenter
70,954,356
35,161,279
68,739,717
29,868,050
438,917,769
8,886,125
37,916,451
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0044.png
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Storbritannien
- 4 pct.
- 10 pct.
- 14 pct.
- 13 pct.
- 5 pct.
17 pct.
15 pct.
- 20 pct.
10 pct.
5 pct.
- 16 pct.
- 16 pct.
14 pct.
1 pct.
19 pct.
4 pct.
13 pct.
- 16 pct.
- 17 pct.
- 16 pct.
64,052,250
219,018,864
354,448,112
305,319,498
4,633,210
9,386,920
18,429,024
8,522,041
58,024,562
1,532,621
107,302,767
49,842,602
216,592,037
48,417,146
98,477,458
12,135,860
23,553,300
29,742,510
37,266,379
310,387,829
EU-byrdefordeling ved 30 pct. reduktion
Ved indgåelsen af en international klimaaftale, der fører til fastlæggelse af bindende
reduktionsforpligtelser for EU, som er større end de 20 pct., vil Kommissionen stille forslag om en
tilpasning af medlemsstaternes reduktionsforpligtelser.
De ikke-kvoteomfattede sektorer i EU skal samlet set bære den samme relative andel af en øget
reduktionsbyrde, som ved fordelingen af reduktionsbyrden på 20 pct., set over perioden 2013-2020.
Hver medlemsstat skal inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer bidrage i forhold til deres
nationale andel af de samlede tilladte drivhusgasudledninger fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i
EU aggregeret over perioden 2013-2020.
Forslaget er sat sammen således, at man først vil kunne bestemme fordelingen i 2012, da de
nødvendige data ikke er tilgængelige før.
Ved en 30 pct. reduktion forslår Kommissionen, at medlemsstaterne får øget mulighed for at bruge
kreditter. Udover muligheden for at bruge kreditter svarende til tre pct. af emissionerne i de ikke-
kvotebelagte sektorer i 2005 åbnes for at medlemslandende kan opfylde 50 pct. af den ekstra
reduktionsforpligtelse via kreditter, og at disse kreditter kan anvendes fleksibelt over hele perioden.
Herudover er der fortsat mulighed for at købe kreditlofter internt mellem EU-landene. De
projekttyper, der bliver tilladt skal leve op til kravene i det nye internationale aftaleregime.
Kommissionen vil i øvrigt tilpasse reglerne for medlemsstaternes brug af kreditter i
overensstemmelse med indholdet af den internationale aftale. Kommissionens forslag om
tilpasninger af reduktionsforpligtelserne og brugen af kreditter vil blive behandlet af den
eksisterende klimakomite.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0045.png
Foreløbige beregninger indikerer, at Danmark ved en EU-målsætning på 30 pct. vil få en
reduktionsforpligtelse på 26-30 pct. Såfremt anvendelsesområdet for kvotedirektivet udvides til at
omfatte sektorer, som i dag ikke er kvoteomfattede, vil der automatisk ske en tilsvarende tilpasning
af det maksimalt tilladte udledningsniveau i 2013-2020 uden for kvoteområdet. Kommissionen
offentliggør de nye tal.
Kommissionen skal bistås af en klimakomité, som tidligere er nedsat i henhold til en tidligere
afgørelse (280/2004/EF). Komiteen skal bistå Kommissionen, når denne træffer beslutninger, som
er nødvendige for at gennemføre afgørelsen. Det drejer sig f.eks. om de nødvendige tilpasninger af
reglerne efter indgåelsen af en ny international klimaaftale.
Beslutningsprocessen i komiteen skal følge den såkaldte forskriftsprocedure med kontrol. Denne
procedure indebærer, at Kommissionen skal have støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstaterne
for at kunne vedtage et forslag, og at Europa-Parlamentet kan blokere forslaget.
Kommissionen skal evaluere implementeringen af afgørelsen og aflevere en rapport til Rådet og
Europa-Parlamentet senest den 31. oktober 2016.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets ordfører fra miljøudvalget fremsatte sin betænkning om forslaget den 5. juni
2008. Blandt udvalgets vigtigste ændringsforslag til Kommissionens forslag er at:
Direktivet skal tage udgangspunkt i 30 pct. -målsætningen, mens 20 pct. målsætningen blot
skal være en tilbagefaldsposition såfremt en international klimaaftale forsinkes.
Medlemslandenes adgang til at benytte JI/CDM kreditter skal begrænses til 1 pct. af 2005-
udledningen frem for de foreslåede tre pct. Indtil der er indgået en ny international
klimaaftale skal JI/CDM kreditter kun tillægges den halve værdi. Desuden finder
Parlamentet, at der kun kunne benyttes såkaldt ”gold standard” JI/CDM projekter, som
involverer vedvarende energi og energieffektivitet.
Efter indgåelsen af en international klimaaftale foreslås medlemslandene at finansiere
reduktioner i drivhusgasudledning i ulandene, f.eks. svarende til 250 mio. t CO2-
ækvivalenter i 2013 stigende til 850 mio. t CO2-ækvivalenter i 2020. Udgiften hertil skal
fordeles mellem medlemslandene i forhold til medlemslandenes BNP pr. indbygger.
Der skal opstilles en reduktionssti frem mod 2050, som vil føre til en reduktion af EU's
drivhusgasudledning på 80 pct. i 2050 i forhold til 1990.
Såfremt medlemslandene ikke indfrier reduktionsmålene foreslås at der skal betales bøder af
et tilsvarende omfang som for ETS-systemet (p.t. 100 EUR pr. t).
International skibsfart foreslås inkluderet under medlemslandenes reduktionsforpligtelser
indtil disse emissioner medtages under kvotesystemet.
Europa Parlamentets miljøudvalg forventes at stemme om ændringsforslagene den 7. oktober 2008.
Europa-Parlamentet vil ikke have kommentarer til de nationale målsætninger for medlemsstater,
som anses for at være en diskussion for medlemsstater. Parlamentet forventes at ville plenar-
behandle forslaget den 16. december 2008 som led i behandlingen af den samlede klima- og
energipakke.
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0046.png
7. Gældende dansk lovgivning på området
Forslaget har ikke umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om et forslag,
som overlader det til medlemsstaterne at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at opfylde de
nationale reduktionsforpligtelser. Gennemførslen af forpligtelsen forventes dog at medføre
lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen vil indledningsvis analysere
reduktionsmulighederne i de ikke-belagte sektorer.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
En 20 pct. reduktion betyder, at der må udledes 29,9 mio. tons CO2-ækvivalenter i de ikke
kvoteomfattede sektorer i Danmark i 2020. Baseret på Energistyrelsens nyeste fremskrivning på
basis af et forløb med indregning af energiaftalen fra 21. februar 2008 vurderes, med alle de
usikkerheder der indgår i en fremskrivning, at de ikke-kvoteomfattede emissioner vil være ca. 33
mio. tons i 2020.
Det svarer til en manko på godt 3 mio ton ved et EU-mål på 20 pct. Det skal fremhæves, at
mankoen er opgjort for året 2020 og vil være mindre i perioden op til 2020. Mankotallet er udover
energiaftalens skønnede effekt bl.a. forudsat 10 pct. biofuels i 2020.
Der hersker imidlertid meget stor usikkerhed om mankoen på flere afgørende punkter. En
fremskrivning med 12 års tidshorisont er særdeles usikker, og effekten af de besluttede virkemidler
i praksis er også usikker. Herudover er der behov for en nærmere undersøgelse af CO2-emissionen
fra affald, og DMU er ved at opdatere basisfremskrivningen for så vidt angår de ikke-
energirelaterede emissioner (fra landbrug mm.).
For Danmark betyder det foreslåede årlige loft på tre pct., at der kan købes kreditter svarende til ca.
1,1 mio. tons årligt, hvis EU's reduktionsforpligtelse er 20 procent i 2020. Med den lineære
indfasning af 2020 reduktionsmålet vil mankoen være stigende i 2013-2020, men i fraværet af
fleksibilitet mellem kreditlofterne de enkelte år, er det ikke muligt at øge kreditanvendelsen i takt
med den stigende mako.
Statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget kan få konsekvenser for statens budget. En nærmere vurdering heraf vil dog være
afhængig af hvilke nationale initiativer, regeringen beslutter at sætte i værk for at opfylde
reduktionsforpligtelserne 2013-2020, samt i hvilket omfang staten vælger at købe kreditter.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslaget kan få administrative konsekvenser for erhvervslivet. En nærmere vurdering vil dog være
afhængig af hvilke nationale initiativer, regeringen beslutter at sætte i værk for at opfylde
reduktionsforpligtelserne 2013-2020.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
De samfundsøkonomiske konsekvenser af EU-pakken for Danmark er meget følsomme over for
ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0047.png
omkostningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med
betydelig usikkerhed.
EU-pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra
Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, der indeholder allerede besluttede
virkemidler i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med
basisfremskrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har
Energistyrelsen opstillet et foreløbigt målopfyldende scenario bestående af energibesparelser,
udbygning med VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr.
kvoteomfattede emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især
vedrørende VE-udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale
virkemidler uden for ETS.
De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover omkostningerne
til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige beregningseksempel
opgjort til 5-7 mia. kr. Disse tal afventer imidlertid en opdatering. Intervallet udtrykker årlige
omkostninger i 2020, når målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være årlige omkostninger, der
stiger gradvist til dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissionen foreslåede adgang til køb af
kreditter i de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat fald vil omkostningerne for
Danmark være væsentligt større.
Såfremt EU’s samlede CO
2
-reduktionsmål øges fra 20 op mod 30 pct. som konsekvens af en global
aftale forventes omkostningerne for Danmark at stige betydeligt. Der foreligger dog endnu ikke
beregninger for omkostningerne ved en 30 pct. reduktion.
Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet med at
nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre mia. kroner årligt.
Derudover vil EU-pakken som helhed påføre EU ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form af en
stigende elpris som følge af CO
2
-kvotesystemet.
De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret
klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.
Beskyttelsesniveau
Forslaget skønnes at forbedre beskyttelsesniveauet, idet forslaget lægger op til at reducere
drivhusgasudledningen fra de ikke-kvotebelagte sektorer i EU27 med 10 pct. i 2020 ift. udledningen
i 2005.
9. Høring
Den samlede klima- og energipakke er sendt i høring med frist den 8. februar 2008. De modtagne
høringssvar kan resumeres som følger:
Fagligt Fælles Forbund 3F
mener ikke, at EU-Kommissionens klimaudspil er ambitiøst nok. Der
bør reduceres med minimum 30 pct., således at det ligger inden for de 25-40 pct. IPCC taler om i
deres seneste rapport. 3F peger på, at der skal ske reduktioner særligt inden for transport- og
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
landbrugsområdet, bl.a. gennem investeringer i bedre offentlig transport og indførelse af vejafgifter.
Ligeledes bør EU igangsætte initiativer, der kan gøre transport el-dreven.
CO-Industri
støtter Kommissionens udspil til et dansk reduktionsmål og vurderer, at der er plads
til yderligere reduktion, hvis det kommende COP15-møde i København medfører en international
aftale, der udløser det skærpede EU-mål på 30 pct. i 2020.
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
mener ikke, at forslaget udviser det lederskab, der er
behov for i lyset af de seneste års forskningsresultater, som viser, at der er behov for en langt mere
radikal reduktion af drivhusgasudledningerne. DN mener derfor, at EU som minimum skal forpligte
sig til en reduktion på 30 pct., således at EU's målsætning om at temperaturen ikke må stige over to
grader på globalt plan afspejles i EU's reduktionsforpligtelse.
Dansk Erhverv
støtter overordnet Kommissionens pakke, men er stærkt kritisk overfor den store
danske byrde på 20 pct. reduktioner uden for kvoteordningen. Der er langt flere lavthængende
frugter at plukke på energibesparelser i andre europæiske lande bl.a. på grund af de høje
adfærdsregulerende energiafgifter. Byrdefordelingen kan have betydelige konsekvenser for danske
virksomheders konkurrenceevne – især transportsektoren. Dansk Erhverv opfordrer på det kraftigste
regeringen til at arbejde for en mere omkostningseffektiv byrdefordeling.
Dansk Fjernvarme
er generelt positiv over for indholdet i klima- og energipakken. Dansk
Fjernvarme vil bidrage positivt til opfyldelse af de fastsatte mål.
Dansk Industri (DI)
opfordrer regeringen til ikke at acceptere reduktionsmålsætningen på 20 pct.
DI henviser til, at der er lande, som har et langt større energieffektiviseringspotentiale både i
husholdninger og virksomheder, og at Danmark har fået en væsentlig større andel af EU's
forpligtelse end de lande, som vi normalt sammenligner os med, som f.eks. Tyskland og England.
DI vurderer, at det kan blive meget vanskeligt at realisere den danske andel, og at det som minimum
vil kræve, at Danmark får langt større adgang til køb af JI og CDM-kreditter.
Dansk Metal
støtter Kommissionens udspil til et dansk reduktionsmål og vurderer, at der er plads
til yderligere reduktion, hvis det kommende COP15-møde i København medfører en international
aftale, der udløser det skærpede EU-mål på 30 pct. i 2020.
Dansk Transport og Logistik (DTL)
udtrykker bekymring for den store danske byrde på de ikke-
kvotebelagte sektorer og understreger, at ingen reduktion bør opnås gennem nedskæringer i den
økonomiske aktivitet i Danmark. DTL kan ikke acceptere, at reduktionerne medfører en forvridning
af konkurrencen fra andre EU-lande. DTK peger på, at forslaget pålægger lande, der typisk er
konkurrenter med danske transportoperatører som f.eks. Holland og Tyskland, lavere
reduktionsmål, og at forslaget ikke indeholder detaljer om hvorledes reduktionerne fordeles på
sektorer.
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)
støtter, at de ikke-kvotebelagte sektorer bidrager
til at reducere CO2-udledningen. DANVA vurderer, at vandsektoren har gode muligheder for at
bidrage til at nå målet med 20 pct. inden 2020.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske Regioner
hilser Kommissionens udspil velkommen og finder at udspillet rummer mange
gode elementer. Danske regioner vurderer, at der er tale om en stor udfordring for alle dele af
transportsektoren og foreslår at der udarbejdes en samlet, helhedsorienteret mobilitetsplan efter
hollandsk forbillede, der både kan afhjælpe trængselsproblemerne samt bidrage til at nedbringe
transportsektorens samlede CO2-udledninger.
Det Økologiske Råd
mener, at en 20 pct. reduktion i 2020 slet ikke er nok og foreslår et bindende
reduktionsmål på 30 pct. reduktion i 2020. Dette mål skal gennemføres inden for EU's grænser.
Oveni bør der lægges et yderligere krav på f.eks. 10 pct. reduktion, som kan gennemføres ved
anvendelse af CDM og dermed bidrage til den helt nødvendige teknologi-overførsel til ulande. Det
Økologiske Råd mener, at det er nødvendigt, at en rig region som EU går forrest med en egentlig
omstilling til et low-carbon samfund og ikke blot køber sig til en udsættelse af omstillingen gennem
mere eller mindre tvivlsomme CDM projekter. Det Økologiske Råd mener desuden, at valget af
2005 som basisår belønner lande, som i 2005 slet ikke er på vej til at opfylde deres reduktionsmål i
2008-2012. Det Økologiske Råd foreslår derfor at manglende målopfyldelse i 2005 i forhold til en
lineær fremskrivning mellem udledningen i 1990 og krav i 2008-2012 tillægges det reduktionskrav,
som udmeldes i forhold til 2005.
Energiindustrien (EI)
opfordrer regeringen til at sikre en langt større adgang til køb af JI- og
CDM-kreditter. EU-Kommissionen vil efter EI’s vurdering ødelægge JI- og CDM-mekanismerne
og dermed være en barriere for overførslen af klimavenlig teknologi til de lande, som i fremtiden
forventes at stå for de største stigninger i udslippet af klimagasser.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
støtter den for Danmark særligt ambitiøse
målsætning på reduktion af CO2 udledning. For danske rådgivere er det væsentligt at kunne
opbygge referencer i et krævende hjemmemarked for at kunne eksportere viden og serviceydelser til
udlandet.
Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)
ønsker et højere ambitionsniveau på
transportområdet og foreslår, at der laves et særligt direktiv om besparelser på transportområdet.
Greenpeace
finder det problematisk, at Danmark forholder sig kritisk til forslaget i lyset af at
Danmark har værtskabet for COP15 og fremstiller sig selv som foregangsland. Greenpeace støtter
en byrdefordeling baseret på BNP og mener, at EU fra start bør byrdefordele 30 pct. i 2020, som er
det minimale EU bør forpligte sig til, hvis EU skal respektere dets egen målsætning om at holde den
globale opvarmning under to grader. Greenpeace mener, at hele EU's 30 pct. mål i 2020 skal
opfyldes uden brug af CDM/JI-kreditter, og at disse kun skal anvendes til at opfylde mål derudover.
Greenpeace vurderer, at valget af 2005 som basisår favoriserer medlemsstater som f.eks. Spanien,
Italien, Østrig og Danmark, som i 2005 ikke havde gjort fremskridt i forhold til at nå deres andel af
EU's Kyoto-forpligtelse i 2008-2012, og at der bør korrigeres herfor i byrdefordelingen. Greenpeace
mener endelig, at forslaget om en obligatorisk reduktionssti skal fastholdes uden ret til at
underopfylde med to pct. og at der bør være mulighed for at straffe de medlemsstater, som ikke
opfylder deres forpligtelser.
Handel Transport Service (HTS)
har koordineret høringssvaret med
International Transport
Danmark (ITD)
og
Dansk Kollektiv Transport (DKT). HTS
støtter det overordnede mål om at
reducere udledningen af CO2 i EU, men mener, at de fleste løsninger på transportens CO2-
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
emissioner skal løftes på EU-niveau af hensyn til ikke at forringe transportbranchens
konkurrenceevne. HTS udtrykker bekymring over, at Danmark har fået et meget højere
reduktionskrav end f.eks. Tyskland, Sverige og Holland. HTS peger på behovet for fælles EU-
regler, der tillader brugen af modulvogntog i hele EU, eftersom disse kan reducere emissionerne fra
vejtransporten. HTS peger også på reduktionspotentialet i at liberalisere markedet for
vejgodstransport yderligere. Samtidig skal der investeres massivt i en styrkelse af den kollektive
transport, der skal være et reelt alternativ til privatbilismen.
Landbrugsraadet
støtter en øget fælles klima- og energipolitik i EU, men understreger samtidig, at
de ambitiøse mål opfyldes på en måde, så det ikke skaber konkurrenceforvridning for
fødevareerhvervet. Landbrugsraadet ønsker en nærmere redegørelse for, hvilke styringsinstrumenter
den danske regering kunne tænkes at anvende overfor sektorer, der ikke er kvotebelagt.
Landsorganisationen i Danmark (LO)
bakker op om forslaget og mener, at Danmark bør arbejde
for allerede nu at få EU til at opstille mere ambitiøse mål end de 20 pct. En aktiv klimapolitik vil
kræve store investeringer i forskning og udvikling ikke mindst inden for transportsektoren.
Danmark skal arbejde aktivt for at fremme el-drevne transportmidler. LO støtter desuden, at
teknologioverførsel gennem Clean Development Mechanisms og Joint Investments får høj prioritet.
Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR)
er enig i, at det er nødvendigt med reduktioner uden
for de kvotebelagte sektorer, men mener at det må være op til nationalstaterne at fastlægge
”byrdefordelingen” mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder/sektorer ud fra,
hvad der er mest omkostningseffektivt for det pågældende land.
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE)
tilslutter sig de opstillede målsætninger, herunder
den danske del af byrdefordelingen, men mener at EU allerede nu bør forpligte sig til en 30 pct.
målsætning og byrdefordeling. Samtidig bør Danmark opstille egne, mere vidtgående målsætninger,
idet potentialet er til stede.
Verdensnaturfunden (WWF)
opfordrer Danmark til at fastholde, at EU skal reducere sine
udledninger med 30 pct. i 2020, samt at arbejde for at ny viden om klimaproblemet kan føre til at
EU's målsætning for 2020 bør strammes yderligere. WWF mener endvidere, at Danmark bør
arbejde for at grænser og vilkår for brug af fleksible mekanismer først fastlægges, når der er indgået
en global klimaaftale, som gælder for perioden efter 2012. WWF mener at det er rimeligt at
medlemsstater bidrager i forhold til deres økonomiske formåen. WFF peger på, at ændringen af
basisår fra 1990 til 2005 er unødvendig, men har som bivirkning, at lande, der ikke i særlig stort
omfang har reduceret deres udslip i de ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2005, stilles bedre, end de
ville være, hvis 1990 fortsat var anvendt som basisår. WWF foreslår desuden, at muligheden for at
underopfylde det årlige reduktionsmål fjernes.
Specialudvalgsdrøftelse
Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-
specialudvalgsmøde for energi og miljø den 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de
overordnede kommentarer som blev fremsat.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0051.png
Dansk Erhverv var overordnet enig med regeringens foreløbige holdning. Heroverfor stod bl.a.
Greenpeace, Verdensnaturfonden, Organisationen for Vedvarende Energi og NOAH, som anførte at
regeringens foreløbige holdning var alt for negativ.
Med hensyn til byrdefordelingen, mente bl.a. Organisationen for Vedvarende Energi og Det
Økologiske Råd ikke, at der er belæg for den danske kritik af byrdefordelingen. NOAH fandt det
uheldigt at nogle medlemslande får lov til at have stigende udledning. Det Økologiske Råd
fremførte, at man burde indarbejde løsninger, der belønner dem der er på den rette reduktionssti.
Dansk Erhverv mente at mål og byrde burde afpasses i forhold til hidtidig indsats. HTS fremførte at
skævdelingen i byrderne var uheldig på transportområdet fordi transportsektoren fungerer på et
fælles marked.
Med hensyn til modstanden mod at bruge elementer i EU's klima- og energipakke til økonomisk
omfordeling mellem medlemslandene, fremførte Verdensnaturfonden at referencerne til
strukturfonde burde fjernes fra dansk holdning.
I forhold til reduktionsstien var Verdensnaturfonden og Organisationen for Vedvarende Energi af
den klare opfattelse at Danmark ubetinget bør støtte en lineær reduktionssti.
Endelig kritiserede NOAH regeringen for at være fortaler for øgede muligheder for brug af JI/CDM
kreditter.
Forslaget blev endvidere drøftet i Specialudvalget den 15. maj
NOAH mente at der mangler forpligtigelse og mulighed for sanktioner i Kommissionens forslag.
Ligeledes mener NOAH af køb af kvoter indenfor ETS systemet af non-ETS sektorer bør undgås.
Det Økologiske Råd (DØR) og Greenpeace støtter op om denne holdning. Greenpeace begrunder
holdningen med, at det er vigtigt at sikre et stabilt kvotemarked med en tilstrækkelig høj kvotepris.
NOAH mener at byrdefordelingen i EU generelt er sat for lavt, mens DI mente at byrdefordelingen
mellem EU lande ikke skal bygge på de enkelte landes BNP. I stedet skal man reducere der hvor der
er størst potentiale.
DØR fremhævede at reduktionsforpligtelser primært skulle foregå nationalt. Dette synspunkt var
støttet af OVE, som samtidig spurgte om der var mulighed for bilateralt samarbejde mellem EU
lande. DI mente at kreditloftet for JI/CDM burde løftes, set ift. Kommissionens forslag,
DØR mente ikke at 2005 er det rette basisår for byrdefordelingen idet flere medlemslande, herunder
Danmark og Spanien vil blive belønnet for dette.
Greenpeace er i øvrigt modstander af samtlige af regeringens forslag til større fleksibilitet ift.
Kommissionens forslag.
Sagen er senest blevet drøftet i Klima- og energipolitisk specialudvalg den 10. september 2008
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0052.png
Fleksibilitet
Dansk Industri bemærkede, at der ville blive fremsat et ændringsforslag vedrørende
virksomhedernes rolle og energieffektivisering. DI gav i øvrigt sin støtte til regeringens mål om
kreditter, men ønskede yderligere kontrol med Non-ETS sektorens adgang til kreditterne. Det ville
skabe højere kvotepriser, hvis landene fik adgang til at købe ETS kvoter og på denne måde løse
deres udledningsproblemer. I hvert fald hvis det ikke kun var i Danmark, man valgte denne løsning.
Denne holdning blev bakket op af Dansk Energi, som mente, at det var essentielt at udvise
forsigtighed. DI-Transport fandt det positivt med det øgede fokus på fleksibilitet, men mente, at det
var problematisk med en prioritering ift. bindende reduktionsmål. Derudover ville en lineær
reduktionssti måske være medvirkende til at begrænse mobiliteten i samfundet, og den danske
holdning hertil burde derfor omformuleres og inddrage fleksibilitetsmekanismer.
NOAH fremhævede, at det var problematisk, at en stor del af reduktionsforpligtelsen kunne
opfyldes gennem køb af kreditter uden for landets grænser. Den danske regering burde, sådan som
Europa-Parlamentet havde foreslået, også arbejde for indførelsen af et compliance system, hvormed
det kunne sikres, at reduktionsmålene blev indfriet, og overtrædelser burde sanktioneres gennem
bøder svarende til modellen for ETS-systemet.
Greenpeace mente i øvrigt, at regeringens holdning til øget fleksibilitet medførte for lidt ansvar og
forpligtelser. WWF fandt, at reduktionerne burde finde sted på hjemmebane og ikke gennem
kreditter. Derudover ville organisationen gerne have klarhed om, hvordan regeringen forholdt sig til
en BNP-baseret byrdefordelingsnøgle for de sidste 10 pct. i forbindelse med international
klimaaftale.
Andet
Dansk Landbrug fandt det vigtigt at få fremhævet, at den store landbrugsproduktion af
biobrændstoffer burde anerkendes og udløse kompensation. Samtidig burde det nævnes, at
landbruget har gjort en stor indsats for at få reduceret CO2-udslippet, hvilket har ført til reelle
reduktioner.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Forslaget er en integreret del af den
samlede klima- og energipakke, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne omkostningseffektivt
at opfylde EU's ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger. Regeringen ser derfor også
forslaget som en del af en kommende samlet pakkeløsning og byrdefordeling.
Pakken sender et vigtigt signal til det internationale samfund om, at EU er parat til at gå foran
globalt og kan sætte handling bag ordene.
Det er den danske regeringsholdning generelt, at Kommissionens pakke bør forhandles samlet, og
regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet om klima- og energipakken i 2008, jf.
enighed i DER herom. Danmark vil i den forbindelse medvirke aktivt til at finde løsninger, der kan
sikre et kompromis, under hensyntagen til danske interesser.
Overordnet anses det for rimeligt, at nogle medlemsstater bærer en større del af byrderne end andre.
Regeringen er klar til på Danmarks vegne at påtage sig sin retfærdige og realistiske andel.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0053.png
I de forestående forhandlinger vil der fra dansk side blive fokuseret på at skabe øget fleksibilitet i
gennemførelsen af klima- og energipakken og regeringen kan generelt støtte forslag hertil.
Regeringen lægger således vægt på, at der skabes fleksibilitet til at overføre kreditrettigheder
mellem kalenderår for bedre at kunne planlægge kreditkøb. Alternativt bør der etableres en stigende
profil i den årlige kreditadgang over perioden.
Kreditter kan blive et væsentligt virkemiddel til at opfylde især meget høje reduktionsforpligtelser
inden for en omkostningseffektiv ramme.
Fra dansk side er man enig i, at forslaget skal ses i sammenhæng med de internationale
forhandlinger, og at det er vigtigt, at der sendes et signal om, at EU er parat til at åbne for en større
adgang til kreditter, hvis ulandene vælger at indgå i en forpligtende international aftale.
Danmark kan støtte at lande med høje reduktionsmål og store omkostninger ved reduktioner uden
for ETS får adgang til øget fleksibilitet f.eks. ved større relativ tilgang til kreditter.
Danmark finder herudover, at der er andre muligheder for at give medlemsstaterne en større
fleksibilitet, og som samtidig kan sikre en omkostningseffektiv balance mellem reduktioner inden
for og uden for kvotesystemet. En mulighed er at give medlemsstaterne mulighed for at opkøbe
kvoter inden for ETS-systemet til opfyldelse af landenes forpligtelser uden for ETS-systemet.
Forslag om lineær reduktionssti
Indfasningsprofilen for opfyldelsen af det nationale reduktionsmål har væsentlig betydning for
medlemsstaternes mulighed for at minimere omkostningerne. Kommissionens forslag om en
bindende lineær reduktionssti skal formentlig ses i sammenhæng med ønsket om at bevare en høj
grad af kontrol med den nationale implementering og derved bevare muligheden for at gribe ind i
tide. Denne del af forslaget supplerer således de årlige indrapporteringer ved medlemsstaterne samt
indsatsevalueringerne foretaget af Kommissionen som fastlagt i artikel 5. Tilsammen skal disse
elementer styrke EU's troværdighed i de internationale forhandlinger. Risikoen er, at den enkelte
medlemsstat tvinges til at gennemføre unødvendigt dyre tiltag, hvor effekten til gengæld er sikker
på kort sigt.
Kommissionens forslag om en mulighed for at medlemsstaterne kan underopfylde det årlige
reduktionsmål med op til to procentpoint, indfører en vis fleksibilitet og synes at imødekomme
hensynet til omkostningseffektivitet. Konsekvenserne af Kommissionens forslag om en lineær
reduktionssti, samt mulighederne for at underopfylde med to procentpoint årligt, undersøges
nærmere med henblik på at fastslå, om der er den rigtige balance mellem hensynet til kontrol og
hensynet til fleksibilitet især for lande med høj byrde.
30 pct. målsætning i forbindelse med en international aftale
Regeringen lægger vægt på, at der sker en automatisk fordeling af den ekstra reduktionsbyrde
forbundet med at hæve reduktionsmålet fra 20 pct. til 30 pct. Regeringen vil desuden arbejde for at
der opnås vished om nationale reduktionsmål i 2020 i tilfælde af et 30 pct. EU-mål allerede i dag.
Regeringen støtter det af Kommissionen foreslåede princip om, at opskrivningen i givet fald baseres
på landenes relative emissionsniveauer (frem for BNP).
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0054.png
Sinks
For at sikre en omkostningseffektiv opfyldelse af reduktionsmål, samt give medlemsstaterne et
incitatment til at sikre at drivhusgaseffekten af forvaltningen af natur-, jord- og skovbrug integreres
i klimapolitiken, arbejder regeringen for at emissionsreduktioner, som medlemslandene opnår ved
at øge naturens optag af CO2, kan medgå i opfyldelsen af reduktionsmål, ligesom det er tilfælde i
perioden 2008-12.
Komité-procedure
Regeringen kan støtte forslaget om en forskriftsprocedure med kontrol med henvisning til aftalen
med Europa-Parlamentet i 2006 om anvendelsen af den nye procedure, når der er tale om generelle
foranstaltninger, der har til formål at lave tekniske tilpasninger i retsakten.
11. Generelle forventninger til andre landes holdning
Forslaget har været genstand for politisk drøftelse på rådsmøderne den 28. februar (energi) og den
3. marts (miljø) samt på energi- og miljørådsmøderne den 5. og 6. juni 2008. Flere lande har givet
udtryk for at byrdefordelingen for deres vedkommende er for hård. Det Europæiske Råd blev i
marts 2008 enige om, at Rådet skulle søge at nå til enighed om hele klima- og energipakken inden
udgangen af 2008.
Diskussionerne mellem landende har været præget af ønsker om større fleksibilitet samt ændring af
basisår (2005).
Det er forventningen, at de østeuropæiske lande vil forholde sig kritiske i forhold til differentierede
rettigheder til at anvende JI/CDM kreditter således, at lande med høje reduktionsmålsætninger får
relativt større adgang til kreditter.
De indledende forhandlinger viser, at det vil være særdeles vanskeligt at ændre den foreslåede
byrdefordeling, herunder fordelingen af emissionsreduktioner i de ikke-kvoteomfattede sektorer
ikke mindst i lyset af Kommissionens beregninger, der viser, at Danmark har de relativt laveste
omkostninger blandt EU-15 samt lavere omkostninger end visse østeuropæiske lande. Selvom
grundlaget for Kommissionens beregninger kan forekomme tvivlsomt, er der en reel risiko for at en
åbning af forhandlinger om byrdefordelingen kan medføre en endnu større dansk byrde.
En række lande ønsker øget fleksibilitet i implementeringen af reduktionsmålene, og har fremsat en
række forslag hertil, herunder både forslag der berører byrdefordelingen og som undgår dette.
Ønsket om øget adgang til kreditter er fremført af flere lande. Kommissionen har været afvisende
over for dette ønske med henvisning til, at der allerede er en tilstrækkelig adgang til anvendelse af
kreditter. Kommissionen afviser således både at øge adgangen til kreditter inden for og uden for
kvotehandelssystemet. Kommissionens primære fokus synes dog at være, at sikre et stabilt
kvotemarked med en tilstrækkelig høj kvotepris, der kan bidrage til at sikre teknologiudvikling samt
støtte indførelsen af vedvarende energi.
En række lande ønsker at gøre det muligt at opkøbe kvoter inden for kvotehandelssystemet til
opfyldelse af mål uden for kvotesystemet. Kommissionen har ikke været fuldstændigt afvisende
over for en vis åbning for dette. Men en række østeuropæiske lande ønsker modsat at kunne benytte
ikke-kvoteomfattede reduktionsmuligheder i kvotehandelsystemet. Det har Kommissionen afvist.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0055.png
Endeligt har nogle medlemslande foreslået, at der skal gives mulighed for at købe ikke-
kvoteomfattede udledningsrettigheder internt i EU, ligesom det er blevet foreslået at indføre mere
fleksibilitet i anvendelsen af kreditter ved at kreditadgangen ikke begrænses til de enkelte
kalenderår, men frit kan benyttes over hele perioden.
En række af de nye EU-lande har stillet et modforslag til Kommissionens forslag, hvor de dels vil
have nationale mål, der både omfatter landets emissioner fra ETS og non-ETS sektorer (som under
det nuværende system), dels vil have 1990 som basisår, for at tilgodese reduktionerne i
emissionsniveauet siden 1990. Derudover vil de have en ensartet reduktionsprocent for alle
medlemsstater. Forslaget tilgodeser i udpræget grad de nye EU lande. Kommissionen har modsat
sig forslaget sammen med en lang række lande. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i
ETS-delen, hvor de østeuropæiske lande støtter en yderligere omfordeling af
auktioneringsrettighederne til fordel for de lande, der har reduceret deres emissioner siden 1990.
Jf. ovenfor er det under forhandlingerne kommet frem, at den automatiske mekanisme, der skal
fordele den ekstra byrde i tilfælde af en international aftale, ikke tillader en fordeling før 2012. Det
er fra flere medlemslande blevet understreget, at der skal arbejdes på at fordelingen bør kunne
bestemmes i dag, dels for medlemsstaternes mulighed for at planlægge, og dels for at styrke EU’s
internationale forhandlingsposition i COP15-forhandlingerne. En gruppe af lande, modsætter sig en
automatisk mekanisme, og foretrækker i stedet en ny diskussion omkring den øgede byrdefordeling
efter vedtagelsen af en international aftale.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008.
d: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af kuldioxid og
om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF, 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006
(CCS-direktivet)
KOM(2008)18
Revideret notat
1. Resumé:
Direktivforslaget regulerer udvælgelse af lagringslokaliteter, tilladelser til lagring, foranstaltninger
i driftsperioden, lukning af lagre, tredjepartsadgang samt myndighedsforhold. Direktivforslaget
indeholder endvidere konsekvensændringer i en række andre direktiver. Forhandlingerne har indtil
nu været præget af, at der er tale om en ny teknologi. Diskussionerne har derfor været meget
grundige og båret præg af mange opklarende spørgsmål til EU-Kommissionen. Generelt er landene
– inkl. Danmark – positive over for etableringen af et regelsæt for lagring af CO
2
, selvom en række
forhold, bl.a. vedr. ansvarsoverførsel til medlemsstaterne, skal undersøges nærmere. Forslaget er
sat på dagsordenen for rådsmødet for energi den 10. oktober2008 og rådsmødet for miljø den 20.
oktober 2008 med henblik på politisk drøftelse.
2. Baggrund
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og EU Parlamentet.
Direktivforslaget er en del af Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke, som blev
offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordringen fra DER i
marts 2007. Den indeholder en række forslag for de vigtigste sektorpolitikker, der er indbyrdes tæt
forbundet.
Der har i de senere år globalt set været stort fokus på udvikling af CO
2
-opsamling og -lagring,
(Carbon Capture and Storage - CCS), hvor man opsamler CO
2
fra røggasser med henblik på
efterfølgende (permanent) lagring i undergrunden. I denne teknologi ses et stort potentiale for at
nedbringe CO
2
-udslippet til atmosfæren og derved mindske klimaændringerne. For at fremme vejen
for CCS i Europa har EU-Kommissionen fremsat udkast til et CCS-direktiv.
3. Hjemmelsgrundlag
Kommissionen sendte den 25. januar 2008 ovennævnte forslag til Rådet og Europa-Parlamentet.
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
særligt artikel 175(1) og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutningstagen
mellem Rådet og Parlamentet).
4. Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende
memorandum, at fælles lovgivning er nødvendig for at sikre, at der gives ikke-diskriminerende
adgang til CO
2
-lagring og transport, og at der er fælles regler om godkendelser og miljømæssig
integritet af CO
2
-lagre med henblik på at undgå skævvridning af CO
2
-markedet.
Regeringen er på denne baggrund enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Direktivforslaget er en del af Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke, som blev
offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordringen fra DER i
marts 2007.
Formålet med direktivudkastet er på EU-plan at etablere en juridisk ramme for geologisk lagring af
CO
2
i undergrunden. Denne forvaltningsramme kombineres med den eksisterende miljølovgivning,
hvor man på EU-plan ønsker at fjerne alle eksisterende hindringer for CCS. CCS har ikke tidligere
været reguleret af EU-lovgivning.
Direktivet forbyder CO
2
-lagring i vandsøjlen, det vil sige både i have og i indvande.
Direktivet omfatter ikke forskningsmæssig CO
2
-lagring, medmindre demonstrationsprojektet har en
samlet påtænkt lagringskapacitet på 100 t eller derover. Direktivet omfatter heller ikke injektion af
CO
2
til øget olieindvinding (EOR), medmindre EOR kombineres med lagring og i så fald regulerer
direktivet kun selve lagringen.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0057.png
Direktivet indeholder bestemmelser om udvælgelse af lokaliteter til lagringsanlæg. Det fremgår, at
det er medlemsstaterne, der har retten til udpegning af lagerlokaliteter. Sådanne må kun udpeges,
hvis der ikke er væsentlig risiko for udsivning, og hvis der ikke kan ventes væsentlige negative
konsekvenser for miljø og sundhed ved lagring i den pågældende geologiske formation. Om en
geologisk formation er egnet som lagringsanlæg, bedømmes ud fra en række kriterier, som
specificeres i direktivets bilag I. Kriterierne vedrører:
(1)
(2)
(3)
(4)
dataindsamling
computersimulering af lagringskomplekset
karakterisering af CO
2
-lageret i forhold til sikkerhed, følsomhed og fare
en risikovurdering
Det fastsættes desuden, at der kræves efterforskningstilladelse, hvis efterforskning er nødvendig til
at indhente de oplysninger, der kræves til valg af lokalitet. Adgangen til efterforskningstilladelse
skal være ikke-diskriminerende, omfatte et afgrænset område med tilhørende volumen og må højest
gives for en to-årig periode (med mulighed for forlængelse i yderligere to år).
Efterforskningstilladelsen giver eneret til efterforskning i tilladelsesperioden.
Det kræver ifølge direktivforslaget en tilladelse at drive et CO
2
-lager. Det skal være muligt for alle
med den nødvendige kapacitet at opnå tilladelse efter objektive kriterier. Ansøgning om tilladelse
skal ledsages af en række nærmere angivne oplysninger, herunder hvor meget CO
2
, som ønskes
lagret. Tilladelsen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af lageret og den samlede mængde
CO
2
, der må lagres geologisk, og de maksimale injektionsrater, betingelser for nedlukning m.v.
Kommissionen skal gives ret til at udtale sig om et lagringstilladelse, førend denne udstedes.
I direktivet indgår bestemmelser om driftsperioden for CO
2
-lagre. Det fastsættes, at det lagrede
(CO
2
-strømmen) langt overvejende skal bestå af CO
2
. Desuden skal operatøren af lageret drive et
register, som blandt andet indeholder oplysninger om oprindelsen og sammensætningen af den
lagrede CO
2
. Der fastsættes regler for måling (detaljerede regler herom findes i direktivforslagets
bilag II), rapportering og inspektion (rutinemæssige og ikke-rutinemæssige). Særlige regler træder i
kraft ved væsentlige uregelmæssigheder eller udsivning.
Ved nedlukning af et CO
2
-lager skal operatøren udarbejde en plan for tiden efter lukningen, som
skal godkendes af den kompetente myndighed. Efter lukning af lageret overtager medlemsstaten
ifølge forslaget ansvaret for lageret, hvis og når alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at
den lagrede CO
2
vil forblive fuldstændig indesluttet i al fremtid. Hvis dette ikke er tilfældet,
forbliver ansvaret hos operatøren. Medlemsstaterne skal endelig sørge for, at der tilvejebringes
sikkerhed (finansielt eller på anden vis) for at alle operatørens forpligtelser kan overholdes.
Bestemmelser om tredjepartsadgang til transportnet og lagringsanlæg skal sikre, at alle på lige
vilkår sikres adgang til transportsystemer eller lagre for CO
2
. Denne adgang kan dog nægtes, hvis
der mangler kapacitet. Der skal sikres procedurer for afgørelser af tvister om tredjepartsadgang.
Herudover fastsættes at:
medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed på området,
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0058.png
der er pligt til grænseoverskridende samarbejde i tilfælde af grænseoverskridende
spørgsmål,
der skal etableres et register over nedlukkede lagringsanlæg,
medlemsstaterne skal rapportere hvert tredje år til Kommissionen om direktivets anvendelse,
medlemsstaterne skal fastsætte sanktionsbestemmelser.
Endelig fastsættes bestemmelser om Kommissionens videre arbejde med direktivet, herunder at
bilagene kan ændres af Kommissionen efter komitologi-proceduren: forskrifsproceduren med
kontrol.
Da Kommissionen ønsker at fjerne alle eksisterende hindringer for CCS, indeholder
direktivudkastet endvidere en række forslag til ændringer i anden EU-regulering. Det drejer sig om
ændringer i:
Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),
Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse
af forurening (IPPC-direktivet),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af
en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af
visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøansvarsdirektivet),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald
(affaldsdirektivet) og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om
overførsel af affald.
Hertil kommer ændringer af retningslinjer for måling, rapportering og verifikation under
kvotedirektivet, men disse fremsættes separat.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets ordfører fra miljøudvalget har offentliggjort sin betrækning om forslaget den
5. juni 2008. Miljøudvalget forventes at ville stemme om forslaget den 25. september 2008. Det er
forventningen, at Parlamentet plenar-behandler forslaget i december 2008.
Blandt de vigtigste forslag til ændringer i betænkningen kan nævnes:
En skærpelse af kravet om "capture-readiness", sådan at nye kraftværker på over 300 MW
kun kan tillades, hvis kraftværket indrettes således, at det er klar til at opsamle CO2 (eller
andre tiltag, som medfører tilsvarende CO2-reduktioner). Samtidig skal et egnet
lagringssted samt transport dertil identificeres og godkendes af myndighederne.
Fra 2015 skal alle nye kraftværker på over 300 MW indrettes således, at mindst 90 pct. af
deres CO2-emissioner opsamles og lagres eller tilsvarende reduceres på anden vis. (Dette er
reelt et krav om obligatorisk CCS fra 2015).
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0059.png
Senest i 2015 skal Kommissionen overveje, om CCS-kravet bør udstrækkes til at også at
gælde for andre store udledere.
Eksport af CO2 til lande udenfor EU med henblik på lagring skal være muligt, hvis
det sikres, at lagringen finder sted i overensstemmelse med sikkerhedskravene i CCS-
direktivet.
7. Gældende dansk lovgivning på området og konsekvenser herfor
På nuværende tidspunkt er CCS ikke specifikt omfattet af dansk lovgivning, da der er tale om en ny
teknologi.
Ifølge § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007, omfatter loven anvendelse af undergrunden til lagring.
Lagring af CO
2
i den danske undergrund vil således falde ind under undergrundsloven, og CO
2
-
lagring kræver derfor efter dansk lovgivning klima- og energiministerens tilladelse i medfør af
undergrundslovens § 23. En sådan tilladelse kan meddeles efter at sagen har været forelagt
Folketingets Energipolitiske Udvalg.
Hvis direktivet vedtages i sin nuværende form, vil det være nødvendigt at fremsætte
ændringsforslag til undergrundsloven. Implementeringen kan dog evt. ske ved bekendtgørelse med
hjemmel i undergrundslovens § 2 a, hvor klima- og energiministeren har bemyndigelse til at
fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler
om forhold, der er omfattet af undergrundsloven.
Herudover kan der, bl.a. som følge af de direktivændringer m.v., som foreslås i direktivforslagets
kapitel 7, blive tale om konsekvensændringer i øvrige dele af dansk lovgivning.
Det skal dog understreges, at Danmark ifølge direktivudkastet fortsat selv afgør, hvorvidt CCS kan
anvendes på dansk område. Hvis man ønsker at anvende CCS i Danmark, afgør Danmark også selv,
i hvilke områder af Danmark lagring af CO
2
kan tillades.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.
Der vil være visse administrative konsekvenser for det offentlige i forbindelse med tildeling af
tilladelser og tilsyn m.v., hvis omfang ikke lader sig skønne på det nuværende grundlag.
Gennemførelse af CO
2
-lagring vil have samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen anslår i
forbindelse med sin strategiske energiredegørelse fra januar 2007, at omkostningerne til CCS ved
det nuværende teknologiske udviklingsstade er op til 70 € pr. ton CO
2
svarende til 520 DKK pr. ton.
Kommissionen forventer under forskellige forudsætninger, at man i 2020 kan nedbringe
omkostningerne ved CCS til 20-30 € pr. ton CO
2
svarende til 150-225 DKK pr. ton CO
2
.
Anvendelsen af CCS kan have gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
I CCS ses et stort potentiale for at nedbringe CO
2
-udslippet til atmosfæren og derved mindske
klimaændringerne. Kommissionen angiver i deres CCS-redegørelse fra januar 2008, at CCS på EU-
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0060.png
plan potentielt kan sænke CO
2
-udledningerne fra elproduktion med 3,7 pct. i 2030 og 18-20 pct. i
2050 i forhold til det nuværende niveau.
2
Selv om CO
2
mange steder i Danmark naturligt udskilles fra produceret drikkevand uden problemer
til daglig, er der alligevel risiko for skader på mennesker og miljø fra deponeret CO
2
, især ved
større koncentrerede udslip. Da CO
2
er tungere end atmosfærisk luft, vil CO
2
kunne opsamles i
lavninger, hvor koncentrationer på over 10 pct. vil medføre bevidstløshed og over 50 pct. eventuel
kvælning af mennesker.
3
Det er derfor helt afgørende at det sikres, at CO
2
ikke slipper ud til
overfladen selv over lange tidsrum.
Lagring af CO
2
i undergrunden skal ske i porøse lag, som opfylder en særlig række geologiske
forudsætninger. Optimale geologiske forhold, som formentlig vil kunne anvendes til lagring af CO
2
,
findes mange steder i Danmarks undergrund på både land- og havområdet. Man skal dog være
opmærksom på, at de lag, som vil kunne anvendes til lagring af CO
2
, evt. også kan anvendes til
andre formål, f.eks. naturgaslager eller geotermiske anlæg. Lagring af CO
2
i porøse lag forudses i
modsætning til lagring af naturgas, geotermisk produktion m.v. at skulle vare i mange (100+) år.
Det er derfor ikke muligt inden for overskuelig tid at anvende jordlagene til andre formål.
9.
Høring
Forslaget blev sendt i høring den 24. januar 2008 til en bred kreds med frist den 8. februar 2008.
I det følgende resumeres de høringssvar, som specifikt omhandler CCS-direktivet.
Generelle bemærkninger
CO-industri og Dansk Metal ser med tilfredshed på bestræbelserne for at gøre CCS til et væsentligt
element i klimapakken. Organisationerne mener, at CCS er en af flere nøglefaktorer i udviklingen af
en ”clean coal”-teknologi, som vil være central i de næste mange år, hvor udfasningen af olie og gas
langsomt bliver en realitet. Organisationerne understreger dog, at ”clean coal” kræver en
livscyklustankegang, hvor der ikke alene ses på miljø- og klimaeffekter efter forbrændingen, men
også tages hensyn til påvirkninger af miljø og mennesker ved brydning og transport af kul.
Dansk Energi bifalder CCS-direktivet og mener, at CCS er et helt nødvendigt supplement til
energibesparelser og vedvarende energiforsyning i bestræbelserne på, dels at nå de internationale
klimaforpligtelser i 2020, dels i forhold til forsyningssikkerhed og endeligt, at CCS-teknologien
som nyt teknologimarked kan medvirke til vækst, innovation og merbeskæftigelse i EU. Dansk
Energi mener endvidere, at CCS i høj grad er i dansk interesse, da Danmark har teknologisk
kompetence på området samt geologiske lagre og dermed muligheder for CO
2
-lagring eller til at
anvende CO
2
’en til at øge olieindvindingen i de danske felter.
Dansk Erhverv har ingen umiddelbare kommentarer til direktivforslaget, men støtter regeringens
fokus på, at investeringer i forskning i CCS ikke må ske på bekostning af forskning i vedvarende
energi.
2
3
COM(2008) 13 final: “Supporting Early Demonstration of Sustainable Power Generation from Fossil Fuels”.
jf. IPCC, 2005: Special Report on Carbon Dioxide Capture and Storage, FN 2005, p. 392
(table AI 3).
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0061.png
Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) er generelt positive over for forslaget og pointerer, at
CCS er en ny teknologi, som vil kræve anseelige anlægsinvesteringer. DI og EI finder det derfor
vigtigt, at der skabes gode rammer for de virksomheder, som har interesse i at foretage disse
anlægsinvesteringer. Samtidig er det af stor vigtighed for DI og EI, at der fortsat bliver rimelig og
retfærdig adgang for tredjemand til transport og lagring af CO
2
. DI og EI ser med bekymring på, at
en del af reguleringen er overladt til medlemsstaterne, hvilket kan medføre forskelligartede regler.
Dansk Naturfredningsforening (DN) er ikke begejstret for CO
2
-lagring, da det er en form for
affaldsdeponi, som DN gerne ser undgået. DN mener, at principperne for god miljøregulering
betyder, at man i stedet for at satse på deponi skal fokusere på forebyggelse og genbrug. Herudover
mener DN, at direktivforslaget fremstår meget ugennemarbejdet, da det kun omhandler selve
lagringen af CO
2
og ikke opfangning af CO
2
. DN mener, at forslaget behandler CO
2
-lagring
overfladisk, da der er behov for at sætte helt klare mål og krav til håndtering og overvågning af
lagrene. Eftersom det endnu er forbundet med stor usikkerhed at lagre CO
2
i undergrunden, er der
brug for meget skrappe regler for overvågning af lagrene og placering af ansvaret for dette. Endelig
mener DN, at det er vigtigt at understrege, at fremme af CCS på ingen måde må gå ud over
indsatsen for vedvarende energi og energieffektivisering og mener i den forbindelse, at der bør
opstilles en række retningslinjer for, hvordan dette udmøntes i praksis.
Det Økologiske Råd finder, at CCS ikke bør være en hjørnesten i europæisk energipolitik og at et
evt. niche-arbejde med CCS ikke må skade indsatsen for mere vedvarende energi og markant flere
energibesparelser i EU. Rådet finder endvidere, at CCS kan være eneste reelle reduktionsmulighed i
kulrige udviklingslande som Kina og Sydafrika, men at anvendelsen af CCS ikke bør fastlåse EU’s
energiproduktionsstruktur til kul i mange år frem gennem krav om CCS. Rådet udtaler endvidere, at
det ikke er korrekt at fremstille en langsigtet mulighed for CCS som ligeværdig med den
nødvendige indsats for at reducere udslippet af klimagasser hurtigt inden for de næste 10-15 år.
Danmark bør derfor holde meget fast i, at billige reduktioner, som kan gennemføres med det
samme, er at foretrække frem for langsigtede satsninger på teknologier, som vil forøge kulforbruget
– og som vil lægge beslag på geologiske formationer, som kunne have været anvendt til geotermi
m.v.
Greenpeace har ikke fremsendt specifikke bemærkninger til forslaget, men Greenpeace udtaler
generelt, at organisationen er imod anvendelsen af CCS af hensyn til forskellige usikkerheder
omkring teknologien, herunder usikkerheder omkring effektivitet, ansvarsforhold og miljømæssige
påvirkninger.
Landbrugsraadet er som udgangspunkt positiv over for at få vurderet muligheden for lagring af CO
2
i undergrunden. Rådet mener dog, at konsekvenserne for forslaget ikke er tilstrækkeligt belyst, og
rådet finder det derfor vigtigt, at der straks iværksættes en grundig udredning af disse konsekvenser,
herunder konsekvenser for jord, dyrkning på jord, mennesker og dyr m.v. samt sikkerhedsforhold,
hvis man fra dansk side ønsker at gøre brug af CCS. Landbrugsraadet anbefaler på nuværende
tidspunkt, at CCS kun bruges i meget begrænset omfang, herunder pga. det nuværende
omkostningsniveau.
Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at mulighederne for CCS skal udvikles, så denne
teknologi kan indgå i den kommende internationale klimaaftale.
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0062.png
OFR – Oliebranchens Fællesrepræsentation støtter, at der indføres et regelsæt for CO
2
-lagring, hvis
det sikres, at det sker miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) mener, at CCS ikke på samme måde som vedvarende
energi og energibesparelser er en teknologi, som løser både klima- og energiforsyningsproblemerne.
Samtidig er der en række uafklarede miljøspørgsmål og OVE mener ikke, at CCS kan bidrage i
noget videre omfang til drivhusgasreduktioner i 2020.
WWF Verdensnaturfonden opfordrer Danmark til at arbejde for, at EU ikke fremmer CCS på
bekostning af vedvarende energi og energibesparelser, samt at det fremtidige regelsæt for CCS
kompletteres med krav om, at nye kulkraftværker ikke må bygges uden, at der er krav om
opsamling og lagring af CO
2
.
Bemærkninger til konkrete bestemmelser i forslaget
Dansk Energi mener, at direktivet bør sætte bedre vilkår for investorer af CCS for at få sat gang i
”pionerinvesteringer” i CCS. Dansk Energi mener endvidere, at den foreslåede varighed af
efterforskningslicenser (2 + 2 år) bør ændres til, at medlemsstaternes kompetente myndigheder
fastsætter perioden ud fra indholdet af det arbejdsprogram, som ligger til grund for tilladelsen, da
forslagets bestemmelse er for ufleksibel i forhold til de faktiske forhold.
Dansk Energi, Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) mener, at der i direktivet bør indsættes
en ekstra bestemmelse, så man sikrer de investorer, som har bekostet og gennemført
forundersøgelser med et positivt resultat, således, at disse også får ret til at udbygge og udnytte den
pågældende lagerstruktur. Organisationerne mener endvidere, at direktivforslagets bestemmelse om,
at Kommissionen skal have seks måneder til at komme med en udtalelse om en tilladelse til CCS,
unødvendigt kan forsinke et projekt. Organisationerne foreslår i stedet en notifikationsordning uden
opsættende virkning.
Dansk Industri (DI) og Energi Industrien (EI) mener, at art. 11(3)(a), hvorefter den kompetente
myndighed kan ændre eller tilbagekalde operatørens lagringstilladelse, hvis myndigheden er blevet
gjort opmærksom på væsentlige uregelmæssigheder, er for upræcis, og at denne usikkerhed vil
kunne forsinke udbredelsen af CCS.
Organisationerne mener endvidere, at reglerne om sikkerhedsstillelse (art. 19) bør harmoniseres, så
ulige konkurrencevilkår undgås.
Specialudvalgsdrøftelse
Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-
specialudvalgsmøde for energi og miljø d. 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de
overordnede kommentarer som blev fremsat.
Vedrørende CCS-teknologien generelt mente Greenpeace, at teknologien ikke er klar endnu, og at
den danske holdning er for positiv, fordi CCS ikke er omkostningseffektiv, og fordi CCS vil øge
kulforbruget. Dansk Industri var positiv over for direktivforslaget, men forundret over den store
rolle medlemslandene tildeles. Man savnede en harmonisering fra start, herunder for
sikkerhedsstillelse. Det var vigtigt at undgå konkurrence mellem medlemslandene på de forskellige
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0063.png
vilkår som f.eks. sikkerhedsstillelse. NOAH var bekymret for, at CCS ville føre til et brud med det
generelle princip om, at vi ikke accepterer at deponere vores affald. NOAH mente, at det var
uheldigt hvis der blev brugt mange ressourcer på noget her og nu som først kan levere i reelt
omfang i 2050, hvor det mere eller mindre er for sent. Endelig ønskede NOAH at fjerne muligheden
for at det øremærkede provenu kan anvendes til CCS og var kritisk over for, at staten skal overtage
lagerpladserne. Dansk Naturfredningsforening manglede overvejelser i notatet om, hvorvidt
teknologien er bæredygtig.
Verdensnaturfonden var positiv over for regeringens holdning om, at satsning på CCS ikke måtte
påvirke satsningen på VE og energieffektivitet i negativ retning. Man fandt videre, at perspektivet
måtte være, at alle nye kraftværker skal udstyres med CCS. Økologisk Råd støttede dansk holdning
om, at CCS ikke må påvirke VE og energieffektivisering i negativ retning, men stillede
spørgsmålstegn ved, om det holdt, hvis det øremærkede provenu også kan anvendes til CCS. Dansk
Energi ville have fjernet sætningen ”må ikke påvirke indsatsen for vedvarende energi og
energibesparelser i negativ retning”, som man ikke fandt relevant i forhold til dette direktiv, der
alene regulerer udvælgelse af lagringslokaliteter, tilladelser til lagring og myndighedsforhold etc.
For så vidt angik det forhold at staten overtager et lager, når deponeringen er tilendebragt, var OVE
kritisk, idet man frygtede, at det ville føre til, at skatteyderne kunne tænkes at overtage en regning.
Forslaget blev endvidere drøftet i Specialudvalget den 15. maj 2008.
Verdensnaturfonden spurgte på det andet specialudvalgsmøde hvorfor man fra dansk side nævnte at
CCS ikke skal gøres obligatorisk?
Vindmølleindustrien var skeptiske overfor CCS idet man ikke kender teknologien særlig godt.
Vindmølleindustrien satte spørgsmålstegn ved Kommissionens valg om at ensrette brugen af CCS i
EU allerede nu.
Greenpeace er stadig negative overfor brugen af CCS teknologien. Greenpeace lagde endnu engang
vægt på at CCS ikke på nuværende tidspunkt kan levere reduktioner hurtigt nok til at forhindre
klimaændringer og mener at CCS teknologien er energispild. Desuden er det, ifølge Greenpeace,
risikofyldt at lagre CO
2
i undergrunden samtidig med at CCS er en dyr løsning. Greenpeace
forventer at penge, som bruges på CCS, vil flytte investeringer væk fra de bæredygtige løsninger til
opbremsning af klimaændringerne.
Sagen er senest blevet drøftet i Klima- og energipolitisk specialudvalg den 10. september 2008
NOAH understregede, at det var vigtigt at forhindre, at CCS-teknologien ikke blev omdannet til en
pengemaskine på bekostning af udviklingen og forskningen i vedvarende energiteknologier.
Greenpeace og Dansk Naturfredningsforening støttede denne holdning.
Greenpeace samtidig udtryk for, at formuleringen under den danske holdning vedrørende ”capture
ready” ikke var anvendelig. Det ville være en mere holdbar løsning helt at lukke kulkraftværkerne.
WWF var skeptisk over for CCS-teknologien og udtrykte bekymring for, at der ville ske et boom i
opførelsen af kulkraftværker inden direktivets ikrafttræden.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0064.png
Dansk Energi mente, at CCS kunne blive et interessant virkemiddel. Industrien anbefalede en
periode på 2 år for efterforskningstilladelserne.
Dansk Industri så potentialer i CCS-teknologien og mente, at det i Danmark burde være muligt at
anvende teknologien på lige fod med andre virkemidler, herunder vedvarende energi. Det var derfor
nødvendigt, at reguleringen kom på plads nu. Tredjepartsadgang burde være mulig.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder CCS-direktivet,
bør forhandles samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i Rådet på alle de
centrale elementer i pakken i indeværende år.
Den danske regering er positivt indstillet over for etablering af et regelsæt for CO
2
-lagring. Sammen
med en ambitiøs indsats for at forøge andelen af vedvarende energi og fortsatte energibesparelser
kan CO
2
-lagring føre frem mod de langsigtede mål for reduktion af udledning af drivhusgasser. Det
er dog regeringens holdning, at fremme af CO
2
-lagring overordnet set ikke må påvirke indsatsen for
vedvarende energi og energibesparelser i negativ retning.
Regeringen kan grundlæggende støtte den nuværende balance i direktivet, hvor der er mange
skønsmæssige begreber, som det er op til medlemsstaterne at definere. På grund af teknologiens
nuværende udviklingstrin er det for tidligt at udarbejde meget detaljerede og faste regler. Når
teknologien er udviklet mere, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en revision af direktivet, og
det er derfor den danske regerings holdning, at der lægges vægt på, at direktivet revideres i lyset af
erfaringerne fra demonstrationsperioden frem mod 2020. Samtidig er det regeringens holdning at
direktivets tekniske bilag skal kunne ændres løbende i lyset af den teknologiske udvikling og
erfaring med lagringsteknologien.
Den danske regering lægger vægt på, at anvendelsen af CCS ikke gøres obligatorisk, og at
medlemsstaterne bevarer retten til at afgøre i hvilke områder, der eventuelt kan foretages CO
2
-
lagring. Endvidere lægges der vægt på, at anlæggelsen af transportnetværk til CO
2
-lagring, herunder
grænseoverskridende netværk heller ikke gøres obligatorisk, sådan at Danmark ikke pålægges at
etablere transportnetværk til CO
2
, hvis man fra dansk side i øvrigt ikke ønsker at gøre dette. I
forbindelse med grænseoverskridende transport og lagring af CO
2
bør det afklares, om direktivet
indeholder elementer, som er uoverensstemmende med internationale aftaler, herunder London-
konventionen.
Da udslip fra CO
2
-lagre kan have alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø, finder regeringen
det afgørende vigtigt, at lagring af CO
2
sker miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Endvidere finder regeringen, at det juridiske ansvar for udslip og udsivning på kort og lang sigt skal
afklares samt at der lægges vægt på, at ansvaret for lagringsanlæg i overensstemmelse med
forureneren betaler-princippet så vidt muligt forbliver hos operatøren og kun som sidste udvej
overgår til staten - dog således at sikkerheden altid prioriteres højt.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592248_0065.png
Af hensyn til tidsperspektivet i demonstrationsperioden, og da der ikke ved CO
2
-lagring er de
samme usikkerheder som ved efterforskning efter kulbrinter, finder Danmark, at
efterforskningstilladelserne maksimalt skal kunne gives for en periode på fire år, der kan forlænges
én gang med maksimum to år; eller alternativt, at det lades op til medlemsstaterne selv at definere
efterforskningsperiodens længde.
Fra dansk side ses det som meget positivt, at direktivet indeholder bestemmelse om, at nye
kraftværker fra direktivets ikrafttræden skal være ”capture-ready”, da det således sikres, at der ikke
i demonstrationsperioden bygges nye kraftværker, som ikke egner sig til senere at kunne bruge
CCS-teknologi, hvis denne skulle vise sig egnet til generel brug.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været genstand for drøftelser på rådsmøder (rådsmøderne for energi den 28. februar
2008 og 6. juni 2008, miljø) den 3. marts 2008, den 5. juni 2008. Forslaget er generelt blevet vel
modtaget. Kun et enkelt land har udtrykt stærke forbehold med henvisning til bekymring for,
hvorvidt teknologien er tilstrækkelig moden. Tre større lande er blandt de mest positive over for
CCS-teknologien. Fra dansk side har man tilkendegivet en positiv holdning over for regelsættet og
tilfredshed med Kommissionens forslag.
Generelt har forhandlingerne været præget af, at der er tale om en ny teknologi, hvorfor
gennemgangen på arbejdsgruppeniveau har været meget grundig og præget af opklarende
spørgsmål og grundige afklaringer fra Kommissionen. Der er brugt megen tid på at definere en
række tekniske begreber i direktivet ligesom der er kigget grundigt på miljø- og sikkerhedsmæssige
forhold.
På nuværende tidspunkt synes der at være tre større udeståender:
Ansvarsoverførsel til den enkelte medlemsstat, når lageret er lukket og risikofrit.
Kommissionens ret til at udtale sig vedr. nationalt givne tilladelser.
”Capture-readiness” – bestemmelsen om, at nye kraftværker skal bygges således at de er
forberedt til et CCS-anlæg, som senere kan påføres, hvis teknologien viser sig egnet til
generel brug.
Fra dansk side har man tidligt i forhandlingerne problematiseret formuleringen om
ansvarsoverførsel til staten, som man finder, bør afklares nærmere.
13. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008.
65