PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2895 - transport, tele og energi Bilag 3
Offentligt

S AM L E N O T AT

22. september 2008

J.nr. 090301/40010-0022

Ref. pto/lahar

Side 1/51

Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi)

den 10. oktober 2008

1. Tredje liberaliseringspakke for el- og gasmarkederne, s. 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/54 EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet.

KOM (2007)528 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/55 EF om fælles regler for det indre marked for naturgas.

KOM(2007)529 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur

for samarbejde mellem energimyndigheder.

KOM(2007)530 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1228/2003 om betingelser for netadgang i forbindelse med grænseover-

skridende elektricitetsudveksling.

KOM(2007)531 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.

KOM(2007)532 endelig



Politisk enighed

2. Energieffektivitet,

s. 48

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

3. Energisikkerhed,

s. 51

- Politisk drøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den tredje el- og gasliberaliseringspakke

(a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54

EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet

(revideret eldirektiv, 3. liberaliseringspakke).

KOM (2007)528 endelig

Revideret notat

1. Resumé

Forslaget om ændring af eldirektivet er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”,

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes. Kommissionen vurderede på denne bag-

grund, at der er behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler. Det Euro-

pæiske Råd udtrykte i marts 2007 sin støtte hertil og udstak retningslinjer for arbejdet, her-

under om effektiv adskillelse.

Det vigtigste og mest kontroversielle spørgsmål i det reviderede direktiv er kravet om effektiv

adskillelse i form af ejermæssig adskillelse, eller – som en undtagelse – oprettelse af en sy-

stemoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser, også kaldet en ”In-

dependent System Operator” (ISO). En mindre gruppe lande med et blokerende mindretal har

modsat sig begge optioner, som man finder for indgribende og ønsket en tredje model for en

uafhængig systemoperatør, hvor en produktionsvirksomheds formelle ejerskab over en sy-

stemoperatør kan bevares med en række begrænsninger. Blandt andre vanskelige punkter har

været spørgsmålet om en 3. landsklausul.

Sagen har været drøftet på Rådsmøderne den 3. december 2007, den 28. februar 2008 og den

6. juni 2008, hvor Rådet vedtog en generel indstilling på baggrund af formandskabets kom-

promistekst. Det lykkedes for Danmark og andre lande, der lagde vægt på ejermæssig adskil-

lelse, at opnå forbedringer vedrørende den endelige udformning af en 3. option. På Rådsmø-

det den 10. oktober 2008 vil den endelige juridiske tekst, som er udarbejdet på baggrund af

det politiske kompromis blive drøftet med henblik på vedtagelse af politisk enighed.

2. Baggrund

Forslaget til revideret eldirektiv er tænkt som en styrkelse af de eksisterende regler for det in-

dre marked for energi. Af forslaget fremgår blandt andet, at det nye el-direktiv erstatter det

oprindelige direktiv fra 1996 og ændrer el-direktivet fra 2003. Forslaget er led i en samlet æn-

dringspakke på el- og gasområdet til opfølgning på den første liberaliseringspakke (1996 &

1998) og den anden pakke (2003). Pakken indeholder udover ændringer i el-direktivet også

ændringer af gasdirektivet, ændringer af de gældende forordninger om grænseoverskridende

el- henholdsvis gashandel samt forslag til en forordning om et energitilsyns-agentur på fælles-

skabsniveau.

3. Hjemmelsgrundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab, særligt artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i ar-

tikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i

dansk sprogversion siden 28. september 2007.

4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende

memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan

sikres gennem etablering af et effektivt fælles indre energimarked. Et effektivt marked er også

en forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra

lavtlønsøkonomier.

Ifølge Kommissionen er et effektivt indre energimarked også en nødvendig forudsætning for

at takle klimaforandringer på en omkostningseffektiv måde. Kun med et indre energimarked

kan man effektivt indpasse målene om 20 pct. vedvarende energi inden 2020 samt opbygge et

fungerende handelssystem for CO2 kvoter. Endeligt er det afgørende for de europæiske landes

fremtidige forsyningssikkerhed, at der gives de rette investeringssignaler til at udbygge og

modernisere energiinfrastrukturen, herunder konstruktion af udlandsforbindelser, som står

over for et stort investeringsbehov i de kommende år.

Regeringen er enig i, at et velfungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre

europæisk el-marked. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles reg-

ler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen finder således, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet.

5. Direktivforslagets formål og indhold

Kommissionens forslag lægger ikke op til en radikal ændring af bestemmelserne i det gæl-

dende eldirektiv og afspejler det danske EU indspil til Kommissionen fra den 12. oktober

2006.

Forslagets hovedelementer er:



Krav om udpegning af systemoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produkti-

onsinteresser (via ejermæssig adskillelse eller i form af en tæt reguleret uafhængig sy-

stemoperatør, kaldet en ”ISO”).



Indføjelse af klausuler til beskyttelse af energisektoren mod at tredjelandes selskaber

kan omgå reglerne for ejermæssig adskillelse og misbruge ejerskab i infrastrukturen.



Styrkelse af de nationale energitilsyns beføjelser.

Formålet med det indre marked for el, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesskabet,

er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i EU, privatpersoner som er-

hvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handlen over grænserne, så der

derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandard

og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

Kommissionen vurderede på denne baggrund, at der er behov for en revision og styrkelse af

de eksisterende fælles regler. Markedet lider blandt andet under for høje priser og konkurren-

ceforvridning, hvilket blandt andet skyldes, at der er for lille kapacitet i el- og gasnettene og

for få investeringer i grænseoverskridende infrastruktur samt fortsat strukturelle barrierer i

markedet, der hindrer nye selskabers adgang. Særligt retter Kommissionen opmærksomheden

på:



at det har vist sig, at det krav om selskabsmæssige adskillelse, som indgår i det eksi-

sterende eldirektiv, mod hensigten, fortsat tillader vertikalt integrerede energiprodu-

center at udøve kontrol over transmissionsnettet. Direktivet har dermed ikke vist sig

tilstrækkeligt til at kunne fjerne adgangsbarrierer for andre selskaber.

at vertikalt integrerede monopolselskaber ikke har tilstrækkeligt incitament til at ud-

bygge infrastrukturen, herunder udlandsforbindelserne, til gavn for konkurrencen og

forsyningssikkerheden på langt sigt.

at der er behov for, at de systemansvarlige operatører (TSO’er) samarbejder tættere på

europæisk plan for at skabe rammerne for en bedre grænseoverskridende markeds-

funktionalitet.

at de nationale energitilsyns kompetencer skal styrkes, og at hensynet til den grænse-

overskridende handel skal styrkes gennem oprettelsen af et europæisk agentur for

samarbejde mellem de nationale energitilsyn (regulatorer).



Kommissionen forslår på denne baggrund, at der oprettes systemoperatører, der er uafhængige

af forsynings- og produktionsinteresser. Uden effektiv adskillelse mellem nettene på den ene

side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbehand-

ling hvad angår netdriften, samtidig med at der ikke er det fornødne incitament til at investere

tilstrækkeligt i infrastrukturen.

De nuværende regler om selskabsretslig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effek-

tiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Virkelig effektiv adskil-

lelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende interesse i at dis-

kriminere mod konkurrenter, f.eks. ved at vanskeliggøre netadgang og undlade at minimere

flaskehalse i transmissionsnettene.

Ejendomsretlig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges som netoperatør og er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser, er den mest effektive udvej til at løse den

iboende interessekonflikt og forsyningssikkerheden. Da ejendomsretslig adskillelse i nogle til-

fælde kræver, at selskaberne omstruktureres, indrømmes medlemsstaterne ekstra tid til at gen-

nemføre de relevante bestemmelser.

Kommissionen foreslår desuden, at når det selskab, der ejer et transmissionssystem, indgår i

et vertikalt integreret selskab, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejen-

domsretlig adskillelse og – som en undtagelse – oprettelse af en systemoperatør, der er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser. Denne mulighed, der er en afvigelse fra

KOM(2007)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundprincippet om ejendomsretslig adskillelse, kaldes en ”uafhængig systemoperatør” (ISO

= Independent System Operator). På den måde får vertikalt integrerede selskaber mulighed

for at bevare ejendomsretten til deres netanlæg. Til gengæld er det en forudsætning, at selve

driften af transmissionsnettet ledes af en uafhængig systemoperatør dvs. en virksomhed eller

enhed, der er helt adskilt fra det vertikalt integrerede selskab. For at løsningen med en ”uaf-

hængig systemoperatør” bliver fuldt ud effektiv indeholder direktivet specifikke tillægsregler.

Den uafhængige systemoperatør varetager alle netoperatørernes opgaver og har en forpligtelse

til at sikre, at de fornødne investeringer i infrastrukturen gennemføres. Det vertikalt integrere-

de selskabs rolle i forhold til den uafhængige operatør kan bedst betegnes som en ”silent inve-

stor”, som uden at kunne øve indflydelse på driften alene modtager afkastet af aktiverne. Det

vertikalt integrerede selskab kan således ikke udpege medlemmer af bestyrelsen eller blokere

for investeringsbeslutninger mv.

For at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked for energi indebærer forslaget ligele-

des, at forsynings- og produktionsselskaber, der arbejder et sted i EU, ikke må eje eller drive

et transmissionssystem i nogen medlemsstat. Det krav gælder i lige grad for EU- og ikke EU-

selskaber. Det foreliggende forslag kræver således, at transmissionssystemoperatørerne ad-

skilles effektivt fra forsynings- og produktionsvirksomhed, ikke kun på nationalt plan, men i

hele EU.

Kommissionen foreslår samtidig supplerende beskyttelsesforanstaltninger over for indflydelse

fra tredjelande. Lovpakken indeholder beskyttelsesklausuler, der skal sikre, at selskaber fra

tredjelande, som ønsker at erhverve en betydelig interesse i eller ligefrem kontrol over et

transmissionsnet i EU, påviseligt og utvetydigt skal opfylde de samme krav om adskillelse

som EU-selskaber. Kommissionen kan gribe ind, hvis en køber ikke kan påvise sin både di-

rekte og indirekte uafhængighed af forsynings- og produktionsvirksomhed. Kommissionen fo-

reslår en bestemmelse om, at personer og selskaber fra tredjelande ikke må erhverve kontrol-

len med et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør i Fællesskabet, med-

mindre det tillades i en aftale mellem EU og det pågældende tredjeland.

De nationale regulerende tilsynsmyndigheder (regulator) tildeles beføjelser til gennem en cer-

tificeringsordning at afvise transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om

ejendomsretlig adskillelse.

Endvidere indeholder Kommissionens forslag tiltag til øget harmonisering af de nationale re-

gulatorers beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed. De gældende bestemmelser indehol-

der krav om, at medlemsstaterne skal udpege regulerende myndigheder med nærmere bestem-

te beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte

hæmmes af, at regulatorerne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har til-

strækkelige beføjelser og handlemuligheder.

Kommissionens forslag indeholder derfor skærpede regler for regulatorernes opgaver og

kompetencer. Forslaget indeholder specifikke regler for, hvad en regulator har af opgaver og

kompetencer. Regulatoren skal sikre og føre tilsyn med overholdelsen af gældende markeds-

regler i direktiver og forordninger. Der stilles krav om, at regulatoren samarbejder med andre

regulatorer og med et kommende nyt EU-agentur for samarbejde mellem regulatorer. Frem-

over må der kun være én regulator i hvert medlemsland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af forslagets bestemmelser, at regulatoren skal fungere som en selvstændig juridisk

enhed med eget budget, som funktionelt skal være adskilt fra enhver anden offentlig eller pri-

vat enhed. Regulatorens ledelse såvel som medarbejderstab skal fungere uafhængigt og må

ikke være undergivet instruktionsbeføjelse fra regeringen eller andre myndigheder.

Endelig skal det nævnes, at Kommissionen foreslår en styrkelse af alle kunders rettigheder.

Således lægger direktivforslaget op til at energiselskaberne hver måned skal oplyse forbruger-

ne om deres elforbrug og udgiften ved månedens elforbrug.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet, skal inddrages i beslutningen da der er tale om et forslag i fælles beslut-

ningstagen.

Parlamentet stemte om pakken i sin førstelæsning den 18. juni 2008 (eldirektivet, forordning

om grænseoverskridende elhandel og agenturforordningen) og den 8. juli 2008 (gasdirektivet

samt forordningen om grænseoverskridende gashandel).

For så vidt angår eldirektivet udtalte Parlamentet støtte til ejermæssig adskillelse som eneste

mulighed. Parlamentet støttede end ikke Kommissionens oprindelige forslag om en alternativ

option (ISO). I øvrigt foreslog Parlamentet en række ændringsforslag for at styrke el-

forbrugeres rettigheder. Parlamentet så også gerne, at Agenturet styrkes yderligere. Den 3. op-

tion, som aftaltes på Rådsmødet, var ikke stillet som ændringsforslag, og var derfor ikke til

afstemning.

Derimod vedtog Parlamentet i sin afstemning om gasdirektivet, at medlemslandene skulle ha-

ve mulighed for at vælge mellem fuld ejermæssig adskillelse og den 3. option i en udform-

ning, som lægger sig tæt op ad formandskabets og Kommissionens kompromisforslag fra maj

2008 (ved afstemning vedr. gasdirektivet var den 3. option stillet som ændringsforslag). Som

for el-direktiv-forslaget forkastede Parlamentet også ISO-option vedrørende gasdirektiv-

forslaget. Der var til gengæld støtte til at tilføje bestemmelser vedr. forbrugerbeskyttelse.

Parlamentet skal derfor finde et kompromis med Rådet i en 2. læsning. Der er vurderingen, at

Parlamentet er indstillet på kompromiser.

7. Gældende dansk lovgivning på området og konsekvenser herfor

Det gældende el-direktiv er implementeret i den danske elforsyningslov. De foreslåede æn-

dringer i el-direktivet vil også skulle implementeres i elforsyningsloven.

Kravet om ejermæssig adskillelse af transmissionssystemoperatøren fra forsynings- og pro-

duktionsinteresser vurderes allerede at være opfyldt gennem Lov om Energinet Danmark,

hvor systemansvaret og det overordnede transmissionsselskab blev overdraget til det statslige

selskab Energinet.dk. Der kan dog blive tale om mindre justeringer i loven.

Regulatoren (Energitilsynet) er i dag reguleret i elforsyningsloven. Det må påregnes, at

Kommissionens forslag om yderligere tiltag til harmonisering af de nationale energimyndig-

heders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed vil føre til ændringer i reglerne om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energitilsynet i elforsyningsloven. De skærpede krav til regulatorens uafhængighed kan mu-

ligvis indebære ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser som følge af merudgifter til øget tilsyn, svarende

til 1,6 mio. kr. pr. år (4 årsværk), som dog fuldt ud gebyrfinansieres. Forslaget har ingen kon-

sekvenser for EU’s budget. Forslaget vurderes at kunne forbedre samfundsøkonomien som re-

sultat af et mere omkostningseffektivt elmarked. Forslaget kan have visse administrative kon-

sekvenser, særligt i form af ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold. Forsla-

get medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og skønnes

ikke at have miljømæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, DONG Gas Distribution, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs-

og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering

(CKR), Fagligt Fællesforbund - 3F, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,

Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for

Slutbrugere af Energi, Greenpeace Danmark, HNG/Midt-Nord, HTS, Håndværksrådet, Kom-

munernes Landsforening, Landbrugsraadet, LO, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Naturgas

Fyn, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orga-

nisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere

(SDE), Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Transport- og Energiministeriet,

Udenrigsministeriet, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien og Økonomi- og Er-

hvervsministeriet.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet, CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Indu-

stri, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, HNG/Midt-Nord, HTS, Landbrugsraadet, LO, Mærsk Olie & Gas, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Rambøll og Vindmølle-

industrien.

I det følgende resumeres de afgivne høringssvar:

Generelle bemærkninger til 3. liberaliseringspakke

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

HNG/Midt-Nord, HTS, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation udtrykker generel støtte

til Kommissionens udspil til liberaliseringspakke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi og Landbrugsraadet er enige i intentionerne i liberaliseringspakken. Landbrugs-

raadet finder dog, at en række af forslagene er forholdsvis overordnede og derfor bør konkre-

tiseres nærmere. Endvidere finder Landbrugsraadet det vigtigt, at tempoet i reformarbejdet

speedes op. Dansk Energi bemærker, at regelværket bør designes så enkelt og ubureaukratisk

som muligt.

Energinet.dk finder det positivt, at el og gas grundlæggende behandles ens.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener at pakken indeholder en række uklarheder sam-

menholdt med EU’s klimatilpasningsstrategi. Specifikt nævnes, at muligheden for indpasning

af VE i el-distributionssystemerne, jf. eldirektivets artikel 14, stk. 4, også bør gælde eltrans-

mission. Dette er også nævnt af Rambøll.

OVE finder det vigtigt, at el- og gasdirektiverne sikrer, at vedvarende energi bliver prioriteret

i el- og gasnettene, at muligheden for at fremme vedvarende energi via PSO-betalinger fast-

holdes, at ”low carbon technologies” defineres således, at man ikke fremmer atomkraft og

storskala vandkraft, samt at det ikke overlades til markedet at afgøre valget af energikilder i

el-produktionen, idet det bør være op til de enkelte landes energipolitik.

Advokatrådet finder det uden for rådets formål at vurdere det politiske og økonomiske ind-

hold i liberaliseringspakken. Advokatrådet har således alene afgivet et høringssvar af mere

lovteknisk karakter.

Adskillelse (unbundling)

CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Energitilsynet,

HTS, Landbrugsraadet, LO, OVE og Vindmølleindustrien ser helst en fuld ejermæssig adskil-

lelse af transmissionsvirksomhed fra handel og produktion.

Energinet.dk mener dog også, at en ISO-model kan have positive konsekvenser for udvikling

af konkurrence og investeringer forudsat modellen ikke udvandes i forhold til Kommissionens

forslag, mens Energitilsynet især er skeptiske overfor ISO-modellen i forhold til, hvordan det

sikres, at netejerne foretager de nødvendige investeringer, når systemansvaret er adskilt fra

ejeren.

Vindmølleindustrien mener, at ISO-modellen skal underlægges klare mål og kontrolmeka-

nismer, herunder at ISO’erne pålægges ansvar for at udbygge og udvikle eksisterende net,

samt at det er positivt, at Kommissionen får kompetence til at uddelegere klare opgaver til

TSO’erne.

Energitilsynet og HTS støtter Kommissionens forslag til regler, der skal stramme op på ad-

skillelsen mellem distribution og handel, mens Dansk Energi ikke kan gå ind for de skærpede

krav, der lægges op til.

Nationale regulerende myndigheder

Generelt støtter CO-Industri, Dansk Erhverv, Energitilsynet, HTS og Landbrugsraadet Kom-

missionens forslag til styrkelse af nationale energitilsyns uafhængighed og kompetencer.

Energitilsynet bemærker dog, at disse myndigheder bør kunne varetage andre opgaver end

dem, der følger af direktivet. Som et eksempel nævnes Energitilsynets tilsyn med fjernvarme-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sektoren. Endvidere påpeger Energitilsynet, at hvis konsekvensen af forslaget er, at Energitil-

synets opgaveportefølje øges, vil det være nødvendigt at tilsynets sekretariat tilføres de nød-

vendige ressourcer. Sigtet med mål om fremme af energieffektivitet mv. bør alene være at

fremme disse mål gennem tilrettelæggelsen af de markedsmæssige rammer. Energitilsynet

mener videre, at det er uheldigt, at muligheden for alene at godkende tariferingsmetoden og

ikke de konkrete tariffer foreslås fjernet, og at det er unødigt restriktivt, at ledelsen af nationa-

le reguleringsmyndigheder alene udpeges for en periode på mindst fem år uden mulighed for

forlængelse.

Dansk Industri finder det centralt, at der skabes ensartede regler for tilsynsmulighedernes be-

føjelser i de enkelte lande med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår.

Dansk Energi er skeptisk overfor flere af de udvidede beføjelser til de nationale regulatorer.

HTS og Landbrugsraadet finder det vigtigt, at der sikres et tættere og bedre samarbejde i EU

mellem tilsynsmyndighederne.

Diverse

Det er en prioritet for Vindmølleindustrien, at de forskellige energiteknologier inddrages i ar-

bejdet med at udarbejde standarder for nettilslutning, med det formål at sikre lige vilkår for al-

le teknologier på markedet.

Energinet.dk støtter tankerne om, at flaskehalsindtægter øremærkes til at sikre kapacitet og til

investeringer i øget kapacitet eller i ny infrastruktur. Også Energitilsynet støtter modellen,

men påpeger, at der kan være situationer, hvor der opstår flaskehalsindtægter samtidig med, at

der ikke findes et samfundsøkonomisk potentiale for yderligere netudbygning. I så fald bør

det være muligt at bruge provenuet til nedsættelse af nettariffen.

LO mener, at det er nødvendigt at styrke solidariteten mellem EU-landene yderligere for at

sikre den fremtidige energiforsyning. Også Dansk Energi vurderer, at det principielt kan være

en fordel, men det afhænger af den konkrete udmøntning.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om at styrke reglerne for forsyningssikkerhed.

Dansk Energi ser det som en afgørende forudsætning for velfungerende detailmarkeder, at

landene afholder sig fra at regulere detailpriserne.

Energitilsynet hilser den eksplicitte fokus på regionalt samarbejde velkommen.

Specialudvalgsdrøftelse

Sagen er blevet drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 15. maj 2008.

Landbrugsrådet fremhævede vigtigheden af ensartede krav til tilsyn for hele EU-27.

OVE fik bekræftet, at tilsynsmyndighedens opgaver vedr. fremme af ”low carbon technologi-

es” var taget ud af pakken.

Greenpeace støttede bestræbelserne for at vedtage fuld ejermæssig adskillelse på transmissi-

onsniveau. Desuden støttedes etableringen af en europæisk tilsynsmyndighed med de fornød-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne beføjelser, ved siden af effektive og uafhængige nationale tilsynsmyndigheder. Endelig

støttede Greenpeace, at der etableredes effektive regler for moderniseringen af nettene og for

tilslutning af vedvarende energianlæg, herunder at nettilslutning af fx offshore vindmøllepar-

ker burde betales over tarifferne.

Sagen blev senest drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 10. september 2008.

Der blev spurgt til forhandlingssituationen med Europa-Parlamentet og til, hvorvidt der var

udsigt til en kompromisløsning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering har generelt været positiv indstillet overfor Kommissionens 3. liberalise-

ringspakke, der lægger sig tæt op ad de synspunkter, som regeringen har fremført over for

Kommissionen, herunder det danske EU-indspil fra oktober 2006. Regeringen er enig i, at en

justering af de eksisterende fælles regler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen er desuden

enig i, at et velfungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre europæiske el-

marked, herunder især en mere effektiv adskillelse af transmissionsnettet fra kommercielle

aktiviteter som produktion og handel.

Fra dansk side har man hele tiden foretrukket ejermæssig adskillelse, og man anser den alter-

native mulighed for at vælge en ISO som den næstbedste løsning. Fra dansk side har man så-

ledes modarbejdet et forhandlingsresultat, der i væsentlig grad udvander de bestemmelser, der

skal sikre ISO’ens uafhængighed af netejeren - det vertikalt integrerede selskab. Det gjaldt

også det alternative forslag (3. option) om adskillelse af TSO´en fra kommercielle aktiviteter,

som blev fremlagt af otte lande i januar 2008.

Bl.a. under hensyntagen til det tidspres der ligger på forhandlingerne og risikoen for, at den

tredje liberaliseringspakke i værste fald ikke ville blive vedtaget, har man dog fra dansk side

arbejdet konstruktivt med den kompromistekst, som formandskabet i samarbejde med Kom-

missionen fremlagte i maj 2008 under forudsætning af en væsentlig opstramning.

Formandskabets og Kommissionens forslag er en model med øget kontrol af TSO’en via

stærkere regulering. Selv om den ikke griber fat om det helt grundlæggende problem, nemlig

at den strukturelle ejermæssige interessekonflikt fortsat består, er der dog tale om en klar for-

bedring i forhold til det tysk/franske forslag.

Kommissionens antydning af, at den samlede pakke måtte opgives på denne side af EU-

Parlamentsvalget i 2009, såfremt man ikke fandt en løsning i juni 2008, måtte tages for påly-

dende. Der var ikke på noget tidspunkt siden 3. liberaliseringspakkens fremlæggelse registre-

ret vilje hos modstanderne af ejermæssig adskillelse til at bøje af. Tværtimod kunne det synes

som om, at Frankrig og Tyskland har været mere interesseret i, at pakken faldt.

En opgivelse af pakken ville have betydet, at en række andre tiltag i pakken, der har til formål

at styrke og effektivisere energimarkederne, tillige måtte undværes, i det mindste i en årræk-

ke. Det gælder særligt harmoniserede regler til styrkelse af de nationale regulatorer, et fælles

EU-agentur, der skal føre tilsyn med og fremme den grænseoverskridende handel, et formali-

seret TSO samarbejde, der bl.a. tvinger TSO´erne til at følge fælles beslutninger, etc. Disse

tiltag er påtrængende og vil medvirke til at fremme konkurrencen i en positiv retning. Dertil

kommer, at det fremlagte forslag om funktionel og selskabsmæssig adskillelse mellem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TSO´en og det vertikalt integrerede selskab alt andet lige er en skærpelse af de i dag gældende

regler i el- og gasdirektivet.

Endelig kan signalværdien til selskaberne om, at TSO´erne i langt højere grad skal arbejde og

fungere uafhængigt af moderselskabet, ikke underkendes. Det er vurderingen, at de nye regler

reelt får som konsekvens, at selskaberne langsomt vil indrette og forberede sig på, at system-

operatørrollen på sigt alligevel vil skulle udskilles helt i et eget selskab. Kommissionens kon-

kurrencetjenestegren har også gennem sin seneste sag mod E.ON Netz i Tyskland gjort klart,

at man ikke vil acceptere konkurrenceforvridende adfærdsmønstre. Det står ligeledes klart, at

Kommissionen er parat til at pålægge selskaberne store bøder. Efterfølgende har ikke blot

E.ON Netz men også Vattenfall i Tyskland signaleret, at man er parate til at sælge transmissi-

onsnettene. I gassektoren har RWE offentliggjort planer om at frasælge gastransmissionsakti-

viteterne.

Af disse grunde kunne regeringen tilslutte sig det politiske kompromis af 6. juni 2008.

Dette gælder også med hensyn til bestemmelserne om den nationale tilsynsmyndighed (regu-

latoren). Her har regeringen oprindeligt været betænkelig ved den foreslåede opgaveporteføl-

je, som man fandt for vidtgående. Regulatorerne bør ikke føre energipolitik, herunder tillæg-

ges ansvar for forsyningssikkerhed og netudbygning, som der var lagt op til. Det er centrale

energipolitiske opgaver, som bør varetages af (en) myndighed(er), der er underlagt den an-

svarlige minister af hensyn til den parlamentariske kontrol. Regulatorerne bør alene tildeles

beføjelser, der kan medvirke til at sikre og fremme konkurrence i markedet. Derimod betrag-

ter man det ikke som problematisk fra dansk side, hvis regulatorerne får til opgave at overvå-

ge virkningerne af gennemførelsen af energipolitiske beslutninger om forsyningssikkerhed og

netudbygning på udviklingen af konkurrencemarkedet. Den forhandlede og nye tekst lever op

til dette hensyn, og volder derfor som sådan ikke Danmark problemer.

Regeringen kan støtte de skærpede krav til tilsynsmyndighedens uafhængighed af økonomi-

ske og politiske interesser.

Fra dansk side har man også kunnet støtte formandskabet seneste kompromisudkast til for-

ordningen om grænseoverskridende elhandel, der indeholder en balanceret arbejdsfordeling

mellem ENTSO (TSO-samarbejdet) og EU-agenturet om udarbejdelse af markedsforskrifter

og tekniske regler for driften af transmissionsnettet over landegrænser.

For at undgå at tredjelandes vertikalt integrerede selskaber underminerer en effektiv adskillel-

se på EU’s indre marked og udøver markedsmagt, er man fra dansk side principielt enig i, at

de regler om skærpet uafhængighed mellem produktion, distribution og transmission – også

bør gælde tredjelandes selskaber, der ønsker at investere i EU’s transmissionsinfrastruktur.

Kommissionens oprindelige forslag blev vurderet i lyset af de horisontale overvejelser om be-

skyttelse mod tredjelandes strategiske investeringer i EU, som der er blevet foretaget i rege-

ringen.

Med Energinet.dk som ejer af el- og gastransmissionsnettene er problemstillingen ikke aktuel

i Danmark. Men fra dansk side er der forståelse for, at mulige strategiske opkøb har givet an-

ledning til bekymring i en række andre medlemslande. Bekymringen har især i de nye østeu-

ropæiske medlemslande ført til skepsis over for gennemførelse af ejermæssig adskillelse. Man

frygter, at de adskilte transmissionsoperatører kan blive mål for opkøb af vertikalt integrerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udenlandske energiselskaber og dermed potentielt bringe de pågældende landes forsynings-

sikkerhed i fare og udsætte landene for politisk pression.

Tredjelandsbestemmelsen er i forhold til Kommissionens oprindelige forslag blevet ændret i

den nye tekst. Bestemmelsen indeholder nu kriterier, der skal anvendes til at vurdere konkret,

om tredjelandsinvesteringer skal være underlagt krav om tilladelse i en aftale mellem EU og

det pågældende tredjeland. I den oprindelige udformning skulle tredjelandsinvesteringer kun

være tilladt under forudsætning af en bilateral aftale mellem EU og det pågældende tredje-

land.

En velfungerende tredjelandebestemmelse, som kan yde beskyttelse mod strategiske overta-

gelser med sigte på at udøve markedsmagt, vil derfor kunne bidrage til større opslutning om

ejermæssig adskillelse. Danmark lægger samtidig vægt på, at reglerne udformes i relation til

specifikke sektor-aktiver, så de ikke får en generel protektionistisk effekt over for tredjelandes

investeringer i EU.

Derfor kan regeringen støtte, at der tilføjes kriterier for at vurdere om investeringen skal un-

derlægges krav om en aftale mellem EU og det berørte tredjeland.

Der er for nyligt blevet fremlagt endnu en ny tekstversion, der ændrer på rollefordelingen i

processen. Regulator skal tage beslutning om operatør opfylder unbundlings-kravene, mens

det er ministeren, der tager beslutning vedr. national forsyningssikkerhed. Kommissionen ta-

ger beslutning vedr. aftaler med tredje lande etc. På arbejdsgruppeniveau har flere tidligere

østlande udtrykt sig positivt over for forslaget. Det er blevet understreget fra et østeuropæisk

lands side, at det var vigtigt for dem, at der er en tredjelandsaftale, som er forhandlet på plads

af Kommissionen. Danmark kan støtte en tredjelandsklausul, som er transparent, ikke-

diskriminerende og tager hensyn til østlandenes bekymringer.

Med hensyn til ”level playing field”-bestemmelsen kan regeringen støtte bestræbelser om at

en sådan bestemmelse indføjes. Klausulen som formuleret ved Rådsmødet har dog hovedsag-

lig en politisk signalværdi og man kan fra dansk side leve med, at bestemmelsen fremgår i

præamblen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt

Der har generelt været en bred opbakning til liberaliseringspakkens målsætninger om at

fremme konkurrencen på det indre marked for energi. En gruppe på 8 lande, som lige akkurat

kan mobilisere et blokerende mindretal har dog under hele forhandlingsforløbet været afvi-

sende over for den foreslåede fremgangsmåde, især med hensyn til kravet om strukturelt at

adskille transmissionsansvaret fra de vertikalt integrerede energivirksomheder. Et flertal af

lande har taget mest positivt imod pakken, som den foreligger. Nogen lande har støttet ejer-

mæssig adskillelse i elsektoren, men har været mere forbeholdne for så vidt angår gassekto-

ren.

Generelt har der i forhandlingerne udkrystalliseret sig fire hovedspørgsmål, nemlig (1) effek-

tiv adskillelse, (2) bestemmelser om nationale tilsynsmyndigheder, (3) oprettelse af et EU-

agentur og (4) en tredjelandsklausul der skal sikre, at effektiv adskillelse ikke undermineres i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelse med at tredjelandes vertikalt integrerede selskaber potentielt vil opkøbe transmis-

sionsnet i EU.

Det vigtigste og politisk mest kontroversielle har været spørgsmålet om ejermæssig adskillel-

se.

Modstanderne af ejermæssig adskillelse har afvist såvel ejermæssig adskillelse som ISO’en.

Modstandergruppen har ment, at ejermæssig adskillelse ville ødelægge de synergier, der lig-

ger i at være ét selskab, og at det ville underminere selskabernes mulighed for at klare sig i

konkurrencen i forhold til andre store energiselskaber uden for EU. Modstander-gruppen har

desuden stillet grundlæggende spørgsmålstegn ved, om erfaringerne i lande med ejermæssig

adskillelse har været positive.

En gruppe af små og isolerede lande i forhold til EU’s indre energimarked har været mest op-

taget af at opnå undtagelse fra kravet om ejermæssig adskillelse for små, isolerede markeder.

Kompromiset om en tredje option (Independent Transmission System Operator – ITO)

Modstanderne af ejermæssig adskillelse og ISO’en fremlagde i januar 2008 et forslag til en al-

ternativ løsning af kravet om effektiv adskillelse, den såkaldte EEU (Effective and Efficient

Unbundling).

Forslaget blev mødt med kritik - også fra Kommissionen. Kritikken gik overordnet på, at

EEU’en ikke føjer afgørende nyt til de allerede eksisterende krav om regnskabs- og ledelses-

mæssig adskillelse i den 2. liberaliseringspakke. Kommissionen fandt endvidere ikke, at for-

slaget levede op til Det Europæiske Råds konklusioner om, at der er behov for en effektiv ad-

skillelse af forsyning og produktion fra transmissionsaktiviteter, og Parlamentets betænkning

om, at ejermæssig adskillelse er det mest effektive instrument til dette formål.

Kommissionen havde dog samtidig anlagt en forhandlingsvillig linje og havde givet udtryk

for, at den var indstillet på at bidrage til et kompromis. Det var dog et krav fra Kommissionen,

at der skulle ske opstramninger af det fremlagte forslag. I samarbejde med Kommissionen

fremlage det slovenske formandskab således i maj 2008 en kompromistekst, som indeholdt en

række skrappe krav til den 3. option, foreslået af de otte lande.

Forslaget stillede ikke krav om

ejermæssig

adskillelse, men var en opstramning af de gælden-

de funktionelle og selskabsmæssige adskillelseskrav, herunder skærpede krav til indflydelsen

mellem TSO´en og det integrerede selskab samt til udpegningen af medlemmer i TSO´ens be-

styrelse. Desuden indeholdt forslaget øgede tilsynsbeføjelser i forhold til de øvrige optioner

samt skærpede sanktionsbestemmelser, herunder mulighed for at pålægge såvel TSO’en som

moderselskabet bøder på op til 10 pct. af TSO’en omsætning.

Forslaget var ikke udformet som en tidsmæssigt begrænset undtagelse, men indeholdt en revi-

sionsbestemmelse, hvor Kommissionen forpligtedes til at evaluere den 3. option senest inden

for fem år efter direktivets ikrafttræden.

Forslaget vurderedes at kunne rummes inden for det mandat, ministeren fik ved mødet i Euro-

paudvalget den 22. februar 2008 - forud for Rådsmødet den 28. februar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Rådsmødet den 6. juni 2008 lagde formandskabet op til en generel indstilling for så vidt

angår hele den 3. liberaliseringspakke. Hovedfokus var at nå til principiel enighed om de sid-

ste udeståender, herunder spørgsmålet om den 3. option og dens konkrete udformning. Andre

udestående spørgsmål omfattede bl.a. tredjelandsklausulen og EU-agenturet og dets rolle i ud-

arbejdelsen af tekniske- og markedsregler for samkøring af transmissionsnettet over lande-

grænser.

Det lykkedes formandskabet at opnå politisk enighed om hovedlinjerne i kompromiset, som

efter dansk og andre landes ønske blev tilføjet væsentlige forbedringer vedrørende den 3. op-

tion.

Kompromisset, som der blev opnået enighed om, indebærer, at de vertikalt integrerede el- og

gasselskaber kan beholde deres transmissionsnet. Lande med vertikalt integrerede selskaber

kan således vælge en option, som ikke forudsætter ejermæssig adskillelse. Til gengæld bliver

transmissionssystemoperatøren genstand for et forstærket tilsyn, der er meget mere detaljeret

og grundigt, end det er tilfældet for transmissionssystemoperatører, der er ejermæssigt adskil-

te (som for eksempel Energinet.dk i Danmark). Yderligere er der tilføjet et eksplicit krav om

fysisk adskillelse mellem systemoperatøren og det vertikalt integrerede selskab, et eksplicit

forbud mod diskriminering, samt en række krav, der skal sikre transmissionssystemoperatø-

rens uafhængighed i forhold til det vertikalt integrerede selskab. Kravene indebærer bl.a., at

flertallet af den øverste ledelse og op til halvdelen af et særligt ’supervisory body’, som har til

opgave at afgøre alle sager med konsekvenser for selskabets aktieværdi, herunder låneopta-

gelse etc. ikke må have været ansat eller kan opnå ansættelse i det vertikalt integrerede mo-

derselskab indenfor en årrække.

Kompromisset indeholder desuden en revisionsklausul, der sikrer, at transmissionssystemope-

ratøren underkastes en særskilt revision senest to år efter implementeringen af direktivet (dvs.

fire år efter direktivets ikrafttræden), og at Kommissionen senest to år derefter fremlægger

forslag, der kan sikre fuld effektiv uafhængighed.

Der er også blevet fastslået under forhandlingerne, at når kompromiset indebærer, at der i

EU´s indre marked vil optræde tre forskellige ejerskabsmodeller til medlemslandenes system-

transmissionsoperatører (fuld ejermæssig adskillelse, ISO’en og den 3. option) vil medlems-

landenes om nødvendigt kunne iværksætte tiltag, der sikrer lige konkurrenceforhold, forudsat

at tiltagene er indenfor rammerne i EF-traktaten og EU’s lovgivning (efterfølgende betegnet

som en ”level playing field”-bestemmelse). I de efterfølgende møder i Rådets energi-

arbejdsgruppe har en række lande fremhævet, at klausulen skal genspejles i hovedteksten og

ikke kun i præamblen, som forslået af det franske formandskab. Holland, ligesom Danmark,

har givet udtryk for, at man er fleksibel med hensyn til den konkrete udformning af teksten.

For så vidt angår bestemmelsen vedrørende investeringer fra tredjelande, er der blevet aftalt,

at bestemmelsen udformes på en måde, så den ikke kan tjene protektionistiske formål. Tek-

sten skal indeholder de kriterier, som skal anvendes for at vurdere et tredjelands investering,

bl.a. forsyningssikkerheden. Bestemmelsen er et politisk vigtigt element i pakken, især for

nogle af de nye østeuropæiske medlemslande, men rejser også principielle spørgsmål om fri-

handel, protektionisme og mulig afsmittende effekt på andre områder.

Vedrørende direktivforslagets del om de nationale tilsynsmyndigheders rolle, var der allerede

opnået enighed vedrørende deres styrkede uafhængighed og deres opgaveportefølje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-agentur

Der er generelt bred opbakning til forordningen om oprettelse af et EU-agentur til at fremme

konkurrencen på det indre marked for energi. Nogle lande har dog været skeptiske over for

agenturets beføjelser i relation til de nationale regulatorer og transmissionssystemoperatører-

ne. Fem lande udtrykte sig oprindeligt decideret kritisk over for agenturet.

Med undtagelse af to lande, har alle medlemslande tilsluttet sig det tidligere slovenske for-

mandskabets kompromispakke. Kompromisteksten indebærer, at der oprettes et uafhængigt

agentur, der kan træffe bindende afgørelser med hensyn til grænseoverskridende spørgsmål.

Agenturets rolle i forhold til tekniske spørgsmål (udarbejdelsen af tekniske- og markedsregler

for samkøring af transmissionsnettet over landegrænser) er blevet styrket i forhold til den op-

rindelige tekst.

Forordningen om grænseoverskridende elhandel

Mht. forordningen om grænseoverskridende elhandel, der indeholder regler for TSO-

samarbejde og ændrede regler for anvendelse af flaskehalsindtægter, er der opnået enighed

om TSO-samarbejdet vedr. udarbejdelse af markedsforskrifter og tekniske regler for samkø-

ring af transmissionsnettet over landegrænser, og agenturets rolle i forhold til denne proces.

Vedrørende anvendelsen af flaskehalsindtægter, skulle flaskehalsindtægterne ifølge Kommis-

sionens oprindelige forslag alene kunne anvendes til forstærkning af transmissionsnettet.

Flere lande ønskede dog, at de fortsat også skal kunne anvendes til nedbringelse af de nationa-

le transmissionstariffer. Denne mulighed er nu genindføjet. Det fremgår dog, at indtægterne

fortrinsvis skal anvendes til forstærkning af transmissionsnettet.

Sidste udeståender

Det politiske kompromis af 6. juni 2008 er nu omsat til juridisk tekst og skal færdigforhandles

under det franske formandskab. Det franske formandskab har i juli 2008 fremlagt nye tekst-

forslag. Udover at to lande fastholder deres forbehold for så vidt angår agenturet, er der fortsat

to andre udestående emner, nemlig tredjelandsbestemmelsen og ”level playing field”-

bestemmelsen.

Tredjelandsbestemmelsen er i forhold til Kommissionens oprindelige forslag blevet ændret i

den nye tekst. Bestemmelsen indeholder nu kriterier, der skal anvendes til at vurdere konkret,

om tredjelandsinvesteringer skal være underlagt krav om tilladelse i en aftale mellem EU og

det pågældende tredjeland. I den oprindelige udformning skulle tredjelandsinvesteringer kun

være tilladt under forudsætning af en bilateral aftale mellem EU og det pågældende tredje-

land. Der er for nyligt blevet fremlagt endnu en ny tekstversion, der ændrer på rollefordelin-

gen i processen. Regulator skal tage beslutning om operatør opfylder unbundlings-kravene,

mens det er ministeren, der tager beslutning vedr. national forsyningssikkerhed. Kommissio-

nen tager beslutning vedr. aftaler med tredje lande etc. På arbejdsgruppeniveau har flere øst-

lande udtrykt sig positivt over for forslaget. Det er fra et østeuropæisk lands side blevet un-

derstregede, at det var vigtigt for dem, at der er en tredjelandsaftale, som er forhandlet på

plads af Kommissionen.

Spørgsmålet om ”level playing field”-bestemmelsen er nu reflekteret i direktivets præambel.

Flere lande så gerne, at den genspejles i hovedteksten (artiklerne) af direktiverne. Ét land har

fremlagt et detaljeret juridisk tekstforslag, men er indstillet på andre løsninger, blot det politi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske kompromis om en ”level playing field”-bestemmelse vedtaget på Rådsmødet den 6. juni

2008 afspejles i en decideret artikel.

Beslutningsprocessen

I lyset af det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2009 og efterfølgende udskiftning af Kom-

missionen spiller tidsfaktoren stadig væk en vigtig rolle. Kommissionen har været meget op-

sat på at nå et politisk kompromis om liberaliseringspakken under det slovenske formandskab.

Det franske formandskab sigter at Rådet skal opnå politisk enighed om pakken ved Rådsmø-

det den 6. oktober. Der regnes med at en fælles position kan vedtages på Rådsmødet (energi)

den 9. december 2008 som så vil danne grundlag for Parlamentets 2. læsning.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj 2008 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55

EF om fælles regler for det indre marked for naturgas

(revideret gasdirektiv, 3. liberaliseringspakke).

KOM(2007)529 endelig

Revideret notat

1. Resumé

Forslaget om ændring af eldirektivet er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”,

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes. Kommissionen vurderede på denne bag-

grund, at der er behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler. Det Euro-

pæiske Råd udtrykte i marts 2007 sin støtte hertil og udstak retningslinjer for arbejdet, her-

under om effektiv adskillelse.

Det vigtigste og mest kontroversielle spørgsmål i det reviderede direktiv er kravet om effektiv

adskillelse i form af ejermæssig adskillelse, eller – som en undtagelse – oprettelse af en sy-

stemoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser, også kaldet en ”In-

dependent System Operator” (ISO). En mindre gruppe lande med et blokerende mindretal har

modsat sig begge optioner, som man finder for indgribende og ønsket en tredje model for en

uafhængig systemoperatør, hvor en produktionsvirksomheds formelle ejerskab over en sy-

stemoperatør kan bevares med en række begrænsninger. Blandt andre vanskelige punkter har

været spørgsmålet om en 3. landsklausul.

Spørgsmålet har været drøftet på Rådsmøderne den 3. december 2007, den 28. februar 2008

og den 6. juni 2008, hvor Rådet vedtog en generel indstilling på baggrund af formandskabets

kompromistekst. Dermed lykkedes det for formandskabet at opnå politisk enighed om hoved-

linjerne i kompromiset, og det lykkedes for Danmark og andre lande, der lagde vægt på ejer-

mæssig adskillelse, at opnå forbedringer vedrørende den endelige udformning af en 3. option.

På Rådsmødet den 10. oktober 2008 vil den endelige juridiske tekst, som er udarbejdet på

baggrund af det politiske kompromis blive drøftet med henblik på vedtagelse af en fælles

holdning.

De fleste af bestemmelserne er identiske med eldirektivets bestemmelser. Det politiske kom-

promis af 6. juni 2008 dækker også gasdirektivet.

2. Baggrund

Forslaget til revideret gasdirektiv er tænkt som en styrkelse af de eksisterende regler for det

indre marked for energi. Af forslaget fremgår blandt andet, at det nye gasdirektiv erstatter det

oprindelige direktiv fra 1998 og ændrer gasdirektivet fra 2003. Forslaget er led i en samlet

ændringspakke på el- og gasområdet til opfølgning på den første liberaliseringspakke (1996 &

1998) og den anden pakke (2003). Pakken indeholder udover ændringer i gasdirektivet også

ændringer af eldirektivet, ændringer af forordninger om grænseoverskridende el- henholdsvis

gashandel samt forslag til en ny forordning om et EU energitilsyns-agentur på fællesskabsni-

veau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab, særligt artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i ar-

tikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i

dansk sprogversion siden 1. oktober 2007.

4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende

memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan

sikres gennem etablering af et effektivt fælles indre energimarked. Et effektivt marked er også

en forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra

lavtlønsøkonomier.

Ifølge Kommissionen er et effektivt indre energimarked også en nødvendig forudsætning for

at takle klimaforandringer på en omkostningseffektiv måde. Kun med et indre energimarked

kan man effektivt indpasse målene om 20 pct. vedvarende energi inden 2020 samt opbygge et

fungerende handelssystem for CO2 kvoter. Endeligt er det afgørende for de europæiske landes

fremtidige forsyningssikkerhed, at der gives de rette investeringssignaler til at udbygge og

modernisere energiinfrastrukturen, herunder konstruktion af udlandsforbindelser, som står

over for et stort investeringsbehov i de kommende år.

Regeringen er enig i, at et velfungerende dansk naturgasmarked forudsætter et velfungerende

indre europæiske naturgasmarked. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksiste-

rende fælles regler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen finder således, at forslaget ikke er i

strid med nærhedsprincippet.

5. Direktivforslagets formål og indhold

Kommissionens forslag lægger ikke op til en radikal ændring af bestemmelserne i det gæl-

dende gasdirektiv og afspejler det danske EU indspil til Kommissionen fra den 12. oktober

2006.

Forslagets hovedelementer er:



Krav om udpegning af transmissionssystemoperatør, der er uafhængig af forsynings-

og produktionsinteresser (via ejermæssig adskillelse eller i form af en tæt reguleret

uafhængig systemoperatør, kaldet en ”ISO”).



Krav om selskabsmæssig og funktionel adskillelse af gaslagre fra produktion, handel

og distribution



Indføjelse af klausuler til beskyttelse af energisektoren mod at tredjelandes selskaber

kan omgå reglerne for ejermæssig adskillelse og misbruge ejerskab i infrastrukturen.



Styrkelse af de nationale energitilsyns beføjelser.



Reviderede regler om mulighed for undtagelse fra direktivets regler om ejermæssig

adskillelse, tredjepartsadgang og regulatorisk kontrol med priser og vilkår i forbindel-

se med ny infrastruktur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med det indre marked for gas, som siden 2000 gradvist har taget form i Fællesska-

bet, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i EU, privatpersoner som

erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handlen over grænserne, så der

derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandard

og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

Kommissionen vurderede på denne baggrund, at der er behov for en revision og styrkelse af

de eksisterende fælles regler. Markedet lider blandt andet under for høje priser og konkurren-

ceforvridning, hvilket blandt andet skyldes, at der er for lille kapacitet i el- og gasnettene og

for få investeringer i grænseoverskridende infrastruktur samt fortsat strukturelle barrierer i

markedet, der hindrer nye selskabers adgang. Særligt retter Kommissionen opmærksomheden

på:



at det har vist sig, at det krav om selskabsmæssig adskillelse, som indgår i det eksiste-

rende gasdirektiv, mod hensigten fortsat tillader vertikalt integrerede energiproducen-

ter at udøve kontrol over transmissionsnettet. Direktivet har dermed ikke vist sig til-

strækkeligt til at kunne fjerne adgangsbarrierer for andre selskaber.

at vertikalt integrerede monopolselskaber ikke har tilstrækkeligt incitament til at ud-

bygge infrastrukturen, herunder udlandsforbindelse, til gavn for konkurrencen og for-

syningssikkerheden på lang sigt.

at der er behov for, at de systemansvarlige operatører (TSO’er) samarbejder tættere på

europæisk plan for at skabe rammerne for en bedre grænseoverskridende markeds-

funktionalitet.

at de nationale energitilsyns kompetencer skal styrkes, og at hensynet til den grænse-

overskridende handel skal styrkes gennem oprettelsen af et europæisk agentur for

samarbejde mellem de nationale energitilsyn (regulatorer).



Kommissionen foreslår på denne baggrund, at der oprettes systemoperatører, der er uafhængi-

ge af forsynings- og produktionsinteresser. Uden effektiv adskillelse mellem nettene på den

ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbe-

handling hvad angår netdriften, samtidig med at der ikke er det fornødne incitament for verti-

kalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i infrastrukturen.

De nuværende regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effek-

tiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Virkelig effektiv adskil-

lelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende interesse i at dis-

kriminere mod konkurrenter, f.eks. ved at vanskeliggøre netadgang og undlade at minimere

flaskehalse i transmissionsnettene.

Ejendomsretlig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges som netoperatør og er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser, er den mest effektive udvej til at løse den

iboende interessekonflikt og forsyningssikkerheden. Da ejendomsretslig adskillelse i nogle til-

KOM(2007)1