Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2898 - miljø Bilag 2
Offentligt
SAMLENOTAT
Rådskonklusioner til COP 14, det 14. møde for parterne under FN’s klimakonvention
(KOM-
dokument foreligger ikke)
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (miljø) den 20. oktober 2008 forventes vedtaget rådskonklusioner.
Rådskonklusionerne tegner rammen for de videre forhandlinger under UNFCCC i Poznan og
lægger særligt vægt på vigtigheden af at nå væsentlige fremskridt i forhold til afskovning og optag i
jorde, teknologi, tilpasning, finansiering og styrkelse af det globale carbon marked. Samtidig
understreges vigtigheden af øget fremdrift i forhandlingerne, og at både industri- og
udviklingslande bidrager i en fremtidig aftale.
2. Baggrund
Det Franske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om EU’s mål for den videre
udvikling af den internationale klima aftale. Rådskonklusionerne skal skabe et fælles EU mandat og
lægge den fælles EU forhandlingslinje i forbindelse med COP14 i Poznan.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Indholdet af udkastet til rådskonklusioner kan opsummeres som følger:
Understreger vigtigheden af i 2009 i København at opnå enighed om en global klimaaftale.
Erindrer, at 2 grader målet betyder, at globale udledninger skal reduceres med mindst 50 pct.
i 2050 i forhold til 1990 niveau, hvilket betyder at globale udledninger skal toppe i 2020.
Industrilande skal reducere udledningen med mellem 25 og 40 pct. i 2020 i forhold til 1990
niveau. Samtidig bør de mest udviklede udviklingslande reducere deres udledninger markant
i forhold til business-as-usual niveau. Noterer at industrilandene i 2050 bør reducere
udledningen med 80- 95 pct. i forhold til 1990 (reference mangler).
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anerkender vigtigheden af processer uden for FN forhandlingerne, herunder Major
Economies Meeting (MEM) og Toyako Declaration fra G8 topmødet.
Udtrykker bekymring for europæiske industriers konkurrenceevne.
Noterer at udledning pr indbygger bør være retningsgivende for reduktionsindsatsen. I 2050
skal den gennemsnitlige globale udledning af drivhusgasser bringes ned under to tons pr
indbygger.
Erindrer at reduktionsindsatsen skal gå hånd i hånd med indsatsen til tilpasning til
klimaforandringer i de mindst udviklede udviklingslande, specielt Afrika og de små østater.
Bekræfter, at sektortilgange kan spille en rolle i en fremtidig aftale i forbindelse med en
reduktionsindsats og teknologisamarbejde. Sektortilgange skal ikke erstatte industrilandes
nationale forpligtelser.
Erindrer nødvendigheden af at håndtere udledninger fra fly- og skibstrafik i en fremtidig
aftale.
Insisterer på nødvendigheden af at sikre fremskridt i Poznan i forhold til at håndtere
udledninger fra afskovning, og at analysere potentialet ved politiske tiltag,
markedsmekanismer, demonstrationsprojekter og udviklingsbistand.
Fremhæver vigtigheden af at diskutere teknologi i Poznan, og noterer sig vigtigheden af
økonomisk støtte til demonstrationsprojekter af CO2 lagring i de økonomisk mest udviklede
udviklingslande. Erindrer at mødet i København bør lede til fastlæggelsen af specifikke
aftaler vedrørende teknologi med den private sektor, aftaler der også kan gå udenfor
Konventionens sfære.
Anerkender behovet for øget investering til reduktion af udledninger og tilpasning,
understreger GEF’s rolle som mulig mekanisme til at finansiere UNFCCC, og pointerer at
investeringer fra den private sektor er den afgørende drivfaktor i forhold til økonomiske og
teknologiske forandringer.
Understreger nødvendigheden af at udvikle et global carbon marked, og nødvendigheden af
at øge og styrke JI og CDM, samt at udvikle nye mekanismer post-2012, deriblandt
mekanismer på sektor-plan.
Understreger vigtigheden af at opnå enighed i Poznan om de principper der skal udgøre en
post-2012 arkitektur, især med henblik på balancen mellem effektivitet, gennemsigtighed,
og legitimitet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er tale om rådskonklusioner. Punktet har dermed ingen umiddelbar retsvirkning i forhold til
dansk lov, men det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt hvorvidt der på sigt kan forekomme
tilpasninger i forhold til dansk lov.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Konklusionerne har ikke på nuværende tidspunkt statsfinansielle konsekvenser, men de må
forventes at få konsekvenser, når der vedtages foranstaltninger til gennemførsel af konklusionerne.
Nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser for statsfinanserne vil blive foretaget i
forbindelse med de enkelte gennemførelsesforanstaltninger.
Ligeledes må konklusionerne forventes at medføre gennemførelsesforanstaltninger der vil have
positive konsekvenser for miljøet og sundhed idet det må formodes at konklusionerne på sigt fører
til reducerede emissioner.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan som helhed bakke op om linjen i konklusionerne. Fra dansk side lægges der dog vægt
på, at konklusionsudkastet generelt gennemarbejdes og fokuseres i forhold til forhandlingerne i
Poznan, særligt med henblik på at Poznan skal berede det indholdsmæssige udgangspunkt for
intensiverede og fokuserede forhandlinger i 2009 op mod COP 15. Behov for en præcisering af
sprogbrugen i forhold til langsigtede visioner og ambitioner for indsatsen med at nedbringe
udledninger så den er i overensstemmelse med relevante referencer som fx IPCC og tidligere EU-
beslutninger. I forhold til reduktionsindsats er det vigtigt at signalere 1) alle industrilande (Anneks 1
i Klimakonventionen) skal vise lederskab og at vækstøkonomierne skal bidrage substantielt i
henhold til deres respektive kapaciteter. I forbindelse med EU’s udmeldinger i forhold til
reduktionsindsats, bør der arbejdes på at undgå fokus på konkurrencebeskyttelse af europæisk
industri, bl.a. ved at understrege pointen om, at lækage bedst undgås ved så bred en aftale som
muligt, eller ved sektoraftaler som led i en global aftale. En drøftelse af konkurrencebeskyttelse kan
risikere at generere stigende generel mistro mellem udviklings- og industrilande. Der bør fokuseres
på at sikre konstruktive bidrag fra alle de største udledere gennem fokuseret dialog mellem netop de
lande med henblik på at føde ind i UNFCCC processen og samtidig bør der fokuseres på initiativer
for nøglelande som understøtter indgåelse af en aftale i København herunder af FN’s
generalsekretær, G8, MEM og Grønlandsdialogen for centrale klimaansvarlige ministre. Det bør
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afspejles at en ny aftale har to ben 1) tilpasning og 2) håndtering af emissioner i forhold til den
menneskelige påvirkning af atmosfæren. Og at tilpasningsdelen skal fremstå med passende vægt. I
forhold til de understøttende og tværgående elementer, teknologi og finansiering, savner udkastet
tyngde. I forhold til finansiering skal det understreges, at der er behov for øgede midler til både
visse udviklingslandes klimaindsats og til teknologioverførsel, fokus skal være på muligheder
gennem udvidelse af det globale karbon marked. I den forbindelse kan man overveje såkaldte
innovative finansieringstilgange, herunder bl.a. også i form af en afgift på bunkerfuels.
For så vidt angår styrkelsen af fleksible mekanismer bør det fremhæves, at denne skal fremme de
fattige landes og især de afrikanske landes mulighed for at udnytte mekanismerne.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt er opfattelsen, at udkastet skal forbedres betydeligt særligt i forhold til form og struktur.
Det ventes, at landene alle vil understrege, at vægten skal lægges på UNFCCC, men også
understrege nytten af eksklusive processer som fx G8 og MEM såfremt de føder ind i
primærprocessen UNFCCC. Spørgsmålet om Generalsekretærens rolle har endnu ikke været berørt.
Visse østlande forsøger at nedtone ambitionsniveauet og må forventes at ville fremhæve deres
særlige nationale omstændigheder og lave kobling til de igangværende forhandlinger i EU om
Klima- og Energipakkken. Særligt er der betydelig følsomhed blandt østlandene i forhold til
spørgsmålet om at pålægge afgift på udstedelse af Joint Implementation kreditter.
Generelt er feltet spredt i forhold til finansiering af en ny klimaaftale. Dog er der en vis opbakning
til, at der er et betydeligt øget finansieringsbehov, at det skal søges mødt gennem karbon markedet
og en global pris på drivhusgasudledninger samt at der skal søges innovative finansieringstilgange,
som vil kunne levere bæredygtig, forudsigelig og tilstrækkelig finansiering som en del af en
selvgenererende finansiel arkitektur. Der må forventes uenighed i spørgsmålet om
finansieringsmekanismer udenfor UNFCCC rammen og i forhold til at etablere en position på
finansieringsspørgsmålet.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4