Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2898 - miljø Bilag 4
Offentligt
Notits
Udenrigsministeriet
Nordgruppen
Til:
CC.:
Fra:
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Udenrigsministeriet
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om handel med sælprodukter.
KOM(2008) 469 endelig.
Indkomne Høringssvar:
J.nr.:
Bilag:
Dato:
400.M.26.
1
2. oktober 2008
Emne:
Kommissionens forslag blev med frist d. 30. september 2008 sendt i høring ved følgende
interessenter:
Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Kemisktekniske Artikler, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Transport og Logistik, Dansk
Vand- og Spildevandsforening, Dansk Erhverv, Det Økologiske Råd, Dyrenes Beskyttelse,
Forbrugerrådet, Greenpeace, Kopenhagen Fur, Nephentes, Nordisk Jægersamvirke,
Sportsfiskerforbundet, og WWF Verdensnaturfonden.
Herudover blev Kommissionens forslag sendt til de grønlandske hjemmestyremyndigheder
med opfordring til at sende det i høring hos relevante parter.
Følgende synspunkter er indkommet:
Danmarks Jægerforbund angiver, at Kommissionen med forslaget forsøger at tiltage sig
kompetence til at lovgive om velfærd for vilde dyrearter. I dag har EU ingen kompetence på
området, men såfremt forslaget vedtages, kan det skabe baggrund for en opportunistisk EU-
lovgivning, som begrænser alle tænkelige jagtformer og -metoder med henvisning til, at de anses
at give dårlig dyrevelfærd. Forbundet modsætter sig en sådan kompetenceoverførsel og anser, at
subsidiaritetsprincippet bør gælde.
Dyrenes Beskyttelse anfører, at Kommissionen med det udsendte forslag til forordning om
handel med sælprodukter tager et vigtigt skridt i retning af at sikre sæler, der jages, en bedre
velfærd i forbindelse med fangsten af disse. På den baggrund opfordres til støtte af forslaget.
Dansk Erhverv angiver, at der med forslaget kan ske en mistænkeliggørelse af
sælskindsprodukter, der kan have en uheldig afsmittende effekt på hele pelsbranchen. Således
kan der blive handelspolitiske konsekvenser af forslaget med negativ betydning for de enkelte