PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2898 - miljø Bilag 4
Offentligt

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT

GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Udenrigsministeriet

NGF

Att. Anja Birkrem Jeffrey

Sendes kun pr. mail

Vedrørende høring af forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

handel med sælprodukter og udkast til rammenotat.

27. september 2008

J.nr. 67.12.01/Sæl

Postboks 269

3900 Nuuk

Oq/tel +299 34 50 00

Fax +299 32 47 04

[email protected]

www.nanoq.gl

Med henvisning til mail af 26. september 2008 fra Anja Birkrem Jeffrey,

Udenrigsministeriet/Kontoret for Norden, Færøerne og Grønland om høring af

Forslag til EU-forordning om forbud mod import af sælprodukter.

EU Kommissionen vedtog d. 23. juli forordningsforslaget om importforbud af

sælprodukter. Dette oversendes primo september til Rådet og Parlamentet og EU-

proceduren startes med forhandlinger i Bruxelles og gennemgang af forslaget i

Folketinget og regeringen. Til brug herfor skal Udenrigsministeriet i koordination

med Hjemmestyret og inddragelse af Miljøministeriet udarbejde en række notater,

der redegør for indholdet i forslaget og dets implikationer for Danmark/Grønland.

De første to orienterende notater, der er udarbejdet, er et såkaldt grundnotat og et

nærhedsnotat stilet til Folketingets Europaudvalg, herudover er udarbejdet et

samlenotat og et rammenotat, der er sendt i høring.

Høringssvar:

Rammenotatet har været i høring hos Departementet for Fiskeri, Fangst og

Landbrug (DFFL), Fisker og fanger organisationen KNAPK, Inuit Cirkumpolar

Council ICC-Greenland og Great Greenland A/S som er indarbejdet i følgende

bemærkninger. ICC-Greenland valgte at udforme eget høringssvar direkte til UM.

Såfremt et EU forbud bliver en realitet ved, at EU Parlamentet godkender forslaget,

udgør den en alvorlig risiko for Grønland, da salg af sælskind udgør en væsentlig

indtægtskilde for især yderdistrikterne i det grønlandske samfund. Danmark /

Grønland har understreget ved hver given lejlighed, at der absolut ikke eksisterer

nogen legitime grunde for at stoppe importen af sælskind til EU, herunder det

biologiske element. Disse forbud udgør en handelsrestriktion, som står i konflikt

med WTO-betingelser.

Referat fra møderne i Miljøarbejdsgruppen d. 18 og 22. september med

præsentation og tilkendegivelse fra delegationerne om Kommissionens forslag

viser, at der desværre er en betydelig opbakning til forslaget fra flere lande, og

Inuit-klausulen er under pres fra lande, som ønsker få eller ingen undtagelser. Der

Allakkat tamarmik pisortaqarfimmut nassiunneqassapput inunnut ataasiakkaanuunngitsoq.

Al korrespondance bedes adresseret til direktoratet og ikke til enkelte personer.

1/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er på trods af dansk advarsel om forventet negativ virkning i Grønland, en tydelig

mangel på forståelse i gruppen af faktiske forhold i Grønland.

Flere Landsstyremedlemmer har været på informationsrejser i Bruxelles,

Strassburg og København, ligesom embedsmænd har været i Bruxelles, Rom og

Paris. Der er blevet holdt koordinations- og informationsmøder med Canada og

Nunavut. Det er på tide, at Grønland får besøg af folk, der arbejder for forbud, så

de ved selvsyn kan se forholdene og forhåbentlig bedre forstå, hvilke

konsekvenser der er ved initiativet. Der er ligeledes luftet en tanke om at invitere

EU-folk til fact-finding-besøg til Grønland / Nordgrønland, de steder hvor

sælfangsten har størst økonomisk og socioøkonomisk betydning.

Inuitundtagelsen

EU’s Inuitundtagelse placerer inuit som forhistorisk befolkning, som ikke må

udnytte sæler som andre almindelig kommercielle elementer og marine ressourcer

som fisk af hvilke en stadig voksende bestand af grønlandssæler æder fra. Fra

KNAPK’s side vil vi gøre opmærksom på, at de seneste observationer fra fangerne

- og fiskernes side viser, at antallet af grønlandssæler er nærmest eksploderet med

det resultat, at sælerne er meget tynde. Der er endvidere betydelig tvivl om

muligheden for effektiv kontrol. Ligesom certificeringer og labelling vurderes at ville

give betydelige omkostningsforhøjelser.

Kommissionen forklarede på mødet d. 22. september 2008, at vanskeligheden i

inuit-klausulen bestod i, at man forsøgte at opnå to formål, både respekt for inuit-

befolkningerne og for dyrevelfærd. Der fandtes ingen etableret definition på

artiklens begreber om inuit-samfund, inuit-jagt, traditioner og subsistens. Det var

ikke et spørgsmål om etniske eller genetiske karakteristika af jægerne, men om

jagtens relation til inuit-samfund. Det var vigtigt at forstå, hvilken rolle sælen

spillede i disse samfund, og hvorledes man markedsførte produkter. I ovennævnte

relationer kan Grønland ikke acceptere eventuelle definitionsinitiativer i EU-regi

uden direkte involvering af de berørte parter samt at se på de allerede kendte

definitioner anerkendt og anvendt i FN-sammenhæng og i andre internationale

fora, hvor Grønland måtte have accepteret definitioner og begreber.

Danmark henviste til, at forordningen ville ødelægge markedet for sælprodukter og

dermed også produkter fra inuit-jagt. Forordningen betød et tilbageslag for inuit-

samfundene, selv om dette netop ikke var ønsket af den offentlige mening

repræsenteret ved Europa-Parlamentet. Det var derfor urimeligt, hvis man desuden

ramte inuit-samfundene ved også at fjerne eller indsnævre inuit-klausulen. En del

af debatten, bl.a. de ungarske formuleringer, fremmanede et billede af et meget

tilbagestående og isoleret samfund, der levede fra hånden til munden. Der var

behov for en mere realistisk forståelse af inuit-samfundene og deres relation til

international handel, samt hvad Europa-Parlamentet havde sigtet på med sin

formulering. Grønland kan kun bekræfte Danmarks vurdering og kræve, at

Danmark arbejder for at støtte Grønlands forslag om fact-finding besøg til

Grønland. Desværre er det heller ikke første gang, at Ungarn tager initiativer med

2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alvorlige konsekvenser for Grønland. Det er set før i CITES sammenhæng under

Animals Committee om narhvaler.

Det fremgår af forordningen, at bl.a. inuitundtagelsen vil træde i kraft 6 måneder

efter forordningens offentliggørelse. Det forekommer, jfr. bemærkningerne til inuit-

afsnittet, klart at der i denne periode skal indgås en form for administrativ aftale

mellem kommissionen og Grønland om hvordan eksporten fra Grønland skal

organiseres. Så der skal indenfor overskuelig fremtid tænkes over, hvorledes det

kan organiseres / administreres i Grønland. Her er det dels vigtigt allerede nu at

vurdere de administrative og økonomiske konsekvenser af EU-forbuddet for

Grønland. Dels er det nødvendigt at få involveret industrien. Endnu kender vi heller

ikke de administrative og økonomiske konsekvenser for indførelse af mærkninger /

certificeringer, hvor der også skal ses på, hvem der skal stå for udgifterne og

administrationen. Desuden skal der ske en vurdering af de økonomiske og

administrative omkostninger ved en kontrol.

Det skal orienteres, at Great Greenland ved stregkodemetode allerede har en

mærkningsordning, der fortæller, at sælskindene stammer fra en bæredygtig

fangstaktivitet, udover at alle Great Greenland produkter har et velkendt logo.

Fangstmetoder i Grønland, garnfangst

Forordningsforslaget tager endvidere udgangspunkt i en risikoanalyse af 6.

december 2007 vedr. sæljagt og dyrevelfærd i den forbindelse (Animal Welfare

Aspects of the Killing and Skinning of Seals – Scientific Opinion of the Panel on

Animal Health and Welfare), som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

(EFSA) har udarbejdet. Undersøgelsen baserer sig på indsamlede data vedr.

sælfangst og udsagn fra eksperter. Konklusionen af denne undersøgelse er, at

sæler kan og normalt aflives hurtigt og effektivt på måder, som ikke giver anledning

til unødvendig smerte, men at det også er blevet dokumenteret, at effektiv aflivning

ikke altid finder sted i praksis. De metoder der anvendes til at aflive sæler, og

metodernes effektivitet varierer. Der kan være tale om skydning og brug af net

(som i Grønland er gældende for ca. 33 % af fangsten af ringsæler).

Grønland kan erklære sig enig i ovennævnte skitsering og igen gøre opmærksom

på, at den meget langstrakte kyst og havområde i Grønland fordrer mange

forskellige fangstforhold, ikke bare geografisk, men også klimatisk og meget

forskellige is- og havforhold. Udover de naturgivne faktorer, herunder også vejret

og sæsonens variationer, kan der være en del forskel i anvendte metoder og

udstyr. Det kan derfor være vanskeligt at lave standardiserede bestemmelser eller

beslutning om standardisering af metoder eller redskaber mellem de berørte lande,

eller geografiske områder.

Grønlands sælskindindustri

Det er Departementets vurdering, at EU initiativet og visse EU landes forbud er

medvirkende årsag til, at Great-Greenland A/S ikke har kunnet afsætte – sælge

sælskind under de sidste 4 auktioner i Copenhagen Fur i Glostrup. Det er ligeledes

Departementets vurdering, at det ikke alene er klimatiske ændringer eller

3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringer i moden, der har så katastrofale følger for Grønlands sælskindsindustri

allerede nu.

EU-initiativet bærer store dele af skylden for situationen i sælskindsindustrien.

Sælfangst er en legitim aktivitet, som i Grønland udføres på et bæredygtigt

grundlag og udnyttelse, men desværre kan opmærksomhed omkring sagen

risikere at føre til, at markedet for sælprodukter forsvinder eller reduceres voldsomt

til skade for fangererhvervet i Grønland. Dette skete under og efter drøftelserne om

sælungedirektivet i 1980’erne. Man kunne fristes til at sige, at i stedet for at dræbe

nogle sæler, er man påbegyndt en aflivning af en gammel kultur.

Der er ligeledes en risiko for, at skind der eksporteres til f.eks. Kina, er beregnet til

at blive re-eksporteret tilbage til EU. Hvordan det kinesiske marked så vil reagere

på besværlighederne ved dokumentation, certifikater, mm. er uvist. Eksporttallene

fra 2004-2007 i antal skind viser tydeligt, at der er en væsentlig nedgang i salget,

især eksporten af grønlandssæl, som har været den vigtigste eksportvare i 2000-

årene:

2004:

2005:

2006:

2007:

Grønlandssæl

62.768

41.721

39.627

24.253

Netside

18.005

14.265

20.845

18.351

Øvrige

3.946

3.806

1.640

997

I alt:

84.719

59.792

62.112

43.601

Kr. i værdi:

35.129.837

31.564.256

56.920.839

17.908.515

Forklaringen på nedadgående eksporttal sammenlignet med stigende værdi i 2006

skyldes ekstraordinære gode auktionspriser i nævnte år, som styrtdykkede i 2007

som eftervirkningen på EU-initiativet, der startede i januar 2006, hvilket også ses af

den procentvise andel af eksporten i antal skind til EU og udenfor EU:

2004:

2005:

2006:

2007:

2008, maj

71 %

69 %

66 %

63 %

34 %

Udenfor EU:

29 %

31 %

34 %

37 %

66 %

Som konklusion skal Grønland igen på det kraftigste tage afstand til EU-forslaget

og betragter forslaget at indeholde elementer som går imod de FN-anerkendte

rettigheder for Oprindelige Folk, er imod menneskerettighedsbestemmelser i FN-

regi, og at indeholde bestemmelser der er WTO-stridigt. Endelig indeholder

forslaget elementer, som går i mod IUCN vedtagne resolutioner.

Ikinngutinnersumik inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Amalie Jessen

Departementschef

Nette Levermann

AC-Fuldmægtig

4/4