NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
17. oktober 2008
Danmarks Statistik
kvp/mtr
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæi-
ske statistikker, KOM(2007) 625 endelig, af 16. oktober 2007.
Samlenotatet oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervsudvalg.
Nyt notat.
Resumé
Formålet med forslaget er at opdatere og forenkle den eksisterende ba-
sislovgivning for Europæisk Statistik. I forslaget præciseres og afgrænses
begrebet ’Europæisk Statistik’, der forudsættes produceret i overens-
stemmelse med ’Adfærdskodeks for europæiske statistikker’. Herigennem
underbygges den europæiske statistiks professionelle uafhængighed og
integritet.
Forslaget introducerer nye overnationale produktionsmetoder og kvali-
tetskrav, muligheder for udveksling af data samt en klarere overordnet
koordinering. På den baggrund etableres et mere effektivt og fleksibelt
statistisk produktionssystem. Herigennem forbedres rammerne for en
hurtigere og mere kvalitetssikret statistik, som fx konjunkturstatistik, lige-
som muligheden for at minimere statistikproduktionens administrative
byrder styrkes.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte d. 16. oktober 2007 ovennævnte forslag til for-
ordning. Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste
Repræsentation ved EU d. 26. oktober 2007.
Efterfølgende har det slo-
venske og franske formandskab forelagt kompromisforslag i forbindelse
med møder i Rådsarbejdsgruppen. Den seneste version af formandska-
bets kompromisforslag er dateret d. 16. oktober 2008.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fæl-
lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter
proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel
251.
Forslaget sigter mod at revidere og opdatere det eksisterende grundlæg-
gende regelkompleks for europæiske statistikker, således at det bliver
tidssvarende og bedre egnet til at opfylde de statistikkrav, der er forbun-
det med udviklingen og udfordringerne i det fremtidige EU-samarbejde.