PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2910 - konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt

20. november 2008

SAMLET SAMLENOTAT

Eksp.nr.

/tne-dep

Samlenotat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) d. 1.-2. december

2008

Indholdsfortegnelse

1. Svar på den økonomiske krise: Kommissionens meddelelse

vedrørende Lissabon-strategien: en europæisk plan for at relancere

vækst og beskæftigelse ............................................................................ 2

2. Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske

private selskab, KOM (2008) 396 endelig.............................................. 4

3. Europa Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede

rettigheder. ............................................................................................. 11

4. Oprettelse af et fælles europæisk EF-patent og etablering af en

fælles europæisk patentdomstol, jf. Meddelelse fra Kommissionen til

Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af det

europæiske patentsystem - KOM(2007) 165 (”Patentmeddelelsen”) 21

5. Formandskabets rapport om spil ..................................................... 29

6. Rådets konklusioner om Small Business Act KOM (2008) 394 .... 32

7. Meddelelse fra Kommissionen om opbygning af klynger i

verdensklasse i EU: Gennemførelse af den bredt funderede

innovationsstrategi. KOM(2008) 652 ................................................... 37

8. Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv

2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i

forbindelse med fusioner og spaltninger.KOM (2008) 576 ................ 41

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

afgrødestatistikker, KOM(2008) 210 endelig, af 21. april 2008. ....... 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/54

1. Svar på den økonomiske krise: Kommissionens meddelelse vedrø-

rende Lissabon-strategien: en europæisk plan for at relancere vækst

og beskæftigelse

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde i forbindelse med det uformelle DER den 7. no-

vember 2008 meddelelsen ”From financial crisis to recovery: A European

framework for action” KOM (2008) 706. I meddelelsen annoncerede

Kommissionen, at meddelelsen vedrørende ”Svar på den økonomiske krise

inden for rammerne af Lissabon-strategien” vil blive fremlagt den 26. no-

vember 2008.

Meddelelsen vedrørende ”Svar på den økonomiske krise inden for rammer-

ne af Lissabon-strategien” er sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkur-

renceevne) den 1.-2. december med henblik på udveksling af synspunkter.

Kommissionen ventes i sin meddelelse at forelægge en række målrettede

og kortsigtede initiativer, som har til formål at modvirke ugunstige effek-

ter af krisen på økonomien, samt en tilpasning af de mellem- og langsig-

tede tiltag i Lissabon-strategien.

Det er endnu uklart, hvilke konkrete forslag Kommissionens meddelelse

vil omfatte. Kommissionen forventes bl.a. at lægge op til tiltag, der acce-

lererer strukturelle reformer og investeringer, som styrker innovation og

produktivitet, på linje med anbefalingerne i Lissabon-strategien. Forsla-

gene ventes bl.a. at vedrøre EIB’s investeringsaktiviteter, målrettede in-

vesteringer i energieffektiv og grøn teknologi samt understøttelse af åbne

markeder og øget handel.

Europa-Parlamentets holdning

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Gældende dansk ret

Ikke relevant

Høring

KOM-dokumentet foreligger ikke og meddelelsen har derfor ikke været i

høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/54

Andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen afventer KOM-dokumentet.

Regeringen støtter eventuelle forslag om tiltag, der accelererer strukturelle

reformer og som understøtter investeringer i innovation og produktivitet,

herunder investeringer i energieffektiv teknologi og produktivitet. Regerin-

gen er imidlertid umiddelbart skeptisk over for eventuelle forslag, der læg-

ger op til sektorspecifik støtte eller statsstøtte til særligt udsatte industrier,

medmindre sådanne tiltag undtagelsesvist samtidig udgør et reelt og varigt

bidrag til at fremme målsætningen om EU's konkurrenceevne. Eventuelle

tiltag skal i givet fald implementeres således, at de ikke er konkurrencefor-

vridende. Det er vigtigt at målrette tiltag mod en generel forbedring af inve-

sterings- og erhvervsmiljøet.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke relevant.

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har ikke tidligere været forlagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/54

2. Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske pri-

vate selskab, KOM (2008) 396 endelig.

Resumé

Kommissionen har den 25. juni 2008 fremlagt forslag til Rådets forord-

ning om statutten for det europæiske private selskab. Forslaget indgår

som en del af Kommissionens overordnede indsatsområde ”Small Busi-

ness Act for Europe”, KOM (2008) 394 endelig. Formålet med forslaget

til det europæiske private selskab (europæiske anpartsselskab) er at gøre det

indre marked mere tilgængeligt for SMV’er ved at gøre det nemmere at ud-

vide forretningsaktiviteter til andre medlemsstater. Dette kan ske ved at til-

byde SMV’er mulighed for at anvende samme, fælles selskabsform overalt i

EU.

Der er tale om at indføre en ny selvstændig selskabsform som et frivilligt

tilbud til europæisk erhvervsliv.

Forordningen foreslås anvendt fra 1. juli 2010.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 1.-

2. december 2008 til delvis generel tilgang.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 25. juni 2008 fremsat ovennævnte forordningsfor-

slag om det europæiske private selskab ”Societas Privata Europaea”

(SPE). Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 308 i Traktaten om op-

rettelse af det Europæiske Fællesskab. Rådet vedtager forordningen ved

enstemmighed efter at have indhentet en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

Forslaget indgår som en del af Kommissionens overordnede indsatsom-

råde ”Small Business Act for Europe”. Der er med forordningsforslaget

tale om en konkret udmøntning af Kommissionens initiativer til at styrke

vilkårene for SMV’er. Et redskab hertil vil være muligheden for at an-

vende samme, fælles selskabsform overalt i EU. Der er tale om en ny selv-

stændig selskabsform, som et frivilligt tilbud til europæisk erhvervsliv, sær-

ligt målrettet SMV’er.

Der er allerede gennemført to forordninger om fælleseuropæiske sel-

skabsformer: Det Europæiske Selskab (SE) og Det Europæiske Andels-

selskab (SCE). Forslaget supplerer disse eksisterende selskabsformer,

men med SMV’er som primære målgruppe. Der er den væsentlige forskel

i forhold til de to eksisterende fælleseuropæiske selskabsformer, at regel-

grundlaget i forordningen for det europæiske private selskab (europæiske

anpartsselskab) udgør det fuldstændige selskabsretlige regelgrundlag for

det enkelte selskab, suppleret med selskabets vedtægter. Virksomhederne

skal således alene indrette sig efter ét fælles selskabsretligt regelsæt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/54

Virksomhederne sikres i den forbindelse vide rammer for at aftale sig til

rette vedtægtsmæssigt om de konkrete forhold i det enkelte selskab.

Det betyder, at virksomhederne slipper for besværet og omkostningerne

ved at undersøge, bortset fra hvor det direkte er angivet i forordningen,

hvilke nationale selskabsretlige regler selskabet i øvrigt måtte være om-

fattet af. Samhandelspartnere, kreditorer og myndigheder opnår tilsvaren-

de samme klarhed om det retslige regelgrundlag. De fælles, fleksible reg-

ler forringer ikke retsstillingen for kreditorer og medarbejdere.

På øvrige områder, uden for det selskabsretlige, vil et europæisk anparts-

selskab være omfattet af

den relevante lovgivning,

fx hvad angår

skat,

ar-

bejdsret, regnskabsret, konkursret, m.v.

afhængig af, hvad der i national

ret måtte være fastsat.

Hovedkarakteristika for forslaget er:

- Et SPE-selskab kan stiftes af en eller flere fysiske personer eller virk-

somheder.

- Enhver selskabsform kan som udgangspunkt blive et SPE-selskab.

- Et SPE-selskab reguleres selskabsretligt af forordningen og selskabets

vedtægter.

- National selskabsret er kun relevant, hvor det er præciseret i forord-

ningen.

- Et SPE-selskab kan stiftes fra bunden, eller ved omdannelse, fusion

eller spaltning af eksisterende selskaber.

- Et SPE-selskabs ejerandele kan ikke udbydes eller handles offentligt.

- Kapitalkravet er på mindst 1 euro.

- Et SPE-selskab er som udgangspunkt omfattet af reglerne for medar-

bejdernes medbestemmelse i det land, hvor selskabet har sit

ved-

tægtsmæssige

hjemsted.

- En selskabsdeltager kan kræve sig indløst og kan tvangsmæssigt blive

indløst i forbindelse med skadespådragende adfærd.

- Et SPE-selskab kan flytte sit vedtægtsmæssige hjemsted til en anden

medlemsstat.

I øvrigt gælder regler, der i vidt omfang svarer til de gældende danske

regler for anpartsselskaber.

I tilknytning til forordningen vil der blive udarbejdet en modelvedtægt,

som SPE-selskaberne vil kunne søge inspiration i ved udformning af egne

vedtægter. Der er ikke tale om en standardvedtægt. Selskaberne kan såle-

des frit udforme egne vedtægter som supplement til forordningens regel-

sæt eller til udfyldning af forordningen, hvor forordningen kræver det.

2. Europa-Parlamentets holdning

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

En udtalelse

forventes at foreligge inden rådsmødet (Konkurrenceevne) den 1.-2. decem-

ber 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/54

3. Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er at gøre det indre marked mere tilgængeligt for

SMV’er ved at udstyre dem med et fælles instrument, som gør det nemmere

at udvide deres forretningsaktiviteter til andre medlemsstater. Dette formål

kan tilgodeses ved at give SMV’er mulighed for at anvende samme sel-

skabsform overalt i EU. Den foreslåede selskabsform, som er ensartet og

yder retssikkerhed, men alligevel indeholder fleksibilitet, vil være det mest

effektive og målrettede middel hertil. Til forskel fra en henstilling eller et

direktiv vil en forordning resultere i en ensartet ordning, der gælder umid-

delbart i alle medlemsstater.

Medlemsstaterne kan ikke selv opfylde dette formål.

Det er Kommissionens vurdering, at forordningen ikke går ud over, hvad

der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sig

Kommissionens vurdering om, at et fælles retligt instrument vil være

mest velegnet til at opnå det tilsigtede mål.

4. Gældende dansk ret

Der er tale om et frivilligt tilbud om en ny fælleseuropæisk selskabsform,

der på en række områder er underlagt en regulering, som kendes fra an-

partsselskabsloven. Der er tidligere gennemført forordninger om fælleseu-

ropæiske selskabsformer om Det Europæiske Selskab og Det Europæiske

Andelsselskab.

Forslaget tilsigter at udgøre en fuldstændig selskabsretlig regulering af

den pågældende selskabsform, således at forordningen og selskabets kon-

kret udformede vedtægter udgør en helhed og, for så vidt angår selskabs-

retlige forhold, dækker den samlede nødvendige regulering af denne sel-

skabsform.

På øvrige områder, uden for det selskabsretlige, vil et europæisk anparts-

selskab være omfattet af

den relevante lovgivning,

fx hvad angår

skat,

ar-

bejdsret, regnskabsret, konkursret, m.v.

afhængig af, hvad der i national

ret måtte være fastsat.

5. Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring til 57 myndigheder, or-

ganisationer m.v. den 18. august 2008 med frist for bemærkninger den 2.

september 2008.

Der er ved høringsfristens udløb modtaget svar fra Advokatrådet, Dan-

marks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Erhverv, Datatilsynet, DI, Domstolsstyrelsen, Finansfor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/54

bundet, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrå-

det, Ingeniørforeningen i Danmark, Landbrugsrådet, LO, Realkreditfor-

eningen, Statsadvokaturen for særlig Økonomisk Kriminalitet og Værdi-

papircentralen. 10 af adressaterne har haft bemærkninger til forslaget.

Hovedpunkterne i høringssvarene har været.

DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv og Håndværksrådet har

erklæret sig positive over for initiativet. Foreningen Registrerede Reviso-

rer ser ikke noget behov for dette initiativ.

Håndværksrådet bakker op om et kapitalkrav på 1 euro. Den nominelle

minimumskapital giver ikke et retvisende billede for soliditeten og yder i

mange tilfælde ikke nogen reel sikkerhed for kreditorerne. Foreningen

Registrerede Revisorer, som ikke støtter forordningsforslaget, finder, at

hvert medlemsland selv må afgøre, om man ønsker at indføre kapitalløse

selskaber.

LO lægger afgørende vægt på, at velerhvervede rettigheder til medarbej-

derrepræsentation ikke sættes under pres. LO finder, at den foreslåede

model omkring hjemstedsflytninger ikke indeholder tilstrækkelige garan-

tier ved hjemstedsflytninger. Danmarks Rederiforening ønsker alene, at

reglerne for medarbejderrepræsentation på det vedtægtsmæssige hjem-

sted skal finde anvendelse. Dansk Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig

forordningsforslagets model, hvorefter det er de nationale regler, der fin-

der anvendelse. Finansforbundet foretrækker modellen fra Det Europæi-

ske Selskab.

Herudover har høringssvarene indeholdt bemærkninger af mere teknisk ka-

rakter til forslagets enkelte bestemmelser.

Forordningen har været behandlet i Specialudvalget for etablering og tje-

nesteydelser på møde den 3. november 2008.

6. Andre landes holdninger

Der er principiel opbakning blandt medlemsstaterne til Kommissionens for-

slag.

Der har været en første gennemgang af forslaget, hvor medlemsstaterne har

haft lejlighed til at komme med opklarende spørgsmål og synspunkter. Den-

ne gennemgang har afdækket en række uklarheder og afvigende synspunk-

ter medlemsstaterne imellem. Der har endnu ikke været fremlagt konkrete

tekstforslag, der har haft til formål at imødekomme de fremførte synspunk-

ter med henblik på at opnå opbakning til forordningsforslaget.

Formandskabet har imidlertid opsummeret en række problemstillinger, som

vil skulle håndteres i forbindelse med de videre forhandlinger om forord-

ningsforslaget. Formandskabet vil i tiden op til rådsmødet (Konkurrenceev-

ne) arbejde på at indsnævre de opregnede problemstillinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/54

På det kommende rådsmøde (Konkurrenceevne) vil formandskabet alene

lægge op til en delvis generel tilgang, hvilket vil sige en diskussion af disse

nærmere identificerede problemstillinger, men ikke en stillingtagen til for-

ordningsforslaget som helhed.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens initiativ vedrørende

”Small Business Act”. Forslaget til forordningen for det europæiske private

selskab indgår som et konkret initiativ i dette indsatsområde.

Den omhandlede regulering i forordningsforslaget er for en stor dels ved-

kommende forenelig med dansk selskabsret for anpartsselskaber. Forord-

ningsforslagets kapitalkrav på 1 euro bryder dog med gældende dansk sel-

skabsret. Af Regeringsgrundlaget fra 2007 fremgår det imidlertid, at rege-

ringen har tilkendegivet at ville foreslå kapitalkravet til anpartsselskaber

afskaffet.

Frem for et formelt kapitalkrav er det vigtigere at sikre sig, at selskabet ef-

ter de konkrete omstændigheder har et forsvarligt kapitalberedskab. Det er

vigtigt at dette forhold indgår som en klar forudsætning i forordningstek-

sten.

For at sikre størst muligt potentiale for denne selskabsform som redskab for

SMV’ers udvikling på europæisk plan, er det regeringens holdning, at der

ikke bør stilles krav om, at brug af denne selskabsform skal være betinget

af, at visse grænseoverskridende elementer er opfyldt. Ud fra samme be-

tragtninger støtter regeringen forslaget om, at et SPE-selskabs vedtægts-

mæssige hjemsted og hovedkontor ikke behøver at ligge i samme medlems-

stat.

Regeringen finder ikke, at forordningen bør kunne udnyttes til at omgå

medarbejderes velerhvervede rettigheder til medbestemmelse. Da model-

lerne for medarbejdernes medindflydelse inden for EU er meget forskellige,

finder man fra regeringens side, at en løsning på dette spørgsmål bør base-

re sig på de allerede gennemførte retsakter, der regulerer området.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der er tale om en forordning, der finder umiddelbar anvendelse i medlems-

staterne. Forordningen gennemfører en ny fælleseuropæisk selskabsform,

som et frivilligt tilbud særligt målrettet SMV’er, og tilsigter at udgøre en

fuldstændig selskabsretlig regulering af den pågældende selskabsform.

SPE-selskabet reguleres af en kombination af EU-retlige og udfyldende

nationale regler. Nationale selskaber reguleres af rent nationale regler.

Det er de selskabsretlige regler i SPE-selskabets registreringsland, der

finder udfyldende anvendelse. Der er således forskel på den selskabsret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/54

lige regulering af nationale selskaber, f.eks. anpartsselskaber, og SPE-

selskaber.

Når selskabet er registreret i en medlemsstat, er der ikke forskel på, hvor-

ledes øvrig national lovgivning finder anvendelse på SPE-selskabet og

sammenlignelige nationale selskabstyper. Således vil et dansk registreret

SPE-selskab være omfattet af de samme regler, som et dansk anpartssel-

skab. Tilsvarende vil f.eks. et tysk registreret SPE-selskab være omfattet

af de samme regler i Danmark, som et hvilket som helst andet tysk regi-

streret selskab, der driver virksomhed i Danmark.

Det betyder for eksempel, at de arbejdsretlige regler, der gælder i det

land, hvor den ansatte arbejder finder anvendelse, uanset hvor SPE-

selskabet måtte være registreret selskabsretligt.

Hvad angår det skatteretlige forhold, vurderes forslaget ikke at give an-

ledning til skattemæssige betænkeligheder. Et SPE-selskab, der registre-

res i en anden medlemsstat, vil således efter de allerede gældende skatte-

regler være fuldt skattepligtigt til Danmark, hvis selskabets ledelse har sit

hovedkontor her i landet. SPE-selskabet vil være skattepligtigt på samme

måde som et dansk indregistrerede aktie- eller anpartsselskab.

Hvis et SPE-selskab, der registreres i en anden medlemsstat, ikke har sit

hovedkontor i Danmark, vil selskabet alligevel være skattepligtigt til

Danmark af indkomst vedrørende selskabets erhvervsmæssige aktivitet

(faste driftssted), faste ejendomme m.v. i Danmark. Dette følger ligeledes

af de allerede gældende skatteregler.

De skitserede bestemmelser om fuld og begrænset skattepligtig suppleres

endelig af bestemmelser om fraflytningsbeskatning i tilfælde, hvor aktiver

flyttes ud af dansk beskatning.

Det fremgår udtrykkeligt af begrundelsen for forordningsforslaget, at

valget af SPE-selskabet som retlig form for at udøve erhvervsvirksomhed

i EU bør være skattemæssigt neutral, og at SPE-selskabet derfor bør un-

derlægges samme skattemæssige behandling som lignende nationale sel-

skabsformer.

Der vil antagelig på enkelte områder være behov for supplerende natio-

nal selskabsretlig og regnskabsretlig lovgivning for at sikre det nødven-

dige grundlag for forordningens anvendelse nationalt.

Forslaget skønnes at ville medføre begrænsede merudgifter til it-

tilpasninger med henblik på at kunne registrere disse selskaber. Merud-

giften forventes afholdt inden for ministeriets egne rammer.

Forslaget skønnes herudover ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser

for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/54

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsmæssige konsekvenser kan ikke angives, men Kommissionens

forslag tilsigter at bidrage til gunstige rammevilkår, som styrker SMV’ers

muligheder for at drive virksomhed i det indre marked.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forordningen i sig selv medfører ikke administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Der er tale om et frivilligt tilbud til erhvervslivet om en ny sel-

skabsform, som tilsigter at forenkle virksomhedsdrift i det indre marked.

Forordningen kan mindske omkostningerne og de administrative byrder

forbundet med virksomhedsdrift i det indre marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. septem-

ber 2008.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om Kommissio-

nens initiativ i forbindelse med den generelle behandling af ”Small Busi-

ness Act” for Europa, senest ved grundnotat af 18. juli 2008.

Økonomi- og erhvervsministeren har på Europaudvalgets møde den 19.

september 2008 i forbindelse med samrådsspørgsmål A ad KOM (2008)

396 orienteret Europaudvalgt om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/54

3. Europa Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede

rettigheder.

Resumé

Kommissionen har

den 16. juli 2008

fremlagt et forslag til direktiv om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om be-

skyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder.

Forslaget går ud på at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnere

og fonogramproducenter fra 50 til 95 år ved at foretage en ændring af de

relevante bestemmelser i direktiv 2006/116/EF.

Forslaget indeholder derudover visse ledsagende foranstaltninger såsom

oprettelse af en fond for studiemusikere, indførelse af "use it or lose it"-

klausuler i kontrakter mellem udøvende kunstnere og fonogramproducen-

ter og "tavlen visket ren" for kontrakter i den forlængede periode efter de

første 50 år.

Forslaget bliver p.t. behandlet i rådsarbejdsgruppen vedrørende intellek-

tuelle ejendomsrettigheder (ophavsret). Såfremt direktivet vedtages i sin

nuværende form, vil det føre til ændringer af den danske lov om ophavs-

ret.

1. Baggrund og indhold

Om baggrunden har Kommissionen fremført, at forslaget skal forbedre

udøvende kunstneres sociale situation, især studiemusikeres, eftersom

stadigt flere kunstnere lever længere end den nuværende beskyttelsestid

for deres ophavsret, som er 50 år. Kommissionen lægger vægt på, at de

fleste udøvende kunstnere befinder sig i en prekær finansiel og social si-

tuation. Kommissionen anfører således, at ud fra et juridisk perspektiv

bliver betydningen af deres bidrag til musisk kreativitet ikke ordentligt

anerkendt. Desuden har de til sammenligning med forfattere en mindre

beskyttelse af henholdsvis deres moralske og økonomiske rettigheder.

For så vidt angår fonogramproducenter henviser Kommissionen til, at

masseproduktionen af fonogrammer begyndte i starten af 1950'erne.

Kommissionen finder, at hvis der ikke gribes ind nu, vil beskyttelsen af

stadigt flere optagelser, der blev indspillet og udgivet tilbage i perioden

fra 1957 til 1967, løbe ud. Når optagelserne af kunstnernes fremførelser

ikke længere er beskyttede, vil ca. 7.000 kunstnere i hver eneste af de

større medlemsstater og et tilsvarende mindre antal i de mindre medlems-

stater ifølge Kommissionen miste den indkomst, de får fra kontraktmæs-

sige royalties og det såkaldte "rimelige vederlag" for udsendelse af deres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/54

fremførelser via radio og fjernsyn og afspilning på offentlige steder, f.eks.

barer og diskoteker.

Kommissionen lægger vægt på, at det berører de kendte kunstnere (der

modtager kontraktmæssige royalties), men især rammer de tusindvis af

anonyme studiemusikere (der ikke modtager royalties, men må nøjes med

det "rimelige vederlag"), der medvirkede ved fremstillingen af fono-

grammer i slutningen af 50'erne og i 60'erne og overdrog deres eneret-

tigheder til producenten mod et engangshonorar ("buy out"). De indivi-

duelle vederlag for udsendelse i radio og tv og afspilning på offentlige

steder, som ikke blev overdraget til producenten, ophører, når beskyttel-

sestiden udløber.

Forslaget har ifølge præamblen til formål at sikre, at beskyttelsestiden for

fremførelser optaget på fonogrammer varer i kunstnerens levetid. Dermed

kan udøvende kunstnere dels sikre sig, at de ikke mister indkomst i slut-

ningen af deres levetid, dels får de mulighed for at kunne påberåbe sig

retten til at forhindre eller begrænse for dem uacceptable anvendelser af

deres fremførelser, medens de endnu lever.

Desuden er formålet

at opstille en ensartet måde i medlemslandene til be-

regning af den beskyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, som

flere forfattere har bidraget til.

I nogle medlemsstater er beskyttelsen 70 år efter den længstlevendes

(en-

ten forfatteren eller komponisten)

død, hvorimod beskyttelsen af hvert

bidrag i andre medlemsstater bortfalder 70 år efter den bidragende forfat-

ters død. Disse forskelle i længden af beskyttelsestider for et musikstykke

fører til problemer med administrationen af ophavsretten til værker med

flere ophavsmænd i Fællesskabet. Det medfører desuden problemer ved

distribution af royalties for udnyttelsen i forskellige medlemsstater.

Samtidig med forslagets fremsættelse har Kommissionen offentliggjort sit

arbejdsdokument SEC (2008) 2287, en konsekvensanalyse af, hvad en

række forskellige løsningsforslag vil betyde for henholdsvis de udøvende

kunstnere, fonogramproducenterne, radio- og tv-selskaber samt offentlige

steder, hvor musik spilles, public domain pladeselskaber, forbrugerne,

samt for den kulturelle diversitet, informationssamfundstjenester og in-

ternationale aspekter.

Med direktivet foreslås af hensyn til den juridiske sikkerhed endvidere

fastsat en række overgangsforanstaltninger, således at der ikke er tvivl om

hvilke regler, der finder anvendelse på de kontrakter mellem udøvende

kunstnere og fonogramfremstillere, der fortsat er gældende i den forlæn-

gede beskyttelsestid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/54

Forslaget fremsættes med

hjemmel i traktatens artikel 47(2), artikel 55 og

95 i EF-traktaten. Direktivet kan vedtages med kvalificeret flertal efter

proceduren for fælles beslutningstagen med Parlamentet (artikel 251).

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen på rådsmødet (Konkurren-

ceevne) 1.-2. december 2008 med henblik på formandskabets afgivelse af en

statusrapport.

2. Europa-Parlamentets holdning

I henhold til TEF artikel 251 skal forslaget forelægges Europa-

Parlamentet.

Direktivet forhandles i komitéen for juridiske spørgsmål.

Europa-Parlamentets officielle holdning kendes endnu ikke.

I en foreløbig rapport fra den ansvarlige rapporteur, dateret 22. oktober

2008, fremgår, at Europa-Parlamentet er positiv overfor forslaget. I rap-

porten fremlægges et par ændringsforslag til direktivets tekst. Ændringerne

går primært på at justere forslaget, således at udvidelsen af beskyttelsesti-

den ligeledes skal gælde for audiovisuelle kunstnere og ikke kun for musike-

re, da det ifølge rapporten ellers vil udgøre diskrimination af de førstnævn-

te. Derudover ønsker Europa-Parlamentet, at det klart fremgår af præamb-

len, at kunstnerne får mulighed for at genforhandle indgående aftaler for så

vidt angår spørgsmålet om fortsat royalty-betaling eller supplerende veder-

lagsbetaling i tilfælde af en udvidelse af beskyttelsestiden.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincip-

pet således:

”Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Grun-

den til, at Fællesskabet har enekompetence er, at den nuværende

lovgivning, der er fastsat ved direktiv 2006/116/EF (herefter be-

nævnt "direktivet"), sikrer fuld harmonisering. Direktivet indehol-

der bestemmelser om både minimums- og maksimumsharmonise-

ring. Det betyder, at medlemsstaterne hverken kan fastsætte kortere

eller længere beskyttelsestider end de i direktivet foreskrevne (be-

tragtning nr. 2). Subsidiaritetsprincippet er derfor ikke relevant.”

Formålet med forslaget er at forbedre udøvende kunstneres sociale situa-

tion, især studiemusikeres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længere

end den nuværende beskyttelsestid for deres ophavsret, som er 50 år.

Formålet er desuden at opstille en ensartet måde til beregning af den be-

skyttelsestid, som gælder et musikstykke med tekst, som flere forfattere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/54

har bidraget til. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger

omkring nærhedsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder er regule-

ret i § 65 i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni

2008.

Det følger heraf, at udøvende kunstneres ophavsret udløber 50 år regnet

fra udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Det følger videre af §

65, at hvis en indspilning af fremførelsen udgives eller offentliggøres, be-

regnes beskyttelsestiden efter tidspunktet for disse begivenheder. Dansk

lovgivning er dermed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/116/EF af. 12. december 2006 om beskyttelsestiden

for ophavsret og visse beslægtede rettigheder (kodificeret udgave).

For så vidt angår forslaget om en harmoniseret beskyttelse af musikvær-

ker med tekst, er såvel tekst som musik beskyttet som separate værker i

Danmark. Det betyder, at begge dele er beskyttede i henholdsvis kompo-

nistens og forfatterens levetid plus 70 år.

5. Høring

Der er tidligere udfærdiget supplerende grundnotat dateret den 23. oktober

2008, der i detaljer redegør for de hørte parter og de indkomne hørings-

svar. Med henblik på en mere læsevenlig fremstilling af høringen er af-

snittet revideret med tilføjelse af en række underafsnit og de indkomne

høringssvar er søgt indsat efter denne nye skabelon.

Direktivforslaget er sendt i en bred høring til relevante organisationer mv.

med høringsfrist den 4. september 2008.

Høringssvar er modtaget fra følgende:

Det Kgl. Bibliotek (03.09.2008), Biblioteksparaplyen (03.09.2008),

Danmarks Forskningsbiblioteksforening (03.09.2008), Statsbiblioteket

(04.09.2008), Danske Mediers Forum, (04.09.2008), Dansk Artist For-

bund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX (Fælles

svar), (04.09.2008), IFPI Danmark (04.09.2008), Dansk Artist Forbund

(04.09.2008), Dansk Musikforlæggerforening (04.09.2008), Samrådet for

ophavsret (04.09.2008), Danske sangskrivere og komponister DJBFA

(04.09.2008) og IT-politisk forening (05.09.2008).

Af høringssvarene fremgår, at rettighedshaversiden, altså de udøvende

kunstnere og fonogramproducenterne (Dansk Artist Forbund, Dansk Mu-

siker Forbund, IFPI DANMARK og GRAMEX, Dansk Musikforlægger-

forening, Samrådet for ophavsret og Danske sangskrivere og komponister

DJBFA) finder, at forslaget er vigtigt at gennemføre, og at modtagerne /

brugerne af musikken (Det Kgl. Bibliotek, Biblioteksparaplyen, Dan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/54

marks Forskningsbiblioteksforening, Statsbiblioteket, Danske Mediers

Forum og IT-politisk forening) er imod forslaget.

I det følgende gengives kommentarer til de enkelte dele af forslaget

Forlængelse af beskyttelsestiden

Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og Stats-

biblioteket har afgivet enslydende høringssvar, hvori de anfører, at en

forlængelse af beskyttelsestiden vil være uheldig, da det vil medføre øge-

de udgifter for bibliotekerne i almindelighed og for kulturbevaringsinsti-

tutionerne i særdeleshed uden at gavne de udøvende kunstnere og produ-

center. Dette begrundes med, at kun ganske få musikoptagelser er efter-

spurgt mere end 50 år efter udgivelsen. Disse vil have historisk interesse.

Det Kgl. Bibliotek udtrykker samme holdning.

Det påpeges endvidere af Biblioteksparaplyen, Danmarks Forskningsbib-

lioteksforening og Statsbiblioteket, at en forlængelse af beskyttelsestiden

vil trække et problem omkring forældreløse værker (”orphan works”)

med sig. Det er ifølge disse interessenter allerede med den nuværende

50-årige beskyttelse nærmest umuligt at lokalisere udøvende kunstnere til

ældre musikoptagelser, og dette vil blive endnu sværere ved en forlængel-

se til 95 år.

Danske Mediers Forum har ligeledes svært ved at se, hvordan en forlæn-

gelse af beskyttelsestiden kommer de udøvende kunstnere til gode og pe-

ger på, at det sandsynligvis alene vil være pladeproducenterne og de

mest kendte udøvende kunstnere, der får gavn af en udvidelse af beskyt-

telsestiden, mens den store målgruppe - de mindst kendte udøvende

kunstnere – ikke vil få nogen nævneværdig fordel heraf.

Danske Mediers Forum henviser til undersøgelser gennemført i 2004-

2006, der viser, at beskyttelsestidens længde ikke har nogen betydning i

forhold til en forøgelse af produktionen eller investeringerne. Der henvi-

ses endvidere til Gowers’ rapport af 6. december 2006, som konkluderer,

at en forlængelse af beskyttelsestiden kun vil generere en meget lille øko-

nomisk vækst (max. 2 % af fonogramindustriens indtægter), og i alle til-

fælde vil en forøgelse heraf fuldt ud blive modsvaret af højere omkostnin-

ger forbundet med håndteringen af en forlængelse.

Danske Mediers Forum finder uagtet fonogramindustriens udfordringer

omkring manglende respekt for eksisterende rettigheder ikke, at en yder-

ligere forlængelse af fonogramproducenternes beskyttelse er vejen frem,

da dette blot medfører, at de, der bruger musikken på lovlig vis, skal be-

tale mere herfor.

Danske Mediers Forum anfører vedr. sammenligningen med USA, hvor

man har 95 års beskyttelse, at beskyttelsesområdet ikke er nær så bredt i

USA som i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/54

Danske Mediers Forum er uenig med Kommissionen i, at forlængelsen af

beskyttelsestiden ikke medfører forøgende omkostninger for de danske

medier, som anvender fonogrammusikken i de produkter/tjenester, som

udbydes til slutbrugerne og anfører, at Kommissionens forudsætninger

vedrørende den mængde af beskyttet materiale, som radio- og Tv-

stationerne kan benytte, ikke er stationær. En vedtagelse af direktivfor-

slaget vil ifølge Danske Mediers Forum føre til, at radio- og tv-

stationerne vil blive mødt med krav om øget betaling for brug af fono-

grammer.

Danske Mediers Forum mener, at forlængelsen af beskyttelsestiden vil få

en negativ effekt på konkurrencen og henviser til, at mængden af ”public

domain” materiale reduceres betydeligt. Dernæst anføres, at markedet i

dag domineres af 4 multinationale fonogramproducenter (omkring 80 %

af markedet), at disse i vidt omfang allerede har erhvervet samtlige ret-

tigheder fra de udøvende kunstnere, og at en forlængelse som foreslået

derfor først og fremmest vil komme disse selskaber til gode. Endelig ind-

skrænkes adgangen til den europæiske musikalske arv.

IT-politisk forening anfører blandt andet, at investeringer i afspilninger

afskrives over langt kortere tid end 50 år, og at produktionsomkostnin-

gerne ved indspilninger er faldet dramatisk, hvilket burde tilskynde til en

kortere beskyttelsesperiode. Foreningen anfører videre, at hvis en inve-

stering i pladeproduktion ikke tjener sig ind i løbet af få år, vil den sjæl-

dent tjene sig ind.

IT-politisk forening anfører videre, at det forhold, at indspilninger har en

værdi, ikke betyder, at de skal være beskyttet, da det offentlige område ik-

ke skal være en gravplads for værdiløse værker. Endvidere påpeger for-

eningen, at kun få udøvende kunstnere vil tjene penge på over 50 år gam-

le indspilninger.

IT-politisk forening stiller ligeledes spørgsmålstegn ved, om en forlæn-

gelse af beskyttelsestiden vil føre til øgede investeringer i nye talenter og

anfører, at kun få udøvende musikere vil tjene penge på over 50 år gamle

indspilninger.

Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og

GRAMEX støtter forslaget, da de mener, at sondringen mellem henholds-

vis værkets ophavsmand og en udøvende kunstner, der fremfører værket,

er forældet. Ydermere anføres det, at beskyttelsestiden for populære ind-

spilninger fra sidst i 50’erne og begyndelsen af 60’erne snart vil være ud-

løbet. Endelig anfører de nævnte organisationer det urimelige i, at hund-

redvis af danske kunstnere med de gældende regler er retsløse, og at det

som minimum bør sikres, at de kan bestemme over deres præstationer så

længe de lever.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/54

Dansk Artist Forbund fremhæver, at beskyttelsestiden for udøvende

kunstnere og fonogramproducenter bør harmoniseres, så den beregnes

efter første udgivelse.

Er en forlængelse af beskyttelsestiden det rette middel at tage i brug for

at kompensere for de udøvende kunstneres sociale situation?

Danske Mediers Forum finder ikke, at en forlængelse af beskyttelsestiden

er det rette middel til at forbedre de udøvende kunstneres mulighed for at

påtale krænkelser af deres ideelle rettigheder (droit moral) og finder

samtidig, at Kommissionen, hvis den finder behov for dette, bør regulere

dette forhold direkte.

Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, IFPI DANMARK og

GRAMEX anfører, at stadig flere musikere og sangere oplever, at beskyt-

telsen af indspilninger fra tidligt i deres karriere ophører, fordi gennem-

snitslevealderen er stigende.

Dansk Artist Forbund påpeger, at artisternes indspilninger er den pensi-

onsopsparing, som skal bidrage til livets ophold, når de ikke længere er i

stand til at arbejde inden for deres fag, og

Dansk Artist Forbund, Dansk Musikforlæggerforening og Samrådet for

ophavsret mener i øvrigt, at en forlængelse af beskyttelsestiden bør gælde

retroaktivt og dermed inkludere de fonogrammer, der var løbet ud forud

for direktivets implementeringsfrist.

Alternativer til den foreslåede forlængelse af beskyttelsestiden

Danske sangskrivere og komponister DJBFA anfører i sit høringssvar en

alternativ model for beskyttelsestid, hvorefter der bør indføres en generel

beskyttelsestid på 50 år, som dog tidligst kan ophøre og gå over til ”pub-

lic domain”-status ved de navngivne og identitetsbærende udøvende

kunstneres død. Udgangspunktet vil ifølge forslaget være 50 års beskyt-

telse fra indspilningstidspunktet, dog forlænges denne beskyttelse indtil

tidspunktet for kunstnerens død, hvis dette sker senere end 50 år efter

indspilningstidspunktet.

Skal forslaget omfatte andre udøvende kunstnere end musikere?

Dansk Artist Forbund anfører, at den i direktivforslaget angivne begrun-

delse for en forlængelse af beskyttelsestiden i høj grad fokuserer på stu-

diemusikeres vilkår, og at dette med mindst samme styrke gør sig gæl-

dende for artister (sangere og bands),

Såvel Dansk Artist Forbund som Samrådet for ophavsret har påpeget at

forslaget alene lægger op til at udvidelsen af beskyttelsestiden skal gøre

sig gældende for fonogrammer og anfører, at der er samme hensyn at ta-

ge til udøvende kunstnere på audiovisuelle optagelser, hvorfor den dan-

ske regering bør arbejde for at udvide forslaget til også at omfatte udø-

vende kunstneres film- og tv-indspilninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/54

Danske Mediers Forum anfører, at det virker urimeligt, at en særlig

gruppe af udøvende kunstnere, hvis fremførelse optages på et fonogram,

skal stilles langt bedre end de øvrige naborettigheder.

Oprettelse af en fond for studiemusikere.

IFPI Danmark støtter 20 % -fonden til studiemusikere m.fl., men anfører,

at der er grund til at se nærmere på den konkrete udformning. Bidraget

bør reduceres til en procentdel af ”net revenues” i stedet for ”revenues”,

da udgifter bør trækkes fra, før der kan fordeles midler til fonden. IFPI

mener, at en royalty til musikerne på 20 % af bruttoindtægterne er urea-

listisk høj,

Indførelsen af en ”use it or lose it”- klausul.

Danske Mediers Forum påpeger, at man har svært ved at vurdere de led-

sageforanstaltninger, der er foreslået, men finder, at der umiddelbart sy-

nes megen administration forbundet hermed. Ifølge Danske Mediers Fo-

rum må den foreslåede ”use-it-or-lose-it”- klausul medføre, at brugerne

skal foretage diverse undersøgelser for at kunne konstatere, om et fono-

gram ligger i ”public domain” eller ej.

IFPI Danmark anfører, at bestemmelsen om kontinuerlig pligt til udnyt-

telse bør udgå, da dette er et kontraktspørgsmål, og reguleringen går

dybt ind i komplekse reguleringer af gensidige forpligtelser og af mislig-

holdelse. IFPI Danmark anfører, at man ikke bør gå videre end en før-

stegangsudnyttelsespligt, som man kender fra § 54 i den danske ophavs-

retslov, jf. 2. afsnit i direktivbestemmelsen, og at den foreslåede 1-årsfrist

for udnyttelse i den supplerende beskyttelsesperiode er alt for kort i virke-

lighedens verden, hvorfor den som minimum bør være 3 år med mulighed

for fravigelse i en aftale mellem parterne, dvs. svarende til § 54 i den

danske ophavsretslov.

En ensartet metode til beregning af beskyttelsesperioden for musikstykker

med tekst.

Dansk Musikforlæggerforening støtter forslaget, om at musikalske kom-

positioner med tekster skal vare indtil 70 år efter, at den længstlevende af

ophavsmændene er afgået ved døden.

6. Andre landes holdninger

Danmark deltager i møderne under rådsarbejdsgruppen vedrørende in-

tellektuelle ejendomsrettigheder (Ophavsret).

Flere lande har foreløbigt tilkendegivet, at de er negativt indstillede over-

for direktivforslaget, mens andre lande er positivt indstillede overfor for-

slaget. Størstedelen af landene har dog ikke tilkendegivet en holdning til

forslaget. Det er vurderingen, at overvejelserne i de øvrige lande i lighed

med i Danmark vil være, om der med forslaget opretholdes/indføres en

fornuftig balance mellem hensynet til rettighedshaverne og brugerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/54

Forlængelse af beskyttelsestiden

En mindre gruppe lande har nævnt en mulig kompromisløsning med ind-

førelsen af en 70-årig beskyttelsestid i stedet for som foreslået en 95-årig

beskyttelsestid.

Oprettelsen af en fond for studiemusikere

Enkelte lande har nævnt deres bekymring for, at dette er et stort admini-

strativt apparat set i forhold til de indtægter, der kan komme ind i fonden.

"Use it or lose it"-klausulen.

Enkelte lande har nævnt en bekymring for, om denne er administrerbar.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens holdning er, at ophavsrettigheder og den periode, hvori de

kan gøres gældende bør være fastlagt, så der er en fornuftig balance mel-

lem på den ene side hensynet til de udøvende kunstnere og fonogrampro-

ducenter og på den anden side hensynet til brugerne af de beskyttede

fremførelser.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Såfremt direktivforslaget vedtages, skal der foretages en konsekvensæn-

dring af de i punkt 6 anførte bestemmelser i lov om ophavsret.

Endvidere vil vedtagelse af forslagets overgangsforanstaltninger betyde,

at der i lov om ophavsret skal indføres tilsvarende bestemmelser.

Forslaget forventes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

En forlængelse af beskyttelsestiden vil alt andet lige føre til

kulturinstitutioner som f.eks. biblioteker,

forbrugerne og herunder radio-

og tv-stationer, kommer til at betale mere for musikken.

Samtidig må der

forventes en stigning i de omkostninger, der er forbundet med identifika-

tion af rettighedshavere, til at føre forhandlinger med disse etc. Det er

uafklaret, hvor mange udøvende kunstnere, der vil have gavn af den for-

længede beskyttelsestid, da interessen for store dele af den indspillede

musik må antages falde i takt med, at årene går. For de fonogramprodu-

center, der har specialiseret sig i at udgive fremførelser efter udløbet af

den nuværende 50-års periode vil forslaget have negative konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er umuligt at komme med et konkret bud på, hvilke konsekvenser for-

slaget vil have for erhvervslivet, da det igen vil afhænge af interessen for

at benytte de beskyttede fonogrammer, og der foreligger ingen analyser

heraf for det danske marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/54

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 11. au-

gust 2008.

Grundnotatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

26. august 2008. Det supplerende grundnotat er oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 23. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/54

4. Oprettelse af et fælles europæisk EF-patent og etablering af en fæl-

les europæisk patentdomstol, jf. Meddelelse fra Kommissionen til

Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af det europæ-

iske patentsystem - KOM(2007) 165 (”Patentmeddelelsen”)

Resumé

Nærværende notat er en revidering af tidligere notater vedr. Kommissio-

nens patentmeddelelse. Opdateringen skal navnlig ses i lyset af, at de

igangværende drøftelser i Rådets arbejdsgruppe tager udgangspunkt i ar-

bejdsdokumenter, udarbejdet af formandskabet, vedrørende henholdsvis

et fælles europæisk EF-patent og en fælles europæisk patentdomstol.

Drøftelserne tager afsæt i de sonderinger, der har fundet sted på baggrund

af Kommissionens patentmeddelelse.

Kommissionen vedtog den 3. april 2007 sin patentmeddelelse, der inde-

holder en strategi til forbedring af det europæiske patentsystem gennem

oprettelse af et fælles europæisk patent (EF-patentet) og etablering af en

fælles europæisk patentdomstol. Meddelelsen har i sig selv ingen lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, men har dannet grundlag for sonderinger i

Rådets arbejdsgruppe, der har haft til hensigt at fremme henholdsvis EF-

patentet og patentdomstolen.

Med afsæt i Rådets foreløbige sonderinger udfærdigede det daværende

slovenske formandskab i slutningen af maj 2008 et opdateret forslag om

et EF-patent og i slutningen af juni 2008 et arbejdsdokument vedr. pa-

tentdomstolssystemet. Rådsarbejdsgruppens videre drøftelser sker nu med

udgangspunkt i disse dokumenter.

Såfremt der sker en realisering af EF-patentet og patentdomstolssystemet

vil det kræve en ændring af patentloven og eventuelt retsplejeloven. En

fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles europæisk patent-

domstol, der tillægges kompetence til at afgøre tvister mellem private, vil

kræve anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.

Patentmeddelelsen har været behandlet i Rådet (Konkurrenceevne) den

22. november 2007 til udveksling af synspunkter og i Rådet (Konkurren-

ceevne) den 29.-30. maj 2008, hvor der på baggrund af en fremskridts-

rapport fra formandskabet var udveksling af synspunkter i sagen. På

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008 forventes der at

ske en udveksling af synspunkter på baggrund af en fremskridtsrapport

fra formandskabet.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen vedtog den 3. april 2007 sin meddelelse om forbedring af

patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/54

Formålet med meddelelsen har været at sondere mulighederne for at gen-

optage reelle forhandlinger om et forbedret patentsystem; først og frem-

mest ved etablering af en fælles patentdomstol og oprettelsen af et fælles

EF-patent.

Med afsæt i Rådets foreløbige sonderinger på baggrund af patentmedde-

lelsen udfærdigede det daværende slovenske formandskab i slutningen af

maj 2008 et opdateret forslag om et EF-patent og i slutningen af juni

2008 et arbejdsdokument vedr. patentdomstolssystemet. Disse dokumen-

ter er i hovedtræk beskrevet i afsnit 6. Rådsarbejdsgruppens videre drøf-

telser sker nu med udgangspunkt i disse dokumenter. Det franske for-

mandskab har lagt op til, at der på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 1.-2.

december 2008 skal fremlægges en fremskridtsrapport og på baggrund af

denne udveksles synspunkter i sagen.

Det opdaterede forslag om et EF-patent fra det slovenske formandskab er

baseret på Rådets hidtidige forhandlinger om det oprindelige forslag til

forordning fra Kommissionen, KOM(2000) 412. Kommissionens forslag

er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 308 og skal vedtages af Rå-

det i enstemmighed efter høringsprocedure med Europa-Parlamentet. Sta-

tus for de oprindelige forhandlinger i Rådet var, at man nåede til enighed

om en fælles politisk linje den 3. marts 2003. I Rådet (Konkurrencevene)

den 17.-18. maj 2004 lykkedes det imidlertid ikke at opnå enighed om det

foreliggende kompromisforslag.

For så vidt angår det slovenske formandskabs arbejdsdokument vedr. pa-

tentdomstolssystemet er det baseret på Rådsarbejdsgruppens foreløbige

sonderinger på baggrund af patentmeddelelsen. Drøftelserne tager der-

med ikke afsæt i forslag fra Kommissionen og der foreligger derfor ikke

på nuværende tidspunkt en nærmere afklaring af hjemmelsgrundlag og

beslutningsprocedure

Patentsystemet

Et patent er en kontrakt mellem opfinderen og samfundet. Opfinderen får

eneret til at udnytte sin opfindelse i en begrænset periode, mens samfun-

det til gengæld får fuld oplysning om opfindelsen, der således kan bidra-

ge til en fortsat teknisk udvikling. En opfindelse kan kun patenteres, hvis

den er ny og adskiller sig væsentligt fra, hvad der er kendt i forvejen.

Patenter er vigtige for samfundsøkonomien. Det skyldes for det første, at

virksomhederne investerer mere i forskning og udvikling, når innovatio-

ner kan beskyttes. For det andet øger patenter videnspredningen i forbin-

delse med offentliggørelse af patentet. Derved kan andre lade sig inspire-

re og bygge videre på eksisterende opfindelser.

Det nuværende europæiske patentsystem

Patentbeskyttelse i Danmark kan i dag opnås gennem indlevering af enten

1) en dansk patentansøgning, 2) en europæisk patentansøgning eller 3) en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/54

international patentansøgning. Ønskes der patent i flere europæiske lande,

kan dette opnås ved indlevering af én enkelt ansøgning til Den Europæiske

Patentorganisation (EPO). EPO er en international organisation med 32

medlemsstater. Europæiske patentansøgninger behandles centralt af EPO,

som kan udstede ”europæisk patent”. Det europæiske patent får dog først

retsvirkning i de enkelte lande, når det meddelte patent er oversat til de na-

tionale sprog i samtlige de lande, hvor patent ønskes. Patentet overgår her-

efter til at blive nationale patenter i de enkelte lande.

Omkostningerne til oversættelse er en betydelig medvirkende faktor til, at et

europæisk patent, der dækker for eksempel 13 europæiske lande, koster 11

gange så meget som et tilsvarende amerikansk patent. På denne baggrund

indgik en række europæiske lande, herunder Danmark, i år 2000 den så-

kaldte London-aftale, der begrænser kravet om oversættelse. London-

aftalen trådte i kraft den 1. maj 2008 og forventes at betyde en væsentlig be-

sparelse for danske virksomheder. London-aftalen løser i et vist omfang

problemerne med de store oversættelsesomkostninger, men dels er der pt.

kun 13 af EU’s medlemsstater, der har tiltrådt aftalen, og dels eksisterer der

fortsat ikke et ”enhedspatent” i EU.

Det nuværende europæiske håndhævelsessystem på patentområdet

Spørgsmål om gyldigheden af europæiske patenter kan i dag kun afgøres

ved de nationale domstole i de enkelte lande, hvor patent er udstedt. Det be-

tyder, at det er nødvendigt at anlægge retssag i alle de lande, hvor spørgs-

målet om gyldigheden af et europæisk patent skal afgøres. Det kan derfor

være særdeles dyrt og vanskeligt, både for patenthaver og dennes modparter

at få klarhed over retsstillingen. Samtidig er der risiko for, at sagerne kan få

forskelligt udfald i de enkelte lande.

Små- og mellemstore virksomheders patentaktivitet

Små- og mellemstore virksomheder forsker, udvikler og patenterer rela-

tivt mindre end store virksomheder. Det skyldes blandt andet, at omkost-

ningerne ved patentering og efterfølgende håndhævelse er for høje til, at

små og mellemstore virksomheder, der ikke har et solidt kapitalgrundlag,

kan finansiere omkostningerne. For at få mere forskning og udvikling i

små og mellemstore virksomheder er det derfor nødvendigt, at omkost-

ningerne reduceres.

EF-patentet

Formålet med forslaget er at indføre et ”enhedspatent”, hvilket betyder, at

det vil gælde umiddelbart i alle EU’s medlemsstater. Herved adskiller det

sig fra ”europæiske patenter”, som bliver til nationale patenter i de enkel-

te EU-lande, jf. ovenfor. EF-patentet skal gøre det billigere at opnå pa-

tentbeskyttelse i samtlige EU’s medlemsstater. Et EF-patent vil samtidig

forbedre muligheden for at forhindre, at der bringes patentkrænkende va-

rer ind i EU, da det vi være den samme registrerede ret toldmyndigheder-

ne ved EU’s grænser vil kunne gribe ind over for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/54

For så vidt angår de materielle bestemmelser om udstedelse af patent æn-

dres der ikke på dem, idet reglerne i den europæiske patentkonvention iføl-

ge forslaget skal gælde, ligesom det skal være EPO, der behandler og ud-

steder EF-patenter. De nationale patentmyndigheder skal også spille en rolle

i denne proces og vil blive kompenseret for deres arbejde i den forbindelse.

For ansøgninger, der indgives på andre sprog end EPOs arbejdssprog (en-

gelsk, tysk og fransk), vil der ske oversættelse til et af disse sprog til brug

for sagsbehandlingen. Med henblik på at sprede patentinformation og tek-

nologisk viden vil et maskinoversættelsesprogram sikre, at ansøgningerne er

frit tilgængelige på alle officielle EU-sprog. Omkostninger til såvel oversæt-

telser som maskinoversættelsesprogrammet vil blive oppebåret af patentsy-

stemet via gebyrfinansiering.

I forslaget er størrelsen af ansøgnings- og fornyelsesgebyrer ikke nærmere

konkretiseret, men det fremgår, at de samlede omkostninger ikke skal over-

stige, hvad der modsvarer et gennemsnitligt europæisk patent. Det fremgår

videre af forslaget, at EPO beholder 50 % af fornyelsesgebyrerne, mens de

resterende 50 % fordeles blandt de nationale patentmyndigheder på bag-

grund af en særlig fordelingsnøgle.

Fælles europæisk patentdomstol

Etableringen af en fælles europæiske patentdomstol, som er enekompe-

tent til at afgøre sager om krænkelse og gyldighed af EF-patenter, vil

nedbringe omkostningerne ved førelse af retssager om patenter i Europa

og sikre en mere ensartet praksis på området.

De væsentligste bestemmelser i det foreliggende arbejdsdokument fra det

slovenske formandskab vedrører domstolens struktur, sammensætning,

sprogordning og kompetence samt til en vis grad de overordnede procedure-

regler for domstolen. Det er imidlertid også et meget væsentligt aspekt, at

det fremgår af dokumentet, at domstolen foruden EF-patenter også skal af-

gøre tvister vedrørende europæiske patenter.

Ifølge arbejdsdokumentet skal domstolen bestå af en førsteinstans-

domstol med lokale og regionale samt et centralt kammer. De lokale

kamre kan etableres i de enkelte medlemslande mens de regionale kamre

giver flere lande mulighed for at gå sammen om et fælles kammer. Som

andeninstans-domstol skal der centralt etableres en appeldomstol. Dom-

mersammensætningen ved alle kamre skal være multinational, idet sy-

stemet skal sikre ensartethed domspraksis, hvilket øger virksomhedernes

(og deres rådgiveres) muligheder for at vurdere retstilstanden mere præ-

cist og dermed skabe grobund for et omkostningseffektivt system. Her-

udover skal der anvendes dommerne med juridiske kompetencer og

dommere med tekniske kompetencer. Endvidere skal den kunne rådføre

sig med tekniske eksperter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/54

Arbejdsdokumentet lægger op til, at der sker en opdeling i hvilke sagsty-

per, der kan anlægges ved hhv. de lokale/regionale kamre og det centrale

kammer. Således skal alle sager vedrørende ugyldighed af patenter kun

kunne anlægges ved det centrale kammer, mens sager vedrørende kræn-

kelse kan anlægges ved de lokale kamre.

I relation til processproget foreslås det i arbejdsdokumentet, at de lokale

kamre i medlemsstaterne som hovedregel skal benytte den konkrete nati-

onalstats sprog. Parterne kan dog også aftale at benytte patentets sprog -

dvs. enten engelsk, tysk eller fransk. Domstolen kan også beslutte at an-

vende et af disse sprog efter høring af parterne. Sproget i domstolens an-

deninstans, og ved en eventuel appelinstansbehandling, skal følge sproget

i førsteinstansen, men parterne kan ved enighed vælge det sprog, som pa-

tentet er udstedt på, hvilket kan være engelsk, tysk eller fransk. I særlige

tilfælde kan domstolen vælge at benytte et andet af de officielle unions-

sprog, men kun hvis sagens parter er enige heri.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet afgav udtalelse vedr. forordningsforslaget til EF-

patentet den 10. april 2002, P5_TA(2002)0163, på baggrund af rapport

fra Retsudvalget (JURI) af 25. februar 2002. Heri udtrykker Parlamentet

bl.a., at man ønsker at de nationale patentmyndigheder kommer til at spil-

le en mere aktiv rolle i udstedelsen af EF-patenter fx ved at udføre ny-

hedsundersøgelser. Endvidere finder EP, at en vis andel af fornyelsesge-

byrerne skal tilfalde de nationale myndigheder til dækning af deres for-

pligtelser i relation til EF-patentet.

Det opdaterede forslag fra formandskabet imødekommer delvist de hold-

ninger Europa-Parlamentet har udtrykt, idet der lægges op til at fornyel-

sesgebyrerne også fordeles til de nationale myndigheder. Derimod imø-

dekommes Parlamentet ikke fuldt ud for så vidt angår ønsket om, at de

nationale myndigheder kan tage mere aktivt del i selve behandlingen af

patentansøgningerne.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i KOM(2000) 412, at de opstillede mål (fremme

af innovation og vækst) ikke kan opfyldes af medlemsstaterne hverken

hver for sig eller samlet og, at de derfor som følge af deres grænseover-

skridende virkninger må gennemføres på EF-plan.

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering og anfører samtidig,

at EF-patentet som et alternativ til nationale og europæiske patenter kun

vil kunne muliggøres hvis det gennemføres i regi af fællesskabet.

For så vidt angår domstolssystemet foreligger der endnu ikke et Kommis-

sionsforslag.

Regeringen har imidlertid i relation til patentmeddelelsen anført, at for-

målet med en fælles patentdomstol er at fjerne de ulemper, som er til ste-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/54

de i det nuværende europæiske patentdomstolssystem. Det vurderes ikke,

at disse ulemper kan fjernes gennem nationale eller lokale tiltag.

4. Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning om patenter findes i patentloven (lovbekendt-

gørelse nr. 1136 af 16. november 2004) som ændret ved lov nr. 451 af 10.

juni 2003 (bestemmelse vedr. London-aftalen, der er trådt i kraft 1. maj

2008), lov nr. 1430 af 21. december 2005, lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov

nr. 546 af 8. juni 2006 og lov nr. 399 af 30. april 2007. Herudover findes

bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2003 om patenter og supplerende be-

skyttelsescertifikater som ændret ved bekendtgørelse nr. 1519 af 13. de-

cember 2007. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkon-

vention. Retssager om patenter behandles efter de almindelige regler i

retsplejeloven om behandlingen af civile retssager. Efter retsplejelovens §

225, stk. 2, nr. 2, kan sager, hvor anvendelsen af patentloven har væsent-

lig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten, medmindre parterne

har aftalt andet.

5. Høring

Kommissionens patentmeddelelse har været sendt i høring til en bred kreds

af virksomheder og organisationer.

Yderligere høring af virksomheder og organisationer vil finde sted når der

foreligger et mere gennemarbejdet forslag til et EF-patent og når Kommis-

sionen fremsætter forslag vedrørende domstolssystemet.

6. Andre landes holdninger

Forhandlingerne om EF-patentet har været fastlåst siden 2004. Kommis-

sionens patentmeddelelse har givet anledning til sonderinger i Rådets ar-

bejdsgruppe for immaterialret (patenter). Disse sonderinger har ført til, at

en genoptagelse af forhandlingerne vedrørende EF-patentet nærmer sig.

Foruden ovennævnte sprogproblem udestår en række øvrige problemstil-

linger, som endnu mangler at finde en tilfredsstillende løsning. Blandt de

væsentligste problemstillinger er spørgsmålet om rollefordeling mellem

EPO og de nationale patentmyndigheder i relation til sagsbehandling og

udstedelse af EF-patenter. I den sammenhæng udestår en afklaring af for-

delingen af gebyrerne blandt de nationale patentmyndigheder og hvilke

kriterier, som skal gælde for dette. Et andet uafklaret spørgsmål drejer sig

om gebyrer og størrelsen af disse. Endvidere er der et problem mht. om

maskinoversættelsesprogrammet vil være tilstrækkeligt til at imødekom-

me brugernes behov og skabe fornøden juridisk sikkerhed.

For så vidt angår domstolssystemet har sonderingerne i Rådsarbejdsgrup-

pen resulteret i fremskridt, om end der fortsat hersker uenighed på en

række områder, hvilket også må anses som hovedårsagen til at Kommis-

sionen endnu afventer at komme med sit udspil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/54

Både for så vidt angår EF-patentet og domstolssystemet er det endnu for

tidligt i processen til at kunne anføre mere konkret hvorledes de øvrige lan-

des forholder sig til de væsentligste udeståender.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen tager aktivt og konstruktivt del i drøftelserne med henblik på at

finde effektive løsninger vedrørende et EF-patent og et patentdomstolssy-

stem.

Det betyder først og fremmest, at regeringen arbejder for et EF-patent, der

kan indfri virksomhedernes forventninger om et forbedret alternativ til de

eksisterende muligheder og som kan opretholde et økonomisk bæredygtigt

patentsystem af høj kvalitet hos såvel EPO som de nationale patentmyndig-

heder. Med henblik på at opnå dette er det nødvendigt med et forstærket

samarbejde med mere arbejdsdeling mellem patentmyndighederne. Ligele-

des må der ses nærmere på, hvordan man kan skabe en bedre anvendelse af

ressourcerne i hhv. EPO og de nationale patentmyndigheder.

For så vidt angår domstolssystemet er regeringen tilhænger af det grund-

læggende formål, nemlig at virksomhederne undgår at skulle håndhæve de-

res rettigheder om ens patenter ved domstole i flere lande. Den grundlæg-

ende bagvedliggende filosofi er, at en afgørelse truffet af en fælles europæ-

isk patentdomstol får virkning i hele EU.

Fra regeringens side lægges der vægt på en stærk lokal tilstedeværelse af

førsteinstans-domstolen, ligesom regeringen arbejder for, at alle kamre

under førsteinstans-domstolen får kompetence til at afgøre både ugyldig-

hedsspørgsmål og krænkelsesspørgsmål. For så vidt angår dommersam-

mensætningen ved domstolen støtter regeringen, at denne skal være en

multinational ligesom det er dansk holdning, at der skal være repræsenta-

tion af såvel juridisk som teknisk ekspertise. Endelig er regeringen positiv

over for den foreslåede sprogordning..

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

En implementering i dansk ret af en eventuel løsning på EF-patentet og

patentdomstolsløsningen vil kræve ændring af patentloven og eventuelt

retsplejeloven.

Derudover vil en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles

europæisk patentdomstol, der tillægges kompetence til at afgøre tvister

mellem private, indebære afgivelse af beføjelser til den fælles domstol og

derfor kræve anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.

Oprettelsen af et nyt europæisk patentsystem vurderes at ville medføre

statsfinansielle konsekvenser i form af nationale merudgifter eller i form

af konsekvenser for EU-budgettet. Det præcise omfang heraf kan ikke

kvantificeres på nuværende tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/54

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Konsekvenserne af en vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil

gøre det nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres

patenter i Europa. Det vil derfor blive mere attraktivt for især små og mel-

lemstore danske virksomheder at patentere innovative produkter på de eu-

ropæiske eksportmarkeder. En øget dansk patentaktivitet i Europa vil have

positiv indflydelse på danske virksomheders indtjening og på danske ek-

sportindtægter.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Konsekvenserne af en vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil

betyde, at patentrettigheder, baseret på europæiske patenter og fremtidige

EF-patenter, kan håndhæves i hele Europa ved at føre retssag for én fælles

europæisk patentdomstol. Under det nuværende system vil det ofte være

nødvendigt at anlægge retssag ved de nationale domstole i alle de implice-

rede lande. En vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil derfor

gøre det nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres

patentrettigheder i Europa. Erhvervslivets administrative byrder vil dermed

blive mindsket.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Kommissions patentmeddelelse har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 16. november 2007 og den 23. maj 2008. Se-

neste samlenotat vedrørende patentmeddelelsen blev sendt til Folketin-

gets Europaudvalg forud for forelæggelsen af rådsmødet (Konkurrence-

evne) den 23. maj 2008.

Grundnotat vedrørende patentmeddelelsen af 21. maj 2007 er sendt til

udvalget den 31. maj 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/54

5. Formandskabets rapport om spil

Resumé

Formandskabet har udarbejdet en fremskridtsrapport over arbejde udført

i en rådsarbejdsgruppe siden juli 2008 på spilleområdet. Formandskabet

anfører, at på baggrund af medlemslandenes besvarelser af et af for-

mandskabet udsendt spørgeskema, synes der at være behov for øget in-

formationsudveksling og samarbejde mellem medlemslandene på en ræk-

ke områder. Formandskabet mener, at dette kan ske på kort og mellem-

langt sigt og føre til retningslinier for god praksis. På længere sigt mener

formandskabet, at der bør udarbejdes en række fælles retningslinier og

regler. Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

1.-2. december 2008 med henblik på politisk drøftelse.

1. Baggrund og indhold

Det franske formandskab tog i juli 2008 initiativ til, at Rådets arbejds-

gruppe for etablering og serviceydelser så nærmere på medlemslandenes

lovgivning m.v. for spil.

På baggrund af et af formandskabet udsendt spørgeskema til medlems-

landene har formandskabet udarbejdet et resume af svarene samt et do-

kument om fremtidige mulige tiltag. Efterfølgende har formandskabet

udarbejdet den fremskridtsrapport, som forelægges Rådet.

I fremskridtsrapporten anfører formandskabet, at området ikke er harmo-

niseret, og medlemslandenes regler skal alene overholde Traktatens be-

stemmelser. Det anføres endvidere, at EF-Domstolen har anerkendt, at

området er karakteriseret ved særlige forhold, der bevirker, at det er na-

turligt og legalt, at der er meget stor forskel på medlemslandenes regler

på spilleområdet.

Formandskabet anfører, at en kraftig vækst i grænseoverskridende on-line

spil bevirker, at medlemslandene står overfor en fælles udfordring i for-

hold til, hvorledes sådant spil kan reguleres. Det anføres, at ca. en tredje-

del af medlemslandende har gennemført eller påbegyndt reform af deres

lovgivning.

Ifølge formandskabet kan der, på kort eller mellemlangt sigt:



Udveksles informationer om tekniske redskaber og regler for

overvågning af spilleaktivitet.



Overvejes rammer for samarbejde mellem medlemslandende, med

henblik på med tiden at udarbejde retningslinjer for god praksis.



Laves præsentationer af diverse rammer for operatører med hen-

blik på at identificere fordele.



Udveksles informationer om midler til at forebygge ludomani.



Udveksles informationer om midler til at beskytte mindreårige,

evt. med henblik på at udarbejde fælles rammer.



Foretages overvejelser omkring forbrugerbeskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/54



Foretages overvejelser omkring retningslinjer og regler om infor-

mation til spillerne.

Herudover anfører formandskabet, at det synes nødvendigt med samar-

bejde mellem medlemslandene i relation til hvidvaskning af penge og

svig. Formandskabet mener, at de relevante rådsgrupper bør overveje, om

Direktiv 2006/50/EF om hvidvaskning skal udvides til at omfatte alle

spilleoperatører, hvilket allerede er tilfældet i nogle medlemslande.

Videre anfører formandskabet i fremskridtsrapporten, at det øgede græn-

seoverskridende on-line spil nødvendiggør fælles overvejelser om, hvor-

dan ulovligt spil kan flyttes over til lovligt spil. Formandskabet nævner

betalingsblokering og blokering af ulovlige hjemmesider som mulige red-

skaber. Endvidere nævnes muligheden for øget politisamarbejde.

Ifølge formandskabet kan man på lang sigt udarbejde fælles retningslin-

jer, rammer og evt. lovgivning, dog stadig under hensyntagen til med-

lemslandenes ret til individuel opbygning m.v. af det nationale spillemar-

ked. Ifølge formandskabet bør også skattespørgsmål drøftes.

Endelig finder formandskabet, at arbejdet på længere sigt vil kræve ana-

lyser og konkrete forslag fra Kommissionen.

2. Retsgrundlag

Ikke relevant, idet der alene er tale om en rapport fra formandskabet.

3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant, idet der alene er tale om en rapport fra formandskabet.

4. Høring

Høring er ikke relevant.

5. Andre landes holdninger

En del medlemslande forventes at betvivle både hensigtsmæssighed og

det egentligt formål med det arbejde, som formandskabet har sat i værk.

Andre lande forventes at støtte formandskabets initiativ.

6. Foreløbig dansk holdning

Det kan ikke afvises, at informationsudveksling og eventuelt øget samar-

bejde kan bidrage med en merværdi især med hensyn til forebyggelse af

ludomani og i forhold til at beskyttelse af mindreårige

Imidlertid findes der allerede i dag forskellige fora, hvor netop en sådan

informationsudveksling m.v. finder sted. Således afholdes der f.eks. årli-

ge møder med deltagelse af alle medlemslandes myndigheder med ansvar

for spilleregulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

31/54

Fra regeringens side finder man det endvidere væsentligt, at eventuelle

drøftelser af f.eks. skattespørgsmål og politisamarbejde skal ske i de

Rådsarbejdsgrupper, der normalt beskæftiger sig med sådanne spørgsmål.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ingen. Der er alene tale om en formandskabsrapport.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ingen. Der er alene tale om en formandskabsrapport.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen. Der er alene tale om en formandskabsrapport.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

32/54

6. Rådets konklusioner om Small Business Act KOM (2008) 394

Kommissionen har den 25. juni 2008 fremlagt en Small Business Act

(SBA) – Kommissionens initiativ til en fælles europæisk politik for små og

mellemstore virksomheder (SMV). Kommissionens initiativ fastlægger

overordnede principper for den europæiske SMV politik, der særligt fo-

kuseres på fremme af iværksætterånd, vækstiværksættere og innovative

SMV’er. Initiativet indeholder ingen forslag til konkrete retsakter, men

Kommissionen henviser indledningsvist til et sæt af lovgivningsinitiativer

af særlig betydning for SMV’er, der vil blive iværksat umiddelbart i for-

længelse heraf. Kommissionens meddelelse skal formelt tiltrædes af Rå-

det ved vedtagelse af rådskonklusioner, som forventes truffet af Rådet

(Konkurrenceevne) og endeligt Det Europæiske Råd, begge dele i decem-

ber 2008.

Udkastet til rådskonklusioner tager særligt sigte på initiativer i SBA’en

som hurtigt og effektivt vil kunne hjælpe SMV’er i forhold til den aktuelle

økonomiske situation. Der lægges således særligt vægt på SMV’ers ad-

gang til finansiering, adgangen til markedet og fokus på at sammenkæde

SBA’en med en bedre regulerings dagsordenen for at skaffe regelsæt, der

særligt understøtter SMV’ernes interesser.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 25. juni 2008 en Small Business Act

(SBA), som er et samlet europæisk initiativ for små og mellemstore virk-

somheder (SMV) i Europa. SBA’en blev fremlagt på dansk den 11. juli

2008.

SBA’en og en integreret SMV politik er en udløber af den nye Lissabon

strategi (2008-2010) og indre markedsstrategien, som Kommissionen

fremlagde 20. november 2007. Det Europæiske Råd i marts 2008 udtryk-

te også stærk støtte til SBA’en, der som et målrettet og samlet europæisk

initiativ skal styrke europæiske SMV’ers konkurrenceevne og vækst.

I anerkendelse af SMV’ers potentiale for vækst og innovation som afgø-

rende for EU’s fremtidige velstand, fastslår Kommissionens initiativ en-

deligt princippet om ”tænk småt først” og integrer dette i 10 grundprin-

cipper for den europæiske SMV politik, der omfatter initiativer for både

Kommissionen og medlemsstaterne.

Kommissionens initiativ fokuserer på generelt at fremme iværksætterånd,

samt på vækstiværksættere og innovative SMV’er. SBA’en har således i

sigte, at forbedre adgangen til finansiering, reducering af administrative

byrder, at forbedre adgangen til offentlige udbud, samt at fremme etable-

ringen af private selskaber i Europa.

SBA’en indeholder ikke konkrete initiativer til retsakter, men fastslår de

overordnede principper for den europæiske SMV politik. I SBA’en hen-

vises der til et sæt af konkrete lovgivningsinitiativer, af særlig betydning

for SMV’er; 1) Supergruppefritagelsesforordningen, 2) Statut om det eu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33/54

ropæiske selskab, 3) forslag til ændring af direktivet om sene betalinger,

4) forslag til direktiv om reducerede momssatser, samt 5) forslag til di-

rektiv om moms fakturering. Der vil blive udarbejdet separate grundnota-

ter vedrørende disse lovgivningsinitiativer.

Forud for fremlæggelsen af SBA’en har Kommissionen foretaget en bred

konsultation af medlemsstater, virksomheder og andre interessenter. I

forbindelse med Kommissionens høring har den danske regering spillet

ind med 14 konkrete initiativer, hvoraf flere er reflekteret i den fremlagte

SBA.

SBA’en fastlægger således følgende principper:

Skabelse af miljø, hvor iværksættere og familieforetagender kan trives,

og hvor iværksætterånd belønnes.

Sikring af at en ærlig iværksætter, der har været igennem en konkurs,

hurtigt får en ny chance.

III

Udarbejdelse af regler ud fra princippet ”tænk småt først”.

Skabe forståelse for SMV’ernes behov hos de offentlige myndigheder.

Tilpasning af offentlige politikværkstøjer til SMV’ernes behov: gøre

det lettere for SMV’er at deltage i offentlige indkøbskontrakter og udnyt-

te statsstøttemulighederne bedre til fordel for SMV’erne.

Give SMV’erne lettere adgang til finansiering og udvikle et lovgiv-

nings- og erhvervsmiljø, der fremmer rettidig betaling i forretningstrans-

aktioner.

VII

Hjælpe SMV’erne til bedre at udnytte de muligheder, som det indre

marked giver.

VIII

Fremme en opgradering af viden og kompetencer i SMV’erne sam-

men med andre former for innovation.

Sætte SMV’erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye mulighe-

der.

Tilskynde SMV’erne til at udnytte væksten i markederne og støtte dem

i dette arbejde.

SBA’en bliver endeligt forankret som den europæiske politik for små og

mellemstore virksomheder ved vedtagelse af rådskonklusioner af hen-

holdsvis Rådet (Konkurrenceevne) og Det Europæiske Råd, som finder

sted i december 2008.

Formandskabet har fremlagt udkast til Rådets (Konkurrenceevne) kon-

klusioner. Sammen med konklusionsudkastet har Kommissionen fremsat

en handlingsplan for implementering af rådskonklusionerne som vil blive

behandlet i Rådet som bilag til konklusionerne.

Konklusionsudkastet indeholder en generel tilslutning til SBA’en. Med

henvisning til den aktuelle økonomiske situation lægger Formandskabet i

udkastet til konklusioner vægt på initiativer nævnt i SBA’en, som hurtigt

og effektivt vil kunne ruste SMV’erne til de særlige udfordringer, der

rammer dem i denne situation. Med henvisning til drøftelserne på mødet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34/54

Rådet (Konkurrenceevne) i september, fokuserer Formandskabet således

konklusionerne om de 3 indsatsområder der blev identificeret her, nemlig

SMV’ers adgang til finansiering, SMV’ers adgang til markedet, herunder

offentlige udbud og 3. landes markeder, samt link til bedre regulerings

dagsordenen med initiativer der, der særligt understøtter SMV’ers behov.

2. Europa-Parlamentets holdning

SBA’en indeholder ingen konkrete forslag til retsakter og sendes derfor

alene som en meddelelse til Europa-Parlamentet, der ikke er kommet med

en samlet udtalelse om det fremlagte initiativ.

3. Nærhedsprincippet

Da den fremlagte Small Business Act ikke indeholder forslag til konkrete

retsakter, er det ikke relevant at drøfte nærhedsprincippet her. Som oven-

for nævnt, omtaler Kommissionen en række fremtidige initiativer for bå-

de Kommissionen og medlemsstaterne. Nærhedsprincippet vil således

blive vurderet i forbindelse med fremlæggelsen af disse konkrete initiati-

ver.

4. Gældende dansk ret

Da der ikke er tale om en retsakt har meddelelsen ikke umiddelbart lov-

givningsmæssige konsekvenser i Danmark.

5. Høring

Kommissionens meddelelse er sendt i høring i Specialudvalget for Konkur-

renceevne og vækst med høringsfrist den 18. august 2008.

Håndværksrådet [HR]: Er positive overfor Kommissionens forslag, som de

finder at indeholde mange gode og relevante tiltag, der er nødvendige hvis

erhvervsmiljøet for SMV’er i EU skal afgørende forbedres. Særligt Kom-

missionens initiativer indenfor rammerne af bedre regulering fremhæves,

samt SMV’ers adgang til standarder og standardiseringsarbejdet. Endvide-

re støtter HR Kommissionens fokus på bedre muligheder for generations-

skifte. HR efterlyser imidlertid flere initiativer i Kommissionens forslag,

herunder initiativer til en bedre adgang for SMV’er til offentlige udbud med

henvisning til en forhøjelse af tærskelværdierne, samt bedre muligheder for

udveksling af lærlinge over grænserne. I det hele taget finder HR, at Kom-

missionens forslag baseres på gammelkendte initiativer. HR understreger

behovet for at gøre Kommissionens forslag bindende for både EU instituti-

oner og medlemsstaterne.

Dansk Byggeri [DB]: Har bemærkninger til de enkelte principper i Kom-

missionens forslag. DB støtter op om Kommissionens forslag om hurtig og

effektiv konkursbehandling og mulighed for en frisk start, men påpeger

samtidig at dette ikke skal være rettet mod iværksættere med mange konkur-

ser bag sig. DB understreger at der skal være fokus på rammevilkår til gavn

for alle virksomheder og at fokus på ”tænk-småt-først-princippet” ikke må

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

35/54

underminere dette mål. DB er endvidere imod særlige undtagelsesbestem-

melser for SMV’er. Endvidere støtter DB Kommissionens initiativ om, at

forbedre SMV’ers adgang til standardisering og påpeger at dette bl.a. skal

ske ved at standardiseringsorganerne ændrer deres forretningsmodel.

6. Andre landes holdninger

Iblandt de øvrige medlemsstater udtrykkes generel støtte til SBA’en og til-

fredshed med Kommissionens initiativ om at styrke de europæiske SMV’er.

Et flertal af medlemsstater efterlyser dog en nærmere plan for implemente-

ring af SBA’ens principper.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkomment og er generelt posi-

tiv over SBA’ens indhold, der reflekterer flere af regeringens prioriteter. Så-

ledes fokuserer SBA’en bl.a. på kobling mellem SBA’en og de overordnede

EU mål om bedre regulering, bedre adgang til offentlige udbud, bedre ad-

gang til og beskyttelse af IPR, samt fokus på finansiering.

Regeringen mener ligesom et flertal af medlemsstater, at initiativet snarest

bør følges op af konkrete handlinger for implementering af principperne.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, der medfører et politisk

bindende engagement for både Kommissionen og medlemsstaterne. Rege-

ringen finder det er hensigtsmæssigt med fokuserede initiativer i lyset af

den aktuelle økonomiske situation og regeringen kan bakke op om de

valgte prioriteter.

Regeringen vil fortsat arbejde for Kommissionen fremsætter konkrete initia-

tiver indenfor rammerne af SBA’en, der afspejler regeringens prioriteter

fremført i regeringens høringssvar.

I forhold til de konkrete forslag som Kommissionen fremsætter indenfor

rammerne af SBA’en, fastholder regeringen den generelle holdning, om, at

fokus skal være på rammevilkår og ikke særregler for SMV’er.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Selve meddelelsen om SBA indeholder ikke forslag til konkrete retsakter og

medfører som sådan hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse medfører ikke direkte samfundsøkonomiske

konsekvenser, men principperne og konkrete direktivforslag forventes at

have en positiv effekt på SMV’er.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

EU’s overordnede mål om reduktion af administrative byrder adresseres i

SBA med særligt fokus på at lette byrderne for SMV’er. Det er ikke muligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

36/54

ud fra de overordnede principper at fastslå de administrative konsekvenser

for erhvervslivet, hvilket beror på de konkrete forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er tidligere blev orienteret om Kommissio-

nens initiativ i forbindelse med afgivelse af regeringens høringssvar, som

er sendt til udvalget til orientering den 22. april 2008.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens fremlæg-

gelse af SBA’en med grundnotat oversendt til udvalget den 7. august

2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37/54

7. Meddelelse fra Kommissionen om opbygning af klynger i verdens-

klasse i EU: Gennemførelse af den bredt funderede innovationsstra-

tegi. KOM(2008) 652

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 17. oktober 2008 en meddelelse om

opbygning af klynger i verdensklasse i EU. En klynge er en gruppe af

virksomheder der potentielt har stærke relationer og arbejder med nært

beslægtede produkter. Det er globalt orienterede virksomheder med høj

eksport, der har en tendens til at placere sig tæt på hinanden. Meddelel-

sen er et led i implementeringen af Kommissionens bredt funderede in-

novationsstrategi fra september 2006 samt en opfølgning på konklusio-

nerne fra mødet i Det Europæiske Råd i marts 2008.

Formålet med klyngemeddelelsen er at skabe større sammenhæng og sy-

nergi mellem forskellige politikniveauer og støtte op om udviklingen af

klynger i EU. Herigennem skal meddelelsen følge op på behovet for at

koordinere rammevilkårene for innovation og forbedre forholdene for

små og mellemstore virksomheder.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den

1.-2. december 2008 til politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusio-

ner.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen offentliggjorde den 17. oktober 2008 en meddelelse om

opbygning af klynger i verdensklasse i EU. Meddelelsen er et led i im-

plementeringen af Kommissionens bredt funderede innovationsstrategi

fra september 2006 samt en opfølgning på konklusionerne fra mødet i Det

Europæiske Råd i marts 2008.

Formålet med klyngemeddelelsen er at skabe større sammenhæng og sy-

nergi mellem forskellige politikniveauer og støtte op om udviklingen af

klynger i EU. Herigennem skal meddelelsen følge op på behovet for at

koordinere rammevilkårene for innovation og forbedre forholdene for

små og mellemstore virksomheder.

Meddelelsen peger på behovet for at fjerne barrierer på det indre marked

og opfordrer medlemsstaterne og regioner til tættere politisk samarbejde i

planlægning og videreudvikling af klyngeinitiativer. Herudover vil

Kommissionen etablere en rådgivende europæisk gruppe for klyngepoli-

tik under Competitiveness Innovation Framework Programme (CIP). Der

lægges op til, at Kommissionen udpeger medlemmerne til denne ekspert-

gruppe, der ventes at udgøre op til 20 personer med indgående praktisk

indsigt i klyngepolitik. Yderligere vil det eksisterende klyngeobservatori-

ums (European Cluster Observatorys) funktion i forhold til oplysning og

samarbejde blive videreudviklet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

38/54

Klyngemeddelelsen beskriver vigtigheden af at have konkurrence og

samarbejde på samme tid. Ifølge meddelelsen er transnational udveksling

af viden både inden- og udenfor Europa nødvendig for at opnå målet om

at skabe verdensklasse klynger i Europa.

Ifølge udkastet til rådskonklusioner skal udviklingen af klynger være

markedsdrevne, og medlemslandene opfordres derfor til at integrere

klyngepolitik i deres nationale reformprogrammer.

Ifølge udkastet til rådskonklusioner bør klyngeforvaltning anerkendes

som en ny faglig kvalifikation, og der lægges op til at lave en uafhængig

nonprofit selvbærende europæisk forening for klyngeforvaltere, som skal

udvikle og forvalte en europæisk kvalitetsmærkningsordning med ud-

gangspunkt i European Foundation for Quality Management (EFQM-

modellen).

I udkastet til rådskonklusioner understreges det, at medlemslandene mere

effektivt bør kunne drage fordel af igangværende instrumenter og pro-

grammer i Fællesskabet, såsom det syvende rammeprogram, CIP, Samhø-

righedsfonden, Den Europæiske Investeringsbanks finansiering samt

Kommissionens Lead Market initiativ.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den

1.-2. december 2008 til politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusio-

ner.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.

3. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om

en meddelelse.

4. Gældende dansk ret

Meddelelsen og rådskonklusionerne vil ikke have konsekvenser for gæl-

dende dansk lov.

5. Høring

Økonomi- og Erhvervsministeriet har sendt meddelelsen om klyngepoli-

tik, anneks til meddelelsen, memorandum til oprettelsen af en gruppe for

klyngepolitik under CIP samt udkast til rådskonklusioner i høring i speci-

aludvalg for konkurrenceevne og vækst onsdag den 29. oktober med frist

den 4. november 2008.

Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv og Danske Regioner.

DI sætter pris på klyngetankegangen som et erhvervspolitisk instrument,

særligt i regionalpolitikken, hvor den er med til at målrette EU's struktur-

fondsmidler mod vækst og beskæftigelse. Ifølge DI viser erfaringen, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39/54

klynger kan have en betydelig, positiv betydning for udviklingen af en

region.

DI understreger vigtigheden af, at klynger er markedsdrevne og er derfor

kritiske over for tiltag, der går ud på at udvælge en bestemt sektor eller

klynge og derefter tildele den økonomiske fordele.

DI udtrykker bekymring for, at der indføres et europæisk stempel om

kvalitet i klyngeforvaltning, hvis det åbner op for, at man skal overholde

nye standarder for at kunne benytte EU-midler, idet det vil risikere at

kunne føre til specifikke barrierer og større administrative byrder for dan-

ske virksomheder og klyngeinitiativer fsva. muligheden for at benytte

EU's strukturfondsmidler.

Danske Regioner bakker om rådskonklusionerne.

Dansk Erhverv har ingen bemærkninger til meddelelsen, men vil gerne ind-

gå i fremtidig dialog.

6. Andre landes holdninger

Det vurderes, at der generelt er en bred opbakning til meddelelsen og de

fremlagte udkast til rådskonklusioner blandt medlemslandene.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Regeringen

finder det fornuftigt, at der skabes større sammenhæng og synergier mel-

lem forskellige politikniveauer. Regeringen støtter ligeledes, at koordina-

tionen af rammevilkårene for innovation styrkes.

Regeringen finder det vigtigt, at udviklingen af klynger sker på markeds-

vilkår, og at tildelingen af midler til klynger sker ud fra de generelle ret-

ningslinjer i forhold til tildeling af midler vedrørende innovation og

iværksætteri fra de forskellige fællesskabsprogrammer.

Regeringen er umiddelbart skeptisk over for eventuelle forslag, der lægger

op til sektorspecifik støtte eller statsstøtte til særligt udsatte industrier,

medmindre sådanne tiltag undtagelsesvist samtidig udgør et reelt og varigt

bidrag til at fremme målsætningen om EU's konkurrenceevne. Eventuelle

tiltag skal i givet fald implementeres således, at de ikke er konkurrencefor-

vridende.

Regeringen kan overordnet støtte op om intentionerne i Kommissionens

meddelelse og udkastet til rådskonklusioner.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Overvejelser omkring lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser er ikke relevant, da der er tale om en meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

40/54

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen og rådskonklusionerne medfører ikke samfundsøkonomiske

konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen og rådskonklusionerne vurderes ikke at medføre administrati-

ve konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Meddelelsen om klynger har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41/54

8. Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv

2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i

forbindelse med fusioner og spaltninger. KOM (2008) 576

Resumé

Kommissionen foreslår en ændring af direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF,

82/891/EØF samt direktiv 2005/56/EF. Ændringerne vedrører rapporte-

rings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner eller spaltninger

af aktieselskaber. Ændringerne skal bidrage til at forenkle procedurerne

for selskaberne i forbindelse med fusioner og spaltninger. Forslaget vil

have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget skal bl.a. gøre det lettere for selskaberne at offentliggøre fusi-

ons- og spaltningsplaner samt evt. medfølgende dokumenter og at infor-

mere selskabets aktionærer om indholdet af disse. Derudover skal aktio-

nærerne have øget mulighed for ved enstemmighed at beslutte fravalg af

udarbejdelse af nærmere angivne dokumenter, som de ikke anser for nød-

vendige i forhold til beslutningen om gennemførelse af en fusion eller

spaltning.

Derudover foretages tilpasninger for så vidt angår bestemmelserne om

kreditorernes sikkerhed for fordringer, hvilket ikke medfører lovændrin-

ger i Danmark. Bestemmelserne om offentliggørelse af fusionsplaner for

grænseoverskridende fusioner ændres i overensstemmelse med ændrin-

gen af de nationale regler.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 24. september 2008 fremsat forslag til ændring af

fire selskabsdirektiver. Det foreslås således at ændre 2. selskabsdirektiv

om kapital i aktieselskaber, 3. selskabsdirektiv om fusioner, 6. selskabsdi-

rektiv om spaltninger samt 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende

fusion.

Retsgrundlaget for forslaget er TEF artikel 44, stk. 2, litra g, som også

udgør retsgrundlaget for de direktiver, der foreslås ændret. Ændringsdi-

rektivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter den fælles beslut-

ningsprocedure, jf. TEF artikel 251 i.

De foreslåede ændringer er tredje pakke af såkaldte "fast track"-forslag til

reduktion af administrative byrder inden for selskabsret, regnskabsaflæg-

gelse og revision med sigte på at forenkle erhvervsbetingelserne for euro-

pæiske selskaber. Pakken indeholder forslag til målrettede og begrænsede

ændringer, som skal resultere i hurtigt realiserede forenklinger og dermed

reducere de administrative byrder.

Kommissionen angiver, at formålet med initiativet er at bidrage til at for-

bedre EU-virksomheders konkurrenceevne ved at reducere deres admini-

strative byrder, som er pålagt i henhold til EU’s selskabsretsdirektiver,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42/54

hvor det kan lade sig gøre uden større negative konsekvenser for andre

interesserede parter.

Henholdsvis 3. og 6. selskabsdirektiv indeholder på nuværende tidspunkt

en række detaljerede rapporteringskrav, som de selskaber, der deltager i

en fusion eller spaltning, skal opfylde, og som påfører dem store omkost-

ninger. Desuden er den måde, hvorpå aktionærerne i henhold til direkti-

verne skal underrettes om det nærmere indhold af fusions- eller spalt-

ningsplanen og de tilhørende dokumenter, blevet fastlagt for 30 år siden,

og tager således ikke hensyn til de nuværende teknologiske muligheder.

Det medfører unødvendige omkostninger og et for stort brug af papir,

som kan undgås. Derudover har ændringer i andre direktiver i de seneste

år, herunder især i 2. direktiv for så vidt angår kreditorbeskyttelse, resul-

teret i visse uoverensstemmelser mellem de forskellige direktiver, som

ønskes rettet med det foreslåede forslag.

Selskaberne skal i dag udarbejde og offentliggøre en fusions- eller spalt-

ningsplan samt en række dokumenter i forbindelse med fusion eller spalt-

ning. Direktivændringen vil medføre, at offentliggørelse af disse oplys-

ninger fremover i et vist omfang skal kunne ske på selskabernes egen

hjemmeside, og der skal være større mulighed for, at aktionærerne kan

fravælge udarbejdelse af dokumenter, som de vurderer unødvendige for

deres bedømmelse af fusionens eller spaltningens gennemførelse. Det

skal desuden gøres endnu lettere at gennemføre forenklede (lodrette) fu-

sioner eller spaltninger, hvor det fortsættende eller modtagende selskab

ejer hele aktiekapitalen i det ophørende eller afgivende selskab.

Der foreslås desuden ændringer for så vidt angår udarbejdelse af vurde-

ringsberetning ved stiftelse af nye selskaber, ved fusion eller spaltning

samt ved kapitalforhøjelse i eksisterende selskaber ved fusion eller spalt-

ning.

For grænseoverskridende fusioner foreslås ændringer for så vidt angår

mulighederne for offentliggørelse på selskabets egen hjemmeside, så dis-

se regler følger de regler, som fremover vil gælde for nationale fusioner

og spaltninger.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen udtaler at:

”Det er nødvendigt med en indsats på EU-plan for at løse de omhandlede

problemer, eftersom de rapporterings- og dokumentationskrav, der er

omhandlet i forslaget, udspringer af EU-retten. På nogle af de områder,

der er omfattet af forslaget, har medlemsstaterne allerede mulighed for at

reducere de krav, der tynger selskaberne. Som det fremgår af den konse-

kvensanalyse, der ledsager dette forslag, og af en rapport om en omfat-

tende måling af administrative omkostninger, som er udført for Kommis-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43/54

sionen, benytter et stort antal medlemsstater sig imidlertid endnu ikke af

disse muligheder til trods for deres store potentiale for omkostningsbe-

sparelser. For at sikre, at alle selskaber kan få fordel af disse lempelser, er

det nødvendigt med en indsats på EU-plan.

De foreslåede ændringer er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at

fjerne overflødige administrative byrder på de pågældende områder, og

står i rimeligt forhold til dette formål.”

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om en ophæ-

velse af krav, der følger af de gældende EU-direktiver.

4. Gældende dansk ret

Aktieselskabsloven.

5. Høring

Direktivforslaget

har været sendt

i høring hos ”EU-Specialudvalget for

etablering og tjenesteydelser” med frist for besvarelse den 10. november

2008.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatsamfundet, Danmarks Rederifor-

ening, Dansk Aktionærforening, Datatilsynet, Finansrådet, Foreningen af

Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

(FSR), Ingeniørforeningen, Investeringsforeningsrådet og Realkreditrådet.

I Advokatsamfundets høringssvar er det anført, at det bør overvejes at til-

føje en bestemmelse om retsvirkningen ved tekniske problemer med sel-

skabets hjemmeside og/eller referencen til denne. Desuden ønsker Advo-

katsamfundet, at fremlæggelse af dokumenter på selskabets kontor, i tråd

med de øvrige ændringer, skal kunne fravælges af aktionærerne i enig-

hed. Endvidere ønsker de præciseret, at en beslutning om brug af elek-

tronisk kommunikation også skal omfatte elektronisk post, såfremt denne

kommunikationsform er vedtaget på selskabets generalforsamling.

Danmarks Rederiforening anfører i deres høringssvar, at der bør stilles

krav om 95 % tilslutning blandt aktionærerne til fravalg af mellembalance

og ledelsesredegørelse i modsætning til forslagets nuværende krav om en-

stemmighed.

Desuden anføres det, at adgangen til brug af elektronisk post skal kunne

være såvel implicit som eksplicit, f.eks. ved at aktionæren har meddelt

selskabet sin elektroniske adresse.

FSR anfører i deres høringssvar, at referencen i det nationale selskabs-

Desuden anføres det, at der ”bør stilles samme krav til revision af halv-

årsrapporten, som stilles til mellembalancen, såfremt den skal erstatte

mellembalancen”. Endvidere mener FSR, at ændringen af bestemmelser-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

44/54

ne om undladelse af vurderingsberetning, hvis der udarbejdes en vurde-

ringsmandsudtalelse, synes at være et tilbageskridt i forhold til i dag.

Investeringsforeningsrådet anfører bl.a. i deres høringssvar, at ”Investe-

ringsforeninger er underlagt revisionspligt og en mellembalancen i for-

bindelse med fusion eller spaltning skal derfor ifølge den nugældende

selskabslovgivning være revideret. I ændringsforslaget er der lagt op til,

at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, hvis selskabet udarbejder

halvårsrapport. Halvårsrapporten kan i så fald træde i stedet. I investe-

ringsforeninger skal halvårsrapporter i dag ikke revideres. Det fremgår

ikke klart af direktivforslaget om det er et krav, at den halvårsrapport

skal revideres, hvis den skal kunne afløse mellembalancen”.

De anfører desuden, at det ”er væsentligt, at et lovforslag, der implemen-

terer direktivet, ikke kommer til at indebære at alle halvårsrapporter

fremadrettet skal revideres. Dette vil være unødigt byrdefuldt. Hvis halv-

årsrapporter skal revideres, for at kunne træde i stedet for en mellemba-

lance, bør det kun gælde halvårsrapporter, der aktuelt vil komme til at

træde i stedet for en mellembalance i forbindelse med en fusion eller en

spaltning”.

Desuden anfører Investeringsforeningsrådet, at gennemførelsesfristen for

medlemsstaterne forekommer lang. Det foreslås derfor, at Danmark im-

plementerer forslaget hurtigst muligt efter vedtagelsen.

De øvrige modtagne høringssvar indeholder ingen bemærkninger.

6. Andre landes holdninger

Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes officielle

holdninger til forslaget.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i

EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og admi-

nistrative lettelser i Danmark.

Regeringen vil derfor arbejde for at reducere de administrative byrder for

virksomhederne, jf. målsætningen i ”Handlingsprogrammet for reduktion

af administrative byrder i Den Europæiske Union” og dermed Lissabon-

strategien for fremme af vækst og arbejde.

Det vurderes fra regeringens side, at den fremgangsmåde, som Kommis-

sionen har valgt i forhold til fravalg af selskabsretlige dokumenter, er

hensigtsmæssig. Det er således fornuftigt at åbne op for, at aktionærerne i

enighed kan fravælge dokumenter beregnet til dem, hvis de vurderer, at

de ikke har behov for dem. Dette arbejde blev påbegyndt med den 2. pak-

ke af ”fast-track”-forslag om mulighed for fravalg af vurderingsmandsud-

talelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

45/54

De foreslåede forenklinger skal være med til at mindske de administrative

byrder, som påhviler selskaberne som led i offentliggørelse og dokumen-

tation i forbindelse med fusion og spaltning, og er således i overens-

stemmelse med de danske initiativer for bedre regulering.

Aktieselskabsloven § 65 b regulerer brugen af elektronisk kommunikati-

on, som omfatter elektronisk post. Bestemmelsen i aktieselskabsloven re-

gulerer ikke selve indgåelsen af aftaler om brug af elektronisk kommuni-

kation. Det er regeringens foreløbige holdning, at det også i fremtiden

skal være op til selskabet og aktionærerne at beslutte, hvordan et evt.

samtykke skal gives.

Fremlæggelse af dokumenter forud for en beslutning om fusion eller

spaltning kan allerede i dag fravælges af aktionærerne i enighed, jf. ak-

tieselskabslovens §§ 134 e, stk. 6 og 136 e, stk. 6. Det er derfor vurderin-

gen, at en ændring af disse bestemmelser ikke er nødvendig.

Kravet om enstemmighed for fravalg af dokumenter har til formål at be-

skytte selskabets aktionærer. En regel om 95 % tilslutning vil kunne føre

til forringelse af enkelte aktionærers rettigheder.

Det er regeringens foreløbige holdning, at vurderingsberetningen og

vurderingsmandsudtalelsen med vederlagserklæring ikke skal kunne er-

statte hinanden. De skal begge udarbejdes af en uafhængig, sagkyndig

vurderingsmand, men indholdet af og modtagergruppen for dokumenter-

ne er forskellig. Der bør derfor arbejdes på en løsning, som kan fastholde

de lettelser, som tidligere er givet ved implementeringen af den 2. pakke

af ”fast track”-forslag.

Bestemmelsen om halvårsrapport som erstatning for mellembalance ved

fusion og spaltning er ikke tænkt som en generel pligt til fremover at kræ-

ve revision af halvårsrapporter for investeringsforeninger. Det er dog i

dag et krav, at en evt. mellembalance ved fusion og spaltning er revide-

ret, hvis selskabet er underlagt revisionspligt. En halvårsrapport vil såle-

des skulle være revideret, hvis den skal erstatte en mellembalance ved fu-

sion eller spaltning.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslag om ændring af 2. selskabsdirektiv om kapital i aktieselskaber:

Forslaget medfører ændringer i dansk ret.

Der skal i dag udarbejdes en vurderingsberetning ved stiftelse af nye ak-

tieselskaber eller ved forhøjelse af kapitalen i eksisterende selskaber, hvis

indbetalingen sker i andre værdier end kontanter (apportindskud), jf. ak-

tieselskabsloven § 6 a. Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en eller

flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, jf. aktieselskabsloven § 6 b.

Denne vurderingsberetning skal som udgangspunkt også udarbejdes ved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

46/54

indskud i andre værdier end kontant ved fusion, jf. aktieselskabsloven §

134 b, stk. 3. Den skal dog ikke udarbejdes, når der er tale om indskud i

forbindelse med gennemførelse af en fusion mellem aktieselskaber, jf. ak-

tieselskabsloven § 134 b, stk. 5. Denne mulighed følger af 3. direktiv om

fusioner. Muligheden gælder ikke for indskud i forbindelse med spaltning,

da 6. direktiv ikke indeholder en sådan mulighed for at undlade vurde-

ringsberetningen for indskud ved spaltning.

Forslaget vil gøre det muligt at undlade vurderingsberetning for indskud

i andre værdier end kontanter ved stiftelse af nye selskaber og forhøjelse

af kapitalen i eksisterende selskaber både ved fusion og spaltning.

Forslag om ændring af 3. og 6. selskabsdirektiv og fusioner og spaltninger:

Forslaget medfører ændringer i dansk ret.

Gennemgangen af bestemmelserne om fusioner og spaltninger er samlet,

da de i det store hele er enslydende. Medmindre andet er angivet, vil der i

det følgende blive refereret til bestemmelserne om både fusioner og

spaltninger. Bestemmelserne om fusion følger af aktieselskabslovens

(ASL) § 134 til § 134 j, og bestemmelserne om spaltning følger af lovens

§ 136 til § 136 j. Når der refereres til bestemmelserne om fusion, vil der

medmindre andet er angivet også være reference til den tilsvarende be-

stemmelse for spaltning.

Offentliggørelse:

Offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner samt evt. medfølgende

dokumenter skal i dag ske gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi-

streringssystem, jf. ASL § 134 d. Der skal forløbe mindst 4 uger fra sty-

relsens offentliggørelse af fusions- eller spaltningsplan samt erklæring

om kreditorernes stilling, før selskabet kan beslutte at gennemføre en fu-

sion eller spaltning, jf. ASL § 134 e, stk. 5.

Forslaget indebærer, at offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner

vil kunne ske på selskabernes egen hjemmeside eller en anden hjemme-

side. Benytter selskaberne denne mulighed, skal der offentliggøres en re-

ference i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringssystem til den på-

gældende hjemmeside samt datoen for offentliggørelse.

Ledelsesredegørelse:

Der skal i henhold til ASL § 134 b, stk. 1, i dag udarbejdes en skriftlig re-

degørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Denne rede-

gørelse skal underskrives af den samlede bestyrelse og indsendes til Er-

hvervs- og Selskabsstyrelsen senest samtidig med anmeldelsen af gen-

nemførelse af fusionen, jf. ASL § 134 i, stk. 1.

Forslaget indebærer, at aktionærerne i enighed vil kunne fravælge udar-

bejdelse af redegørelsen af de involverede selskabers ledelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

47/54

Underretning af generalforsamling:

Bestyrelserne i selskaber involveret i en fusion eller spaltning skal under-

rette selskabernes generalforsamlinger om begivenheder af væsentlig be-

tydning. Forpligtelsen indebærer, at der skal underrettes om væsentlige

ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem pla-

nens underskrivelse og den pågældende generalforsamling, jf. ASL § 134

e, stk. 4.

Forslaget indebærer, at aktionærerne i enighed vil kunne fravælge denne

underretning af selskabets generalforsamling.

Mellembalance:

Hvis fusions- eller spaltningsplanen er underskrevet mere end seks må-

neder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabernes seneste årsrap-

port vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mel-

lembalance. Mellembalancen skal udarbejdes i henhold til årsregnskabs-

loven og skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt,

jf. ASL § 134 b, stk. 2.

Forslaget indebærer, at mellembalancen ikke skal udarbejdes, hvis sel-

skabet offentliggør halvårsrapport i overensstemmelse med artikel 5 i di-

rektiv 2004/109/EF (gennemsigtighedsdirektivet), eller hvis mellemba-

lancen fravælges af samtlige aktionærer i enighed.

Fremlæggelse og fremsendelse af dokumenter:

Det er et krav i henhold til ASL § 134 e, stk. 6, at en række dokumenter

fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor senest fire

uger før den generalforsamling, hvor fusionen eller spaltningen skal be-

sluttes. Hvis en aktionær ønsker det, skal selskabet desuden vederlagsfrit

sende de nævnte dokumenter til aktionæren. Både fremlæggelsen og

fremsendelsen kan fravælges af samtlige aktionærer i enighed. Dokumen-

terne skal dog udarbejdes og fremlægges på den generalforsamling, hvor

fusionen eller spaltningen besluttes.

Forslaget indebærer, at kravet om fremlæggelse af dokumenter på sel-

skabets kontor i forbindelse med fusion eller spaltning fremover kan op-

fyldes ved at gøre dokumenterne tilgængelige på selskabets hjemmeside.

Endvidere vil kravet om fremsendelse af dokumenter til aktionærerne i

forbindelse med fusion eller spaltning fremover kunne opfyldes ved at gø-

re det muligt for aktionærerne at gemme en elektronisk kopi af dokumen-

terne fra selskabets hjemmeside.

Kreditorernes sikkerhed:

Kreditorerne i de enkelte selskaber i en fusion eller spaltning har krav på

passende sikkerhed for deres fordringer i det pågældende selskab. Er der

således udarbejdet en erklæring fra revisor, som erklærer at kreditorerne

ikke er tilstrækkeligt sikrede, har kreditorerne krav på indfrielse af for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

48/54

faldne fordringer, eller betryggende sikkerhed for uforfaldne fordringer,

jf. ASL § 134 g, stk. 2. Spørgsmål om hvorvidt der skal stilles sikkerhed,

eller om hvorvidt en sikkerhedsstillelse er tilstrækkelig, kan indbringes

for skifteretten på selskabets hjemsted, jf. ASL § 134 g, stk. 4.

Bestemmelserne om kreditorernes sikkerhed for fordringer tilpasses i

overensstemmelse med formuleringen i direktiv 77/91/EØF (2. selskabs-

direktiv). Denne tilpasning medfører ingen ændringer i dansk ret, da ak-

tieselskabsloven allerede opfylder kravene.

Vurderingsberetning:

Der skal i dag som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning fra

en sagkyndig vurderingsmand ved kapitalforhøjelse i eksisterende selska-

ber, eller hvis der opstår et nyt selskab som led i en fusion eller spaltning,

og indskuddet sker i andre værdier end kontanter, jf. ASL § 134 b, stk. 3.

Dette gælder ikke, hvis indskuddet sker som led i en fusion mellem aktie-

selskaber, jf. ASL § 134 b, stk. 5.

Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis der er tale om et nyt anpartssel-

skab eller forhøjelse af kapitalen i et eksisterende anpartsselskab som

følge af spaltning, jf. henholdsvis ASL § 136 b, stk. 5 og anpartsselskabs-

lovens § 65, stk. 2, idet 6. selskabsdirektiv ikke gælder for anpartsselska-

ber.

Der skal således i dag altid udarbejdes en vurderingsberetning ved spalt-

ning, hvis der er tale om et nyt aktieselskab eller ved forhøjelse af kapita-

len i et eksisterende aktieselskab.

Forslaget indebærer, at der ikke vil være krav om vurderingsberetning

ved oprettelse af nye selskaber ved fusion og spaltning samt ved kapital-

forhøjelser i eksisterende selskaber som følge af fusion og spaltning. Dog

skal der i disse tilfælde i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse

om fusions- eller spaltningsplanen, der indeholder en vurdering af veder-

laget.

Vurderingsmandsudtalelsen med vederlagserklæring kan fravælges af ak-

tionærerne i enighed, jf. ASL § 134 c, stk. 5. Denne bestemmelse blev ind-

ført ved lov nr. 510 af 17. juni 2008, som indførte den 2. pakke af ”fast

track”-forslag (direktiv 2007/63/EF).

Ved den foreslåede ændring af bestemmelsen om vurderingsberetning,

som følger af forslaget, vil lettelserne fra lovændringen i juni 2008 blive

mindre end angivet ved lovændringen. Dette skyldes, at der i dag ikke

skal udarbejdes vurderingsberetning ved fusion af aktieselskaber og at

selskabernes aktionærer samtidig kan fravælge vurderingsmandsudtalel-

sen med vederlagserklæring. Fremover vil mindst et af disse dokumenter

skulle udarbejdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49/54

Forenklede (lodrette) fusioner og spaltninger:

Der er i dansk ret mulighed for at foretage lodrette fusioner og spaltnin-

ger, hvis det fortsættende eller modtagende selskab ejer hele aktiekapita-

len i det ophørende eller afgivende selskab. En lodret fusion eller spalt-

ning betyder bl.a., at der er en række dokumenter, som ikke skal udarbej-

des, jf. ASL § 134 j. Desuden er beslutningsproceduren for forenklede fu-

sioner og spaltninger anderledes. Det er således som udgangspunkt sel-

skabets generalforsamling, som træffer endelig beslutning om fusion eller

spaltning. Ved en lodret fusion eller spaltning kan den endelige beslut-

ning dog træffes af bestyrelsen i de enkelte selskaber, medmindre der skal

foretages ændringer af selskabets vedtægter udover optagelse af navn el-

ler binavn fra det ophørende eller afgivende selskab.

Det fremgår af 3. og 6. selskabsdirektiv, at medlemsstaterne i dag kan

vælge at indføre forskellige muligheder for forenklede fusioner og spalt-

ninger. Det skal dog ikke fremover blot være en mulighed, men et krav, at

sådanne forenklede fusioner og spaltninger skal kunne foretages inden

for EU. Danmark har allerede indført langt hovedparten af de i direkti-

verne givne muligheder, og en anvendelse af de resterende muligheder

skønnes at ville medføre marginale ændringer i dansk ret.

Forslag om ændring af 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusi-

on:

Forslaget medfører ændringer i dansk ret.

Det følger af § 137, stk. 2 i aktieselskabsloven, at der skal ske offentlig-

gørelse af fusionsplaner samt eventuelle medfølgende dokumenter for en

grænseoverskridende fusion på samme måde som for nationale fusioner

og spaltninger.

Som konsekvens af muligheden for offentliggørelse af nationale fusions-

og spaltningsplaner på selskabets hjemmeside ændres direktivet om

grænseoverskridende fusion således, at mulighederne for offentliggørelse

i forbindelse med en grænseoverskridende fusion tilpasses i forhold til de

muligheder, som fremover vil gælde for fusion eller spaltning i henhold

til 3. og 6. selskabsdirektiv. Forslaget forventes at medføre ændringer af

lov om aktieselskaber.

Forslaget skønnes at ville have begrænsede statsfinansielle konsekvenser

for Danmark, da der skal ske tilpasning af Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sens registreringssystem med henblik på at håndtere offentliggørelse af

referencer til selskabernes hjemmesider.

Det forventes at disse omkost-

ninger vil kunne holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, da de foreslåede ændringer vil medføre lettelse af de administrative

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

50/54

byrder for selskaberne uden tab af informationsværdi for brugerne af de

omhandlede oplysninger og dokumenter.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at medføre administrative lettelser til gavn for selska-

berne, da der fremover vil være forenklede procedurer for fusioner og spalt-

ninger inden for EU.

11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Grundnotat blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 12. november

2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

51/54

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om afgrø-

destatistikker, KOM(2008) 210 endelig, af 21. april 2008.

Resumé

Formålet med forslaget er at forenkle de gældende bestemmelser og til-

passe dem til EU’s nye behov,

forbundet med gennemførelsen af den fæl-

les landbrugspolitik.

Forslaget erstatter to forordninger om henholdsvis

statistik om kornproduktion og statistik om andre afgrøder end korn. For-

slaget udvider statistikken til også at gælde frugt og grøntsager og tilføjer

nye krav om tidlige estimater for årlig produktion. Desuden udvides der

med regionale resultater for de mest betydende afgrøder.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 21. april 2008 ovennævnte forslag til for-

ordning. Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste

Repræsentation ved EU den 25. april 2008.

Efterfølgende har formand-

skabet fremsendt kompromisforslag, dateret den 14. oktober 2008.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fælles-

skabsstatistikker. Forslaget skal vedtages som en forordning efter proce-

duren om fælles beslutningstagen (co-decision) i henhold til artikel 251.

Formålet med forslaget er at forenkle de gældende bestemmelser og til-

passe dem til EU’s nye behov,

forbundet med gennemførelsen af den fæl-

les landbrugspolitik.

Forslaget erstatter to forordninger om henholdsvis

statistik om kornproduktion og statistik om andre afgrøder end korn. For-

slaget udvider statistikkerne til også at gælde frugt og grøntsager og tilfø-

jer nye krav om tidlige estimater for årlig produktion. Desuden udvides

der med regionale resultater for de mest betydende afgrøder.

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med målene

om bedre lovgivning, forenkling og begrænsning af svarbyrden. Forslaget

giver medlemslandene større metodefrihed end ved gældende forordnin-

ger.

Det nye forordningsforslag indebærer, at medlemslandene hvert tredje år

skal udarbejde metoderapporter til Kommissionen og derved dokumente-

re kvaliteten i opgørelserne.

Endvidere indeholder forslaget en ny procedure med hensyn til løbende

tilpasninger af statistikken, idet Den Stående Landbrugsstatistiske Komité

tildeles udvidede beføjelser vedr. præcisering af forordningens indhold.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251

vedr. proceduren om fælles beslutningstagen.

Europa-Parlamentet for-

ventes at afgive udtalelse i januar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

52/54

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at udarbejdelse af EU-afgrødestatistikkerne bedst

kan gennemføres på fællesskabsplan på grundlag af en fællesskabsretsakt,

fordi kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonisering

af de statistiske oplysninger på fællesskabsplan, mens dataindsamlingen

og opstillingen af sammenlignelige statistikker over produktion af afgrø-

der bedst kan foretages af medlemsstaterne.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

4. Gældende dansk ret

Gældende dansk lovgivning på området er:



Rådets forordning 837/90/EØF af 26. marts 1990 om statistiske op-

lysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende

kornproduktion.

Rådets forordning 959/93/EØF af 5. april 1993 om statistiske oplys-

ninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende andre

afgrøder end korn.

Lov om Danmarks Statistik, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse

af 22. juni 2000.



5. Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist den 26. maj 2008 hos følgende in-

teressenter:

Dansk Gartneri, Dansk Landbrug, Fødevareøkonomisk Institut, Land-

brugsrådet, Landbrugets Rådgivningscenter, Jordbrugsvidenskabeligt Fa-

kultet (Aarhus Universitet) og Danmarks Miljøundersøgelser.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Gartneri.

Dansk Gartneri er positiv over for at udvide afgrødestatistikkerne til også at

omfatte frugt og grønt, såfremt indhentning af produktionsoplysninger ikke

medfører en markant forøgelse af svarbyrden. Der henvises i øvrigt til, at

specificerede arealoplysninger for frugt og grønt foreligger årligt i Fødeva-

reErhverv. Brug af disse oplysninger vil kunne effektivisere statistikarbej-

det.

6. Andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe for statistik. Flere

lande har fremsat ændringsforslag af teknisk karakter, men det forventes,

at alle medlemslande vil tilslutte sig formandskabets endelige kompro-

misforslag.

Det anses for muligt, at Europa-Parlamentet vil stille forslag om, at af-

grødeproduktionen skal specificeres i en økologisk og konventionel del.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

53/54

Et flertal af lande finder en sådan løbende statistikforpligtelse meget res-

sourcekrævende, og at den derfor ikke bør indgå i afgrødeforordningen.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen har forståelse for forslaget om en samlet lovgivning for afgrø-

destatistikker. Regeringen deler dog ikke fuldt ud Kommissionens vurde-

ring af, at der er tale om forenkling samt reduceret svarbyrde. For Dan-

marks vedkommende vil dette ikke umiddelbart blive tilfældet, hvorfor re-

geringen har arbejdet for at mindske indberetningskravenes omfang.

Forslaget vil indebære en begrænset øgning i erhvervets svarbyrde idet det

vurderes, at det, under hensynstagen til behovet for at etablere et samlet bil-

lede af fødevareproduktion og -forsyning, er relevant at udvide den obliga-

toriske statistik, så den også inkluderer frugt og grøntsager.

Byrden vil dog blive minimeret, idet der i Danmark ikke vil være behov for

at indsamle arealoplysninger, da disse oplysninger allerede bliver indberet-

tet til FødevareErhverv. Herigennem imødekommes regeringens og erhver-

vets ønske om at minimere indberetningsbyrden.

Regeringen kan på den baggrund støtte forslaget.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af forordningen vil medføre ophævelsen af:



Rådets forordning 837/90/EØF af 26. marts 1990 om statistiske op-

lysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende

kornproduktion.

Rådets forordning 959/93/EØF af 5. april 1993 om statistiske oplys-

ninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende andre

afgrøder end korn.



Forslaget påfører Danmark meromkostninger til at opfylde de udvidede sta-

tistikkrav. Meromkostningerne vil blive afholdt inden for Økonomi- og

Erhvervsministeriets ramme.

Kommissionen anfører i forslaget, at det ikke indebærer meromkostninger

for EU.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser ud over de under

næstfølgende punkt anførte konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil betyde, at erhvervslivet, primært gartnerisektoren, påføres en

øget administrativ byrde. Fra 2010 forventes en øget årlig ekstrabyrde på op

til 500 timer, svarende til 100.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

54/54

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er

udarbejdet

opdateret grundnotat, dateret den 1. juli 2008.