PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2910 - konkurrenceevne Bilag 5
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget

Rådsmøde (konkurrenceevne - forskningsdelen)

den 1.-2. december 2008.

Forskningsdelen:

Punkt 10:

Ljubljana-processen – vedtagelse af “Vision 2020” for Det Europæiske

Forskningsrum

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Punkt 11:

Fælles programlægning, samarbejde om de fælles udfordringer giver større

effekt, KOM(2008) 468.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Punkt 12:

En strategisk ramme for Europas internationale samarbejde om videnskab

og teknologi, KOM(2008) 588.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Punkt 13:

Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om EF- rammebestem-

melser for en europæisk forskningsinfrastruktur, KOM(2008) 467. 17

- Generel indstilling

Punkt 14:

En europæisk strategi for marin og maritim havforskning,

KOM(2008) 534.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

Punkt 15:

Europæisk partnerskab for forskermobilitet – lancering af proces

- Status for arbejdet

- Information ved Kommissionen og formandskabet

20. november 2008

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

Side

08-044368

749188

1/31

Punkt 16:

Global Monitoring for Environment and Security (GMES): “We care for a

safer planet”, KOM(2008) 748.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 10: Ljubljana-processen – vedtagelse af “Vision 2020” for Det Euro-

pæiske Forskningsrum

- Udveksling af synspunkter

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Medlemsstaterne vedtog på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008, at Europa skal ud-

vikle en fælles vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum (ERA) samt en ef-

fektiv forvaltning og organisering heraf. Igangsættelsen af ”Ljubljana-

processen” er således rettet mod øget forvaltning og organisering på basis af en

langsigtet vision for ERA.

Der er udarbejdet et forslag til 2020 vision for ERA. Denne første vision skal tje-

ne som input til de afgørende forberedelser til drøftelserne om en handlingsplan,

herunder en bedre organisering og styring af ERA, som vil finde sted under det

tjekkiske og svenske formandskab.

2. Baggrund

Det Europæiske Forskningrum (ERA) blev lanceret i januar 2000 som et nyt

grundlag for det europæiske forskningssamarbejde med det formål at skabe en

højere grad af koordinering og integration af nationale forsknings- og innovati-

onsaktiviteter.

I grønbogen ”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum” (KOM(2007)

161) fra april 2007 tog Kommissionen ERA op til fornyet overvejelse. Kommis-

sionen gennemførte i sommeren 2007 en åben høring over grønbogen, som også

blev drøftet på flere Rådsmøder i 2007.

Efter en national høring af relevante interessenter og forelæggelse for Folketinget

forud for Rådsmødet den 22.-23. november 2007 afgav regeringen et positions-

papir til Kommissionen med danske synspunkter på grønbogens indhold.

Vision 2020 for ERA

På det uformelle Rådsmøde (forskningsdelen) den 15.-16. april 2008 i Brdo, Slo-

venien var to emner genstand for drøftelse, henholdsvis en vision 2020 for Det

Europæiske Forskningsrum (ERA) og bedre organisering og forvaltning af ERA.

På baggrund af denne drøftelse udarbejdede det slovenske formandskab et udkast

til konklusioner, som blev vedtaget på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008, og som

blev startskuddet for iværksættelsen af ”Ljubljana-processen”.

De tre formandskaber, henholdsvis det franske, tjekkiske og svenske har forplig-

tet hinanden på et tæt samarbejde med henblik på at muliggøre udviklingen af

”Ljubljana-processen” og sikre dens succes. I den forbindelse skal der udvikles

en første vision for ERA inden udgangen af 2008 for hurtigt at kunne fokusere

politikker og initiativer på dens realisering og efterfølgende løbende diskutere,

opdatere og uddybe visionen som led i diskussionen af forvaltning og organise-

ring af ERA.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne første vision skal tjene som input til de afgørende forberedelser til drøftel-

serne om en handlingsplan, herunder en bedre organisering og forvaltning af

ERA, som vil finde sted under det tjekkiske og evt. svenske formandskab.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

5.1. Vision 2020

”Ljubljana-processens” mål er ved udgangen af 2009 at have opnået enighed

blandt medlemsstaterne om en ny politisk forvaltning og organisering af Det Eu-

ropæiske Forskningsrum (ERA) på basis af en langsigtet strategi herfor.

Forsknings- og

Visionen 2020 indeholder følgende elementer:



ERA skal være solidt rodfæstet i samfundet og medvirke til løsning af store

samfundsmæssige udfordringer.



ERA skal bygge på et indre marked med fri bevægelighed for viden (”den

femte frihed”) med fremragende uddannelsesmuligheder og attraktive karrie-

reudsigter for forskere i EU.



ERA initiativer skal bygge på en sammenhængende tilgang til de tre sider af

videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation).



ERA skal bygge på moderne universiteter og forskningsinstitutioner med

globalt konkurrencedygtige spydspidser og netværk, der udfører excellent

forskning og udvikling,



ERA skal sikre optimale forhold for offentlige og private aktører, herunder

SMV’er, med henblik på a) investeringer i forskning og udnyttelsen af forsk-

ningsresultater, b) adgang til forskningsinfrastruktur i verdensklasse, c) del-

tagelse i åbne og koordinerede forskningsprogrammer, d) videndeling og -

udnyttelse på tværs af sektorer og landegrænser og e) samarbejde med part-

nere uden for Europa.

Denne første vision skal tjene som input til de afgørende forberedelser til drøftel-

serne om en handlingsplan, herunder en bedre organisering og forvaltning af

ERA, som vil finde sted under det tjekkiske og evt. svenske formandskab.

5.2. Udkast til rådskonklusioner

Rådskonklusionerne fastslår betydningen af et styrket samarbejde på forsknings-

området med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling i Europa. Det understre-

ges endvidere, at samarbejdet omkring det europæiske forskningsrum er på frivillig

basis. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at udbrede kendskabet til

visionen til alle interessenter og samfundet som sådan med henblik på hurtigt at

kunne fokusere initiativer. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres endvidere

til at tage visionen med i overvejelserne omkring post Lissabon strategi 2010. En-

delig inviteres Kommissionen til at foreslå et begrænset antal indikatorer med hen-

blik på at monitorere fremskridt.

Innovationsstyrelsen

Side

3/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Formandskabets udkast af 16. oktober 2008 til 2020 Vision for ERA blev sendt i

høring i EF-specialudvalget for forskning samt Det Frie Forskningsråd (DFF),

Det Strategiske Forskningsråd (DSF), Danmarks Grundforskningsfond (DG), Det

Forskningspolitiske Råd (DFR) samt Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)

Der fremkom følgende bemærkninger:

Aalborg Universitet finder ikke, at udkastet til vision medtager en adressering af

de problemer, som EU/ERA har. Visionen skulle gøre forbindelsen mellem ex-

cellent forskning og værdikæden fra innovation til kommercialisering mere klar.

Det Frie Forskningsråd (DFF) mener, at udkastet til vision har en helt domine-

rende vægtning af strategisk forskning og derved mangler anerkendelse af vigtig-

heden af forskerinitierede initiativer. DFF advarer imod, at der foretages en for

ensidig vægtning af det strategiske perspektiv på bekostning af den forskerinitie-

rede forskning i en ambitiøs og langsigtet vision for det europæiske forsknings-

rum. Konkret fremgår det af visionen, at selv universiteterne skal geares til det

strategiske samarbejde, mens deres helt afgørende og nødvendige funktion som

rugekasse for den frie – og den strategiske – forskning ikke nævnes.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser ”Ljubljana-processen” velkommen, herunder udviklingen af en

første vision for ERA.

En dansk hovedprioritet er udviklingen af et europæisk forskningsrum, hvor vi-

den, ideer, forskere og studerende kan færdes frit. Målet er at gøre fri bevægelig-

hed for viden til ”den femte frihed” og etablere et indre marked for viden, der

skaber muligheder og fjerner barrierer for skabelsen og anvendelsen af viden og

dermed indfrielsen af Lissabon-strategien.

Regeringen finder, at princippet om fri bevægelse for viden i EU er et godt ud-

gangspunkt for en nyvurdering af, hvorledes de europæiske bestræbelser på at

udnytte viden til styrkelse af konkurrenceevnen kan intensiveres.

Et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for viden vil blive styrket af

stigende investeringer i menneskelige ressourcer, universiteter og forskningsin-

frastrukturer – både på nationalt og europæisk plan. Regeringen finder, at arbej-

det med en omlægning af EU’s budget skal fremskyndes med henblik på, at der

kan anvendes flere midler på fremadrettede prioriteter som forskning, uddannelse

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og innovation. Der bør ligeledes arbejdes på at udvikle mekanismer, der kan sti-

mulere til øgede private investeringer i forskning og i udviklingsarbejde.

Regeringen støtter, at en vision for udviklingen af et europæisk forskningsrum,

der bygger på en sammenhængende tilgang til de tre sider af videntrekanten (ud-

dannelse, forskning og innovation).

Regeringen hilser den fortsatte drøftelse af visionen samt organiseringen og for-

valtningen af ERA velkommen. Der bør arbejdes på at tilvejebringe en nærmere

afklaring af ”Ljubljana-processen”, herunder klarhed om det nærmere indhold og

milepæle. Regeringen vil i de kommende drøftelser arbejde for at fastholde en

simpel og effektiv struktur for organisering og forvaltning af ERA og arbejder for

at et strategisk fokus ikke tilsidesætter forskningsinstitutionernes autonomi.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning til, at Europa skal udvikle en fælles langsigtet vision for

og effektiv forvaltning og organisering af ERA. Således er der bred opbakning og

positiv vilje til at deltage i ”Ljubljana-processen”, hvor et af de første skridt er

udviklingen af en første vision for ERA inden udgangen af 2008 for hurtigt at

kunne fokusere politikker og initiativer på dens realisering og efterfølgende lø-

bende diskutere, opdatere og uddybe visionen som led i diskussionen af forvalt-

ning og organisering af ERA.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2008.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 11: Fælles programlægning, samarbejde om de fælles udfordringer

giver større effekt”, KOM(2008) 468

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Som led i etableringen af Det Europæiske Forskningsrum (ERA) har Kommissio-

nen udarbejdet en meddelelse med forslag til en proces med fokus på den offent-

ligt finansierede forskning, der kan føre til flere og bedre fælles programinitiati-

ver i EU. Dette med henblik på at få en mere effektiv udnyttelse af de offentlige

midler og at modvirke fragmentering og dobbeltarbejde i Europa. Kommissionen

lægger op til, at der udarbejdes en fælles vision for, hvordan større samfunds-

mæssige udfordringer af fælleseuropæisk interesse kan imødekommes.

Med udgangspunkt i denne vision skal der via en struktureret identifikationspro-

ces udarbejdes en række strategiske, fælleseuropæiske prioriteringer, som kan

danne grundlag for øget koordinering og samarbejde om fælles forskningspro-

grammer og prioriteringer. Disse kan enten være baseret på strategisk samar-

bejde mellem eksisterende nationale programmer eller på etableringen af nye

fælles programmer. I begge tilfælde indebærer samarbejdet en form for samfi-

nansiering, udvælgelse og implementering samt kollektiv monitorering og evalu-

ering. Medlemslandenes engagement, som er baseret på frivillighed, er her es-

sentielt for rækkevidden af indsatsen på de prioriterede forskningsområder.

2. Baggrund

Siden 2000 har det været en central målsætning i Det Europæiske Forskningsrum

at sikre koordinering og konsistens inden for nationale og regionale forsknings-

programmer og forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæisk interesse.

I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”

fra 2007 lægges der op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, som skal

planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles prioriteringer,

koordineret gennemførelse og fælles evaluering. På baggrund af opfølgningen på

grønbogen har Kommissionen haft drøftelser med adskillige medlemslande og

associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af nationale pro-

grammer.

Udbyttet af disse drøftelser har tjent som indspil til Kommissionens meddelelse

"Fælles programmering af forskningsindsatsen: Samarbejde om de fælles udfor-

dringer giver større effekt".

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

5.1. Meddelelsen

Formålet med meddelelsen er at iværksætte en strategisk og struktureret proces,

der fører til øget programkoordinering og samarbejde som udgangspunkt for flere

og bedre fælles programinitiativer i EU.

Utilstrækkeligt samarbejde og koordination har følgende konsekvenser for den

offentlige forskning i EU:



Nationale forskningsprogrammer duplikerer hinanden, og nationale pro-

grammer mangler forskningshøjde og forskningsfaglig rækkevidde



Forskelle i nationale procedurer komplicerer iværksættelse af tværgående

programmer og afholder forskere fra internationalt forskningssamarbejde



Fælles udfordringer bliver ikke i tilstrækkelig grad adresseret, data og erfa-

ringer bliver ikke i tilstrækkelig grad opsamlet og videreformidlet og interna-

tional forskermobilitet og forskeruddannelse vanskeliggøres



Udarbejdelse af en fælleseuropæisk dagsorden for strategisk forskning og ho-

risontal policy-koordinering umuliggøres.

I meddelelsen fremhæves behovet for medlemslandenes fulde engagement i pro-

cessen, idet der argumenteres for, at hvert eneste forskningsområde er unikt (målt

i forhold til investeringsniveauet og graden af international koordination), og der-

for kræver en skræddersyet tilgang til udviklingen af fælles programmer.

Fælles programmer: konceptet og dets fordele

Ideen med fælles programmer er, at der, med udgangspunkt i en fælles vision for

hvordan større samfundsmæssige udfordringer skal imødekommes, udarbejdes en

række fælleseuropæiske prioriteringer for strategisk forskning. Baseret på de

identificerede prioriteringer samt medlemslandenes frivillige og individuelle en-

gagement iværksættes fælles programmer for forskning. Disse kan enten basere

sig på strategisk samarbejde mellem eksisterende nationale programmer eller nye

fælles programmer. I begge tilfælde indebærer samarbejdet en form for samfi-

nansiering, udvælgelse og evt. udvikling af nye instrumenter, implementering og

kollektiv monitorering og evaluering.

Fælles programmer fordrer pragmatisme og fleksibilitet. Dette indebærer:



At medlemslandene er villige til at reorganisere den måde, hvorpå nationale

forskningsprogrammer udformes og implementeres, således at de i højere

grad retter sig imod fælleseuropæiske målsætninger.



At medlemslandene er i stand til at tilvejebringe de fornødne ressourcer. Det-

te indebærer imidlertid ikke, at alle medlemslande skal være (lige) involvere-

de i specifikke initiativer, idet der i meddelelsen lægges vægt på, at fælles

programmer skal baseres på frivillighed, et princip om ”variabel geometri”

og åben adgang for deltagelse.



At processen bliver realistisk, fleksibel og trinvis (operationaliserbar).



At medlemslandene definerer fælles strategiske forskningsområder og afsæt-

ter nationale midler til implementering af konkrete samarbejdsprojekter. Det-

te indebærer ikke, at der a priori skal være tale om medfinansiering fra Fæl-

lesskabets side. Omvendt udelukker det heller ikke muligheden, såfremt dette

viser sig mest hensigtsmæssigt.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fælles programmer vil have følgende fordele:



Det bliver lettere at adressere fælles, samfundsmæssige udfordringer, udvikle

fælles løsninger og tale med én stemme på den internationale arena



Høje startomkostninger (’barriers to entry’) overkommes lettere



Man undgår, at nationale forskningsprogrammer duplikerer hinanden, og na-

tionale programmer opnår større forskningsfaglig rækkevidde



Øget international konkurrence om midlerne øger projektansøgningernes kva-

litet Data og erfaringer opsamles og videreformidles, og international for-

skermobilitet og forskeruddannelse fremmes

I kraft af øget programsynlighed antages det, at koordineringen med relaterede

politikområder styrkes, og omkostningerne til administration af programmer re-

duceres. Desuden er der mulighed for øget mellemstatslig forståelse og transpa-

rens i offentlige forskningsprogrammer.

Fælles programmer: operationalisering

I meddelelsen lægger kommissionen op til en pragmatisk tilgang til etableringen

af fælles programmer inden for et begrænset antal vedtagne områder. Denne

identifikationsproces skal operationaliseres i overensstemmelse med følgende

cyklus:

1) Programdefinition: udvikling af fælles visioner der udstikker langsigtede mål-

sætninger inden for de aftalte forskningsområder.

2) Implementering: formulerede visioner skal omsættes til en strategisk forsk-

ningsdagsorden.

3) Monitorering og evaluering: Alle relevante offentlige myndigheder skal tilret-

telægge deres programmer og finansiering på en sådan måde, at de støtter om en

sammenhængende implementering af den strategiske forskningsdagsorden.

Følgende rammebetingelser bør være opfyldt, før processen indledes:



Der skal være enighed om en række fælles principper og procedurer for peer

review (”the scientific rules of the game”).



Der skal udvikles fælles metodologier for prognoser og evaluering af nationa-

le/regionale programmer eller investeringer inden for specifikke forsknings-

områder.



Nationale eller regionale myndigheder skal definere en række fælles princip-

per for tværnational forskningsfinansiering (”the financial rules of the

game”).



Der skal etableres effektive midler til at sikre beskyttelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder (IPR) samt udbredelsen og den optimale udnyttelse af

forskningsresultater.

Fælles programmer: identifikation af fælles forskningsområder

I Kommissionens meddelelse opstilles en række kriterier, der skal være styrende

for udvælgelsen af de specifikke områder for fælles programmer:



Områderne skal dreje sig om fælleseuropæiske/ globale socioøkonomiske el-

ler miljømæssige udfordringer



Offentligt finansieret forskning skal være centralt for de pågældende områder

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Områderne skal tilføres betydelig merværdi gennem fælles programmer, dvs.

der skal være behov for offentlig finansieret forskning, der i størrelse og om-

fang ligger ud over, hvad individuelle medlemsstater kan honorere

Inden for et givent område skal fælles programmer bidrage til at overvinde

fragmentering og dobbeltarbejde inden for offentlig finansieret forskning.

Desuden skal fælles programmer bidrage til mere effektiv udnyttelse af of-

fentlige midler

Fælles programmer skal involvere centrale, offentlige initiativer inden for et

givent område, og de skal baseres på fuld opbakning og engagement fra de

deltagende medlemslande.

Kommissionen foreslår:



At Rådet inden udgangen af 2008 godkender konceptet og målsætningerne for

fælles programmer



At Rådet beder sine ministre indstille højtstående repræsentanter, der til

sommeren 2009 kan identificere og motivere specifikke områder for fælles

programmer (med udgangspunkt i specificerede kriterier og høringer af cen-

trale interessenter), idet Kommissionen tilbyder at være sekretariat herfor.



At anbefalinger, der sigter mod lancering af fælles programinitiativer inden

for de specifikke områder, som de højtstående repræsentanter har identifice-

ret, fremsættes til godkendelse i rådet inden udgangen af 2009.



At samarbejde mellem interesserede organisationer og myndigheder iværk-

sættes med henblik på at forbedre rammebetingelserne for fælles program-

mer.



At Rådet vil føre tilsyn med og monitorere fremdriften af processen mod fæl-

les programmer og - om nødvendigt - overveje yderligere tiltag for at sikre en

effektiv implementering.

5.2. Udkast til rådskonklusioner

I formandskabets første udkast til rådskonklusioner gentages nødvendigheden af

at adressere de store samfundsmæssige udfordringer via en fælleseuropæisk ind-

sats, ligesom det påpeges, at der i denne proces er behov for en ny og mere stra-

tegisk tilgang. Medlemslandenes opbakning fremhæves i den forbindelse som

central. I den henseende understreges behovet for øget samarbejde og bedre ko-

ordination mellem medlemslandene både videnskabeligt og finansielt gennem

implementeringen af fælles initiativer. I forhold til identifikationen og vurderin-

gen af de store samfundsmæssige udfordringer foreslås nedsat et midlertidigt ud-

valg bestående af højtstående repræsentanter. De identificerede forslag til ind-

satsområder vil herefter skulle forelægges Rådet til endelig udvælgelse og god-

kendelse i september 2009.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Sagen har i forbindelse med rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. – 26. septem-

ber 2008 været behandlet i EF-specialudvalget for forskning samt Det Frie

Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innova-

tion. Der fremkom følgende bemærkninger:

Det Frie Forskningsråd (DFF) finder overordnet, at konceptet er meget løst be-

skrevet, og rådet anbefaler, at en egentlig stillingtagen til initiativet afventer

yderligere konkretisering, ikke mindst hvad angår spillereglerne vedrørende fi-

nansiering og beslutningsprocesser i det foreslåede samarbejde. Det er uklart,

hvorledes der vil være det fornødne incitament for potentielle deltagerlande til at

indgå i den foreslåede konstruktion, hvis der ikke er tilsagn om en vis medfinan-

siering fra Kommissionens side. For så vidt angår udvælgelsen af de fælles pro-

grammer og kriterier herfor, finder rådet, at en sådan udvælgelse bør ske på et

tværfagligt grundlag, der sikrer inddragelse af alle relevante videnskabelige om-

råder, herunder også de humanistiske og samfundsfaglige dimensioner. Hvad an-

går eventuelle fælles forskningsprogrammer i form af fælles opslag til forsk-

ningsprojekter finder DFF, at der bør stiles efter etablering af ”common pot”-

konstruktioner, dvs. at udmøntning af forskningsmidler alene sker på grundlag af

faglig kvalitet og ikke ud fra et princip om juste retour. Samtidig ønsker DFF at

understrege behovet for mere fleksible støtteformer og for enklere og mere gen-

nemsigtige ansøgningsprocedurer. Endvidere finder rådet anledning til at påpege,

hvad meddelelsen også kort berører, at en del regionalt forankrede forskningsom-

råder vil være uegnede til fælles programlægning. Endelig er DFF ikke enig i, at

fælles programlægning vil kunne bidrage til at nedbringe omkostningerne ved

programadministrationen ("reduces programme management costs".) DFF’s erfa-

ring fra engagementer i fx EUROCORES og ERA-NET viser tværtimod, at pro-

gramsamarbejder af denne type er endog særdeles ressourcekrævende.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har en positiv holdning til Kommissionens

initiativ og vil gerne indgå i samarbejde i den forbindelse. Rådet lægger vægt på,

at initiativet skal ses i sammenhæng med nationale initiativer. DSF mener, at der

kan være behov for en økonomisk deltagelse i samarbejdet fra Kommissionens

side, da det vil kunne tilskynde medlemslandene til at indgå i samarbejdet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan umiddelbart se det fornuftige i at løse store samfundsmæssige

udfordringer gennem en fælleseuropæisk indsats, hvor det giver mening at gå

sammen. Imidlertid lægger regeringen vægt på en tilstrækkelig bottom-up og

transparent identifikationsproces, en fleksibel og realistisk tidsplan.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne har indtil nu båret præg af, at medlemslandene generelt set forholder

sig positiv til konceptet og dermed det overordnede mål om at løse store sam-

fundsmæssige udfordringer gennem en fælleseuropæisk indsats, hvor det giver

mening at gå sammen. Imidlertid har flere lande påpeget, at det er vigtigt at sikre

en tilstrækkelig bottom-up og transparent proces samt en fleksibel og realistisk

tidsplan. Hovedudfordringen består i at nå til enighed om, hvordan de strategiske

indsatsområder skal udvælges.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (Konkurrencevne) den 25.-26. september 2008.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 12: En strategisk ramme for Europas internationale samarbejde om

videnskab og teknologi, KOM(2008) 588

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

I Kommissionens meddelelse opstilles en strategisk ramme for Europas internati-

onale forsknings- og udviklings(FoU)-samarbejde. Hovedformålet med meddelel-

sen er at støtte Europas forskningskvalitet, som har en stadig større betydning for

den europæiske konkurrenceevne samt kan bidrage til en global bæredygtig ud-

vikling.

Meddelelsen lægger op til at udvide og åbne ERA for omverdenen, herunder; sik-

re sammenhæng mellem politikker og komplementaritet af programmer samt støt-

te strategisk FoU -samarbejde med tredjelande.

2. Baggrund

En styrkelse af den internationale dimension er en vigtig del af den nye indsats

for at udvikle det europæiske forskningsrum (ERA), og det er et af fem initiati-

ver

, der er planlagt i 2008 til opfølgning af grønbogen om det europæiske forsk-

ningsrum.

I Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2008

opfordres medlemsstaterne

og Fællesskabet hurtigt at gøre fremskridt bl.a. med hensyn til udvikling af gen-

sidige og komplementerende internationale strategier for FoU samarbejde.

I Kommissionens grønbog - nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum

bliver det fastslået, at videnskabelige problemstillinger og spørgsmål ingen græn-

ser har, og at de bliver stadig mere globale. Globaliseringen indvirker på måden

vi producerer, deler og bruger viden. Store samfundsmæssige udfordringer, som

for eksempel klimaforandringer, fattigdom, sygdomme, og trusler mod energi-,

fødevare- og vandforsyning – som ikke standses af nationale grænser – fremhæ-

ver behovet for et effektivt globalt forskningssamarbejde for at bidrage til en bæ-

redygtig udvikling. Internationalt forskningssamarbejde, udformet på den rigtige

måde kan bidrage til stabilitet, sikkerhed og fremgang i verden.

ITER

er et godt eksempel på, at globale problemstillinger kan løses i fællesskab

ved, at Europa samarbejder med partnere over hele verden. Europa er endvidere

involveret i globale initiativer på andre vigtige områder – f.eks. på miljøområdet.

Men generelt er dette engagement i øjeblikket langt fra systematisk og er ofte

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/31

De øvrige vedrører bedre karrieremuligheder og øget mobilitet, offentlige forskningso r-

ganisationers forvaltning af intellektuel ejendom, fælles programmer samt fælleseuropæ i-

ske forskningsinfrastrukturer.

7652/08, p. 6

KOM (2007) 161

International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER) er et internationalt forskning

og udviklingsprojekt med det formål at demonstrere de videnskabelige og tekniske mu-

ligheder ved fusionsenergi. Partnerne i projektet er EU (ved EURATOM), Japan, Folke-

republikken Kina, Indien, Korea, den Russiske Føderation og USA. ITER vil blive byg-

get i Cadarache i Sydfrankrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dårligt koordineret med medlemsstaternes engagement. Derfor mister Europa

som helhed og den enkelte medlemsstat en stor del af deres indvirkning på den

globale scene.

Det er derfor behov for, at det europæiske forskningsrum er mere åbent over for

verden, og at forskningssamarbejdet med partnerlandene styrkes og at koordine-

ringen mellem medlemslandene forbedres. På den baggrund har Kommissionen

præsenteret meddelelsen vedrørende en strategisk ramme for samarbejdet.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

5.1. Meddelelsen

I Kommissionens meddelelse opstilles en strategisk europæisk ramme for inter-

nationalt FoU samarbejde. Den indeholder forslag om, hvordan samarbejdsin-

strumenterne med strategiske partnere kan forbedres. Hovedmålet er at bidrage til

bæredygtig udvikling på globalt plan og fremme videnskabelig og teknologisk

topkvalitet i Europa, hvad der i stigende grad er en forudsætning for den økono-

miske konkurrenceevne, nu hvor EU's virksomheder møder voksende konkurren-

ce fra vækstøkonomierne.

Meddelelsen indeholder nogle principper, som understøtter strategien og ret-

ningslinier til aktioner samt vigtige forudsætninger for en vellykket implemente-

ring af et bæredygtigt partnerskab.

Den foreslåede strategiske ramme vil kunne bidrage til en fri bevægelighed af vi-

den – EU’s 5. frihed – på globalt plan og vil være med til at sætte Det Europæi-

ske Forskningsrum på verdenskortet.

De foreslåede aktioner under den strategiske ramme forventes at kunne:



Styrke samordningen af medlemsstaternes og EU's indsats for at styrke det

strategiske samarbejde om videnskab og teknologi og dialogen om informati-

onssamfundet med partnere i hele verden;



Skabe yderligere synergieffekter mellem de offentlige myndigheder, er-

hvervslivet og civilsamfundet, så EU's indsats på disse områder får større

slagkraft; lette adgangen til viden, ressourcer og markeder på verdensplan på-

virke den globale videnskabs- og teknologidagsorden positivt ved at samle en

kritisk masse af ressourcer og ved at fremhæve de demokratiske værdier i det

globale informationssamfund, navnlig ytringsfriheden og retten til informati-

onsadgang;



Forbedre rammebetingelserne for international forskning og fremme den eu-

ropæiske model til effektivisering af informationssamfundet;



Gøre det lettere for Europas forskere og universiteter at arbejde sammen med

de bedste forskere og udnytte den bedste forskningsinfrastruktur i verden;



Styrke den europæiske industris stilling globalt inden for elektronisk kommu-

nikation og andre avancerede teknologier.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kerneprincipper

I meddelelsen præsenteres fem kerneprincipper, som skal være bærende for den

strategiske europæiske ramme for internationalt FoU samarbejde.

1. Udvide og åbne ERA for omverdenen

2. Sikre sammenhæng mellem politikker og komplementaritet mellem program-

mer

3. Støtte strategisk FoU-samarbejde med tredjelande

4. Udvikle Europa som en attraktiv forskningspartner

5. Skabe resultatorienterede partnerskaber om regulering af informationssamfun-

det

Samarbejde mellem det europæiske fællesskab og medlemsstaterne

Det gælder det samme for forskning som for andre politikområder – hvis med-

lemslandene og det europæiske fællesskab arbejder sammen, så kan meget mere

opnås. En mere sammenhængende brug af medlemsstaternes og fællesskabets

ressourcer til internationalt forskningssamarbejde vil bidrage til, at den nødven-

dige kritiske masse opnås. Det vil samtidig muliggøre et effektivt europæisk svar

på globale udfordringer. Endvidere vil det muliggøre en fælles europæisk stemme

i internationale fora, hvilket bidrager til en mere effektiv deltagelse fra EU’s side.

Retningslinjer til aktioner

I meddelelsen foreslås en række retningslinjer for aktioner, som bør implemente-

res på fællesskabsniveau såvel som på medlemsstatsniveau i tæt samarbejde med

tredjelandene.

1. Styrkelse af den internationale dimension af ERA

Kommissionen foreslår at forstærke den internationale dimension af ERA gen-

nem:

1. At integrere Europas nabolande i ERA

2. At støtte strategisk samarbejde med centrale tredjelande ved geografisk og te-

matisk målretning

2. Forbedre rammebetingelserne for internationalt FoU samarbejde

I meddelelsen vil Kommissionen forbedre rammebetingelserne for internationalt

FoU samarbejde gennem at stimulere og tilrettelægge for:



Flere globale forskningsinfrastrukturer, for at dele omkostninger, hvor det er

hensigtsmæssigt.



Øget forskermobilitet gennem bl.a. ’The scientific visa package’

og FP7 Pe-

ople Programme samt til at opbygge flere globale forskernetværk.



Mere gensidig åbenhed i de nationale forskerprogrammer på udvalgte forsk-

ningsområder samt mulighed for tredjelandes adgang til FP7, hvor sådan ad-

gang kan gives i partnerlandenes egne forskerprogrammer.



God forvaltning af intellektuel ejendom.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/31

Rådets direktiv (2005/71/EF) O.J. L 289/15 af 3. november 2005, Europa-Parlamentets

og Rådets henstilling (2005/761/EF) O.J. L 289/23 af 3. november 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sikre præstandardisering ved at fokusere på problemet med indbyrdes afvi-

gende standarder, ikke mindst når det gælder IKT.

Implementering af partnerskabet

For at strategien skal implementeres på en hensigtsmæssig måde, er det vigtig, at:



Medlemslandene, Rådet og Kommissionen forpligter sig til principperne og

aktionerne i den foreslåede strategiske ramme;



Rådet udpeger den passende institutionelle sammensætning for at styre og

sikre en effektiv implementering;



Rådet monitorerer, hvordan arbejdet med at åbne ERA for omverdenen forlø-

ber;



Europa-Parlamentet bakker op om en sammenhængende ramme for internati-

onalt samarbejde om FoU og i tæt samarbejde med Kommissionen fortsat

følger op på drøftelserne af globale spørgsmål.

5.2. Rådskonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til

at indgå i et partnerskab på området for internationalt FoU-samarbejde med det

formål at implementere strategien. Dette partnerskab skal være baseret på konsul-

tationer og videndeling, som igen kan give anledning til koordinerede eller fæl-

lesinitiativer. Det er også en målsætning, at dette kan skabe grundlag for koordi-

nerede indstillinger og handlinger vis á vis tredjelande og i internationale fora på

de områder, som strategien indbefatter.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Sagen har været i behandlet i EF-Specialudvalget for forskning, hvilket ikke gav

anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkommen og er enig i betydningen

af at styrke den internationale dimension af ERA. Et tæt samarbejde med Europas

nabolande og andre tredjelande på områder som videnskab og teknologi kan bi-

drage til stabilitet og udvikling.

Fælles europæiske initiativer på dette område vil kunne bidrage til at styrke Eu-

ropas tiltrækningskraft i forhold til dygtige forskere fra tredjelande og samtidig

bidrage til opnåelsen af Lissabon-målsætningerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt set bred opbakning til Kommissionens initiativ.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

16/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 13: Forslag til Rådets forordning (EF) om EF-

rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur, KOM(2008)

467

- Generel indstilling

1. Resumé

Ifølge Kommissionen er en af de store vanskeligheder ved at etablere ny, europæ-

isk forskningsinfrastruktur, ud over ressourceknaphed og komplekse tekniske og

organisatoriske spørgsmål, mangel på egnede retlige rammer for egentlige part-

nerskaber mellem parter fra forskellige lande. Kommissionens rammeforord-

ningsforslag til etablering af europæiske forskningsinfrastrukturkonsortier

(ERIC) har derfor til hensigt at give et fælles retsgrundlag, der hviler på EF-

traktatens artikel 171. Den fastsætter hovedtrækkene ved europæiske forsknings-

infrastrukturer og klare procedurer for, hvordan den lovgivende myndighed tilde-

ler denne status.

Forsknings- og

En ERIC skal anses for at være en juridisk person med fuld rets- og handleevne

og anerkendt i alle medlemsstaterne. I forbindelse med momsdirektivet og direk-

tiverne om punktafgifter og offentlige indkøb betragtes en ERIC desuden som et

internationalt organ eller organisation. Derfor er den fritaget for betaling af

moms og punktafgifter, og dens indkøbsprocedurer er ikke omfattet af direktivet

om offentlige indkøb.

2. Baggrund

Forskningsinfrastruktur spiller en stigende rolle for udvikling af viden og tekno-

logi. Eksempelvis er observationscentre for miljøforskning, databaser inden for

samfundsvidenskaber, billeddannelsessystemer og renrum til nanoelektronik, be-

strålingsanlæg til materialeforskning og supercomputere helt nødvendige redska-

ber til udvikling af viden. Da den kan samle en "kritisk masse" af personer og in-

vesteringer, kan den medvirke til den økonomiske udvikling på nationalt plan,

regionalt plan og EU-plan.

I takt med, at forskningens grænser udvikler og udvider sig og den teknologiske

udvikling skrider fremad, bliver forskningsinfrastrukturen stadig mere kompleks

og bekostelig, ofte i en sådan grad, at den er uden for en enkelt forskningsgrup-

pes, regions, nations eller endda et kontinents rækkevidde. Det erkendte man på

rådsmøderne om konkurrenceevne den 1.-3. juli 2004 og 25.-26. november 2004,

og nåede til enighed om, at der som led i den videre udbygning af ERA var behov

for at styrke konkurrencebaseret forskning, forebygge opsplitning og arbejde

sammen om forskningsinfrastruktur. Rådet lagde vægt på, at der måtte lægges en

europæisk strategi for forskningsinfrastruktur, og gav Det Europæiske Strategifo-

rum for Forskningsinfrastrukturer, ESFRI, til opgave at udarbejde en strategisk

plan for Europas næste generation af forskningsinfrastrukturer. I oktober 2006

udsendte ESFRI den første europæiske køreplan for forskningsinfrastrukturer no-

gen sinde. Den rummede 35 nøgleprojekter af europæisk interesse, som der skal

arbejdes på i de næste 10-20 år. Udfordringen nu er at få gennemført disse pro-

jekter.

Innovationsstyrelsen

Side

17/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet (konkurrenceevne) pegede igen den 30. maj 2008 på behovet for opbyg-

ning af forskningsinfrastrukturer på europæisk plan, bl.a. med udgangspunkt i en

effektiv koordinering og egnede retlige rammer.

Ifølge Kommissionen er en af de store vanskeligheder ved at etablere ny europæ-

isk forskningsinfrastruktur, ud over ressourceknaphed og komplekse tekniske og

organisatoriske spørgsmål, mangel på egnede retlige rammer for egentlige part-

nerskaber mellem parter fra forskellige lande.

Forenkling

Kommissionen finder, at forslaget indebærer en forenkling af de administrative

procedurer for de offentlige myndigheder på EU- og medlemsstatsplan. Med en

optimering af de EU-retlige rammer vil Rådet give mulighed for hurtigere og me-

re effektiv behandling af forslag om etablering af nye europæiske forskningsin-

frastrukturer, idet der med forordningen kun vil være ét retsgrundlag i stedet for

flere nationale retsgrundlag.

Forsknings- og

Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører

ESFRI har for nylig ladet udføre arbejde, der viser, at de eksisterende oprettelses-

former i henhold til national ret (f.eks. det franske "société civile", det tyske

"Gesellschaft mit beschränkter Haftung" (GmbH), det britiske "limited liability

company" (Ltd) og det nederlandske "stichting" (fond)) ikke tilgodeser sådanne

nye forskningsinfrastrukturers behov. En undersøgelse af de eksisterende opret-

telsesformer i henhold til folkeretten og EU-retten (f.eks. internationa-

le/mellemstatslige organisationer og europæiske økonomiske firmagrupper) fører

til samme resultat. ESFRI har således påvist, at der er behov for en særlig EU-

retlig ramme for etablering af europæiske forskningsinfrastrukturer, hvor flere

medlemsstater er involveret.

Det foreliggende forslag er derfor udformet således, at det bliver lettere for

medlemsstater og lande, der er associeret EU's rammeprogram for forskning og

udvikling, at etablere og drive forskningsanlæg af europæisk interesse i fælles-

skab. Det skulle komplettere de fremskridt, der er gjort siden 2004, især via ES-

FRI. Dette initiativ er forberedt ved, at der er gennemført en meget bredt dæk-

kende høring, herunder en ekspertanalyse og høring af interesseparter.

Kommissionen finder, at en forordning for europæiske forskningsinfrastrukturer

vil supplere de øvrige EU-initiativer, der er sat i gang inden for ERA, herunder

meddelelsen om fælles programlægning. Den supplerer også Det Europæiske In-

stitut for Innovation og Teknologi (EIT), som skal oprette viden- og innovations-

fællesskaber (VIF) og dermed samle de bedste ressourcer fra højere uddannelser,

forskning og erhvervsliv i partnerskaber.

3. Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 171 i traktaten om oprettelse af Det Euro-

pæiske Fællesskab. Af artikel 171 fremgår det, at Fællesskabet kan oprette fæl-

lesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennem-

førelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i

Fællesskabet.

Innovationsstyrelsen

Side

18/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af artikel 172 fremgår det, at Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og

Sociale Udvalg i artikel 171 omhandlende bestemmelser.

4. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet finder anvendelse, da for-

slaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. Kommissionens vurde-

ring begrundes således:

Et EF-tiltag er kun berettiget, hvis også nærhedsprincippet er overholdt. Det for-

udsætter to ting. For det første er det vigtigt at være sikker på, at målene for den

foreslåede handling ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne inden

for deres nationale forfatningssystemer (nødvendighedskontrol). Der er fremlagt

tre forslag til, hvordan man kan oprette retlige rammer for europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer: 1) koordinering på europæisk plan med henblik på etable-

ring af en bedste praksis; 2) oprettelse af fællesforetagender; 3) opstilling af en

specifik retlig ramme på EU-plan. Fællesskabet er i den bedste position til at føre

disse muligheder ud i livet, på grundlag af artikel 165 i første tilfælde, og på

grundlag af artikel 171 i de to andre tilfælde.

For det andet må man overveje, om og hvordan målene bedre kan nås ved en

handling fra Fællesskabets side (kontrol for europæisk merværdi). Den logiske

begrundelse for en europæisk handling ligger i problemets tværnationale karakter

(etablering af retlige rammer mellem flere medlemsstater). Der er mulighed for

andre løsninger, f.eks. indgåelse af mellemstatslige aftaler, men de administrative

og juridiske procedurer, der typisk skal følges i henhold til sådanne mellemstats-

lige ordninger, anses for at være for langvarige, vanskelige og tunge.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Proportionalitetsprincippet

Forordningsforslaget er kort og overlader det til deltagerne i europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer, dvs. medlemsstater, tredjelande og mellemstatslige organi-

sationer, at fastlægge den pågældende infrastrukturs interne organisation. Gæl-

dende ret bliver hovedsagelig den nationale lovgivning i det land, hvor det ved-

tægtsmæssige hjemsted ligger eller driften finder sted.

Den mængde oplysninger, en europæisk forskningsinfrastruktur og deltagerne

skal forelægge for Kommissionen, er reduceret til det minimum, som Kommissi-

onen har brug for til at kontrollere, at rammeforordningens bestemmelser er

overholdt.

Forslaget vurderes derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

6. Formål og indhold

Kommissionens foreslåede rammeforordning har konkret til hensigt at supplere

nationale og mellemstatslige ordninger og vil give et fælles retsgrundlag, der hvi-

ler på EF-traktatens artikel 171. Den fastsætter hovedtrækkene ved europæiske

forskningsinfrastrukturer og klare procedurer for, hvordan den lovgivende myn-

dighed tildeler denne status.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

19/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af præamblen til forordningsforslaget fremgår det, at et europæisk forskningsin-

frastrukturkonsortium (herefter ERIC) ikke skal betragtes som et EF-organ, men

som en retlig enhed, som Fællesskabet ikke nødvendigvis er med i, og hvortil

Fællesskabet kun i begrænset omfang yder finansielle bidrag. De interesserede

medlemsstater skal således selv eller sammen med andre kvalificerede enheder

fastlægge deres behov for etablering af forskningsinfrastruktur baseret på deres

forskning og teknologiske udvikling og de krav, som Fællesskabet stiller.

Af forordningsforslaget fremgår det, at en ERIC oprettes ved en afgørelse, som

Kommissionen vedtager på grundlag af gennemførelsesbeføjelser, Rådet har til-

delt den (EF-traktatens artikel 202). Kommissionens afgørelse vedtages efter an-

søgning fra dem, der ønsker at grundlægge en ERI. Afgørelsen om oprettelse af

en ERI vedtages efter rådgivningsproceduren.

Endvidere fremgår det, at en ERIC skal anses for at være en juridisk person med

fuld rets- og handleevne og anerkendt i alle medlemsstaterne. I forbindelse med

momsdirektivet og direktiverne om punktafgifter og offentlige indkøb betragtes

en ERIC desuden som et internationalt organ eller organisation. Den er derfor fri-

taget for betaling af moms og punktafgifter, og dens indkøbsprocedurer er ikke

omfattet af direktivet om offentlige indkøb. Desuden opfordres medlemsstater,

som deltager i en ERIC, til at træffe alle fornødne foranstaltninger til i videst mu-

ligt omfang også at fritage sådanne ERIC’er for andre skatter.

Det fremgår også, at en ERIC skal have et vedtægtsmæssigt hjemsted på en

ERIC-deltagers territorium, som enten kan være en medlemsstat eller et land, der

er associeret et EF-program for forskning, teknologisk udvikling og demonstrati-

on. En ERIC skal have mindst tre medlemsstater som deltagende medlemmer.

Samtidig kan associerede lande, tredjelande og mellemstatslige organisationer

deltage. Yderligere medlemsstater kan når som helst opnå status som deltagere i

en ERIC på rimelige betingelser. Desuden skal de deltagende medlemsstater til-

sammen besidde flertallet af stemmerettigheder i deltagerforsamlingen. En ERIC

bygger på det princip, at deltagerne i fællesskab bidrager til virkeliggørelsen af

ERIC'ens målsætninger, i første række etablering og drift af en forskningsinfra-

struktur af europæisk betydning. Dens interne struktur er meget fleksibel, idet

deltagerne i vedtægterne kan fastlægge deres rettigheder og forpligtelser, de sty-

rende organer og deres kompetence og andre interne anliggender.

Samtidig fremgår det, at deltagernes finansielle ansvar for en ERIC's gæld er

principielt begrænset til deres respektive bidrag, men der er i vedtægterne mulig-

hed for at træffe andre arrangementer. Gældende ret er EF-retten, lovgivningen i

den stat, det vedtægtsmæssige hjemsted ligger i, eller, i visse sikkerhedsmæssige

og tekniske forhold, lovgivningen i den stat, hvor driften foregår. Vedtægterne og

gennemførelsesbestemmelserne dertil skal være i overensstemmelse med gæl-

dende ret. Endvidere forholder forordningen sig også til afvikling og insolvens

for en ERIC.

Endelig fremgår det, at Kommissionen sørger for den overordnede styring af de

nye retlige rammer og overvåger, at ERIC'erne følger bestemmelserne i forord-

ningen. Medlemsstaterne træffer de fornødne bestemmelser til at sikre, at forord-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

20/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningen anvendes effektivt. Fem år efter vedtagelsen foretager Kommissionen ved

hjælp af en ekspertgruppe en evaluering af rammelovgivningen og aflægger rap-

port herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

7. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

8. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende dansk

ret.

9. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

10. Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning velkommen. Det er rege-

ringens umiddelbare vurdering, at etablering af en fælles juridisk ramme vil bi-

drage til en forenkling og tidsbesparelse ved etableringen af nye forskningsinfra-

strukturer. Imidlertid finder regeringen, at henvisninger til moms- og afgiftsfrita-

gelse for en ERIC bør udgå fra forordningsteksten.

12. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er fra flere landes side rejst spørgsmål om, hvilken rolle Kommissionen skal

have i ansøgningsprocessen, ligesom flere lande har ønsket at bestemmelserne

om moms- og afgiftsfritagelse udelades af forordningen.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

21/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 14: En europæisk strategi for marin og maritim havforskning,

KOM(2008) 534

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

I oktober 2007 fremlagde Kommissionen sine visioner om en integreret EU-

havpolitik sammen med en detaljeret handlingsplan, der omfatter et ambitiøst ar-

bejdsprogram for de kommende år. Udarbejdelsen af en europæisk havforsk-

ningsstrategi for det marine og maritime område indgår som et konkret initiativ i

EU-havpolitikken.

2. Baggrund

I oktober 2007 fremlagde Kommissionen sine visioner om en integreret EU-

havpolitik sammen med en detaljeret handlingsplan, der omfatter et ambitiøst ar-

bejdsprogram for de kommende år.

Forsknings- og

EU-havpolitikken er blevet udformet med henblik på at skabe vækst, beskæfti-

gelse og bæredygtighed, og den knytter sig til EU’s overordnede strategi for en

modernisering af Europa, der skal være klar til den globaliserede verden. Såvel

EU-havpolitikken som handlingsplanen bygger på en omfattende offentlig hø-

ring, som har vist, at de interesserede parter kraftigt støtter Kommissionens ini-

tiativ.

Forskellige havrelaterede aktiviteter og politikker er hidtil stort set blevet gen-

nemført på sektorbasis. En integreret havpolitik vil betyde, at politikken skal ud-

arbejdes, og beslutninger skal træffes på en anden måde i de maritime sektorer -

under fuld overholdelse af nærhedsprincippet. Den vil sætte de relevante myn-

digheder i stand til at analysere samspillet mellem de forskellige sektorer og poli-

tikområder og tage hensyn til dem på alle niveauer, så der kan udvikles fælles

redskaber til, at man kan udnytte synergier og undgå konflikter.

Den nye politik vil bygge på Europas styrke inden for havforskning, teknologi og

innovation. Den vil være forankret i Lissabon-dagsordenen for flere og bedre job

og vækst og i EU's generelle forpligtelse til at sikre, at økonomisk udvikling ikke

sker på bekostning af den miljømæssige bæredygtighed.

Kommissionens EU-havpolitik og den ledsagende handlingsplan indeholder en

række konkrete initiativer, der skal iværksættes i Kommissionens mandatperiode.

Foranstaltningerne omfatter et bredt spektrum af emner fra søtransport til de øv-

rige maritime erhvervs konkurrenceevne, beskæftigelse, forskning, fiskeri og be-

skyttelse af havmiljøet. Et af disse initiativer er udarbejdelsen af en europæisk

havforskningsstrategi for det marine og maritime område.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Innovationsstyrelsen

Side

22/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

5.1. Meddelelsen

Formålet med Kommissionens meddelelse er at udstikke rammerne for en euro-

pæisk marin og maritim havforskningsstrategi.

I meddelelsen lægges der vægt på, at strategien indeholder konkrete mål og me-

kanismer, der sigter mod øget effektivitet og kvalitet inden for den marine og ma-

ritime forskning, og at dette sker gennem effektiv integration og samling af viden

og ressourcer på tværs af sektorer og fagområder.

På dette grundlag formuleres de to overordnede formål med strategien således:

1. Adressere samarbejdet gennem øget fokus på:



Kapacitetsopbygning (infrastruktur, uddannelse m.v.)



Integration af marine og maritime forskningsområder



Synergi mellem medlemsstater, regioner og industrielle sektorer



Internationalt forskningssamarbejde med lande uden for EU.

2. Frembringe nye styringsmekanismer, der - i overensstemmelse med de vejle-

dende principper for Ljubljana-processen - sigter mod et ”Forum” baseret på fort-

løbende dialog mellem forskere, industrisektorer, beslutningstagere og den øvrige

offentlighed samt opnåelse af konsensus mellem alle involverede parter.

Kommissionens rolle i implementeringen af strategien vil være, at:



Udnytte alle instrumenter, herunder EU’s 7. rammeprogram for forskning,

som middel til at opnå strategiens mål.



Fremme en koordineret indsats mellem de medlemsstater, der bidrager til at

opfylde strategiens mål.



Føre tilsyn med implementeringen af og den fortløbende tilpasning til strate-

gien i samarbejde med medlemsstaterne og de marine og maritime forsk-

ningsmiljøer.

Kommissionen indstiller på dette grundlag:



At Rådet godkender de foreslåede metoder til at adressere den systemkom-

pleksitet, der omgiver vores verdenshave og farvande.



At Rådet godkender de foreslåede mekanismer til marin og maritim styring

(governance)



At Rådet forpligter sig til at implementere strategiens oplæg til handlinger in-

den for deres respektive ansvarsområder.

Kommissionen vil monitorere implementeringen af strategien og tilvejebringe pe-

riodiske rapporter om fremdriften i denne proces. Den første rapport vil foreligge

senest i 2012.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

23/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2. Rådskonklusioner

I formandsskabets udkast til rådskonklusioner gentages behovet for øget integra-

tion og samarbejde, og behovet for bedre koordination mellem nationale og fæl-

leseuropæiske initiativer pointeres.

Medlemsstaterne opfordres til at koordinere deres nationale tilgange til det mari-

ne og maritime forskningsområde. Idet vigtigheden af infrastruktur i verdensklas-

se understreges, opfordres medlemsstaterne til at vurdere mulighederne for en

yderligere sammenlægning af ressourcer for at bidrage til udviklingen af infra-

struktur i verdensklasse med det formål at underbygge de marine og maritime vi-

denskaber i Europa.

Endvidere hilses Kommissionens intention om at etablere et forum velkommen.

Forummet skal have til opgave at give strategisk rådgivning, som kan bruges til

at definere forskningspolitikker og til at fremme integration og synergier mellem

nationale forskningsprogrammer.

Konklusionerne fastslår endvidere, at Kommissionen forventes at fremsætte for-

slag i 2009 om, at BONUS

(Joint Baltic Sea Research Programme) skal imple-

menteres som et artikel 169 program under 7. rammeprogram.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens meddelelse har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Sagen har været i behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på, at det marine og maritime forskningsområde tages op

på europæisk plan. Det er vigtigt for regeringen, at der fokuseres på klima- og

miljømæssige aspekter ved den marine og maritime forskning. Samtidig er det i

denne henseende vigtigt, at nationale strategier og indsatser koordineres med de

øvrige medlemslande, idet problemstillinger relateret til det marine og maritime

per definition er grænseoverskridende. Regeringen støtter, at der arbejdes for, at

Kommissionen snarest muligt fremsætter forslag til BONUS-programmet under

Traktatens artikel 169.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

24/31

BONUS er et Østersøsamarbejde, der har til formål at skab et samarbejdsprogrammel-

lem forskningsfinansierende institutioner og organisationer i EU-landene omkring Øster-

søen samt Rusland og Det Internationale Havundersøgelsesråd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt set bred opbakning til Kommissionens initiativ.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

25/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 15: Europæisk partnerskab for forskermobilitet – lancering af proces

- Status for arbejdet

- Information ved Kommissionen og formandskabet

1. Resumé

På rådsmødet i september 2008 støttede forskningsministrene op om Kommissio-

nens forslag om at udvikle et handlingsorienteret partnerskab mellem medlems-

landene og Kommissionen for at sikre, at de nødvendige forskere er til rådighed i

Europa.

Der var enighed om, at der er behov for en afbalanceret strategi til sikring af, at

forskere i hele EU får mulighed for at få den rette uddannelse og spændende kar-

rierer, og at hindringerne for deres mobilitet fjernes. Partnerskabet skal således

sikre tilslutning til mål og aktioner, som vurderes af afgørende betydning for i

fællesskab at få sat skub i en række målrettede prioriterede aktioner på udvalgte

nøgleområder.

Det er Kommissionens hensigt, at partnerskabet bør forpligte sig til at opnå hur-

tige, målelige fremskridt med henblik på: a) systematisk at åbne adgangen til an-

sættelse, således at en åben, gennemsigtig og konkurrencebaseret rekruttering

sikres på tværs af institutioner, sektorer samt landegrænser, b) imødekomme mo-

bile forskeres behov for social sikring og supplerende pensioner, c) tilbyde at-

traktive ansættelses- og arbejdsvilkår og d) styrke forskeres uddannelse, kvalifi-

kationer og erfaringer.

Medlemslandene bør i den henseende udarbejde sammenhængende, nationale

handlingsplaner inden udgangen af 2009, som fastsætter konkrete mål og aktio-

ner. Hvert lands handlingsplan forventes imidlertid at have fokus på forskellige

og varierende aspekter af partnerskabets fælles målsætninger som følge af med-

lemslandenes forskellige udgangspunkter.

2. Baggrund

Behovet for tilstrækkelige menneskelige ressourcer til FoU blev allerede identifi-

ceret som en central udfordring ved lanceringen af Lissabon-strategien i 2000,

hvilket løbende er blevet bekræftet og senest på det Europæiske Råds forårsmøde

2008.

Initiativet er en konkret opfølgning på Kommissionens grønbog ”Nye

perspekti-

ver på det europæiske forskningsrum”

fra 2007. Med grønbogen iværksatte

Kommissionen en bred offentlig debat om, hvordan der kan opnås et mere åbent,

konkurrencepræget og attraktivt europæisk forskningsrum. Et antal fokusområder

er blevet identificeret, hvor effektive aktioner, der iværksættes omkring fælles

mål på grundlag af et partnerskab mellem medlemsstaterne og Fællesskabet, vil

medføre betydelige gevinster for det europæiske forskningssystem og bidrage til

at skabe en ”femte frihed” til det indre marked – fri bevægelighed for viden.

Blandt fokusområderne er gennemførelsen af et fælles arbejdsmarked for forske-

re, der skal sikre, at det nødvendige antal forskere er til rådighed, hvilket skal bi-

drage til at Europa kan opfylde den fornyede Lissabon-strategi for vækst og be-

skæftigelse.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

26/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen og medlemslandene har påbegyndt forberedelserne til et nyt, styr-

ket partnerskab med det formål at skabe bedre uddannelse, karrieremuligheder og

mobilitet for forskere.

Formålet med Kommissionens meddelelse

”Bedre karrieremuligheder og øget

mobilitet: et europæisk partnerskab for forskere”

fra maj 2008 er at udvikle et

handlingsorienteret partnerskab mellem medlemslandene og Kommissionen for at

sikre, at de nødvendige forskere er til rådighed i Europa. Som de centrale skabere

af ny viden og drivkraften bag overførslen og udnyttelsen heraf er forskere abso-

lut nødvendige for at kunne skabe en konkurrencedygtig, videnbaseret EU-

økonomi. For at kunne konkurrere globalt og opfylde Lissabon-strategiens mål-

sætninger skal Europa kunne uddanne, fastholde og tiltrække de bedste forsk-

ningstalenter. I den henseende er det af afgørende betydning at fjerne hindringer-

ne for den frie bevægelighed for viden især ved at gøre arbejdsmarkedet for eu-

ropæiske forskere mere åbent og konkurrencepræget og skabe bedre karriere-

strukturer, gennemsigtighed og familievenlighed. Omfanget af udfordringen vil

for Europa blive yderligere forstærket som følge af små ungdomsårgange og sto-

re årgange tæt på pensionsalderen.

Partnerskabet vil konkret skulle sikre, at forskere i hele EU får mulighed for at få

den rette uddannelse og spændende karrierer, og at hindringerne for deres mobili-

tet fjernes. Partnerskabet har således til hensigt at skabe tilslutning til mål og ak-

tioner, som vurderes af afgørende betydning for i fællesskab at få sat skub i en

række målrettede prioriterede aktioner på udvalgte nøgleområder, og som således

vil kunne skabe mærkbare fremskridt i indsatsen for at gøre Europa mere attrak-

tivt. Kommissionen har i den forbindelse identificeret følgende fire nøgleområ-

der:



Systematisk at åbne adgangen til ansættelse, således at en åben, gennemsigtig

og konkurrencebaseret rekruttering sikres på tværs af institutioner, sektorer

samt landegrænser



Imødekomme mobile forskeres behov for social sikring og supplerende pen-

sioner



Tilbyde attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår



Styrke forskeres uddannelse, kvalifikationer og erfaringer.

De europæiske forskningsministre understregede på rådsmødet i september 2008,

at der er behov for et styrket samarbejde og bedre koordination på europæisk ni-

veau med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene for forskere i Europa og styrke

deres mobilitet. Der var således opbakning til Kommissionens partnerskabsmo-

del, og medlemslandene bør inden udgangen af 2009 udarbejde sammenhængen-

de, nationale handlingsplaner, som fastsætter konkrete mål og aktioner.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

27/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvert lands handlingsplaner forventes at have fokus på forskellige og varierende

aspekter af partnerskabets fælles målsætninger som følge af medlemslandenes

forskellige udgangspunkter. I udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner, bør

hvert land inddrage de relevante og berørte nationale aktører. Der lægges i særlig

grad vægt på en balanceret tilgang, hvorved universiteternes autonomi respekte-

res.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller sikkerhedsniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9. Høring

Sagen behandles i EF-Specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at initiativer, der har til hensigt at uddanne, fastholde og til-

trække tilstrækkelige menneskelige ressourcer i en forskerkarriere og nedbryde

barrierer i forhold til forskeres uhindrede mobilitet, skal understøttes.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (Konkurrenceevne – forskningsdelen) den 25.-26. september 2008.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

28/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 16: Global Monitoring for Environment and Security (GMES): “We

care for a safer planet”, KOM(2008) 748.

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Natur- og menneskeskabte katastrofer i Europa og globalt samt øgede sikker-

hedsmæssige behov har styrket ønsket om forbedrede Europæiske overvågnings-

systemer.

Formålet med GMES er at tilvejebringe vedvarende, pålidelige og rettidige data

og tjenester relateret til miljø og sikkerhed med et omfang, der sikrer Europa mu-

ligheden for selvstændigt at vurdere og håndtere sit politiske ansvar.

Kommissionens strategi er at implementere GMES i faser, der så vidt muligt udnyt-

ter allerede eksisterende infrastrukturer.

Forsknings- og

Indeværende Meddelelse tager afsæt i rådsresolutionen ”Taking forward the Eu-

ropean Space Policy” vedtaget på rådsmødet den 26. september 2008. Meddelel-

sen skal forberede overgangen til den præ-operationelle fase i 2011, som skal fi-

nansieres både af forskningsmidler og andre offentlige budgetter.

Kommissionen vil til næste år foreslå oprettelsen af et nyt EU jordobservations-

program tilegnet den operationelle finansiering af GMES. Meddelelsen skitserer en

fremtidig partnerskabs-model, som går ud på at inddrage medlemslandene og pan-

europæiske institutioner i både styringen og finansieringen af GMES.

2. Baggrund

I erkendelse af den geo-strategiske betydning af at have selvstændig rådighed

over information om miljø og sikkerhed gav EU topmødet i Gøteborg i juni 2001

et politisk mandat til Kommissionen til i 2008 at have en selvstændig operationel

Europæisk kapacitet, så Europa kan blive selvforsynende med information om

miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i og uden for Europa. Dette miljøovervåg-

ningsinitiativ blev navngivet "Global Monitoring for Environment and Security"

– GMES, hvor "sikkerhed” er relateret til såvel "miljø" som naturlige og menne-

skeskabte katastrofer i Europa, Amerika, Asien og Afrika. Initiativet er et direkte

svar på politikernes stadig stærkere ønske om at sikre adgang til informationer

om miljø og sikkerhed i global, regional og lokal målestok uden at miste af-

hængighed på de berørte politikområder. I rådsresolutionen ”Taking Forward the

European Space Policy” vedtaget på rådsmødet den 26. september 2008, blev

Kommissionen opfordret til at foreslå nogle retningslinier for den fremtidige sty-

ring og finansiering af GMES inden årets udgang.

Indeværende Meddelelse er Kommissionens var på denne opfordring og handler

om at fastsætte nogle principper for finansiering og styring af GMES på lang sigt.

Formålet med Meddelelsen er

”to establish a basis for further discussions and

consolidation of the political consensus among the various partners involved in

order to proceed with the implementation at a later stage”.

Det understreges, at GMES er et system, der skal opfylde offentlige behov, og så-

ledes må forventes fortrinsvist at blive finansieret af offentlige midler.

Innovationsstyrelsen

Side

29/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er ikke muligt for Kommissionen at udvikle GMES til dets fulde kapacitet

alene, hvorfor idéen om ”partnerskaber” introduceres. Partnerne er Kommissio-

nen selv, medlemslandene og paneuropæiske institutioner, der bidrager til gen-

nemførelsen af GMES. Partnerne forventes at bidrage til både styringen og finan-

sieringen af GMES fra 2014, hvor systemet forventes at kunne udbyde de første

tjenester i fuld skala.

Finansiering

Der opereres med tre forskellige finansieringsstadier af GMES:



Et ”Demonstration stage” – den nuværende fase - hvorunder GMES som

et rent udviklingsprojekt finansieres med forskningsmidler fra EU’s 7.

rammeprogram og fra relevante programmer i den Europæiske Rumorga-

nisation (ESA).



Et ”Pre-operational stage”, hvor de første såkaldte ”fast track” tjenester

inden for hav, land, atmosfære og katastrofeberedskab er modne til så

småt starte udbydning af konkrete tjenester, og man sigter mod en fase

fra 2011 – 2013, hvor GMES skal finansieres både af forskningsmidler

og offentlige midler uden for forskningsbudgettet. Vedrørende sidst-

nævnte, vil Kommissionen til næste år foreslå oprettelsen af et jordobser-

vationsprogram tilegnet den præ-operationelle drift af GMES uden om

forskningsbudgettet. Det anføres ikke i hvilket regi dette skal gøres.



Et ”Operational stage” fra 2014, hvor ”fast track” tjenesterne vil være

klar til fuld operationalisering. Samtidig skal der naturligvis sikres forsk-

ningsmidler til den videre udvikling af nye tjenester mv.

Meddelelsen indeholder ikke noget overslag over de forventede omkostninger i

den præ-operationelle og operationelle fase. Det er heller ikke beskrevet, hvad

der præcist forventes af medlemsstaterne under de anførte ”cost-sharing princi-

ples”. Der ligger formentlig en forventning om, at medlemslandene på sigt stiller

data fra deres in-situ infrastrukturer til rådighed for GMES tjenesterne, men mo-

dellen og præmisserne herfor er ikke beskrevet.

Styring (governance)

Det er stadig Kommissionen, der i fremtiden skal være ansvarlig for den

overordnede ledelse og koordinering af GMES. Kommissionen skal assisteres

af et ”Partners Board” og en ”Programme Committee” vedrørende udmønt-

ningen af Kommissionens jordobservationsprogram for GMES samt koordi-

neringen af bidragene fra de forskellige partnere. Dertil kommer et antal råd-

givende komitéer såsom et ”Security Board” og et ”User Forum”.

Det forudses, at medlemslandenes deltagelse i styringen af GMES vil ske via

”Partners Board”, der dog vil være begrænset til de medlemslande, der bidra-

get til GMES med infrastruktur.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

30/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

De vigtigste punkter i det foreliggende udkast til rådskonklusioner er som følger:



GMES er et civilt system under civil kontrol og skal udformes på basis af

civile behov.

Der er behov for at etablere et EU program udenfor forskningsbudgettet,

der kan finansiere driften af GMES tjenesterne i den præ-operationelle og

operationelle fase. Kommissionen vil komme med forslag til, hvordan

dette kan realiseres i løbet af 2009 med henblik på vedtagelse i 2010.

GMES skal implementeres som et partnerskab mellem EU og medlems-

landene ifølge gængse regler og instrumenter.

Partnerskabet skal bygge på frivillighed.

Medlemslandene skal garanteres behørig indflydelse i styringsstrukturen.

Medlemslandene skal sikres åben og lige gavn af GMES tjenesterne.

Kommissionen skal i løbet af 2009 sammen med medlemslandene kon-

kretisere finansieringsmodellen for GMES både op til og efter 2013.



Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Meddelelsen samt udkast til rådskonklusioner er sendt i høring i EF-

specialudvalget for forskning.

10. Regeringens holdning

Regeringen kan tilslutte sig forslaget til rådskonklusioner. De udgør et konstruk-

tivt grundlag for de videre drøftelser om den konkrete implementering af GMES.

Det er noteret, at der lægges op til at bringe brugerne af GMES i fokus, hvilket er

helt i overensstemmelse med dansk holdning.

11. Forhandlingssituationen

Meddelelsen og det foreliggende udkast til rådskonklusioner har bred opbakning

blandt medlemsstaterne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

31/31