PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2900 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

16. oktober 2008

FVM 595

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.- 28. oktober 2008

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 1290/2005 om finan-

siering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) Nr. 1234/2007 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indførelse af en skolefrugt-

ordning

- Generel indstilling

KOM (2008) 442

Side 3

Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ord-

ninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger

for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved æn-

dring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF)

nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om

støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesska-

bets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringspe-

rioden 2007-2013)

- Generel indstilling

KOM (2008) 306

Side 8

(evt.) Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af

den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles mar-

kedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugs-

produkter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de so-

cialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

- Orienterende drøftelse

KOM (2008) 563

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(evt.) Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om forpligtelser for er-

hvervsdrivende vedrørende omsætning af tømmer og træprodukter

- Forelæggelse ved Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 29

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil

knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Østersøen

- Politisk enighed

KOM (2008) 539

Side 29

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EF-fartøjers fiskerimuligheder for visse

dybhavsbestande for 2009 og 2010

- Politisk enighed

KOM (2008) 595

Side 32

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil

knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet

Politisk enighed

KOM (2008) 613

Side 35

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2009

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 37

Forberedelse af det 16. årlige møde i ICCAT (den 17. – 24. november 2008 i Marra-

kech, Marokko) - Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets hold-

ning i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterha-

vet (ICCAT)

Politisk enighed/ vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 40

Punkt 4 hører under Miljøministeriets ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 27. - 28. oktober 2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 1290/2005 om

finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) Nr. 1234/2007 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser

for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indfø-

relse af en skolefrugtordning

KOM (2008) 442

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. september

2008. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. juli 2008 forslag om en delvist fællesskabsfinansieret skolefrugt-

ordning, gældende i fire år fra 2009. Der eksisterer allerede skolefrugtordninger i flere medlems-

stater. Initiativerne har vist en række positive effekter for både folkesundheden og erhvervet. Kom-

missionen ønsker derfor med sit initiativ at understøtte opbygningen af nye ordninger samt udbygge

de ordninger, der allerede eksisterer. For at opnå dette skal der øget fokus på området i hele Fæl-

lesskabet. Dette mål søges nået igennem tre typer tiltag:

1. Udveksling af viden: Tiltag, der skal samle og videreformidle erfaringer og viden om skole-

frugtordninger på tværs af landene. Disse tiltag sættes i værk og finansieres af Kommissionen.

2. Oplysningstiltag: Tiltag, der supplerer selve uddelingen af frugt, såsom ekskursioner, undervis-

ningsmateriale el. reklamekampagner. Umiddelbart er disse tiltag medlemsstaternes ansvar.

3. Uddeling af frugt: Tiltag, der direkte understøtter indkøb og uddeling af frugt på skolerne. Til-

tagene tilrettelægges og administreres af medlemsstaterne, men medfinansieres af Fællesskabet

Ordningen skal evalueres efter 3 år.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. juli 2008 forslag til ændring af Rådets forordning (EF) Nr.

1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) Nr. 1234/2007

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indførelse af en skolefrugtordning.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. – 28. oktober 2008 med

henblik på generel indstilling.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionen anerkender, at de eksisterende skolefrugtordninger i medlemslandene har en række

positive effekter for såvel folkesundheden som for erhvervet. Ordningerne påvirker generelt skole-

børnenes sundhed i gunstig retning og modvirker dermed den stigende fedmeepidemi. Samtidig

medfører skolefrugtordningerne et øget forbrug af frugt og grønt, ligesom ordningerne bidrager til

at styrke og udvikle frugt- og grøntsektoren.

Skolefrugtordninger er allerede udbredt på nationalt og regionalt plan i medlemslandene. Disse ord-

ninger er dog ofte af begrænset omfang og kort varighed, og der er minimal erfaringsudveksling

landene imellem. Kommissionen vurderer derfor, at en koordineret indsats på EU-plan kan bidrage

til oprettelse og udbygning af nationale skolefrugtordninger. Kommissionens forslag fokuserer på

tre områder: Udveksling af viden, oplysningstiltag og uddeling af frugt.

Udveksling af viden

Indsatsen på dette område har til formål at samle og videreformidle erfaringer med de nationale

skolefrugtordninger. Der vil blandt andet blive afholdt konferencer, udarbejdet informationsmate-

riale, oprettet webportal, oprettet database over eksperter og relevant litteratur, etc. Tiltagene på

området iværksættes og gennemføres af Kommissionen (DG AGRI).

Oplysningstiltag

Der er tale om tiltag, som skal øge skolebørnenes viden om ernæring og sundhed - eksempelvis ved

udarbejdelse af informations- og undervisningsmateriale, efteruddannelse af lærerne, ekskursioner,

oplysningskampagner, m.m.. Tiltagene skal tilpasses de nationale skolesystemer og forhold, og skal

derfor udvikles og administreres af medlemsstaterne.

Uddeling af frugt

Kommissionen foreslår en medfinansiering fra Fællesskabet ved uddeling af frisk og forarbejdet

frugt- og grønt til skolebørn. I øvrigt kan medlemsstaterne frit bestemme, hvorledes deres respekti-

ve skolefrugtordninger skal sammensættes, herunder hvilke aldersgrupper der omfattes, og hvorvidt

der nationalt afsættes flere midler til ordningen. Det er en forudsætning, at de deltagende lande ud-

arbejder en national strategi, der beskriver rammerne for uddeling af frugt samt de dermed forbund-

ne oplysningstiltag.

Konsekvenser

Forslaget indeholder kun meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige skole-

frugtordninger. Detaljer forventes først præciseret i gennemførselsforordningen, idet det formodes,

at den enkelte medlemsstat får vide beføjelser i forbindelse med den praktiske gennemførelse af en

skolefrugtordning.

Beskyttelsesniveau

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Konsekvenser for EU-budgettet

Kommissionen afsætter 678,6 mio. d.kr. (90 mio. €) til uddeling af frugt, og 8,84 mio. d.kr. (1,3

mio. €) til udveksling af viden. Danmark betaler 2 pct. af EU's udgifter, svarende til en statslig ud-

gift ved forslaget på knap 13,5 mio. kr. (1,8 mio. €). i 2010.

EU finansierer op til 50 % af udgifterne til uddeling af frugt i henhold til ovenfor nævnte bereg-

ningsmodel, dog 75 % i konvergenszoner (særlige områder). Som udgangspunkt skal medlemssta-

terne finansiere det resterende beløb.

Statsfinansielle konsekvenser

Ifølge forslaget kan medlemsstaterne som supplement til fællesskabsstøtten yde national støtte til

uddeling af produkter og til den hermed forbundne omkostning til logistik m.m. Det er i forslaget

ikke specificeret, hvad der kan falde ind under medlemsstaternes medfinansiering.

Såfremt alle 27 medlemsstater deltager, forventes Danmark at modtage 7,8 mio. dk.kr. fra EU.

Såfremt skolefrugtsordningen gennemføres i Danmark, må der således forventes en national medfi-

nansiering på mindst 7,8 mio. dk.kr. Hertil kommer et ikke nærmere bestemt beløb til de anførte op-

lysningstiltag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et betydeligt indtag af frugt og grøntsager bidrager til at modvirke overvægt og nedsætter risikoen

for hjerte-/karsygdomme, kræft og type 2 diabetes. Samtidig er det ifølge Kommissionen godtgjort,

at spisevaner grundlægges i en tidlig alder, og at der er en tendens til, at socialt dårligt stillede børn

og unge indtager mindre frugt og grønt end deres jævnaldrende fra mere ressourcestærke miljøer.

Skolefrugtordninger formodes derfor at have en gavnlig effekt på folkesundheden og dermed udgif-

terne i sundhedssektoren, ligesom den bidrager til at udjævne sociale forskelle.

Udover yderligere afsætningsmuligheder på kort sigt, kan der forventes mere langsigtede konse-

kvenser, idet varige forbrugsmønstre grundlægges i en tidlig alder. Endelig kan en skolefrugtord-

ning resultere i stigende efterspørgsel på nye produkter (f.eks. produkter af mindre størrelse, eller

med høj sødme).

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i forbindelse med samlingen den 17. – 19. novem-

ber 2008. Forslaget blev behandlet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 7.

oktober 2008. Udvalget fremlagde et udkast til rapport. Følgende er de vigtigste ændringsforslag:

- EU-budgettet bør øges til 500 mio. € og fuld EU-finansiering af ordningen.

- Ingen national eller privat medfinansiering.

- Alene uforarbejdet frugt kan indgå.

- Ordningen skal være forbeholdt produkter fra EU samt prioritere årstidens og lokale produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget den 10. september 2008 og den 15. oktober 2008, at

Landbrugsraadet støtter forslaget om etablering af en fælles europæisk skoleordning. Dog er man

bekymret for, at ordningen bliver administrativt tung.

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt i skriftlig høring den 24. juli 2008.

DI Fødevarer oplyser, at DI Fødevarer arbejder målrettet med at forbygge fedmeproblemer blandt

børn og unge og tog i forbindelse med Det Fede Topmøde i 2005 initiativ til skolemadsprojektet

"Food+Lab". Food+Lab er i dag et tværfagligt partnerskabs-projekt støttet under innovationsloven,

som involverer alle aktører med interesse i at forbedre børns sundhed og trivsel i de danske skoler.

DI Fødevarer er på den baggrund positiv overfor oprettelsen af en delvist fællesskabsfinansieret

skolefrugtordning. Alle erfaringer peger på, at skolefrugt er en effektiv måde at få børn og unge til

at spise mere frugt og grønt, og EU midlerne vil betyde, at flere børn vil få glæde af ordningen. DI

Fødevarer finder det ligeledes konstruktivt, at der i forslaget lægges op til videndeling på området

samt generel oplysning.

Det er DI Fødevarers holdning, at der er behov for en helhedsorienteret tilgangsvinkel til børns

sundhed, som integrerer mad, motion og læring, hvis vi ønsker at løse det stadigt voksende problem

med overvægt og fedme blandt børn og unge.

Friluftsrådet tilkendegiver, at Friluftsrådet ser positivt på en skolefrugtordning, som rådet mener så

vidt muligt bør bestå af økologisk frugt.

I det omfang, at det er muligt, bør frugten ligeledes være lokalt produceret. Det giver færre omkost-

ninger til transport og opbevaring og er i alle henseende mest bæredygtigt. Årstiderne og klimaet

kan betyde, at frugten i perioder nødvendigvis må komme fra andre egne af Europa.

Friluftsrådet hilser med stor glæde, at der til ordningen hører en oplysningsaktivitet og formidling,

så børnene får en større viden om sammenhæng mellem sunde fødevarer, gode vaner og personlig

sundhed. Dertil kommer ”fra jord-til bord” og ”fra have-til mave” tankegangene, som netop for den

udvalgte aldersgruppe (6 til 10 år) giver megen mening.

Friluftsrådet vil gerne understøtte en skolefrugtordning gennem miljøundervisningsprogrammet

Grønt Flag – Grøn Skole, som arbejder med 7 temaer (affald, vand, natur, klimaforandringer, ener-

gi, miljømærkning og økologi).

Friluftsrådet vil anbefale, at ordningen ikke kun omfatter de 6-10 årige, som alt andet lige i stort

omfang får deres mad gennem forældrenes indkøb, vaner og beslutninger. Rådet ser gerne, at de

unge (teenagere) også motiveres og inspireres til at få frugt dagligt. Deres fødeindtag er i langt høje-

re grad underlagt de unges selvbestemmelse, og junkfood og usunde fødevarer er for den alders-

gruppe langt lettere tilgængelige og gruppe-/adfærdsbestemt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skolefrugtordningen bør sikre daglig frugt til alle skolebørn.

Landbrugsraadet henviser til skrivelse af 26. juni 2008, vedrørende høring om det forventede for-

slag til skolefrugtordningen. Af denne skrivelse fremgår, at rådet skal bemærke, at rådet støtter alle

bestræbelser på at give børn sunde kostvaner.

Kommissionens forventede initiativer ligger således i god forlængelse af de initiativer, der er lance-

ret på nationalt plan.

Dansk Gartneri udtaler, at organisationen bakker op om forslaget og motivationen for at indføre

EU-medfinansierede skolefrugtordninger. Forslaget ligger i naturlig forlængelse af den danske sko-

lefrugtordning, som efter Dansk Gartneris opfattelse har været en ubetinget succes.

Dansk Gartneri havde dog gerne set, at ordningen blev mere bredt dækkende (alle skolebørn og ikke

kun de yngste), og at der i den nationale tilrettelæggelse af ordningen også indtænkes mulighederne

for at uddele grøntsager (f.eks. skoleagurker og mindre tomater).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at der kan være betydelige fordele ved en skolefrugtordning på EU-niveau. Effek-

tivt gennemførte skolefrugtordninger har positiv indvirkning på forbruget af frugt og grønt og fol-

kesundheden. Det fremlagte forslag kan anspore til at etablere nye ordninger eller udvide ordninger,

der allerede eksisterer. Endvidere kan det lette udveksling af erfaringer og ekspertise mellem lande-

ne.

Danmark arbejder for, at forslagets finansieringsmodel ændres, således at det dels bliver muligt at

etablere ordninger, hvor alle børn i folkeskolen får mulighed for at få et stykke frugt og grønt hver

dag hele skoleåret, og dels at der ydes tilskud pr. uddelt enhed som det kendes fra skolemælksord-

ningen.

Danmark lægger vægt på, at erhvervs- og sundhedsaspekterne i en skolefrugtordning er nøje af-

stemt, idet de produkter, der uddeles via en sådan ordning, skal have en høj ernæringsmæssig værdi.

Danmark vil derfor arbejde for, at der i EU skolefrugtsordningen alene ydes tilskud til frisk frugt og

grønt, eller at det som minimum overlades til de nationale myndigheder at beslutte om forarbejdet

frugt (herunder juice mm.) skal kunne indgå i ordningen. Herudover vil det være de enkelte sko-

ler/udbydere af skolefrugt der beslutter, hvilke typer af frugt og grønt, der skal tilbydes eleverne,

herunder udvalget eksempelvis af økologiske produkter, lokale sæsonvarer mm.

Fra dansk side lægges der vægt på transparens og fleksibilitet. Afrapportering og evaluering af ord-

ningen er derfor af stor betydning, ligesom udarbejdelse af nationale strategier kan støttes. Omfan-

get af den nationale administration og afrapportering bør stå i et fornuftigt forhold hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008 blev der udtrykt generel opbakning

til forslaget. En lang række medlemsstater ønskede et større budget samt større fleksibilitet i forhold

til den nationale medfinansiering. I forhold til hvilke produkter, der skulle kunne omfattes af ord-

ningen ønskede medlemsstaterne generelt, at det skulle overlades til de enkelte medlemsstater at

fastlægge produktsortimentet. En række medlemsstater ønskede endvidere, at ordningen alene skul-

le omfatte EU produkter. Kommissionen understregede, at der skulle sikres størst mulig subsidiari-

tet i gennemførelsen af skolefrugtsordningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forud for Rådsmø-

de (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008 jf. samlenotat oversendt den 11. september

2008.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. juli 2008.

Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2008 forud for

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008, jf. samlenotat oversendt den 26. juni 2008.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspoli-

tiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse

støtteordninger for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik

ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr.

3/2008 og (EF) nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005

om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fælles-

skabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (pro-

grammeringsperioden 2007-2013)

KOM (2008) 306

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. september

2008. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med vedtagelsen af 2003 reformen af den fælles landbrugspolitik, blev det fastsat, at

der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s landbrugspolitik, med henblik på gennemførelse

af nødvendige ændringer og tilpasninger i perioden frem til 2013. Kommissionen fremsatte derfor

den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om forberedelser til ”sund-

hedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen foreslår i de juridiske forslag fremsat den 20. maj 2008 en række ændringer og til-

pasninger af den fælles landbrugspolitik. De vigtigste punkter i forslaget er:



tilpasning og forenkling af enkeltbetalingsordningen, herunder yderligere afkoblinger af

støtteordninger



afvikling af udtagningsordningen (brak)



yderligere modulation og overførsel af midler til anvendelse i landdistriktspolitikken



en udvidet anvendelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003



trinvis udvidelse af mælkekvoten indtil kvotesystemet udløber i 2015



afvikling af visse interventions- og støtteordninger samt væsentlige begrænsninger i anven-

delsen af de tilbageblevne ordninger



håndtering af nye udfordringer vedrørende klimaforandringer, vedvarende energi, vandfor-

valtning og biodiversitet

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 306 fremsat forslag til:



Rådets forordning om fælles reger for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte

støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere



Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning

(EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr./2008.



Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udviklingen af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL)



Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske ret-

ningslinjer for landdistriktsudviklingen (programperiode 2007 til 2013)

Forslagene er oversendt til Rådet den 23. maj 2008.

Forslagene til forordninger er fastsat med hjemmel i TFE artikel 36, 37 og 299 stk. 2 og kan vedta-

ges af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget til afgørelse er fastsat med hjemmel i forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvik-

lingen af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) art. 9 og 10.

Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 27.-28. oktober 2008 med

henblik på generel indstilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslagene er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

I forbindelse med at Rådet i september 2003 vedtog en reform af den fælles landbrugspolitik, blev

der indsat revisionsklausuler, som indebærer, at der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s

landbrugspolitik, for at konstatere om der er forhold, som fungerer uhensigtsmæssigt, og om der af

den grund skal foretages yderligere ændringer og tilpasninger af landbrugspolitikken. Kommissio-

nen fremsatte derfor den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om

forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen finder, at Fællesskabet ud over de nødvendige tilpasninger bør videreføre udviklin-

gen af den fælles landbrugspolitik. Der skal derfor gennemføres en række tiltag, som lægger op til

den videre udvikling af den fælles landbrugspolitik frem til 2013.

De vigtigste elementer i Kommissionens forslag til ændringer og tilpasninger af den fælles land-

brugspolitik er følgende:

Enkeltbetalingsordningen



Etablering af mulighed for at alle medlemslande kan arbejde hen imod en ensartet støttesats

for landbrugsarealerne indenfor hver region



Forenkling af krydsoverensstemmelse



Forenkling af enkeltbetalingsordningen ved yderligere afkobling af produktionsbundne di-

rekte støtteudbetalinger



Afvikling af kravet om udtagning (brak)

Finansielle ordninger



Øget modulering samt progressiv modulering (capping) af direkte støtteudbetalinger



Mere fleksibilitet for evt. tilbageholdelse af 10 pct. af den direkte støtte og flere muligheder

for anvendelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69 i forordning (EF)

nr. 1782/2003)



Fastsættelse af nedre støttegrænser.

Markedsordninger



Afskaffelse af visse interventionsordninger samt indskrænkninger i anvendelse af de reste-

rende interventionsordninger



Afskaffelse af en række mindre støtteordninger samt indskrænkninger af de andre ordninger



Forberedelse af afviklingen af mælkekvotesystemet, herunder udvidelse af mælkekvoten.

Nye udfordringer



Håndtering af klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet i landdi-

striktspolitikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enkeltbetalingsordningen

Etablering af mulighed for at udbetale en ensartet støttesats for betalingsrettighederne indenfor

hver region

Som led i 2003-reformen blev der fastsat flere muligheder for medlemslandene for at vælge en mo-

del til beregning af værdien af den enkelte landmands betalingsrettigheder: Den historiske model,

den regionale model og hybridmodellen (en kombination af de 2 modeller).

I hybridmodellen, som blev anvendt i Danmark, blev hovedparten af den afkoblede støtte fordelt

med en basisstøtte på grundlag af de arealer, som landmanden havde på ansøgningstidspunktet i

2005, og dele af den animalske afkoblede støtte blev fordelt på grundlag af referenceperioden fra

2000 til 2002.

Kommissionen foreslår, at alle medlemslande, uanset hvilken model de har anvendt, skal have mu-

lighed for at udligne værdien mellem betalingsrettighederne. Det foreslås, at medlemsstaterne se-

nest den 1. august 2009 kan beslutte at gennemføre helt eller delvis udligning fra 2010/2011. Hvis

et land vælger at anvende denne ordning, skal udligningen ske over mindst 2 år med højst 50 % om

året efter objektive og ikke diskriminerende kriterier.

Krydsoverensstemmelse og god landbrugs- og miljømæssig stand

Udbetaling af støtte er afhængig af overholdelse af udvalgte regler indenfor miljø, folkesundhed og

dyre - og plantesundhed, dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) (kryds-

overensstemmelse). Kommissionen foreslår at fjerne krydsoverensstemmelse for visse bestemmel-

ser i direktivet for beskyttelse af vilde fugle og i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter. Kommissionen foreslår endvidere under GLM at indføre nye normer for bevarelse af

landskabstræk (hegn, søer, grøfter, grupper af træer mv.), samt randzoner langs vandløb.

Endelig foreslår Kommissionen at indføre bagatelgrænser, en de-minimis regel på 100 Euro, en re-

gel om støttemodtagers ansvar for overholdelse af krydsoverensstemmelse hele kalenderåret og en

ny definition af begrebet ”bedrift” på landdistriktsområdet svarende til reglerne for krydsoverens-

stemmelse for direkte betalinger.

Afkobling af direkte støtteudbetalinger

Kommissionen foreslår afkobling af en række frivilligt og obligatorisk koblede støtteudbetalinger.

Kommissionen foreslår endvidere, at de afkoblede støttebeløb udbetales til de berørte landmænd

som tillæg til værdien af deres betalingsrettigheder og på baggrund af en referenceperiode, som skal

nærmere fastlægges indenfor en periode fra 2005 til 2008.

Frivilligt koblede støtteordninger

Kvægpræmier

Kommissionen foreslår, at handyr- og slagtepræmier for kvæg afkobles, dog med en overgangsord-

ning således at der udbetales 50 % af den eksisterende støtte for produktionsårene 2010 og 2011,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorefter støtten bortfalder helt. Præmieordningerne for ammekøer og moderfår og geder kan vide-

reføres.

Andre frivilligt koblede ordninger

Det foreslås at den resterende hektar-støtte, støtte til humle og markfrø samt kvalitetspræmien for

durum hvede afkobles fra 2010.

Obligatorisk koblede støtteordninger

Proteinafgrøder, ris, olivenolie, nødder, forarbejdning af hørfibre, kartoffelstivelse og tørret foder

Kommissionen foreslår, at støtte til produktion af disse produkter afkobles fra 2010.

For ris foreslås en overgangsperiode, som indebærer, at der i perioden 2010 til 2012 udbetales 50 %

af nuværende støtte.

For forarbejdning af hørfibre foreslås en overgangsordning, som indebærer, at støtten for 2011 og

2012 udbetales med 50 % af den aktuelle støtte, hvorefter støtten afkobles helt.

Kartoffelstivelse

Under denne ordning udbetales produktionspræmien til stivelsesfabrikkerne for fremstilling af kar-

toffelstivelse samt direkte støtte til de landmænd, der avler kartofler til stivelsesfremstilling.

Kommissionen foreslår en afkobling af produktionspræmien til fabrikkerne fra 2011. Kravet om

anvendelse af minimumspris bortfalder med afkobling af produktionspræmien. Endvidere foreslås

en afkobling af den direkte støtte til landmændene, dog med en overgangsordning, således at der i

2011 og 2012 fortsat udbetales 50 % af den nuværende direkte støtte, hvorefter støtten vil være

fuldt afkoblet. Kvoten for produktion af kartoffelstivelse afskaffes efter overgangsperioden i 2013.

Tørret foder

Støtten til produktion af tørret foder udbetales til tørringsvirksomhederne. Kommissionen foreslår,

at støtten til produktion af tørret foder afkobles fra 2011.

Afvikling af kravet om udtagning (brak)

Kommissionen foreslår afskaffelse af pligten til udtagning af landbrugsjord. Kommissionen foreslår

samtidig, at medlemslandene gives passende instrumenter til at kunne sikre, at miljøfordelene kan

opretholdes gennem landdistriktsprogrammet og gennem nye krydsoverensstemmelseskrav (der

indføres under GLM nye normer for randzoner langs vandløb).

Den forenklede generelle arealbetalingsordning for de nye medlemslande (SAPS)

Efter de nugældende bestemmelser kan de nye medlemslande - EU 10 - anvende den forenklede

arealbetalingsordning frem til 2010, og EU-2, Bulgarien og Rumænien frem til 2011. Kommissio-

nen foreslår nu, at de nye medlemslande skal kunne anvende den forenklede arealbetalingsordning

frem til 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansielle ordninger

Øget mulighed for tilbageholdelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69)

Kommissionen foreslår, at medlemslandene fra 2010 fremover kan anvende op til 10 % af de natio-

nale budgetlofter for direkte støtte til særlige programmer for landmænd (ny art. 68), herunder:

a. særlige typer af landbrug, som er vigtige for beskyttelse af miljøet eller for forbedringer af

kvaliteten og markedsføringen af landbrugsprodukter (videreførelse af den nuværende arti-

kel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003),

b. afhjælpning af særlige ulemper der påvirker landmænd i mejeri -, oksekøds -, fåre - og gede-

sektoren og rissektoren, i miljøfølsomme og økonomisk sårbare områder,

c. på arealer, hvor der gennemføres restrukturering og/eller udviklingsprogrammer for at und-

gå opgivelse af arealer og/eller for at håndtere særlige ulemper for landmænd i disse områ-

der,

d. i form af tilskud til betaling af præmier for afgrødeforsikringer,

e. bidrag til gensidige fonde, der yder finansiel kompensation til landmænd, som har lidt øko-

nomiske tab i forbindelse med veterinære og plantesygdomme.

Kommissionen foreslår endvidere, at støtteordninger under a, b og e begrænses til 2,5 % af de nati-

onale budgetlofter. Endelig foreslår Kommissionen, at de medlemslande, som ønsker at anvende

ordningen skal meddele dette til Kommissionen senest den 1. august 2009.

Øget modulering og progressiv modulering af støttebeløb (capping)

Kommissionen foreslår en stigende modulering med 2 % om året fra 2009 til 2012 i alt 8 %. Sam-

menlagt med den eksisterende modulering på 5 % bliver den samlede modulering i 2012 13 %. De

første 5.000 €, der udbetales til en landmand, er fortsat fritaget for modulation.

Kommissionen foreslår endvidere, at der i tillæg til modulering, indføres en progressiv modulering

af de større støtteudbetalinger jf. følgende model:



Betalinger fra 100.000 til 199.999 € reduceres med yderligere 3 %



Betalinger fra 200.000 til 299.999 € reduceres med yderligere 6 %



Betalinger over 300.000 € reduceres med yderligere 9 %

Tabel: Af tabellen fremgår de samlede moduleringsprocentdele, der skal anvendes (nuværende + supplerende inkl. pro-

gressiv modulering)

Tærskler (€)

2009

2010

2011

2012

1 til 5 000

5 000 til 99 999

5 % + 2 % (=7 %)

5 % + 4 % (= 9 %)

5 % + 6 % (=11 %)

5 % + 8 % (=13 %)

100 000 til 199 999

5 % + 5 % (=10 %)

5 % + 7 % (=12 %) 5 % + 9 % (=14 %)

5 % + 11 % (=16 %)

200 000 til 299 999

5 % + 8 % (=13 %)

5 % + 10 % (=15 %) 5 % + 12 % (=17 %) 5 % + 14 % (=19 %)

300 000 og derover

5 % + 11 % (=16 %) 5 % + 13 % (=18 %) 5 % + 15 % (=20 %) 5 % + 17 % (=22 %)

Kommissionen foreslår endelig, at de beløb, der inddrages ved udvidet modulering og progressiv

modulering, ubeskåret skal kunne anvendes i det medlemsland, hvor provenuet er opnået. De ind-

dragne beløb foreslås overført fra søjle I til søjle II til håndtering af klimaforandringer, vedvarende

energi, vandforvaltning og biodiversitet (nye udfordringer).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedre støttegrænser

I dag er der mulighed for at undlade at udbetale beløb under 100 €. Endvidere kan der ikke udbeta-

les enkeltbetaling for arealer mindre end 0,3 hektar.

Kommissionen foreslår, at en medlemsstat skal vælge én af følgende minimumsgrænser og derefter

ikke må udbetale enkeltbetaling til landmænd hvis den valgte forudsætning ikke er opfyldt:

(a) det samlede direkte støttebeløb i et givet kalenderår overstiger ikke 250 € eller

(b) det støtteberettigede areal, der kan udbetales støtte til overstiger ikke en hektar

Kommissionen foreslår endvidere, at medlemslandene på et objektivt og ikke diskriminerende

grundlag kan beslutte ikke at yde direkte støtte til virksomheder, hvis primære formål ikke er at ud-

øve en landbrugsaktivitet.

Markedsordninger

Ændringer af mulighederne for intervention af landbrugsprodukter

Kommissionen foreslår, at en række interventionsordninger afskaffes, og at visse af de resterende

interventionsordninger først kan tages i anvendelse efter en analyse af den aktuelle markedssituati-

on.

Kommissionen foreslår, at:



interventionsordningen for korn bibeholdes, men med visse indskrænkninger



interventionsordningen for ris og durum hvede afskaffes



interventionsordningen for svinekød afskaffes



støtte til privat oplagring af smør bibeholdes, men med visse indskrænkninger



støtte til privat oplagring af særlige oste afskaffes

Interventionsordninger for korn

Kommissionen foreslår visse ændringer af interventionsordningen for korn, som medfører at ord-

ningen fremover får karakter af et sikkerhedsnet til brug i egentlige krisesituationer. Det foreslås, at

interventionsmængderne for byg, sorghum og majs sættes til nul. Der vil således fremover kun kun-

ne interveneres blød hvede af brødhvedekvalitet.

Endvidere foreslås, at opkøb skal foregå ved licitation samt at Kommissionen under særlige om-

stændigheder skal kunne fastsætte priser, mængder og de lande og regioner i hvilket intervention

kan ske. Ved at anvende licitation ved opkøb af korn til intervention fungerer interventionsprisen

ikke mere som en minimumspris. Ved tilbud af større mængder korn til intervention, vil anvendelse

af licitation naturligt kunne medføre opkøbspriser, som ligger under interventionsprisen.

Endelig foreslår Kommissionen, at interventionsordningerne for ris og durum hvede afskaffes.

Interventionsordningen for svinekød

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at interventionsordningen for svinekød afskaffes. Interventionsordningen

for svinekød har ikke været anvendt i en meget lang årrække.

Støtte til privat oplagring

Kommissionen finder, at der pga. markeds- og sæsonudsving i produktionen af smør, er grund til at

bibeholde støtten til privat oplagring af smør. Kommissionen foreslår imidlertid, at privat oplagring

af smør ikke mere skal udløses automatisk, men fremover besluttes af Kommissionen efter en ana-

lyse af markedssituationen.

Kommissionen foreslår, at støtte til privat oplagring af særlige oste (hårde italienske oste) afvikles,

idet markedssituationen gør støtte til særlige værdiprodukter som oste overflødig.

Ændringer af en række mindre støtteordninger mv.

Kommissionen foreslår, at enkelte støtteordninger afskaffes, og at der fremover skal gennemføres

analyser af markedssituationen, før andre støtteordninger tages i anvendelse.

Mejeriprodukter

Støtteordningerne for anvendelse af skummetmælkspulver til foder og anvendelsen af skummet-

mælk til fremstilling af kasein bibeholdes, men anvendelsen af disse ordninger skal fremover be-

sluttes af Kommissionen efter en analyse af markedssituationen.

Støtte til anvendelse af smør til is og bagværk har været nulstillet siden 2004. Kommissionen finder

at denne ordning er overflødig, og foreslår, at den afskaffes.

Stivelse

Støtte til anvendelse af stivelse i industrien foreslås afskaffet. I takt med de stigende verdensmar-

kedspriser for korn er støtten til anvendelse af stivelse i industrien blevet reduceret og støtten har

været nulstillet i mere end et år.

Energiafgrøder

På baggrund af den aktuelle markedssituation finder Kommissionen ikke mere, at der er grund til at

give støtte til energiafgrøder. Det foreslås derfor, at støtten til energiafgrøder afskaffes fra 2010.

Særlige markedsforanstaltninger i tilfælde af husdyrsygdomme

I tilfælde af, at husdyrsygdomme begrænser handelen mellem medlemslandene og tredjelande, kan

Kommissionen jf. artikel 44 i forordning (EF) nr. 1234/2007 iværksætte foranstaltninger for at støt-

te markedet. Kommissionen foreslår, at denne bestemmelse fjernes, og at der i stedet indføres en

bestemmelse herom i den nye artikel 68 1 e ”gensidige dækkende fonde for erstatning ved husdyr-

sygdomme” i den nye horisontale forordning om enkeltbetalingsordningen. Det indebærer, at udgif-

terne til denne ordning fremover dækkes af en del af de inddragne støtteudbetalinger. Den eksiste-

rende ordning (art. 44) kan iværksættes på ad hoc basis, mens ordninger under artikel 68 vil skulle

fastlægges på forhånd, og senest i 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre ordninger

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal kunne godkende producentorganisationer inden for

alle sektorer.

Endelig foreslår Kommissionen, at en række forældede forordninger afvikles. Det drejer sig f.eks.

om forordninger vedrørende finansiering af intervention, fødevarehjælp til Polen (1989) og særlige

tildelinger af mælkekvote (SLOM).

Forberedelse af blød landing når mælkekvotesystemet udløber

For at forberede den endelige afvikling af mælkekvotesystemet i 2015 foreslår Kommissionen en

udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i 5 år i årene 2009/2010 til 2013/14, hvilket svarer til

den skønnede stigning i det interne forbrug af mælkeprodukter i EU i denne periode.

Kommissionen vil i 2011 forelægge en rapport over markedssituationen på mælkeområdet.

Nye udfordringer i landdistriktspolitikken

For at imødekomme de nye udfordringer for europæisk landbrug foreslår Kommissionen, at de

yderligere modulerede midler (udover de første 5 pct.) målrettes indsatser over for klimaforandrin-

ger, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Kommissionen foreslår endvidere at der

bliver mulighed for at benytte nye typer af indsatser på disse områder som f.eks. permanent brak-

lægning og ekstensivering. Endelig skabes der mulighed for at forøge støttebeløbene til de nye ind-

satser. De nye indsatser skal være indarbejdet i medlemslandenes landdistriktsprogrammer senest

den 1. januar 2010.

Ændringsforslag

Formandskabet har efterfølgende udfærdiget ændringsforslag om følgende elementer i forslaget:

Vedrørende artikel 44 i forordning (EF) nr. 1234/2007 om foranstaltninger i forbindelse med hus-

dyrsygdomme, bibeholdes denne. Den nedre støttegrænse under enkeltbetalingsordningen vil kunne

fastsættes højere, afhængig af landenes gennemsnitlige bedriftsstørrelse og støtteudbetalinger. Den

nye artikel 68 udvides, således at der kan gives støtte til tilskud til betaling af præmier for husdyr-

forsikringer, og der gives mulighed for finansiel kompensation til landmænd, som har lidt økonomi-

ske tab i forbindelse med visse miljøproblemer, i de gensidige fonde.

Konsekvenser

EU-budgettet

Overordnet anfører Kommissionen, at sundhedstjekket har en begrænset netto-budget effekt, med

en lille besparelse på 14 mio. € i 2013.

Afkobling

Ved gennemførelse af Kommissionens forslag om afkobling af en række eksisterende koblede di-

rekte støtteordninger vil der indenfor søjle I i 2013 være overført udgifter i størrelsesordenen 2 mia.

€ til den direkte støtte i enkeltbetalingsordningen. Denne omfordeling har ingen overordnede kon-

sekvenser for Fællesskabets budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modulation/progressiv modulering

Kommissionen foreslår en øget modulation/progressiv reduktion og overførsel af de inddragne mid-

ler fra søjle I - direkte støtteudbetalinger -, til søjle II – landdistriktspolitikken. Der er tale om ind-

dragelse af en del af de allerede budgetterede udgifter i søjle I til anvendelse i søjle II, og overførs-

len har således ingen overordnede konsekvenser for Fællesskabets budget.

Forventet provenu med yderligere modulering inkl. progressiv reduktion i EU

Modulering, mio. €

2010

563

2011

977

2012

1.427

2013

2.022

Ved anvendelse af de modulerede midler i medlemslandene kræves national medfinansiering, hvor-

ved den totale budgetallokering til landbrugs- og landdistriktspolitik vil øges i forhold til status quo.

Forslaget om øget modulering med 2 % om året fra 2010 til 2013 (EU-finansår) til i alt 13 % samt

progressiv modulering, medfører en stadig stigende overførsel igennem årene indtil 2013, hvor der i

alt sker en omfordeling på ca. 2 mia. € fra søjle I til søjle II.

Besparelser ved ændringer af interventions - og støtteordninger

Kommissionens forslag om indskrænkningerne i mulighederne for at intervenere korn, afvikling af

støtte til energiafgrøder og indskrænkninger af anvendelsen af en række mindre ordninger på meje-

riområdet, medfører en samlet besparelse på ca. 428 mio. euro i perioden 2010 til 2013.

Besparelser på områderne intervention og visse støtteordninger

Besparelser, mio. €

Reduceret formålsbestemte

indtægter (mindsket super-

afgift)

Netto budgetindvirkning

2010

2011

180

2012

115

- 55

2013

124

- 110

I alt

428

-165

180

263

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter. 2 % af den anførte besparelse på 428 € i perioden 2010

til 2013 giver en samlet besparelse på ca. 8,5 mio. € eller knap 63 mio. kr.

Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at visse af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik kan have væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser.

Modulation/progressiv modulering

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2009-2012 vil medføre en stigning i

modulerede midler som forventes at udgøre ca. 125 mio. kr. om året (16,8 mio. €) beregnet på

grundlag af forventede udbetalinger af direkte støtte i 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nuværende obligatoriske modulation på 5 % medfører, at der i 2009 tilbageholdes 312,9 mio.

kr. Ved den fulde modulering på 13 % i 2013, forventes de direkte støtteudbetalinger at blive redu-

ceret med i alt 10,6 % eller 813,6 mio. kr. Forskellen mellem anvendelse af den gældende module-

ringsprocent på 5 % og den foreslåede på 13 % forventes således at udgør ca. 500 mio. kr.

Kommissionens forslag om progressiv modulering forventes at medføre en reduktion af de direkte

støtteudbetalinger på ca. 22,8 mio. kr. om året. Det forventes, at ca.1.180 større landbrug i Danmark

vil blive berørt af progressiv modulation.

Årlig forventet stigning i modulation/progressiv modulering* (ud over de eksisterende 5 %)

Modulering, mio. kr.

Progressiv reduktion, mio. kr.

Samlet reduktion

2010

125

22,8

147,8

2011

250

22,8

272,8

2012

375

22,8

397,8

2013

500

22,8

522,8

*Beregnet på baggrund af forventede udbetalinger i 2009

National medfinansiering

De gældende regler for anvendelse af overførte midler til gennemførelse af programmer i landdi-

striktsudviklingen kræver 50 eller 45 pct. national medfinansiering. Ved overførsel af midlerne fra

modulering/progressiv reduktion i årene 2010 til 2013 til landdistriktsprogrammet, og ved et krav

om 50 % national medfinansiering, vil der under forudsætning af fuld hjemtagning opstå et voksen-

de behov for national medfinansiering på 148 mio. kr. i 2010 stigende med 125 mio. kr. hvert år til

523,5 mio. kr. i 2013.

Administrative konsekvenser

Et meget foreløbigt skøn over visse dele af forslaget er givet i nedenstående. Det skal kraftigt un-

derstreges, at skønnet er hypotetisk, og at det sandsynligvis vil skulle ændres efter nærmere analyser

og i lyset af eventuelle nye kompromistekster.

Kommissionens forslag om en udvidelse af GLM-reglerne, som omfatter indførelsen af nye normer

for bevarelse af landskabstræk (hegn, vandhuller, søer, grøfter, træer i grupper m.v.), samt indførel-

sen af et nyt område omhandlende beskyttelse og forvaltning af vand, herunder etablering af

bræmmer langs vandløb og søer, vil øge de administrative omkostninger

i FødevareErhverv og

Plantedirektoratet.

Hvis udvidelsen af GLM-reglerne begrænses til indførelsen af disse nye normer, er skønnet over de

udvidede administrative omkostninger i FødevareErhverv 800.000 kr., heraf er de 300.000 kr. etab-

leringsomkostninger det første år. Omkostningerne for gennemførelsen af kontrollen i Plantedirek-

toratet er estimeret til 500.000 kr. om året.

De angivne omkostninger er baseret på helt hypotetiske forslag til nye krav, opstillet til brug for udarbejdelsen af en

opgørelse af omkostningerne ved implementering af nye GLM-krav. Skønnet over omkostningerne går alene på imple-

menteringen af nye krav på GLM-området. Skønnet over omkostningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, idet

der på nuværende tidspunkt mangler en mere præcis fortolkning fra Kommissionen vedrørende indholdet af de i sund-

hedstjekket foreslåede krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis overslaget over omkostningerne derimod tager udgangspunkt i, at Kommissionen vil kræve, at

alle medlemslandene opstiller krav for alle normer, undtagen dem, som er åbenlyst uegnede for lan-

det (i DK terrasser og oliventræer), vil de administrative omkostninger være højere. I dette tilfælde

skønnes de samlede administrative omkostninger i FødevareErhverv, at ville udgøre ca. 4,5 mio.

kr., heraf er de 2,7 mio. kr. etableringsomkostninger det første år. Omkostningerne for gennemfø-

relsen af kontrollen i Plantedirektoratet er estimeret til 1,8 mio. kr. om året.

Forslaget vil medføre en udvidelse af landdistriktsprogrammerne for perioden 2007-2013, hvilket

vil resultere i øgede administrative udgifter. Udgifterne vil afhænge af den konkrete implementering

i det danske landdistriktsprogram, herunder udformning af kommende ordninger. Derfor er det pt.

ikke muligt at opgøre de administrative merudgifter af den yderligere indsats under landdistrikts-

programmet.

Der ville kunne være administrative besparelser i forbindelse med fastsættelse af nedre støttegrænse

på støtteansøgningen, og bortfald af koblede støtteordninger, mens der kan forventes øgede om-

kostninger ved administration af progressiv modulation.

For de øvrige forslag skønnes de administrative konsekvenser at være begrænsede.

Samfundsmæssige konsekvenser af forslaget for virksomheder og borgere

Kommissionens forslag medfører forenklinger for landmændene, idet en række støtteordninger af-

kobles, og beløbene udbetales fremover over enkeltbetalingsordningen. Samtidig afskaffes en række

produktionsbegrænsende bestemmelser ved fjernelse af kravet om udtagning af jord og visse pro-

duktionskvoter.

Kommissionens forslag indebærer en fortsat markedsorientering af den fælles landbrugspolitik.

Konsekvensen heraf er, at en række områder, hvor der tidligere er givet støtte til produktion mv., el-

ler hvor der har været fastsat interventionsordninger med mindstepriser, fremover ikke vil have det

samme niveau for produktionsstøtte og garanterede mindstepriser. Den stigende markedsorientering

indebærer at produktionen af landbrugsprodukter i højere grad vil ske på markedsvilkår med de risi-

ci det indebærer, men samtidig med bedre muligheder at udnytte det eksisterende potentiale for

produktion og afsætning, f.eks. via bortfald af krav om udtagning af jord samt forøgelse af mælke-

kvoter.

Fødevareøkonomisk Institut har bl.a. vurderet, at den påtænkte reform af landbrugsstøtten vil få en

negativ effekt på indtjeningen i dansk landbrug. Imidlertid er der store forskelle mellem landbruge-

ne med hensyn til reformens økonomiske konsekvenser afhængig af bedriftens størrelse samt ikke

mindst af driftsformen.

For alle landbrug taget under ét, vurderer Fødevareøkonomisk Institut, at der kan blive en nedgang i

resultatet efter finansielle poster, opgjort til 25.000 kr. pr. bedrift. Heraf kan størstedelen henføres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til den forventede/forudsatte prissænkende virkning af mælkekvoteudvidelsen samt til forøgelsen af

modulationen.

Afkoblingen af handyrpræmien kan medføre, at produktionen af ungtyre næppe vil kunne oprethol-

des i Danmark i nuværende omfang, med mindre der sker forbedringer i prisforholdene.

Ud over de landbrugsøkonomiske konsekvenser kan det forventes, at overførsel af yderligere ca.

500 mio. kr. fra den direkte støtte til anvendelse i landdistriktsprogrammet samt national medfinan-

siering vil resultere i øgede samfundsmæssige goder i form af bedre miljøbeskyttelse, sikring af na-

turværdier, sikring af vandkvalitet samt bedre beskyttelse af biodiversitet, mv.

Indførelse af en nedre grænse for enkeltbetalingsstøtte på 250 €, forventes at afskære ca. 6.700 min-

dre landmænd fra at modtage 6,6 mio. kr. i støtte. Anvendes kravet om ansøgning af støtte til

mindst 1 ha, vil ca. 2.100 mindre landmænd blive afskåret fra at modtage 5,5 mio. kr.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Gennemførelse af Kommissionens forslag vil indebære, at en række bekendtgørelser kan ophæves,

eller skal ændres.

Følgende bekendtgørelser kan ophæves:



Bekendtgørelse nr. 1416 af 11. december 2007 om støtte til dyrkning af energiafgrøder



Bekendtgørelse nr. 968 af 12. september 2006 om ydelse af støtte til tørret foder



Bekendtgørelse nr. 240 af 7. april 2005 om ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse

og støtte til stivelseskartofler



Bekendtgørelse nr. 1515 af 22. december 2004 om dyrkning af afgrøder på udtagne arealer

til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder



Bekendtgørelse nr. 416 af 25. juni 1986 om ydelse af produktionsrestitution for stivelse

Følgende bekendtgørelser skal ændres:



Bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008 om mælkekvoter



Bekendtgørelse nr. 935 af 22.september 2008 om krydsoverensstemmelse



Bekendtgørelse nr. 1598 af 19. december 2007 om direkte støtte til landbrugere efter enkelt-

betalingsordningen



Bekendtgørelse nr. 1290 af 8. december 2006 om ydelse af præmier for husdyr og moderfår



Bekendtgørelse nr. 1278 af 13. december 2004 om støtte til mælk og mejeriprodukter



Bekendtgørelse nr. 374 af 11. juli 1974 om intervention af svinekød

Miljømæssige konsekvenser, konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Det samlede udtagningspligtige brakareal var i 2007 ca. 148.000 ha. I 2008 faldt dette brakareal

med ca. 83.000 ha. som følge af den midlertidige ophævelse af kravet om braklægning i 2007/08.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Føde-

vareøkonomisk Institut vurderer i fællesskab, at en permanent ophævelse af kravet om braklægning

vil medføre, at de braklagte arealer i alt vil falde med 80-120.000 ha i forhold til 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningsinstitutionerne vurderer, at faldet i brakarealet på 80-120.000 ha alt andet lige på sigt vil

medføre:



Øget kvælstofudvaskning på 300-500 t/år (den samlede årlige udvaskning er på ca. 160.000 t.)



Øget ammoniak emission på 1.300-1.900 t N/år (den samlede årlige emission er på 72.000 t)



Øget emission af drivhusgas med 110-170.000 t CO2/år (de samlede årlig emissioner fra dansk

Landbrug er på ca. 10 mio. t CO2-ekvivalenter).

Forskningsinstitutionerne vurderer, at forslaget endvidere vil have effekter i forhold til øget pesti-

cidforbrug, øget tab af fosfor og overvejende negative effekter i forhold til natur og biodiversitet.

Regeringen vedtog i februar 2008 en brak-indsatsplan med kompenserende foranstaltninger, der

neutraliserer effekterne af ophævelsen af kravet om braklægning på op til 50.000 ha.

Miljøkompensation for natur og miljø vil indgå i det igangværende arbejde med midtvejsevaluering

af Vandmiljøplan III, den fremrykkede evaluering af pesticidplan 2004-09 samt implementeringen

af EU’s vandrammedirektiv (grøn vækst).

Forskningsinstitutionernes vurdering af forslagets øvrige elementer, er at den væsentligste effekt af

sundhedstjekket vil være en stigning i mælkeproduktionen, men dog et fald i mælkeprisen og et la-

vere antal ungdyr. Omfanget af begge elementer i 2015 er noget usikkert, men det skønnes at mæl-

kemængden øges med ca. 4-5% og at ungtyreproduktionen reduceres betydeligt. En øgning i mæl-

keproduktionen på 5% vil øge N-udvaskningen med ca. 170 t N/år på 10-15 års sigt. Ammoniak-

emissionen vil øges med ca. 740 t N/år, mens drivhusgasemissionen vil øges med ca. 98.000 t CO2-

ækv (1% af udledningen fra landbruget). Reduceres ungtyreproduktionen med 50%, vil det ophæve

nævnte merbelastninger; men det kan ikke forudsiges, om faldet i ungtyreproduktionen bliver større

eller mindre end de 50%.

For en række af de andre elementer (artikel 69 og justering af krydsoverensstemmelser) kan der væ-

re en miljøeffekt, men omfanget vil afhænge af, hvordan Danmark vælger at implementere disse ju-

steringer af CAP’en. Det har derfor ikke været muligt at foretage en miljømæssig konsekvensvurde-

ring af disse elementer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i forbindelse med samlingen den 17. – 19. novem-

ber 2008. Forslaget blev behandlet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 7.

oktober 2008. Udvalget fremlagde et udkast til rapport. Heri fremgik det, at øget modulation skal

begrænses til 1 x 2 % frem til 2013. Progressiv moduleringssats skal ligeså reduceres (1 % for beløb

mellem 100.000 - 200.000 €, 2 % for 200.000 - 300.000 € og 3 % for beløb over 300.000 €). Der

skal ikke være krav om national medfinansiering for de ekstra modulerede midler. Mælkekvoterne

skal kun stige 1 % i både 2009 og 2010, efterfulgt af en markedsanalyse. Der skal oprettes en mæl-

kefond til at hjælpe sektoren til omstruktureringen, og landes uudnyttede kvoter skal midlertidigt

kunne tildeles andre lande. Under artikel 68 skal det være muligt at anvende op til 10 % af støtten til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

koblede tiltag, samt yderligere 5 % ekstra til krisestyringsforanstaltninger. Ligeså skal nye med-

lemslande kunne få en højere EU-støtte til forsikringsordninger. Koblet støtte skal bevares for hhv.

handyrpræmien, proteinafgrøder og tørret foder, mens hovedparten af andre ordninger først skal af-

kobles i 2013. Kornintervention skal opretholdes i tidsbegrænsede perioder hvert år, svinekødsin-

tervention skal opretholdes ligesom visse støttemekanismer i mejerisektoren.

Høring

Landbrugsraadet henviste på møde i §2-udvalget den 15. oktober 2008 til tidligere afgivne hørings-

svar og understregede, at man anså følgende elementer som afgørende i de forestående forhandlin-

ger: forhøjelsen af mælkekvoterne, fastholdelse af handyrpræmien indtil 2013 og sikring af mulig-

hed for finansiering af miljøtiltag via modulation og sekundært via artikel 68.

Landbrugsraadet, oplyste på møde i §2-udvalget den 10. september 2008, idet der henvistes til tidli-

gere høringssvar, at Landbrugsraadet ønsker at understrege, at Landbrugsraadet finder, at det er væ-

sentligt, at der i forbindelse med sundhedstjekket sker en ensartet afkobling, således at konkurren-

cesituationen ikke forvrides mellem medlemsstaterne. Dog har man forståelse for, at det i visse sær-

ligt udsatte regioner kan være nødvendigt at indføre afhjælpende foranstaltninger jf. artikel 68.

Angående anvendelsesområdet for artikel 68 fandt Landbrugsraadet, at disse foranstaltninger kan

anvendes til miljøtiltag og ikke til støtte, der kan virke produktionsforvridende. Det er væsentligt, at

der ikke genindføres yderligere koblede støtteordninger via artikel 68, og at loftet på 2,5 % i forsla-

get fastholdes. Mest mulig støtte skal være omfattet af grøn boks i WTO-regi.

Indførelse af yderligere krydsoverensstemmelseskrav er ikke i overensstemmelse med Kommissio-

nens hensigt med at lette de administrative byrder for landbruget i forbindelse med sundhedstjekket.

Endelig ønsker Landbrugsraadet at understrege, at man er imod indførelse af progressiv module-

ring, men at man tilslutter sig princippet om øget enhedsmodulering for alle.

På møde i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2008 meddelte Landbrugsraadet, at man finder, at

Kommissionens samlede pakke af forslag indeholder en række relevante forslag. Landbrugsraadet

udtrykte dog skuffelse over, at forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne i Kommissionens for-

slag ikke har fået en mere fremtrædende rolle. Man er også fra Landbrugsraadets side afvisende

overfor Kommissionens forslag om at udvide GLM-reglerne (God Landbrugs- og Miljømæssig

stand).

Landbrugsraadet fremhævede ønsket om at bevare den danske model for gennemførelse af enkelt-

betalingsordningen frem til 2013, hvilket indebærer bevaring af handyrpræmien frem til 2013. Der-

udover fremhævede Landbrugsraadet, at man kraftigt opfordrer til, at der sættes stramme betingel-

ser for anvendelsen af art. 69. Landbrugsraadet udtrykte ønske om fastholdelse af art. 44-ordningen.

Landbrugsraadet støtter forhøjelsen af basis %-satsen for modulation, men er afvisende overfor

progressiv modulation, da dette vil medføre en urimelig behandling af de berørte landmænd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet finder, at det er forkert at afskaffe interventionsordningen på korn ud fra den be-

tragtning, at det er vigtigt, at EU bevarer et sikkerhedsnet for kornproduktionen. Man er samtidig

tilfreds med, at der fortsat er mulighed for intervention på brødhvede. Man kunne anbefale en fuld-

stændig afskaffelse af brak, samt en udvidelse af mælkekvoterne. For så vidt angår mælkekvoterne

mener Landbrugsraadet, at Danmark skal arbejde for en 6 gange 2 % udvidelse.

Endelig fremførte Landbrugsraadet det synspunkt, at man finder Kommissionens prioritering af ba-

lancen mellem udfasning af ordningerne for protein og smør forkert. Landbrugsraadet mener – på

baggrund af en markedsmæssig vurdering - at der kan ske en relativt hurtig afvikling af ordningerne

for protein, mens der må ske en langsommere udfasning af afsætningsstøtten for smør, ligesom mu-

ligheden for privat oplagring af smør skal bevares.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Kommissionens samlede oplæg er et positivt skridt på vej mod en større grad

af liberalisering og markedsorientering i EU's landbrugspolitik. Regeringen arbejder generelt for en

øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling

af landbrugsstøtten på længere sigt. Sundhedstjekket ses som led i den danske regerings strategi

mod afvikling af EU´s landbrugsstøtte (B75), og regeringen er derfor positiv over for Kommissio-

nens samlede oplæg.

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles

finansiering skal fastholdes, således at renationalisering og konkurrenceforvridning undgås. En di-

sciplinering og reduktion af landbrugsstøtten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én

fælles landbrugspolitik.

Regeringen vil arbejde for, at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspolitik-

kens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold bør

være en anledning hertil.

Regeringen støtter, at der sker en yderligere afkobling af den direkte støtte. Regeringen ønsker, at

støtten afkobles fuldt ud senest i 2013, under ens vilkår for alle. Ammekopræmien bør afkobles på

tilsvarende vilkår som for de øvrige kvægpræmier. Såfremt ammekopræmien videreføres uændret,

bør dette også gøres gældende for handyrpræmier.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om øget obligatorisk modulation kombineret med en

progressiv modulering af de direkte støtteudbetalinger. Regeringen vil arbejde for, at få en lavere

grad af national medfinansiering af de nye modulerede midler i størrelsesordenen 25-33 pct. Rege-

ringen støtter, at de nye modulerede midler forbliver i samme medlemsstat, som de er genereret, og

at disse nye midler stilles til rådighed for medlemslandene til anvendelse i overensstemmelse med

retningslinierne i landdistriktsforordningen.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik i videst mulig omfang forbereder europæisk

landbrug på de globale udfordringer, som vil følge af tiltagende øget konkurrence på verdensmarkedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt klima-, biodiversitets- og miljøudfordringer, herunder vandforvaltning og dyrevelfærd. Ved en

aftrapning af landbrugsstøtten kan regeringen støtte, at der i en overgangsperiode overføres midler fra

den direkte støtte med det formål at understøtte den nødvendige omstrukturering, for at erhvervet kan

tilpasse sig de globale udfordringer gennem et øget fokus på udvikling af nye produktionsmetoder,

som kan konkurrere på et frit verdensmarked, samtidig med at opfylde samfundets krav til veterinære

og miljømæssige standarder. Regeringen vil endvidere arbejde for, at de rette instrumenter er til rådig-

hed for at imødegå disse udfordringer. I den sammenhæng er det bl.a. vigtigt at innovationsinstrumen-

tet gøres bredere.

Regeringen støtter en permanent ophævelse af udtagningsforpligtelsen, idet instrumentet ikke hører

hjemme i en markedsorienteret landbrugspolitik. Regeringen vil arbejde for, at miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser håndteres, gennem hensigtsmæssige foranstaltninger i landdistriktsprogrammet

og under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).

Regeringen lægger vægt på, at afviklingen af eksportstøtten videreføres, og afvikles senest i 2013.

Endvidere støtter regeringen, at der sker yderligere afvikling af markedsinstrumenter såsom inter-

vention, anden prisstøtte og kvoter. Endvidere støttes bortfald af energiafgrødeordningen samt be-

sparelserne i forbindelse hermed.

Regeringen støtter en udfasning af mælkekvoterne som resulterer i en blød landing, når kvoterne

bortfalder i 2015. Regeringen vil derfor arbejde for en større kvoteudvidelse, end foreslået.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om forenkling af krydsoverensstemmelsessystemet. Men

finder, at der er behov for yderligere forenklinger af systemet, for at lette de administrative byrder

for erhvervet.

Regeringen støtter, en forenkling af reglerne om enkeltbetaling, herunder en højere bagatelgrænse

for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger, hvor de administrative omkostninger

overstiger støtteudbetalingen.

Regeringen støtter, at art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 gøres mere fleksibel, således at der

skabes bedre muligheder for at anvende op til 10 pct. af de direkte støtteudbetalinger til andre for-

mål såsom forbedring af kvalitet, miljø og natur. Regeringen finder, at der er behov for yderligere

fleksibilitet i forhold til anvendelsen af art. 69. Regeringen vil arbejde for, at en revideret artikel 69

ikke vil lede til genkobling af støtten. Men accepterer, at der kan være behov for visse koblede støt-

teforanstaltninger i sårbare regioner for at undgå evt. ulemper som følge af hhv. yderligere afkob-

ling og mælkekvoternes bortfald. Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF)

nr. 1782/2003, som begrænser muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugs-

produkter.

Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for

erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle mar-

kedsinstrumenter. Regeringen finder det mere gennemskueligt og hensigtsmæssigt, at den nuværen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de mulighed for at iværksætte ekstraordinære markedsforanstaltninger (art. 44) opretholdes. Rege-

ringen kan støtte Kommissionens forslag om, at kornintervention opretholdes på et minimum, og

kun for brødhvede, som et reelt sikkerhedsnet. Dette ses som et bedre alternativ end en obligatorisk

EU-krisestyringsordning.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag vil blive i overens-

stemmelse med WTO´s regler for grøn boks-støtte.

Regeringen støtter, at medlemslandene får mulighed for, at justere deres støttemodel mod en mere

ensartet støttesats. Endvidere støtter regeringen, at den nye medlemslandes støttemodel (SAPS) kan

videreføres frem til 2013.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forbindelse med meddelelsen om sundhedstjekket lagde de fleste medlemslande stor vægt på, at

der ikke må ske store forandringer før efter 2013, og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter

af at være en ny reform. Et mindretal af landene fandt derimod, at sundhedstjekket skulle indeholde

mest mulig reform.

En lang række medlemslande er kritiske over for, at den direkte støtte yderligere reduceres via mo-

dulation frem til 2013. Nogle medlemslande er kritiske overfor progressiv modulation. Generelt øn-

sker mange en lavere modulationssats. Der er fra næsten alle lande ønske om en højere EU-

finansiering under landdistrikterne. Landene støtter generelt, at artikel 69 (ny artikel 68) gøres mere

fleksibel, og at anvendelsesområdet udvides. Mange lande har dog udtalt sig kritisk om forslagets

del vedrørende 1e) gensidige fonde, og ønsker at opretholde art. 44 i den fælles markedsordning (ad

hoc støtteordning ved sygdomsafledte markedsforstyrrelser). Hovedparten af landene ønsker opret

holdt en form for koblet støtte, afhængig af deres egen situation. Ligesom der er et udbredt ønske

om, at det bliver muligt at yde koblet støtte under artikel 68 i større omfang end de foreslåede 2,5

%. Et flertal af landene støtter ophævelsen af den obligatoriske udtagning. Medlemslandene er ge-

nerelt enige i, at der skal gives mulighed for at ændre støttemodel i retning af en flat rate, men øn-

sker større tidsmæssig fleksibilitet. Næsten alle medlemslande er imod, at alle krav til god land-

brugs- og miljømæssig stand (nyt bilag III) bliver obligatoriske.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. september 2008 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008 jf. samlenotat oversendt den 11. september

2008 samt den 4. juli 2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 jf. samleno-

tat oversendt den 26. juni 2008. Det forventede forslag har endvidere været forelagt den 20. juni

2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. – 24. juni 2008, jf. samlenotat oversendt den

12. juni 2008.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. juli 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. marts

2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008, jf. samlenotat af 6. marts 2008.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen

af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for

visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår udde-

ling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

KOM (2008) 563

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. september

2008. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af ordningen om fødevarefordeling til de dårligst

stillede i Fællesskabet. Medlemsstaterne kan således fremover iværksætte 3-årige programmer med

henblik på fordeling blandt de dårligst stillede af fødevarer primært fra interventionslagre og alter-

nativt ved markedsopkøb. Forslaget om intensivering af fødevareprogrammet skal imødegå et vok-

sende fødevarebehov hos de socialt dårligst stillede som følge af stigende fødevarepriser især i de

nye medlemsstater samt en betydelig reduktion i interventionslagrene de senere år.

Baggrund

Kommissionen har den 17. september 2008 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr.

1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for

visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de

socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25.

september 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008 med

henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre og udvide den eksisterende ordning med fødevarefordeling til de

dårligst stillede i Fællesskabet (fødevareprogrammet) til permanent at omfatte markeds-opkøb.

Herved kan medlemsstaterne fortsat sikre forsyningen af fødevarer til socialt udsatte, såfremt der

ikke findes tilstrækkelige interventionslagre. Baggrunden for forslaget skal dels ses i lyset af de sti-

gende fødevarepriser i EU det seneste år, dels i behovet for at finde andre kilder til fødevare-

programmet, idet EU’s interventionslagre er ved at være udtømte, samt at der sikres en større valg-

frihed og dermed bedre ernæringsbalance i de fødevarer, der indgår i programmet.

Fødevareprogrammet, hvis oprindelige formål var at uddele af EU’s overskudsproduktion af føde-

varer, har hidtil været baseret på EU’s overskudslagre og alene midlertidige markedsopkøb, hvor

der ikke fandtes passende interventionslagre. Kommissionen anfører, at programmet har medvirket

til at stabilisere markedet samt sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. En række markedsori-

enterede reformer af den fælles landbrugspolitik har sammen med fordelagtige producentpriser

imidlertid betydet, at EU’s interventionslagre er reduceret betydeligt de seneste år. Således stammer

nu alene omkring 10 % af fødevarerne fra interventionslagrene, mens omkring 90 % af fødevarerne

opnås gennem opkøb fra markedet ifølge Kommissionen.

Kommissionen har på denne baggrund foreslået en ændring af forordningen, således, at det i højere

grad bliver muligt at anvende budgetmidler til direkte markedsopkøb.

Forslaget vil gøre det muligt for de enkelte medlemslande at redefinere fødevareprogrammets fokus

på en ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen frem for som hidtil at være ba-

seret på interventionslagrenes produkter. Med den foreslåede ændring vil medlemsstaterne endvide-

re kunne sikre en bedre langtidsplanlægning af fødevarehjælpen via en 3-årig plan for fødevarepro-

grammets aktiviteter.

Medlemsstaterne skal i øvrigt basere deres støtteanmodninger på nationale fødevareprogrammer,

som gør det muligt at få en klarere og tydeligere prioritering i fødevarehjælpen til de dårligst stille-

de. Nationale fødevareprogrammer, vil desuden gå forud for de EU-medfinansierede programmer.

Forslaget introducerer national medfinansiering af fødevareprogrammet. Gennem en ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, indsættes

der et maksimumbeløb for EU’s medfinansiering, så denne maksimalt udgør 75 % af udgifterne til

fødevareprogrammet og 85 % i samhørighedslandene for perioden 2010-2012.

I programperioden 2013-2015 vil medfinansieringssatsen blive reduceret til henholdsvis 50 % og 75

%. Det reviderede fødevareprogram skal træde i kraft den 1. januar 2010.

Kommissionen foreslår en fast rapporterings- og kontrolpligt i forhold til anvendelsen af midlerne.

Således skal medlemsstater, der deltager i ordningen, sende Kommissionen en årlig rapport om

gennemførelsen af ordningen samt holde Kommissionen opdateret om ændringer, der har konse-

kvenser for gennemførelsen af programmerne. Kommissionen forpligter sig til at fremsende en rap-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

port om udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet i senest den 31. december

2012.

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget indeholder meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige fødevarepro-

grammer.

Konsekvenser for EU-budgettet

Kommissionen finansierer mellem henholdsvis 75 % og 85 % af udgifterne til det udvidede fødeva-

reprogram de første tre år (2010-2012) og derefter 50 % og 75 % (2013-2015). Som udgangspunkt

skal medlemsstaterne finansiere det resterende beløb.

Det eksisterende budget til fødevareprogrammet for 2008 på ca. 307 mio. € (2,3 mia. kr.) er i anden

sammenhæng foreslået forhøjet til 500 mio. € for 2009.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indebærer, at medlemslandene skal medfinansiere tiltag inden for fødevareprogrammet.

Kun i det tilfælde at Danmark anvender fødevareprogrammet, vil der være statsfinansielle konse-

kvenser forbundet med forslaget, udover udgifterne til EU’s budget, jf. ovenfor.

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 10. september 2008 og den 15. ok-

tober 2008, at Landbrugsraadet kan acceptere Kommissionens forslag, særligt hvis varerne købes til

markedspris og derfor ikke virker markedsforstyrrende. Fødevarehjælp blev dog ikke anset som er

en naturlig del af landbrugspolitikken.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder aktivt for at markedsorientere og liberalisere den fælles landbrugspolitik i EU. I

den forbindelse har den af Fællesskabet førte markedspolitik resulteret i, at de tidligere meget store

interventionslagre er reduceret betragteligt. I lyset heraf vil fødevareprogrammet ikke som tidligere

have en markedspolitisk berettigelse i form af nedbringelse af EU’s overskudslagre.

Regeringen kan ikke støtte forslaget, da opkøb af fødevarer vil være en indirekte landbrugs-støtte.

Udlevering af fødevarer til socialt dårligt stillede personer kan ses som en uhensigtsmæssig sam-

menblanding af socialpolitik og landbrugspolitik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008. Det må

forventes, at der kan opnås et kvalificeret flertal for forslaget i Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forud

for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf. samlenotat oversendt den 11.

september 2008.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(evt.) Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om forpligtelser for

erhvervsdrivende vedrørende omsætning af tømmer og træprodukter

KOM –dokument foreligger ikke

Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

for Østersøen

KOM (2008) 539

Genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2008. Ændringer

er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebe-

stande i Østersøen for 2009.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 539 endelig af 8. september 2008 fremsendt et forslag til Rå-

dets forordning om fastsættelse for 2009 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter

samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet i

dansk sprogversion den 12. september 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr.

2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeri-

politik samt under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 847/1996 om supplerende betingelser

for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år. Forslaget kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles

fiskeripolitik.

Formål og indhold

Kommissionens forslag om fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse

fiskebestande i Østersøen for 2009, består af tre elementer:

- fastsættelse af TAC og kvoter

- begrænsning i fiskeriindsatsen

- fastsættelse af tilknyttede tekniske regler

TAC og kvoter for visse fiskebestande

Forslaget indeholder Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC’er for EU for følgende arter:

For torsk i den vestlige Østersø foreslås en TAC på 16.337 t, svarende til en reduktion på 15 pct. i

forhold til TAC’en i 2008 (19.221). Det betyder et fald i den danske kvote fra 8.390 t til 7.130 t.

For torsk i den østlige Østersø foreslås en TAC på 44.580 t, hvilket er en forøgelse på 15 pct. i for-

hold til 2008 (38.765 t). Den danske kvote øges fra 8.905 t til 10.241 t. Også her følges princippet

om maksimalt 15 pct. udsving fra år til år. Fiskeridødeligheden vil reduceres til 0,25 og opfylder

dermed målet for torskeplanen.

For sild i den vestlige del af Østersøen og Kattegat/Skagerrak foreslås en TAC på 16.400 t, svaren-

de til et fald på 64 pct. i forhold til TAC’en i 2008, hvilket betyder et fald i den danske kvote på

6.842 t til i alt 2.299 t.

For sild i den centrale del af Østersøen foreslås en TAC på 143.609 svarende til en reduktion på 6

pct. i forhold til 2008. Det betyder en reduktion i den danske kvote på 199 t til i alt 3.159 t.

For brisling i område 22-32 foreslås en TAC på 386.318 t svarende til et fald på 15 pct. i forhold til

2008. Det betyder et fald i den danske kvote på 6.725 t til 38.108 t.

For laks i område 22-32 foreslås en TAC på 309.733 stk. svarende til en reduktion på 15 pct. i for-

hold til 2008. Dette vil give Danmark en kvotereduktion på 11.372 stk. til i alt 64.184 stk.

For så vidt angår rødspætte foreslås en TAC for 2009 på 2.721 t svarende til en reduktion på 15 pct.

TAC i forhold til 2008. Dette vil give Danmark en kvotereduktion på 344 t til i alt 1.949 t.

Begrænsning i fiskeriindsatsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indebærer lukning af fiskeriet i perioden 1. - 30. april i den vestlige Østersø og i perioden

1. juli - 31. august i den østlige Østersø, hvilket er fastlagt i den flerårige torskeplan for Østersøen

Denne del er således videreført fra torskeplanen med henblik på implementering. Der er i øjeblik-

ket henholdsvis 223 og 178 åbne dage i den vestlige og østlige Østersø og Kommissionen foreslår

en reduktion på 10 % til 201 dage i vest og 160 dage i øst i overensstemmelse med torskeplanens

art. 8.

Tilknyttede tekniske regler

De lukkede perioder for skrubbe (15. februar - 15. maj/31. maj) og pighvar (1. juni – 31- juli) i dele

af Østersøen videreføres uændret.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

§ 5-udvalget er blevet hørt om forslaget.

Danmarks Fiskeriforening har anført, at en reduktion af sild i den vestlige del af Østersøen på 64 %

er for drastisk en reduktion. Foreningen finder, at der maksimalt bør være en 15 %’s reduktion af

TAC’en for vestlig sild. Danmarks Fiskeriforening anser desuden den foreslåede reduktion i TAC

for rødspætte for ubegrundet, idet der ikke foreligger nogen videnskabelig rådgivning, som begrun-

der en sådan reduktion. For så vidt angår reduktionen i havdage finder foreningen, at smertegrænsen

for reduktioner er nået for små fartøjer, og at der er behov for at finde løsninger for disse fartøjer,

herunder f.eks. mulighed for overførsel af havdage og adgang til fiskeri med garn over 220 mm ma-

skestørrelse. Det er ligeledes blevet understreget, at fiskeriindsatsen skal kunne stige, hvis målet for

fiskeridødeligheden er nået.

Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger er enig i Danmarks Fiskeriforenings bemærkninger

om reduktionerne i TAC for vestlig sild og rødspætte. Foreningen har ligeledes understreget vedrø-

rende reduktionen af havdage, at det er afgørende nødvendigt at finde løsninger for de små fartøjer,

som ikke længere kan tåle reduktioner i havdagene

Greenpeace har anført, at man hilser det velkomment, at situationen for torsk i den østlige del af

Østersøen er forbedret, og man støtter Kommissionens TAC-forslag for torsk i dette område. Det er

blevet understreget, at det fortsat er vigtigt at have fokus på bekæmpelse af ulovligt fiskeri. For så

Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og

fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF)

nr. 779/97.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vidt angår torsk i den vestlige del af Østersøen finder Greenpease, at man bør følge ICES rådgiv-

ning om en reduktion på 28 pct. i TAC’en.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan generelt støtte Kommissionens forslag til fastsættelse af TAC og finder det positivt, at

TAC for torsk i såvel østlige som vestlige Østersø fastsættes i henhold til den flerårige plan for

torsk. Danmark opfordrer Kommissionen til at følge torskefiskeriet i den østlige Østersø tæt med

henblik på at sikre, at der ikke fortsat foregår urapporteret fiskeri.

Hvad angår sild i den vestlige del af Østersøen og Skagerrak/Kattegat, vil Danmark arbejde for en

vis reduktion af fiskeridødeligheden, hvilket vil kunne opnås ved en TAC-reduktion på 42 pct.

kombineret med, at der udarbejdes en langsigtet forvaltningsplan for bestanden. For rødspætte vil

Danmark arbejde for en uændret TAC og at der fremover udarbejdes en videnskabelig rådgivning

for bestanden. Danmark vil endvidere støtte en undtagelse for fiskeri efter stenbider med 220 mm

garn under perioden for stop for fiskeri efter torsk.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet i oktober.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2008.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EF-fartøjers fiskerimuligheder

for visse dybhavsarter for 2009 og 2010

KOM (2008) 595

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter for dybhavsbestande i 2009 og 2010. Forslaget

indebærer en betydelig reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologiske rådgivning. For

bestandene af dybhavshajer og orange savbug omfatter forslaget en lukning af fiskerierne i 2010.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 595 endelig af 1. oktober 2008 fremsendt et forslag til Rådets

forordning om fastsættelse af EF-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2009 og

2010. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 3. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bære-

dygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, særlig artikel 20, og kan

vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober med hen-

blik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fi-

skeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for dybhavsarter i 2009 og 2010.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) peger på, at de fleste dybhavsarter ikke udnyttes på

et bæredygtigt niveau, og at der derfor er behov for en yderligere reduktion i fiskeriindsatsen og

fangstmulighederne. For orange savbug og dybhavshajer rådgives det, at fiskeriet lukkes, idet be-

standene er overfiskede og nær kollaps.

Kommissionen anfører, at det for alle bestande omfattet af forslaget gælder, at der ikke foreligger

tilstrækkelige data til at godtgøre, at fiskerierne er bæredygtige. Forslaget skal ses som et led i en

langsigtet strategi, hvor fiskeriet gradvist bringes ned på et bæredygtigt niveau. Målet er at sikre et

sundt fiskeri på langt sigt samt at beskytte dybhavsøkosystemet. Strategien omfatter bl.a. også en

handlingsplan for hajer og rokker, som er under udarbejdelse af Kommissionen.

TAC’erne foreslås fastsat således, at det ønskede niveau nås over en fire-årig periode, der startede i

2006.

I forslaget tages hensyn til, at mange dybhavsfiskerier er blandede fiskerier, således at hvis ICES

anbefaler en kraftig reduktion for en bestand, der fiskes i et blandet fiskeri efter en anden bestand,

hvor rådgivningen er mindre restriktiv, fastsættes TAC’en ud fra den mest truede bestand. Dette er

f.eks. tilfældet for dybhavshajer, hvor der kun foreligger en rådgivning for tre hajarter - portugisisk

fløjlshaj, mørk pighaj og chokoladehaj.

Forslaget viderefører desuden et særligt beskyttet område for orange savbug vest for Irland.

Forslaget vil senere blive suppleret med et særskilt forslag om indsatsregulering for dybhavsarter.

Af nedenstående tabel fremgår Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsarter for 2009

og 2010:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arter

Dybhavshajer

Dybhavshajer og

Deania histricosa

og Deania profon-

dorum

Sort sabelfisk

Berycider

Skolæst

Orange savbug

Byrkelange

Spidstandet blan-

kesten

Spidstandet blan-

kesten

Spidstandet blan-

kesten

Skælbrosme

ICES zoner

V, VI, VII, VIII, IX

TAC 2008

1.646

Kommissionens Kommissionens for-

forslag for 2009

slag for 2010

TAC

824

XII

I, II, III, IV

V, VI, VII, XII

VIII, IX, X

CECAF 34.1.2.

I, II, III, IV, V, VI,

VII, VIII, IX, X, XII,

XIV

I, II, IV, Va

III

Vb, VI, VII

VIII, IX, X, XII, XIV

VII

I, II, III, IV, V, VIII,

IX, X, XI, XII, XIV

II, IV,V

III

VI, VII, VIII

I, II, III, IV

V, VI, VII

VIII, IX

X, XII

3.042

4.000

4.285

328

1.000

4.600

6.114

130

298

1.080

1.136

2.028

267

2586

3400

3642

328

850

3910

5197

253

918

1050

2028

267

2198

2890

3642

328

850

3324

5197

215

780

1.050

2.028

267

Disse TAC er fordelt på medlemslande. Danske fartøjer er ikke involveret i direkte dybhavsfiskeri.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af færre fiskerimuligheder for

dybhavsarter for danske fiskere, idet danske fartøjer ikke er involveret i direkte dybhavsfiskeri. For-

slaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater finder, at forslaget indebærer for store reduktioner i fiskerimulighederne,

som vil medføre en forøgelse af discard, når der er tale om unødvendige bifangster.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

for Sortehavet

KOM (2008) 613

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for

2009 for pighvar og brisling i Sortehavet. Forslaget inkluderer tekniske bevaringsforanstaltninger.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 613 endelig af 1. oktober 2008 fremsendt et forslag til Rådets

forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fi-

skebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 6. oktober 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, særligt

artikel 20. Forslaget vil kunne vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-

Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Kommissionens vurdering at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fi-

skeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Fastsættelsen af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar og brisling er baseret på rådgivning fra

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), og de foreslåede sam-

lede tilladte fangstmængder (TAC’er) er i overensstemmelse med denne rådgivning. Forslaget inde-

holder også visse tekniske bevaringsforanstaltninger.

Forslaget har umiddelbart alene direkte virkninger i forhold til Bulgariens og Rumæniens fiskeri i

Sortehavet.

TAC og kvoter for pighvar og brisling

For pighvar er der foreslået en uændret TAC på 100 t, fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumæ-

nien.

For brisling er der foreslået en TAC på 12.750 t, som er en 15 % reduktion i TAC’en i forhold til

TAC’en for 2008. TAC’en er ufordelt.

Tekniske overgangsforanstaltninger

Forslaget indeholder tekniske foranstaltninger for fiskeri efter pighvar:

- forbud mod fiskeri i EU-farvande i Sortehavet i perioden 15. april-15.juni

- mindstemaskestørrelser for garn til pighvarfiskeri

- mindstemål for pighvar på 45 cm.

De nævnte tekniske foranstaltninger er en videreførelse fra forordningen om TAC/kvoter 2008, idet

mindstemaskestørrelserne for garn til pighvarfiskeri dog nu forøges.

Formandskabet har den 8. oktober 2008 fremlagt et kompromisforslag, hvori det foreslås, at

TAC’en for pighvar fastsættes som en foreløbig TAC på 100 t, som kan revideres i første halvår af

2009 i lyset af ny videnskabelig rådgivning. Endvidere indeholder kompromisforslaget et udkast til

en Råds- og Kommissionserklæring om samarbejde med tredjelande i regionen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Det forventede forslag har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

har heller ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s

budget.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning over for Kommissionens forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der generelt vil være opbakning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2009

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008 for at

identificere og drøfte væsentlige emner i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse

af fiskerimuligheder for 2009.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978

indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Ska-

gerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de to

farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestande

i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted i Bergen den 4.-7. november

2008, mens anden runde er fastsat til den 24.-28. november 2008 i Bruxelles.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.- 28. oktober 2008 med

henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s

fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fællesbestande i Nordsøen

og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsæt-

ter i fællesskab en samlet TAC (den totale tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordeles til

hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede forvalt-

ningsplaner, der løbende tilpasses. I 2008 skal forvaltningsplanerne for sild og sej revideres, lige-

som EU og Norge skal forhandle om en ny genopretningsplan for torsk.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-

hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlingerne mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligeså

er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på 100 % af

EU’s kvote.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i

2009:

Art

Torsk

i Nordsøen

og Skagerrak

Rådgivning

I forhold til forsigtighedsprincippet

er anbefalingen fra ICES en 0-TAC.

ICES har nu vurderet EU’s forslag

til ændret genopretningsplan for

torskebestandene til at kunne føre til

en genopretning af torskebestandene.

Hvis forslaget følges kan TAC’en

forøges med 15 % i 2009. ICES har

ikke hermed taget stilling til, om for-

slaget er i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet.

44.863 tons

ICES vurderer, at den fælles forvalt-

ningsplan er i overensstemmelse

med forsigtighedsprincippet, og an-

befaler en reduktion af TAC på 9 %.

126.000 tons

Ved at følge rådgivningen, der er i

overensstemmelse med forvaltnings-

planen, kan TAC’en for 2009 sættes

til 126.000 tons, hvilket er en reduk-

tion på 7 % i forhold til TAC for

2008.

11.000 tons

ICES anbefaler en reduktion af TAC

i Nordsøen på knap 40 % til 11.000

TAC i 2008 (i

tons)

22.152 tons i

Nordsøen og

3.165 i Skagerrak

DK andel af EU's kvote

20 % i Nordsøen og 83 %

i Skagerrak

Kuller

i Nordsø-

en og Skagerrak

49.300

7 % i NS / 84 % i Skager-

rak

Mørksej

i Nord-

søen og Skage-

rak/Kattegat

135.900

Hvilling

i Nord-

søen

17.850

13 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

tons, heraf 5.900 tons til konsum.

I Skagerrak/Kattegat er rådgivningen

en uændret TAC på 1.050 tons i

2009.

55.370 tons

I forhold til sidste års bestandsvurde-

ring er bestanden blevet opjusteret.

Ændringen skyldes hovedsageligt, at

togter viser en øgning i bestanden i

den vestlige Nordsø, mens bestanden

i den østlige del forbliver lav. ICES

anbefaler en forøgelse af TAC med

13%.

9.400 tons

ICES rådgivning baserer sig således

på data fra 2006 og 2007 og giver

den samme TAC rådgivning (9.400

t.) for 2009 som for 2008.

Rådgivning kommer i oktober

TAC i 2008 (i

tons)

1.050

DK andel af EU's kvote

Hvilling

i Skager-

rak / Kattegat

90 %

Rødspætte

Nordsøen

49.000

20 %

Rødspætte

i Ska-

gerrak

9.350

79 %

Makrel

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

Rejer

i Skagerrak

57 %

Sild

i Nordsøen

Sild

i Skagerrak /

Kattegat

Brisling

i Skager-

15.000 tons

ICES-rådgivningen siger, at bestan-

den er på et stabilt og rimelig højt

niveau. En samlet TAC for IIIa og

IVa(øst) foreslås til at være uændret

15.000 tons.

180.000 tons

ICES anser ikke længere den eksi-

sterende forvaltningsplan som bære-

dygtig på lang sigt. Pba. en evalue-

ring af nye fangstregler anbefaler

ICES, at sildefangsterne i Nordsøen i

2009 for konsumfiskeriet skal være

mindre end 171.000 tons og i indu-

strifiskeriet mindre end 7900 tons.

22.800 tons

På grund af den stærkt faldende re-

kruttering og uden en vedtaget for-

valtningsplan og fastsatte grænsere-

ferencepunkter anbefaler ICES en

betydelig reduktion af fiskeritrykket

i 2009. Fiskeritrykket skal derfor

ligge under F

MSY

(0,25), hvilket vil

svare til fangster på mindre 22.800

tons i 2009 i Skagerrak/Kattegat.

52.000 tons

11.620 i IIIa

65 %

220.033 (inkl. bi-

fangster)

Variabel andel af kon-

sumkvoten / 96 % af bi-

fangstkvoten

63.143 (inkl. bi-

fangster)

48 % af konsumkvoten og

85 % af bifangstkvoten.

52.000

72 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

rak / Kattegat

Rådgivning

Brislinge-TAC’en har været på et

næsten uforandret niveau i en årræk-

ke. ICES finder ikke anledning til at

ændre på denne rådgivning.

TAC i 2008 (i

tons)

DK andel af EU's kvote

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere

fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriafta-

le, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følge-

lig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt om konsultationerne. Danmarks Fiskeriforening har anført, at foreningen

prioriterer at fastholde overførslerne på rejer, havtaske og jomfruhummer fra norsk zone.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingsposition

forud for forhandlingerne med Norge.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De berørte medlemsstater vil under drøftelsen tilkendegive deres prioriteter i de kommende for-

handlinger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forberedelse af det 16. årlige møde i ICCAT (den 17. – 24. november 2008 i

Marrakech, Marokko) – Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fælles-

skabets holdning i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebe-

standen i Atlanterhavet (ICCAT)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) afhol-

der sit 16. årlige møde den 17.-24. november 2008. Med henblik herpå og fremtidige møder har

Kommissionen fremlagt et forslag til afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets holdning.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets holdning

ved Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

Forslaget fremlægges med henblik på det 16. årlige møde i ICCAT, den 17.-24. november 2008 og

fremtidige møder i ICCAT.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 300, stk. 2, 2. afsnit vedrørende aftaler med tredje-

lande og internationale organisationer og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring

af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008 med

henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder

anvendelse.

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriorganisationer, der danner ramme for regionalt samarbejde

om bevarelse og forvaltning. EU har været medlem af ICCAT siden november 1997.

Kontraherende parter i ICCAT er foruden EU: Algeriet, Angola, Barbados, Brasilien, Canada, Côte

d'Ivoire, Storbritannien

, Filippinerne, Frankrig

, Gabon, Ghana, Guatemala, Guinea, Honduras, Is-

land, Japan, Kap-Verde, Kina, Kroatien, Libyen, Marokko, Mexico, Namibia, Nicaragua, Norge,

Panama, Rusland, Sao Tome og Principe, Senegal, Sydafrika, Sydkorea, Trinidad og Tobago, Tune-

sien, Tyrkiet, Uruguay, USA, Vanuatu, Venezuela og Ækvatorialguinea.

Blandt EU’s medlemsstater fisker bl.a. Spanien, Italien og Frankrig i området. ICCAT afholder sit

16. årlige møde den 17.-24. november 2008.

Med henblik på dette møde og fremtidige møder har Kommissionen fremlagt forslag til afgørelse

med fastlæggelse af Fællesskabets holdning på mødet.

Kommissionen foreslår, at EU inden for rammerne af ICCAT skal:



Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet.



Sikre at ICCAT-anbefalinger er i overensstemmelse med ICCAT konventionen.

På vegne af Storbritanniens oversøiske områder i regionen.

På vegne af Frankrigs oversøiske områder i regionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fremme ensartede forvaltningstiltag med foranstaltninger, som er implementeret i andre re-

gionale fiskeriorganisationer.

Tilstræbe synergi med EU’s eksterne relationer i øvrigt.

Sikre at EU’s internationale forpligtelser respekteres.

Kommissionen skal tilstræbe, at ICCAT vedtager følgende tiltag på kortere og længere sigt:



Bevarings- og forvaltningstiltag baseret på den bedste videnskabelige rådgivning, inklusiv

TAC/kvoter for overfiskede bestande der reguleres af ICCAT.



Reduktion af kapaciteten, der reflekterer de eksisterende fiskerimuligheder.



Tekniske bevaringsforanstaltninger, herunder mindstestørrelser og lukkede perioder.



Monitering, kontrol og overvågning.



Effektive handelsforanstaltninger.



Revision af organiseringen af ICCAT.

Det har ikke tidligere været sædvanlig praksis, at Kommissionen forud for møder i regionale fiske-

riorganisationer har fremlagt udkast til Rådets afgørelse om fastlæggelse af EU’s holdning, og der

er således tale om en ny procedure.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Udkastet til afgørelse skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

§ 5-udvalget er blevet hørt om forslaget.

Greenpeace har bemærket, at den nuværende genopretningsplan for almindelig tun ikke har formået

at give en bæredygtig udnyttelse af bestanden. Fiskeriet efter almindelig tun i området bør lukkes,

indtil bestanden viser tegn på en bæredygtig fremgang i populationsstørrelse, og man har håndteret

problemerne bl.a. med overkapacitet og ulovligt fiskeri.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan overordnet støtte Kommissionens forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.