Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/JWP
Den 30. oktober 2008
FVM 598
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008
1. Skolefrugt
Rådet havde en politisk drøftelse af forslaget om en skolefrugtsordning, hvor der var generel op-
bakning til forslaget. En række medlemsstater ønskede et større budget, mens en mindre gruppe øn-
skede et uændret budget. Flere medlemsstater ønskede større fleksibilitet i den nationale medfinan-
siering, herunder forældrebetaling. En række medlemsstater var endvidere bekymrede for de admi-
nistrative byrder. Kommissionen var skeptisk overfor et større budget samt ændringer i den nationa-
le medfinansiering. Kommissionen ville dog se nærmere på de administrative byrder. Formandska-
bet ønskede at opnå politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november
2008, hvor Europa-Parlamentets udtalelse ville foreligge den 19. november 2008.
2. Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik
Formandskabet opsummerede kort efter trilaterale drøftelser med alle medlemsstater om sundheds-
tjekket af den fælles landbrugspolitik. Formandskabet fremhævede en række hovedspørgsmål: ni-
veauet for modulation, national medfinansiering under landdistriktspolitikken, nye udfordringer un-
der landdistriktspolitikken, afkobling af direkte støtteordninger, anvendelse af artikel 68 (tidligere
artikel 69), mælkekvoteforhøjelserne og andre markedsinstrumenter. Formandskabet ønskede at op-
nå politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008, hvor Europa-
Parlamentets udtalelse ville foreligge den 19. november 2008.
3. Fødevarehjælp til socialt udsatte i EU
Punktet blev taget af dagsordenen.
4. Handel med ulovligt tømmer
Kommissionen præsenterede kort forslaget.
5. TAC/kvoter for Østersøen 2009
Der blev opnået politisk enighed om forslaget. Det kan fremhæves, at TAC for torsk i den østlige
Østersø blev hævet med 15 %, mens TAC for torsk i den vestlige del blev reduceret med 15 %.
Derudover blev fiskeriindsatsen reduceret med 10 %. Dette var Kommissionens oprindelige forslag
og i overensstemmelse med den flerårige plan for torsk i Østersøen. TAC for sild i den vestlige del
af Østersøen blev reduceret med 39 %, og Kommissionen tilkendegav at ville fremlægge en flerårig
forvaltningsplan efter ønske fra flere medlemsstater, herunder Danmark. For rødspætte blev TAC
reduceret med 5 %, og flere medlemsstater ønskede et bedre videnskabeligt grundlag.
1