30. oktober 2008
Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. no-
vember 2008
Dagsordenspunkt 1:
Opfølgning på Det Europæiske Råd den 15.-16. ok-
tober 2008 - den finansielle krise og forberedelse af
internationale initiativer
Resumé
På det kommende ECOFIN ventes en status for den finansielle situation og en opfølgning på
DER d. 15-16. oktober 2008. Formandskabet ventes at orientere om et møde i Camp David
og koordinere en forberedelse i EU af internationale initiativer til et globalt topmøde d. 15.
november 2008.
Baggrund og indhold
På det kommende ECOFIN ventes en status for den finansielle situation og en
drøftelse af initiativer til genskabelse af tillid på de finansielle markeder og til sik-
ring af den finansielle stabilitet. Der ventes bl.a.:
en opfølgning på Det Europæiske Råds møde d. 15-16. oktober 2008
en orientering om mødet i Camp David d. 18. oktober 2008 mellem det
europæiske formandskab, Formanden for EU-kommissionen, og den ame-
rikanske præsident.
en forberedelse af mulige internationale initiativer til et globalt topmøde for
G20, der ventes afholdt d.15. november 2008 i USA.
Som opfølgning på DERs møde ventes bl.a. en orientering om organiseringen af
en såkaldt finansiel krisecelle. Hensigten er at øge den tværgående koordinering i
EU ved at skabe en krisecelle der uformelt udveksler information, advarsler om
potentielle kriser og evaluerer tiltag. Deltagerne vil bestå af repræsentanter for
formandskabet, Formanden for EU-kommissionen, Formanden for ECB og an-
dre centralbankdirektører, Formanden for eurogruppen og medlemslandene.
Det er også muligt, at der vil blive redegjort for et møde d. 18. oktober 2008 mel-
lem USA, Frankrig og EU-kommissionen, hvor man drøftede den finansielle situ-
ation, herunder muligheden for en række globale topmøder. Hensigten er at eva-
luere fremskridt i forhold til håndtering af den nuværende krise og søge enighed
om de tiltag, der er nødvendige på globalt plan for at undgå en gentagelse af kri-
sen og for at understøtte global vækst. Det første møde i G20 format ventes af-
holdt den 15. november 2008 i USA.
På det kommende ECOFIN ventes formandskabet at koordinere de elementer
EU bør arbejde for.