Europaudvalget 2008-09
2908 - RIA Bilag 2
Offentligt
609528_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
6. november 2008
Det Internationale
Kontor
2008-3061/1-0050
CDH45231
Supplerende samlenotat vedrørende de sager der forventes behandlet på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg
på ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af
Schweiz den 27.-28. november 2008.
Side:
2-18
Dagsordenspunkt 31
19-36
Dagsordenspunkt 32
Rammeafgørelse om bekæmpelse
af visse former for og tilkendegi-
velser af racisme og fremmedhad
ved hjælp af straffelovgivningen
- vedtagelse
KOM(2001)0664
Forslag til Rådets direktiv om ind-
kredsning og klassificering af eu-
ropæisk kritisk infrastruktur og
vurdering af behovet for at beskyt-
te dem ”EPCIP-direktivet” af 12.
december 2006
- vedtagelse
A-punkt
KOM(2006)0787
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 31: Rammeafgørelse om bekæmpelse af visse for-
mer for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af
straffelovgivningen (KOM(2001)664)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Resumé
Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad har – ifølge
Kommissionen – navnlig til formål at sikre, at racisme og fremmedhad i
alle medlemsstater kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i
rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Fælles
strafferetlige definitioner og straffe har endvidere til formål at lette det
retlige samarbejde og den gensidige retshjælp i straffesager. Forslaget
indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der stri-
der mod deres forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende prin-
cipper om foreningsfrihed, pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i an-
dre medier. Forslaget vurderes ikke at give anledning til overvejelser i
forhold til nærhedsprincippet. Det vurderes, at forslaget til rammeafgø-
relse ikke vil komme til at have lovgivningsmæssige konsekvenser, og
det vurderes således, at Danmark ikke vil blive forpligtet til at kriminali-
sere racisme og fremmedhad i videre udstrækning end, hvad der i dag
følger af racismeparagraffen i straffelovens § 266 b. Der er efter forslaget
bl.a. ingen forpligtelse til at kriminalisere anvendelse af eksempelvis na-
zisymboler. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekven-
ser.
Sagen forventes at blive forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 27. – 28. november 2008 med henblik på endelig
vedtagelse af forslaget til rammeafgørelse.
Der ses ikke at foreligge of-
fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-
slaget.
Fra dansk side kan man tilslutte sig det foreliggende forslag til
rammeafgørelse. Danmark har allerede ophævet sit parlamentariske for-
behold til rammeafgørelsen.
1.
Baggrund
Rådet vedtog den 15. juli 1996 som led i en intensiveret indsats på områ-
det en fælles aktion om bekæmpelse af racisme og fremmedhad.
På Det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998 godkend-
te stats- og regeringscheferne en handlingsplan for gennemførelsen af
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område med fri-
hed, sikkerhed og retfærdighed. Det fremgår af pkt. 51 i handlingsplanen,
at en række lovovertrædelser, herunder racisme og fremmedhad, bedst
bekæmpes ved fælles EU-tiltag. Tilsvarende lægges der i konklusionerne
fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999 op til
en styrket indsats mod racisme og fremmedhad
På denne baggrund har Kommissionen den 28. november 2001 fremsat et
forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad
(KOM(2001) 664).
Forslaget til rammeafgørelse tager udgangspunkt i den fælles aktion af
15. juli 1996, men går på en række punkter videre. Forslaget til ramme-
afgørelse indeholder således bl.a. visse minimumskrav til medlemsstater-
nes sanktioner på området samt bestemmelser om medlemsstaternes
straffemyndighed.
På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november
2002 og den 27.-28. februar 2003 drøftede Rådet en række udestående
spørgsmål vedrørende forslaget til rammeafgørelse.
Sagen blev derefter i ca. 2 år ikke behandlet i Rådet, idet der ikke var ud-
sigt til en løsning på de udestående spørgsmål, som kunne forventes at få
den fornødne støtte fra alle medlemslande.
På foranledning af det luxembourgske formandskab blev sagen imidlertid
forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) på et møde den 24. fe-
bruar 2005, hvor Rådet traf beslutning om, at forhandlingerne om ram-
meafgørelsen skulle genoptages baseret på et kompromisforslag fra fe-
bruar 2003.
Forslaget til rammeafgørelse blev på den baggrund drøftet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni 2005, hvor der imidlertid ik-
ke blev opnået politisk enighed – primært på grund af én medlemsstats
modstand mod forslaget til rammeafgørelse.
Forslaget til rammeafgørelse forelagt rådet på rådsmødet (retlige – og
indre anliggender) den 15. – 16. februar 2007, hvor der imidlertid ikke
blev opnået politisk enighed.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609528_0004.png
Efter yderligere forhandlinger blev der på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 19. – 20. april 2007 opnået samlet politisk enighed om
forslaget til rammeafgørelse.
Det forventes, at Tyskland, Ungarn og Letland vil hæve deres parlamen-
tariske forbehold på det kommende rådsmøde, således at rammeafgørel-
sen kan endelig vedtages.
2.
Indhold
Retsgrundlaget for forslaget til rammeafgørelse er artikel 29, artikel 31,
litra e), og artikel 34, stk. 2, litra b), i Traktaten om Den Europæiske
Union (TEU).
Kommissionens oprindelige forslag er på baggrund af drøftelser i rådsre-
gi ændret på en række punkter. Gennemgangen af indholdet nedenfor,
der er baseret på det senest foreliggende udkast til rammeafgørelse, er
koncentreret om rammeafgørelsens materielle bestemmelser, og indehol-
der således ingen beskrivelse af rammeafgørelsens bestemmelser om
ikrafttræden mv.
Pligt til at kriminalisere visse former for racistisk adfærd
Medlemsstaterne forpligtes efter udkastet til rammeafgørelse til at krimi-
nalisere følgende forsætlige handlinger, hvis a) handlingerne er egnet til
at forstyrre den offentlige orden eller b) handlingerne er truende, forhå-
nende eller nedværdigende:
offentlig tilskyndelse til vold eller had rettet mod en gruppe af per-
soner eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under
henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller
etnisk oprindelse,
offentlig udbredelse eller udsendelse af skrifter, billeder eller an-
det materiale, der tilskynder til vold eller had rettet mod en gruppe
af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret
under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller natio-
nal eller etnisk oprindelse,
offentligt forsvar for eller benægtelse eller bagatellisering af fol-
kedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609528_0005.png
holocaust, hvis dette er rettet mod en gruppe af personer eller et
medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til
race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprin-
delse, når disse handlinger udføres på en måde, som er egnet til at
opfordre til vold eller had mod denne gruppe eller et medlem her-
af.
I forbindelse med vedtagelsen af rammeafgørelsen kan medlemsstaterne
afgive en erklæring om, at benægtelse eller bagatellisering af folkedrab,
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser eller holocaust, kun
skal være strafbart, såfremt en national og/eller international domstol har
fastslået, at den forbrydelse, der benægtes, er at karakterisere som folke-
drab, holocaust mv.
Forholdet til forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende ret-
tigheder
Det fremgår af udkastet til rammeafgørelse, at rammeafgørelsen ikke
ændrer pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og retsprin-
cipper – herunder ytrings- og foreningsfriheden – således som disse er
defineret i EU-traktatens artikel 6. Rammeafgørelsen indebærer heller
ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der strider mod de-
res forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende principper om
foreningsfrihed og ytringsfrihed, herunder pressefrihed og frihed til at
udtrykke sig i andre medier, eller regler om pressens rettigheder og an-
svar samt om de proceduremæssige garantier herfor, når disse regler ved-
rører fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.
Ansvar for handlinger omfattet af rammeafgørelsen
Rammeafgørelsen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at også medvir-
ken til de handlinger, der er omfattet heraf, er strafbart. Medlemsstaterne
skal endvidere sikre, at de lovovertrædelser, der er omfattet af rammeaf-
gørelsen straffes med sanktioner, der er effektive, proportionale og har
afskrækkende virkning, samt sikre, at der som minimum fastsættes en
strafferamme på fængsel mellem 1 og 3 år. Denne strafferamme gælder
dog ikke for medvirken.
Herudover skal medlemsstaterne – med hensyn til andre lovovertrædelser
end dem, der er omfattet af rammeafgørelsen – sikre, at racistiske eller
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609528_0006.png
fremmedfjendske motiver betragtes som skærpende omstændigheder,
eller at sådanne motiver alternativt tages i betragtning af domstolene ved
strafudmålingen.
Rammeafgørelsen indeholder også regler for juridiske personers strafan-
svar. Disse bestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til at sikre, at
juridiske personer kan gøres ansvarlige for handlinger omfattet af ram-
meafgørelsen, er identiske med tilsvarende bestemmelser i andre, gæl-
dende rammeafgørelser på det strafferetlige område.
Påtale og straffemyndighed
Efter rammeafgørelsen forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at efter-
forskning eller retsforfølgning af alvorligere overtrædelser, som er om-
fattet af rammeafgørelsen, og som er begået på den pågældende med-
lemsstats territorium, er undergivet offentlig påtale.
Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at sikre, at de har straffemyn-
dighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på den pågæl-
dende medlemsstats territorium – herunder i tilfælde hvor lovovertrædel-
sen begås via et informationssystem, og enten lovovertræderen eller det
anvendte informationssystem befinder sig på medlemsstatens område.
Herudover kan en medlemsstat vælge at lade sin straffemyndighed om-
fatte tilfælde, hvor gerningsmanden er statsborger i den pågældende med-
lemsstat, eller hvor lovovertrædelsen er begået til fordel for en juridisk
person, der har sit hovedsæde på den pågældende medlemsstats territori-
um.
Evaluering af rammeafgørelsen
Rådet skal senest tre år efter udløbet af medlemsstaternes frist for gen-
nemførelse af rammeafgørelsen evaluere denne. I den forbindelse skal
Eurojust udarbejde en rapport, der beskriver, om medlemsstaternes for-
skellige lovgivning på området har medført vanskeligheder i forhold til
gensidig retshjælp.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Materielle bestemmelser
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Straffelovens kapitel 27 (§§ 263-275) indeholder bestemmelser om freds-
og ærekrænkelser.
Efter straffeloven § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden
meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-
værdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-
se, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved
straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstæn-
dighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed, jf. stk. 2.
Bestemmelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, blev indsat i straffeloven
ved lov nr. 87 af 15. marts 1939. Bestemmelsen fik – bortset fra tilføjel-
sen af ordene ”seksuelle orientering” ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 – sin
nuværende formulering ved lov nr. 288 af 9. juni 1971. Lovændringen
skulle gøre det muligt for Danmark at ratificere FN’s konvention af 21.
december 1965 om afskaffelse af enhver form for racediskrimination, jf.
bekendtgørelse nr. 55 af 4. august 1972. Lovændringen byggede på en
betænkning (nr. 553/1969) om forbud mod racediskrimination.
Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 309 af 17. maj 1995, hvor stk. 2
om propagandavirksomhed blev tilføjet. Af lovforslaget fremgår, at dette
bl.a. skal ses på baggrund af de stadig mere fremtrædende tendenser til
intolerance, fremmedhad og racisme både i Danmark og i udlandet, og at
begivenheder i Danmark kan tages som tegn på, at nynazister – især fra
Tyskland – opfatter Danmark som et fristed, hvorfra der kan udbredes
litteratur m.v. med nazistiske og racistiske ytringer.
Det anføres i forslaget, at det navnlig for at imødegå, at Danmark ikke
bliver et fristed for udbredelse af nazistisk og racistisk propaganda, fore-
slås, at bøde udgår af strafferammen, hvis forholdet har karakter af pro-
pagandavirksomhed. Det anføres videre, at selv om den foreslåede § 266
b, stk. 2, således er begrundet i ønsket om en strengere reaktion over for
grovere former for racistiske udtalelser eller meddelelser, er den ikke be-
grænset hertil. Bestemmelsen finder under tilsvarende omstændigheder
også anvendelse over for de øvrige ytringer, der omfattes af § 266 b (for-
hånelse m.v. på grund af religiøs overbevisning eller seksuel orientering).
Endelig anføres i lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse i § 266 b,
stk. 2, supplerer de almindelige strafudmålingsregler, navnlig straffelo-
vens § 80. Når forholdet har karakter af propagandavirksomhed, følger
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det af stk. 2, at der alene kan idømmes frihedsstraf, medmindre andet
undtagelsesvis følger af almindelige strafudmålingsregler.
Senest er § 266 b, stk. 2, ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, hvor
ordet ”særligt” blev indsat foran ”skærpende omstændighed” dog uden at
tilsigte ændringer i udmålingsniveauet.
I den ovennævnte betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskri-
mination anføres, at udtalelser rettet mod en enkeltperson må bedømmes
i henhold til straffelovens almindelige regler om freds- og ærekrænkelser,
hvis sådanne udtalelser ikke kan ses som udtryk for forhånelse eller for-
følgelse af den gruppe, til hvilken den pågældende hører.
Det fremgår i den forbindelse af straffelovens § 267, at den, som krænker
en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at frem-
sætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den
fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder.
3.2 Medvirken
Efter straffelovens § 23 udvides den for en lovovertrædelse givne straffe-
bestemmelse til at omfatte alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har
medvirket til gerningen.
3.3 Sanktionsfastsættelse
Spørgsmålet om straffastsættelse inden for en bestemmelses foreskrevne
strafferamme er reguleret i straffelovens §§ 80-82. Bestemmelserne, der
blev indsat ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, har afløst den tidligere be-
stemmelse i straffelovens § 80 og lovfæster i øvrigt en række hensyn,
som i almindelighed indgår ved straffastsættelsen i retspraksis. Det følger
således af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke med de nye be-
stemmelser er tilsigtet en ændring af udmålingspraksis.
§ 80 angiver de generelle hensyn, som skal indgå ved straffastsættelsen.
Det følger af stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til
ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens
grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Ved vurderingen af
henholdsvis lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om gernings-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
manden skal der bl.a. tages hensyn til den med lovovertrædelsen for-
bundne krænkelse og gerningsmandens bevæggrunde til denne, jf. stk. 2.
§§ 81-82 opregner i øvrigt de forhold, som i almindelighed skal indgå
som henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder ved straf-
fastsættelsen. Opregningen af henholdsvis skærpende og formildende
omstændigheder er ikke udtømmende, og der vil derfor kunne forekom-
me andre hensyn, som kan tillægges eksempelvis skærpende betydning.
Efter § 81, nr. 6, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende be-
tydning, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro,
seksuelle orientering eller lignende. Det følger af bemærkningerne til be-
stemmelse, at den sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller
delvist kan tilskrives disse forhold. Fortolkning af ordene ”etnisk oprin-
delse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med udgangs-
punkt i straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er ikke begrænset til be-
stemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har
været at true, forhåne eller nedværdige en person eller gruppe af perso-
ner. Bestemmelsen vil efter omstændighederne også kunne være anven-
delig f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte
en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.
3.4 Strafansvar for juridiske personer
Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27) for
overtrædelser af straffeloven.
3.5 Straffemyndighed
Straffelovens regler om dansk straffemyndighed blev ændret ved lov nr.
490 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven og forskellige andre lo-
ve.
Det følger af straffelovens § 6, at handlinger, som foretages i den danske
stat, på dansk fartøj, som befinder sig inden for et fremmed myndigheds-
område, af en person, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med
dette eller på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsom-
råde hører under dansk straffemyndighed.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter straffelovens § 7 hører herudover under dansk straffemyndighed
handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en
person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i
den danske stat eller har lignende fast ophold i landet, hvis 1) handlin-
gen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt straf-
barhed) eller 2) gerningsmanden også på gerningstidspunktet har den
nævnte tilknytning her til landet og handlingen omfatter enten seksuel
udnyttelse af børn eller kvindelig omskæring eller er rettet mod nogen,
der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning til landet.
Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foreta-
ges uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for
sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lig-
nende fast ophold i landet, hvis handlinger af den pågældende art kan
medføre højere staf end fængsel i 4 måneder.
I medfør af straffelovens § 7 a, hører handlinger, som foretages inden for
et fremmed myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på ger-
ningstidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller
har lignende fast ophold her i landet, ligeledes under danske straffemyn-
dighed, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gernings-
stedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgivning kan medføre straf
af fængsel i mindst 6 år. Dansk straffemyndighed er dog betinget af, at
handlingen omfatter forsætligt drab, grov vold, frihedsberøvelse eller
røveri, en almenfarlig forbrydelse, en forbrydelse mod kønssædelighe-
den, incest eller kvindelig omskæring.
Det følger videre af artikel 7 a, at handlinger, som foretages uden for et
myndighedsområde, og som er rettet mod nogen, der på gerningstids-
punktet havde dansk indfødsret, var bosat i den danske stat eller havde
lignende fast ophold, ligeledes er omfattet af dansk straffemyndighed,
hvis handlingen kunne medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.
Af § 7 b følger, at når dansk straffemyndighed over for en juridisk person
er betinget af dobbelt strafbarhed, omfatter det ikke et krav om, at lov-
givningen på gerningsstedet hjemler strafansvar for en juridisk person.
Straffelovens § 8 indeholder en opregning af en række tilfælde, hvor
handlinger uden for den danske stat hører under dansk straffemyndighed,
uanset hvor gerningsmanden hører hjemme.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Under dansk straffemyndighed hører efter § 8, nr. 5, endvidere handlin-
ger uden for den danske stat, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme,
når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvil-
ken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.
Endelig hører handlinger uden for den danske stat, uanset hvor ger-
ningsmanden hører hjemme, under dansk straffemyndighed efter § 8, nr.
6, når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og
handlingen, for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt
statsområde, er strafbar efter den dér gældende lovgivning og den efter
dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år.
I betænkning nr.1377/1999 om børnepornografi og IT-efterforskning be-
handles bl.a. spørgsmålet om straffemyndighed, når der er tale om lov-
overtrædelser i form af salg og udbredelse af børnepornografi begået ved
hjælp af Internettet.
Ifølge betænkningen må udbredelse af børnepornografisk materiale via
Internettet utvivlsomt lokaliseres til det sted, hvor gerningsmanden op-
holder sig på det tidspunkt, hvor den pågældende lægger materialet ind
på en webserver, der er forbundet med Internettet. En person, der i Dan-
mark lægger børnepornografi ud på en webserver, vil således være un-
dergivet dansk straffemyndighed efter straffelovens § 6, nr. 1, uanset om
serveren befinder sig i udlandet, og uanset hvor i verden det pågældende
materiale er tilgængeligt.
En sådan handling må ifølge betænkningen imidlertid antages også at
kunne lokaliseres til den server, som materialet lægges ind på, og hvorfra
den videre udbredelse herefter sker. Lægger en person, der befinder sig i
Tyskland, børnepornografi ind på sin hjemmeside, der betjenes via en
server i Danmark, er stedet, hvor handlingen (dvs. udbredelsen) må anses
for foretaget, ikke blot Tyskland, men også Danmark. Forholdet er der-
med undergivet dansk straffemyndighed i medfør af straffelovens § 6, nr.
1.
Ovenstående betragtninger må antages ligeledes at gælde for den situati-
on, hvor en person lægger materiale omfattet af straffelovens § 266 b ind
på en webserver, der er forbundet med Internettet.
Endelig fremgår det af straffelovens § 9, at i de tilfælde, hvor en hand-
lings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
følge, betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virkningen er
indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.
3.6. Efterforskning og påtale
Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse
eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et
strafbart forhold, der forfølges af det offentlige er begået.
Det følger af straffelovens § 275, at lovovertrædelserne i straffelovens
kapitel 27 om freds- og æreskrænkelser er undergivet privat påtale. Dette
gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b. I de §§ 263-
265 nævnte tilfælde kan offentlig påtale endvidere ske, når den forurette-
de anmoder herom.
Påtalekompetencen for overtrædelse af straffelovens § 266 b er tillagt
statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2, nr. 2, og Rigsadvokatens
meddelelse nr. 3/2002. Ved samme meddelelse, jf. Rigsadvokatens med-
delelse nr. 4/1995 bestemmes det imidlertid, at Rigsadvokaten skal un-
derrettes om alle anmeldelser vedrørende overtrædelse af straffelovens §
266 b, der afvises i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, eller § 749,
stk. 2, 1. pkt.
Det bestemmes endvidere, at alle sager, hvori der er rejst sigtelse for
overtrædelse af straffelovens § 266 b, gennem statsadvokaten skal fore-
lægges for Rigsadvokaten med indstilling om tiltalespørgsmålet. Hvis der
rejses tiltale i sagen, skal politimesteren underrette statsadvokaten og
Rigsadvokaten om afgørelsen i sagen. Hvis der sker helt eller delvis fri-
findelse, forelægges ankespørgsmålet gennem statsadvokaten for Rigs-
advokaten.
For så vidt angår sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, der er
omfattet af medieansvarsloven, følger det af medieansvarslovens § 28, at
afgørelse om tiltalerejsning træffes af Rigsadvokaten.
3.7. Gensidig retshjælp
Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lov-
givning om gensidig retshjælp i straffesager. Der er således heller ikke
fastsat særlige regler om, på hvilke betingelser Danmark kan yde rets-
hjælp i straffesager.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Uagtet retsplejeloven ikke indeholder særlige bestemmelser om gennem-
førelse af udenlandske retsanmodninger om fremskaffelse af bevismate-
riale, antages det med støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om
efterforskningsskridt i Danmark kan imødekommes, uanset om fremsæt-
telsen og behandlingen af retsanmodninger er reguleret i en aftale, der
finder anvendelse mellem Danmark og den anmodende stat. De relevante
efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlag af en analog
anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven.
Dette indebærer bl.a., at en udenlandsk anmodning om iværksættelse af
efterforskningsskridt i form af f.eks. ransagning, beslaglæggelse eller
edition, vil kunne imødekommes, hvis det pågældende efterforsknings-
skridt kan iværksættes i forbindelse med en tilsvarende national straffe-
retlig efterforskning. Gennemførelse af udenlandske retshjælpsanmod-
ninger er endvidere betinget af, at det forhold, som efterforskningen ved-
rører, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed),
og at forholdet er undergivet offentlig påtale. I visse tilfælde er det desu-
den en forudsætning, at lovovertrædelsen kan medføre en nærmere angi-
ven minimumsstraf (strafferammekravet).
Det bemærkes, at der på EU-plan er opnået enighed om en rammeafgø-
relse om den europæiske bevissikringskendelse. Rammeafgørelsen, som
endnu ikke er vedtaget, vil betyde, at en retshjælpsanmodning (i form af
en europæisk bevissikringskendelse), som er udstedt i en medlemsstat,
skal anerkendes af den medlemsstat, der skal gennemføre den, medmin-
dre der foreligger en afslagsgrund. Rammeafgørelsen indebærer – lige-
som de hidtidige instrumenter på området – at der inden for den såkaldte
positiv-liste ikke kan stilles krav om dobbelt strafbarhed. Positiv-listen
omfatter bl.a. racisme og fremmedhad.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Efter straffelovens § 266 b (racisme-paragraffen) straffes den, der offent-
ligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse
eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes
eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske
oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2
år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende
omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udkastet til rammeafgørelse indeholder en opregning af en forholdsvis
bred række handlinger, som medlemsstaterne forpligtes til at kriminalise-
re. Samtidig opregner rammeafgørelsen dog en række former for adfærd,
som medlemsstaterne kan udelukke fra strafansvar, hvis adfærden ikke
udøves under bestemte forudsætninger. Rammeafgørelsen fastsætter
dermed en række kvalificerende omstændigheder, som medlemsstaterne
kan vælge at lade være en forudsætning for strafbar adfærd.
Medlemsstaterne kan således udelukke strafansvar for adfærd omfattet af
rammeafgørelsen, hvis adfærden ikke er truende, nedværdigende eller
forhånende. Det er på denne baggrund vurderingen, at de i rammeafgø-
relsen opregnede handlinger sammenholdt med muligheden for at undta-
ge handlinger der ikke er truende, nedværdigende eller forhånende, jf. det
foreliggende udkast til rammeafgørelse, må anses for omfattet af straffe-
lovens § 266 b.
Det bemærkes i den forbindelse, at beskyttelsessubjektet, således som det
er formuleret i rammeafgørelsen (… medlem af en sådan gruppe, der er
defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller na-
tional eller etnisk oprindelse), antages at være omfattet af straffelovens §
266 b, idet denne bestemmelse udover at beskytte persongrupper tillige
omfatter udtalelser rettet mod enkeltpersoner for så vidt udtalelsen kan
ses som et udtryk for forhånelse eller forfølgelse af den gruppe, til hvil-
ken den pågældende hører, jf. forarbejderne til bestemmelsen.
Herudover opfylder straffelovens § 266 b forslagets strafferammekrav på
fængsel mellem 1 og 3 år.
For så vidt angår rammeafgørelsens bestemmelse om, at racistiske og
fremmedfjendske motiver skal betragtes som skærpende omstændigheder
fremgår det af den generelle regel om straffastsættelse i straffelovens §
80, at der ved straffens udmåling skal tages hensyn til lovovertrædelsens
grovhed, herunder bl.a. den med lovovertrædelsen forbundne krænkelse,
og til oplysninger om gerningsmandens person, herunder bl.a. hans be-
væggrunde til denne. Endvidere fremgår det af straffelovens § 81, nr. 6,
at det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis gernin-
gen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering
eller lignende. Racistiske eller fremmedfjendske motiver til en bestemt
lovovertrædelse vil således også efter dansk ret kunne tillægges skær-
pende betydning ved strafudmålingen. En gennemførelse af rammeafgø-
relsens strafskærpelsesbestemmelse i dansk ret, således som bestemmel-
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sen er formuleret i det foreliggende udkast, skønnes derfor ikke at nød-
vendiggøre lovændringer.
De øvrige bestemmelser i det foreliggende forslag til rammeafgørelse,
herunder det foreliggende forslags bestemmelser om juridiske personer
ansvar, iværksættelse af retsforfølgning samt straffemyndighed skønnes
ikke at nødvendiggøre lovændringer.
Forslaget til rammeafgørelse ses ikke at have statsfinansielle konsekven-
ser.
5.
Høring
5.1. Høring over Kommissionens oprindelige forslag af 28. november
2001
Kommissionens oprindelige forslag af 28. november 2001 blev tillige
med et grundnotat om det oprindelige forslag sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer mv. Da Kommissionens oprindelige forslag
siden har undergået væsentlige ændringer, og de modtagne høringssvar
derfor i vidt omfang har mistet deres relevans, gengives høringssvarene
ikke her.
I stedet gengives de høringssvar, som blev modtaget i forbindelse med, at
Justitsministeriet sendte (det senere) udkast til rammeafgørelse fra febru-
ar 2003 i høring, jf. nedenfor under pkt. 5.2.
5.2. Høring over udkastet fra februar 2003
Udkastet til rammeafgørelse fra februar 2003, der i henhold til Rådets
beslutning på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar
2005 dannede baggrund for indledningen af nye forhandlinger om sagen,
har tillige med et nyt notat om udkastet været sendt i høring hos Præsi-
denten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten
for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for
Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Ret-
ten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigs-
advokaten, Politidirektøren i København, Den danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Institut
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for Menneskerettigheder, Dokumentations- og Rådgivningscenter for
Racediskrimination samt Rådet for Etniske minoriteter.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns By-
ret, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifor-
bundet i Danmark
og
Advokatrådet
har alle tilkendegivet, at man ikke
har bemærkninger til forslaget.
Landsforeningen af beskikkede advokater
har på grund af den korte
høringsfrist ikke set sig i stand til at besvare høringen rettidigt.
Rigsadvokaten
har tilkendegivet, at retshjælpsbestemmelsen bør slettes
eller subsidiært erstattes med en generel formulering om, at medlemssta-
terne skal sikre et effektivt strafferetligt samarbejde om bekæmpelse af
racisme og fremmedhad.
Amnesty International
har udtrykt generel tilfredshed med det forelig-
gende forslag til rammeafgørelse, idet organisationen finder det vigtigt,
at racisme og fremmedhad kan straffes i alle medlemsstater med sanktio-
ner, der er effektive og står i rimeligt forhold til overtrædelsen, ligesom
organisationen støtter, at forskelsbehandling er omfattet af rammeafgø-
relsen.
Amnesty International finder dog samtidig, at rammeafgørelsen vil kunne
styrkes, hvis en forpligtelse til at forbyde racistiske organisationer bliver
indskrevet i rammeafgørelsen i lighed med bestemmelserne herom i FN’s
konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af enhver form for ra-
cediskrimination.
Endvidere udtrykker Amnesty International betænkeligheder ved den be-
stemmelse, hvorefter medlemsstaterne kan udelukke strafansvar, når en
given adfærd er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en
sådan gruppe defineret under henvisning til religion. Organisationen
henviser i den forbindelse til, at det i FN’s erklæring af 25. november
1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling
baseret på religion og tro erklæres, at stater skal indføre lovgivning, der
forbyder diskrimination på baggrund af religion.
Dokumentations- og Rådgivningscenter for Racediskrimination
har
tilkendegivet, at man fortsat fuldt ud støtter forslaget til rammeafgørel-
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sen. Centeret anfører dog, at Danmark efter centerets opfattelse bør ar-
bejde for, at den bestemmelse, der gør det muligt at undtage adfærd, der
ikke er truende, nedværdigende eller forhånende, slettes eller – hvis dette
ikke kan lade sig gøre – at man undlader at gøre brug af bestemmelsen,
idet navnlig den såkaldte holocaust denial efter centerets opfattelse bør
være strafbar, uanset om det kan karakteriseres som truende, nedværdi-
gende eller forhånende.
6.
Nærhedsprincippet
Som anført under pkt. 2 har forslaget til rammeafgørelse om racisme og
fremmedhad bl.a. til formål at sikre, at racisme og fremmedhad i alle
medlemsstater kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i rime-
ligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Fælles straf-
feretlige definitioner og straffe har endvidere til formål at lette det retlige
samarbejde og den gensidige retshjælp i straffesager.
Forslaget indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger,
der strider mod deres forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæg-
gende principper om foreningsfrihed, pressefrihed og frihed til at udtryk-
ke sig i andre medier.
Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad vurderes ikke
at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstater om disses holdninger til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig det foreliggende udkast til rammeaf-
gørelse. Danmark har allerede ophævet sit parlamentariske forbehold til
rammeafgørelsen.
9.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har den 4. juli 2002 afgivet udtalelse om forslaget.
Europa-Parlamentet har i den forbindelse fremsat en række ændringsfor-
slag og i øvrigt støttet forslaget til rammeafgørelse.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.
Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-
mæssigt og retligt samarbejde den 3. april 2007.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg
Det oprindelige udkast til rammeafgørelse tillige med et grundnotat her-
om blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. februar 2002 og
til Folketingets Retsudvalg den 18. februar 2002.
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til ori-
entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29.
november 2002.
Herudover blev sagen forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaud-
valg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19. december 2002. Sagen var imidlertid ikke på den endelige dagsorden
for rådsmødet.
Sagen har endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-
28. februar 2003 og den 24. februar 2005.
Sagen er herudover forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. juni
2005.
Udkastet til rammeafgørelsen fra februar 2003, der dannede udgangs-
punkt for de genoptagne forhandlinger efter rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 24. februar 2005, blev tillige med et notat herom over-
sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 9. marts 2005.
Endvidere har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15. febru-
ar 2007.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. – 20.
april 2007.
Dagsordenspunkt 32: Forslag til Rådets direktiv om indkredsning og
klassificering af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af be-
hovet for at beskytte dem ”EPCIP-direktivet” af 12. december 2006
(KOM(2006)0787)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen blev af Det Europæiske Råd i juni 2004 anmodet om at
udsende et program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP) med
baggrund i terroranslagene i Madrid marts 2004. Rådet gentog ønsket om
et EPCIP-program i rådskonklusionerne fra den 16. – 17. december 2004
samt i EU’s reviderede handlingsplan vedrørende indsatsen mod terro-
risme af 10. juni 2005 og på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
1. – 2. december 2005. Kommissionen udsendte i november 2005 en
grønbog vedrørende EPCIP. Den 12. december 2006 udsendte Kommis-
sionen et forslag til direktiv og en meddelelse om EPCIP. På RIA Råds-
mødet den 6.-7. december 2007 fremsattes en fremskridtsrapport om sta-
tus for arbejdet med direktivet.
Direktivet fastlægger en procedure for udpegning af europæisk kritisk
infrastruktur inden for udvalgte sektorer samt stiller en række krav til be-
skyttelse af denne infrastruktur. Forslaget indeholder ikke konkrete for-
slag til den fysiske beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur. Euro-
pæisk kritisk infrastruktur defineres som infrastruktur, hvis afbrydelse
eller ødelæggelse vil påvirke to eller flere medlemsstater.
I første omgang gælder direktivet alene for transport- og energisektoren,
men fokus vil kunne udvides i forbindelse med en nærmere fastlagt revi-
sionsproces. Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen på et over-
ordnet og generelt niveau, om og i givet fald hvor mange infrastrukturer
der er udpeget og inden for hvilke sektorer. Medlemsstaterne skal heref-
ter udarbejde risiko- og sårbarhedsvurderinger for sektorerne for europæ-
isk kritisk infrastruktur.
Operatører af europæisk kritisk infrastruktur skal udarbejde en sikker-
hedsplan for operatører og udpege en sikkerhedsforbindelsesofficer. Så-
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fremt medlemsstaten vurderer, at der for de pågældende infrastrukturer
allerede er udarbejdet en sikkerhedsplan for operatører eller lignende
samt udpeget en sikkerhedsforbindelsesofficer eller lignende, behøver
medlemsstaten ikke foretage yderligere.
Fra dansk side kan man støtte det overordnede mål om at sikre en for-
svarlig beskyttelse af kritisk infrastruktur i Europa. Det er regeringens
vurdering, at lidt eller ingen europæisk kritisk infrastruktur vil blive ud-
peget i Danmark. Det er ligeledes regeringens vurdering, at Danmark ik-
ke vil pege på europæisk kritisk infrastruktur i andre medlemsstater. På
denne baggrund vurderes EPCIP-direktivet at have begrænset rækkevid-
de for Danmark.
På RIA Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 blev der opnået politisk enighed
om direktivet på betingelse af, at medlemsstaterne og Kommissionen i
fællesskab udarbejder vejledende retningslinjer indeholdende sektorspe-
cifikke og tværgående kriterier samt retningslinjer for disses anvendelse.
Forhandlingerne om disse vejledende retningslinjer er afsluttede og de
vejledende retningslinjer forventes vedtaget på RIA Rådsmødet den 27.-
28. november 2008 eller derefter følgende rådsmøde.
2.
Baggrund
Det Europæiske Råd anmodede i juni 2004 Kommissionen og den Højt-
stående Repræsentant om at udforme en overordnet strategi til beskyttel-
se af kritisk infrastruktur i Europa.
Kommissionen vedtog den 20. oktober 2004 en meddelelse vedrørende
beskyttelse af kritisk infrastruktur i indsatsen mod terrorisme
(KOM(2004)702). Meddelelsen indeholder forslag til, hvordan EU kan
forbedre beredskabet bl.a. i forbindelse med terrorangreb, der påvirker
kritisk infrastruktur, og den foreslår et program om europæisk kritisk in-
frastruktur beskyttelse (EPCIP) samt etablering af et informations- og
varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN).
Rådet gentog ønsket om et EPCIP-program i EU’s reviderede handlings-
plan af 10. juni 2005 vedrørende indsatsen mod terrorisme, efter terror-
angrebene i London den 7. juli 2005, samt på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 1. – 2. december 2005.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609528_0021.png
Rådskonklusionerne fra den 1. – 2. december 2005 slår bl.a. fast, at be-
skyttelse af kritisk infrastruktur er medlemsstaternes ansvar, at initiativer
på EU-niveau skal respektere nærhedsprincippet, og at udgangspunktet
for programmet bør være en ”all hazards approach”, dvs. alle typer af
hændelser, med særligt fokus på terrorisme. Det konkluderes endvidere,
at kritisk infrastrukturbeskyttelse i EU skal fremmes ved at styrke med-
lemsstaternes mulighed for at identificere og beskytte national kritisk in-
frastruktur, samt at den private sektor involveres aktivt.
Som forberedelse til udarbejdelsen af programmet udsendte Kommissio-
nen den 17. november 2005 en grønbog om EPCIP. Derudover afholdt
Kommissionen tre seminarer for repræsentanter for medlemsstaterne og
den private sektor, samt uformelle møder med medlemsstaternes kon-
taktpersoner for kritisk infrastruktur og med repræsentanter for den pri-
vate sektor (Telekommunikationsindustrien og Dansk Industri).
Kommissionen udsendte den 12. december 2006 ”Forslag til Rådets di-
rektiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruk-
tur og vurdering af behovet for at beskytte den” (KOM(2006)787)
(”EPCIP-direktivet”) og ”Meddelelse fra Kommissionen om et europæ-
isk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur” (KOM(2006)786).
På RIA Rådsmødet den 6.-7. december 2007 fremsattes en fremskridts-
rapport om status for arbejdet med direktivet.
På RIA Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 blev der opnået politisk enighed
om direktivet på betingelse af, at medlemsstaterne og Kommissionen i
fællesskab udarbejder vejledende retningslinjer indeholdende sektorspe-
cifikke og tværgående kriterier samt retningslinjer for disses anvendelse.
3.
Hjemmelsgrundlag
Direktivforslagets hjemmel er EF-traktatens artikel 308, der forudsætter,
at forslaget vedtages efter indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet
med enstemmighed i Rådet.
4.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet i for-
hold til direktivet:
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609528_0022.png
”Subsidiaritetsprincippet er respekteret, da de foranstaltninger, der træf-
fes via dette forslag, ikke kan gennemføres af nogen enkelt medlemsstat
og derfor bedre kan træffes på EU-plan. Selv om det er den enkelte med-
lemsstats ansvar at beskytte kritisk infrastruktur inden for dens jurisdikti-
on, er det vigtigt for EU's sikkerhed at sikre, at infrastruktur, hvis afbry-
delse eller ødelæggelse kan have konsekvenser i to eller flere medlems-
stater eller i en enkelt medlemsstat, hvis den kritiske infrastruktur er be-
liggende i en anden medlemsstat, er tilstrækkeligt beskyttet, og at en eller
flere medlemsstater ikke gøres sårbare som følge af svagheder eller lave
sikkerhedsstandarder i andre medlemsstater. Lignende regler vedrørende
sikkerhed ville også være med til at sikre, at konkurrencereglerne på det
indre marked ikke forvrides.”
Regeringen lægger i sin vurdering af overholdelsen af nærhedsprincippet
vægt på, at det overordnede ansvar for at beskytte kritisk infrastruktur
inden for medlemsstaternes jurisdiktion fortsat påhviler medlemsstaterne
samt ejere og operatører af kritisk infrastruktur, også i forhold til den kri-
tiske infrastruktur, som efter procedurerne i direktivet klassificeres som
europæisk kritisk infrastruktur.
Kommissionens forslag til direktiv sigter på de dele af den kritiske infra-
struktur, som vil kunne betegnes som ”europæisk kritisk infrastruktur”,
dvs. de aktiver eller dele deraf, der er væsentlige for opretholdelsen af
kritiske samfundsmæssige funktioner, herunder forsyningskæden og
menneskers sundhed, sikkerhed og økonomisk eller social velfærd på eu-
ropæisk niveau. Det er derfor vigtigt, at der anvendes gennemsigtige og
ensartede metoder til at identificere kritisk infrastruktur på europæisk
niveau.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at direktivforslaget vil
bidrage til at sikre, at medlemsstaterne fremover vil have en mere ensar-
tet tilgang til beskyttelse af kritisk infrastruktur, der har betydning på det
europæiske niveau. Det er regeringens målsætning at undgå, at sårbarhe-
der i en medlemsstat medfører omfattende konsekvenser for andre med-
lemsstater. Regeringen vurderer, at dette mål mest hensigtsmæssigt kan
opnås ved en koordineret indsats på europæisk plan.
Regeringens vurdering er på dette grundlag, at direktivforslaget ikke stri-
der mod nærhedsprincippet.
5.
Formål og indhold
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609528_0023.png
Kommissionen har præsenteret et direktivforslag om identifikation af eu-
ropæisk kritisk infrastruktur, der fastlægger metoden for udpegning af
europæisk kritisk infrastruktur inden for udvalgte sektorer samt stiller en
række krav til beskyttelse af denne infrastruktur.
Europæisk kritisk infrastruktur defineres som infrastruktur, hvis afbry-
delse eller ødelæggelse vil påvirke to eller flere medlemsstater.
I første
omgang gælder direktivet alene for transport- og energisektoren, men
fokus vil kunne udvides i forbindelse med en nærmere fastlagt revisions-
proces.
Der eksisterer en række forholdsregler på EU-niveau inden for it-
sektoren, sundhedssektoren, den finansielle sektor, transportsektoren, den
kemiske sektor samt den nukleare sektor, men der eksisterer pt. i EU in-
gen foranstaltninger på tværs af sektorerne.
Direktivet fastlægger, at Kommissionen i samarbejde med medlemssta-
terne skal udvikle ikke-bindende sektorspecifikke kriterier samt ikke-
bindende tværgående kriterier ud fra konsekvenserne af en ødelæggelse
eller afbrydelse af en given infrastruktur. Desuden skal Kommissionen i
samarbejde med medlemsstaterne udvikle ikke-bindende retningslinjer
for disse sektorspecifikke og tværgående kriteriers anvendelse. Det fore-
slås, at konsekvenserne skal vurderes ud fra realistiske trusselsscenarier,
hvori der sker en vurdering af antallet af døde/sårede, den økonomiske
effekt samt de politiske og psykologiske virkninger. For de to sidstnævn-
te indgår den miljømæssige effekt som en del af vurderingen.
Direktivet pålægger hver medlemsstat at identificere infrastruktur som
opfylder kriterierne, og på et overordnet og generelt niveau at informere
Kommissionen om disse.
Medlemsstaterne skal sikre at ejere/operatører af europæisk kritisk infra-
struktur har en sikkerhedsplan for operatører (Operator Security Plan –
OSP) eller lignende, som identificerer ejere og operatørers vigtige aktiver
og etablerer relevante sikkerhedsløsninger for disse aktivers beskyttelse.
Direktivet fastsætter en minimumsstandard for indholdet i en sikkerheds-
plan for operatører. Sikkerhedsplanerne skal indsendes til medlemsstaten,
som udarbejder generelle risiko- og sårbarhedsanalyser for hver sektor.
Derudover skal medlemsstaterne sikre, at ejere/operatører af kritisk infra-
struktur har udpeget en sikkerhedsforbindelsesofficer eller lignende, som
skal være kontaktled til medlemsstaten for al information vedrørende be-
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skyttelse af kritisk infrastruktur. Det er medlemsstaterne, der alene vur-
derer, om kravene til sikkerhedsplaner og sikkerhedsforbindelsesofficerer
er opfyldt.
6.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal udtale sig om direktivforslaget i henhold til
traktatens artikel 308. Europa Parlamentet støttede i sin udtalelse af den
10. juli 2007 overordnet EPCIP-forslaget. Europa Parlamentet havde en
række konkrete bemærkninger til direktivforslaget, herunder i forhold til
definitionen af europæisk kritisk infrastruktur som Europa Parlamentet
ønskede, skulle omfatte mindst to medlemsstater. Dette og en række an-
dre af Europa Parlamentets ønsker er efterfølgende imødekommet.
7.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ansvaret for kritisk infrastrukturbeskyttelse i Danmark følger af sektor-
ansvarsprincippet, jf. beredskabsloven § 24; ”De enkelte ministre skal
inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af
samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer (…).”
Ministerierne skal sørge for, at den nødvendige lovgivning, bekendtgø-
relser m.m. tilvejebringes i ressortlovgivningen. Regulering i ressortlov-
givningen kan ske enten som en specifik beredskabsmæssig lovgivning
eller som led i den almindelige lovgivning.
Beredskabskrav til operatører af kritisk infrastruktur kan blandt andet
findes i:
Havnesikringsbekendtgørelsen
Elforsyningslovens § 85 b
Naturgasforsyningslovens § 15 a
Varmeforsyningslovens § 29 a
Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter
§5a
Offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4-5
Fødevarelovens § 59
Sundhedsloven §§ 210-211
Lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet §
86
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedtagelse af direktivforslaget vil medføre, at Danmark skal sikre dæk-
kende lovgivning, som fastlægger, at operatører af europæisk kritisk in-
frastruktur skal udarbejde en sikkerhedsplan for operatører som opfylder
kravene i direktivet, samt at operatører af europæisk kritisk infrastruktur
skal udpege en sikkerhedsforbindelsesofficer. Såfremt man fra den rele-
vante danske myndigheds side vurderer, at der allerede foreligger en sik-
kerhedsplan eller lignende og at der allerede er udpeget en sikkerheds-
forbindelsesofficer eller lignende bortfalder behovet for særlige initiati-
ver.
Det er vurderingen, at implementeringen af Kommissionens forslag til
direktiv vil kræve ændringer i dansk ret.
Det vurderes, at kravet om lovgivning kan opfyldes ved, at relevante be-
stemmelser indføjes i eksisterende sektorlovgivning eller ved at der ind-
føres særskilt lovgivning om europæisk kritisk infrastruktur.
8.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-
en, miljøet og beskyttelsesniveauet
Direktivforslaget vil forpligte den danske stat til at identificere europæ-
isk kritisk infrastruktur i Danmark samt kritisk infrastruktur i udlandet,
hvis afbrydelse eller ødelæggelse vil have væsentlige konsekvenser
for Danmark. EPCIP vil medføre en række nye opgaver, som vil involve-
re alle myndigheder med ansvar for kritisk infrastruktur. Arbejdet med
den øvrige nationale kritiske infrastruktur må ventes påvirket af det ar-
bejde, som udgøres af den europæiske kritiske infrastruktur.
Kravet i direktivforslaget om, at operatører af europæisk kritisk infra-
struktur skal implementere en sikkerhedsplan for operatører eller lignen-
de samt udpege en sikkerhedsforbindelsesofficer eller lignende, kan på-
lægge de udpegede virksomheder yderligere arbejdsopgaver, hvis de ikke
allerede har dækkende beredskabs- og sikkerhedsplaner eller lignende
og/eller udpeget en sikkerhedsforbindelsesofficer eller lignende. Der vil i
sektorerne være forskel på, i hvor høj grad operatørerne allerede opfylder
disse krav, og dermed hvor store ekstra byrder kravene
vil kunne indebære.
De potentielle økonomiske og administrative byrder for operatørerne
vurderes samlet set at ville være begrænsede. Dels vil de eksisterende
bestemmelser og beredskabsplaner på mange områder betyde, at det ikke
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vil være nødvendigt foretage sig noget konkret for at leve op til kravene
om sikkerhedsplan for operatører og sikkerhedsforbindelsesofficer. Dels
forventes få eller ingen europæisk kritisk infrastruktur at blive udpeget i
Danmark. Såfremt der udpeges kritisk infrastruktur kan dette have øko-
nomiske konsekvenser for operatørerne i forbindelse med opfyldelse af
krav til beskyttelse heraf.
Uanset om der udpeges europæisk kritisk infrastruktur i Danmark, vil
identifikationsprocessen inddrage sektoransvarlige myndigheder for de
prioriterede sektorer samt en række andre myndigheder som er nødven-
dige for analysen. Denne proces forventes at ville trække på en del af de
ressourcer, der i de pågældende myndigheder i forvejen anvendes til be-
redskabsarbejde.
Forslaget indebærer ikke i sig selv væsentlige udgifter på EU’s budget,
men det er forudsat, at der kan opnås EU-tilskud fra programmet ”Fore-
byggelse, beredskabs og konsekvenshåndtering i forbindelse med terro-
risme og andre sikkerhedsrelaterede risici”, der har en samlet bevilling på
137,5 mio. EUR i perioden 2007-2013. Den økonomiske ramme kan ikke
bruges til finansiering af fysiske installationer eller lignende. Program-
met kan blandt andet (med)finansiere tiltag til fremme af risikovurderin-
ger, evalueringer med hensyn på identificering af trusler m.v., udvikling
af minimumstandarder og værktøjer, risikoanalyser, samt udgifter vedrø-
rende samarbejde og udvikling af bedste praksis. Danmark betaler 2 % af
EU’s udgifter, svarende til 2,75 mio. EUR, eller 20,6 mio. kr. I det om-
fang der ikke kan opnås EU-tilskud, forudsættes det, at operatørerne selv
finansierer de økonomiske konsekvenser, som direktivet måtte afsted-
komme.
9.
Høring
Det oprindelige direktivforslag blev sendt i høring i EU specialudvalget
på civilbeskyttelsesområdet m.fl. den 10. januar 2007 med tidsfrist for
bemærkninger den 24. januar 2007. Bemærkninger fra interesseorganisa-
tioner fremgår nedenfor. EPCIP-direktivet har efterfølgende løbende væ-
ret behandlet i såvel EU specialudvalget på civilbeskyttelsesområdet som
i det til formålet nedsatte tekniske udvalg ”Koordinationsgruppen vedrø-
rende EPCIP”.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609528_0027.png
Bemærkninger fra interesseorganisationer m.fl.
Naviair
anførte, at direktivforslagets artikel 5 om sikkerhedsplaner og
håndteringen af disse, herunder etablering af et overvågningssystem til
feedback/kontrol af operatører af kritisk infrastruktur, giver stor risiko for
dobbeltarbejde, i og med at de fleste relevante virksomheder allerede har
udarbejdet specifikke beredskabsplaner, og som meget vel kan være mere
detaljerede end det, der foreskrives i direktivforslaget.
Herudover fandt Naviair, at de enkelte operatører er de nærmeste til at
vide, hvilke elementer, der skal indeholdes i en beredskabsplan, og det
bør derfor være tilstrækkeligt, såfremt det af et givet direktiv på området
fremgår, at operatørerne skal sikre, at elementerne i sikkerhedsplanen er
til stede.
Endvidere er lufttrafiktjeneste området allerede omfattet af de såkaldte
Common Requirement, som er en del af EU’s Single European Sky re-
gelsæt. Det fremgår heraf, at der skal udarbejdes nødplaner for alle de
tjenester, som den pågældende virksomhed udøver, i tilfælde af, at der
indtræder begivenheder, som fører til væsentlig forringelse eller afbry-
delse af den pågældendes tjenester. Common Requirements giver ikke
detaljerede regler for, hvordan beredskabsplaner skal udarbejdes, og hvad
de nærmere skal indeholde, men reglerne skal sikre, at planerne forelig-
ger.
Hvorvidt der skal udpeges en sikkerhedforbindelsessofficer bør være den
enkelte operatørs eget valg, og ikke noget, der fremgår af direktivet.
Til indberetningskravet i artikel 7 anførte Naviair, at også i henhold til
Common Requirements er lufttrafiktjenesteudbyderne forpligtet til at op-
rette et Security Management System, der bl.a. skal indeholde procedurer
for risikovurderinger, korrigerende tiltag og registreringer af uregelmæs-
sigheder. Såfremt der med EPCIP direktivet indføres krav om endnu et
system, hvorefter der skal udarbejdes risiko- og sårbarhedsanalyser,
eventuelt efter en fælles EU-metode, vil dette pålægge en lufttrafiktjene-
steudbyder en yderligere byrde, i fald en konkret tjeneste udpeges som
kritisk europæisk infrastruktur. Dette vil betyde flere administrative byr-
der for de berørte virksomheder.
Post Danmark
noterede sig, at postområdet er faldet ud i det fremlagte
direktivforslag som et relevant område, hvorefter hele området Civil
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Administration er fjernet, hvilket tidligere indgik i grønbogen om kritisk
infrastrukturbeskyttelse.
Sund & Bælt
anførte, at det er uhyre vigtigt, at kriterierne for identifika-
tion af europæisk kritisk infrastruktur på transportområdet bliver fastlagt,
inden arbejdet med EPCIP i øvrigt kommer for langt. Det påpegedes, at
bl.a. alternative transportmuligheder har indflydelse på, om en given in-
frastruktur kan anses for kritisk, og analyse af dette bør derfor være en af
de forudsætninger, der skal være opfyldt, før kritisk infrastruktur kan ud-
peges.
Det påpegedes, at der som regel pågår omfattende risikoanalyser i for-
bindelse med infrastrukturanlæg, særligt i relation til trusler som naturka-
tastrofer og andre ulykkesårsager. Sådanne analyser fastlægger et pas-
sende sikkerhedsniveau for anlæggene. Uanset, at terrortrusler i sin natur
ikke kan underkastes tilsvarende risikoanalyser, så er der på Storebælts-
forbindelsen etableret nogle grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger,
som kan suppleres med en række graduerede sikringstiltag, der kan
iværksættes i takt med at terrortruslen identificeres og gradvist øges. Det-
te princip bør også være bærende på europæisk plan, da permanente sik-
ringsforanstaltninger overfor terror bør holdes på et passende lavt niveau
for at undgå omfattende etablerings- og driftsudgifter til foranstaltninger,
der ikke afspejler en reel terrortrussel.
Sund & Bælt fandt, at det er vigtigt at få slået fast, at handlingsplaner for
beskyttelse mod terror er af særdeles fortrolig karakter. Dette betyder dog
ikke, at der ikke indenfor transportområdet kan være behov blandt de sik-
ringsansvarlige operatører for at etablere en generel erfaringsudveksling
om principper og metoder. Dette sker allerede i dag i nogen udstrækning,
men Sund & Bælt kan støtte en egentlig platform, der på en sikker måde
kan anvendes til udveksling af bedste praksis.
Vedrørende de ikke-bindende foranstaltninger, indkredsning og analyse
af den indbyrdes afhængighed, bemærkede Sund & Bælt, at en sådan
analyse skal baseres på et åbent og konstruktivt samarbejde mellem de
berørte parter i forhold til den kritiske transportinfrastruktur. Afhængigt
af kriterierne for udpegning af kritisk transportinfrastruktur, kan opgaven
gøres meget stor, og det er derfor vigtigt, at der sikres en top-down pro-
ces, således at analysen kun beskæftiger sig med de allermest væsentlige
elementer.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår ledsagedokumentets bemærkninger om sårbarheds-,
trussels- og risikovurderinger i forbindelse med europæisk kritisk infra-
struktur, bemærkede Sund & Bælt, at det er væsentligt, at der er metode-
frihed til at gennemføre sådanne analyser, idet der kan være knyttet sær-
deles mange ressourcer til gennemførelse af den slags analyser. Trussels-
vurdering er i den forbindelse et separat emne, som Sund & Bælt går ud
fra bliver håndteret i PET-regi.
Øresundsbron
fandt, at det er fornuftigt og hensigtsmæssigt, at der fore-
findes ensartede retningslinjer for beskyttelse af og beredskab for kritisk
infrastruktur. Fælles retningsliner i form af Operator Security Plans eller
lignende vil på sigt sikre en form for ”best practice” for beskyttelse og
beredskab i forbindelse med europæisk kritisk infrastruktur.
Det er til gengæld vigtigt, at der er metodefrihed ved gennemførelse af
sårbarheds-, trussels- og risikovurderinger, samt ved udarbejdelse af
Operator Security Plans, så allerede eksisterende og omfattende vurde-
ringer, beregninger og planer kan anvendes. Ved udpegning af kontakt-
punkt og sikkerhedsforbindelsesofficer antager Øresundsbron, at Kom-
missionen her tager andre EU-regelsæt med tilsvarende krav i betragt-
ning, således at der ikke dannes unødvendigt stort bureaukrati i de enkel-
te medlemsstater.
Øresundsbron påpegede, at direktivforslaget giver Kommissionen mulig-
hed for at kræve specifikke beskyttelsesforanstaltninger for europæisk
kritisk infrastruktur, og dette kan betyde, at udpeget infrastruktur kan bli-
ve belastet med betydelige økonomiske omkostninger, som meget vel
kan andrage to cifrede millionbeløb. Øresundsbron forudsætter derfor, at
der i EU-regi eller på nationalt plan afsættes særlige midler til dækning af
sådanne omkostninger, således at en eventuel udpegning af Øresunds-
bron som europæisk kritisk infrastruktur ikke får økonomiske følger for
selskabet.
Øresundsbron påpegede det vigtige i, at selskabet selv får indflydelse i
forbindelse med en eventuel fremtidig udpegningsproces.
DONG Energy
bemærkede, at meget allerede er på plads, idet bered-
skabsloven, den nationale beredskabsplan og de to beredskabsbekendtgø-
relser fra Energistyrelsen dækker meget. Udfordringen bliver at gennem-
føre analyserne af, hvad der er kritisk infrastruktur. Sårbarhedsvurderin-
gerne på udvalgte anlæg bør nok gennemføres i et tættere samarbejde
mellem aktørerne, end det til nu har været tilfældet. Direktivforslaget in-
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
deholder nogle fornuftige bestemmelser omkring videnbeskyttelse og
sikkerhedsgodkendelse. Det kunne pege på, at der måske bør tages
et initiativ til at vurdere på behovet for at sikkerhedsgodkende nøgledel-
tagere i processerne.
Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR)
fandt det hensigtsmæs-
sigt, at der udarbejdes en overordnet ramme for sikring af europæisk kri-
tisk infrastruktur i relation til energiområdet. OFR kunne derfor støtte
Kommissionens forslag til program for beskyttelse af kritisk infrastruk-
tur. Det påpegedes, at det må sikres, at der ikke pålægges unødige byrder
på operatøren af den omhandlende kritiske infrastruktur.
North Sea Operators Committee - Denmark (NSOC-D)
fandt at
EPCIP alene bør omfatte terrortrusler, da der allerede eksisterer lovgiv-
ning og beredskabsplanlægning for de andre typer af hændelser, som på-
lægges politiet og redningsberedskabet. Ejere/operatører bør fortsætte
med at bidrage til at identificere kritisk infrastruktur, og om nødvendigt
at opstille kriterier for beskyttelsesforanstaltninger.
Dansk Erhverv
Den af Kommissionen foreslåede fremgangsmåde til at løse de konkrete
sikkerhedsspørgsmål på infrastrukturområdet er atypisk, idet man ikke i
EU systemet umiddelbart har mulighed for at iværksætte et samarbej-
de/arbejde, der de facto svarer til en efterretningstjenestes. Dansk Er-
hverv rejser derfor overordnet tvivl om selve den foreslåede proces til
indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur.
Den foreslåede fremgangsmåde er den samme som et almindeligt kom-
missionsforslag til lovgivning. Det vil sige en politisk proces, hvor resul-
tatet afhænger af politisk enighed. Identifikationen af udsatte mål foreta-
ges således ikke af eksperter i sikkerhed, der kan udarbejde den mest op-
timale sikkerhedsløsning, men derimod politikere som søger en politisk
løsning.
Dansk Erhverv fandt det endvidere væsentligt at skelne mellem, hvorvidt
der er tale om sikring imod terror eller sikring imod naturkatastrofer eller
lignende. Konsekvenserne kan være de samme, men der stor forskel på
risiko og sikringsforanstaltninger.
For så vidt angår terrorangreb foretages den forudgående risikovurdering
bedst i de nationale efterretningstjenester og det er afgørende vigtigt for
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
funktionen af disse tjenester, at de har adgang til et intensivt internatio-
nalt samarbejde med deres søsterorganisationer i andre lande også ud
over EU's grænser.
Efterretningstjenesternes primære funktion på dette område er at opdage
og optrevle eventuelle terrorangreb før de finder sted. På den baggrund er
det helt afgørende for Dansk Erhverv, at tjenesternes effektivitet og in-
teroperabilitet som absolut mindstemål bibeholdes og helst forbedres ved
ethvert tiltag på området.
Der findes allerede internationalt samarbejde både på efterretningsområ-
det og på området for naturkatastrofer. Dansk Erhverv afholdt sig fra at
vurdere, om samarbejdet er tilstrækkeligt og effektivt nok, men henleder
opmærksomheden på, at en evt. oprettelse af et europæisk agentur for
infrastruktursikring, der fungerer sideordnet med disse systemer hverken
vil være hensigtsmæssigt eller effektivt.
Dansk Erhverv påpegede, at koordination og integration mellem sikker-
hedsinitiativer er helt afgørende for deres samlede effektivitet. Dansk Er-
hverv anser sikring og afholdelse af omkostninger til sikring som en
myndighedsopgave. Selvfølgelig skal erhvervet inddrages, men der må
ikke blive tale om, at der sker en udlicitering af ansvaret for rigets sik-
kerhed.
Endelig fandt Dansk Erhverv, at man ved udarbejdelse af dette og lig-
nende forslag helt overordnet gør sig klart, at man ikke kan skabe et sam-
fund helt uden risici. Terror har netop til formål at sætte samfundet i stå.
Opbygning af komplicerede sikkerhedssystemer kan netop bremse et
samfund – dels som følge af den økonomiske byrde systemet medfører
og dels som følge af de administrative og praktiske besværligheder det
kan medføre.
Dansk Erhverv fandt det positivt, at man forsøger, at harmonisere natio-
nale regler for kritiske infrastruktur. Dette kan forhåbentlig sætte nationa-
le myndigheder i stand til at samarbejde bedre med forenkling og res-
sourcebesparelser som resultat. Endvidere er det positivt, at det anerken-
des, at kritisk infrastruktur har en transeuropæisk dimension.
Ligeledes fandtes det positivt, at EU med forslaget fokuserer på infra-
struktur snarere end operatører, der anvender infrastrukturen. Det fore-
liggende forslag om terrorsikring i transportkæden har vist, hvor vanske-
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ligt og omkostningstungt det vil være at etablere et system, der skal dæk-
ke alle operatører i transportkæden. Det synes umiddelbart mere omkost-
ningseffektivt at rette indsatsen mod den del af infrastrukturen, der er kri-
tisk. Dermed omfattes også den del af de relevante parter, der er af kritisk
betydning for kædens fortsatte funktion og retablering.
Dansk Erhverv fandt dog, at det foreliggende forslag ikke tager stilling til
en række konkrete spørgsmål:
Definitionen af infrastruktur er meget bred og kan omfatte ukonkrete be-
greber såsom "transportkæden". Dermed er der risiko for, at forslaget re-
elt ender med at være en detailregulering af transportkæden og omfatter
både, hvad man traditionelt vil opfatte som infrastruktur (vej, broer, jern-
bane) og andre elementer, der indgår i transportkædens funktion: lager-
haller, omladningsstationer, garager, overvågningssystemer m.v.
Denne problemstilling får yderligere relevans i lyset af, at forslaget synes
at lægge op til, at myndigheder fastsætter, hvad der er kritiske infrastruk-
tur og hvilken sikkerhedsplan, der skal laves for den pågældende infra-
struktur.
Men forslaget er tavst om hvilke forhold, der gør sig gældende, når der er
tale om infrastruktur, der for eksempel er privatejet. I tilfælde af konces-
sioneret ejendom - motorveje, betalingsbroer med videre - kan der for-
mentlig findes løsninger, men i tilfælde af, at et privatejet lageranlæg,
transitanlæg eller lignende defineres som kritisk infrastruktur og dermed
pålægges at skulle lave en sikkerhedsplan, er situationen en anden. For-
slaget har end ikke sikret ejeren af dette anlæg ret til at blive inddraget i
beslutningen, ligesom forslaget ikke tager stilling til eventuelle spørgs-
mål om kompensation, ansvar med videre. Endelig risikerer forslaget ved
denne fremgangsmåde at skabe konkurrenceforvridning mellem private
operatører, hvor nogle belastes mere end andre af byrder, der har fælles
gavn.
Et positivt element er, at forslaget entydigt pålægger medlemsstaterne at
udføre en risiko- og trusselsvurdering. Det er Dansk Erhvervs generelle
opfattelse, at opgaver som risiko- og trusselsvurdering kræver en indsigt
og viden som kun offentlige myndigheder kan have. Risiko- og trussels-
vurderinger er derfor efter vores opfattelse klart en myndighedsopgave.
Det er endvidere vigtigt at fremhæve, at myndigheders ansvar rækker
videre, da sikkerhed i sidste ende er en samfundsopgave.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig udtrykte Dansk Erhverv en vis bekymring i forbindelse med den
kompetence, som forslaget synes at tillægge Kommissionen i relation til
kontrol og opsyn med de konkrete opgaver. Der kan i den forbindelse
sættes spørgsmålstegn ved Kommissionens faglig kompetence til at fore-
tage risikovurderinger og vurderinger af sikkerhedsplaner. Dansk Er-
hverv sætter spørgsmålstegn ved værdien af etablering af endnu en ter-
rorsikringsmyndighed, når ressourcerne kunne anvendes bedre på kon-
krete opgaver til sikring af infrastruktur og borgere.
Telekommunikationsindustrien (TI)
pegede på, at uagtet det ikke er
muligt at vurdere omfanget af økonomiske eller andre belastninger for
ejere af ’europæisk kritisk infrastruktur’ (ECI), er det formentlig givet, at
der vil blive tale om øgede administrative og økonomiske belastninger
for disse. Estimater af omfanget forudsætter imidlertid afklaring af en
række elementer i direktivudkastet.
TI gjorde opmærksom på, at spørgsmålet om mulig identifikation af
dansk ECI vil rejse spørgsmål om integration mellem national og euro-
pæiske planlægning, som det af prioriteringsmæssige grunde er vigtigt at
få afklaret. TI understregede, at sigtet med ECI og dermed i første om-
gang udpegning af prioriterede sektorer og dernæst identifikation af spe-
cifikke ECI fastholdes, således at der med ECI kun er tale om de speci-
fikke infrastrukturer, hvis sikring reelt har vidtrækkende og pan-
europæisk betydning.
TI udtrykte i sine bemærkninger betænkelighed ved definitionen, der
vedrører kun to medlemslande. Sådanne forhold vil ofte være sikret via
bilaterale aftaler, og det vil ikke være proportionalt at klassificere sådan-
ne infrastrukturer som ECI. Der peges især på infrastruktur, der vedrører
et medlemsland og er lokaliseret i andet medlemsland. TI anbefalede der-
for - ud fra en proportionalitetsmæssig betragtning - at definitionen æn-
dres til at gælde minimum tre lande.
Endvidere er ECI defineret ved ’afbrydelse el. ødelæggelse’, der er ka-
rakteriseret ved ’truslens alvor’, men uden at de elementer som f.eks.
antal brugere, politiske og miljømæssige, der indgår i definitionen af
’truslens alvor’, er præciseret kvantitativt eller kvalitativt. Dermed er det
reelt uklart, hvilke horisontale eller sektorspecifikke kriterier for udpeg-
ning af ECI, der kan opstilles af Kommissionen og i komitologiudvalget.
TI opfordrede til, at disse elementer præciseres - eksempelvis med mini-
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mumsgrænser og under alle omstændigheder vha. et 3 lande kriterium,
således at ECI begrebet ikke udvandes til at omfatte, hvilke som helst
forstyrrelser, der i ikke nærmere bestemt omfang medfører ulemper.
Der bør opstilles sektorspecifikke kriterier for udpegning af ECI inden
for de prioriterede sektorer. Det er uklart i hvilken grad, det reelt er over-
ladt til Kommissionen at fastlægge ECI via identifikationen af sektorspe-
cifikke kriterier. Den meget centrale rolle for Kommissionen understre-
ger vigtigheden af, at definitionerne præciseres og der opstilles tærskel-
værdier. Teleområdet er formentlig allerede på en række områder fyl-
destgørende dækket af andre sektorspecifikke redskaber, idet netop tele-
området udgør, i kraft af etableringen af alternative net, kun i begrænset
grad én sårbar infrastruktur.
For så vidt angår udpegning af ECI på IT- og teleområdet gælder, at på
dette område er de umiddelbart samfundsmæssigt kritiske elementer ek-
sempelvis adresseringssystemer, applikationer (netbank, elektroniske be-
talingssystemer) samt andre IT-systemer, der anvender egne net snarere
end de i stigende grad redundante telenet. TI anbefaler, at dette tydelig-
gøres og eksemplificeres, således at det sikres, at en eventuel efterføl-
gende dansk udmøntning ikke alene gennemføres i telelovgivningen.
Det er vigtigt, at nationale kritiske infrastrukturer, hvor der allerede er
etableret procedurer for håndtering i tilfælde af krise, fortsat håndteres
nationalt. Der bør ikke etableres et unødvendigt dobbelt system mellem
nationale forholdsregler og de i direktivet omtalte sikkerhedsplaner for
operatører, som de enkelte ejere af mulige ECI skal udarbejde. TI påpe-
ger, at omfanget og detaljeringsniveauet af evt. sikkerhedsplaner for ope-
ratører skal vurderes meget nøje, da disse let kan komme til at indeholde
særdeles fortrolige data om kunder, opbygning af systemer og organisati-
on. Sådanne planer bør derfor kun indeholde data på et overordnet ni-
veau, hvilket bør fremgå af forslaget.
Hvad angår telekommunikationens grundlæggende tvær- eller internatio-
nale egenskaber, kan det være påkrævet at indrette procedurer og tilrette-
lægge krav, der fremmer grænseoverskridende infrastrukturløsninger, og
hvis fornødent, erstatter eller supplerer nationale jurisdiktions- og andre
krav. TI påpeger behovet for at tage hensyn til opretholdelse af tele-
kommunikationen med tredjelande under kritiske forhold.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For IT-området, påpegede TI, at selve ’netdelen’ ikke kan være den ene-
ste kritiske komponent på dette område. Eksempelvis er adresseringssy-
stemer, applikationer (netbank, elektroniske betalingssystemer) samt sy-
stemer, der anvender egne net, i stigende omfang kritiske for samfundet.
Disse områder bør derfor beskrives mere generelt, så det ikke giver ind-
tryk af, at kritiske komponenter for IT-området alene findes på teletjene-
steområdet. Det betyder efter TI’s opfattelse, at en eventuel efterfølgende
dansk udmøntning ikke alene kan gennemføres i telelovgivningen.
TI understregede, at eventuelle omkostninger for de enkelte ejere af kri-
tisk infrastruktur, der kan blive pålagt med forpligtigelser som følge af
Direktivet, bør søges begrænset bl.a. ved, at der ikke indføres uhensigts-
mæssige rapporteringskrav. Det vil eksempelvis være meget omkost-
ningskrævende, hvis selv mindre mobilstationer skal sikres mod terror.
Omkostningerne skal sættes i forhold til effekten af, at en mobilstation
går ned og antallet af mennesker, det vil påvirke. På dette område bør der
principielt tilstræbes fælles retningslinier for hele EU og nationale krav
som vil virke konkurrenceforvridende, bør undgås.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig positivt over for et program om beskyttelse af eu-
ropæisk kritisk infrastruktur, og regeringen støtter derfor overordnet di-
rektivforslaget om udpegning af europæisk kritisk infrastruktur. Regerin-
gen finder det positivt, at det i direktivforslaget understreges, at hovedan-
svaret for beskyttelse af kritisk infrastruktur påhviler medlemsstaterne og
ejere/operatører af kritisk infrastruktur.
Regeringen finder det ligeledes positivt, at der med definitionen af euro-
pæisk kritisk infrastruktur som infrastruktur, hvis afbrydelse eller øde-
læggelse vil påvirke to eller flere medlemsstater, lægges vægt på at euro-
pæisk kritisk infrastruktur skal have væsentlig grænseoverskridende ef-
fekt.
Endelig finder regeringen det positivt, at der tages hensyn til allerede ek-
sisterende beskyttelsesforanstaltninger af såvel europæisk som internati-
onal karakter, herunder særligt for så vidt angår beskyttelseskravene til
operatørerne af europæisk kritisk infrastruktur. Dette ses at mindske risi-
koen for unødig duplikering af eksisterende beskyttelsesaftaler på områ-
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
609528_0036.png
det samt mindske risikoen for unødige administrative byrder for operatø-
rer og myndigheder.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er regeringens forventning, at de andre medlemslande overordnet vil
støtte EPCIP-direktivet, men at medlemslandene vil være delte med hen-
syn til omfanget af en eventuel senere udvidelse af EPCIP-direktivet til at
omfatte andre sektorer end de nuværende energi- og transportsektorer.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. maj
2008 i forbindelse med den drøftelse på RIA Rådsmødet den 5.-6. juni
2008, der førte til politiske enighed om direktivet på betingelse af, at
medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab udarbejder vejledende
retningslinjer indeholdende sektorspecifikke og tværgående kriterier
samt retningslinjer for disses anvendelse.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. no-
vember 2007 i forbindelse med den fremdriftsrapport om status for ar-
bejdet med EPCIP-direktivet, der blev forelagt under det portugisiske
formandskab, og som blev behandlet den 6.-7. december 2007 på råds-
mødet for Retlige og Indre Anliggender (RIA).
Grundnotat for EPCIP-programmet er den 6. marts 2007 oversendt til
Folketingets Europaudvalg samt sendt til orientering for Folketingets
Retsudvalg og Folketingets Forsvarsudvalg.
Foreløbigt nærhedsnotat om EPCIP-programmet er den 12. januar 2007
fremsendt til Folketingets Europaudvalg samt sendt til orientering for
Folketingets Forsvarsudvalg og Folketingets Retsudvalg.
Grundnotat for grønbog om et europæisk program for beskyttelse af kri-
tisk infrastruktur er 4. januar 2006 fremsendt Folketingets Europaudvalg
samt sendt til orientering for Folketingets Retsudvalg og Folketingets
Forsvarsudvalg.
36