NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
4. december 2008
Internationalt
2007/4050-1159
MDS
Redegørelse
INM 289
Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik vedrørende ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations
dagsordenspunkter på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november
2008
Dagsordenspunkt 1): Fri bevægelighed for personer: Misbrug og grundlæggende pro-
blemer
Der blev vedtaget rådskonklusioner om reglerne om personers fri bevægelighed som op-
følgning på drøftelserne på rådsmødet den 25. september 2008. Det fremgår af rådskonklu-
sionerne, at alle tiltag må sættes ind for at bekæmpe omgåelse og misbrug af reglerne om
personers fri bevægelighed samt alvorlige eller gentagne lovovertrædelser. Det frem-
går endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer for fortolk-
ningen af direktivet tidligt i 2009 og at overveje alle andre relevante og nødvendige forslag
og tiltag for at imødegå misbrug og omgåelse. Det blev endelig understeget, at Rådet vil
vende tilbage til sagen, når Kommissionens evalueringsrapport er blevet forelagt.
Dagsordenspunkt 2): Ministerkonference om migration og udvikling den 25. november
2008 i Paris (Rabat II)
Formandskabet og Kommissionen orienterede om ministerkonferencen om migration og ud-
vikling i Paris den 25. november 2008 mellem de nord- og vestafrikanske lande og EU.
Dagsordenspunkt 3): Styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi (KOM(2008) 611
final)
Rådet godkendte konklusioner om evaluering af gennemførelsen af EU’s samlede migrati-
onsstrategi og om partnerskaber med oprindelses- og transitlande. Konklusionerne ventes
vedtaget af Rådet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 8.-9. december 2008.
Dagsordenspunkt 4): Rådets konklusioner om initiativer på integrationsområdet
Formandskabet orienterede om ministerkonferencen om migration i Vichy den 3.-4. novem-
ber 2008. Rådet og repræsentanterne fra medlemslandenes regeringer vedtog konklusioner
om integrationspolitikkerne i EU.