Samlenotat
Rådets 2. behandling af EU's budget for 2009
1. Resume
Rådet (ECOFIN) afholder den 21. november 2008 sin anden behandling af forslaget til EU’s
budget for 2009. I forbindelse med rådsmødet afholdes et samråd med Europaparlamentet med
henblik på at undersøge mulighederne for at indgå en aftale om budgettet for 2009.
2. Baggrund
ECOFIN gennemfører den 21. november 2008 sin anden og sidste behandling af
EU's budget for 2009. Dette sker på baggrund af Europa-Parlamentets første
behandling, som fandt sted den 23. oktober 2008.
I forbindelse med Rådets anden behandling gennemføres et samråd med Parla-
mentet med henblik på at søge at indgå en samlet aftale om EU's budget for 2009.
3. Hjemmelsgrundlaget
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt artikel 272.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på
EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
2009-budgettet fastlægges inden for de udgiftslofter, som blev fastlagt af det Eu-
ropæiske Råd i december 2005 og efterfølgende justeret i forbindelse med aftalen
om de finansielle perspektiver – den såkaldte Inter-institutionelle aftale – mellem
Rådet og Europa-Parlamentet i maj 2006.
I tabel 1 er givet en status for 2009-budget proceduren. Tabel 1 samt
efterfølgende tabeller indbudgetterer Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1 og
nr. 2 for 2009 samt ændringsbudgetterne 1-9
1
for 2008.
6. november 2008
7. kontor, JPE
J. Nr. 51-248
1
Ændringsforslagene 1-7 og 9 er vedtaget. Ændringsforslag nr. 8 relaterer sig til fødevarefaciliteten til udviklingslande og
indebærer forpligtelsesbevillinger for 2008 på 750 mio. euro, som foreslås indføjet under kategori 2. Finansieringen af
fødevarefaciliteten er et af udeståenderne, som vil indgå i budgetforhandlingerne for 2009.