Samlenotat
Kommissionens ændringsforslag nr. 10 for EU’s budget 2008
1. Resume
4. november 2008
7. kontor, JPE
J.Nr. 51-208
Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 10 til EU’s budget for 2008. Kommissionen
foreslår på baggrund af en revision af skønnene for egne indtægter at opjustere disse med i alt 1.198,7
mio. euro. Samtidig foreslår Kommissionen at nedjustere budgettet på udgiftssiden for så vidt angår
betalingsbevillingerne med i alt 4.891,3 mio. euro som følge af lavere implementering i visse budgetkate-
gorier, særligt strukturfondene. Samlet giver dette en tilbageførsel til medlemslandene på i alt 6.090,0
mio. euro. Danmarks bidrag for 2008 reduceres dermed med i alt 869 mio. kr.
2. Baggrund
Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 10 til EU’s budget for 2008
(KOM (2008) 693 final). Forslaget forventes vedtaget på ECOFIN/budget rådsmødet
d. 21. november 2008.
3. Hjemmelsgrundlag
Traktatens artikel 272 (beslutningsprocedure for budgettet).
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-
niveau. Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Indtægtssiden
I overensstemmelse med forordning 1150/2000 har Kommissionen revideret sit skøn
over egne indtægter for 2008. Kommissionen forudser på baggrund af denne revision:
et fald i toldindtægterne på 1,6 mia. euro
en stigning i moms- og BNI-indtægter på 1.823,7 mio. euro
en stigning i indtægter fra renter, bøder og tilbagebetalinger på 975 mio. euro
Nettoeffekten på indtægtssiden af revisionen er en stigning på 1.198,7 mio. euro. Kom-
missionen anfører dog, at yderligere revisioner af datagrundlaget for beregning af
indtægterne kan finde sted.
Udgiftssiden
I lighed med tidligere år har Kommissionen desuden gennemført et skøn over imple-
menteringen af udgiftssiden på baggrund af de hidtidige afløb i 2008. Dette afstedkom-
mer en samlet reduktion af betalingsbevillingerne for 2008 på 4.891,3 mio. euro. Der er
ingen ændring i forpligtelsesbevillingerne. Reduktionen på betalingerne fordeler sig som
følger: