25. november 2008
Samlenotat vedr. ECOFIN den 2. december 2008
Dagsordenspunkt 1c:
Forberedelse af Det europæiske Råd den 11.-12. de-
cember 2008 – International finansiel arkitektur og
reaktion på den finansielle krise
Resumé
På ECOFIN ventes en drøftelse af forberedelsen af Det Europæiske Råd den 11.-12. december
2008 vedrørende international finansiel arkitektur og reaktionen på den finansielle krise. Der
vil muligvis blive vedtaget rådskonklusioner herom.
Baggrund
Den 7. november 2008 afholdtes et uformelt møde i Det Europæiske Råd (DER),
hvor EU’s stats- og regeringschefer blev enige om en række principper vedrøren-
de reform af den internationale finansielle struktur. Retningslinjerne præciserer
bl.a. at der skal føres tilsyn med
alle
finansielle institutioner og sektorer, og at det
internationale finansielle system skal baseres på principper om ansvarlighed,
transparens og forbedret risikostyring.
Den 15. november 2008 mødtes G20 landene og drøftede den finansielle krise og
behovet for reform af det internationale finansielle system. Der blev opnået enig-
hed om en handlingsplan, som ligger på linje med EU's prioriteringer.
Indhold
ECOFIN vil muligvis drage rådskonklusioner vedrørende finansiel stabilitet og
reaktionen på den finansielle krise som et bidrag til DER den 11.-12. december
2008. Rådskonklusionerne ventes at omfatte både initiativer vedrørende de kort-
sigtede konsekvenser af den finansielle krise, samt fortsættelsen af det igangvæ-
rende arbejde med at forbedre rammerne i EU for finansiel stabilitet, tilsyn og re-
gulering. Kommissionen ventes at fremlægge en meddelelse om reform af struktu-
ren for EU’s finansielle markeder den 26. november 2008.
Kortsigtede initiativer til håndtering af den finansielle krise
ECOFIN har under krisen fremmet koordinering af nationale initiativer vedrø-
rende finansiel stabilitet med henblik på at opnå størst mulig effekt i forhold til
den finansielle stabilitet og at minimere potentielt skadelige effekter af konkrete
initiativer. Kommissionen og ECB har udstedt retningslinjer i den forbindelse. Af
fælles EU-initiativer, der ventes at have effekt på kort sigt, kan bl.a. nævnes
Kommissionens forslag om ændring af direktivet vedrørende indskydergaranti-
ordninger, der forbedrer dækningen af indskydernes tilgodehavender ved konkurs
og harmoniserer nationale ordninger. På regnskabsområdet er der vedtaget et for-
slag vedrørende omklassificering af aktiver, således at der i exceptionelle situatio-