2911 - Økofin - Bilag 6
8. december 2008
Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 2. decem-
ber 2008 til Folketingets Europaudvalg
Dagsordenspunkt 1
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 11.-12. decem-
ber 2008
ECOFIN nåede til enighed om et bidrag til DER den 11.-12. december 2008. Bidraget
omhandler bl.a. koordinerede økonomisk-politiske tiltag med henblik på at styrke
vækst og beskæftigelse i EU under fortsat hensynstagen til finanspolitisk holdbarhed.
EU-landene var enige i, at evt. kortsigtede nationale initiativer bør være midlertidige og
målrettede og tage hensyn til landespecifikke udfordringer og behov. ECOFIN var
endvidere enig i, at kortsigtede tiltag skal gennemføres i overensstemmelse med mel-
lemfristede finanspolitiske strategier og fortsat implementering af strukturelle refor-
mer. Herudover vedrører ECOFIN’s bidrag til DER finansiel stabilitet og finansielt
tilsyn, og det videre arbejde i forhold til EU’s handlingsplan og opfølgning på G20-
mødet.
Forud for ECOFIN konstaterede formandskabet, at der var opnået enighed om de
finansielle sager på dagsordenen for ECOFIN vedrørende kapitalkravsdirektivet, Sol-
vens II, direktivet om investeringsinstitutter (UCITS) samt direktivet om indskyderga-
rantiordninger og lagde op til, at disse punkter kunne godkendes som a-punkter. På
ECOFIN var der imidlertid alligevel en drøftelse af Solvens II, herunder vedrørende
gruppetilsyn, gruppestøtte og muligheden for at udjævne svingninger i aktiekurser i
forsikrings- og pensionsselskaber, samt af UCITS. Der blev opnået enighed om en
generel tilgang for samtlige finansielle sager med henblik på videre forhandling med
Europa-Parlamentet. ECOFIN ventes herefter endeligt at vedtage direktiverne
Dagsordenspunkt 3a
Dagsordenspunkt 2
Finansielle tjenesteydelser
ECOFIN drøftede Kommissionens forslag vedrørende nedsatte momssatser. Forsla-
get lægger op til, at alle lande permanent kan anvende nedsat moms for såkaldt ar-
bejdskraftintensive ydelser, og at listen over berørte ydelser udvides. ECOFIN nåede
ikke til enighed om forslaget.
Dagsordenspunkt 3b
Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjene-
steydelser
Nedsat moms
Dagsordenspunktet blev behandlet som et a-punkt. Formandskabets fremskridtsrap-
port, som giver en status for arbejdet i rådsarbejdsgruppen vedrørende direktivforsla-
get om moms på finansielle og forsikringstjenesteydelser, blev godkendt uden drøftel-
se.