PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2912 - miljø Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

20. november 2008

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

om Rådsmøde (miljø) den 4. – 5. december 2008 - Miljødelen

IPPC

Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport

Side 2

2. D

GMO’er

)

Vedtagelse af rådskonklusioner

3. E

Handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion

)

Politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner

4. H

Global indsats mod kviksølvforurening

)

Vedtagelse af rådskonklusionert

Forslag til reduktion af ozonlagsnedbrydende stoffer

Tidlig forelæggelse

Side 24

Side 28

Side 44

Side 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 1.

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv - Integreret forebyggelse

og bekæmpelse af forurening (IPPC) (omskrivning af IPPC-direktivet m.fl.)

KOM (2007) 844 final

Politisk drøftelse

Revideret dokument

Resume

EU-kommissionens forslag til et nyt IPPC-direktiv sammenskriver IPPC-direktivet med 6 andre

overlappende industridirektiver til et enkelt direktiv om industrielle emissioner. IPPC-direktivet

handler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra industrielle kilder i

Europa. En lang række store virksomheder er omfattet af direktivet og skal miljøgodkendes efter

direktivets principper om BAT (bedste tilgængelige teknik).

Formålet med forslaget er at styrke de gældende regler for bl.a. at sikre en mere ensartet

anvendelse af det nugældende IPPC-direktiv, idet det indskærpes, at afgørelser, der fastsætter

godkendelsesvilkår uden for BAT-området, skal begrundes og dokumenteres. Endvidere strammes

de nuværende mindstekrav til emissionsgrænseværdier for kraftvarmeværker og store fyringsanlæg

for at sikre de fremskridt, der er nødvendige for at nå målene i temastrategien for luftforurening.

Desuden indføres der minimumsbestemmelser for tilsyn, revision af godkendelsesvilkår og

virksomhedernes egenkontrol. Der tages også højde for miljøinnovation og støtte til etablering af

pionerområder. Endelig udvides IPPC-direktivets anvendelsesområde med visse aktiviteter (f.eks.

fyringsanlæg mellem 20 og 50 MW) og tydeliggøres i visse sektorer (f.eks. affaldsbehandling) for at

gøre den aktuelle godkendelsespraksis mere ensartet og sammenhængende.

Status

Kommissionen sendte den 21. december 2007 ovennævnte forslag til Rådet. Rådssekretariatet

sendte forslaget til medlemslandene på engelsk den 8. januar 2008. Direktivet forelå på dansk den

29. januar 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Kommissionen har anvendt en såkaldt ”Recast-teknik”, der indebærer, at kun væsentlige ændringer

til den oprindelige tekst er åben for diskussion. Væsentlige ændringer er fremhævet med grå farve i

forslaget.

Europa Parlamentet er i gang med at behandle forslaget. Miljøudvalget har diskuteret rapporteurens

udkast til rapport den 9. september 2008.

Forhandlingerne i rådets arbejdsgruppe er på et indledende stadie. Der er afholdt seks

arbejdsgruppemøder om forslaget. Det franske formandskab har sat forslaget på som et b-punkt til

politisk diskussion på dagsorden til Rådsmødet den 4.- 5. december 2008.

Der er den 25. marts 2008 oversendt grundnotat om sagen til FMPU og FEU.

2. Formål og indhold

Kommissionen angiver følgende hovedårsager til revisionen:

- Behovet for juridisk klarhed (”Better regulation”, jf. Lissabon Processen): Det overordnede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formål er at revidere og samle syv eksisterende direktiver om industriemissioner i ét enkelt

direktiv, herunder IPPC-direktivet. Ud over IPPC-direktivet drejer det sig om

forbrændingsdirektivet (2000/76), direktivet om store fyringsanlæg (2001/80), direktivet om

emission af organiske opløsningsmidler (1999/13) og tre direktiver rettet mod titanium-

dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112). De tre sidstnævnte er ikke relevante for

Regeringen. Kommissionen påpeger, at interaktionen mellem disse lovgivninger rejser en

række spørgsmål vedr. omfanget, definitioner, operative krav, overvågning og rapportering

fra medlemslandene.

Fokus på at styrke implementeringen og gennemførelsen af de eksisterende

industridirektiver i medlemslandene for at opnå et højere miljøbeskyttelsesniveau.

Kommissionen peger bl.a. på, at kun ca. 50 % af de europæiske virksomheder, der er

omfattet af IPPC-direktivet, er godkendt i overensstemmelse med direktivet. I Danmark er

alle IPPC-virksomheder godkendt. Dvs. der kan opnås store miljø- og sundhedsmæssige

effekter ved at få de sidste 50 % med. Ved at præcisere særlige lovgivningsmæssige og

tekniske spørgsmål vil forslaget desuden kunne bidrage til, at medlemsstaterne faktisk lever

op til de tematiske strategier på vand- og luftområdet, ligesom der lægges op til at skabe

incitamenter til nye teknologier.

En generel målsætning om regelforenkling. Kommissionen peger på, at det er muligt at

reducere de administrative byrder for virksomheder og myndigheder bl.a. ved at forenkle

rapporteringsforpligtelser og kravene til egenkontrol.

Direktivet indeholder følgende væsentlige forslag:

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

I 1996 vedtog EU IPPC-direktivet om godkendelse af større industrianlæg og intensive svine- og

fjerkræbrug. Hovedprincippet i dette direktiv er, at forureningen fra virksomhederne skal begrænses

til det, der er muligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, også kaldet “BAT-

princippet”.

Det betyder, at godkendelsesmyndigheden skal sikre, at de vilkår, som bliver stillet i

godkendelsen, er baseret på den tilgængelige viden om bedste tilgængelige teknik (BAT). BAT-

vurderingen baseres ikke mindst på de informationer og det materiale, der udsendes fra EU-

Kommissionen i form af de såkaldte BREF-dokumenter (BAT-referencedokumenter). Disse

dokumenter er resultatet af en omfattende informationsudveksling for hver enkelt branche, der

samordnes af Det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. BREF-dokumenterne anbefaler ikke en

bestemt teknologi.

Efter det gældende IPPC-direktiv

skal

disse dokumenter tages i betragtning ved myndighedernes

godkendelse og senere revurdering af den enkelte virksomhed.

Kommissionen foreslår, at BREF-dokumenterne gøres bindende. BREF-dokumenterne er i praksis

blevet anvendt meget forskelligt i Europa – ikke alle medlemslande har taget dem lige seriøst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derfor foreslås det, at det klart og utvetydigt fremgår, at myndighederne skal anvende BREF-

dokumentets anbefalinger om BAT, og at de som hovedregel ikke må fastsætte

emissionsgrænseværdier, der overstiger de niveauer, som er forbundet med anvendelse af BAT som

beskrevet i BREF-dokumenterne, og at der ikke skal tages lokale og individuelle hensyn.

Samtidig foreslås det, at Kommissionen fastsætter kriterier for, i hvilke tilfælde det er muligt at

fravige BREF-dokumenterne. Eventuelle fravigelser skal desuden dokumenteres og gøres

tilgængelige for offentligheden.

B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

Kommissionen foreslår, at for både nye og eksisterende fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt

på mere end 50 MW, som hovedregel skal gælde skrappere minimumskrav end de krav der gælder i

dag. Minimumskravene afhænger af anlæggets alder og den samlede kapacitet.

Som noget nyt for ældre anlæg foreslås, at når røggas fra to eller flere særskilte fyringsanlæg

udledes gennem én fælles skorsten, så anses denne kombination af anlæg for at være et enkelt

fyringsanlæg, og emissionsgrænserne skal fastsættes ud fra den samlede kapacitet.

C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes en europæisk standard for kontinuerte målinger for alle

anlæg med mulighed for at lempe målekravene under visse betingelser. Desuden foreslås det, at

anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede minimumskrav for udledning til luften.

D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

Kommissionen foreslår, at listen over godkendelsespligtige virksomheder bl.a. udvides med

mindre fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt fra 20 – 50 MW,

alle anlæg til forgasning eller likvifaktion (fortætning) af brændsler,

et mindre antal ikke-jernholdige metalstøberier

kemiske anlæg, der anvender biologiske processer ved fremstillingen af kemikalier,

kemiske anlæg, der fremstiller brændstoffer og smøreolier,

anlæg til forbrænding af slam og andet ikke-farligt affald end husholdningsaffald,

anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske behandlingsanlæg, fysisk/kemiske

behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til forbehandling af affald til

medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot),

anlæg til bortskaffelse af farligt affald samt udvidelse af antallet af anlæg, der nyttiggør farligt

affald,

produktion af træbaserede elementer som spånplader og fiberplader undtagen krydsfiner

anlæg, der fremstiller dyrefoder,

træimprægneringsvirksomheder

et mindre antal fjerkræbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skønner, at ændringerne vedrører ca. 4.400 virksomheder i EU.

E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

Efter de gældende regler skal godkendelser til IPPC-virksomheder løbende og mindst hvert 10. år

tages op til revision og justeres i lyset af den teknologiske udvikling.

Kommissionen fastholder princippet om, at godkendelserne løbende skal revurderes, men foreslår

for det første, at godkendelserne til IPPC-virksomheder skal revurderes senest 4 år efter at et BREF-

dokument udsendes eller revideres. BREF-dokumenterne opdateres ca. hvert 6.-8. år.

For det andet foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til

revision, hver gang der sker udviklinger i BAT, der muliggør betydelige nedbringelser af

emissionerne, i modsætning til i dag, hvor godkendelsesmyndigheden kun er forpligtet til at tage

godkendelsen op til revurdering ved væsentlige ændringer i BAT.

Endelig foreslås det, at godkendelsesmyndigheden skal tage en meddelt godkendelse op til revision,

når det er nødvendigt at skærpe kravene i forhold til nye og skærpede miljøkvalitetskrav.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

Kommissionen foreslår, at virksomheder, der anvender farlige stoffer, skal foretage undersøgelser

af kvaliteten af jord og grundvand, inden produktionen går i gang. Den dag produktionen ophører,

skal virksomheden oprense jord og foretage eventuelle afværgeforanstaltninger, således at stedet

mindst bringes tilbage til det niveau, der blev målt ved produktionens start. Desuden skal disse

virksomheder løbende og mindst hvert 7. år udtage jord- og grundvandsprøver.

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Kommissionen foreslår, at alle virksomhederne hvert år skal indsende en rapport til

tilsynsmyndighed, der dokumenterer, at virksomheden overholder godkendelsens vilkår. I den

rapport skal virksomheden desuden beskrive, hvordan virksomhedens indretning og drift forholder

sig til det til enhver tid gældende BREF-dokument.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

Kommissionen foreslår, at myndighederne forpligtes til følgende:



Myndighederne skal udarbejde en tilsynsplan for alle virksomhederne, der omfatter en lang

række specifikke vurderinger af bl.a. miljømæssige forhold, en vurdering af omgivelserne,

krav til de rutinemæssige tilsyn, procedurer for ikke-rutinemæssige tilsyn.

På baggrund af tilsynsplanen fastlægges et program for tilsynet, herunder frekvensen for

tilsyn på den enkelte virksomhed. Hver virksomhed skal som minimum have et fysisk tilsyn

hvert år, medmindre frekvensen kan nedsættes, hvis en konkret risikovurdering af det

enkelte anlæg giver belæg for det.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Desuden foreslås det, at der skal foretages ”uplanlagte” tilsyn i forbindelse med klager og

forud for hver revurdering. Tilsynsmyndigheden udarbejder en rapport om tilsynet, som

offentliggøres.

I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at det er muligt at erstatte vilkårene i en godkendelse

med bindende standardvilkår, under forudsætning af, at standardvilkårene er baseret på BREF-

dokumenterne, og at standardvilkårene revideres senest 4 år efter at en ny BREF-note vedtages.

J. Innovative teknologier fremmes

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal etablere incitamenter, der fremmer udviklingen af

nye teknologier på virksomhederne. Kommissionen vil i den forbindelse fastlægge de nærmere

redskaber til at fremme denne udvikling, ligesom Kommissionen vil opstille vejledende

målsætninger for medlemslandene. For at fremme udviklingen af ny teknologi på virksomhederne

foreslås det desuden, at virksomhederne i kortere perioder får lov til at afprøve ny teknologi, også

selvom det medfører overskridelser af de gældende emissionskrav.

K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

Kommissionen foreslår, at det tydeliggøres, at der kan fastsættes generelle regler for

udspredningsarealer af husdyrgødning på dyrkningsarealer, som ikke er en del af selve IPPC-

husdyrbruget (staldanlægget).

L. Komité-procedure

Kommissionens forslag lægger op til at anvende komitologi til at fastsætte



kriterier for at opnå undtagelser for brug af BAT ved miljøgodkendelse.

kriterier til at bestemme frekvensen for de periodiske kontrolmålinger på IPPC-

virksomheder

kriterier for indhold i ”baseline rapport” om kvalitet af jord og grundvand for virksomheder,

der anvender farlige stoffer

kriterier for vurdering af miljømæssige risici i forbindelse med tilrettelæggelse af tilsyn

retningslinier for medlemsstaternes incitamenter for at fremme innovative teknologier

krav til medlemslandenes rapportering til kommissionen

ændringer i en lang række tekniske bilag på basis af BAT.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets miljøudvalg har den 9. september 2008 behandlet rapporteuren Holger

Krahmers udkast til rapport med 58 ændringsforslag. Rapporten støtter generelt kommissionens

forslag især de mere strenge krav til anvendelsen af BAT. De for Danmarks væsentligste punkter i

ændringsforslagene er:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

EP foreslår, der etableres et ”europæisk sikkerhedsnet” for grænseværdier for alle brancher, som

ikke må overskrides, dvs. minimumsgrænseværdier. Dette er parallelt til den nuværende regulering

af store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg.

D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

EP foreslår, at listen over godkendelsesvirksomheder ikke udvides med mindre fyringsanlæg med

en samlet indfyret effekt fra 20-50 MW samt flere fjerkræbrug

E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

EP foreslår, at der ikke skal være en tidsgrænse for revision senest 4 år efter, at der er kommet en

nyt BREF-dokument.

F. Krav til kortlægning af jordforurening.

EP foreslår, at der ikke skal udarbejdes rapport vedrørende jord og grundvand samt at der ikke skal

være periodisk monitering af jord og grundvand.

G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

Der er generelt fokus på at lette de administrative byrder i forslaget, herunder at ændre frekvensen

af rapportering fra 12 måneder til 36 måneder.

H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

EP foreslår, at tilsynsfrekvensen ændres fra 12 måneder til 36 måneder samt at tilsynsprogrammer

skal belønne virksomheder, som er EMAS registreret.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder for det første forslaget med, at de fleste industriemissioner (for eksempel

til luft og vand) er grænseoverskridende, og at de enkelte medlemslande ikke kan løse

forureningsproblemerne alene. Forslaget viderefører derfor, at der skal fastsættes minimumskrav for

begrænsning af de væsentligste industriemissioner overalt i Fællesskabet.

For det andet er et af hovedformålene med forslaget at forenkle de gældende regler, således at de

enkelte medlemslande bedre kan gennemføre og overholde direktiverne i praksis. Forslaget

indeholder de overordnede rammer for reguleringen af industriemissioner, men overlader det til

medlemsstaterne at finde den bedst egnede form i hvert enkelt medlemsland, under forudsætning af

at minimumskrav overholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen konkluderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringens nærhedsvurdering

Da forslaget vedrører potentielt grænseoverskridende forurening samt vedrører ændringer og

tilpasninger af allerede gældende EU regulering på området, finder Regeringen, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, og kan således tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende ret

De potentielt mest forurenende virksomheder i Danmark, herunder IPPC-direktivets husdyrbrug,

skal miljøgodkendes. Kommunerne godkender og fører tilsyn med hovedparten af virksomhederne,

mens de nye statslige miljøcentre har ansvaret for de mest miljøtunge af industrivirksomhederne.

Godkendelsespligtige virksomheder må ikke etableres, ændres eller udvides uden en

miljøgodkendelse. Godkendelsen fastlægger de detaljerede vilkår for virksomhedens drift og for

virksomhedens emissioner af eksempelvis støj, røg og spildevand etc. Herudover fastsættes vilkår

for virksomhedens egenkontrol, dvs. vilkår der pålægger virksomheden at dokumentere, at

virksomheden overholder miljøgodkendelsens emissionsgrænseværdier eller støjkrav f.eks. i form

af løbende eller årlige målinger.

Godkendelsessystemet er opdelt i tre niveauer:



Bilag 1-virksomheder skal igennem den mest omfattende procedure og vurdering.



Bilag 2-virksomheder er omfattet af et forenklet godkendelsessystem.



For visse bilag 2-virksomheder er der udarbejdet standardvilkår.

Bilag 1-virksomhederne, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (de (i)-mærkede virksomheder),

skal godkendes på baggrund af en integreret vurdering af alle påvirkninger (affald, forurening af

luft, vand og jord, støj, risici ved større oplag etc.). For at få en godkendelse kræves det, at der

anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at bindende miljøkvalitetsnormer ikke

overskrides. Herudover gælder der specielt for de (i)-mærkede virksomheder, at BAT-vurderingen

skal tage udgangspunkt i de såkaldte BREF-dokumenter, at offentligheden skal inddrages forud for

godkendelsen, og at godkendelserne regelmæssigt og mindst hvert 10 år skal revurderes.

Bilag 2-virksomhederne er omfattet af det forenklede godkendelsessystem, der udmærker sig ved, at

virksomhederne bl.a. ikke skal fremsende en omfattende teknologiredegørelse.

For en række af Bilag 2-virksomhederne er der udarbejdet standardvilkår baseret på BAT, som

erstatter den individuelle vurdering, som kommunerne ellers skulle foretage.

Den væsentligste retsvirkning af en miljøgodkendelse er, at virksomheden opnår retsbeskyttelse i en

fredningsperiode på 8 år mod nye krav. Skærpelser af vilkårene kan dog finde sted inden udløbet af

retsbeskyttelsesperioden, hvis det f.eks. viser sig, at der med ny teknologi kan opnås væsentlige

miljøforbedringer for meget lave omkostninger.

Affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg, der er omfattet af IPPC-direktivet, er underlagt

BAT-princippet på linie med andre IPPC-virksomheder, men for disse er der herudover fastsat krav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for indretning og drift, herunder emissionsgrænseværdier for luftemissioner, der som minimum skal

lægges til grund ved reguleringen af disse anlæg.

For en lang række anlægstyper er der krav om, at udslippet af organiske opløsningsmidler skal

begrænses mest muligt. Kravet gælder både for godkendelsespligtige virksomheder og

virksomheder, der ikke skal godkendes, men som reguleres med påbud.

De husdyrbrug, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal godkendes efter den såkaldte

”husdyrgodkendelseslov”, der trådte i kraft den 1. januar 2007. For disse husdyrbrugs

vedkommende gælder tilsvarende regler som nævnt ovenfor for de (i)-mærkede virksomheder.

De 7 omfattede direktiver er gennemført således i Danmark:

IPPC-direktivet (96/61):

Hovedprincippet i direktivet er, at en række industrielle aktiviteter, som er nærmere specificeret i

direktivets bilag I, ikke må etablere sig eller foretage udvidelser eller ændringer, før de har fået en

miljøgodkendelse. Ved denne forhåndsgodkendelse skal virksomhedens forurening vurderes samlet

og i sammenhæng, således at der kan træffes de bedste valg for miljøet som helhed, og således at

man ikke bare flytter rundt på problemerne. Godkendelsen skal omfatte emissionsgrænseværdier for

forurenende stoffer, og emissionsgrænseværdierne skal baseres på, at virksomheden anvender den

bedste tilgængelige teknik (BAT). Den danske godkendelsesordning for miljøgodkendelser

indeholder krav, der sikrer at de virksomheder, der er omfattet af direktivet, også godkendes efter

direktivets principper.

Direktivet er gennemført i Danmark med

Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed

(godkendelsesbekendtgørelsen)

Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug.

Forbrændingsdirektivet (2000/76):

Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald fastsætter regler om

indretning og drift af forbrændingsanlæg og medforbrændingsanlæg, herunder

emissionsgrænseværdier, forbrændingsbetingelser og målemetoder. Direktivet er gennemført i

bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Bekendtgørelsen sikrer,

at miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af anlæggenes

miljøgodkendelser.

Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80)

Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolvilkår for store

fyringsanlæg. Direktivet er gennemført i bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelsen sikrer, at

miljømyndighederne lægger direktivets krav til grund ved udstedelse af en miljøgodkendelse.

Direktivet om emission af organiske opløsningsmidler – VOC-direktivet (1999/13)

Rådets direktiv 1999/13/EF om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra

anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-direktivet) forpligter

Danmark til at begrænse luftforurening med flygtige organiske forbindelser. Direktivet skal

mindske udslippet af flygtige organiske forbindelser ved at begrænse industriens anvendelse af

organiske opløsningsmidler. VOC-direktivet er gennemført med bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj

2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske

opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg.

Tre direktiver rettet mod titanium-dioxid-industrien (78/176, 82/883 og 92/112)

Rådets direktiv 92/112/EØF af 15. december 1992 om fastsættelse af nærmere regler for

harmonisering af programmer for nedbringelse af forureningen fra affald fra titandioxidindustrien

med henblik på at bringe den til ophør er gennemført ved bekendtgørelse nr. 832 af 15. oktober

1993 om forbud mod tilførsel og udledning af affald fra titandioxidindustrien til offentlige

spildevandsanlæg, vandløb, søer eller havet.

De to andre direktiver er ikke gennemført i Danmark, da vi ikke har denne type virksomhed i

Danmark.

Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget griber i et vist omfang ind i det gældende danske godkendelsessystem, og forslaget må

forventes at skulle medføre følgende ændringer:

Udvidelse af listen over IPPC- virksomheder.

Flytning af en række affaldsbehandlende virksomheder og kraftvarmeproducerende anlæg

mellem 20-50MW fra det forenklede godkendelsessystem til bilag 1 på

godkendelsesbekendtgørelsen.

Ændring af reglerne om revision af godkendelser til bestående virksomheder.

Væsentlig indskrænkning eller om nødvendigt ophævelse af de gældende regler om

retsbeskyttelse.

Udbygning af godkendelsesvilkår med krav om tilbageføring af virksomhedens areal til den

oprindelige tilstand ved ophør af drift.

Skærpede emissionskrav for store fyringsanlæg

En lang række lovtekniske ændringer i øvrigt.

Forslaget griber i et vist omfang ind i de danske regler om grønne regnskaber, idet forslaget om

årlig afrapportering fra virksomhederne ligger meget tæt op af de danske grønne regnskaber.

Forslaget har muligvis også sammenhæng med den gældende jordforureningslov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget må antages at medføre, at følgende love og bekendtgørelser skal ændres:

Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af bekendtgørelse af lov om

miljøbeskyttelse.

Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.

Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed.

Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse virksomheders pligt til at udarbejde

grønne regnskaber

Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald

Bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende

emissioner fra store fyringsanlæg

Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske

forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg

Bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af

nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og

turbiner.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionen har ikke angivet de samlede økonomiske konsekvenser af forslaget. Kommissionen

har koncentreret sig om en cost –benefit analyse på effekten af at stramme grænseværdierne for

luftforurening fra store fyringsanlæg samt om at opgøre de administrative byrder og lettelser for

erhvervslivet og medlemsstaterne. Andre økonomiske konsekvenser er forsøgt beskrevet i Impact

Assessment, men ikke i deres helhed. For alle typer af anlæg, som medtages som nye anlægstyper

under direktivet argumenter kommissionen med, at gevinsterne er større end omkostningerne. Man

har dog kun for energianlæg fra 20MW-50MW forsøgt at beregne nettogevinsterne under

forskellige forudsætninger.

Kommissionen angiver, at de samlede administrative lettelser til 105-255 mio. € pr. år som følge af

direktivforslaget samt en handlingsplan, som skal lette medlemslandenes administrative byrder. Det

vil dog variere fra medlemsland til medlemsland. Det skal bemærkes, at selve direktivforslaget

isoleret set vil øge de administrative byrder for medlemslandene.

Kommissionen beregner, at der samlet vil kunne opnås en reduktion i de administrative byrder for

virksomheder og myndigheder på i alt 32 mio. € pr. år i EU ved at gennemføre forslaget om at

anvende kombinerede miljøtilladelser og strømlining af rapportering.

Forslaget om at udvide antallet af virksomheder omfattet af direktivet øger de administrative

omkostninger for både virksomheder og myndigheder med knapt 20 mio. € pr. år, i alt 37 mio. € pr.

år.

Forslagets dele om øget indsats for implementering af IPPC-direktivet samt øget tilsyn mv.

beregnes til i alt 40 mio. € pr. år i EU, heraf ventes de 14 mio. € at belaste erhvervene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er koblet med en handlingsplan, der skal støtte medlemslandene i at reducere de

administrative byrder på miljøområdet. Kommissionen vurderer, at der på EU-niveau kan spares 25

% eller 150-300 mio. € årligt i unødvendige administrative byrder. Endelig anfører Kommissionen,

at en generel reduktion af erhvervenes administrative byrder på 25 % vil omsættes i en øget

vækstrate i EU-landene.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes kun at have begrænsede statsfinancielle konsekvenser. Det er dog ud fra en

forventning om, at det danske differentierede tilsyn kan opretholdes, og at kravet om mere fleksibel

revurdering af virksomheder ikke vil ændre den samlede mængde revurderinger af

miljøgodkendelser over tid.

Staten

Staten vil få en engangsudgift til at ændre love og bekendtgørelser, som vurderes til 1 årsværk.

Direktivforslagets omdrejningspunkt er at gøre BREF-dokumenterne mere bindende i forbindelse

med godkendelsesarbejdet. Indsatsen for at udarbejde og formidle BREF-dokumenterne har været

meget nedprioriteret i Danmark i de seneste år. Der er behov for at styrke den centrale indsats for

udarbejdelse og formidling af BREF-dokumenterne med 5 årsværk pr. år.

Kommunerne

Forslaget om at

udvide antallet af virksomheder omfattet

af direktivet vurderes til at berøre

maksimalt ca. 500 bestående virksomheder i DK. De pågældende virksomheder har alle i forvejen

en godkendelse. Derfor vil de øgede administrative byrder, der primært indbefatter forudgående

offentlighed i forbindelse med revurdering eller en ny godkendelse, påhvile de kommunale

myndigheder. Det vurderes samlet til 3-4 mio. kr. i overgangsperioden på 4-5 år, indtil alle de

pågældende anlæg har fået en godkendelse efter IPPC-direktivet. Såfremt standardvilkår for de

omfattede virksomheder kan videreføres evt. i modificeret form, vil det betyde, at ekstraudgifterne

for godkendelsesmyndighederne vil kunne reduceres.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget lægger op til øgede erhvervsadministrative omkostninger i form af øget rapportering, som

dog i Danmark vurderes at kunne indeholdes i de eksisterende grønne regnskaber for de

virksomheder, som er omfattet heraf. Men der vil være øgede udgifter for virksomheder, der i dag

ikke er omfattet af denne regnskabspligt. Det drejer sig skønsmæssigt om ca. 1000 virksomheder

(især husdyrbrug og energianlæg 20-50MW). Kommission har angivet de administrative

omkostninger til 8 timer svarende ca. 3.900 kr. pr. rapport. Skønnet udgift ca. 4 mio. kr. pr. år.

Samfundsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen har udarbejdet en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af dele af

forslaget. Især forslaget om at skærpe grænseværdierne for store fyringsanlæg vil netto medføre en

positiv cost-benefit (7-128 mia.€ pr. år i EU).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Cost -benefitrapporten for store fyringsanlæg angiver, at Danmark har NOx-

reduktionsomkostninger på ca. 650 mio.kr. årligt i forhold til direktivets krav. Der er ingen

reduktionsomkostninger til SO

og partikler, da Danmark allerede overholder de foreslåede krav.

For at vurdere om Kommissionens rapport er dækkende for danske forhold, har COWI for

Miljøstyrelsen vurderet de samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved strammere NOx-krav

for store fyringsanlæg (>50 MW indfyret brændsel) med udgangspunkt i data for de enkelte el- og

varmeanlæg. Størrelsen af omkostninger og benefits er dog forbundet med stor usikkerhed på det

foreliggende datagrundlag.

COWI vurderer, at forslaget med stor usikkerhed vil bidrage til en selvstændig NOx-reduktion på

omkring 1.700 tons NOx årligt fra 2016. Reduktionsomkostningerne er vurderet til ca. 40 mio. kr.

årligt. Den gennemsnitlige enhedsreduktionsomkostning knyttet hertil er beregnet til omkring 23 kr.

pr. kg. NOx ved benyttelse af såkaldte DeNOx-anlæg.

Følsomhedsanalyser viser, at reduktionsomkostningerne varierer mellem 30-50 mio.kr. årligt og

benefit mellem ca. 30-110 mio. kr. årligt. Benefit er værdisat ud fra EU’s CAFE-studie med en

enhedsværdi på ca. 33 kr. pr. kg NOx baseret på værdien af tabt leveår. Der vil være en nettobenefit

ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for NO

for store fyringsanlæg i Danmark.

Samlet set er konklusionen, at Kommissionens vurdering af årlige NOx-reduktionsomkostninger på

650 mio.kr. for Danmark synes betydeligt overvurderet. Den udførte analyse - på det foreliggende

grundlag - peger på, at de reelle omkostninger snarere er 5-10 pct. heraf, nemlig i størrelsesordenen

30-50 mio.kr årligt. Heri indgår ikke virkningen af en evt. NO

afgift. Der vil samlet set være en

nettogevinst for Danmark ved at gennemføre de skærpede grænseværdier for store fyringsanlæg, da

især reducerede emissioner i vores nabolande af SO

, partikler og NO

vil give en gevinst for

Danmark.

Virksomhederne

De økonomiske omkostninger til at udarbejde en baseline rapport for jord og grundvandstilstand for

visse virksomheder er ikke opgjort af Kommissionen. Dette kan dog være en betydelig

engangsudgift for virksomheden. Det er vanskeligt at opgøre, hvad udgifterne vil være for danske

virksomheder, da det ikke er defineret, hvad tilstandsrapporten skal indeholde og da definitionen af

hvilke virksomheder, der er omfattet, er uklar. Det tilsvarende gælder for analyseudgifter til den

periodiske jord og grundvandsmonitering mindst hver 7. år, som Kommissionen foreslår.

Omkostninger til reduktion af NO

-udledning er som ovenfor nævnt overvurderet i Kommissionens

cost-benefit rapport. COWI vurderer, at de reelle omkostninger for store fyringsanlæg er i

størrelsesorden 30-50 mio.kr. årligt.

Borgerne

De økonomiske konsekvenser for borgerne vil ikke være mærkbare.

Beskyttelsesniveau:

Det forventes, at Kommissionens forslag – specielt de øgede krav til reduktion af emissionerne til

luft fra forbrændingsanlæg – vil have positive virkninger på miljøet i Danmark. En væsentlig del af

denne effekt vil komme via reducerede emissioner i vore nabolande.

6. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammenotatet har været udsendt i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for miljø med frist til den

6. marts 2008. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Dansk Industri, OFR og Bryggeriforeningen understreger, at bindende BAT-noter ikke må medføre,

at myndighederne pålægger virksomhederne at anvende en bestemt teknologi. Der bør fortsat være

metodefrihed.

Dansk Industri og Bryggeriforeningen understreger, at det er afgørende for virksomhederne, at

virksomhederne kan foretage investeringer og afskrivninger i tillid til en langsigtet tidshorisont.

Hvis virksomhederne risikerer nye eller skærpede krav med kort varsel eller hyppige ændringer, vil

det i sig selv medføre en tilbageholdenhed med at foretage større og langsigtede investering.

DAKOFA og Landbrugsrådet ønsker præciseret i indstillingen, at BREF-dokumenterne får en sådan

udformning, at de bliver operationelle for virksomhederne og godkendelsesmyndighederne.

Endvidere ønsker Landbrugsrådet, at det tydeliggøres, at BREF’erne udarbejdes i et samarbejde

mellem industri og myndigheder.

Affald danmark udtrykker bekymring over selve den juridiske procedure for vedtagelse af BREF-

dokumenterne og anmoder om, at Regeringen lægger vægt på, at bindende bestemmelser bør være

genstand for en demokratisk kontrolmekanisme.

Landbrugsraadet udtrykte i forbindelse med høringen forbehold overfor at medtage kvægbrug som

aktivitet under direktivet. Dansk landbrug og Landbrugsraadet har imidlertid den 14. oktober 2008

meddelt, at de støtter, at kvægbrug medtages under direktivet. Endvidere mener Landbrugsraadet, at

Regeringen bør fokusere på de administrative byrder, der er forbundet med, at virksomhederne

hvert år skal rapportere, om de lever op til BAT.

Energistyrelsen er uforstående overfor, at alle forgasningsanlæg foreslås medtaget i IPPC-direktivet

og mener, at dette vil blokere for udvikling og udbygning af små-skala forgasningsanlæg.

Energistyrelsen kan med henvisning til Dansk Energis høringssvar ikke afvise, at der kan være et

problem for halmfyrede anlæg med at leve op til de foreslåede NOx grænseværdier i 2016.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er enig i, at det er vanskeligt at identificere administrative

forenklinger i direktivforslaget i forhold til Danmark og støtter, at Miljøministeriet i

forhandlingerne har stor fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Forslaget blev udsendt i almindelig høring til 108 interessenter den 9. januar 2008. Ved

høringsfristens udløb den 6. februar 2008 er der modtaget høringssvar fra 14 høringsparter: EnviNa

Danmark (EN), Landbrugsraadet (LR), Dansk Landbrug (DL), Affald Danmark (AD), Force

Technologi (FT), Bryggeriforeningen (BF), Dansk Energi (DE), Plastindustrien (PI), Dakofa (DA),

Det Økologiske Råd (DØR), Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR), Dansk Fjernvarme

(DFV), Dansk Industri (DI), Kommunernes Landsforening (KL).

Kommentarerne kan inddeles som følger:

Generelle bemærkninger fra høringsparterne.

DØR støtter forslaget.

PI støtter som udgangspunkt intentionerne om at forenkle eksisterende regler og sikre en bedre

implementering af BAT og håndhævelse af reglerne i alle medlemslande. PI mener dog, at forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil betyde stramninger i forhold til det danske godkendelsessystem og dermed betyde ekstra

administrative og økonomiske byrder for virksomhederne. PI opfordrer derfor den danske regering

til at arbejde videre med forslaget ud fra den forudsætning, at det veletablerede danske

godkendelsessystem kan fastholdes.

DI støtter Kommissionens ønske om at styrke implementeringen af IPPC-reglerne i andre

medlemslande ud fra det synspunkt, at det er helt uacceptabelt, at 50 % af de europæiske IPPC-

virksomheder endnu ikke er godkendt, mens Danmark ligger helt i front med flest miljøgodkendte

virksomheder. DI konstaterer, at forslaget bringer EU på omgangshøjde med Danmark, men

understreger samtidig, at Dansk Industris tilslutning til forslaget er betinget af, at reglerne rent

faktisk gennemføres og håndhæves i de øvrige EU-lande. DI kan således ikke støtte, at der stilles

endnu skrappere krav, som risikerer kun at blive fuldt gennemført i lande som Danmark, der i

forvejen er længst fremme med gennemførelsen. DI mener i øvrigt ikke, at der med styrkelsen af

IPPC-direktivet er brug for de 6 sektordirektiver, som derfor foreslås ophævet med henblik på en

yderligere forenkling af reglerne. DI tilslutter endvidere intentionen om at forenkle de eksisterende

regler, men mener ikke, at forslaget i sig selv medfører administrative lettelser for virksomhederne,

snarere tværtimod.

DE støtter Kommissionen i, at bedre styring af emissionerne fra europæiske IPPC-anlæg kan

bidrage til, at målet om bedre luftkvalitet i Europa lettere nås. Dansk Energi er imidlertid ikke enig i

hovedfilosofien i forslaget om at gøre BREF-dokumenterne mere bindende.

EN støtter forslaget, men med det forbehold, at en lang række problemer omkring udarbejdelsen af

næste generation af BREF-er skal løses.

LR og DL støtter intentionerne i forslaget om at forenkle og afbureaukratisere reglerne, men mener

at der ikke bør pålægges europæiske virksomheder så store krav, at det skader konkurrenceevnen i

forhold til resten af verden. Trods de gode intentioner mener LR og DL, at forslaget burde lægge op

til højere grad af forenkling end tilfældet er.

AD og OFR støtter Kommissionens intentioner om at sikre en mere ensartet implementering af de

gældende direktiver, men sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om reduktionen af retsakter i sig selv

bidrager til en bedre lovgivning. AD frygter snarere, at en så omfattende retsakt vil hæmme den

teknologiske udvikling, fordi senere ændringer af direktivet er meget tidskrævende.

BF afviser forslaget med den begrundelse, at en sammenskrivning af 7 direktiver til ét ikke ses som

en fordel i sig selv, ligesom der heller ikke ses nogen forenklinger eller lettelser for erhvervslivet i

forslaget.

Ad A. Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) styrkes.

DI støtter forslaget om at styrke BAT-princippet under forudsætning af, at BREF-dokumenterne får

en bedre kvalitet, og at den individuelle vurdering af godkendelsesvilkårene for den enkelte

virksomhed ikke svækkes.

LR, DL og BF afviser forslaget om at styrke BREF-dokumenternes status, dels fordi virkeligheden

er mere kompleks end hvad der kan sammenfattes i BREF-dokumentet – flere af BREF-erne er i

dag meget omfangsrige og derfor meget uoverskuelige -, dels fordi BREF-dokumenterne som mere

bindende dokumenter modvirker den teknologiske udvikling. DL er enig i forslaget om, at BREF-

dokumenterne styrkes, men er ikke enig i, at de skal være bindende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KL afviser også forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, og mener, at det bør fastholdes, at

myndighederne har mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold, ikke mindst fordi

BREF-dokumenterne ikke kan være tilpasset forholdene i alle lande.

LR og DL påpeger endvidere, at der flere steder i forslaget er fjernet gældende tekst om, at der ved

fastsættelsen af BAT skal tages hensyn til økonomi og den sandsynlige miljøeffekt. DL ønsker ikke

BAT.

BF afviser den foreslåede procedure for vedtagelse af BREF-dokumenterne, hvor Kommissionen

selv rent administrativt kan vedtage og opdatere dokumenterne.

AD, FT, DA og DE afviser Kommissionens forslag om at tillægge BREF-dokumenterne bindende

karakter. Afvisningen begrundes bl.a. med, at BREF-dokumenternes referenceniveauer, dvs. de

niveauer, der kan opnås ved anvendelse BAT, vil blive anvendt som emissionsgrænseværdier,

hvilket vil medføre risiko for overskridelser af udledningskravene med deraf følgende krav om, at

driften skal lukke ned, også i tilfælde hvor problemet kunne løses uden nedlukning.

EN afviser umiddelbart at gøre BREF-dokumenterne bindende, medmindre en lang række forhold

tydeliggøres, herunder, at det præciseres i direktivforslaget, at BREF-dokumenterne skal forsynes

med standardiserede målemetoder.

Ad B. Skærpede minimumskrav til store fyringsanlæg.

DFV støtter forslaget om skærpede krav for anlæg over 50 MW, da de gælder alle anlæg i EU.

DE og DFV afviser forslaget om, at de gældende regler om, at anlæg, der kan benytte en fælles

skorsten, regnes som et enkelt anlæg, udvides til også at omfatte eksisterende anlæg. Desuden

afvises forslaget om, at små fyringsanlæg med fælles skorstensføring fremover skal matche samme

emissionskrav som de store og højeffektive forbrændingskedler.

DE ønsker endvidere lempelser i grænseværdierne for NO

for halmfyrede kedler og

hjælpedampkedler, da disse ikke umiddelbart kan opgraderes med de-NOx-anlæg.

Ad C. Skærpede minimumskrav til affaldsforbrændingsanlæg.

DA støtter muligheden for at lempe målekravene under visse betingelser. Endvidere anføres, at

betydningen af ændrede værdier til beregning af grænseværdier for medforbrændingsanlægs

samlede emission bør vurderes i forhold til intentionerne om øget medforbrænding af affald på

kulfyrede kraftværker.

Ad D. Listen over IPPC-virksomheder udvides.

DØR støtter forslaget om at udvide listen, men ønsker herudover, at kvægbrug og minkfarme af en

vis størrelse skal omfattes af direktivet. Det skyldes, at visse kvægbrug og minkfarme udleder mere

ammoniak end de svine- og fjerkræbrug, som er omfattet af direktivet.

AD og DA støtter udvidelsen af listen med flere affaldsbehandlende anlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DFV støtter udvidelsen af listen med energianlæg mellem 20-50 MW under forudsætning af, at

disse anlæg får lempeligere miljøkrav end BAT, da disse anlæg ikke vil kunne leve op til samme

krav som anlæg større end 50 MW. Anlæggene anvendes normalt kun som reserve- og

spidslastanlæg og har derfor begrænset drift, men de er væsentlige i forhold til det samlede billede

af miljøeffektiv varmeproduktion i Danmark.

BF, DL og LR afviser forslaget om at inddrage energianlæg mellem 20-50 MW, fordi forslaget

inddrager visse bryggerier og malterier, som i dag er omfattet af det forenklede godkendelsessystem

og gartnerier med decentrale kraftvarmeværker under IPPC-reglerne.

DL afviser endvidere forslaget om at reducere grænsen for, hvornår fjerkræproduktion er omfattet.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelser

i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher.

Ad E. Ændring af reglerne om den løbende revurdering af IPPC-virksomheder.

DL, LR, BF, DE, OFR og AD afviser forslaget om, at godkendelsesbetingelserne skal tages op til

fornyet overvejelse inden 4 år efter offentliggørelsen af et nyt eller revideret BREF-dokument, og

foreslår i stedet, at forslaget justeres, således at den danske retsbeskyttelse på 8 år bibeholdes.

DI påpeger, at forudsætningen for at udvikle BREF-dokumenterne dynamisk er, at de gælder ved

nyanlæg og efter en konkret vurdering for større anlægsændringer eller udvidelser, men ikke for

bestående anlæg, som lever op til BAT-niveauet på anlægstidspunktet.

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilket

må kompenseres kommunerne økonomisk.

Ad F. Krav til kortlægning af jordforurening

BF, PI, DI, OFR, LR og DL afviser både forslaget om udarbejdelse af en tilstandsrapport (baseline

rapport) for jord og grundvand for nye og eksisterende virksomheder, som håndterer farlige stoffer,

samt de periodiske målinger. DI anfører bl.a., at forslaget næppe har hjemmel i EU-traktaten, at det

vil være uden miljøeffekt, og at det vil flytte virksomhedernes ressourcer fra miljøbeskyttelse til

formålsløse jordforureningsundersøgelser. Endvidere anføres, at alle relevante industrigrunde i

Danmark allerede er jordforureningskortlagt på vidensniveau 1 og 2.

DI foreslår, at reglerne fjernes fra forslaget, eller at der som minimum åbnes mulighed for at fravige

dem ved at etablere tilsvarende beskyttelse i nationale regler. DL foreslår, at det specielt for den

primære landbrugssektor præciseres, at dyrkningsfladen ikke er omfattet af reglerne om baseline

rapport og periodiske målinger.

Ad G. Virksomhedernes egenkontrol og afrapportering til myndighederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PI er betænkelige ved forslaget om, at virksomhederne årligt skal rapportere om overholdelse af

samtlige godkendelsesvilkår, herunder BAT, idet forslaget opfattes som en stramning og ekstra

byrde for virksomhederne. Desuden vil det kunne modarbejde det danske arbejde med at forenkle

bl.a. de grønne regnskaber.

AD, DL og LR afviser kravet om, at virksomheden årligt skal rapportere, om de lever op til BAT.

AD fremhæver især affaldsforbrændingsanlæg, idet netop disse anlæg på trods af positive bidrag til

integrerede affaldshåndteringssystemer mødes af stor modstand i mange medlemsstater.

Ad H. Krav til tilsynsmyndighedernes tilsyn

BF afviser forslaget om, at tilsynsrapporter skal offentliggøres, da rapporterne kan indeholde

konkurrencefølsomme oplysninger.

PE afviser forslaget om, at der skal gennemføres et fysisk tilsyn på virksomhederne hver 12. måned

med henvisning til, at det strider mod det differentierede tilsyn.

Ad I. Mulighederne for at anvende generelle regler som supplement til godkendelsen.

DI støtter forslaget om at fremme brugen af generelle regler/ standardvilkår som supplement til

godkendelsen og ser det som en klar mulighed for at forenkle de danske godkendelser yderligere.

Ad J. Innovative teknologier fremmes

Ingen bemærkninger hertil.

Ad K. Adskillelse mellem dyrket areal og IPPC-husdyrbrug

LR og DL støtter forslaget om, at medlemsstaterne kan vælge at lade det dyrkede areal, hvor der

udspredes husdyrgødning, der er produceret på et IPPC-husdyrbrug, være reguleret af generelle

regler.

Ad L. Komité-procedure

KL og DI finder det bekymrende, at direktivforslaget giver kommissionen en lang række

bemyndigelser til at udfylde væsentlige punkter i direktivet gennem komitologiproceduren. KL og

DI finder en række af disse beføjelser unødvendige og finder ikke, at proceduren sikrer, at

væsentlige interessenter får mulighed for at bidrage til, at reglerne kan fungere i praksis.

AD afviser forslaget om, at kriterier for fravigelse af BAT fastlægges gennem komitologi.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2008 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Energi & Olieforum (tidl. Oliebranchens Fællesråd) bemærkede til "Forslagets økonomiske og

erhvervsadministrative konsekvenser", at Kommissionen var lidt optimistiske i dens beregninger

samt under de "Samfundsøkonomiske konsekvenser", at der ville være store udgifter i forbindelse

med løbende monitorering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at i forbindelse med

artikel 16.3 er det vigtigt både at have en top og bund i forhold til intervaller for emissionsniveauer i

BREF-dokumenter.

Danmark skal lægge op til fleksibilitet i relation til den årlige driftstid for fyringsanlæg.

Danmark skal arbejde for, at virksomhederne er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8

år.

Det Økologiske Råd bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at pelsdyrfarme

burde inddrages under direktivet.

Dansk Landbrug bemærkede til "Regeringens foreløbige generelle holdning", at de ikke ønskede at

husdyrbrug blev inddraget.

KL deltog ikke i mødet i specialudvalget men fremsendte følgende skriftlige kommentarer:

KL afviser forslaget om, at BREF-noterne gøres bindende, da tilsynsmyndigheden bør have

mulighed for at tage hensyn til lokale og individuelle forhold. BREF-noterne kan ikke være tilpasset

forholdene i samtlige lande. Dette problem kunne delvist imødekommes ved at trække på lokale

myndigheders kompetencer, under udarbejdelsen af BREF-noterne.

KL gør opmærksom på, at udvidelsen af listen vil have afgørende betydning for den måde

godkendelsesordningerne er organiseret på i Danmark. Udvidelsen vil også få økonomiske

konsekvenser for kommunerne, såfremt der fremover skal foretages flere individuelle godkendelser

i stedet for at anvende standardvilkår for udvalgte brancher. KL forventer, at der vil blive taget

højde for kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger.

KL peger på, at kravet om hyppigere revurderinger, flere tilsyn samt udarbejdelse af planer og

programmer for tilsynene vil medføre en betragtelig større opgavebyrde for kommunerne, hvilket

må kompenseres kommunerne økonomisk. KL forventer, at der vil blive taget højde for

kommunernes ekstraudgifter i de almindelige økonomiske forhandlinger. KL er enig i regeringens

ønske om tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.

KL er enig i regeringens bekymringer i forhold til anvendelsen af komitéprocedurer. KL finder det

bekymrende, at forslaget om at anvende komitologi til at fastsætte en lang række kriterier, giver

kommissionen omfattende bemyndigelse til at udfylde væsentlige punkter i direktivet. Denne

procedure vil placere politikere og lokale myndigheder på sidelinjen, og giver anledning til

bekymring i forhold til eventuelle beslutningers gennemsigtighed.

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 12. november 2008 hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Formanden oplyste, at notatet blot var opdateret i forhold til sidste møde i specialudvalget.

Dansk Landbrug spurgte hvorvidt, der kommer barrierer omkring afbrænding af husdyraffald.

Hertil svarede Miljøstyrelsen, at husdyrgødning fortsat er defineret som affald. Afbrænding af

husdyrgødning skal følge reglerne i affaldsforbrændingsdirektivet. Forslaget til IPPC giver

muligheder for at lempe målekravene ved affaldsforbrænding under særlige betingelser, og det

støtter Danmark og ser gerne denne mulighed udvidet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Naturfredningsforening spurgte hvilke ændringer i husdyrlovgivningen, der skulle ske

som følge af forslaget. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der vil komme en diffentiering i kravene til

fjærkræ i lyset af de forskellige fjærkrætyper laver forskellig mængde gødning. Dette kan medføre

justeringer i Danmark.

Videre spurgte Danmarks Naturfredningsforening, hvad Regeringen mente med, at vil have fokus

på at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Hertil svarede Miljøstyrelsen, at der er flere

ekspler på administrative byrder for erhvervslivet, som ikke giver noget miljø. Formanden

supplerede ved at bemærke, at Regeringen generelt ikke støtter administrative byrder, hvis der ikke

er en fornuftig miljømæssig begrundelse.

Energi og Olieforum påpegede, at en af bevæggrundene for at ændre direktivet har været, at visse

Medlemsstater har haft svært ved at overholde direktivets krav, og spurgte herefter, hvordan man

ville sikre, at de Medlemsstater, som allerede har problemer med det nuværende direktiv, kommer

på niveau i det nye direktiv, som indfører nye opstramninger. Til dette oplyste formanden, at hvis

BREF-dokumenterne gøres bindende får man et stærkere håndhævelseshåndtag. Miljøstyrelsen

svarede, at det kan diskuteres om det hjælper at sammenskrive 7 direktiver til 1 nyt, da

sammenskrivningen ikke i sig selv ændrer selve implementeringen. Det kan dog måske gøre

reguleringen mere overskuelig. Videre svarede Miljøstyrelsen, at der i dag gøres meget for at

forbedre implementeringen. Visse lande er under opsyn og der skal løbende indrapporteres om,

hvor langt landene er i forhold til implementeringen.

DAKOFA spurgte hvordan man så på Europa-Parlamentets tanker om at indføre minimumsgrænser

på BAT. Miljøstyrelsen oplyste, at man var i tænkeboks. Spørgsmålet er om man skal have et

dynamisk system, eller om man ved at fastsætte minimumsgrænser, skal få bunden med.

Herudover har DANVA afgivet skriftlige kommentarer - herunder har DANVA medsendt

baggrundsmateriale.

DANVA påpeger, at direktivets definition af nye anvendelsesområder kan rejse tvivl om hvorvidt

kommunale renseanlæg er inkluderet under IPPC direktivets anvendelsesområde, idet listen over

IPPC virksomheder udvides med bla.

anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald (dvs. biologiske

behandlingsanlæg, fysisk/kemiske behandlingsanlæg, slaggebehandlingsanlæg, anlæg til

forbehandling af affald til medforbrænding og anlæg til behandling af metalskrot):

Kommunale

renseanlæg har enheder til både biologisk behandling og fysisk-kemisk behandling af slam.

DANVA påpeger endvidere, at kommunale renseanlæg er ikke industrivirksomhed og er ikke i dag

reguleret under IPPC direktivet. Inkludering af kommunale renseanlæg eller dele af de kommunale

renseanlægs renseenheder, vil resultere i en betydelig ekstra administrativ byrde og i nogle tilfælde

store anlægsinvesteringer for danske kommunale renseanlæg. Renseanlæg er allerede reguleret

under Byspildevandsdirektivet og Miljøbeskyttelsesloven.

DANVA oplyser, at de gennem foreningens Europæiske brancheforening, EUREAU har arbejdet på

at få tydeliggjort, at kommunale renseanlæg ikke er inkluderet under direktivets anvendelsesområde

fsva. de biologiske slambehandlingsenheder, idet dette ikke fremgår på tilstrækkelig vis.

Miljøstyrelsen kan oplyse, at problemstillingen er blevet rejst i Rådets arbejdsgruppe og vil blive

håndteret der.

7. Forhandlingssituationen

Der er afholdt seks arbejdsgruppemøder i Rådet om forslaget. Formandskabet har valgt af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemgå forslaget tematisk og har derfor opdelt forslaget i 7 emneområder, hvor de tilhørende

artikler gennemgås.

Foreløbig har arbejdsgruppen diskuteret seks emneområder. Emnet om jord og grundvand er

udskudt til senere. Forhandlingerne er endnu på et indledende stadie, og det er derfor ikke muligt at

oplyse, hvordan landene stiller sig til forslagets centrale elementer. Det franske formandskab har sat

forslaget på som et b-punkt til politisk drøftelse på dagsorden til Rådsmødet 4. -5. december 2008.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, især de elementer der sikrer et højere miljø-

og sundhedsbeskyttelsesniveau i EU. Regeringen er enig i behovet for en forenkling af de

direktiver, der vedrører industrielle udledninger, herunder IPPC-direktivet, og at området bør

strammes op, således at der er lige konkurrencevilkår i hele EU. Regeringen har dog vanskeligt ved

at finde de administrative forenklinger i direktivforslaget i forhold til Danmark, og Regeringen vil

derfor i forhandlingerne have stor fokus på at lette de administrative byrder for erhvervslivet.

Regeringen kan overordnet støtte hovedprincipperne i forslaget:

Regeringen er generelt positiv over for forslaget om at styrke BREF-dokumenterne anvendelse, der

bl.a. har til hensigt at tvinge alle medlemslande til at anvende BREF-dokumenterne. Regeringen har

noteret sig, at Kommissionen vil iværksætte en handlingsplan for perioden 2008-2010, hvor der vil

blive sat ekstra pres på medlemslandene for at leve op til det nuværende IPPC-direktiv.

Regeringen har noteret sig, at visse dele af industrien er så skeptiske over for forslaget om, at

BREF-dokumenterne skal gøres bindende, at de overvejer ikke længere at ville bidrage med

informationer om BAT til Kommissionens BAT-bureau i Sevilla. Desuden problematiseres

proceduren for vedtagelsen af BREF-dokumenterne. Regeringen mener imidlertid, at BREF-erne

fortsat er omdrejningspunktet for virkeliggørelsen af IPPC-direktivets intentioner, idet BREF-erne

indeholder en helt unik og opdateret information om BAT og dertil associerede referenceniveauer.

Oplysningerne udgør udover dokumenternes værdi som informationskilde i EU en meget væsentlig

kilde til information for lande udenfor EU. Det er derfor vigtigt at fortsætte dette uvurderlige

arbejde med at udarbejde og vedligeholde BREF-dokumenterne.

Regeringen har tillid til Sevilla-processen og forventer, at BREF-dokumenterne vil få en højere

kvalitet end de har i dag. Regeringen ser det som en udfordring for Miljøministeriet at bidrage til

arbejdet med at udarbejde BREF-dokumenter i Sevilla. Med de statslige miljøcentres

spidskompetencer som godkendende myndigheder for de mest forurenende IPPC-virksomheder på

industriområdet vil det være helt naturligt, at centrene sammen med Miljøstyrelsen får en

fremtrædende rolle som aktører i Sevilla-arbejdet.

Regeringen deler visse dele af industriens bekymring for, at BREF-dokumenterne vil blive anvendt

på en sådan måde, at virksomhederne regelmæssigt vil overskride grænseværdierne med deraf

følgende krav om nedlukning af anlæggene. Regeringen mener derfor, at en afgørende forudsætning

for, at BREF-dokumenterne i praksis kan anvendes som bindende dokumenter er, at 2. generation

af BREF-dokumenterne får en sådan udformning, at de bliver operationelle for virksomheder og

godkendelsesmyndigheder, og at det afklares, hvilke emissionsgrænseværdier, der skal anvendes,

når der er angivet intervaller for emissionsniveauer i et BREF-dokument. Desuden skal det afklares,

hvordan en virksomhed, der er omfattet af flere BREF-dokumenter, skal håndteres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan endvidere støtte de foreslåede skærpede minimumskrav til emissioner fra store

fyringsanlæg, da det har betydelige miljø- og sundhedsmæssige fordele at nedsætte luftforureningen

for disse anlæg på EU niveau. Det giver medlemsstaterne et redskab til at opnå målene i den

tematiske strategi for luftforurening. Regeringen lægger derfor vægt på dette element i forslaget

bevares.

Regeringen kan endvidere støtte, at anlæg, der medforbrænder affald, skal leve op til skærpede

minimumskrav til luftforurening. Regeringen er også positiv over for muligheden for at lempe

målekravene for affaldsforbrændingsanlæg under visse betingelser, da det vil reducere anlæggenes

udgifter til målinger, og da det er miljømæssigt ubetænkeligt.

Regeringen kan støtte, at IPPC direktivets anvendelsesområde udvides med visse aktiviteter, idet

forslaget vil sikre mere ens konkurrencevilkår for danske virksomheder omfattet af forslaget og

desuden fremme udvikling og ibrugtagning af ny teknologi. Alle de nye virksomhedstyper er i

forvejen omfattet af det forenklede godkendelsessystem og flytter dermed til det

godkendelsessystem, som IPPC-virksomhederne er omfattet af. Enkelte af de nye virksomhedstyper

er i dag omfattet af standardvilkår, men forslaget vil ikke være til hinder for, at eksisterende

virksomheder fortsat reguleres med standardvilkår. For så vidt angår husdyrbrug bør der dog

anlægges et højere ambitionsniveau, således at store kvægbrug også omfattes af IPPC-reglerne. I

Danmark er dette allerede tilfældet som følge af reglerne i husdyrbrugsloven.

Regeringen er opmærksom på, at forslagets definition af fyringsanlæg, herunder beregning af

samlet indfyret effekt især i forhold til nødanlæg og opstartsanlæg, skal præciseres under

forhandlingerne. Endvidere skal præciseringen sikre større fleksibilitet, således at anvendelsen af

hjælpekedler i opstarts- og nødsituationer ikke vil medføre meget store omkostninger uden

nævneværdig miljøeffekt. Ligeledes skal det under forhandlingerne præciseres, hvilke typer af

forgasningsanlæg, som er omfattet af direktivet.

Regeringen er positiv over for forslaget om at stramme op på proceduren omkring revurdering af

eksisterende IPPC-virksomheder, men mener, at forslaget kan være i konflikt med den danske

fredningsregel, hvorefter en virksomhed er beskyttet mod nye udgiftskrævende krav de første 8 år

efter modtagelsen af en miljøgodkendelse. Det er dog regeringens foreløbige vurdering, at antallet

af revurderinger samlet set ikke vil øges, da BREF-dokumenter typisk revideres hvert 6.-8. år. For

at imødekomme industriens behov for rimelige afskrivningstider på allerede foretagne investeringer

bør det præciseres i forslaget, hvornår virksomhederne skal opfylde nye krav i forbindelse med

udgivelsen af nye eller reviderede BREF-dokumenter.

Regeringen støtter en bedre håndhævelse af miljøgodkendelser udstedt under IPPC-direktivet, og

derfor er en rapportering om anlæggets emissioner og oplysninger om overholdelse af vilkår vigtig,

men Regeringen ser samtidig en udfordring i at få forslaget indarbejdet i de eksisterende

forhandlinger om den næste generation af grønne regnskaber, som pågår for tiden. Regeringen

lægger vægt på, at denne rapporteringen udføres effektivt og samordnes med eksisterende

forpligtigelser f.eks. PRTR-forordningen. Endvidere bør rapporteringsforpligtigelsen samordnes

med den kommende revision af EMAS forordningen.

Regeringen er positiv overfor stramningen i reglerne om tilsyn med virksomhederne i EU i

forventning om, at tilsynet i Danmark fortsat kan gennemføres som et differentieret tilsyn.

Regeringen lægger særlig vægt på, at det differentierede tilsyn kan opretholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen ser forslaget som et incitament til at supplere godkendelsen med standardvilkår for

IPPC-virksomhederne. Forslaget ligger helt i tråd med det arbejde, som i øjeblikket pågår med at

udarbejde standardvilkår for ikke-IPPC-virksomheder, og regeringen ser forslaget som en mulighed

for at overføre de gode erfaringer med standardvilkår til IPPC-virksomhederne. Regeringen kan

derfor støtte forslaget.

Generelt er regeringen enig i, at det er væsentligt at fremme udviklingen af ny teknologi og kan

derfor støtte Kommissionens forslag hertil. Hele BAT-tankegangen er baseret på en dynamisk

forbedring af miljøpræstationen. Det er derfor centralt, at der udvikles teknologi, der kan muliggøre

en dynamisk stramning af BAT. Det er derfor fornuftigt at forpligte medlemslandene til en indsats

for at fremme innovative teknologier. Dette gør Danmark allerede i form af regeringens indsats for

miljøeffektiv teknologi.

Regeringen stiller sig dog kritisk over for visse dele af forslaget:

Regeringen af den opfattelse, at kravet om en tilstandsrapport for jord og grundvand går langt

videre end nødvendigt, når man sammenligner med de gældende danske jordforureningsregler. Med

jordforureningslovens regler om kortlægning er der taget hånd om at få konstateret, på hvilke

arealer, der er jordforurening, som truer miljø eller sundhed. Kortlægningen forventes at være slut

ca. med udgangen af 2016. Regeringen ser ikke et behov for her i slutningen af det store

kortlægningsarbejde at introducere et krav om, at alle de omhandlede virksomheder, der håndterer

farlige stoffer, ved nyetablering eller revision af en gældende miljøgodkendelse skal foretage en ”ny

kortlægning” af jordforureningsforholdene. Oven i købet går den forlangte tilstandsrapport langt

videre end blot at få konstateret, om der er en forurening. P.t. er ca. 20.000 arealer kortlagt som

muligt forurenede (V1), og ca. 20.000 arealer er kortlagt som forurenede (V2). Denne kortlægning

er ikke en egentlig beskrivelse af arealernes tilstand, som forudsat i direktivet. Afhængigt af, hvilke

krav tilstandsrapporten vil skulle opfylde, kan det blive særdeles dyrt at få lavet en tilstandsrapport.

Regeringen mener, at indsatsen for at forebygge jord- og grundvandsforurening, skal koncentreres

om at forebygge jordforurening, og at dette sker gennem vilkårene til miljøgodkendelserne og

håndhævelsen af disse. Den strategi har haft stor effekt i Danmark..

Regeringen er endvidere skeptisk over for en obligatorisk forpligtigelse til periodisk monitorering af

jord og grundvand på de omfattede anlæg. Den miljømæssige effekt vurderes at være ringe, men

omkostningsfuld for virksomhederne. Regeringen mener, at indsatsen skal koncentreres på

forebyggende tiltag vedrørende jord- og grundvandsforurening.

Regeringen finder den foreslåede omfattende anvendelse af komitéprocedurer problematisk. Det

vurderes, at en række af de elementer, der foreslås underlagt komitéprocedure: 1) undtagelser for

brug af BAT ved miljøgodkendelser, 2) indhold af tilstandsrapport for jord og grundvand, 3)

tilrettelæggelse af tilsyn, 4) medlemslandenes rapportering, er centrale elementer, der vedrører selve

direktivets anvendelsesområde og omkostninger i forbindelse med implementering. Det er derfor

vigtigt at sikre, at sådanne centrale elementer fastsættes under iagttagelse af den fælles

beslutningsprocedure.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er den 25. marts 2008 fremsendt grundnotat om sagen til FMPU og FEU. Et samlenotat om

forslaget er oversendt til FMPU og FEU forud for samråd den 8. og 10. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2.

Udkast til rådskonklusioner om GMO’er

Dokument foreligger ikke.

Vedtagelse af rådskonklusioner.

Nyt notat

1. Status

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om godkendelse og anvendelse af genetisk

modificerede planter i fællesskabet til vedtagelse på rådsmødet(miljø) den 4. og 5. december 2008.

De emner, der er behandlet i udkastet til rådskonklusioner har under det franske formandskab været

drøftet i en ad hoc-arbejdsgruppe, som blev nedsat af COREPER på baggrund af et forslag fra

formandskabet.

2. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner behandles i fem emner vedr. godkendelse og anvendelse af GMO’er

i EU.

i) Styrkelse af den miljømæssige risikovurdering og monitering efter godkendelserne er givet.

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i, at de eksisterende procedurer omkring godkendelse og

anvendelse af GMO’er – især den konkrete gennemførelse – bør forbedres indenfor den

eksisterende fællesskabslovgivning og international lov.

I rådskonklusionerne understreges behovet for en øget harmonisering af medlemslandenes

vurderingspraksis – under hensyntagen til at GMO’erne vurderes ud fra sag-til-sag princippet.

Under henvisning til Kommissionens mandat til EFSA for en revision af vejledningen i

risikovurdering (færdiggøres marts 2010) hilses det velkomment, at mandatet omfatter kriterier for

inddragelse af alle relevante langtidseffekter af GMO’er.

Mandatet omfatter herudover kriterier og krav til vurdering af genetisk modificerede planeter, der

producerer stoffer, der er giftige for visse insekter samt metoder for vurdering af konsekvenserne

for miljøet som følge af øget brug af herbicider som følge af dyrkning af herbicidtolerante genetisk

modificerede planter.

Endelig hilses Kommissionens intension om at gøre de reviderede vejledninger bindende gennem

komite-procedurer velkommen.

Med hensyn til monitorering af GMO’er godkendt til markedsføring (som udføres af den

markedsførende virksomhed) henvises til, at Kommissionen er i gang med at forberede en standard

for moniteringsrapporter. Rådet opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for –

indenfor den eksisterende lovgivning – allerede fem år efter godkendelsen til markedsføring at

sammenfatte de årlige moniteringsrapporter med henblik på en mid-term evaluering (for nuværende

evalueres en sammenfatning af de årlige moniteringsrapporter først ti år efter godkendelsen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ii) Vurdering af fordele og risici.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen og medlemslandene til at finde frem til et

sæt af socio-økonomiske og agronomiske kriterier, som kunne indgå i godkendelsesarbejdet fra sag

til sag.

Kommissionen og medlemslandene opfordres til at undersøge, hvorledes disse kriterier kunne indgå

i beslutningsprocessen omkring godkendelserne af nye GMO’er som legitime faktorer uden at

forlænge godkendelsesprocessen og i overensstemmelse med international lov og fællesskabslov.

iii) Bedre anvendelse af ekspertise

I udkastet til rådskonklusioner understreges fordelene ved at involvere medlemslandene i den

miljømæssige risikovurdering for at kunne inddrage specifikke regionale eller nationale

karakteristika og opfordre Kommissionen til at fortsætte forbedringerne i vurderingsprocedurerne i

EFSA med henblik på en større inddragelse af medlemslandene i den miljømæssige vurdering.

Endelig opfordres EFSA og medlemslandene til at skabe et netværk af europæiske videnskabelige

institutioner repræsenterende alle discipliner som har tilknytning risikovurdering af dyrkning eller

anvendelse af GMO’er i foder og fødevare.

iv) Fælles EU tærskelværdier for mærkning af frø.

I udkastet til konklusioner bekræfter Rådet behovet for en eller flere fælles EU tærskelværdier for

mærkning i forbindelse med tilfældig tilstedeværelse af godkendte GMO’er i konventionelle

frøpartier. Disse skal fastsættes på basis af arts-specifikke kriterier. Det understreges endvidere, at

disse tærskelværdier skal fastsættes på et niveau, der giver producenter, sælgere og forbrugere af

konventionelle frø alle de nødvendige garantier.

Kommissionen opfordres til så hurtigt som muligt at fremkomme med forslag herfor.

v) Følsomme og beskyttede områder.

I udkastet til konklusionerne understreges mulighederne for under eksisterende

fællesskabslovgivning at tage særlige skridt (inklusiv forbud) i forbindelse med

godkendelsesproceduren for at sikre beskyttelse af biodiversitet i skrøbelige økosystemer såsom

Natura 2000 områder.

Endvidere påpeges det, at medlemslandene kan tage forholdsregler mht. at regulere dyrkning på

visse områder gennem sameksistensregler og at GMO-frie områder kan etableres gennem frivillige

aftaler mellem de implicerede parter.

3. Europaparlamentets udtalelser

Rådskonklusionerne har ikke været forelagt Europaparlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedtagelsen af rådskonklusionerne har i sig selv ingen konsekvenser for Danmark.

6. Høring

Forslaget har været behandlet i miljøspecialudvalget den 12. november 2008, hvor Greenpeace og

Dansk Landbrug havde bemærkninger.

Greenpeace oplyste, at de ikke var enige i at ’Danmark finder at EFSA’s risikovurderinger er gode

nok og at en eventuel revidering ikke må medføre længere sagsbehandlingstider.

Hertil svarede Formanden, at det var vigtigt at hæfte sig ved formålet med denne øvelse var at

’booste’ risikovurderingen dels ved større inddragelse af eksperter og dels ved at opruste

vurderingerne med hensyn til mulige langsigtede effekter og sideeffekter af GMO-dyrkning.

Dansk Landbrug støttede den danske holdning, men spurgte til hvad der indgår i begrebet socio-

økonomiske kriterier. DL fandt endvidere, at muligheden for at beskytte særlige natur eller

følsomme områder burde være en del af godkendelsesregler og opfordrede i øvrigt til, at alle lande

skulle opfordres til at lave sameksistensregler. Fsva. tærskelværdierne for godkendte GMO’er i frø

ønskede DL større fleksibilitet under hensyntagen til de forskellige plantearter og deres mulighed

for spredning.

Hertil svarede Formanden, at erfaringerne har vist at der er behov for at fastsætte en fælles

tærskelværdi i EU for at sikre en harmoniseret håndtering i praksis. Danmark ønsker at den

fastsættes så lavt som muligt.

Greenpeace gjorde opmærksom på, at diskussionen om samfundsnytte også bør omfatte hensynet til

eventuelle øgede omkostninger som de omkringliggende landmænd kan pålægges for at

dokumentere at deres udbytte er GMO-frit.

7. Forhandlingssituationen.

Det er endnu uvist hvordan medlemslandene vil forholde sig til udkastet til rådskonklusioner.

8. Regeringens foreløbige holdning

Ad i) styrkelse af den miljømæssige risikovurdering og monitering.

Danmark er enig i, at de eksisterende procedurer omkring godkendelse og anvendelse af GMO’er –

især den konkrete gennemførelse – bør forbedres indenfor den eksisterende fællesskabslovgivning

og international lov.

Danmark finder at EFSA’s risikovurderinger er gode nok som de er, men at der kan være behov for

en revidering af hensyn til at sikre reglernes legitimitet i samtlige medlemsstater uden at dette må

medføre længere sagsbehandlingstider.

Danmark er således enige i rådskonklusionerne mht. behovet for harmonisering og præcisering af

kriterier og metoder til risikovurdering i medlemsstaterne.

Danmark finder det vigtigt, at der i forbindelse med revisionen af EFSA’s vejledning i

risikovurdering sker en inddragelse af alle relevante langtidseffekter i risikovurderingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter en fokusering på metoder for risikovurdering af genetisk modificerede planter, der

producerer insecticide stoffer samt de miljømæssige konsekvenser som følge af øget brug af

bestemte herbicider som følge af dyrkning af herbicidresistente GMO’er.

Spørgsmålet om, hvorvidt de nye retningslinjer skal være bindende eller ej kan efter Danmarks

mening først afgøres, når retningslinjerne foreligger.

Danmark er enig i vigtigheden af en kommende fælles standard for rapportering af overvågning

efter markedsføringstilladelse er givet og tilslutter sig, at mulighederne for en midtvejs evaluering

af denne overvågning (efter fem år) undersøges

Ad ii) Vurdering af fordele og risici.

Danmark går aktivt ind i debatten om nytteværdibetragtninger i relation til GMO-området, herunder

i forbindelse med godkendelser af nye GMO’er.

Det anerkendes, at befolkning og politikere ønsker klare og varige samfundsøkonomiske fordele

ved de produkter, der er produceret på baggrund af teknologien.

Danmark støtter derfor opfordringen i udkastet til rådskonklusioner til, at Kommissionen og

medlemslandene undersøger, hvilke kriterier af socio- økonomisk karakter, der kan inddrages i

vurderingen af GMO-ansøgningerne og hvorledes disse kriterier kan indgå i godkendelserne. En

sådan undersøgelse vil skulle inddrage WTO-medholdeligheden af sådanne kriterier samt forholdet

til eksisterende EU-lovgivning. Et eventuelt ekstra element i godkendelsesproceduren må samtidig

ikke forsinke den samlede sagsbehandling nævneværdigt.

Ad iii) Bedre anvendelse af eksperter

Danmark ser positivt på at undersøge hvordan det er muligt at optimere medlemsstaternes

inddragelse i den miljømæssige risikovurdering, herunder gennem styrket netværksdannelse mellem

medlemsstaternes kompetente myndigheder og videnskabelige institutioner og kan derfor støtte

denne del af rådskonklusionerne.

Ad iv) Fælles tærskelværdier for mærkning af frø

Danmark kan støtte at der indføres fælles EU-regler på området. Danmark lægger afgørende vægt

på, at de nødvendige tærskelværdier for utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af genetisk

modificerede frø i frøpartier af ikke genetisk modificerede sorter fastsættes så lavt som muligt.

Danmark forholder sig åbent overfor et kommende forslag fra Kommissionen.

Det er vigtigt for Danmark, at reglerne udformes, så de er praktisk opnåelige og mulighederne for

sameksistens mellem genetisk modificerede, økologiske og konventionelle afgrøder opretholdes.

Det bør sikres, at frø som overskrider tærskelværdierne for GMO-indhold, fortsat skal overholde de

almindelige sortsrenhedsnormer, som omfatter morfologiske og fysiologiske egenskaber.

Det er væsentligt for Danmark at fastsættelsen af tærskelværdierne omfattes af en

beslutningsprocedure, der sikrer åbenhed og dialog i forhold til Rådet, Europa-Parlamentet og

offentligheden.

Ad v) Følsomme og beskyttede områder

Danmark kan her støtte de i udkastet til rådskonklusioner anførte betragtninger.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3.

Rådskonklusioner til Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig

produktion og bæredygtig industripolitik

KOM(2008) 397 endelig, KOM(2008) 397/3, KOM(2008), 401 final KOM (2008) 400 samt KOM

(2008) 402

Politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner

Revideret notat

Resumé

Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtig

industripolitik har til formål at samtænke Lissabonstrategiens målsætninger om vækst og

beskæftigelse med EU’s overordnede mål om at sikre en bæredygtig udvikling. Kommissionen har

fremsendt en meddelelse om handlingsplanen samt forslag til ændring af Direktivet om rammerne

for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, forslag til ændring

af Miljømærkningsforordningen, forslag til ændring af EMAS

-forordningen og meddelelse om

Miljøvenlige Offentlige Indkøb.

I meddelelsen om handlingsplanen peger Kommissionen på tre indsatsområder: Et sæt dynamiske

politiske rammer for klogere forbrug og bedre varer, en mere effektiv og miljøvenlig produktion

samt markeder for bæredygtige produkter på verdensplan. Meddelelsen har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsadministrative

konsekvenser for Danmark.

Kommissionens forslag til ændring af Direktivet om rammerne for fastlæggelse af krav til

miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Eco-designdirektivet) har til formål at

reducere energiforbruget og nedbringe anden miljøbelastning fra i energiforbrugende produkter og

nedbringe anden miljøbelastning fra disse produkter. Forslaget indebærer en udvidelse af

direktivet, således at det fremover kommer til at omfatte energirelaterede produkter, i stedet for

som nu hvor det alene omfatter energiforbrugende produkter. I handlingsplanen lægges desuden

vægt på etablering af en dynamisk stramning af mindstekravene og brug af benchmark af de bedste

produkter som sigtelinie for fremtidig reguleringen.

Med forslag til ændring af Miljømærkningsforordningen vil Kommissionen forenkle

kriterieudvikling og ansøgningsprocedure samt sikre øget brug af EU's miljømærke, Blomsten.

Med forslag til ændring af EMAS-forordningen vil Kommissionen styrke ordningen ved at gøre den

mere effektiv og attraktiv, således at flere organisationer og virksomheder tilslutter sig, og

miljøpræstationerne dermed forbedres.

Kommissionen vil med meddelelse om Miljøvenlige Offentlige Indkøb, at medlemslandene skal

EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme” og er EU’s miljøledelses og miljørevisionsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremme indsatsen for offentlige grønne indkøb. Det skal ske ved at styre efter et fælles europæisk

mål om, at 50 % af indkøbet i den offentlige sektor skal indeholde miljøkriterier senest i 2010.

Målet omfatter i første etape ti produktområder.

Foruden omtale af de medfølgende retsakter vil der efterfølgende blive fremsat forslag om 1)

udvidelse af energimærket til at omfatte flere produkter og udvidelse til andre relevante

miljøaspekter. 2) Etablere minimumskrav til offentlige indkøb baseret på parametrene under det

udvidede energimærke, 3) Analyse af mulighederne for at indføre fiskale instrumenter på EU

niveau. 4) Etablering af et verifikationssystem for miljøteknologi, 5) Analyse af reguleringsbarriere

og markedsfejl, der hindrer udbredelse af miljøteknologi og grønne produkter.

Pakken af meddelelser samt direktiv- og forordningsforslag blev forlagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for Miljørådet den 20.-21. oktober 2008, hvor den samlede pakke skulle være

drøftet med henblik på vedtagelse af overordnede rådskonklusioner. Det franske formandskab

valgte på rådsmødet at tage punktet af dagsorden. Den samlede pakke er derfor sat på dagsorden

for rådsmødet (miljø) den 4. og 5. december 2008 til drøftelse med henblik på vedtagelse af

overordnede rådskonklusioner..

Baggrund og indhold

På konkurrenceevnerådsmødet den 25.-26. september 2008 vil der være en politisk drøftelse af

forslag til handlingsplan på baggrund af 4 spørgsmål. Det var hensigten, at rådet på miljørådsmødet

den 20.-21. oktober 2008 skulle have vedtaget rådskonklusioner på baggrund af Kommissionens

fremlagte handlingsplan om bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtig

industripolitik. Forud for dette rådsmøde blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering. Der er tale om en sammenfatning af til de grundnotater om pakken, der tidligere er

oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Det franske formandskab valgte imidlertid - på selve rådsmødet - at tage punktet af dagsorden for

miljørådsmødet den 20. – 21. oktober. Den samlede pakke er sat på dagsorden for rådsmødet

(miljø) den 4. og 5. december 2008 til drøftelse med henblik på vedtagelse af overordnede

rådskonklusioner.

Kommissionen fremsendte den 16. juli 2008 meddelelse om handlingsplan om bæredygtigt forbrug,

bæredygtig produktion og bæredygtig industripolitik. Sammen med Kommissionens meddelelse om

handlingsplanen følger:



Forslag til ændring af Direktivet om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt

design af energiforbrugende produkter (Eco-designdirektivet).



Forslag til ændring af Miljømærkningsforordningen.



Forslag til ændring af EMAS-forordningen.



Meddelelse om Offentlige Indkøb for et bedre miljø.

Senere vil ifølge Kommissionen følge:



Forslag til ændring af Energimærkningsdirektivet.



Forslag til EU retsakt om en verifikationsordning for miljøeffektiv teknologi.



Herudover følger initiativer rettet mod at fremme ressourceeffektivitet, fremme eco-

innovation, udvikling af initiativer for at fremme miljøvirksomheder, sektortilgange,

fremme best practise, fremme international handel med miljøvenlige varer og services.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplanens tre indsatsområder præsenteres nedenfor herunder også de fire dokumenter, der

er fremsendt sammen med handlingsplanen:

1) Et sæt dynamiske politiske rammer for klogere forbrug og bedre varer

En række EU-politikker har til formål at forbedre produkters energieffektivitet og miljøvenlighed.

Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at de forskellige frivillige og lovgivningsmæssige

instrumenter ikke i tilstrækkelig grad er forbundne, hvorfor de potentielle synergier og det indre

markeds fulde potentiale ikke bliver udnyttet. Kommissionen vil med en række tiltag integrere de

forskelle politikker i en mere dynamisk ramme, hvor de forskellige virkemidler spiller sammen for

at skabe et vedvarende incitament for klogere forbrug og bedre varer. Tiltagene beskrives i det

efterfølgende:

Dynamiske produktkrav

Kommissionen fremsender sammen med meddelelsen forslag om at udvide rammerne for

fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Eco-designdirektivet)

til at omfatte energirelaterede produkter. Energirelaterede produkter bliver defineret som produkter,

der i forbrugsfasen har en betydning for energiforbruget. Udover de energiforbrugende produkter er

det ikke-energiforbrugende produkter som f.eks. vinduer og isoleringsmateriale. I dag omfatter

direktivet alene produkter, som er energiforbrugende i brugsfasen. Bortset fra denne ændring og en

udskydelse af en revision af direktivet fra 2010 til 2012, hvor det bl.a. skal vurderes om direktivet

også skal omfatte ikke-energirelaterede produkter, opretholdes de gældende bestemmelser i Eco-

designdirektivet. Transportmidler er fortsat undtaget. Direktivet sætter ikke i sig selv bindende krav

for specifikke produkter. Det fastsætter regler for, hvordan sådanne krav skal fastlægges i form af

gennemførelsesforanstaltninger. Direktivet giver således Kommissionen mulighed for i en såkaldt

komité-procedure at fastlægge krav for specifikke produkter og deres miljøpåvirkning på baggrund

af en konsekvensvurdering og høring af interessenter.

Produktmærkning

Handlingsplanen behandler to former for mærkning: Et obligatorisk mærke, som på den ene side

angiver energiforbrug/-besparelser og på den anden side relevante miljøparametre samt EU’s

frivillige miljømærke Blomsten.

I forhold til det obligatoriske mærke foreslår Kommissionen i meddelelsen om handlingsplanen, at

det nuværende obligatoriske energimærke udvides til at omfatte en bred vifte af produkter,

herunder energiforbrugene og andre energirelaterede produkter, således at det reviderede

energimærkningsdirektiv dækker de samme produkter, som det reviderede Eco-designdirektiv samt

udvides til også at vise produkternes andre relevante miljøpåvirkninger Kommissionen fremlægger

senere forslag til ændring af Energimærkningsdirektivet.

Med handlingsplanen følger et forslag om ændring af Miljømærkningsforordningen.

Kommissionen finder, at EU’s miljømærke Blomsten fortsat skal være et frivilligt supplement til

den obligatoriske mærkning. Med forslaget ønsker Kommissionen at øge forbrugernes kendskab til

mærket, at udvide antallet af produktgrupper (fra 26 til 40-50 i 2015), at sikre enkle og troværdige

kriteriedokumenter, der er nemme at bruge, også for offentlige indkøbere, at forenkle

harmoniseringen med andre miljømærker, og at gøre det lettere og billigere for virksomheder at

erhverve mærket. Fastsættelsen af kriterier for at opnå Blomstmærket vil fortsat være uafhængig af

fastsættelsen af kriterier under Eco-designdirektivet og den obligatoriske mærkningsordning, men

Kommissionen vil sikre, at data og viden bliver brugt effektivt, så minimumskrav fastsættes i

henhold til Eco-designdirektivet, mens miljømærket udgør frivillige skrappere krav. Både under

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eco-designdirektivet og i forbindelse med vurdering af mærkning med Blomsten ses energi- og

miljøbelastningen i hele produktets livscyklus.

Offentlige indkøb for et bedre miljø

Kommissionen foreslår i den overordnede meddelelse om handlingsplanen, at offentlige indkøbere

ved køb af produkter omfattet af den obligatoriske mærkning skal være forpligtede til at købe

produkter over en bestemt mærkningsklasse. Kommissionen mener, at et sådant niveau er

nødvendigt for at undgå forskelligartede krav til produkter i det indre marked som følge af

forskellige indkøbspraksisser i medlemslandene. Det vil stimulere et mere bæredygtigt forbrug og

skabe et større marked for energieffektive og miljøvenlige produkter. Kommissionens hensigt er, at

der under det reviderede Energimærkningsdirektiv skal fastlægge harmoniserede bestemmelser for

offentlige indkøb og for EU’s og medlemsstaternes incitamenter for at fremme udbredelsen af

energieffektive og miljørigtige produkter baseret på en konsekvensanalyse.

Grønne offentlige indkøb foreslås endvidere styrket i meddelelse om ’Offentlige indkøb for et

bedre miljø’. Meddelelsen dækker alle offentlige indkøb, både under og over tærskelværdien for

EU udbud. Følgende elementer i meddelelsen vurderes at være de væsentligste:

EU kommissionen har udviklet forslag til fælles miljøkriterier for indkøbet inden for 10

produktområder, der er blevet vurderet til at være de mest relevante at starte med ud fra

tilgængelighed, finansielle og miljømæssige betragtninger. Der er tale om følgende

produktområder:

1. Byggeri

2. Fødevarer og catering services

3. Transport

4. Elektricitet

5. Pc'ere og kontorudstyr

6. Arbejdstøj

7. Papir

8. Møbler

9. Rengøringsmidler og services

10. Udstyr til sundhedssektoren

De udviklede kriterier for de 10 produktgrupper skelner mellem kernekriterier og udvidede

kriterier. Kernekriterierne omfatter de væsentligste miljøforhold ved produktet. Hvis et produkt

eksempelvis både bærer Energy Star mærket

og Blomstmærket, så vil Energy Star udgøre

kernekriterierne, mens Blomstens mere omfattende og detaljerede krav, vil udgøre de udvidede

kriterier. Hvis kernekriterierne er opfyldt så, er der tale om et ’grønt indkøb’, og disse er tænkt som

minimumskrav ved offentlige indkøb i EU. Mens de udvidede kriterier kan anvendes som

tildelingskriterier, hvorved der gives konkurrencemæssigt fortrin til produkter og leverandører, der

kan honorere kravene, men det er ikke et minimumskrav for at indgå kontrakt. Endvidere fungerer

tildelingskriterier som et vigtigt signal til producenter og leverandører. Hvert land vil blive bedt om

at bakke op om de foreslåede miljøkriterier for indkøb og sikre en effektiv implementering.

Kriterierne skal først godkendes af Kommissionen og vil som led i det komme i endelig høring.

Energy Star-mærket er en international standard for energieffektive forbrugsprodukter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen ønsker, at senest i 2010 skal 50 % af alle udbudsprocedurer være grønne, hvor der

med ’grøn’ forstås, at indkøbet er i overensstemmelse med de udviklede kernekriterier i

Kommissionens Toolkit til miljøvenlige indkøb. Andelen på 50 % udtrykkes både i antallet og

værdien af de indgåede kontrakter.

I 2010 vil Kommissionen gøre status for de offentlige grønne indkøb i alle medlemslandene ved at

måle på antallet af udbudsforretninger, hvor miljøkriterier er anvendt. De bedst præsterende lande

vil danne baseline for de fremtidige mål på området. Kommissionen vil gennemføre en måling hver

femte år.

Andre incitamenter for fremme af miljøvenlige produkter

Medlemslandende opfordres i den overordnende meddelelse til at etablere forskellige incitamenter

til, at flere forbrugere vælger de mindst miljøbelastende produkter. Incitamenterne skal være

baseret på informationer tilvejebragt under den obligatoriske mærkningsordning. Kommissionen

tilkendegiver endvidere at ville analysere mulighederne for at ændre rammerne for brug af

energibeskatning samt fordele og ulemper ved brug af fiskale incitamentsstrukturer på EU-niveau.

Samarbejde med detailhandlere og forbrugere

Et forum for detailledet er ved at blive oprettet. Det skal se på, hvordan detailhandlen kan bidrage

til at sætte bæredygtighed på dagsorden i forhold til både deres leverandørkæde og forbrugerne.

2) En mere effektiv og miljøvenlig produktion

Kommissionen ønsker at fremme en mere effektiv og miljøvenlig produktion, hvor ikke

værdigivende aktiviteter såsom bivirkningerne fra produktionen i form af affald, forurening og

andre elementer er mindst mulige.

Kommissionen peger på produktionens ressourceeffektivitet som helt centralt for en mere smidig

og bæredygtig produktion. Kommissionen ønsker at øge ressourceeffektiviteten med mindst det

samme som gennem de sidste 10 år. Kommissionen vil udarbejde detaljerede målsætninger senere,

bl.a. på baggrund af materialestrømsanalyser og udvikle værktøjer til at hjælpe med at nå

målsætningerne.

Kommissionen understreger også innovation inden for miljøområdet som et centralt element for

implementeringen af handlingsplanen. Kommissionen foreslår bl.a. etablering en

verifikationsordning for miljøteknologier, udvikling af redskaber til monitorering, benchmarks

samt fremme af miljøinnovationer og deres optag i EU.

Til at styrke erhvervslivets muligheder for at skabe resultater på miljøområdet, foreslår

kommissionen tre ting:

For det første at der gennemføres undersøgelser af lovmæssige hindringer og markedsfejl, der

skader miljøteknologiers konkurrencedygtighed og udbredelse i forskellige sektorer. Der lægges

særlig vægt på sektorer omfattet af Lead Market initiativet.

For det andet at der gøres en ekstra indsats for at oplyse og sprede viden blandt små og mellemstore

virksomheder, som det blandt andet er sket med Kommissionens meddelelse om ”a small business

act for Europe”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det tredje at EMAS-forordningen

bliver ændret med det formål at højne antallet af deltagende

virksomheder og reducere de administrative omkostninger ved EMAS. Forslag hertil er fremsendt

sammen med handlingsplanen.

Forslag til ændring af EMAS-forordningen

Fællesskabets ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) blev indført i 1993 og revideret i

2001. Mere end 4.100 organisationer dækkende mere end 6.100 anlægsområder/virksomheder i EU

deltager i dag i EMAS ordningen. Revisionsforslagets formål er at styrke ordningen ved at gøre den

mere effektiv og attraktiv, således at flere organisationer tilslutter sig, og således at

organisationernes miljøpræstationer forbedres. Målet er 35.000 registrerede organisationer efter 10

år og 23.000 registrerede anlægsområder efter 5 år.

Den nuværende registrering af enkeltorganisationer suppleres med muligheden for at registrere hele

koncerner samlet eller klynger af organisationer. Desuden kan organisationer uden for EU fremover

registreres.

Forslaget lægger op til en styrkelse af miljørapporteringen gennem krav om anvendelse af

nøgleindikatorer vedrørende energieffektivitet, ressourceeffektivitet/ materialeudnyttelse, vand,

affald, emissioner og biodiversitet/arealanvendelse. Disse indikatorer vil senere blive suppleret

gennem udvikling af referencedokumenter med branchespecifikke indikatorer, som

organisationerne kan benytte.

Reglerne og procedurerne for akkreditering og verifikation harmoniseres og tilpasses Europa-

Parlamentets og Rådets nye forordning om kravene til akkreditering og markedsovervågning i

forbindelse med markedsføring af produkter, der indeholder regler om akkreditering på nationalt og

europæisk plan. Forslaget supplerer med EMAS-specifikke forhold, herunder at enkeltpersoner skal

kunne akkrediteres som miljøverifikatorer.

Samtidig skærpes vægtningen af, at alle lovbestemte miljøkrav overholdes af de EMAS

registrerede organisationer.

Den fulde miljøredegørelse skal fremover kun foreligge hvert tredje år, mens der i de

mellemliggende år alene skal udarbejdes en miljøpræstationsrapport. Kravet om trykte

miljøredegørelser udgår; elektroniske offentliggørelser vil være tilstrækkelige.

Kommissionen vil med forslaget gøre EMAS mere attraktiv for små og mellemstore virksomheder.

Den forslår derfor, at frekvensen for indsendelse af verificerede rapporter kan ændres for små og

mellemstore virksomheder efter ansøgning til henholdsvis 5 og 2 år. I mellemliggende år indsendes

ikke-bekræftede miljøpræstationsrapporter, der først valideres det følgende år. Derudover vil

Kommissionen forenkle enklere verifikationsprocessen for små virksomheder med henblik på

rimelige omkostninger.

Medlemsstaternes pligt til at fremme EMAS gennem incitamenter suppleres ved, at de ifølge

forslaget skal udarbejde en årlig strategi for, hvordan en EMAS-registrering kan inddrages ved

udvikling af ny lovgivning og kan anvendes som værktøj i forbindelse med tilsyn og håndhævelse

af lovgivning. De forpligtes til at indføre lettelser, således at EMAS registrering automatisk

indebærer overholdelse af visse miljøkrav. De skal udpege områder, hvor de administrative byrder

EMAS står for "Eco-Management and Audit Scheme” og er EU’s miljøledelses og miljørevisionsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for EMAS-registrerede organisationer kan mindskes i forbindelse med miljøregler. Som led i at

styrke overholdelse af lovgivningen forpligtes medlemslandene også til at etablere et system, der

kan levere information og bistand vedr. lovbestemte miljøkrav, og som kan etablere kontakt med de

relevante tilsynsmyndigheder.

Kommissionen foreslår en forenkling af EMAS-logoet, så det er nemmere at bruge, og så det bliver

et attraktivt kommunikations- og markedsføringsværktøj.

Forordningens tekst er endvidere forenklet, idet den hidtidige forordning og de supplerende

retningslinier nu er samlet i ét dokument. Det foreslås afslutningsvist, at bilagene til forordningen

skal kunne ændres af Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol.

3) Markeder for bæredygtige produkter på verdensplan

Handlingsplanen har også et globalt udsyn, hvor Kommissionen foreslår handling i forhold til bl.a.

at støtte en sektortilgang i forhold til de fremtidige internationale klima-forhandlinger. Derudover

vil Kommissionen promovere god praksis internationalt samt arbejde for en liberalisering af

handlen med miljøteknologi.

Kommissionen vil overvåge fremskridt og rapporterede implementeringen af handlingsplanen i

2012.

Det franske formandskabs udkast til overordnede rådskonklusioner

Der skal vedtages overordnede rådskonklusioner vedrørende den samlede pakke af meddelelser og

forslag på både Konkurrenceevnerådet og Miljørådet. Det seneste udkast til konklusioner fra den 17.

september 2008 refereres nedenfor.

Miljødelen

Udgangspunktet for denne del af konklusionsteksten er, at der er behov for grundlæggende ændringer i

forbrug og produktionsmønstre, hvis EU skal bevæge sig i retningen af en bæredygtig udvikling.

Teksten støtter overordnet skabelsen af synergi mellem miljømærkningsordningen,

energimærkningsdirektivet, grønne offentlige indkøb og EMAS, samt forslagene til ændring af Eco-

designdirektivet, Miljømærkningeforordningen og EMAS-forordningen. Konklusionerne lægger vægt

på behovet for at etablere indikative mål for bæredygtigt produktion og effektivitet i brug af

naturressourcer og ønsker, at Kommissionen skal arrangere en benchmarking mellem

medlemslandende og herunder at der udvikles indikatorer for ressourceeffektivitet. Derudover

udtrykkes ønske om de nye mærkningsinitiativer i forbindelse med revision af Eco-designdirektivet

træder i kraft før 2012 og beder i den forbindelse Kommissionen studere ny

miljømærkningsinstrumenter konsistente med energimærkningen, særligt produkters ”carbon

footprint” inden for rammerne af eksisterende mærkningsordninger. Der peges på at Kommissionen

bør igangsætte arbejde som kan bidrage til fælles metodeudvikling for ’carbon audits’ for

organisationer. Udkastet til konklusioner omfatter understregning af og støtte til forenkling af

miljømærke procedurer samtidig med en fastholdelse af troværdighed. Der erindres om, at det er et

frivilligt mærke, og at dette skal tages i betragtning, f.eks i forbindelse med offentlige grønne indkøb.

Udvidelsen af Energimærkningsdirektivet støttes, herunder tilføjelsen af andre miljøparametre samt

forslaget om, at direktivet etablerer minimumskrav for offentlige indkøb. Konklusionsudkastet peger

desuden på, at Kommission kan undersøge, om direktivet om urimelig handelspraksis kan udbredes til

miljøområdet, og at Kommissionen kan igangsætte studier om den cirkulære økonomi og ’cradel to

cradel’-princippet. Ligeledes peges der på, at den sociale dimension af produktion og forbrug også

omfattes af EU-politik, når der er blevet arbejdet mere med sociale kriterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkurrenceevnedelen

Udgangspunktet for denne del af konklusionsteksten er, at effektivitet og produktivitet i

ressourceforbrug og eco-innovation er afgørende faktorer for den europæiske økonomis

konkurrenceevne og bæredygtighed. Der peges på behovet for at fastholde fokus på innovation i

miljøteknologi, og at Kommissionen igangsætter studier af regulerings- og handelsbarrierer for optaget

miljøeffektiv teknologi. Konklusionerne lægger vægt på, at energieffektiviteten og

ressourceeffektiviteten skal forbedres. Den nuværende fragmentering af initiativer i det indre marked

skal erstattes af et harmoniseret sæt af ikke-bindende effektivitetsnormer for producenter.

Kommissionen og medlemsstater bedes fremme præcise, bindende og opnåelige sektorbaserede aftaler

inden for rammen af de internationale klimaforhandlinger ved især at tage højde for problemet med

”carbon leakage”. Med hensyn til meddelelsen vedrørende ”Offentlige Indkøb for et bedre miljø”

udtrykker konklusionerne generel støtte til at der fastsættes målsætninger og en formel procedure for

fælles målsætninger for grønnere offentlige indkøb. De støtter også en gradvis introduktion af rimelige

målsætninger, som foreslået gennem en ændring af Energimærkningsdirektivet.

Europa-Parlamentets holdning

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant i forhold til meddelelsen om handlingsplanen

samt meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’, idet der er tale om meddelelser. Ift. de

konkrete forslag, der følger meddelelsen, er nærhedsprincippet vurderet i de oversendte

grundnotater herom.

Gældende dansk ret

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk ret, idet der

er tale om en meddelelse. Det samme gælder meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er gældende vurderet i de oversendte grundnotater

herom.

Høring

Økonomi- og Erhvervsministeriet har sendt meddelelsen om handlingsplanen og meddelelsen om

Miljøvenlige Offentlige Indkøb i høring i EU-specialudvalg for konkurrenceevne og vækst den 21.

juli 2008 med frist den 15. august og sendt rammenotat om meddelelsen om handlingsplanen i

høring i EU-specialudvalg for konkurrenceevne og vækst den 21. august med frist den 25. august

2008. Miljøministeriet har sendt meddelelsen om handlingsplanen, forslag til ændring af

forordningen om EU’s miljømærke Blomsten, forslag til ændring af EMAS-forordningen og

meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ ekstern høring i EU-specialudvalg for miljø den

4. august 2008 med frist den 20. august og sendt rammenotat om meddelelsen om handlingsplanen

i høring i EU-specialudvalg for miljø den 21. august med frist den 25. august 2008. Endelig har

Energistyrelsen sendt forslaget til ændring af Eco-designdirektivet i ekstern høring den 6. august

2008 med frist for kommentarer den 20. august 2008.

Der redegøres her for høringen af den overordnede meddelelse. Der er modtaget høringssvar fra

Bryggeriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Danske Maritime, Dansk Skovforening,

LO, Landbrugsrådet og Rådet for Bæredygtig erhvervsudvikling. Høringen af de forslag, der følger

meddelelsen, er fremlagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med grundnotater om disse.

Bryggeriforeningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bryggeriforeningen udtrykker store forbehold overfor at etablere mindstekrav til produkter baseret

på LCA-vurderinger (Livscyklusanalyse). Bryggeriforeningen mener ikke, at LCA er anvendelig

som beslutningsgrundlag, da der ikke kan gives entydige konklusioner. Desuden giver en LCA kun

et statisk billede ud fra de anvendte forudsætninger. Bryggeriforeningen mener derfor, at den

foreslåede ramme vil indebære en produktharmonisering. Endelig fremhæver Bryggeriforeningen,

at rammen under alle omstændigheder er uegnet for fødevare og drikkevare og frabeder, at de

omfattes.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri kan tilslutte sig Kommissionens overordnede ønske om at integrere de energi- og

klimapolitiske målsætninger i industripolitikken og ser de fire forslag i forlængelse heraf som

relevante og nødvendige.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv deler Kommissionens ambition om en bæredygtig erhvervspolitik, hvor hensynet til

mennesker og miljø bliver integreret med hensynet til økonomisk vækst. Ikke mindst for små og

mellemstore virksomheder kan der være udfordringer forbundet med at leve op til krav og ny

lovgivning om bæredygtig udvikling. Dansk Erhverv finder det positivt, at Kommissionen med

handlingsplanen søger at samle og samordne de mange forskellige initiativer inden for bæredygtigt

forbrug og bæredygtig produktion. Dansk Erhverv understreger, at det er organisationens

opfattelse, at politiske initiativer inden for virksomheders bæredygtighed og ansvarlighed i videst

mulig omfang bør tage udgangspunkt i et princip om frivillighed fra virksomhedernes side. Dansk

Erhverv påpeger, at bæredygtigt forbrug ikke kun afhænger af detailhandlen og producenterne, men

i sidste ende om forbrugerne vælger at købe de bæredygtige produkter. Derfor skal fremme af

bæredygtigt forbrug ikke kun fokusere på detailhandlens rolle, men også på forbrugernes rolle og

ansvar. Dansk Erhverv gør endvidere opmærksom på, at kravene til detailhandelen kan få

afsmittende effekt på de øvrige brancher, hvorfor disse brancher skal inddrages i Kommissionens

arbejde på området.

Dansk Industri (DI)

DI støtter overordnet handlingsplanens centrale elementer om etablering af en dynamisk ramme. DI

lægger især vægt på, at den globale dimension fremmes og mener ikke, at Kommissionens forslag

gør det i tilstrækkelig omfang. DI opfordrer til, at der anvendes harmoniserede EU-standarder og

ideelt set internationale standarder for at sikre bedre konkurrenceevne. DI er enige i

integrationstilgangen mellem de forskellige politiske instrumenter og peger på, at det er vigtigt, at

der sikres tæt sammenhæng i gennemførelsen. DI efterlyser mere konkrete tiltag i forhold til

miljøteknologi, særligt mangler relationen til andre centrale initiativer som IPPC-direktivet om

integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening og EU’s plan for miljøteknologi (ETAP). DI

støtter forslaget om udvidelse af Eco-designdirektivet til også at omfatte energirelaterede produkter

og peger i den sammenhæng på, at det skal ske inden for det Europæiske Fællesskab og afvente den

planlagte revision i 2012. DI udtrykker tilfredshed med, at der ikke sker andre ændringer i

rammedirektivet, da sådanne kan skabe usikkerhed og forsinke det eksisterende

implementeringsarbejde. DI er forbeholdent over for bindende mål for offentlige indkøb og overfor,

at offentlige indkøb skal ligge på et fastsat minimumsniveau. DI støtter hensigten med revisionen af

Miljømærkeforordningen og EMAS-forordningen, ligesom etablering af et detailhandelsforum

støttes med henvisning til at gøre brug af danske erfaringer fra produktpanelerne.

Danske Maritime

Danske Maritime ser gerne, at Eco-designdirektivet bliver begrænset til forbrugerprodukter. De

finder, at selvom transportmidler og dermed skibe er undtaget fra direktivet, er en udvidelse til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”other environmentally significant products” af så bred art, at det er vanskeligt at se begrænsningen

i de muligheder, Kommissionen gives for at indføre krav til produkter. Derudover ønsker Danske

Maritime det foreslået i forbindelse med fremme af sektortilgang til klimaregulering efter 2012, at

regulering af den maritime sektor bør ske i den internationale maritime organisation, IMO.

Begrundelsen er, at såvel en regional tilgang i EU som en særlig aftale blandt interesserede lande

vil indebære, at skibe kan skifte flag til ikke-deltagende stater med den virkning, at eksisterende

internationale regler vil forhindre de deltagende stater i at håndhæve krav til disse skibe. Danske

Maritime påpeger, at IMO systemet tillader globale løsninger uden eksplicit accept fra hver eneste

stat i verden.

Dansk Skovforening

Skovforeningen er enig i, at der er behov for bedre koordinering og harmonisering af de forskellige

instrumenter for at skabe en dynamisk og effektiv implementering, men vil generelt henlede

opmærksomheden på uhensigtsmæssigheder ved kun at inkludere kriterier for nogle ressource

områder frem for andre, da andre ressourcer, som ikke nødvendigvis er bedre miljø og

energimæssigt, kan for en konkurrencefordel. Skovforeningen er principielt imod at indføre

bindende krav til det offentliges indkøb, men har svært ved at vurdere konsekvenserne af

opstillingen af sådan pga. af mærkningskategorierne og henstiller derfor til, at der gennemføres

grundige analyser af dette herunder specielt, at nogle råmaterialer ikke stilles uforholdsmæssigt

bedre end andre. Skovforeningen finder det imidlertid positivt at styrke det offentlige grønne

indkøb på frivillige basis men er igen usikker på, hvad målsætningerne får af betydning.

Skovforeningen finder det endeligt positivt, at der arbejdes på at strømline og simplificere

Blomsten.

Landbrugsrådet

Landbrugsrådet finder, at handlingsplanen et vigtigt politisk signal i retning mod at fremme

bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Landbrugsrådet savner dog, at handlingsplanen

fokuserer endnu mere på forskning og udvikling i nye metoder, systemer og teknologier til

optimering af produktion og samtidig nedsætter miljøbelastningen. Der efterlyses samtidig en

sammenhæng til IPPC-direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening styrkes.

Landbrugsrådet støtter en styrkelse af sammenhængen mellem den traditionelle regulering og de

øvrige politiske instrumenter, så de spiller sammen men mener, at handlingsplanen i større grad

kunne støtte og medvirke til at udvikle virksomhedernes egne aktiviteter for at tage ansvar for et

bæredygtigt samfund herunder deres CSR arbejde. Sektorintegration er ligeledes centralt, men

handlingsplanen og de konkrete initiativer kunne godt styrkes her.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO finder det positivt, at Kommissionen med handlingsplanen tager skridt til at skabe en ramme for

at fremme bæredygtigheden i såvel produktions- og forbrugsled. LO bakker op om denne

helhedsorienterede tilgang. Som en overordnet betragtning mener LO, at der i handlingsplanen også

bør nævnes tiltag, der sikrer den sociale bæredygtighed. Det er vigtigt for LO at understrege, at

begrebet bæredygtighed består af tre ligeværdige ben, det sociale aspekt, det økonomiske aspekt og

det miljømæssige aspekt. LO mener, at det er vigtigt, at der i meddelelsen om selve

handlingsplanen tydeligt gøres opmærksom på, hvilke tiltag der konkret indgår i handlingsplanen.

Eksempelvis mener LO, at den beskrivelse, der er af livscyklusbegrebet i Eco-designdirektivet, bør

gengives i meddelelsen om handlingsplanen. LO hilser det velkomment, at der er fokus på

ressourceeffektivitet i handlingsplanen, men mener også, at der bør opstilles planer for egentlig

energi- og ressourcereduktion. LO mener, at det bør sikres, at fælles EU-kriterier for offentlige

indkøb omfatter såvel miljømæssige som økonomiske og sociale aspekter, og der bør arbejdes på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en model, hvor også arbejdsmiljø indgår som et kriterium ved offentligt udbud for at sikre den

sociale bæredygtighed.

Rådet for bæredygtig erhvervsudvikling (RBE)

RBE finder det glædeligt, at Kommissionen udarbejder en sammenhængende politik på området

med brug af livscyklusperspektivet og markedsmekanisme, men efterlyser også konkrete mål og

tidsfrister for deres realisering. RBE støtter etablering af dynamik og sammenhæng mellem de

forskellige ordninger, og støtter brugen af progressive krav. De foreslår derfor proceduren under

Eco-designdirektivet ændret således, at de europæiske forkantsvirksomheder og NGO har større

vægt frem for europæisk industri som helhed. RBE støtte også udveksling af data, men finder at der

mangler konkrete planer. Dog er det positivt, at kriterier under de forskellige mærkningsordninger

bruges bredere bl.a. i relation til bæredygtigt indkøb af det offentlige. RBE anbefaler, at kriterierne

formidles bredt til den private sektor som benchmark. RBE støtter en udvidelse af Eco-

designdirektivet, men mangler en plan for tilvejebringelsen af data og henviser til Ispra’s ELCD

database, som kunne gives ekstra ressourcer. RBE støtter en afbureaukratisering af Blomsten, men

understreger at det ikke må ske på bekostning af mærkets troværdighed. Desuden efterlyses en

evaluering af Blomstens effekt som benchmark i produktudviklingen. I forhold til det offentliges

grønne indkøb savner RBE mere forpligtende mål, mens de mener, at detailforumet er alt for løst

formuleret. I forhold til aktiviteterne for ressourceeffektivitet er RBE positive, men efterlyser

konkretisering og mere fokus på spredningen af miljøteknologier. RBE støtter revision af EMAS og

støtter, at Kommissionen gennemfører en analyse af barrierer for miljø/energitilpassede varer.

Sagen blev behandlet på møde i miljøspecialudvalget den 12. november, hvor

Danske Maritime

ønskede en præcisering i den danske holdning til forslaget af, at liberaliseringen af skibselementet skulle ske

gennem regulering i Den internationale Maritime Organisation, IMO. Formanden lovede, at man ville se

nærmere på en konkret tekst desangående.

Danmarks Naturfredningsforening var ærgerlige over at man har valgt at indsatsen på grønne indkøb er

frivillig. Formanden fastslog, at linjen var udtryk for regeringens holdning, og at dette fastholdes.

Forhandlingssituationen

Der er generel opbakning til konklusionsteksten blandt medlemslandene. Dog har flere

medlemslande bemærket, at konklusionerne mangler mere fokus på teknologi, forbrugerpolitikken,

små og mellem store virksomheder, bedre regulering i form af reducering af administrative byrder,

den eksterne dimension samt det indre marked. Der har desuden været løbende diskussioner af

omtalen af ’carbon footprint’ og ’carbon audits’.

Forhandlingssituationen er uændret idet konklusionerne ikke har været drøftet siden Folketingets

Europaudvalg blev orienteret om sagen på samråd den 10. oktober 2008 forud for miljørådsmødet

den 20.- 21. oktober 2008. Polen tog forbehold ved behandlingen på Konkurrenceevnemødet.

Desuden har Tyskland markeret sig på synspunkter vedrørende moms.

Dansk holdning

Danmark hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Danmark finder ligesom Kommissionen,

at det er hensigtsmæssigt at samtænke Lissabonstrategiens målsætninger om vækst og

beskæftigelse med målsætningen om en bæredygtig udvikling. Mere bæredygtige forbrugs- og

produktionsmønstre er afgørende for, at EU når sine miljø- og klimamæssige målsætninger.

ELCD står for ”European Reference Life Cycle

Database”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark kan derfor overordnet bakke op om intentionerne i Kommissionens handlingsplan og

dermed vedtagelse af rådskonklusioner på Miljørådets møde den 20.-21. oktober 2008.

Et sæt dynamiske politiske rammer

Danmark er meget positiv overfor, at Kommissionen med handlingsplanen ønsker at sikre en

dynamisk sammenhæng mellem de forskellige frivillige og lovgivningsmæssige instrumenter, som

har til formål at skabe mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre i EU. Danmark støtter, at

udvekslingen af data og fælles metodeopbygning imellem de enkelte ordninger styrkes, herunder

specielt Eco-designdirektivet, det obligatoriske mærke og miljømærket Blomsten. Det kan

begrænse de administrative byrder både for erhvervslivet og for offentlige institutioner samtidig

med, at det indre markeds potentiale bliver udnyttet fuldt ud.

Danmark støtter udviklingen af en dynamisk reguleringsramme, der bl.a. bidrager med at etablere

sigtelinjer for fremtidige ændringer og rangerer produkter i forhold til deres miljø og energi

performance samt etablerer rammer for fremme af de bedre produkters konkurrenceevne.

Danmark støtter således, at der på fællesskabsniveau sikres øget forbrugerinformation om

produkters energi- og miljøbelastning gennem udvidet brug af mærkningsordninger og ser frem til

Kommissionens forslag til ændring af Energimærkningsdirektivet herunder en præcisering af

udvidelsen af anvendelsesområdet.

Danmark støtter, at den reguleringsramme, som Eco-designdirektivet udstikker, finder anvendelse

på ikke-energiforbrugende produkter, som, når de bruges, har betydning for energiforbruget.

Danmark støtter endvidere, at vurderingen af en evt. revisionen af eco-designdirektivet udskydes

fra 2010 til 2012, og at det i den forbindelse vurderes om det vil være relevant at udvide direktivets

dækningsområde yderligere. Danmark finder ikke, at der er behov for yderligere energi- eller

miljømærkningsordninger og at problemstillinger relateret til CO

skal indgå i de eksisterende. Evt.

initiativer vedr. Carbon Footprint skal som minimum baseres på livscyklustankegang, men

Danmark kan ikke støtte en egentlig mærkningsordning, som kun fokuserer på klimaforhold, da

andre relevante miljøaspekter dermed bliver overset. Danmark finder at der er behov for et fælles

internationalt metodegrundlag til beregning af organisationers ’carbon footprint’ – omtalt som

carbon audits, men at disse metoder skal inkluderes i allerede eksisterende auditsystemer.

Danmark vil også gå åbent ind i drøftelser omkring anvendelse af grønne offentlige indkøb som

yderligere incitament for at fremme udviklingen af bæredygtige produkter og bæredygtigt forbrug,

herunder drøftelse af fælles kriterier og målsætninger. Den endelige danske holdning vil imidlertid

afhænge af eventuelle statsfinansielle konsekvenser, som igen afhænger af hvilken

mærkningsklasse, der vil skulle udgøre den nedre grænse for offentlige indkøb, samt hvilken fælles

målsætning, der vælges.

Danmark afventer med interesse Kommissionens analyser af mulighederne for at ændre rammerne

for brug af energiskatter og -afgifter samt fordele og ulemper ved brug af fiskale

incitamentsstrukturer på EU-niveau. Det er imidlertid Danmarks generelle holdning, at beskatning

er medlemsstaternes kompetence.

Endelig støtter Danmark initiativet med etablering af et detailhandelsforum, således at der tages

højde for detailhandel og forbrugernes viden og interesser i EU’s bestræbelser på at etablere

bæredygtigt forbrug og produktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En mere effektiv og miljøvenlig produktion

Danmark bakker op om Kommissionens bestræbelser på at reducere de ikke værdiskabende dele af

produktionen og dermed forbedre ressourceeffektiviteten. Det vil både gavne miljøet i form af

mindre affald og forurening samt økonomien gennem bedre udnyttelse af ressourcerne. Danmark

finder etablering af konkrete målsætninger hensigtsmæssig og foreslår, at det f.eks. relateres til de

enkle sektorer og/eller materialestrømme.

Danmark finder det også væsentligt fortsat at have et stærkt fokus på miljøinnovationer og

miljøteknologi i relation til både forskning og udvikling, men også udformning af regulering.

Regeringen er positiv overfor etablering af en verifikationsordning for miljøteknologi og

udarbejdelsen af redskaber til at monitorer og fremme indsatsen, men afventer Kommissionens

endelige forslag.

Danmark støtter en analyse af reguleringsbarrierer og markedsfejl, som kan hindre udvikling og

optag af miljøeffektiv teknologi. Et perspektivrigt bidrag fra en sådan analyse kunne være

anvisninger på, hvorledes miljølovgivning kan understøtte udvikling og optag af miljø- og

energieffektiv design og teknologier. Danmark finder det vigtigt, at Kommissionen i forbindelse

med konkrete initiativer for at fremme miljørelaterede virksomheders konkurrenceevne og

udbredelse af deres varer fokuserer på at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet bl.a.

gennem koordination og regelforenkling i højere grad end ved at tilføre økonomiske midler til de

udvalgte sektorer. Endvidere kan en sådan analyse afdække om, og i hvilket omfang europæisk

miljølovgivning påvirker miljøforhold i tredjelande.

Danmark kan tilslutte sig, at Kommissionen tager initiativ til en ekstra indsat for at rådgive og

vejlede små og mellemstore virksomheder om gældende regler og normer m.m. på miljøområdet.

Markeder for bæredygtige produkter på verdensplan

Danmark er enig i, at EU ikke kan sikre en bæredygtig udvikling alene, hvorfor aktiviteter på

verdensplan er nødvendig. Danmark er åben over for en sektortilgang i de fremtidige internationale

klima-forhandlinger. Danmark bifalder både, at Kommissionen vil promovere god europæisk

praksis internationalt og arbejder for en liberalisering af handlen med miljøteknologi, via både

bilaterale handelsaftaler og så vidt muligt globalt via WTO.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser, idet der er tale om en meddelelse.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er de lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser vurderet i de oversendte grundnotater herom.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser, idet der er tale om en meddelelse, men en fremadrettet udmøntning af

de enkelte elementer af meddelelsen kan have det. En vurdering heraf præsenteres i det følgende:

Potentielle lovgivningsmæssige konsekvenser af meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’

I dag har alle offentlige myndigheder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 6, pligt til at virke for lovens

formål ved anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb og forbrug. Danmark har et

cirkulære for miljøkrav i statens indkøb (1995) og et cirkulære om energieffektivisering i statens

institutioner (2005) for energieffektive indkøb i staten. Der er derudover indgået en aftale mellem

KL og staten om kommunale indkøb af energieffektive produkter (2007). Regeringen ønsker en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offensiv dansk indsats inden for de miljøvenlige indkøb. I regeringsgrundlaget for VK III fra

november 2007 er det beskrevet, at alle relevante statslige indkøbsaftaler systematisk skal inddrage

miljøkrav, samt at regeringen vil samarbejde med kommuner og regioner arbejde for at inddrage

miljøkrav i indkøb i hele den offentlige sektor. Miljøministeren har i maj 2008 udsendt en plan for

styrkelse af grønne indkøb i Danmark. Planen pålægger ikke kommuner og regioner konkrete

målsætninger for deres niveau inden for miljøkrav ved indkøbet. Indsatsen for grønne indkøb

bygger dermed på et frivilligt grundlag. EU’s forslag vil udbygge den frivillige tilgang med mere

overordnede politiske målsætninger. Meddelelsen lægger således op til, at medlemslandene bør

tilslutte sig forpligtende mål for offentlige grønne indkøb, når de konkrete kriterieforslag

fremsættes. Danmark er blandt de 7 bedste performende EU lande inden for offentlige grønne

indkøb. Forslaget har til formål at løfte de mindre gode landes niveau op på vores niveau. Det

offentlige indkøb kan for en stor dels vedkommende formentlig leve op til kravene i forslaget, men

inden for visse af produktområderne vil målet på 50 % formentlig kræve en skærpet indsats.

Kommissionen gennemfører i øjeblikket en survey blandt danske offentlige indkøbere, hvilket i

oktober 2008 forventes at resultere i en vurdering af, hvor langt Danmark er inden for de 10

foreslåede produktgrupper.

Potentielle statsfinansielle konsekvenser af meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’

Der er tale om et frivilligt mål på 50 %, som Kommissionen søger medlemslandendes politiske

opbakning til. Implementeringen af et politisk vedtaget mål for offentlige miljøvenlige indkøb bør

følge den samme strategi, som Miljøministeriet hidtil har arbejdet ud fra på dette område: Den

frivillige vej. Således forudsætter en tilslutning fra dansk side, at regioner og kommuner ligeledes

bakker op om målet byggende på en frivillig strategi.

Kommissionens intention er at løfte de øvrige lande op på det niveau som blandt andet Danmark

har for sine offentlige miljøvenlige indkøb. Kommissionen peger på, at indkøbet inden for flere af

indsatsområderne ud fra totalomkostningsbetragtninger og levetidsbetragtninger ikke bliver dyrere.

En del af de foreslåede varegrupper vurderes ud fra en totalomkostningsbetragtning være

udgiftsneutrale at stille miljøkrav for, især de energiforbrugende eller brændstofforbrugende

produkter.

Produktområderne IT- udstyr, Beklædning, Møbler, Rengøring og Transport

har Danmark arbejdet

med gennem en årrække, og det vurderes, at den danske offentlige sektor er godt med her. Det er i

midlertidigt vigtigt, at eventuelle miljømæssige minimumskrav afstemmes med teknologi- og

markedsudviklingen og ikke sættes så højt, at de reducerer konkurrencen, hvilket vurderes at føre

til dyrere miljøvenlige produkter. Inden for andre varegrupper kan det angiveligt blive vanskeligere

at leve op til 50 % målet. Umiddelbart er vurderingen, at især fødevarer, byggeri og certificeret

elektricitet vil medføre meromkostninger for det offentliges indkøb. Dog afhængende af, hvad

kriteriedokumenterne ender med at definere som et ’grønt indkøb’.

For så vidt angår køb af certificeret elektricitet vurderes 50 % målet at ville føre til unødige

offentlige ekstraomkostninger til el. Såfremt det offentlige bindes til at købe 50 % el baseret på

vedvarende energi (VE), vurderes det ikke at bringe VE-andelen på det samlede elforbrug over

målsætningen fra Kommissionens klimapakke fra 2008. Dermed kan konsekvensen blive, at

Hvad angår indkøb af transportydelser lægger Kommissionen op til, at der er tale om køb af busser og biler til

kollektiv trafik samt offentlige tjenester, fx renovationskøretøjer. Produktområdet dækker ikke køb af tog/skinnebåren

trafik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andelen af VE-el blandt andre elforbrugere vil blive redureret med hvad der svarer til det

offentliges andel, og ikke at der produceres mere VE-el.

Det offentlige Danmark køber årligt ind for 140 milliarder. Det vurderes tentativt, at meddelelsens

ti produktgrupper – hvor Danmark i dag angiveligt ikke lever helt op til 50 % målet - dækker

omkring 40 milliarder af det offentliges indkøbsbudget. En overordnet vurdering er, at

prisforskellen på de miljøvenlige og ikke-miljøvenlige produkter i gennemsnit er 5 %, idet visse

miljøvenlige produktgrupper ikke er væsentlig dyrere, mens andre er økonomisk tungere. Et studie

fra Kommissionen udreder prisforskellen mellem miljøvenlige og ikke-miljøvenlige produkter, og

anfører, at der i nogle tilfælde er besparelser ved køb af de miljøvenlige produkter.

Kommissionen har fastsat 50 % målet på baggrund af niveauet for grønne indkøb i ’The Green 7’

landene, hvilket inkluderer Danmark. Uden at kende det præcise produktspecifikke niveau for

grønne indkøb i Danmark er et estimat, at Danmark i gennemsnit (når det nuværende niveau for

miljøvenlige indkøb inden for alle 10 produktgrupper summes) mangler 10 % for at nå målet. Det

medfører, at de offentlige merudgifter ved en tvungen ordning vil blive 125 mio. kr. årligt over 2 år

(frem til 2010) for den danske offentlige sektor. Herefter vil teknologiudvikling og prisudligning

medføre, at tallet falder.

Uagtet at de skitserede tal angiveligt er worst case, så involverer det offentlige indkøb så væsentlige

summer, at selv mindre prisforøgelser vil slå voldsomt ud på prisen.

For så vidt angår forslagets tilgang med faste målsætninger for offentlige grønne indkøb end de

aktuelle frivillige danske krav, så vil disse inden for visse produktgrupper være forbundet med

omkostninger.

Overfor kommuner og regioner kan det blive vanskeligt at implementere krav til, at fx 50 % af alle

udbudsprocedurer – i kontraktværdi og antal - skal være grønne, idet staten ikke i dag har overblik

over antal af udbud mv. i kommuner og regioner. Samtidig har staten ikke et samlet overblik over,

hvor meget den offentlige sektor indkøber for inden for hver af de 10 produktgrupper. Såfremt

kravene bliver bindende, vil man skulle indføre en målemetode samt et registreringssystem, der vil

medføre administrative omkostninger.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet, idet der er tale om en meddelelse.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser, idet der er tale om en meddelelse, men en fremadrettet udmøntningen af de enkelte

elementer af meddelelsen kan have det. Miljøstyrelsen har tidligere fået udarbejdet en analyse af de

miljømæssige konsekvenser af øgede grønne indkøb (Miljøprojekt nr. 1218, 2008). Analysen viste,

at inden for mange produktområder er der væsentlige energi- og miljømæssige effekter at hente,

hvis det offentlige Danmark stiller systematiske miljøkrav ved det årlige indkøb på 140 milliarder

kr.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er de samfundsøkonomiske konsekvenser vurderet

i de oversendte grundnotater herom.

‘Study on cost/benefits of Green Public Procurement in Europe’, by Öko-Institut and ICLEI for EC, July 2007

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen om handlingsplanen har i sig selv ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet, idet der er tale om en meddelelse.

Ift. de konkrete forslag, der følger meddelelsen, er administrative konsekvenser for erhvervslivet

vurderet i de oversendte grundnotater herom.

Meddelelsen ’Offentlige indkøb for et bedre miljø’ har ikke i sig selv administrative konsekvenser

for erhvervslivet, idet der er tale om en meddelelse, men en fremadrettet udmøntning af de enkelte

elementer af meddelelsen. Eksistensen af ensartede kriterier for, hvad der er et grønt indkøb, vil

kunne mindste den administrative byrde for de virksomheder, der skal levere til den offentlige

sektor. I dag bliver de ofte præsenteret for meget forskelligartede miljøkriterier og ønsker til deres

leverancer. Især virksomheder, der opererer i flere lande, kan få gavn af kriterierne. Med forslaget

er det ambitionen, at hele den samlede offentlige sektor i EU skal indkøbe de miljømæssigt bedste

produkter. Dette kan give danske producenter og leverandører en styrkeposition på baggrund af

deres miljøvenlige produkter og et skub til en yderligere udvikling af dansk miljøteknologi og

dermed styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Forslaget kan dog have negative

konsekvenser for indtjeningen i de virksomheder, der sælger produkter, som ikke lever op til de

fælles kriterier for offentlige indkøb

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotater til Folketingets Europaudvalg den 29. august 2008 vedrørende

henholdsvis den overordnede meddelelse, forslag til ændring af Direktivet om rammerne for

fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, forslag til ændring af

Miljømærkningsforordningen, forslag til ændring af EMAS-forordningen samt meddelelse om

’Offentlige indkøb for et bedre miljø’.

Samlenotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for miljøministerens

orientering om forslaget på samråd den 10. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4.

Udkast til rådskonklusioner vedrørende en global indsats overfor kviksølv forurening med

henblik på forberedelsen af den 25. session i UNEP´s styrelsesråd i Nairobi, 16.-21. februar

2009.

Rådets dokument 15683/08 ENV 816 COMER 207

1. Status

Formandskabet sendte den 14. november 2008 ovennævnte udkast til rådskonklusioner til

Coreper/Rådet efter drøftelse blandt medlemsstaterne i Rådets Internationale miljøgruppe, og i

Rådets miljøarbejdsgruppe, den 12. november 2008.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet den 4.-5. december 2008.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at give mandat til forhandlinger om den globale indsats mod

kviksølvforurening på det næste møde i styrelsesrådet under FN’s miljøprogram UNEP (Governing

Council), som finder sted den 16. – 20. februar 2009 i Nairobi. Rådskonklusionerne giver mandat til

at arbejde for, at der vedtages en beslutning om at etablere en fritstående, global, juridisk bindende

aftale om kviksølv, med mulighed for efterfølgende at inkludere andre uorganiske stoffer.

Forslaget understreger indledningsvis behovet for regulering af globale udslip af kviksølv og de i

2005 vedtagne rådskonklusioner herom. Forslaget understreger også fremskridtene i

gennemførelsen af EU’s kviksølvstrategi og den EU-regulering, der er vedtaget som led i

gennemførelsen af strategien.

Det fremgår endvidere af udkastet til Rådskonklusioner, at

- EU støtter op om, at den globale indsats mod kviksølvforurening skal tage form af en

separat juridisk bindende aftale (en fritstående konvention)

- en ny aftale bør indgå i det globale samarbejde mellem de eksisterende kemikalie- og

affaldskonventioner

- udover i første omgang at omhandle kviksølv, skal der arbejdes for, at aftalen på et senere

tidspunkt skal kunne udvides til at dække andre uorganiske stoffer, såfremt dette findes

begrundet, således at alle problematiske stoffer kan dækkes af 2 konventioner - organiske

stoffer er allerede dækket af Stockholmkonventionen om Persistente Organiske Giftstoffer

- At den globale miljøfacilitet GEF, bør bruges til at finansiere kviksølvrelateret

kapacitetsopbygning og projekter i u-landene

3. Europaparlamentets udtalelser

Rådskonklusionerne har ikke været forelagt Europaparlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Konsekvenser for Danmark

Der er ingen umiddelbare konsekvenser for Danmark, da der alene er tale om at vedtage

rådskonklusioner, som støtter en vedtagelse om, at der skal igangsættes forhandlinger om en

juridisk bindende aftale.

6. Høring

Udkastet til konklusioner har ikke været udsendt i høring.

7. Forhandlingssituationen

UNEP’s Governing Council besluttede i 2007 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle se på,

hvordan man kan sikre, at den globale miljøbelastning med kviksølv bliver nedsat. Arbejdsgruppen

afholdt 2 møder i henholdsvis 2007 og 2008, og resultatet blev en beskrivelse af, hvad en

kommende indsats kan indeholde. Der er ikke enighed om, hvordan et eventuelt instrument bør se

ud, herunder om det skal være frivilligt, juridisk bindende eller med elementer af begge dele.

Majoriteten af lande (herunder landene i Europa og Afrika) ønsker en ny bindende aftale, mens en

håndfuld lande, herunder USA, har talt for en mere frivillig tilgang.

I forhold til udkastet til rådskonklusioner har Tyskland taget et undersøgelsesforbehold hvad angår

GEF’s rolle. Tyskland ønsker generelt ingen tekst, som kan tolkes i retning af, at de binder sig til

yderligere udgifter, og er tøvende overfor EU-koordinerede holdninger vedrørende GEF.

8. Regeringens holdning

Danmark har sammen med de nordiske lande i regi af Nordisk Ministerråd og i EU længe arbejdet

for, at der etableres en global juridisk bindende aftale på kviksølvområdet. Regeringen ønsker, at

det skal være en aftale, som kan udvides til at omfatte andre tungmetaller og andre uorganiske

stoffer, såfremt der senere viser sig behov for det. Det vil fremme en mere sammenhængende

international kemikalieforvaltning, ved at forhindre, at der næste gang, der viser sig behov for at

regulere et stof, skal udarbejdes endnu en ny aftale. Regeringen mener det er centralt, at der er

ensartede krav og betingelser knyttet til kviksølvreguleringen globalt, af hensyn til at kunne sikre en

nedbringelse af den globale kviksølvforurening og fremme renere teknologier/alternativer, og for at

ligestille virksomheder i forskellige lande.

Regeringen har forståelse for Tysklands tøvende holdning til EU-koordination vedrørende GEF, da

det er national kompetence. Regeringen mener dog, at det vigtigt, at EU landene støtter op om, at

GEF gennemfører kviksølvprojekter, og at det bliver GEF, der skal varetage opgaven, såfremt det

vedtages at etablere en finansiel mekanisme/fond under en eventuel kommende aftale.

Regeringen mener, at det er vigtigt med en henvisning til GEF som finansieringsmekanisme i dette

tilfælde, af hensyn til vigtigheden af et signal til udviklingslandene om, at EU anerkender deres

behov for kapacitetsopbygning og anden assistance, hvis de skal kunne implementere en juridisk

bindende kviksølvaftale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusionerne giver efter regeringens mening et godt forhandlingsmandat til brug på

Governing Council samtidig med, at de tilkendegiver overfor omverdenen, at EU ser meget

alvorligt på kviksølvproblematikken.

9. tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 5.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget

KOM (2008) 505

Tidlig forelæggelse

Nyt dokument

Resumé

Kommissionen foreslår at revidere forordning (EF) nr. 2037/2000 om stoffer, der nedbryder

ozonlaget. Hovedelementerne i forslaget er at forenkle og præcisere bestemmelserne og samtidig

mindske, hvad der måtte være af unødvendige administrative byrder i overensstemmelse med

Kommissionens forpligtelse til bedre regulering samt at sikre en fortsat overensstemmelse med

Montreal-protokollen. Herudover indeholder forslaget en nogle få skærpende bestemmelser som

søger at sikre at de kommende udfordringer tages op, således at genetableringen af ozonlaget sker

hurtigere og negative virkninger for sundhed og økosystemer forebygges.

Forslaget vurderes imidlertid ikke at få nævneværdig indflydelse på beskyttelsesniveauet i

Danmark, fordi de miljømæssige skærpelser som forslaget indebærer stort set allerede er dækket

reguleringsmæssigt ind af bestemmelserne i den danske ozonlagsbekendtgørelse.

1. Status

Kommissionen vedtog den 4. august 2008 ovennævnte forslag, som er fremsendt til Rådet den 11.

september 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 133 og artikel 175, og skal derfor vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 3. oktober 2008. Grundnotat er sendt til

Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2008.

Kommissionen har anvendt en såkaldt ”omarbejdnings-teknik”, der indebærer, at kun væsentlige

ændringer til den oprindelige tekst er åben for diskussion.

Der har været afholdt et indledende møde i Rådsarbejdsgruppen (miljø) om sagen.

2. Formål og indhold

Forslaget skal erstatte den nuværende forordning (EF) 2037/2000 om stoffer, der nedbryder

ozonlaget. Formålet med revisionen er:

1. Forenkling af forordningen og lettelse af de administrative byrder.

Dette opnås ved at:



Forenkle og forsimple forordningen.



Strømline og mindske rapporteringsforpligtelser.

Opdatere undtagelsesbestemmelser.

2. Sikring af en fortsat overensstemmelse med Montreal-protokollen.

Dette opnås ved at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Implementere beslutning XIX/6 om tidligere udfasning af HCFC (HydroChlor-

FluoCarboner), som blev truffet på Montreal-protokollens partsmøde i 2007.

Forhindre ulovlig handel.

3. Sikring af at de fremtidige udfordringer i beskyttelsen af ozonlaget tages op.

Dette opnås ved at:



Regulere HCFC-stoffer indeholdt i produkter og udstyr.



Regulere nye kortlivede ozonlagsnedbrydende stoffer.

Regulere anvendelsen af methylbromid til karantæne- og før-afskibningsformål.

I forhold til den gældende forordning (EF) Nr. 2037/2000 er de væsentligste ændringer således:

Ændring i hjemmelsgrundlaget

Hjemmelsgrundlaget udvides fra artikel 175, stk. 1, (miljø) til også at omfatte artikel 133 (den

fælles handelspolitik).

Definitioner - kapitel 1, artikel 3

Der sker mindre ændringer for at tilpasse sprogbruget til Montreal-protokollen og sikre konsistens i

forordningen.

Desuden ændres definitionen af markedsføring. Definitionen ændres fra at omfatte enhver

overdragelse til tredjemand til kun at omfatte første markedsføring i EU. Det vil sige, at hvis et

ozonlagsnedbrydende stof er lovligt markedsført i et EU-land inden et forbuds ikrafttræden, så kan

det efterfølgende sælges lovligt i EU efter forbuddet er trådt i kraft. Hidtil har ethvert salg af et

produkt været forbudt efter et forbuds ikrafttræden. Dog med konkrete undtagelser for nogle

konkrete produkttyper.

Der sker også ændringer i definitionen af nye stoffer og produktion.

Tidsplan for udfasning – kapitel 2, artikel 4, 5 og 6

Da udfasningstidspunktet for alle kontrollerede stoffer bortset fra HCFC allerede er indtruffet, er

disse ikke længere relevante afsnit fjernet. Det samme gælder, hvor tidsbegrænsede undtagelser for

forbuddet mod markedsføring af særlige produkter er udløbet.

Udfasningplanen for HCFC er justeret ved at fremskynde forbuddet mod produktion fra den 31.

december 2025 til den 31. december 2019, for at bringe forordningen i overensstemmelse med

beslutning XIX/6 under Montreal-protokollen.

Undtagelsesbestemmelser – kapitel 3, artikel 7-13

I dette kapitel samles bestemmelser om de anvendelser, der stadig er tilladte under protokollen og

forordningen (anvendelse som kemisk råstof, proceshjælpestof (artikel 8), specifikke anvendelser af

HCFC, halon og methylbromid) Markedsføring – inklusiv import – med henblik på destruktion vil

fortsat være mulig (artikel 9), mens overførsel mellem de forskellige anvendelser i

overensstemmelse med den etablerede praksis ikke vil være mulig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med Montreal-protokollen er kontrollerede stoffer beregnet til anvendelse som

kemiske råstoffer ikke omfattet af forbuddet i kapitel 2. For at fremme kontrol og håndhævelsen og

for at reducere illegal handel og anvendelse, skal sådanne stoffer mærkes særligt (artikel 7).

Reglerne for anvendelsen af andre ozonlagsnedbrydende stoffer end HCFC til essentielle

laboratorie- og analyseformål tilpasses den gældende praksis, således at kvoter tildeles producenter,

importører og slutbrugere ved hjælp af et register drevet af Kommissionen. Der indføres en

begrænsning i den samlede mængde for at fremme anvendelsen af alternativer, der ikke skader

ozonlaget. Enhver, der anvender disse stoffer til laboratorie- og analyseformål, skal derfor lade sig

registrere hos Kommissionen og indsende oplysninger om anvendelsen (artikel 10).

Det vil fortsat være lovligt at anvende HCFC til laboratorie- og analyseformål, men enhver, der gør

dette, skal ligeledes lade sig registrere hos Kommissionen og indsende oplysninger om anvendelsen

(artikel 11).

For bedre at kunne håndhæve det allerede eksisterende forbud mod at anvende ikke-regenereret

HCFC til service af køle- og klimaanlægsudstyr (airkonditionsanlægsudstyr) fra 2010 skal

beholdere med regenereret HCFC mærkes. Genpåfyldning af genvunden, men ikke regenereret

HCFC må kun ske af det firma, der har aftappet HCFC’en. Desuden skal udstyr, der indeholder

HCFC mærkes (artikel 11).

Mængden af methylbromid, som må anvendes til karantæne- og før-afskibningsformål begrænses til

det nuværende niveau. For at reducere udledningerne indføjes regler om anvendelse af teknologier

til at opsamle forbrugt methylbromid. Denne type anvendelse udfases i 2015 (artikel 12).

Der eksisterer i de fleste tilfælde ikke-ozonlagsnedbrydende alternativer til anvendelsen af halon

som brandslukningsmiddel. Slutdatoer for disse anvendelser er ved at blive fastsat separat gennem

komiteprocedurer. I individuelle situationer kan det blive nødvendigt at dispensere fra disse datoer,

hvorfor der fastsættes en procedure herfor (artikel 13).

Handel – kapitel 4, artikel 15 – 20

De eksisterende begrænsninger i import og eksport af ozonlagsnedbrydende stoffer i ren form og i

produkter og udstyr udvides til også at gælde for HCFC og produkter og udstyr med HCFC (artikel

15 og 17). Systemet for udstedelser af import og eksport licenser udvides på tilsvarende vis (artikel

15, 17 og 18).

Kommissionen får mulighed for at afvise at udstede licenser i situationer, hvor import- eller

eksportlandet indikerer, at den planlagte afskibning er i strid med nationale regler. Kommissionen

må i denne forbindelse udveksle oplysninger med relevante myndigheder (artikel 18).

Genanvendelse og emissionskontrol – kapitel 5, artikel 22 - 23

De eksisterende bestemmelser i kapitel 5 videreføres stort set uændret. Der indføjes en henvisning

til Montreal-protokollen, således at der til destruktion af ozonlagsnedbrydende stoffer kun må

anvendes teknologier, som er accepteret af Montreal-protokollens parter. Desuden mindskes

medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser i forbindelse med genvinding og destruktion.

Artikel 22 omhandler genvinding og destruktion af ozonlagsnedbrydende stoffer i forskelligt udstyr

og produkter. Herunder omhandler artikel 22 stk. 3 andre produkter end køle-, luftkonditionerings-

og varmepumpeanlæg samt udstyr, der indeholder opløsningsmidler eller brandsikringssystemer og

brandslukkere. Her får Kommissionen kompetence til – via komiteprocedure – at udarbejde et bilag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholdende en liste over produkter og udstyr, for hvilke, det anses for teknisk og økonomisk

muligt, at gennemføre genvinding eller destruktion.

Nye og kortlivede stoffer – kapitel 6, artikel 24

Produktion, import, markedsføring og anvendelse af stoffer nævnt i bilag II, del A (halon 1202)

forbydes. Kommissionen kan tilføje stoffer, der af Montreal-protokollens Videnskabelige Analyse

Panel, anses for at være ozonlagsnedbrydende, men som ikke er omfattet af protokollen eller

forordningen til bilag II, del A (artikel 24). Der indføres også rapporteringsforpligtelser for en

række nye stoffer.

Rapportering, kontrol og håndhævelse– kapitel 7, artikel 26 - 28

Rapporteringsforpligtelserne for medlemsstaterne er forenklet og strømlinet, og erhvervslivets

forpligtelser er udvidet en smule. Således skal destruktionsanlæg årligt rapportere om mængder af

destruerede ozonlagsnedbrydende stoffer (artikel 26 og 27).

Bestemmelserne om medlemsstaternes forpligtelse til kontrol og håndhævelse er tydeliggjort med

krav om en risikobaseret tilgang (artikel 28).

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget koncentrerer sig om at simplificere den eksisterende lovgivning

og om at stramme nogle af bestemmelserne for at forbedre implementeringen og kontrollen af

lovgivningen.

Kommissionen vurderer samtidig, at formålene med forslaget ikke kan nås tilstrækkeligt ved

regulering i de enkelte medlemsstater, men nås bedre ved regulering på fællesskabsniveau.

Kommissionen begrunder dette med, at beskyttelsen af ozonlaget er et grænseoverskridende

problem, som ikke kan løses af enkelte medlemsstater. Desuden er handling på fællesskabsniveau

nødvendig for at sikre overholdelse af de forpligtelser man på fællesskabsniveau har tiltrådt ved at

være part i Montreal-protokollen, som implementeres ved denne forordning.

Endvidere indeholder forslaget elementer, der har relevans for funktionen af det indre marked.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Der er tale om en forordning, som er umiddelbart gældende i alle medlemslande og som derfor ikke

kræver yderligere gennemførelsestiltag.

Forslaget kan dog medføre, at bekendtgørelsen om ozonlagsnedbrydende stoffer skal ændres. Dette

afhænger af, hvorvidt Danmark kan få lov til at opretholde den nuværende strengere regulering på

området, som følge af, at hjemmelsgrundlaget ændres til også at omfatte art. 133. Det skyldes, at

artikel 133 er totalharmoniserende, hvorfor det ikke er tilladt for de enkelte medlemsstater, at have

strengere regler end dem, der fremgår af forordningen.

Økonomiske og administrative konsekvenser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes at give enkelte positive administrative lettelser for de nationale myndigheder, da

der sker en vis forenkling af rapporteringsforpligtelserne.

Forslaget forventes ikke at få særlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for industri eller

handelsvirksomheder. De fleste af de områder, der foreslås ændret er enten irrelevante for Danmark,

fordi der ikke findes danske producenter eller fordi der allerede er reguleret på samme niveau i

eksisterende dansk lovgivning.

Forslaget forventes dog at kunne give mindre erhvervsadministrative konsekvenser, da

erhvervslivets rapporteringsforpligtelser ændres på laboratorie- og forskningsområdet. Der er dog

ikke tale om store administrative konsekvenser i den anledning.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Beskyttelsesniveau:

Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet nævneværdigt i Danmark, da de

miljømæssige skærpelser som forslaget indebærer stort set allerede er dækket reguleringsmæssigt

ind af bestemmelser i den danske ozonlagsbekendtgørelse.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 18. september 2008 til 41 interessenter. Høringsfristen

udløb den 16. oktober 2008. Velfærdsministeriet, Advokatsamfundet, Plantedirektoratet, Dansk

Arbejdsgiverforening og CIRIUS har afgivet høringssvar. Ingen har bemærkninger til forslaget.

7. Forhandlingssituation

Der har været afholdt et indledende møde i Rådsarbejdsgruppen (miljø) om sagen, hvor

Kommissionen præsenterede forslaget. Medlemsstaterne var generelt positive overfor forslaget,

men i øvrigt er det ikke muligt at oplyse, hvordan landene nærmere stiller sig til forslaget.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen støtter generelt formålet med

revisionen og de foreslåede ændringer.

Der kan dog peges på nogle punkter, hvor den foreslåede tekst er uklar eller på anden måde

uhensigtsmæssig, hvilket behandles nedenfor. Regeringen finder det i øvrigt vigtigt, at

beskyttelsesniveauet, der er i den gældende forordning opretholdes.

Udvidelsen af hjemmelsgrundlaget til også at omfatte artikel 133

Den foreslåede udvidelse af hjemmelsgrundlaget til også at omfatte artikel 133 (den fælles

handelspolitik) vil eventuelt kunne få den konsekvens, at Danmark, på de områder hvor der i dag er

en strengere regulering end i EU, vil kunne blive tvunget til at ophæve den strengere regulering. Det

skyldes, at artikel 133 er totalharmoniserende, hvorfor det ikke er tilladt for de enkelte

medlemsstater, at have strengere regler end dem, der fremgår af forordningen. Konkret kan det

betyde, at det danske forbud mod anvendelse af methylbromid til karantæne og før-

afskibningsformål ikke vil kunne opretholdes. Anvendelsen af methylbromid til dette formål er

ifølge forordningsforslaget tilladt frem til og med udgangen af 2014 I praksis vil det dog reelt ikke

få nogen betydning, hvis den danske regel ikke kan opretholdes, da denne anvendelse af

methylbromid nu også er forbudt ifølge EUs pesticid-direktiv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da methylbromid til karantæne- og førafskibningsformål allerede er forbudt via pesticiddirektivet,

mener Regeringen, at anvendelsen af methylbromid til karantæne og før-afskibnings formål også

bør forbydes i ozonforordningen.

Det er meget vigtigt for regeringen, at det sikres, at anvendelse af methylbromid til karantæne- og

førafskibnigsformål ikke atter tillades i Danmark. Regeringen mener derfor, at det bør præciseres, at

udvidelsen af hjemmelsgrundlaget kun finder anvendelse på forordningens kapitel 4 om handel

(import og eksport). Det danske forbud mod anvendelse af methylbromid til karantæne- og

afskibningsformål vil således uden videre kunne opretholdes.

Alternativt bør der indføjes en bestemmelse i forordningen, som tillader medlemsstater, der allerede

har særlige regler for ozonlagsnedbrydende stoffer, at opretholde disse regler indtil fællesskabets

regler er på samme niveau som medlemsstatens.

Definitioner - kapitel 1, artikel 3

For at sikre konsistens med relevant miljølovgivning, bør det sikres at alle definitioner i artikel 3 er

i overensstemmelse med andre EU-reguleringer som for eksempel kemikalieforordningen REACH

og WEEE-direktivet.

Et særligt problem udgør, at ”markedsføring” ændres, idet begrebet ifølge forslaget nu kun omfatter

omsætning første gang inden for fællesskabet. Sådan som definitionen er i dag forstås

”markedsføring” som, at ethvert salg er forbudt efter et forbud er udstedt.

Ændringen af definitionen vil indebære at et ozonlagsnedbrydende stof som importeres til EU frit

vil kunne markedsføres inden for EU´s grænser også efter et senere udstedt forbud. Er stoffet én

gang lovligt bragt ind i EU, er efterfølgende markedsføring lovlig, så længe det forbliver inden for

EU. Er et ozonlagsnedbrydende stof markedsført ulovligt i EU, dvs. er det blevet importeret til EU

efter et forbud ikrafttræden, vil den efterfølgende markedsføring ligeledes være ulovlig.

Ændringen af definitionen vil ikke medføre, at en stor mængde ozonlagsnedbrydende stoffer eller

produkter med ozonlagsnedbrydende stoffer vil komme i handelen i forhold til nu. I den

eksisterende forordningen er der regler, der gør det lovligt fortsat at markedsføre produkter og

udstyr, der var lovlige første gang de blev markedsført. Det samme gør sig også gældende for den

danske bekendtgørelse.

Forskellen er alene, at de rene ozonlagsnedbrydende stoffer fortsat kan markedsføres igen, hvis de

var lovlige første gang, de blev markedsført. Da både anvendelse og import af stofferne imidlertid

stort set er forbudt, er der derfor ikke tale om, at der tillades en større anvendelse end i den

gældende forordning.

Problemet er, at det bliver vanskeligere for kontrolmyndighederne at påvise og bevise eventuelle

ulovlige markedsføringer. Myndighederne skal kunne bevise, at stoffet ikke har været markedsført

lovligt tidligere. Dette kan blive særligt vanskeligt i Danmark og andre lande, der ikke selv

producerer eller importerer fra lande uden for EU. Hvis et dansk firma har importeret et

ozonlagsnedbrydende stof fra et land uden for EU, vil det skulle fremlægge en importlicens eller et

tolddokument som bevis for hvornår importen har fundet sted. Hvis importen derimod er sket fra et

andet EU land eventuelt gennem flere led vil disse dokumenter ikke befinde sig i Danmark, og de

danske myndigheder kan have problemer med at forlange dem fremlagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund mener Regeringen, at definitionen af markedsføring bør opretholdes, som den er i

den nuværende forordning.

Undtagelsesbestemmelser – kapitel 3, artikel 7-13

Montrealprotokollens beslutning X/14 indeholder bestemmelser om de maksimale mængder af

ozonlagsnedbrydende stoffer, der må anvendes og undslippe til atmosfæren i forbindelse med

anvendelse som proceshjælpestof. Disse mængder bør fremgå af artikel 8, da formålet med

revisionen bl.a. er, at sikre overensstemmelse med Montreal-protokollen.

Artikel 10, stk. 2 og 4 samt artikel 11, stk. 1 indeholder bestemmelser, som pålægger enhver, der

anvender ozonlagsnedbrydende stoffer til laboratorie- og analyseformål at lade sig registrere hos

kommissionen og oplyse om hvilke stoffer, der anvendes i hvilke mængder.

Det er uklart om denne bestemmelse omfatter enkelt personer eller kun virksomheder og

institutioner. Afhængig af fortolkningen vil disse bestemmelser derfor kunne omfatte flere tusinde

personer – herunder blandt andet studerende og andre, som kun vil falde ind under bestemmelserne

én eller meget få gange. Set i forhold til de små mængder, der anvendes til analyse og

laboratorieformål virker bestemmelserne unødigt omfattende og besværlige. Regeringen finder, at

den nuværende praksis, hvor det er forhandlere og importører af analysereagenser, der tildeles

kvoter, sikrer et tilstrækkeligt kontrolniveau og bør opretholdes.

Da anvendelsen af methylbromid til karantæne og før-afskibningsformål i forvejen er forbudt ifølge

EU´s pesticid-direktiv bør anvendelsen også forbydes via ozonfordningen, jf. ovenfor. Regeringen

mener derfor at, artikel 12 om tilladelse til karantæne- og før-afskibningsformål bør udgå af

forslaget.

Genanvendelse og emissionskontrol – kapitel 5, artikel 22 -23

Efter dansk opfattelse er der i forhold til gældende forordning ikke tale om væsentlige ændringer i

art. 22.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.