PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2913 - Transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt

S AM L E N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S

E U R O P AU D V AL G

24. november 2008

J.nr.

2102-0009

Ref. ASJ/BIBAY

Side 1/10

Klima- og energidelen af rådsmøde (energi) den 8. december 2008

1. Klima- og energipakken

(der henvises til samlenotat for rådsmøde (miljø) den 4.-5. de-

cember 2008)

- Information fra formandskabet

2. Energieffektivitet, Ecodesign

a) Status for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæg-

gelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Ecodesign-direktivet)

Information fra formandskabet

b) Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæg-

gelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (Ecodesign-direktivet)

KOM(2008) 399 endeligt

- Generel indstilling

3. Kommissionens 2. Strategiske Energiredegørelse

- Præsentation og politisk drøftelse

4. Internationale relationer

- Information fra formandskabet og Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kommissionens 2. strategiske energiredegørelse

KOM-dokument nr. KOM(2008)744 af 13. november 2008

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet vil der være en præsentation og politisk drøftelse af Kommissionens 2. strategi-

ske energiredegørelse, som blev offentliggjort den 13. november 2008. Redegørelsen har fo-

kus på energisikkerhed, og det centrale element i redegørelsen er en EU-handlingsplan for

energisikkerhed og energisolidaritet. Handlingsplan fokuserer på 5 områder: 1) infrastruktur

og diversificering af energiforsyning, 2) eksterne relationer, 3) olie- og gaslagre samt meka-

nismer til krisehåndtering, 4) energieffektivitet og 5) bedre udnyttelse af EU’s egne energires-

sourcer. I forbindelse med hvert område præsenterer Kommissionen en række konkrete initia-

tiver i form af forslag til direktiver, meddelelser m.v. Herudover identificerer den 2. strategi-

ske energiredegørelse udfordringerne på længere sigt (2020-2050) og mulige tiltag i relation

hertil. Udkast til rådskonklusioner er endnu ikke modtaget.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 13. november sin 2. strategiske energiredegørelse. Det Cen-

trale element i redegørelsen er en EU-handlingsplan for energisikkerhed og energisolidaritet.

I sin første strategiske energiredegørelse fra 2007 udpegede Kommissionen tre hovedudfor-

dringer for den fælles europæiske energipolitik: 1) imødegåelse af menneskeskabte klimafor-

andringer, 2) styrkelse af EU’s konkurrenceevne og 3) styrkelse af EU’s energisikkerhed. EU

har med 20-20-20 målsætningerne (20 pct. reduktion af drivhusgasserne og 20 pct. vedvaren-

de energi i 2020) og lancering af klima- og energipakken samt den 3. el- og gasliberalise-

ringspakke taget initiativer rettet mod de to første udfordringer. Med sin 2. strategiske energi-

redegørelse tager Kommissionen nu initiativer rettet mod det tredje punkt: energisikkerhed.

Det er vigtigt at understrege, at både klima- og energipakken – som lige nu er under forhand-

ling – og den 3. el- og gasliberaliseringspakke vil udgøre vigtige bidrag til energisikkerheden.

Men der er behov for yderligere tiltag, hvis ambitionen om øget energisikkerhed skal nås.

EU importerer 54 pct. af sit energiforbrug fra tredjelande (2006), og EU's samlede afhængig-

hed af importeret energi ventes at stige yderligere i takt med, at EU-landenes egne olie- og

gasressourcer tømmes i de kommende år. På trods af effekterne af en fuldt implementeret

klima- og energipakke forventes nettoimporten af fossile brændsler at være på et uændret ni-

veau i 2020. Optagelsen af de nye medlemslande i 2004 og 2007, som importerer næsten al

energi fra Rusland, den labile situation i Mellemøsten, Ruslands energipolitik, de pressede

olie- og gasmarkeder og svingende energipriser understreger behovet for øget fokus på EU's

energisikkerhed og for iværksættelse af de tiltag, der er nødvendige, for at EU i fremtiden vil

være i stand til at sikre den nødvendige energi til sine borgere. Det forhold, at EU importerer

så stor en andel af sit energiforbrug fra få producentlande, betyder desuden en stor forskyd-

ning af velstand fra EU til disse lande. Kommissionen har beregnet, at hver EU-borger betaler

ca. 5000 kr. årligt til importeret energi.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Side 2/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

I relation til øget energisikkerhed i EU er fælles, koordinerede indsatser og tiltag på fælles-

skabsniveau hensigtsmæssigt. Energisikkerhedsproblemet kan ikke effektivt løses nationalt.

Hertil kommer, at beslutninger på energiområdet i de enkelte medlemslande kan få store kon-

sekvenser med hensyn til forsyningssikkerhed, energipriser og miljøforhold for andre med-

lemslande. Det skal dog understreges, at princippet om medlemslandenes frie valg af brænd-

selsmiks fastholdes. I det lys finder regeringen, at Kommissionens 2. strategiske energirede-

gørelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2008 sin 2. strategiske energirede-

gørelse. Det centrale element i redegørelsen er en EU-handlingsplan for energisikkerhed og

energisolidaritet. Herudover tager redegørelsen de første skridt i retning af at identificere nød-

vendige tiltag i forhold til udfordringerne på længere sigt (2020-2050).

EU handlingsplanen for energisikkerhed og energisolidaritet har fokus på fem områder. I rela-

tion til hvert område lancerer Kommissionen en række initiativer i form af konkrete lovgiv-

ningsforslag, grønbøger, meddelelser m.v. som vil blive præsenteret i perioden 2008-2010. De

fem områder i handlingsplanen er:



Infrastruktur og diversificering af energiforsyningen

Eksterne relationer

Olie- og naturgaslagre samt mekanismer til krisehåndtering

Energieffektivitet

Bedre udnyttelse af EU’s egne energiressourcer

Infrastruktur og diversificering af energiforsyning

Særligt infrastrukturen i relation til naturgas er i fokus og udgør en særlig udfordring, i og

med at transport af naturgas i meget vid udstrækning - og i modsætning til olie - er bundet til

rørledninger. EU importerede i 2006 61 pct. af sit samlede naturgasforbrug. Kommissionen

skønner, at dette tal vil stige til 73 pct. i 2020. Importen fordeler sig med 42 pct. fra Rusland,

24 pct. fra Norge, 18 pct. fra Algeriet og 16 pct. fra andre lande (2006). For flere medlems-

lande er situationen imidlertid den, at de importerer al deres naturgas fra Rusland.

På denne baggrund og under hensyntagen til 20-20-20 målsætningen foreslår Kommissionen

prioritering af seks infrastruktur initiativer, med henblik på at diversificere naturgasforsynin-

gen og sikre forsyningen af el og naturgas til alle EU borgere:

1. Det første initiativ er udviklingen af en baltisk sammenkoblingsplan (Baltic Intercon-

nection Plan). Kommissionen påpeger i den forbindelse behovet for at få forbundet

isolerede energimarkeder med resten af EU. Her er den baltiske region en af de mest

isolerede. Planen skal dække naturgas og el og sigter på at forbinde energiinfrastruktu-

ren i den baltiske region med det øvrige EU. Planen skal også håndtere spørgsmålet

om finansiering af de mere konkrete initiativer under planen.

2. Det andet initiativ er udviklingen af en såkaldt sydlig gaskorridor, som nævnes som en

af de højeste energisikkerhedsprioriteter. Gasleverancerne skal komme fra kaspiske og

mellemøstlige leverandører og vil potentielt kunne bidrage til at dække EU’s fremtidi-

ge energibehov. Flere muligheder for en sydlig gaskorridor er i spil. Kommissionen

Side 3/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tager i sin redegørelse ikke nærmere stilling til dette spørgsmål. På baggrund af møder

og konsultationer med involverede producent- og transitlande vil Kommissionen me-

dio 2009 komme med en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om den sydlige

gaskorridor.

Det tredje initiativ fokuserer på LNG (flydende naturgas som gør transport af gas uaf-

hængig af rørledninger mellem EU og tredjelande) og en udbygning af LNG termina-

ler (hvor naturgassen gøres flydende eller vice versa), som vil være af særlig relevans

for de medlemslande, der er afhængige af naturgasleverancer fra et enkelt producent-

land. Kommissionen forventer at præsentere en LNG handlingsplan i 2009.

Det fjerde initiativ er færdiggørelsen af en Middelhavsring, som skal forbinde el- og

naturgasnet i Europa med det sydlige Middelhavsområde. En Middelhavsring er særlig

relevant i forhold til at kunne udnytte regionens store potentiale inden for sol- og

vindenergi. Kommissionen vil i 2010 præsentere en meddelelse om Middelhavsringen.

Det femte initiativ er sammenkoblinger af el- og naturgasnettene i central- og sydøst

Europa.

Det sjette initiativ er det såkaldte ”Blueprint for a North Sea Offshore grid”, som skal

sammenkoble nationale el-net i nordvest Europa og integrere planlagte vindenergipro-

jekter heri. Nettet i Nordsøen skal sammen med den baltiske sammenkoblingsplan og

Middelhavsringen udgøre fundamentet for et fremtidigt europæisk supernet, der sam-

menkobler hele EU.

Kommissionen foreslår 1) at der i EU opnås enighed om, at disse projekter skal prioriteres, 2)

at nødvendige tiltag besluttes i 2009-2010 og 3) at de besluttede tiltag igangsættes fra 2010.

Kommissionen påpeger i den forbindelse, at infrastruktur-projekterne skal være i overens-

stemmelse med EU’s langsigtede klimamålsætninger. I relation til finansieringen af infra-

strukturprojekterne vurderer Kommissionen, at eksisterende finansieringsmuligheder er util-

strækkelige herunder bl.a. det nuværende TEN-E budget. Kommissionen har derfor sammen

med den 2. strategiske energiredegørelse fremsat grønbogen om et nyt EU-instrument for

energisikkerhed og infrastruktur, som skal erstatte det nuværende TEN-E instrument.

Eksterne relationer

Kommissionen påpeger, at der globalt er en stigende gensidig afhængighed på energiområdet.

Energi spiller derfor en stigende rolle i EU’s eksterne relationer, og Kommissionen foreslår, at

energi i højere grad skal indgå som et element i EU’s aftaler med tredjelande, herunder EU’s

bilaterale partnerskabs-, samarbejds- og associeringsaftaler og generelt i dialogen med tredje-

lande. På multilateralt niveau skal EU fortsætte med at presse på for yderligere liberalisering

af handel og investeringer i energi. Herudover anfører Kommissionen, at en international juri-

disk ramme på energiområdet vil være afgørende for at kunne tiltrække nødvendige investe-

ringer.

Kommissionen fremhæver i relation hertil Energifællesskabet, som udgør et integreret marked

i sydøst Europa baseret på fælles regler og forbundet til EU. Det omfatter el og naturgas, men

forventes at udvides til også at omfatte olie. Optagelsesforhandlinger påbegyndes med Ukrai-

ne, Moldova og Tyrkiet, og disse landes medlemskab vil i givet fald udvide markedet væsent-

ligt.

I relation til Rusland lancerer Kommissionen forhandling af en ny aftale (New Agreement),

som skal erstatte den eksisterende EU-Rusland partnerskabs- og samarbejdsaftale fra 1997, og

Side 4/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som skal indeholde juridisk bindende bestemmelser vedr. den gensidige afhængighed på

energiområdet. Kommissionen påpeger, at både EU og Rusland vil have fordele af en mere

forpligtende aftale, som kan skabe sikkerhed og forudsigelighed for begge parter. En tilsva-

rende tilgang bør anvendes i forhold til landene i den kaspiske region, som er centrale i kraft

af deres energiressourcer og i forhold til deres betydning i relation til de ovenfor omtalte

energiinfrastrukturprioriteter.

Kommissionen nævner endvidere den fortsatte dialog med OPEC-landene og udbygget sam-

arbejde med lande som Australien, Canada, Japan og USA samt Inden, Kina og Brasilien. I

forhold til Afrika påpeger Kommissionen behovet for udbygning af samarbejdet set i lyset af

det store potentiale for vedvarende energi (VE), som findes her, og i relation til en trans-

Sahara naturgasledning.

I forbindelse med udviklingen af nukleare programmer i tredjelande anfører Kommissionen,

at det er vigtigt, at EU er aktiv for at sikre højeste standarder for nuklear sikkerhed og yder

støtte til de tredjelande, som ikke har den nødvendige lovgivning og regulering til at sikre sik-

kerheden. I relation til de lande som har planer om at bygge a-kraftanlæg, må EU assistere

med udvikling af en kompetent og uafhængig nuklear kontrolinstans, således at internationale

sikkerhedsstandarder overholdes.

Endelig påpeger Kommissionen vigtigheden af, at EU taler med én stemme. I den forbindelse

er der brug for større gennemsigtighed og koordination mellem medlemslandene og EU.

Kommissionen vil i 2009 identificere konkrete mekanismer til øget gennemsigtighed og des-

uden foreslå en revision af forordning EF/736/96 om indberetning til Kommissionen om inve-

steringsprojekter af interesse for Fællesskabet inden for olie-, naturgas- og elektricitetssekto-

rerne.

Olie- og naturgaslagre samt mekanismer til krisehåndtering

Mekanismer til krisehåndtering i tilfælde af afbrydelser i energiforsyningen er et vigtigt ele-

ment i energisikkerheden. Kommissionen foreslår på den baggrund en revision af den eksiste-

rende lovgivning vedr. beredskab over for oliekriser med henblik på at forbedre det eksiste-

rende system og i højere grad bringe det i overensstemmelse med systemet under Det Interna-

tionale Energi Agentur (IEA). Samtidig foreslår Kommissionen ugentlig offentliggørelse af

størrelsen af kommercielle olielagre med henblik på at øge gennemsigtighed på oliemarkedet

og begrænse effekterne af spekulation baseret på manglende information.

I forhold til naturgas har Kommissionen set nærmere på implementeringen af gasforsynings-

direktivet (2004/67/EF). Kommissionen påpeger på den baggrund, at der er brug for forbed-

ringer af direktivet, bl.a. i forhold til udvikling af mekanismer til krisehåndtering og etable-

ring af et egentlig kriseberedskab med værktøjer såsom LNG, afbrydelige naturgasforbrugere

og ”fuel switching” (brændselsskift). Kommissionen vil fremlægge et forslag til revision af

gasforsyningsdirektivet i 2010.

Energieffektivitet

EU har vedtaget en ikke-bindende målsætning om at forbedre energieffektiviteten med 20 pct.

i 2020. Energieffektivitet er et centralt element i handlingsplanen, i og med at et mindre ener-

giforbrug er et effektivt middel til at reducere afhængigheden af fossile brændsler og import.

Samtidig anfører Kommissionen, at tiltag vedr. energieffektivitet og grønne teknologier kan

Side 5/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabe nye muligheder - herunder for små og mellemstore virksomheder - i den nuværende

økonomiske situation.

Kommissionen har således lanceret en energieffektivitetspakke (KOM(2008)742), som skal

bidrage til at nå målet om 20 pct. forbedret energieffektivitet i 2020. Pakken indeholder:

1. Forslag til ændring af EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

(2002/91/EF) som skal udvide omfanget, forenkle implementering og udvikle certifi-

kater for bygningers energimæssige ydeevne.

2. Forslag til revision af EU’s direktiv om energimærkning af apparater og produkter

(KOM(2008)745) som indtil nu kun har omfattet husholdningsapparater og som

fremover skal udvides til at omfatte en række yderligere energiforbrugende produkter.

Kommissionen vil desuden fremsætte forslag til direktiv om energimærkning af dæk

(KOM(2008)746).

3. Intensiveret implementering af eco-design direktivet (2005/32/EF)

4. Meddelelse om kraftvarme (KOM(2008)734) indeholdende detaljerede retningslinjer

for implementering af kraftvarmedirektivet (2004/81/EF).

5. Udvikling af benchmarking og netværks mekanismer til udbredelse af best practice.

Covenant of Mayors (EU netværk af borgmestre fra europæiske byer) vil være et vig-

tigt instrument i den forbindelse og finansiering vil blive tilvejebragt for at forstærke

replikation i hele EU.

6. Præsentation af en ”Green Tax Package”, der skal supplere klima- og energipakken,

og som skal fokusere på muligheden for at bruge finansielle instrumenter til at øge

energieffektiviteten. Pakken vil desuden indeholde et forslag til revision af energibe-

skatningsdirektivet (2003/96/EF).

Endelig påpeger Kommissionen behovet for øget globalt samarbejde om energieffektivi-

tet ud fra en betragtning om, at energieffektiviseringer i tredjelande er afgørende og lige

så vigtig som energieffektivisering internt i EU. En global klimaaftale vil være et vigtigt

incitament til globalt samarbejde om energieffektivitet.

Kommissionen tilkendegiver afslutningsvist at ville evaluere handlingsplanen for energi-

effektivitet (KOM(2006)545) i 2009 og forberede en mere fokuseret handlingsplan som

blev besluttet på Det Europæiske Råd i juni 2008.

Bedre udnyttelse af EU’s egne energiressourcer

EU producerer selv 46 pct. af sit energiforbrug. Med implementering af 20-20-20 målsætnin-

gerne forventes tallet at være 44 pct. i 2020.

Kommissionen anfører, at VE udgør det største potentiale i forhold til EU’s egne energires-

sourcer. I forlængelse af den forventede vedtagelse af VE-direktivet (KOM(2008)19) under

klima- og energipakken, vil Kommissionen præsentere en meddelelse, der skal se på potenti-

elle barrierer for VE og hvordan de overvindes. VE udgør desuden en stor økonomisk mulig-

hed for EU. I relation hertil er Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen)

(KOM(2008)723) et vigtigt instrument. I 2009 præsenterer Kommissionen i samarbejde med

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som et næste skridt en meddelelse om finansiering af

lav-karbon teknologier. Meddelelsen vil bl.a. se nærmere på støttemuligheder for (op til) tolv

Side 6/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CCS (Carbon Capture and Storage) demonstrationsanlæg, som Kommissionen er blevet op-

fordret til af Det Europæiske Råd.

Kommissionen påpeger, at kul vil forblive en vigtig del af EU’s hjemlige energiforsyning og

et vigtigt alternativ til olie og gas. Brugen af kul udgør imidlertid et problem i relation til

CO2-emissioner. Fremtidig brug af kul er kun forenelig med klimaudfordringerne, hvis højef-

fektive anlæg bliver fremherskende, og hvis muligheden for lagring af CO2 i undergrunden

(CCS) er bredt tilgængelig.

I forhold til olie påpeger Kommissionen muligheden for udvinding af ikke-konventionelle

olieressourcer internt i EU, og at raffinaderikapacitet for olie er en vigtig faktor i EU’s energi-

sikkerhed. Kommissionen vil i 2010 præsentere en meddelelse om EU’s raffinaderikapacitet

og EU’s olieefterspørgsel.

Kommissionen anfører endelig, at a-kraft som klima-neutral kilde yder et vigtigt bidrag til

EU’s energisikkerhed. En tredjedel af EU’s el-produktion kommer fra a-kraft. Kommissionen

har i relation til nærværende redegørelse præsenteret en meddelelse (Update of the Nuclear Il-

lustrative Programme), hvoraf det fremgår, at hovedparten af a-kraftværker i EU står overfor

lukning i løbet af de næste 10-20 år, og at der vil være behov for investeringer, såfremt a-

kraftens bidrag til energiforsyningen skal forblive intakt. Kommissionen understreger, at det

er op til den enkelte medlemsstat at tage stilling til brug af og investering i a-kraft, men kra-

vene til sikkerhed og sundhed for miljø og mennesker angår alle medlemslande. I 2008 vil

Kommissionen på den baggrund fremsætte et forslag om revision af direktivet om nuklear

sikkerhed.

Visionen for 2050

Kommissionen vil foreslå en fornyelse af EU’s energipolitik i 2010. Heri vil konturerne af

den politiske dagsorden for 2030 og en vision for 2050 indgå. Målsætninger på dette længere

sigte kan eksempelvis være:



CO2-fri el-forsyning i 2050

Uafhængighed af olie i transport

Lav-emissions bygninger

Et integreret el-net præget af sameksistens af små producenter af VE og større kraft-

værker

Fremme af højeffektive og lav-CO2 energisystemer globalt.

Kommissionen understreger, at listen ikke er udtømmende, men eksemplerne er baseret på

teknologier, som har vist sig funktionsdygtige på eksperimentelt niveau. Samtidig repræsente-

rer eksemplerne teknologier, som ikke vil blive realiseret uden en koordineret dagsorden for

forskning og teknologisk udvikling og for regulering og investeringer samt udvikling af infra-

struktur. På den baggrund vil Kommissionen inden for rammerne af SET-planen lancere et

roadmap for energipolitikken i 2050 og nødvendige tiltag i den forbindelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Side 7/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 2. strategiske energiredegørelse vil ikke i sig selv have umiddelbar indvirkning i forhold

til dansk lov. En nærmere vurdering af konsekvenserne for gældende dansk ret vil blive forta-

get i forbindelse med de forslag og initiativer, som er blevet præsenteret sammen med medde-

lelsen om den 2. strategiske energiredegørelse.

8. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser

samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Den 2. strategiske energiredegørelse vil ikke i sig selv have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En nærmere vurdering af de statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser vil blive foretaget i forbindel-

se med de forslag og initiativer, som er blevet præsenteret sammen med meddelelsen om den

2. strategiske energiredegørelse. Evt. senere konkret opfølgning kan muligvis få positiv be-

tydning for beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Den 2. Strategiske Energiredegørelse er endnu ikke sendt i høring.

Samlenotatet om 2. Strategisk Energiredegørelse har været sendt i skriftlig høring hos med-

lemmerne af Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 18. november 2008.

Der er fremkommet følgende bemærkninger:

Energi- og olieforum hilser Kommissionens energiredegørelse velkommen og støtter, at der

udvikles en fælleseuropæisk strategi til at styrke EU’s energisikkerhed. Enig i Kommissio-

nens prioritering af de fem delområder. Specifikt finder Energi- og olieforum, at forslaget om

ugentlige offentliggørelser af størrelsen af kommercielle olielagre vil medføre en voldsom

administrativ byrde, som ikke står mål med en teoretisk baseret forbedring af informationen

om lagrenes størrelse. Energieffektivitet ses som den mest omkostningseffektive måde at re-

ducere energiafhængigheden. Støtter planerne om en meddelelse i 2010 om EU’s raffinaderi-

kapacitet. Det anbefales, at denne meddelelse inddrager konsekvenserne af EU’s øvrige lov-

givning på klima- og energiområdet, herunder særligt ETS og risikoen for ”carbon leakage”.

Dansk Energi ser positivt på udmeldinger, der giver mere plads til energi i EU’s næste budget

samt ved omallokering i eksisterende programmer. Tildelingen af midler til den nødvendige

udbygning af netinfrastrukturen i næste budgetperiode må ikke tage fokus væk fra perioden

frem til 2013, hvor der er akut behov for investeringer i fx CCS-demonstrationsanlæg. Dansk

Energi ser positivt på, at der lægges vægt på energieffektiviseringer. EU vil kunne vinde me-

get med flere bindende mål dette område. Det er også positivt, at der allerede nu lægges op til

en drøftelse af strategien efter 2020, og at Kommissionen nævner transporten og vigtigheden

af at fremme elbiler, som sammen med vindmøller udgør et stærk bidrag til at sikre uaf-

hængighed af olie og løse klimaproblemet.

Greenpeace er stærkt foruroliget over, at EU-Kommissionen synes at have neddroslet energi-

effektivitsmålet fra 20 pct. til 12 pct. Kommissionens tilgang til et sikkert og bæredygtigt

energisystem er for vag. Der bliver ikke taget hånd om energisikkerhedsspørgsmålet ved på

ny at undervurdere energieffektivitetens betydning og i stedet give en livline til kul og atom-

kraft. Greenpeace byder tiltag til udbygning energiifrastrukturen velkommen. En ambitiøs

Side 8/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strategi for vedvarende energi og energieffektivitet er det bedste svar på energiforsyningspro-

blemer.

Dansk Erhverv finder det positivt, at Kommissionen sætter fokus på EU’s energisikkerhed.

Dansk Erhverv lægger vægt på, at det prioriteres at reducere EU’s importafhængighed af fos-

sile brændstoffer. Slutmålet for denne proces bør være, at EU bliver helt uafhængig af ekster-

ne kilder på energiområdet. Det er dog afgørende, at energiforsyningen sikres i mellemlig-

gende periode. Derfor er det vigtigt, at EU-landene finder fælles fodslag om en aktiv indsats

ift. eksterne relationer til energiproducerende lande. Bedre energisikkerhed i EU kræver en

flersidet indsats. Det er vigtigt, at der er optimal koordinering mellem forskellige energieffek-

tivitetsinitiativer. Danmark bør arbejde for en offensiv og ambitiøs europæisk energipolitik.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter generelt bestræbelserne på at udvikle en fælleseuropæisk strategi til at styrke

EU’s energisikkerhed. Danmark bør medvirke aktivt til at finde løsninger, der kan styrke EU's

energisikkerhed med det sigte at reducere EU’s afhængighed af importeret energi koncentreret

på få lande og dermed øget sårbarhed i energiforsyningen til følge. Klima- og energipakken

vil med sit fokus på CO2-reduktioner – og dermed mulige energieffektiviseringer – og vedva-

rende energi yde et vigtigt langsigtet bidrag til energisikkerheden. Disse initiativer kan dog

ikke stå alene. Der er behov for yderligere tiltag til en udbygget energiinfrastruktur, bedre ud-

nyttelse af egne ressourcer, herunder vedvarende energikilder, og ikke mindst forstærket fo-

kus på energieffektiviseringer for at opnå målsætningen om øget energisikkerhed. Det vil den

2. strategiske energiredegørelse bidrage positivt til. For at opnå en væsentlig forøget energief-

fektivitet bør der iværksættes arbejde med at lave beregninger på, hvordan vi kan nå fra mål-

sætningen om 20 pct. reduktion af drivhusgasserne til 30 pct. som led i en international aftale.

Det er dansk holdning, at EU bør arbejde hen imod at reducere afhængigheden af fossile

energikilder. Danmark bør arbejde for, at handlingsplanen for energisikkerhed og energisoli-

daritet vægter både interne tiltag i EU og eksterne tiltag og samtidig tager hensyn til de enkel-

te tiltags merværdi i forhold til deres politiske og økonomiske omkostninger. Endelig bør

Danmark lægge vægt på, at selvom energisolidaritet i EU er et vigtigt element i energisikker-

heden, har det enkelte medlemsland selv en stor forpligtelse i forhold til at tage ansvar for sin

energisikkerhed.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel tilslutning til Kommissionens tiltag i retning af at styrke EU’s energi-

sikkerhed. Det må dog forventes, at der vil være forskellige holdninger til vægtningen af tiltag

der fokuserer på eksterne forhold (så som forholdet til Rusland og etablering af nye eksterne

forsyningsruter til EU) i forhold til tiltag der fokuserer på interne forhold (så som energieffek-

tivitet og VE m.v.).

Det må desuden forventes, at de enkelte lande vil lægge vægt på de infrastrukturprojekter,

som har størst geografisk relevans for dem. Herudover vil de øst- og centraleuropæiske lande

som i høj grad er afhængig af import af naturgas fra Rusland formentlig lægge stor vægt på

etablering af forsyningsruter uden om Rusland og et naturgasberedskab. Endelig må visse

lande forventes at lægge vægt på a-kraft og investeringer heri som et vigtigt instrument i rela-

tion til energisikkerhed.

Side 9/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens 2. strategiske energiredegørelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Energisikkerhed blev dog drøftet på Rådsmødet (Transport, Telekommunika-

tion og Energi) den 10. oktober 2008 og i den forbindelse forelagt Folketingets Europaudvalg

den 30. september 2008 til orientering.

Side 10/10