R 17 - 2008-09 - Ingen titel

Skriftlig redegørelse(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).Energipolitisk redegørelse 2009 af 30/4 09.(Redegørelse nr. R 17).Klima- og energiminister(Connie Hedegaard):1. FREMTIDENS GRØNNE OG INTELLIGENTE SAMFUNDFremtidens samfund bruger energi på en intelligent måde. Først og fremmest ved at bruge så lidtenergi som muligt ved hjælp af energibesparelser. Og den energi, vi bruger, er vedvarende. Menikke nok med det. I fremtidens intelligente samfund bor vi i lavenergihuse eller måske enddaplusenergihuse, der skaber overskud af energi. Vi har varmepumper, og vores el-biler lader op omnatten, når priserne er de laveste. Fremtidens grønne og intelligente samfund består af borgere ogvirksomheder, der efterspørger energibesparende, intelligent og klimavenlig teknologi.Borgere og virksomheder skal have handlemuligheder og selv bidrage til at indfri Danmarksenergi- og klimapolitiske mål gennem deres daglige adfærd og beslutninger, der både gavnerpengepungen og miljøet. Udfordringen for os alle bliver at turde efterspørge de nye intelligenteløsninger – f.eks. elbilen og varmepumper for bare at nævne nogle få eksempler. Regeringen vilderfor sætte fokus på, hvordan vi gør intelligente løsninger til fremtidens norm i Danmark.De investeringer og politiske tiltag, der skal til for at opnå flere intelligente løsninger, skal givemest klima og energi for pengene. Løsningerne vil danne grundlag for at opfylde regeringens visionom et samfund uafhængigt af fossile brændsler.Forsyningssikkerhed – tryghed i hverdagenEn sikker energiforsyning er et fuldstændigt afgørende element i vores moderne samfund. Både iborgernes hverdag og for at hele samfundets infrastruktur og virksomhedernes produktion fungererstabilt. Samtidig er energiforbrugets udvikling og sammensætning af forskellige energikilder afafgørende betydning for vores klima.Energipolitik handler derfor grundlæggende om tryghed. Borgerne skal kunne regne med, at derer strøm i kontakten, når de vil tænde lyset om morgenen; brændstof i tanken, når de starter bilen ogvarme i huset, når de kommer hjem til familien. Virksomheder skal kunne regne med, at pludseligesvigt i energiforsyningen ikke stopper produktionen, og de skal kunne planlægge efter, at det ogsåer tilfældet de kommende år. Det er en afgørende ramme for stabil vækst, at energiforsyningen erøkonomisk bæredygtig. Derfor vil kul på kort og mellemlangt sigt stadig udgøre en del af dendanske elforsyning. Samtidig skal vi alle kunne stole på, at energiforsyningen udvikler sig i enretning, der på globalt plan modvirker risikoen for klimakatastrofer og gør vores demokratiskesamfund uafhængigt af ustabile regioner i verden. Derfor skal vi gøre vores samfund uafhængigt affossile brændsler.Danmark nyder i dag godt af en historisk høj forsyningssikkerhed. Den gennemsnitlige danske el-forbruger havde således strøm i stikkontakten i 99,99 procent af året i 2007. Danmark forventer atvære mere end selvforsynende med gas i de næste 10 år og har i international sammenligning en højandel af vedvarende energi i både elforsyningen og i forhold til det samlede energiforbrug, hvorenergi til opvarmning og transport tælles med.En robust og sikker energiforsyning er imidlertid ikke en selvfølge på længere sigt, hvis vi gør os

afhængige af import af olie og gas. Også for at Danmark kan blive i front i bestræbelserne på atstoppe global opvarmning, er vi nødt til ikke kun at skifte spor, men at lægge helt nye skinner forfremtidens energiforsyning. I 2008 nedsatte regeringen Klimakommissionen, som skal komme medforslag til, hvordan visionen om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler kan virkeliggøres.Det grønne og intelligente samfundI det intelligente samfund er det helt naturligt at spare på energien og købe klimavenligt. Det blivernoget, vi ikke længere tænker over. Det bliver en selvfølge at bruge den vedvarende energi, når den erbilligst – f.eks. ved hjælp af el-biler. Vores huse er bæredygtige og kræver et minimum af el og varme.Måske er de endda plusenergihuse. I det grønne og intelligente samfund realiserer vi sammen visionenom at blive uafhængige af fossile brændsler.Udfordringen er at skabe et grønt samfund og samtidigt sikre høj økonomisk vækst ogarbejdspladser. Det sker bl.a. ved at udvikle de løsninger, der på intelligent og rentabel vis omstillervores forsyning til vedvarende energi og reducerer energiforbruget og udledningerne afdrivhusgasser. Regeringen bidrager til at skabe rammer, så Danmark bliver et levende laboratoriumfor løsninger, som danske virksomheder kan sælge på verdensmarkedet. Globalt er efterspørgslenefter vedvarende energi og energieffektiv, intelligent energiteknologi stærkt stigende, og danskevirksomheder er allerede gode til at udvikle, producere og eksportere energiteknologier. De seneste30 år har Danmark oplevet en massiv økonomisk vækst, men har samtidig formået både at holde detsamlede energiforbrug stort set uændret og sikre en fortsat omlægning til vedvarende energi. Det eren udvikling, som mange lande gerne vil gøre efter. Parallelt hermed har danske virksomheder i højgrad formået at udvikle de energieffektive og grønne teknologier, der har gjort det muligt. Derforhar Danmark også i dag et enestående godt udgangspunkt for at tjene penge på vores fortsatteomstilling til det grønne vækstsamfund.Regeringens grønne vækstinitiativer-Energiaftalenfra februar 2008 indebærer en udbygning med mere vedvarende energi. Bl.a.gennem bedre rammer og højere tilskud. Aftalen sætter også ambitiøse mål forenergibesparelser.-Skattereformennedsætter skatten på arbejde og gør det dyrere at forbruge og producere varer,som er til skade for miljø, klima og sundhed. I alt øges afgifterne inden for energi, klima ogtransport med 8 mia. kr. Samlet set tager Danmark med denne aftale et beslutsomt skridt iretning af et mere intelligent og grønt skattesystem, som både reducerer CO2-udledning ogbruttoenergiforbrug samt fremmer vedvarende energi.-Tilskud til energirenovering og stramninger af krav til bygningers energiforbrug.Der er afsat1,5 mia. kr. til renovering og bygningsarbejde, herunder energibesparelser i helårsbeboelse.Puljens formål er at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, at bidrage til en generelforbedring af bygningsmassen og at understøtte energiaftalens energimålsætninger og strategienfor reduktion af energiforbruget i bygninger.- I forlængelse af den energipolitiske aftale har regeringen i april 2009 fremlagt enstrategi forreduktion af energiforbrugeti nye bygninger. Kravene foreslås i 2010 strammet med 25 pct. og i2015 med 57 pct. kombineret med en faktor for fjernvarme på 0,8.Fjernvarmefaktorenbetyder, at energiforbruget i nye bygninger samlet reduceres med 50 pct.-Aftalen om en grøn transportpolitikfra januar 2009 er en langsigtet og sammenhængende plan,der satser på et grønt transportsystem med øget mobilitet og reduktion af CO2-udledingen fratransportsektoren. Der er enighed om, at en række overordnede indsatsområder vil bidrage til atopnå disse mål på sigt, herunder den markante styrkelse af jernbanetrafikken, grønne

kørselsafgifter og nye bæredygtige teknologier. Frem mod 2020 investeres mere end 150 mia. kr.– primært i kollektiv trafik.-Grøn Vækster en række af initiativer, der forener et højt niveau af miljø- og naturbeskyttelsemed en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Den samlede virkemiddelpakke vilreducere landbrugets drivhusgasemissioner, skabe et bedre vandmiljø og etablere flere nyenaturområder samtidigt med, at der skabes forbedrede vækstvilkår for erhvervet.-Eksport Kredit Fondenkan over de næste tre år yde eksportlån for 20 mia. kr. til danskeeksportforretninger, bl.a. inden for klima- og energiteknologibranchen.-Ny teknologi:Den samlede offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration af nyeenergiteknologier vil i 2010 udgøre 1 mia. kr. I forbindelse med efteråretsglobaliseringsforhandlinger vil regeringen desuden drøfte mulighederne for at etablere etinnovationsprogram. Dets formål skal være at fremme udvikling og demonstration afhelhedsløsninger til plusenergibyggeri.

2. EU'S KLIMA- OG ENERGIPAKKE – FORSYNINGSSIKKERHED OG VEDVARENDE ENERGIEnergiaftalen fra 2008 lagde rammen for dansk energipolitik frem mod 2011 med perspektiver heltfrem mod 2025. Den ambitiøse aftale var samtidig en klar støtte til Kommissionens bestræbelser påat formulere et ambitiøst klima- og energipolitisk EU- udspil inden klimakonferencen i København.Med den efterfølgende vedtagelse af klima- og energipakken i december 2008 tog EU med enrække ambitiøse beslutninger et afgørende skridt i bestræbelserne på at styrkeforsyningssikkerheden og klimaindsatsen.Vedtagelsen af klima- og energipakken vil i væsentlig grad sætte rammerne for den danskeklima- og energipolitik fremover. Konsekvensen er, at reduktionen af CO2-udledninger fra dekvoteomfattede virksomheder i 2013-2020 er fastlagt i EU-regi, mens medlemsstaterne fortsat haransvaret for udbygningen med vedvarende energi, energibesparelser samt reduktioner afdrivhusgasser i de sektorer, som ikke er omfattet af kvoteordningen. Dvs. primært transport- oglandbrugssektoren og dele af energiforbruget. Inden for kvoteområdet er der som led i EU-pakkensamtidig vedtaget en væsentlig forbedring af kvoteordningen, der blandt andet sikrer en ligestillingaf vilkårene for virksomhederne inden for EU – ikke mindst til gavn for danske virksomheder.Rammerne for Danmarks energipolitik fastlægges i stigende grad som led i det europæiske oginternationale samarbejde, der på mange punkter kan sikre mere effektive løsninger, end de enkeltelande kan opnå hver for sig.Danmarks ambitiøse forpligtelserVedtagelsen af EU-pakken betød, at Danmark forpligtede sig til at opfylde en række ambitiøse ogbindende 2020-målsætninger for henholdsvis udbygning med vedvarede energi og reduktion afdrivhusgasser. Målene er blandt de absolut højeste i EU: Vedvarende energi skal i 2020 udgøre 30pct. af det endelige energiforbrug, og i 2020 skal vi nå en reduktion på 20 pct. afdrivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i forhold til 2005. Hertil kommer etbindende mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Ifølge den nationaleenergiaftale skal de årlige energibesparelser op på et niveau svarende til 1,5 pct. af det endeligeenergiforbrug i 2006, og bruttoenergiforbruget skal falde med 2 pct. frem til 2011 og 4 pct. frem til2020.Det høje ambitionsniveau understreger nødvendigheden af, at Danmark fører en politik, somgiver os mest klima og energi for pengene. Et godt eksempel på en sådan klima- og energipolitik er

satsningen på vindmøller og biomasse i kraftvarmeværkerne. El-bilen er et andet godt eksempel. Deaktuelle investeringer i udbygning med infrastruktur til el-biler er en relativ billig måde at reducereCO2-udledningerne i transportsektoren på. El-bilen slår altså tre fluer med ét smæk, fordi den ogsågiver energibesparelser og mulighed for at indpasse mere vedvarende energi i vores energisystem.Regeringens vision og mål for dansk klima- og energipolitikVisionen- 100 pct. uafhængighed af fossile brændslerInternationale forpligtende målsætninger- 30 pct. vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2020, 10 pct. vedvarendeenergi itransport- 20 pct. reduktion i 2020 i ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger i forhold til 2005- 21 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i gennemsnit i perioden 2008-2012 i forhold til 1990(Kyoto).Nationale målsætninger- 20 pct. vedvarende energi i bruttoenergiforbruget i 2011- Årlige energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i 2006- 4 pct. reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006Inden for en sammenhængende klima- og energipolitik er det fortsat vigtigt med en samletenergispareindsats. Et lavt og effektivt energiforbrug bidrager til at opretholde den langsigtedeforsyningssikkerhed i Danmark. Samtidigt kan et faldende energiforbrug gøre det muligt at forfølgemere ambitiøse klimamål på længere sigt uden det skader dansk økonomi. En gradvis omstilling tilet mindre energiforbrug kan desuden gøre det muligt at imødekomme fortsatte stramninger ikvoteloftet efter 2020, uden at det medfører fald i borgernes levestandard eller væsentligeøkonomiske omkostninger for virksomhederne.Energistyrelsen har netop opdateret sin basisfremskrivning af Danmarks energiforbrug frem til2030 med nye forudsætninger og de seneste politiske tiltag. Basisfremskrivningen er ikke enprognose men beskriver den udvikling, som under en række forudsætninger om teknologiskudvikling, priser, økonomisk udvikling m.v. kan komme i perioden frem til 2030, hvis derhypotetisk ikke bliver gennemført nye initiativer eller virkemidler. Fremskrivningens resultaterunderstreger, at der med de seneste års politiske tiltag er taget vigtige skridt i retning af at opfylderegeringens mål og visioner.Andelen af vedvarende energi øges således til godt 21 pct. af bruttoenergiforbruget i 2011, og i etforløb, der vel og mærke ikke forudsætter nye initiativer, mangler der blot 2 pct. point for at opfyldeEU-målsætningen om 30 pct. vedvarende energi i 2020. Samlet reduceres anvendelsen af fossilebrændsler i 2020 med næsten 1/5 i forhold til i dag.De ambitiøse mål for energibesparelser medvirker til at knække kurven for bruttoenergiforbruget.Målsætningen om at reducere bruttoenergiforbruget med 4 pct. i 2020 er dog yderst ambitiøs.Fremskrivningen viser, at vi med de besluttede virkemidler vil have reduceret bruttoenergiforbrugetmed ca. 2 pct. i 2020. Det er på baggrund af den forventede fortsatte økonomiske vækst udtryk foren meget betydelig effektivisering af energianvendelsen Der er ikke desto mindre behov for fortsatat fremme energieffektive teknologier i hele energisystemet for at opfylde denne målsætning.Udover yderligere reduktion af det endelige energiforbrug er havvindmølleparker, elbiler og enfortsat satsning på kraftvarme eksempler på teknologier, der kan reducere bruttoenergiforbrugetyderligere.

Den internationale forpligtelse til en markant reduktion af de drivhusgasudledninger, der ikke eromfattet af EU’s kvotesystem i perioden 2013-2020, udgør en særlig udfordring. Derfor harregeringen igangsat et omfattende analysearbejde, der skal vise, hvordan Danmark mesthensigtsmæssigt kan leve op til forpligtelsen.3. FORSYNINGSSIKKERHED GENNEM ENERGIBESPARELSER, VEDVARENDE ENERGI OGEUROPÆISK SAMARBEJDEOm 10 år må det forventes, at Danmark skal til at importere gas, men vi ønsker ikke at væreafhængige af import. Derfor er det regeringens vision, at Danmark skal være 100 pct. uafhængig affossile brændsler. Opskriften på den langsigtede forsyningssikkerhed er en reduktion afenergiforbruget gennem energibesparelser, øget anvendelse af vedvarende energi og et tættereeuropæisk samarbejde. På det korte og mellemlange sigt vil kul imidlertid fortsat være etnødvendigt brændsel for at opretholde forsyningssikkerheden i Danmark.Energiressourcer er en central del af de sikkerhedspolitiske magtkampe i verden. Efterkonflikterne om gasforsyning mellem Rusland og Ukraine er det blevet klart for enhver, at politiskuafhængighed og sikkerhed i høj grad handler om at have adgang til pålidelige energikilder. Ogsåderfor har Danmark ambitiøse VE- og energibesparelsesmålsætninger. Regeringen har frem mod2025 desuden forpligtet sig til at reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15 pct. iforhold til 2007. Fremskrivningen fra Energistyrelsen viser, at det er muligt at nå målet tidligeremed de tiltag, der allerede er aftalt. Fremskrivningen viser også, at vi vil opfylde energiaftalensdelmål for 2011 om 20 pct. vedvarende energi, og at energiforbruget reduceres. De samme tiltag,som opfylder disse energipolitiske mål, bidrager samtidigt i væsentlig grad til Danmarks opfyldelseaf sin Kyoto-målsætning om 21 pct. reduktion af drivhusgasser i 2012.Regeringen vil i år fremlægge en forsyningssikkerhedsstrategi. Strategien bliver et katalog overmulige nye energipolitiske initiativer i perioden frem til 2025. Initiativerne skal drøftes isammenhæng med Klimakommissionens anbefalinger, der kommer i 2010.Forsyningssikkerhedsstrategiens og Klimakommissionens anbefalinger kan indgå i drøftelserne omen ny energiaftale for perioden efter 2011.3.1 Samarbejde om forsyningssikkerhed i EUForsyningssikkerhed er et centralt omdrejningspunkt i det europæiske energisamarbejde. EU-Kommissionens 2. Strategiske Energiredegørelse blev fremlagt i november 2008. Redegørelsensfokus er sikringen af en stabil og pålidelig forsyning af energi. Det centrale element er EU’shandlingsplan for energisikkerhed og energisolidaritet. Handlingsplanen indeholder en rækkeprioriterede områder:- Udbygning af energiinfrastrukturen og spredning af energikilderne- Styrket dialog med centrale producent- og transitlande- Mekanismer til krisehåndtering i tilfælde af afbrydelser i forsyningen- Energieffektivitet- Bedre udnyttelse af EU’s egne ressourcer, herunder vedvarende energiI forhold til udbygning af infrastrukturen præsenterer EU-Kommissionen en række konkreteprojekter. Blandt disse er det især havvindmølleprojektet Kriegers Flak i Østersøen, en nygasledning fra Norge via Danmark til Polen, en Nordsø-elnetring samt Sammenkoblingsplan forØstersøområdet (Baltic Interconnection Plan), som kan have dansk interesse, fordi de vil øgeforsyningssikkerheden i Danmark og i Østersø-regionen. Det vil også give nye muligheder for atmarkedsføre dansk energiteknologi.De fire projekter indgår også i Kommissionens økonomiske genopretningsplan, der blev fremlagt

kort før jul i 2008. Regeringen mener, det er vigtigt, at der i planen er en god balance melleminitiativer, der udbygger energiforsyningen fra lande udenfor EU. F.eks. nye gasledninger tilCentralasien og initiativer, som giver øget brug af vedvarende energi internt i EU. EU har medvedtagelsen valgt at give økonomisk støtte til en række infrastrukturprojekter, herunder medpotentiel dansk deltagelse, og til videre udvikling af CCS-teknologi. Planen vil bidrage tiløkonomisk genopretning, øget forsyningssikkerhed og øgede grønne investeringer.I forbindelse med udmøntningen af EU's kvotedirektiv arbejder regeringen for at få midler tildanske CCS-projekter ved at fokusere på danske styrkepositioner. F.eks. projekter, der kombinererCCS med moderne, energieffektive kraftvarmeværker og anvendelsen af vedvarende energi såsombiomasse. Regeringen fastholder samtidig, at de aftalte energisparemål skal overholdes trods øgetenergiforbrug fra CCS.Det nordiske energisamarbejde – en international succeshistorieDet nordiske samarbejde viser tydeligt, at samarbejde giver mulighed for, at lande kan nyde fordelaf hinandens forskellige styrker. I Norden er billig vandenergi fra Norge og Sverige f.eks. med tilat stabilisere den danske el-forsyning i de situationer, hvor det danske forbrug er større end dennormale danske el-produktion. Vandmagasinerne forbedrer også mulighederne for – og økonomieni – at indpasse stigende mængder vindenergi i det nordiske elsystem. Samarbejdet sparer landenefor store investeringer i at opretholde et nationalt beredskab. Regeringen vil fortsat støtte denvidere udbygning af infrastrukturen af oversøiske kabler, som er grundlaget for det succesfuldeenergisamarbejde i Norden.3.2 Inddragelse af forbrugerne og gennemsigtighed på energimarkedetGennemsigtighed er kodeordet for et velfungerende elmarked. Gennemsigtigheden på elmarkedetskal give forbrugerne mulighed for nemt og hurtigt at kunne vælge de elprodukter, der bedst ogbilligst opfylder deres behov. Forbrugernes interesser vil bl.a. blive styrket fremover gennem enforbedret el-pristavle. Det er en internetportal, som giver forbrugerne mulighed for at sammenligneel-priser og produkter – f.eks. grøn strøm – fra forskellige leverandører og dermed skifteleverandør, hvis de ønsker det.Det er også centralt, at forbrugernes interesser inddrages på lige fod med andre energiaktørersinteresser, når nye energipolitiske initiativer skal udvikles og gennemføres. For at styrke den indsatsvil Energistyrelsen i 2009 drøfte mulighederne med relevante myndigheder ogforbrugerorganisationer med henblik på at få forslag og anbefalinger til, hvordan inddragelsen afforbrugernes interesser kan styrkes.En øget konkurrence på energimarkederne i EU vil også bidrage til at give forbrugerne lavere ogmere gennemsigtige priser på el. Regeringen har derfor arbejdet aktivt for EU-Kommissionens 3.liberaliseringspakke, der skal styrke konkurrencen. Pakken indeholder bl.a. skærpede regler om, attransmission skal adskilles fra produktion og handel. Den indeholder også skærpede regler forenergitilsynets opgaver og kompetencer. Liberaliseringspakken forventes vedtaget i foråret 2009.Det er afgørende, at vi også herhjemme tager skridt, der fremmer konkurrencen på elmarkedet.Derfor er det besluttet, at alle informationer om borgernes elforbrug i fremtiden skal være samlet étsted. I dag er informationerne samlet 86 forskellige steder og har hidtil tilhørt energiselskaberne. Ifremtiden skal der kun være ét register, og informationerne tilhører elforbrugerne, som derfor fårlettere adgang til deres egne informationer. Og skifter man selskab, vil man i fremtiden kun få énregning. De nødvendige lovgivningsmæssige initiativer skal nu tages, så dette register – en såkaldtdatahub – kan etableres hos Energinet.dk.Der er også gennemført andre udredningsarbejder, som vil bidrage positivt tilmarkedsudviklingen. For øjeblikket er et arbejde i gang, som skal udbrede det intelligente elforbrugunder hensyntagen til den økonomiske rentabilitet. Desuden vil Energistyrelsen påbegynde en

undersøgelse af kapitalforholdene i branchen.3.3 Energibesparelser – vejen fremEn central del af Danmarks energipolitik er energibesparelser og energieffektiviseringer, sommedvirker til at begrænse energiforbruget. Der er brug for markante og omkostningseffektiveenergibesparelser inden for alle områder. Vi skal bruge mindre energi i vore boliger, der skalenergieffektiviseres i erhvervsvirksomhederne og der skal gøres en særlig indsats i de offentligeinstitutioner.Danmarks ambitiøse energisparemålI den energipolitiske aftale er der fastlagt ambitiøse målsætninger for energispare-indsatsen. De årlenergibesparelser skal øges til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i 2006 (10,3 PJ pr. år), hvilketsvarer til ca. 110.000 boligers energiforbrug. Endvidere skal vi reducere bruttoenergiforbruget med 4pct. i 2020 i forhold til 2006. Samtidig er det fastlagt, at energiselskabernes besparelsesforpligtelser fra2010 øges med ca. 85 pct., og at energikravene til nye bygninger skal strammes med mindst 25 pct. ibåde 2010, 2015 og 2020.Der er taget en række initiativer for at opfylde målsætningerne. Skattereformen betyder enforhøjelse af afgifterne på energi såvel for husholdninger som for erhvervslivet. Det vil øgeincitamenterne til at spare på energien, og det danner et godt udgangspunkt for en række andreinitiativer. I forbindelse med skattereformen er der i øvrigt afsat 1,5 mia. kr. til renovering afbygninger.Evaluering af energispareindsatsenI 2008 blev der gennemført en uafhængig evaluering af den samlede besparelsesindsats, somviser, at de nuværende energispareinitiativer – bortset fra energimærkningen af bygninger – erpengene værd, og at der fortsat er store rentable besparelsesmuligheder.Evalueringen anbefaler, at der etableres et tiårigt program for energibesparelser. Programmet skalbl.a. sikre en samordning af samtlige danske energispareaktiviteter og en opprioritering af indsatseni forhold til erhvervslivet samt udviklingen af nye aktiviteter med fokus på at fremmeenergibesparelser i de eksisterende bygninger. Det skal udformes sådan, at der kan ske enprioritering af indsatsen på tværs af sektorer og forbrugsområder, og der sikres en bedrekoordinering og dokumentation af de forskellige energispareaktiviteter. Endelig peger evalueringenpå, at omkostningerne til energimærkning af bygninger bør reduceres.Et nyt program samler energispareindsatsenI forlængelse af evalueringen af energispareindsatsen har regeringen fremlagt et forslag tiletablering af et samlet program for energispareindsatsen, der bl.a. omfatter et nytenergisparesekretariat. Sekretariatet skal varetage konkrete og operationelle opgaver vedrørendekampagner, markedspåvirkning af såvel efterspørgsels- som udbudssiden, frivillige aftaler medleverandører, pakkeløsninger på bygningsområdet og evt. tilskudsadministration i forhold til alleforbrugsområder og sektorer. Et sekretariat og de øgede spareforpligtelser for energiselskaberne vilresultere i en væsentligt styrket besparelsesindsats og dermed adressere hovedparten afanbefalingerne i evalueringen.Bedre energimærkningRegeringen har taget en række initiativer til at forbedre energimærkningen af bygninger.Initiativernes formål er at øge energibesparelserne, som gennemføres i forlængelse af mærkningen,og at reducere omkostningerne til udarbejdelse af mærkningerne. Initiativerne omfatter en mereaktiv markedsføring af ordningen i et tæt samarbejde med alle interessenter samt en introduktion af

et differentieret koncept for energimærkningen, hvor ressourcerne til udarbejdelse af mærkningernetilpasses bygningens stand og de forventede energibesparelser.Kravene til bygningers energiforbrug strammesI forlængelse af den energipolitiske aftale har regeringen i april 2009 fremlagt en strategi forreduktion af energiforbruget i bygninger. Strategien indeholder en ambitiøs plan for reduktion afenergiforbruget i nye bygninger. Kravene foreslås i 2010 strammet med 25 pct. og i 2015 med 57pct. kombineret med en faktor for fjernvarme på 0,8.Fjernvarmefaktoren betyder, atenergiforbruget i nye bygninger samlet reduceres med 50 pct.Samtidig har strategien fokuspå at fremme nye spydspidsbyggerier, som er bedre end energikravene, og på at skabe bedrerammer for, at den almene boligsektor f.eks. kan etablere forsøgsbyggeri.Strategien indeholder også en lang række initiativer til fremme af energibesparelser i eksisterendebygninger. Der indføres effektivitetskrav til komponenter i forbindelse med udskiftning, renovering,osv., og de gældende krav skærpes. Hertil foreslås en lovændring, så kravene kan gælde iforbindelse med vedligeholdelse og enkeltstående udskiftninger og ikke blot ved størreombygninger og renoveringer, som gælder i dag. F.eks. vil kravene komme til at gælde for alleudskiftninger af vinduer og cirkulationspumper.Besparelser i de eksisterende bygninger opnås bedst og billigst i forbindelse med renoveringer ogudskiftninger. Vi skal sikre, at der i denne forbindelse vælges energieffektive løsninger. Ellersforpasser vi – på grund af de lange levetider – muligheden for at opnå energibesparelser mange årud i fremtiden.Strategien indeholder også initiativer om fremme af brugen af Energy Service Companies(ESCO’er), af solvarme i eksisterende bygninger med et stort forbrug af varmt vand og styrkelse afuddannelsesindsatsen for projekterende og udførende.Glødepæren udfasesDer arbejdes aktivt med EU-initiativer til fremme af energibesparelser. Inden for rammerne afECO-design-direktivet arbejdes der med fastsættelse af minimumskrav til en lang række produktersenergieffektivitet. Bl.a. er der vedtaget effektivitetskrav til belysning. Det betyder, at de ineffektiveglødepærer over en årrække udfases af markedet. Desuden er der vedtaget et generelt krav om, atapparaters standby-forbrug fra 2010 maksimalt må udgøre 1 Watt, hvilket strammes til ½ Watt i2014.3.4 Langsigtet forsyningssikkerhed baseret på vedvarende energiUdbygningen af vedvarende energi i Danmark er – på linje med forsyningssikkerhed,energibesparelser og grøn vækst – kernen i regeringens energipolitik.Som led i det langsigtede mål om det grønne vækstsamfund uden fossile brændsler arbejderregeringen på at udmønte det ambitiøse mål om at opnå en VE-andel af bruttoenergiforbruget på 20pct. i 2011 og mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 som fastlagt i EU’s klima- ogenergipakke.Energiaftalen fra februar 2008 øgede støtten og forbedrede andre rammevilkår for vind,biomasse, biogas, affald og de mindre VE-teknologier såsom solceller, bølgekraft og forgasning.VindmøllerVindkraft er i dag ikke kun i stigende grad en vigtig del af el-forsyningen i Danmark med en andelpå 20 pct. Vindmøllen er også blevet et symbol på, at Danmark kan gå foran i udviklingen ogproduktionen af energiteknologier, når virksomheder og staten samarbejder. Støtten til vind blev ienergiaftalen forhøjet.

Danmark har i dag installeret i alt 3.150 MW vindenergikapacitet, hvoraf 423 MW udgøres afvindmøller placeret til havs. Danmark er dermed blandt de førende lande hvad havvindmøller angår.Udbygningen fortsætter med Horns Rev II på 209 MW, som nettilsluttes i år og Rødsand II på 207MW, som forventes tilsluttet allerede i 2010. Planlægningen af de 400 MW hav-vindmøller iKattegat ved Anholt er i fuld gang. Energistyrelsen forventer at kunne udpege en vinder af udbuddeti foråret 2010.På land er der vedtaget lokalplaner for en samlet effekt på ca. 222 MW. Det viserMiljøministeriets status pr. 31. december 2008 for kommunernes tilvejebringelse af plangrundlagetfor vindmøller. Yderligere planer forventes vedtaget i 2009. Miljøministeriet har igangsat en nyscreeningsproces af statslige arealer med henblik på at bidrage yderligere til kommunernesplanlægning.En vigtig forudsætning for en fortsat udbygning med flere vindmøller på land er lokalsamfundetsaccept og deltagelse. Derfor indeholder den nyligt vedtagne VE-lov, der udmønter en række afenergiaftalens elementer, også både en værditabs- og en køberetsordning samt en grøn fond, derskal fremme opbakning til vindmøller i lokalsamfundet.BiomasseBiomasse er halm, brænde, skovflis m.v. Det er den væsentligste bidragyder til andelen afvedvarende energi i energiforbruget. Biomasse inkl. bionedbrydeligt affald udgør i dag næste � afVE-andelen i energiforbruget. I dag anvender vi ca. halvdelen af de potentielle danskebiomasseressourcer. Ved at udnytte nye ressourcer i form af bl.a. energiafgrøder og havalger kanpotentialet øges. Dertil kommer, at der er ved at udvikle sig et internationalt marked for handel medbiomasse, især træpiller. Allerede i dag er størstedelen af de træpiller, der anvendes i Danmark,importerede.AffaldAffald er i mange lande et problem, der hober sig op. I Danmark skal ressourcerne i affald udnyttespå den bedst mulige måde, hvis det ikke kan genanvendes. Affald betragtes i dag som en ressource,der bidrager væsentligt til opfyldelsen af Danmarks VE- og klimamålsætninger, når det anvendesoptimalt. I dag leverer affald således ca. 20 pct. af den danske fjernvarmeproduktion og ca. 6 pct. afden danske el-produktion. For at optimere anvendelsen af affald som brændsel har regeringen d. 17.juni 2008 ændret elforsyningsloven, så kraftværkernes affaldsforbrænding nu undtages af hvile-i-sig-selv-reguleringen, som indtil for nylig omfattede al affaldsforbrænding. Det betyder, at detbliver økonomisk mere attraktivt for kraftværkerne at erstatte kul med affald som brændsel.Danmark er i dag førende i verden inden for teknologier til afbrænding af affald.BiogasRegeringen har netop fremlagt udspillet Grøn Vækst, som viser vejen frem mod fremtidensklimavenlige og omkostningseffektive landbrug. Regeringens mål på biogas-området er enbetydelig udbygning. Muligheden for udbygning af biogas blev forbedret betydeligt medenergiaftalen fra februar 2008, idet afregningsprisen blev forhøjet. Energistyrelsen har på dennebaggrund skønnet, at biogasproduktionen kan forventes 3-doblet fra det aktuelle niveau på 4 PJ/årtil 12 PJ i 2020. Med Grøn Vækst øger regeringen ambitionsniveauet yderligere og skaberrammerne for, at op mod 40 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes i 2020. En sådan ambitionforudsætter en kraftig udbygning med nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg.Varmepumper – en mulighed for at gøre en forskelInvesteringer i varmepumper giver borgerne mulighed for at deltage aktivt i at fremme det grønnevækstsamfund, reducere CO2og spare på energien. Regeringen arbejder for at øge anvendelsen af

husstandsvarmepumper som et grønt alternativ til mindre energieffektive og mere CO2-udledendeoliefyr. Energiaftalen afsatte midler til at fremme varmepumper, og den øgede fokus på denneteknologi har effekt. Ansøgningerne om etablering af jordvarmeanlæg estimeres at være tidoblet i2008.Borgerne har i slutningen af 2008 fået et forbedret grundlag for at vælge de mest effektivevarmepumper med offentliggørelsen af en liste med informationer om den beregnedeårseffektivitet for kvalitetsgodkendte varmepumper. Dette følges i 2009 op af et omfattendemåleprogram, hvor de deltagende husstande modtager et kontant tilskud til deres installation.Desuden vil der blive udarbejdet informationsmateriale, og der vil blive sat fokus på kvaliteten idet arbejde, installatørerne udfører.Med den nye renoveringspulje vedtaget i dette forår kan der nu også søges om tilskud tilinstallation af varmepumper.El-bilerMed el-bilen slås flere fluer med ét smæk: Vi får mulighed for at bruge mere vedvarende energi ogmindre olie, vi sparer på energien til transportogvi reducerer udledningen af CO2. Det skyldes, atel-biler er mere energieffektive end almindelige biler, og at de via deres batterier kan fungere somlager for varierende strømproduktion fra vindmøller. Desuden reducerer de udledningerne afdrivhusgasser, NOx, partikler og støj ved at fortrænge almindelige biler. Nedbringelse afolieforbruget forbedrer også den langsigtede forsyningssikkerhed og vil samtidig være med til atsikre mod fremtidige belastninger fra stigende oliepriser.Derfor er både el- og brintbiler afgiftsfritaget frem til 2012. I perioden fra 2012-2015 harregeringen tilkendegivet, at elbiler vil tilgodeses med en markant lavere registreringsafgift i detomfang, det er nødvendigt for at sikre elbilernes udbredelse. Desuden skal omlægningen afbilafgifterne tilskynde bilisterne til at vælge miljørigtigt. Både når de køber en bil, og når de kører iden.BiobrændstofferRegeringen har i marts 2009 fremsat lovforslag i Folketinget om et samlet årligt salg af mindst 5,75pct. biobrændstoffer mv. til landstransport i 2012 realiseret ved et påbud til oliebranchen. Det er enufravigelig betingelse, at der til opfyldelse af målet anvendes biobrændstoffer, som opfylder EU’sbæredygtighedskriterier. Lovforslaget vil sammen med bl.a. udbredelsen af el-biler bidrage til atopfylde EU-forpligtelsen om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020, ligesom det vilbidrage til opfyldelsen af den danske Kyoto-forpligtelse.Fjernvarmens videre udviklingDe seneste årtiers udbygning med fjernvarme er en væsentlig årsag til den danske energipolitikssucceshistorie. Fjernvarmesektoren er også en nøglespiller i udviklingen mod det grønnevækstsamfund. Konvertering fra individuel naturgasopvarmning til fjernvarme er et initiativ medsamfundsøkonomisk gevinster. Klima- og Energiministeren har derfor skrevet til samtligekommuner og bedt dem prioritere projektforslag, der undersøger muligheder for at konvertere deleaf forsyningen i kommunen fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. Anvendelsen af storevarmepumper i fjernvarmeforsyningen er et andet initiativ, som regeringen lige nu undersøger.GeotermiGeotermi er en VE-kilde, som i fremtiden kunne bidrage væsentligt til Danmarksforsyningssikkerhed. Geotermi udnyttes allerede visse steder i Danmark. F.eks. på Amager, hvor etanlæg leverer varme svarende til 4600 husstandes forbrug. Selskaberne, som har tilladelse til

udnyttelse af geotermisk energi i netop hovedstadsområdet, har i januar 2009 opgjort degeotermiske reserver til godt 60.000 PJ. Til sammenligning var Danmarks samlede energiforbrug863 PJ i 2007. Reserverne vurderes derfor at kunne dække 30-50 pct. af fjernvarmeproduktionen ihovedstadsområdet i flere tusind år. Udnyttelse af geotermisk varme til fjernvarme vil primært væreen mulighed i den nødvendige omstilling væk fra afhængigheden af naturgas i fjernvarmesystemet.Klima- og Energiministeriet arbejder på en redegørelse om geotermi, som vil besvare centralespørgsmål om potentialet på nationalt plan, samfundsøkonomi, barrierer m.v.Energiens infrastruktur skal tilpasses fremtidens intelligente samfundInstallationer af intelligent teknologi i form af digitale el-målere og på sigt også intelligentekøleskabe og vaskemaskiner kan i fremtiden give os mulighed for at flytte el-forbruget til de timerpå dagen med megen vind og dermed også lavere priser.I EU blev det i marts 2009 aftalt, at inden 2020 skal 80 pct. af alle husstande i EU have enintelligent el-måler installeret, hvis det er økonomisk rentabelt. Regeringen fremlagde i efteråret2008 en redegørelse, som konkluderede, at samfundsøkonomien og brugerøkonomien endnu ikketilsiger at iværksætte en landsdækkende målerudskiftning. Men på længere sigt kan der blive bedreøkonomi i at fremme anvendelsen af det intelligente elforbrug i takt med indpasningen af merevedvarende energi. I midten af 2009 vil resultaterne fra en teknisk undersøgelse af barrierer,potentiale og krav til udstyr blive offentliggjort.Det skal sikres, at el-systemet er så fleksibelt og effektivt som muligt ved at udnytte et intelligentsamspil mellem forsyning og forbrug. El-nettet skal være fleksibelt i forhold til indpasning af detstigende omfang af vedvarende energi.Stærke udlandsforbindelser er afgørende for indpasning af meget vedvarende energi og enintelligent udnyttelse af den. Men der skal tages hensyn til naturværdier og mennesker. Danmark eri denne forbindelse blandt de førende lande i verden med hensyn til kabellægning afhøjspændingsledninger. Regeringen blev i november 2008 enig med parterne bag energiaftalen omnye retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet. De nye retningslinjerindebærer, at alle 130/150 kV-forbindelser frem til 2030 graves ned i jorden, og at 400 kV-forbindelser forskønnes. F.eks. ved kabellægning af delstrækninger tæt på byområder ognaturområder. Parterne bag energiaftalen har i april 2009 fået Energinet.dk’s forslag tilgennemførslen.Ny Storebæltsforbindelse vil sænke el-priserneFra 2010 vil et stort el-kabel skabe elektrisk forbindelse over Storebælt mellem Fyn/Jylland ogSjælland. Konkurrencen på elmarkedet vil hermed skærpes, og omkostningerne til at drive det danskeel-system vil falde. Det vil bidrage til lavere elpriser og give en mere sikker elforsyning.3.5 Energieffektivisering og indvinding af olie og gas i NordsøenDanmark har siden 1997 været i stand til at opfylde sine behov for olie og ikke mindst naturgas medproduktionen fra Nordsøen. Olien sælges på verdensmarkedet, mens gassen bliver ført viarørledninger til det danske naturgasnetværk. De samlede statslige indtægter fra olie- oggasproduktionen blev i 2008 rekordhøje på i alt godt 35 mia. kr.På baggrund af de nuværende prognoser for den danske olie- og gasproduktion vil vi kunne væreselvforsynende med naturgas frem til og med 2018. Herefter vil gasproduktionen være mindre endvores forbrug, hvis der ikke gøres nye fund. Afhængigheden af naturgassen udgør dermed denstørste udfordring i forhold til at sikre den danske forsyningssikkerhed på kort sigt. I dette lysundersøger regeringen alternativer såsom konvertering til fjernvarme, geotermisk varme ogvarmepumper.Regeringen har aftalt en handlingsplan med de danske operatører i Nordsøen om at effektivisere

energianvendelsen offshore. Aftalen indeholder bl.a. en skærpet indsats for at reducere flaring. Derinstalleres og afprøves et nyudviklet system for genindvinding af flaregas. Hvis det falder positivtud, skal systemet installeres på alle behandlingsanlæg offshore. Indsatsen for energieffektiviseringvil reducere energiforbruget med 3,0 pct. indtil 2011. Det er aftalt, at handlingsplanen skalopdateres i 2011.Det er fortsat muligt at finde nye olie- og gasfelter i Nordsøen, og der er også mulighed for at øgeindvindingen fra de eksisterende felter i Nordsøen. Det vil kræve nye investeringer og en målrettetindsats af olieindustrien. Nye olie- og gasfund og en øget indvinding fra de eksisterende felter vilkunne være med til at forlænge den periode, hvor Danmark er helt eller delvist selvforsynende medolie og naturgas. Der blev ved 6. udbudsrunde i 2006 udstedt fjorten nye tilladelser til at lede efternye olie- og gasfelter i Nordsøen. Arbejder i de nye tilladelser er godt i gang, og resultater fraefterforskningen vil komme i løbet af de nærmeste par år. På denne baggrund vil der omkring2010/2011 være behov for at overveje, hvordan den fremtidige efterforskning efter nye olie- oggasfelter skal tilrettelægges.4. DET GRØNNE VÆKSTSAMFUNDDanmark skal være i front, når det gælder udvikling og brug af nye klimavenlige og energieffektiveteknologier. Siden 2003 er der sket næsten en fordobling af eksporten af energiteknologi og -udstyr,som nu udgør knap 10 pct. af Danmarks samlede eksport. Denne eksportudvikling er gået næstendobbelt så stærkt som i de rigeste 15 lande i EU.Udv ikling i BNP, bruttoenergiforbru g og eksport af energiteknologi og -udsty r350300250200150100500'80'81'82'83'84'85'86'87'88'89'90'91'92'93'94'95'96'97'98'99'00'01'02'03'04'05'06'07

Den store interesse for at gennemføre projekter for forskning, udvikling og demonstration af nyenergiteknologi er fortsat ind i 2009 og bekræfter, at der er et stort potentiale for udviklingen af nydansk energiteknologi.Også Det Strategiske Forskningsråd er en væsentlig bidragyder til forskning i vedvarende energiog miljømæssigt bæredygtige energiteknologier. I 2008 støttede Det Strategiske Forskningsråd bl.a.oprettelsen af et nyt forskningscenter, der sætter fokus på bæredygtig udnyttelse af biomasse og etnyt forskningscenter for CO2-neutralt byggeri. I alt bevilgede Rådet i 2008 160 mio. kr. til 11projekter.Desuden har Transportministeriet som en udløber af transportaftalen fra januar 2009 oprettetCenter for Grøn Transport. Centeret skal gennemføre forsøgsprojekter med energieffektivetransportløsninger i større skala i strategisk samarbejde med erhvervsvirksomheder og kommuner.Regeringen har afsat 284 mio. kr. i perioden fra 2009 – 2013 til transportaftalens umiddelbare tiltagog gennemførelse af forsøgsprojekter for energieffektive transportløsninger.Et grønt partnerskabDet grønne vækstsamfund skal løftes i et partnerskab mellem regeringen og erhvervslivet – og medborgerne som aktive, klimabevidste efterspørger af ny, grøn teknologi.Et godt eksempel på Danmark som et grønt laboratorium er udviklingen af brint- og el-biler samtandengeneration biobrændstoffer. Regeringen har øremærket 200 mio. kr. til udvikling afandengeneration biobrændstoffer gennem EUDP. Midlerne har bl.a. været med til at sikre, atInbicon A/S op til klimatopmødet i december 2009 kan indvie det første danskedemonstrationsanlæg i stor skala til produktion af anden generation biobrændstoffer i Kalundborg.Også den lovende teknologi fra det danske selskab BioGasol kan nu videreudvikles med støtte fraEUDP.

Elbiler skal introduceres og udbredes i Danmark, og det danske erhvervsliv har grebet dennemulighed. Eksempelvis har DONG Energy indgået et samarbejde med den udenlandske virksomhedBetter Place om at investere 770 millioner kr. i etableringen af et landsdækkende netværk af lade-og batteriskiftestationer til el-biler. Målet er, at danskerne i 2011 skal kunne anvende den nyeinfrastruktur med el-biler.Undersøgelser viser, at danskere er parate til i stor stil at vælge at skifte til el-biler, når det blivermuligt. Med hjælp fra de omstillingsparate og klimabevidste forbrugere kan det danske erhvervslivopnå en enestående ekspertise i, hvordan transport, vedvarende og fluktuerende energi i el-nettetsamt telekommunikationssystemer integreres. Når man tænker på de enorme investeringer ivindenergi, som bl.a. foretages i USA, vil der blive stor efterspørgsel efter denne ekspertise ifremtiden. En klimaaftale i København i 2009 vil yderligere fremme denne efterspørgsel på globaltplan.Udviklingen illustrerer, at når vi alle – regeringen, erhvervslivet og borgerne – tager aktivt del iomstillingen, bygger vi sammen fremtidens grønne og intelligente vækstsamfund.

Antal EUDP-projekter fordelt på teknologi (2008)