Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forhandling om redegørelse nr. R 2:

Ministeren for nordisk samarbejdes redegørelse om det nordiske samarbejde 2007-2008.

(Redegørelsen givet 09.10.2008. Meddelelse om forhandling 09.10.2008).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Allerførst vil jeg gerne takke ministeren for et godt samarbejde og for en god redegørelse. Det nordiske samarbejde er jo meget bredspektret, og der samarbejdes på kryds og tværs, og mange forskellige emner og temaer behandles i de mange forskellige fora; f.eks. på kulturområdet, socialområdet, uddannelsesområdet og erhvervsområdet, ligesom der også foregår en masse samarbejde i Arktisk Råd, der er Østersøsamarbejdet og samarbejdet i forhold til EU og i forhold til de baltiske lande.

Det nordiske samarbejde folder sig også ud gennem det folkelige samarbejde på en lang række forskellige felter; f.eks. gennem kulturhusene, infokontorerne, udvekslinger m.m. Taletiden her i dag rækker ikke til at komme ind på det hele, så jeg vil koncentrere mig om nogle udvalgte emner.

Globaliseringens vinde blæser nu også ind over det nordiske samarbejde, og vi kan sige, at det nordiske samarbejde nu også bliver globaliseret. I budgetarbejdet er det lykkedes inden for den fastlagte og eksisterende budgetramme at få rationaliseret og omprioriteret, således at der nu er afsat en globaliseringspulje på 60 mio. kr. I denne pulje er der prioriteret og planlagt en række konkrete initiativer, hvoraf flere også allerede er sat i gang. Nævnes kan f.eks. nordisk topforskning, fremme af højere uddannelse, bekæmpelse af grænsehindringer, nordisk indspil i klimaforhandlingerne, innovation, profilering af Norden m.v. Der kan henvises til de 14 konkrete globaliseringsinitiativer, som er beskrevet i redegørelsen.

Målet med den nordiske globaliseringsindsats er i høj grad at styrke Nordens samlede konkurrencedygtighed i en globaliseret verden ved at fokusere på nordisk merværdi og ved at ruste Norden til at håndtere globaliseringens udfordringer og muligheder. Vi kan således glæde os over, at det nordiske samarbejde også forholder sig til helt aktuelle emner som klimaproblematikken; når isen smelter og sejlrender åbnes rundt om Nordpolen, rejser der sig i den anledning spørgsmål i forbindelse med skibstrafik og søfartssikkerhed, som vi samarbejder om. Det er f.eks. også Østersøsamarbejdet med alle de emner, der ligger heri.

I budgetarbejdet er det også tydeligt trådt frem, at vi ikke må glemme de kulturelle værdier og det kulturelle samarbejde som bindeled i det nordiske samarbejde. Det er mit klare indtryk, at der både i Præsidiet og i udvalgene foregår særdeles meget, og af redegørelsen fremgår det også, at der arbejdes med emner inden for kulturområdet, socialområdet, miljøområdet og erhvervsområdet, ligesom der også værnes om de nordiske sprog. Globaliseringen udfordrer os alle verden rundt, og det giver os store udfordringer, men også muligheder, og dem skal vi så søge at udnytte til gavn for den nordiske velfærdsmodel. Vi er hver især små lande i det nordiske, men gennem samarbejdet kan vi gøre en større forskel.

Det nordiske samarbejde gennemgår i disse år en moderniseringsproces, og det kan naturligvis også fra tid til anden give en lidt kraftigere debat om tingene, men det er jo lige præcis det, der er vores opgave som politikere og parlamentarikere, nemlig at debattere emnerne og deltage i prioriteringen af arbejdet, således at der kommer fremdrift i tingene og resultater ud af bestræbelserne. Og vi kan glæde os over, at det lige præcis også er det, der er kommet i det forløbne år.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen, værsgo.

Jeg kan jo høre, at det nordiske samarbejde ikke mærkeligt ligger ordføreren meget på sinde, og ordføreren nævner jo også globaliseringsinitiativet, det, at statsministrene er blevet enige om, at vi nu skal prøve at satse fællesnordisk i globaliseringen på en række områder som en styrke for det nordiske samarbejde. Det er jeg sådan set enig i.

Men jeg vil godt spørge til ordførerens mening, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været en stor diskussion om, hvordan det her initiativ skulle finansieres, og at finansieringen af globaliseringsinitiativet rent faktisk har betydet, at man har måttet trække ressourcer væk fra noget af det, jeg vil kalde det bærende fundament i det nordiske samarbejde, nemlig bl.a. det kulturelle samarbejde, og også fra andre områder. Hvordan stiller ordføreren sig til det? Synes ordføreren, at det er en rimelig måde at finansiere dette globaliseringsinitiativ på?

Ordføreren.

Når vi sådan kigger lidt i bakspejlet og prøver at anskue processen som et samlet hele, kan vi jo også konstatere, at det faktisk tog meget afsæt i det, vi kalder parlamentarikerkredsen. Som jeg også er orienteret, når vi kigger lidt tilbage, var det jo også den samlede parlamentarikerflok, kan man sige, der sagde: Jamen nu skal vi gøre noget. De kiggede på regeringerne, ministerrådene og samarbejdsministrene og sagde: Træd nu i karakter, venner. Vi skal have nogle initiativer på banen. Det var jo så udslagsgivende for - kan man sige - at globaliseringen faktisk også fra ministerens side blev sat på dagsordenen, og hvis der også skulle være handling bag ved ordene, måtte vi også prøve at finde ud af noget med nogle penge. Så har det i tilknytning til det også været drøftet, hvad der var af muligheder for - om jeg så må sige - at rationalisere, koordinere, omprioritere og forny. Der synes jeg sådan set, at man har fundet en meget fin balance. Men det er klart, at diskussionen jo sådan set ikke stopper her, for der skal også laves budgetter fremover, så der er basis for mere debat om det.

Hr. Mogens Jensen for yderligere en kort bemærkning.

Jamen så må jeg forstå ordføreren på den måde, at ordføreren sådan set synes, at det er o.k., at nu, når statsministrene har valgt at prioritere globalisering, så skal mindre, men vigtige projekter i det nordiske samarbejde bl.a. på kulturområdet betale. Altså, så er det nordiske samarbejder inden for musik, teater eller inden for andre områder, der skal betale for, at man gennemfører det her globaliseringsinitiativ, som jeg er helt enig i. Men jeg mener egentlig, at hvis man vil dette, så må man også sikre noget ekstra national finansiering fra regeringernes side, for at det kan gennemføres. Men jeg forstår, at ordføreren er enig i, at det så er de små områder, det fundamentale, der skal betale.

Ordføreren.

Så forenklet og forsimplet kan man ikke stille det op. Jeg står fuldstændig bag ved det resultat, man er nået frem til nu. Jeg kan i øvrigt også konstatere, at det ser ud til, at der stort set er fuldstændig enighed om opbakning til den budgetvedtagelse, som nu er på vej på sessionen, herunder også fra ordførerens eget parti, som jo står bag de indstillinger, der i hvert fald foreligger på nuværende tidspunkt. Så jeg mener, at man kan sige, at der er fundet et godt kompromis her. Samtidig har jeg jo også peget på, at der skal nogle budgetdrøftelser til, for så vidt angår de kommende budgetår. Der skal man selvfølgelig også finde en balance i det nu. Så jeg mener ikke, vi kan sige, at man skræller - kan vi kalde det - aktiviteter væk. Man har spurgt, hvad mulighederne så er for at omprioritere og forny, og det er jo sådan set også det, det handler en del om for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Jeg tror, vi har fundet en balance i det nu.

Ja, og der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Niels Sindal.

Er ordføreren enig i, at vi i de kommende år, når der skal forhandles budget, bør se tingene lidt bredere, og at Nordisk Råd bør inddrages i en tættere dialog med Nordisk Ministerråd om sigtelinjerne i projekterne? Det gælder med hensyn til både globalisering og andre initiativer, således at vi ikke oplever den situation, vi har været igennem nu, at det ligesom kommer pludseligt, og så er der 14 projekter, og pengene er stort set brugt, men at vi i samarbejde med ministerrådet udvikler fremtidens budget.

Ordføreren.

Det kan jeg svare meget klart på. Jeg synes, at vi netop som parlamentarikere, som politikere, skal søge indflydelsen på tingene, lige præcis som spørgeren også tilkendegiver det, i en dialog med ministeren og ministerrådet. Og det er klart, at der skal vi også kende vores besøgelsestid. Så uden at vi dermed skal være unødvendig kritiske over for det forgangne, skal vi søge al den indflydelse, vi kan, så vi er med til at få en afgørende indflydelse på, hvad det er, der skal satses på af konkrete initiativer fremover - f.eks., som jeg også nævnte på det foregående spørgsmål, at vi får prioriteret kulturområdet og får det med ind i de globaliseringsinitiativer, der skal satses på i fremtiden. Det synes der også at være bred konsensus om.

Og hr. Sindal for yderligere en kort bemærkning.

Betyder det så, at ordføreren er enig i, at hvis ministerrådet kommer med, om jeg så må sige, ganske store nye initiativer, så må der flere penge til?

Ordføreren.

Det er jo lige præcis den vurdering, der skal foretages, når man når til de konkrete forhandlinger igen, for det må jo så afhænge af, hvilke ekstra, ovenpå byggende nye initiativer der kommer. Hvad vil de kræve af finansiering, og hvordan får man det stillet sammen?

Så vi kan sige, at det vil blive en balance mellem, hvad der kan findes inden for det eksisterende budget, og så flere penge. Det er jo en konkret afgørelse, man må tage, når man står med det. Jeg vil jo ikke afvise, at der kan findes flere rationaliseringsmuligheder inden for det eksisterende budget. Men vi skal i høj grad også have ligesom viljen til at spørge, om der bliver sat så mange nye ekstra initiativer i søen, at det vil kræve ekstra penge. Så må vi jo foretage den vurdering og så tage det med i vores debatter og samarbejdssamtaler med ministerrådet.

Så er der ønske om en kort bemærkning fra hr. Ole Vagn Christensen.

Er ordføreren enig i, at inden for den ramme, som er lagt fra ministerrådet over for Nordisk Råds parlamentarikere, er det parlamentarikerne, der udfylder den rolle - og selvfølgelig kan man gøre det på mange måder, også i et samarbejde - men at rammen udfyldes af rådet? Og er ordføreren enig i de betragtninger, som den forrige spørger, hr. Niels Sindal, var inde på, at hvis der kommer nye initiativer, må der også komme nye penge?

Ordføreren.

Det er lidt det samme, som vi var inde på tidligere. Det er jo faktisk en del af budgetreglerne, at ministerrådene fastsætter den samlede budgetramme, og så har parlamentarikerne en indflydelse på fordelingen af selve budgetposterne. Det er jo præcis det, som foregår i øjeblikket, og som også ser ud til at vinde bred tilslutning til vedtagelse oppe på sessionen i Finland.

For så vidt angår den anden del af spørgsmålet om, hvis der kommer nye initiativer på banen: Jamen så skal vi naturligvis diskutere finansieringen af det - om noget af det kan hentes i den eksisterende ramme, og om der også kræves nyfinansiering. Det må man jo foretage en vurdering af, når man står med det.

Det er hr. Ole Vagn Christensen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg forstår på ordføreren, at der ikke er rørt ved de spilleregler, som eksisterer i dag vedrørende udfyldelse af rammen, som er Nordisk Råds opgave. Men alligevel hører jeg ordføreren sige lidt om, at de nye initiativer selvfølgelig skal sættes op mod de gamle initiativer, også selv om man har udfyldt den ramme og har været enige om, at det er sådan, man lægger tingene op.

Så forstod jeg ikke, at det, ordføreren var enig i i det svar, han gav, var, at der selvfølgelig skal nye penge til de nye opgaver, i det øjeblik det ikke er nogen, man kan sige bliver påført Nordisk Råd af ministerrådet, således at man ikke har de faste regler.

Ordføreren.

Nu skal spørgeren passe på, han ikke overfortolker det, jeg siger.

Jeg mener, der er to ting i det. Den første er faktisk budgetreglerne; der er det ministerrådet, der fastsætter rammen, og så kan parlamentarikerne få en indflydelse på det. Det er præcis også sådan, det er gået til den her gang indtil nu. Så er der selvfølgelig nogle ting, man er enige om, og nogle ting, man er knap så enige om. Så får vi procedurerne og forslagene, der kører lidt frem og tilbage.

Men som det ligger nu, mener jeg klart, man kan sige, at det følger proceduren, hvor også parlamentarikersiden via procedurerne får sin indflydelse på det, og så har alle jo også en vilje - som regel da - til til sidst at prøve at få det til at gå op i en højere enhed. Og det er det, jeg kan konstatere der er lagt an til nu, så vi, når vi tager til Finland her i næste uge, også kan få en, ser det ud til, meget bred vedtagelse på budgetdelen. Det synes jeg er godt for det nordiske samarbejde, og dermed tager man jo også stilling til de 60 mio. kr., som er sat ind i rammen nu, hvilket jeg havde med i ordførertalen. Hvad der så måtte skulle ske mere sådan langsigtet fremadrettet, må vi forholde os til, når vi når til de punkter.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke ønsker om yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Niels Sindal som ordfører.

Det nordiske samarbejde er under forvandling. En forandret verden, et anderledes Europa, globalisering, klimaforandringer - alt det betyder, at den redegørelse, der ligger på bordet i dag, er meget forskellig fra, hvordan en tilsvarende redegørelse så ud for 20 år siden. Jeg er ikke specielt kritisk over for ministerens redegørelse, men det er jo som så ofte før sådan, at det, der ikke er nævnt, er mere interessant, og det giver måske anledning til nogle spørgsmål.

For at gå lige til kernen kan det f.eks. undre, at det uformelle nordiske samarbejde på forbrugerområdet ikke nævnes i ministerens redegørelse. Sidste år nægtede det finske formandskab at svare på en henvendelse fra Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalg om fremtiden for det nordiske samarbejde og ikke mindst samarbejdsprogrammet for forbrugerområdet, som skulle løbe frem til 2010. Ministerens forgænger, fru Connie Hedegaard, satte ellers på plads, at det var det nye, store næringsministerråd, der havde ansvaret for forbrugerspørgsmål. Det var måske ikke særlig ambitiøst, men det var da bedre end det finske svar.

Jeg vil gerne opfordre ministeren til at snakke med sine kollegaer og til at tage samarbejdsprogrammet op igen. Vi har her et område - nordisk forbrugerpolitik - hvor man havde opnået vellykkede resultater; det lykkedes ikke kun gennem traditionelt politisk arbejde i ministerrådet at skabe regler og løsninger til gavn for de nordiske forbrugere, det skete også i forhold til EU-regler på området, hvor de nordiske landes ministre evnede at samarbejde sig frem til nogle gode løsninger for forbrugerne.

På dette punkt har vi så en anden vinkel. Det nordiske samarbejde er meget vigtigt, når det gælder EU, for de måder, der implementeres forbrugerregler på i de enkelte lande i Norden, er måske forskellige, og Norden kunne stå stærkt i EU, hvis man eksempelvis tog det her område mere alvorligt og arbejdede konsekvent for forbrugerne på nordisk plan.

Når det er sagt som en lille kras indledning, vil jeg gerne sige, at den danske delegation til Nordisk Råd og Socialdemokratiet har haft et positivt og fornuftigt samarbejde med ministeren, og det vil jeg gerne kvittere for.

Så vil jeg gerne komme med nogle betragtninger med hensyn til Norden og Europa. For år tilbage stod det mere klart, at det stigende antal medlemslande ville betyde, at behovet for et regionaliseret samarbejde ville stige. Vi oplevede bl.a., hvordan middelhavslandene fandt sammen om forskellige programmer og samarbejdsformer, og med alle østersølandene i EU - undtagen Rusland, selvfølgelig - opstod der nye behov for dagsordener i det nordiske samarbejde. Redegørelsen, som vi har på bordet i dag, reflekterer til fulde den kendsgerning. Norden har bl.a. kastet sig helhjertet ind i østersøsamarbejdet - arbejdsmarkedsforhold, energi, miljø, sikkerhed i et mere og mere besejlet farvand og ikke mindst det kulturelle område er en meget vigtig del af dette samarbejde.

Personligt må jeg sige, at jeg har en speciel oplevelse af det skæbnefællesskab, vi har omkring Østersøen. Med en oldefar, der sejlede med sin skonnert til Riga, Karlshamn og Stettin med bl.a. kul, træ og korn, siger det mig, at det skæbnefællesskab skal udvikles og genetableres i alle dets facetter. Når Danmark overtager formandskabet i juli 2009, får vi således lejlighed til at præge samarbejdet med gode og fremadrettede tiltag. På den parlamentariske side skal vi, Folketinget, være vært for Østersøkonferencen.

Et andet arbejdsområde, der er vokset ud af en forandret verden, er det arktiske samarbejde. Dette er også delt op i en ministerdel og en parlamentarisk forsamling. Opgaverne i disse organer er præget af klimaforandringer, social ustabilitet, efterforskning efter råstoffer og øget maritim aktivitet, og medlemskredsen udgør ud over de nordiske lande også USA, Canada og Rusland.

Det nordiske samarbejde udfordres derudover af den ændrede geopolitiske situation i Nordatlanten. Efter USA forlod Keflavik i Island og med såvel canadisk som russisk interesseudøvelse i det cirkumpolare område, kan man vist konstatere, at en ny sikkerhedspolitisk situation er en kendsgerning. De nordiske lande bliver simpelt hen nødt til at spille en aktiv rolle i bestræbelserne på at sikre stabile forhold i området.

I forhold til EU arbejdes der under begreberne den nordlige dimension og det arktiske vindue. Som en naturlig konsekvens af medlemsstaternes interesseområder er EU engageret både med forskellige aktiviteter og på politisk plan.

Man kan således med en vis ret konstatere, at det nordiske samarbejde ændrer karakter i disse år, og det er utrolig vigtigt at udvikle samarbejdet i forhold til de nye udfordringer. Vi har den fordel, at vi på trods af den noget variable geometri med EU, NATO, FN, EØS kan mødes under den nordiske hat.

Nordisk Råd rettede for et par år siden øjnene mod det globale. Det blev fulgt op af ministerrådet, og vi har så en 14-punkts-plan. Jeg skal ikke undlade at bemærke, at det projekt har været underlagt Nordisk Råds intense opmærksomhed. Resultatet var måske ikke så imponerende. Vi har allerede været inde på det tidligere i dag. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt med et globaliseringsinitiativ for at lave en omfordeling af det nordiske budget - det drejer sig om 60 mio. kr., som Nordisk Råd ikke fik indflydelse på.

Den forklaring, vi fik på det tidspunkt, var, at tiden var knap. Jeg håber, at vi i fremtiden kan få en bedre dialog, når pengene skal fordeles. I de kommende års budget ser vi nogle snævre prioriteringer inden for forsknings- og samarbejdsministrenes budgetområde, og de to områder udgør halvdelen af globaliseringsinitiativets budget. Det er en prioritering, der bliver betalt af de velfærdsrelaterede områder som socialområdet, arbejdsmarkedsområdet, uddannelsesområdet og ikke mindst kulturområdet.

Jeg kan støtte prioriteringen af globaliseringspolitikken i det nordiske samarbejde, men det skal være et langt bredere initiativ, der involverer nordiske budgetaktiviteter som helhed og i højere grad fokuserer på at sikre, at alle borgerne i Norden kan klare de nye udfordringer, som globaliseringen byder os.

Mandag morgen fik vi en rapport, som hed »Norden som global vinderregion«. Den gav en helt klar indikation af, at grunden til, at de nordiske lande klarer sig godt i globaliseringen, bl.a. er den særlige velfærdsmodel med både sikkerhed og fleksibilitet samt befolkninger med evnen til at tænke selvstændigt og innovativt. Derfor er det vel på tide, at Nordisk Råd lægger en analyse frem for, hvad det er, vi skal opnå med globaliseringspolitikken på nordisk plan. Det er min klare opfattelse, at det ikke er nok med initiativer som udstillingen i Shanghai. Der skal være forslag, som rykker i de nordiske borgeres lyst og evne til at agere i en globaliseret verden. Nordisk Råd har en række ideer til, hvordan det gribes an, nu skal ministerrådet bare række hånden ud og stole på, at dialog er bedre end diktat.

En række besparelser omkring Hallo Norden, Nordjobb, Norden i Fokus og Nordplus Junior gør, at vi ændrer karakteren af det nordiske samarbejde. Vi flytter os måske lidt fra det, der er det oprindelige. Specielt med hensyn til Nordplus Junior Skoleudveksling er det for mig en personlig katastrofe, at jeg ikke med min skole hjemme fra Ærøskøbing kan tage til Eriksjö mere. Vi har simpelt hen ikke råd til det. Det gav så meget, det gav engagement i lokalsamfundet, og det betød, at folk var medlemmer af Foreningen Norden, og det betød, at vi udvekslede ideer og kom sammen på tværs af landegrænser om andre ting som sport og kultur osv. Det må vi have gjort noget ved. Vi må se på, hvad det egentlig er, det grundlæggende nordiske samarbejde skal have udgangspunkt i, nemlig netop det kulturelle og sammenholdet.

Vi vil gerne fornyelse og øget dynamik i det nordiske samarbejde, men vi advarer mod at flytte fokus fra det folkelige. Jeg vil gerne understrege, at Socialdemokratiet er meget optaget af at udvikle det nordiske samarbejde og måske forandre det nordiske samarbejde. Lytter man til kollegaerne fra de nordiske parlamenter, vil man ofte kunne nikke genkendende til fremlæggelsen af de fleste problemfelter, eksempelvis grænsehindringer, som vi har fået taget fat på med en god arbejdsgruppe. Vi forventer meget af det resultat.

Men man spørger også omkring det erhvervspolitiske, ikke bare konkret med hensyn til regler osv., næ, udveksling og networking. Vi har en række miljøvirksomheder, som på nordisk plan arbejder sammen, som på nordisk plan skaber nogle nye resultater og forsker sammen.

Et andet problemfelt, der rejses ofte, og som jeg har været lidt inde på, er det sikkerhedspolitiske. Hvad sker der i øjeblikket omkring hele den nordlige dimension? Hvad foretager russerne sig? Hvorfor opruster canadierne oppe i det nordarktiske? De fælles faktiske problemstillinger, de internationale udfordringer, de mange ideer til aktiviteter og løsninger er vel det, der binder Norden sammen. Vi synes, det er godt at fokusere globalt, arktisk osv., men hvis muligheden for netop at udøve den folkelige vinkel på det nordiske samarbejde begrænses, skubbes der til grundstenen i det nordiske samarbejde. Det vil vi gerne advare imod.

Fællesmængden for de nordiske lande er ganske stor. Den mængde kan udvikles, der kan skabes dynamik til gavn for os selv i de enkelte lande, men så sandelig også til gavn for det globale og til internationale forhold.

Tak til hr. Niels Sindal. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, og det betyder, at næste ordfører er hr. Henrik Brodersen.

Jeg vil starte med at takke ministeren for nordisk samarbejde for den skriftlige redegørelse vedrørende det nordiske samarbejde for året og samtidig takke for det samarbejde, vi har.

Sverige har haft formandskabet for Nordisk Ministerråd for år 2008, og Sverige har i formandskabet lagt stor iver i processen for de globaliseringsinitiativer, som er en videreførelse fra det finske formandskab. Sverige har haft særlig opmærksomhed på at styrke de nordiske landes konkurrenceevne i en verden med stadig hårdere international konkurrence, og der er stadig væk arbejde at gøre, for at Norden prioriteres som region, ja, sågar en foregangsregion i forhold til klimaspørgsmål, men også i forhold til forskning, energi, uddannelse - og det sidste endda på en kreativ måde. Der er også gjort tiltag som fællesnordiske aktiviteter i forhold til verdensudstillingen i Shanghai i 2010. Det er noget, som jeg vender tilbage til.

Finansieringen på de 60 mio. kr. til de 14 globaliseringsinitiativer er afsat og skal efter en politisk prioritering føres ud i livet.

Hvad det arktiske arbejde angår, har Danmark hele tiden været foregangsland, og når Danmark har formandskabet fra april næste år, ser vi det fra Dansk Folkepartis side som en kæmpe opgave, men også som en enestående chance for at præge udviklingen i det arktiske område med alle de opgaver, der ligger i det.

Hvad arbejdslivet angår, er arbejdskraftmobiliseringen blevet større, arbejdsudbuddet i de nordiske lande har nydt godt af østudvidelsen, og at arbejdskraftindvandringen fra især Polen, Estland, Letland og Litauen er taget til, ser vi ikke blot som et plus i Dansk Folkeparti, idet de åbne grænser, som vi fra Dansk Folkepartis side bestemt ikke er tilhængere af, har vist sig at medføre, at de, der kommer hertil, ikke altid kommer for at arbejde på lovlig vis, men desværre også har ført en organiseret kriminalitet og afstumpet vold med sig - noget, som Dansk Folkeparti tager meget alvorligt.

På erhvervsområdet, energiområdet og regionsområdet er det positivt at se videreførelsen af den linje, som er lagt. I samspillet med Asien er det positivt, at det regionalpolitiske samarbejdsprogram er vedtaget, og at der stadig væk forskes i nye energiteknologier.

På fiskeriområdet, landbrugsområdet, fødevareområdet og skovbrugsområdet har man beskæftiget sig med udviklingen af fællesnordiske kriterier for et fælles ernæringsmærke samtidig med udviklingen af det nordiske område som en region, der producerer kvalitetsvarer, og som fastholder et højt sikkerhedsniveau for fødevarer. Disse tiltag bliver afgørende for en eksport af de nordiske fødevarer i en økologiseret tidsalder.

Hvad angår ligestilling, ser Dansk Folkeparti med stor tilfredshed på, at det på mødet den 28. maj i år om ligestilling blev vedtaget, at der sættes fokus på menneskehandel, vold mod kvinder og det kønsopdelte arbejdsmarked.

Økonomi og finans er i disse tider et kapitel for sig selv. Der er godt nok vendt op og ned på alting. Værst er det nok gået ud over Island, hvor det i den grad ser sort ud for den islandske økonomi, men værdien af et godt naboskab kommer til sin ret, idet vi fra dansk og norsk side er trådt til med et lån til islændingene.

Vedrørende de kulturelle rammer er vi i Dansk Folkeparti positive over for at være med i samarbejdet primært for at få fælles rammer på området, og vi er også positive over for at lave fælles tiltag på verdensudstillingen i Shanghai i 2010, så folk i Østen kan se, hvordan vi nordboer bor, lever og virker. Men når det kommer så vidt, at det omhandler vores nationale klenodie Den Lille Havfrue, så siger vi fra Dansk Folkepartis side fra. Vi vil simpelt hen ikke være med til at sende sådan en ældre dame om på den anden side af jorden i et halvt år.

På lovgivningsområdet er der sket nye tiltag. Ved årsskiftet trådte den nordiske arrestordre i kraft, og der arbejdes videre med tiltagene omkring overvågning og bekæmpelse af organiseret kriminalitet landene imellem.

Det nye miljøprogram sætter fokus på bl.a. klima, luft, hav og kystzoner.

På uddannelses- og forskningsområdet skal vi for alvor bruge hinanden i Norden, da det er vores viden, vi skal overleve på. Det er en kendsgerning, at vi i Norden for længst er holdt op med at lave cykelstel og gummistøvler og anden industri i den genre - men det er de så i øvrigt i Østen rigtig gode til.

På det sociale og sundhedsmæssige område er forskningen kommet rigtig godt med i samarbejdet, og vi finder fælles fodslag om mange ting. Vaccineområdet - var det vist - er et af de områder, hvor det har vist sig at vi ikke kunne finde fælles fodslag. Der var forskellige holdninger til, hvordan sådan et program skulle føres ud i livet. Det synes vi fra Dansk Folkepartis side er en skam. Det er ikke nødvendigvis en falliterklæring, men bare et udtryk for, at landene stadig væk er selvstændige.

Jeg vil godt sige, at i Dansk Folkeparti er vi godt tilfredse med de tiltag, der er blevet gjort i den nordiske sammenhæng, og det mærker os, når der f.eks. sker forfærdelige ting hos vores naboer: finanskrisen på Island, nedskydning af og drab på skolebørn i Finland, mord på en politiker i Sverige. Det er kun for at nævne, at vi fra Dansk Folkepartis side gerne vil det fællesnordiske samarbejde, og at vi ønsker alt godt for vores naboer til fælles gavn.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at næste ordfører er fru Sidsel Homann.

Jeg vil også indlede med at takke for redegørelsen. Den giver et rigtig godt indblik i, hvad der sker i det nordiske samarbejde.

I det nordiske samarbejde lægger SF stor vægt på klimapolitikken og på samarbejdet om globaliseringen og ikke mindst på den tætte sammenhæng, der er mellem disse områder. Norden skal gå foran med energibesparelser, vedvarende energi og effektivisering af energiforbruget og vise vejen for resten af verden. Det er nødvendigt for at sikre en opbremsning i klimaforandringerne, men det er også en vigtig del af en sikring af den stærke nordiske position, når det kommer til markedet for vedvarende energi.

Et stærkt samarbejde om disse problematikker er blevet endnu mere nødvendigt med finanskrisen. Indlandsisen smelter, solen skinner, havet stiger, og klimaet udvikler sig, uanset hvor meget og hvor letsindigt og hvor ureguleret der spekuleres i og af banker rundt i verden. Klimaproblemerne er med andre ord nøjagtig de samme som før finanskrisen. Krisen må derfor ikke bremse, at klima- og energiproblemerne er øverst på listen over prioriteringer. At udskyde politisk varetagelse af klimaproblemerne er det samme som at tisse i bukserne for at holde varmen - det bliver kun dyrere, jo længere vi venter. Samtidig kan en investering i videreudvikling af vedvarende energi være med til at holde den danske og nordiske økonomi i gang.

Derfor finder vi det i SF positivt, at der med hensyn til miljø- og klimasiden i den nordiske globaliseringsindsats kan oprettes en række projekter. Det er dog betænkeligt, at transportsektoren ikke spiller nogen rolle i redegørelsen eller i Nordisk Ministerråds handlingsplan for bæredygtig udvikling i 2009-2012. Denne sektor er defineret udenfor i den handlingsplan. Det er afgørende, at transportsektoren tænkes ind i klimaproblematikkerne, og derfor ser vi frem til, at sessionen skal behandle et forslag om en handlingsplan for en klimavenlig transportpolitik på initiativ af Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe.

Handlingsplanen skal bl.a. sikre et øget nordisk samarbejde med henblik på udviklingen af energieffektive og klimavenlige transportløsninger, overgang af varetransport fra vej til tog og søtransport og udbygning af jernbanetrafikken med den hensigt at styrke sammenhængen mellem de større skandinaviske byer.

Finanskrisen viser, at markedet ikke slår til. Det skal styres. De nordiske velfærdssamfund og den universelle model bygger på rettigheder og forpligtelser for alle, og vi må derfor modvirke spekulation. Vi skal ikke dømme Island ud fra deres spekulanter og Islands noget letsindige finanslovgivning, hvor man har tilladt en lånesum, der er otte gange større end bruttonationalproduktet, i stedet skal vi kunne bidrage til bankregler, der sikrer kunder, sparere og virksomheder. De nordiske landes ligheder betyder, at vi kan og skal støtte hinanden i tider som disse, men det betyder også, at vi påvirkes af hinandens kriser. Derfor skal vi gå aktivt ind i sikring af genoprettelse af stabiliteten. De nordiske lande skal bruge hinanden til at sikre bedre styring af kapitalfonde og spekulanter og derigennem en større stabilitet, og derfor bakker vi op om støtten til Island.

Statsministeren fortalte i TV 2 forrige søndag, at Danmark og de nordiske nationalbanker giver nye garantier til Island, men det er ikke helt klart for mig, hvordan det her skal se ud, og vi vil derfor gerne vide mere om, hvordan den her model for hjælp til Island rent faktisk er udformet.

Det nordiske samarbejde fokuserer meget på at understøtte de nordiske landes stærke position i globaliseringen. Et helt afgørende punkt i den forbindelse er uddannelse. At vi får uddannet vores ungdom, er nøglen til en stærk position i fremtiden for ikke at tale om en bedre livskvalitet for de unge, der er tale om. Vi kan desværre se i Danmark, at restgruppen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, er meget stor, og at udviklingen er særdeles bekymrende.

Den nuværende regering har på ingen måde formået at sikre, at de unge får en uddannelse, og derfor ser vi i SF meget positivt på forslaget fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk Råd vedrørende fælles nordisk forskning for at mindske frafald på ungdomsuddannelserne. De nordiske uddannelsessystemer minder meget om hinanden, og det kan derfor være meget lærerigt at iværksætte en sådan forskning.

En veluddannet befolkning er vigtigt i en globaliseret verden, og det nordiske samarbejdes fokus på globaliseringen kan forbedre vores indsats på området. Vi kan på mange måder lære rigtig meget af vores nordiske samarbejde.

Jeg vil gerne spørge ministeren, hvad ministeren vil gøre for, at vi her i Danmark kan få flere unge i ungdomsuddannelserne og fastholde flere unge i ungdomsuddannelserne.

På ligestillingsområdet er de nordiske lande langt fremme - dvs. de nordiske lande minus Danmark. Den nuværende regering glimrer ved sit totale fravær i ligestillingskampen, der har været sat fuldstændig i stå i de sidste 7 år.

Et indsatsområde i det nordiske samarbejde er kampen mod menneskehandel. Hvis vi vil stoppe menneskehandel, er det helt afgørende, at vi kriminaliserer prostitutionskunderne. De andre nordiske lande er nået rigtig langt ad denne vej, og hvis vi lader stå til, vil Danmark blive et mekka for sexhandel. I den forbindelse vil jeg også gerne spørge ministeren, om regeringen fortsat vil have, at det er tilladt at købe kvinder.

Det nordiske samarbejde har fået mere betydning, dels på grund af velfærdsmodellerne med uddannelse, kultur og demokrati - det har et fortrin i globaliseringen - dels fordi EU's store udvidelse giver et behov for regionalt samarbejde. Og det nordiske samarbejde er meget ambitiøst, men det er ikke videre synligt, og det kan give anledning til tanker om, om der er overensstemmelse med det budget, der foreligger. Som det også har været nævnt tidligere i debatten, er der lidt et misforhold mellem de store proklamationer om klimaambitionen og klimaprojekter og så et nordisk arbejde på kun 900 mio. danske kroner i alt til alt nordisk samarbejde lige fra ungdom over kultur til miljø.

Tak til fru Sidsel Homann. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og den næste ordfører er så hr. Knud Kristensen.

Det nordiske samarbejde er blevet et meget vigtigt omdrejningspunkt i vor hverdag, i vore liv og i den fremtidige udvikling.

Der har i dag været mange gode taler om netop det samarbejde, og det er glædeligt, at der er så stor enighed om, at det nordiske samarbejde betyder så meget, og at alle arbejder positivt for det. Målet er jo at styrke Nordens samlede konkurrencedygtighed i en globaliseret verden ved at skærpe og fokusere på det nordiske samarbejde. Det sker ved, at vi fokuserer på de nordiske værdier.

Nordens gode muligheder for at være foregangsregion i klimaspørgsmålet skal vi udnytte. Der skal fokuseres på de fælles nordiske initiativer og forberedelser til støtte for forhandlingerne om en fremtidig klimaaftale op til klimakonferencen i 2009 her i København, hvor Danmark er vært og Sverige samtidig har EU-formandskabet. Nordisk samarbejde for at fremme klimatiltag i udviklingslandene og vækstøkonomier skal støttes.

Den fællesnordiske globaliseringsindsats har til formål at ruste Norden bedre til at håndtere globaliseringens udfordringer og muligheder. Indsatsen bygger på nordiske styrkepositioner som veludviklede uddannelsessystemer, ekspertise, forskning og evnen til at udnytte informationsteknologi og kreativitet på innovationsområdet.

Når man tænker på, hvor meget det egentlig har betydet for væksten i Norden, at vi har arbejdskraftens frie bevægelighed, er det helt exceptionelt. Arbejdsudbuddet i de nordiske lande har nydt godt af østudvidelsen, idet arbejdsindvandringen fra de nye EU-lande har været med til at bidrage til en fortsat vækst og beskæftigelse i de nordiske lande. Analyser peger jo her på værdien af de gode løn- og arbejdsforhold og vilkår i forhold til fortsat at kunne tiltrække arbejdskraft udefra under den øgede konkurrence herom.

Øresundsregionen har jo forudsætninger for at blive et førende vækstcenter i Europa. En svensk-dansk arbejdsgruppe har set på udvalgte grænsehindringer og fremlagt forslag til løsninger, herunder vedrørende socialforsikringsbidrag og arbejdsløshedsforsikring for personer, der arbejder kort tid i et andet land. De to landes beskæftigelsesministre har anmodet Nordisk Ministerråd om at foretage en løbende overvågning af og rette opmærksomhed på spørgsmålet om grænsehindringer.

Man skal have fokus netop på det med markedsføring af Norden, på det med at lægge vægt på forskning og innovation og på hele situationen i forbindelse med energi og klima, og så også det, vi allerede i nogle år har arbejdet for, nemlig en fjernelse af grænsehindringer, også for erhvervslivet i Norden, således at man kan arbejde sammen om tingene, udvikle og videreudvikle Norden som en vinderregion.

Klimaspørgsmålet har også fået en høj prioritering, og det er jo ikke så meget her, vi mærker det først, men det er meget i de arktiske egne.

Både spørgsmålet om energi og forbruget af vores energiprodukter og lignende gør, at vi er med til at sikre og fastholde fokus på et godt klima. Det er jo ikke mindst i de nordiske lande, og specielt i polarområdet, at man i første omgang kommer til at mærke virkningerne af en voldsom klimaforandring. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi i nordisk regi har sat fokus på det her, og det er med stor glæde, at vi, som jeg lige har omtalt, imødeser klimakonferencen i København næste år.

Hvordan når vi de her ting, som jo alle sammen koster mange penge i den nordiske sammenhæng? Ja, det gør vi ved at målrette og fokusere på de budgetter, som vi fremover skal lægge, således at vi tilpasser og tilretter dem, så de passer ind i den prioritering, som man netop har valgt i Nordisk Råd.

Angående spørgsmålet om selvstyrende områder er det jo helt klart, at vi fra dansk side - som det også er blevet nævnt flere gange her i dag - har lagt meget vægt på og har fokuseret på at skabe de bedst mulige forhold for disse områder, og det vil vi arbejde målrettet på, både i den danske regering og i ministerrådet; alle har fra dansk side arbejdet på, at vi skulle nå så langt som muligt, men vi kan nå meget længere endnu ved et fortsat konstruktivt samarbejde.

Tak. Der et ønske om en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Tak. Den konservative ordfører lægger rigtig meget vægt på markedsføring og konkurrence i sin ordførertale. Ordføreren nævnte Nordens samlede konkurrencedygtighed som det primære i politikken i det nordiske samarbejde, som jeg forstod det. Jeg vil høre, om ordføreren også kan få øje på andre værdier i det nordiske samarbejde, såsom det kulturelle samarbejde, folkelige udvekslingsprojekter og måske endnu andre. Jeg vil gerne høre, om ordføreren har øje for andre værdier end det konkurrencedygtige element.

Ordføreren.

Tak. En ordførertale bliver til på baggrund af mange forskellige modeller, og en ordførertale kan selvfølgelig blive så mangfoldig, at den vil tage en times tid at fremføre. Men jeg er helt enig med fru Bente Dahl i, at vi har et stort fælles kulturelt samarbejde; vi har et samarbejde inden for det sociale område; vi har hele den palet af gode initiativer, både inden for det kulturelle, det sociale og udvikling som sådan. Så det er ikke, fordi at jeg ikke har fokuseret på de to områder, som fru Bente Dahl netop nævner, men det er også glædeligt, at vi har en stor udvikling netop på disse områder.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak. Det var dejligt at høre, at ordføreren også lægge mærke til de nære værdier.

Så vil jeg gerne høre, om ordføreren kunne uddybe lidt, hvordan man kan fremme det på det nordiske plan, altså de nære værdier såsom kultur, udveksling osv..

Ordføreren.

Den måde, som man netop kan fremme de nære værdier, de kulturelle værdier på, er jo ganske enkelt ved, at vi i Nordisk Råd i samarbejde får prioriteret de forskellige tiltag og får udvekslet de mange forskellige kulturelle og sociale værdier, som er så vigtige for os. Vi udveksler erfaringer mellem de forskellige lande, og når man er positiv over for at indgå i en dialog om de ting, er man også med til at udvikle det hver især.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Henrik Brodersen.

Jeg hæftede mig også ved, at ordføreren lagde meget vægt på at tale om arbejdsmarkedet, og det er selvfølgelig også meget, meget vigtigt. Jeg lagde især mærke til, at den åbne grænseudvidelse havde gjort, at man havde fået arbejdskraft fra især Polen, Litauen og Estland osv. Som jeg hørte det på ordføreren, var der kun plusser at sige om det.

Har ordføreren slet ikke nogen betænkeligheder ved det, når man ved, at det samtidig har ført kriminalitet med sig i en grad, man aldrig før har set i de nordiske lande?

Ordføreren.

Nu kan det vel ikke undre nogen, at man som arbejdsmarkedsordfører også lægger meget vægt på netop den beskæftigelsesmulighed, vi har haft. Og jeg skal beklage, hvis den har fået for meget slagside i forhold til beskæftigelsen, men det er trods alt en vigtig ting for, at vi har mulighed for at bidrage til de ting, som fru Bente Dahl fremfører.

Det er klart, at når nu man udvikler på tværs af landegrænserne, medfører det altid nogle plusser, men det medfører også nogle minusser. Og jeg mener jo, at vi i øjeblikket har meget fokus på det, der foregår. Det er jo selvfølgelig nogle ting, som er uheldige, men jeg tror rent faktisk, at det er noget, der ville være kommet alligevel, hvis man ikke havde fået de åbne grænser og den frie arbejdskraft bevægelighed.

Hr. Henrik Brodersen for den sidste korte bemærkning.

Jeg kunne i al stilfærdighed bare tænke mig at spørge ordføreren, om han ville arbejde positivt for, at man fik bundet op omkring de der østarbejdere, der kommer hertil, og som ikke har tænkt sig at arbejde på lovlig vis. Her tænker jeg på, at man jo sagtens kunne indføre en ydre nordisk grænse, sådan at Danmark ikke bare blev et transitland for banditter, for det synes jeg simpelt hen ikke vi kan leve med.

Ordføreren.

Jeg kan kun være enig med hr. Henrik Brodersen i, at vi på ingen måde kan leve med den stigende kriminalitet. Men jeg kan bare understrege, at vi i forbindelse med det arbejdsgrundlag, altså den mulighed for at komme her til landet og arbejde, har forsøgt at gøre det så perfekt og så godt som overhovedet muligt. Vi har forsøgt at lukke de huller, og tid efter anden finder vi også ud af, at der er nogle, der er her, som ikke har lovlige arbejdsforhold i Danmark, og der må vi sige: Det er afgang, af sted igen. For vi har et godt grundlag for, at de kan komme her på ærlig vis og arbejde på ærlig facon under de danske aftaler.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen.

Jeg er sådan set glad for, at den konservative ordfører har fokuseret på arbejdsmarkedet, for jeg tror, at ordføreren forhåbentlig vil give mig ret i, at lige præcis det, at vi i Danmark og i den øvrige del af Norden har et organiseret arbejdsmarked og har formået at opbygge nogle kollektivt finansierede velfærdssamfund, hvor der er fri og lige adgang til uddannelse og til sundhed, måske netop er den cocktail, der gør, at Norden har mulighed for at stå stærkt i globaliseringen, selv om vi ikke har lave lønninger og ikke kan konkurrere på den slags ting. Er det også ordførerens udlægning: at det er det, der er styrken ved de nordiske velfærdssamfund og arbejdsmarkedsmodeller?

Ordføreren.

Det kan jeg svare hr. Mogens Jensen meget kort på og sige: Ja, for det er jo præcis det, der er kernen, er omdrejningspunktet, også for den konservative ordfører og Det Konservative Folkeparti.

Hr. Mogens Jensen for den sidste korte bemærkning.

Det er jeg glad for at høre, og derfor vil jeg også spørge den konservative ordfører, om han ikke synes, at det i den fremtidige prioritering af det fællesnordiske globaliseringsinitiativ vil være væsentligt lige præcis på de her områder at prøve at fokusere på det, som egentlig er fundamentet for, at Norden også konkurrencemæssigt kan stå stærkt i globaliseringen, altså hvordan vi udvikler vores samfund, og hvordan vi udvikler vores, om jeg så må sige, organiserede arbejdsmarked endnu mere, så det også er konkurrencedygtigt i fremtiden. Bør det ikke være en væsentlig prioritering for statsministrene i den kommende globaliseringsindsats?

Ordføreren.

Det bør absolut være et centralt element i netop det udviklende arbejde, som skal foregå i det nordiske samarbejde, og det er væsentligt, at man får prioriteret det på højde med det øvrige områdefelt i det nordiske samarbejde.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Knud Kristensen. Den næste ordfører er fru Bente Dahl.

Tak til ministeren for en fyldig redegørelse og tak for et positivt og aktivt forhold til det nordiske samarbejde. Det vil jeg gerne kvittere for.

Den årlige redegørelse for det nordiske samarbejde gør rede for en lang række positive - og måske også negative, men i hvert fald en lang række - tiltag og indeholder omtaler af årets også for det meste gode samarbejde. Nu taler jeg om tingene på hele det nordiske plan, hvor vi jo, parlamentarikerne og ministerrådet imellem, har haft en række - hvad skal vi kalde det? - møder om, hvordan vi kan tilrettelægge samarbejdet, og det har været en løbende udfordring i de senere år. Det vil jeg komme ind på lidt senere.

Jeg vil tage udgangspunkt i sidste års redegørelse, der havde overskriften »Mulighedernes Norden - svar på globaliseringens udfordringer«. På mange måder ligger det her års redegørelse i direkte forlængelse af de her opløftende ord, mulighedernes Norden, globaliseringen. Årets redegørelse kunne have haft overskriften »Den nordiske globaliseringsindsats«. Der er aftalt og til dels iværksat og igangsat 14 initiativer, som primært har til formål at brande Norden i verden, at gøre Norden synlig i verden.

Det nordiske samarbejde er et værdifuldt samarbejde. Vi har et problem i samarbejdet, forstået på den måde, at omverdenen har svært ved at få øje på, hvordan samarbejdet udfolder sig, hvordan det kommer til udfoldelse i det daglige. Jeg sætter pris på, at vi i enighed har lavet det her globaliseringstiltag, så vi kan få en synlighedsstrategi om det vigtige arbejde, som vi går og laver på nordisk plan.

Nu er det sådan, at alt kan opfattes både positivt og negativt. Det beror aldeles på, hvordan de ord, vi siger, kommer til udfoldelse, hvordan de politiske realiteter bliver udmøntet, og for at springe lige ud i det vil jeg citere fra redegørelsen bagfra. Der står sådan i omkring tredjesidste afsnit:

»Denne nye og mere fokuserede dagsorden for det nordiske samarbejde kræver i sagens natur også økonomiske omprioriteringer. Der blev afsat 60 mio. kr. til globaliseringsaktiviteter i 2008, og et tilsvarende beløb er i budgetforslaget for 2009. Den mere målrettede indsats vil kræve væsentligt større beløb i mange år fremover.«

Så kommer der et eksempel til 5 mia. kr.

»De beløb kan kun findes ved at skære ned på andre aktiviteter eller helt fjerne dem. Denne omprioritering er regeringen indstillet på at gennemføre.«

Muligheden ligger i, som jeg ser det, at vi naturligvis skal fortælle om os selv i Norden; vi skal ud at fortælle om det gode samarbejde, vi har, og hvad vi får ud af det. Den bog, der udkom i 2005, og som hedder »Norden som global vinderregion«, gør udmærket rede for, hvordan vore værdier omsættes også til vækst, altså ren virksomhedsvækst. Vi skal naturligvis ud at fortælle, at det er vi gode til. Faren ligger i, at vi flytter midler fra den nordiske merværdi, det nordiske indhold, som kommer til udtryk i befolkningernes deltagelse, over i mere og mere branding - så meget, at vi ikke har noget indhold, nogen nordisk merværdi at fortælle om, at brande.

Det Radikale Venstre mener, at med de 60 mio. kr. om året ud af det samlede budget på ca. 900 mio. dkr. er grænsen nået. 60 mio. kr. er det maksimale beløb, man kan tage ud af det nordiske budget, ellers taler vi om en helt anden slags samarbejde. Er det det, regeringen lægger op til med ordene i tredjesidste afsnit? Vil ministeren for nordisk samarbejde svare mig på det spørgsmål klart og tydeligt - ja eller nej? Vil regeringen en anden form for nordisk samarbejde, hvor branding kommer før indholdet - ja eller nej? Vil regeringen fjerne det nordiske samarbejde, som det kommer til udtryk nu, og som det har været i de ca. 50 år, det har eksisteret, med hovedvægten lagt på den folkelige kultur? Vil regeringen ændre det til sådan mere reklameorienterede tiltag i innovationens og globaliseringens navn - ja eller nej?

Jeg vil gerne slå helt fast, at vi i Det Radikale Venstre støtter de globaliseringstiltag, der foreslås i årets redegørelse, helt og fuldt, og vi har været aktivt med i budgetprocessen for at finde finansieringen af de 60 mio. kr. Jeg er ene og alene bekymret for de udsigter, regeringen åbner op for i de afsnit, jeg lige har citeret.

Der er et par andre områder, jeg vil komme ind på. Der er lidt vedrørende den nordiske sprogdeklaration, som vi vedtog med stor og bred opbakning i 2006. Der er sket alt for lidt i udmøntningen af den. Jeg har noteret mig, at der er kommet en meget fin bog - og jeg mener, at den er meget fin - »Nordisk litteratur til tjeneste«, men der står mange, mange flere politikker og anbefalinger i den nordiske sprogdeklaration, og jeg vil opfordre ministeren til at implementere den i sin helhed nationalt.

Så vil jeg komme lidt ind på Arktisk Råd. Danmark overtager formandskabet for Arktisk Råd i 2009-2011. Jeg er glad for, at jeg kan tilslutte mig det, der står i redegørelsen, nemlig at det arktiske samarbejde også vil have en høj prioritet under det danske formandskab. I det arktiske område ligger fremtidens stormagtspolitik. Store og mindre store magter har allerede kastet deres øjne på det arktiske område. Der er naturrigdomme, der er store oprindelige befolkningsgrupper, hvis rettigheder skal sikres, der er tydelige tegn på de klimaændringer, der fejer ind over os alle sammen, og derfor er der rigtig mange lande, der har store forskningsprojekter i gang rundtomkring i det arktiske område.

Jeg mener, det er afgørende vigtigt at sikre, at de folkeretslige hensyn bliver sat i højsædet, sådan at områderne også i fremtiden kan fungere som levested både for den oprindelige befolkning og andre befolkningsgrupper.

Så vil jeg sige lidt om klima og miljø. Det er meget vigtige nordiske samarbejdsområder helt bredt anskuet - nu har jeg været inde på det, hvad angår det arktiske område - men vi har jo også Østersøen, som er et uddøende havområde. Vi har meget store problemer med at få Østersøen op på, hvad jeg vil kalde et normalt levende niveau igen. Det kræver en stor nordisk indsats, men vi har jo lavet samarbejdsrelationerne, så det gælder om at bruge relationerne og så foretage sig noget mere på det område.

EU og det nordiske: Ja, det er spændende muligheder, der åbner sig med EU’s nordlige dimension. Med 27 lande i EU er der åbnet for flere regionale samarbejdsmåder, og her finder jeg, at Norden skal være en medspiller og meget aktivt. Det er Norden også, men vi må gerne være endnu mere aktive på det område.

Til slut vil jeg opfordre samarbejdsministeren til aktivt at arbejde for, at vi har en god dialog mellem ministrene og parlamentarikerne i Nordisk Råd. Det er helt afgørende for vores samarbejde, at der finder en løbende dialog sted.

Jeg havde en lille pudsig oplevelse forleden. Jeg spurgte en aktiv politiker om hans syn på Nordisk Råd og fik som et svar, at Nordisk Råd ikke laver noget som helst, for, som han tilføjede: Det er jo kun Ministerrådet, der er fremme i skoene, er aktive og bidrager med midler til forskellige tiltag. Hertil må jeg selvfølgelig fra denne stol sige, at hvis det er det fremherskende synspunkt her i landet, kan vi jo nedlægge Folketinget, for det er jo regeringen, der er den udøvende magt, det er den, der, om jeg så må sige, bruger pengene. Sådan hænger det selvfølgelig ikke sammen. Vi skal have samarbejde parlamentarikerne og ministrene imellem. Det er afgørende. Og med det synspunkt in mente vil jeg opfordre ministeren til at arbejde for, at samarbejdet fungerer efter hensigten.

Vi er meget positive over for redegørelse nr. R 2, og med de omtalte bekymringer og stillede spørgsmål vil jeg sige tak for ordet.

Tak til fru Bente Dahl. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Line Barfod.

Vi skal jo til Helsinki i næste uge til Nordisk Råds årlige session, og meget naturligt er det store spørgsmål, vi skal diskutere, den globale finanskrise. Der er rigeligt at tage fat på at diskutere. Man må sige, at det jo er et system og en ideologi, der er brudt sammen. Det har vist sig, at nyliberalismen og troen på, at de frie markedskræfter bare skulle slippes så meget fri som muligt, så ville alt blive godt, har spillet fuldstændig fallit. Det har vist sig, at det, der blev sluppet fri, var grådigheden og det var tankeløsheden, og at der ikke var nogen, der sikrede, at det også kom til at hænge sammen i forhold til samfundet, i forhold til at sikre almindelige menneskers boliger og sikre de sunde, fornuftige virksomheder.

Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får diskuteret i Nordisk Råd: Hvad kan vi gøre på nordisk plan for at sikre den meget, meget vigtige del af infrastrukturen, den afgørende del af samfundet, som finanssektoren er? Hvordan kan vi sikre, at vi har en finanssektor, der virker, og som kan sikre, at almindelige mennesker kan låne penge til hus og hjem, og hvad de nu ellers har brug for, og at gode, sunde virksomheder kan låne penge til deres løbende drift og til, at nye virksomheder kan komme i gang?

Det er afgørende at få diskuteret også fællesnordisk, hvad vi gør - ligesom vi diskuterer mange andre fælles spørgsmål - og vigtigheden af, at vi får vores samfund til at fungere, men det er yderligere aktualiseret af, at vi har set Island bryde fuldstændig sammen, og at de åbenbart ikke regnede med at kunne få opbakning fra de øvrige nordiske lande, men i stedet vendte sig til Rusland. Det er dybt, dybt bekymrende og må være udtryk for, at der er noget alvorligt galt i det nordiske samarbejde, når Island vælger at gå til Rusland for at få hjælp i så stor en krise i stedet for at regne med, at de andre nordiske lande kan gå ind.

Det er selvfølgelig også udtryk for, at vi må diskutere noget mere i det nordiske samarbejde, hvad vi kan gøre for at hjælpe hinanden, så man ikke ryger ud i sådan en økonomisk krise, og her tænker jeg ikke så meget på, at man skal komme løbende med milliarder til at sikre spekulanterne, men at vi bliver nødt til at have nogle fælles diskussioner om, hvad det er for en regulering af finanssektoren, vi skal have, og hvad vi kunne gøre for måske at få en fællesnordisk investeringsbank eller andet, der kan sikre den del af økonomien, der handler om virksomheder og almindelige mennesker. Og så kan vi for min skyld lade spekulanterne lege med alle deres papirpenge, så meget de vil, bare det ikke kommer til at påvirke det, der er vigtigt, for at samfundet kan hænge sammen.

Når jeg er dybt bekymret for, at Island vender sig mod Rusland, er det selvfølgelig også på grund af den nye sikkerhedspolitiske situation, vi har i verden i dag, bl.a. omkring Arktis og Nordpolen, som andre også været inde på. Der er det jo et kæmpe problem, at Rusland så aggressivt forsøger at komme ind og varetage sine magtpolitiske interesser i forhold til det arktiske område, og det bliver vi altså også nødt til at diskutere i Norden: Hvad gør vi for at håndtere den situation? Hvordan sikrer vi, at vi får en regulering af Arktis på folkeretlige præmisser og ikke ud fra et magtspil? Hvad gør vi i forhold til resten af verden for at sikre, at man er opmærksom på, hvad det er, der er sket omkring den sikkerhedspolitiske situation, og hvad det betyder for sikkerhedspolitikken. Ud over alle klimaændringerne, som folk ser andre steder i verden, hvad betyder det så, at man begynder at kunne sejle gennem Nordøstpassagen og Nordvestpassagen? Hvad betyder det for sikkerhedspolitikken?

Jeg har lige været i FN på den årlige tur med de danske parlamentarikere. Det var dybt bekymrende, at det åbenbart ikke var noget, i hvert fald nogen af dem, vi hørte fra af embedsmænd fra USA's regering, Pentagon osv., overhovedet var opmærksomme på. Vi bliver nødt til også at diskutere fællesnordisk: Hvad er vores holdning? Hvad gør vi i forhold til resten af verden for at diskutere den her situation?

Hvis jeg så lige skal gøre det med Island og finanskrisen færdig, så vil jeg sige, at vi jo har et lillebitte problem i Danmark med de islandske studerende, der er her, og som jo på grund af lange historiske og kulturelle traditioner går på vores uddannelsesinstitutioner, men som lige nu står i en katastrofal situation, fordi der er lukket for pengene, så de er nødt til at tage hjem til Island og se, hvordan de kan klare sig igennem der, eller afbryde deres studier og gå i gang med at arbejde, hvis ikke vi gør noget. Der synes jeg godt, vi kunne gå ind og se på, om vi kan finde en eller anden løsning for at hjælpe de islandske studerende i Danmark igennem den her svære tid. Jeg håber, samarbejdsministeren, der jo også er undervisningsminister, måske vil kunne være behjælpelig med at se på: Hvad er der af muligheder, og hvad kunne man gøre?

Da jeg læste ministerens redegørelse, slog det mig, at der intet står om demokrati, at der intet står om folkelig forankring. For mig er det selve fundamentet for det nordiske samarbejde, at det netop bygger på demokrati og på folkelig forankring. Det er det, der gør, at det nordiske samarbejde er så stærkt. At der overhovedet ikke er nogen modstand i Norden mod det nordiske samarbejde, er, fordi det fra starten har været båret af den folkelige forankring, og at man løbende har prioriteret meget højt at have den folkelige forankring. Det kan selvfølgelig være, at det bare er en forglemmelse fra dem, der har skrevet redegørelsen, at man ikke har taget det med. Men når man ser på den politik, der bliver ført fra ministerrådet, så er jeg desværre bange for, at det er udtryk for den holdning, der ligger i ministerrådet.

Når vi ser, at Foreningen NORDEN, der jo i høj grad er dem, der står for den folkelige forankring, gang på gang blive skåret, at man gang på gang flytter den virksomhed, der har ligget i det folkelige arbejde, over til i stedet for at være noget, som embedsmændene skal stå for, så mener jeg, at det er et stort problem. Når man i dag sammenligner de bevillinger, som Foreningen NORDEN får, med det, som andre bevægelser, der støtter forskellige internationale samarbejder som Europabevægelsen og Atlantpagtsammenslutningen, får, kan man se, at Foreningen NORDEN får langt mindre, når man sammenligner, hvad de får, med, hvad de har af medlemmer. Det er jeg bange for er udtryk for, at man hverken fra ministerrådets side eller fra den danske regerings side forstår tilstrækkeligt at værdsætte og prissætte den folkelige forankring og det store arbejde, der ligger.

Det er det samme problem, vi ser i forhold til globaliseringssamarbejdet. Andre ordførere har også har været inde på det. Det er rigtig, rigtig vigtigt og nødvendigt, at vi diskuterer globalisering, og at vi gør noget, men det kræver altså en folkelig forankring, og det kræver, at vi også tilfører midler fra mange andre kasser. Det virker altså fuldstændig tåbeligt, at det, man gør for at satse på globalisering, hvor man siger, at det er nødvendigt på grund af globalisering at have et stærkt nordisk samarbejde, er at gå ind og fjerne en stor del af det nordiske samarbejde. Nogle af de succeser, man har, som sikrer, at der er folkelig opbakning, som sikrer, at vi faktisk mødes på kryds og tværs i Norden og udvikler nye ideer, er det, man fjerner. Det er da tværtimod det, vi har brug for mere af og for at styrke, hvis vi også skal kunne klare os godt i verden.

Klimaet er jo et oplagt eksempel. Når de nordiske lande i dag står så stærkt på miljøområdet og klimaområdet, er det jo ikke primært på grund af en politisk prioritering. Så er det jo på grund af stærke folkelige bevægelser, der har arbejdet for, at der skulle ske noget på miljøområdet, der har arbejdet for at udvikle vedvarende energiformer osv. Det er da det, vi har brug for at vise, og det er det, vi har brug for at styrke, hvis vi også fremover skal klare os godt i forhold til klimadebatten. Og det er jo noget af det, som jeg synes burde være det, vi også viste frem til resten af verden under klimatopmødet næste år.

Et led i den folkelige forankring er jo også, at vi sikrer, at kommende generationer ved noget, og derfor har vi jo også fra Den Venstresocialistiske Grønne Gruppe og fra Socialdemokraterne foreslået, at undervisningsmidler skulle være en del af forberedelsen til klimatopmødet. Jeg håber, at ministeren også kan sige lidt om, hvordan det går med at få lavet undervisningsmateriale på nordisk plan i forhold til klimatopmødet.

Til allerallersidst vil jeg så bare sige, at jeg håber meget, at man i det kommende nordiske samarbejde også vil prioritere indsatsen mod menneskehandel højt, som man har gjort tidligere. Det er i hvert fald noget af det, jeg har tænkt mig at blive ved med at arbejde på. Jeg synes, at det er rigtig godt, at mennesker kan rejse så meget, som man kan i dag, men det er et kæmpe problem, at det samtidig fører til, at langt flere bliver udnyttet meget, meget groft, og at vi i dag ser slaveri i nordiske lande, både slaveri i form af prostitution og også slaveri til tvangsarbejde, til tiggeri og andet.

Det bliver vi altså nødt til at sætte langt stærkere ind over for, og igen er der brug for, at vi her satser på den folkelige forankring. Hvis vi skal stoppe slaveriet i vores lande, bliver vi nødt til at inddrage hele civilsamfundet i kampen mod det. Vi bliver nødt til at gøre langt mere for at fortælle, at det finder sted, og for at få folk til at være med til at stoppe det. Man bliver nødt til at sikre, at der ikke er nogen, der vil være med til at leve af slavearbejde, at der ikke er nogen, der vil være med til at købe varer, der er produceret af slaver, at der ikke er nogen, der vil være med til at bo i byggeri, der er produceret af slaver, og altså på alle måder være med til at stoppe slavehandel og selvfølgelig også stoppe, at der ikke er nogen, der køber sex af kvinder, der er tvunget til at sælge sex.

Så der er virkelig en udfordring, som vi bliver nødt til at sætte højt på den nordiske dagsorden. Tak.

Tak til fru Line Barfod. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det ministeren for nordisk samarbejde, der kommer på talerstolen. Der er ikke flere ordførere til stede, men der er tid nok.

Jeg vil gerne takke ordførerne for en god opvarmning til debatten i næste uge i Helsinki.

Når der ikke står noget om demokrati i redegørelsen, er det, fordi alt, hvad vi gør på nordisk plan, er gennemsyret af demokrati. Ministerrådets inklusive statsministrenes møder er trods alt befolkede af mennesker, som skal stå til ansvar over for deres nationale parlamenter. De er også folkevalgte, og dertil kommer altså i næste uge Nordisk Råd, hvor man jo får en stribe emner, spændende emner, at diskutere, sådan som det også er fremgået af debatten her i dag.

Jeg er sikker på, at også den økonomiske krise vil komme op. Jeg har ikke hørt islandske anmodninger om, at vi i Danmark skal lave særordninger for islandske studerende, og jeg tror heller ikke, at det er måden at gøre det på. Til gengæld synes jeg, det er meget vigtigt, at de nordiske lande faktisk har rakt til en hjælpende hånd til Island. Der er ingen tvivl om, at det også vil blive markeret i næste uge.

Jeg vil godt takke hr. Erling Bonnesen for den oversigt, han gav over de elementer, der er i globaliseringsstrategien. Det er jo rigtigt nok, at globaliseringsinitiativet til dels finansieres ved, at man beskærer en række programmer med henholdsvis 2 pct. og 5 pct., men vi skal jo ikke glemme, at det går til gode formål. Det går ikke til profilering, vil jeg sige til fru Bente Dahl, det går faktisk til noget, som rummer en rigtig god nordisk merværdi. Jeg er i øvrigt fuldstændig enig med fru Bente Dahl i, at man aldrig må ende med at sætte profilering over indhold. Men hvis der er noget, der kendetegner den øvelse, som jeg blev kastet med ud i, da jeg pludselig blev minister for nordisk samarbejde - hvilket jeg i øvrigt var glad for - så er det jo indhold, altså det at mødes i Nordsverige med alle de nordiske statsministre på første række, med industrifolk, med universitetsfolk og med masser af visioner og fremragende indlæg, også fra eksperter fra tredjelande. Det var da livgivende for det nordiske samarbejde.

Det har skabt en forpligtelse til, at vi nu udnytter de nordiske landes fællesskab til at skabe afsæt for initiativer, som kan være til gavn for os, men også for vores image og den respekt, der står om os i den øvrige verden. Det hele bliver jo kun til noget, hvis forskningsråd og private virksomheder spiller med. De 60 mio. kr. om året, som vi har fundet på vores budget, kan jo ikke finansiere hele det gigantiske topforskningsprogram. Der skal samarbejde til med virksomheder og med forskningsråd. Hvis man så går ind og læser emnerne i topforskningsprogrammet, er det jo altså lige noget, vi har brug for her, hvor vi varmer op til klimatopmødet i København næste år. Jeg synes, at det passer enormt godt til hele situationen, at de nordiske lande i fællesskab forsøger at satse på noget af det, som det enkelte nordiske land kun vanskeligt kunne gennemføre alene.

Vi politikere skal jo tænke på, hvor meget de private virksomheder får ud af at samarbejde på nordisk plan. Somme tider føler jeg, at vi politikere er ved at komme lidt bagud, og det minder mig lidt om situationen i EU, da vi blev klar over, at forbryderne altså var blevet langt bedre til at samarbejde internationalt end politiet, så kom der lidt gang i sagerne, selv om Danmark ikke ville være med. Nu synes jeg, vi skal spørge os selv, om banker, om Coop, om mælkeproducenter og ølproducenter osv. i virkeligheden er kommet lidt foran os politikere med hensyn til at bruge Norden som en fælles hjemmebase. Erhvervsfolkene siger jo, at der altså er en grund til, at man først ser efter nordiske samarbejdspartnere. Det er, fordi kultur også spiller en rolle, når erhvervsvirksomheder skal samarbejde. Det er jo sådan set et bevis, vi har fået fra den private sektor på værdien og perspektivet i at samarbejde nordisk. Vi skal glæde os over det. Jeg synes, at det netop kalder på et initiativ som globaliseringsinitiativet, for der prøver vi i samarbejde også med private, med forskningsråd og med universiteter at satse nordisk.

Så synes jeg, det er flot, at Danmark for at være et godt eksempel rækker hånden ud og siger: Vi er klar til at støtte et svensk initiativ i Skåne, en stor forskningsfacilitet, som minder om det, Danmark gerne ville have haft for 25 år siden. Jeg glemmer aldrig, da vi fik den kæmpe skuffelse, men nu er vi altså med på, at hvis det ligger i Skåne, vil det også være en ting, som vi vil glæde os over. Og det er i øvrigt noget, som den svenske regering i allerhøjeste grad har kvitteret for.

Den form for arbejdsdeling, hvor vi ser det som en sejr, når der opstår noget i et andet nordisk land, som vi også kan have glæde af, er måske det, vi skal til at øve os lidt mere i. På en række områder er vi jo i Danmark begyndte at holde op med at overlappe for meget. Vi er blevet bedre til at have en arbejdsdeling inden for de danske landsdele, de danske højere uddannelsessteder osv. Men hvad med at gøre det samme på nordisk plan, hvor visse lande jo har fremragende institutter, som de andre lande kunne bruge frem for at oprette et selv? Dette er blot for at illustrere, hvor mange arbejdsfelter der er, som vi som politikere kunne kaste os over.

Hr. Sindal nævnte forbrugerområdet, som han syntes vi havde forsømt. Jeg vil da godt sige til hr. Sindal, efter at have takket ham for det gode samarbejde, at vi fra dansk side selvfølgelig er åbne for at se på, om nedlæggelsen af forbrugerministerrådet har været hensigtsmæssig. Man skal altid have et åbent sind. Men jeg vil godt gøre opmærksom på det uformelle samarbejde, der er på forbrugerområdet. Det kører jo videre, også selv om ministerrådet er nedlagt.

Der er en uformel embedsmandsgruppe, som har et godt samarbejde, og der er løbende udveksling af erfaringer om aktuelle forbrugermæssige problemstillinger om internationale spørgsmål, herunder også den somme tider vanskelige implementering af EU-reguleringen. En tidligere juridisk styregruppe med både forbrugerorganisationer og myndigheder deltager fortsat på uformel basis i arbejdet, den administrerer et projekt om EU-retten i nordisk forbrugerret, og i det regi vil der i øvrigt vistnok inden udgangen af dette år blive afholdt et seminar om et kommende direktivforslag om forbrugeraftalerettigheder, som udspringer af Kommissionens grønbog fra sidste år. Men lad os som sagt holde det under opsyn.

Så siger hr. Sindal også, at vi jo ikke skal glemme det, som alle borgere kan være med i. Vi skal ikke glemme det folkelige. Og han nævnte også skolebesøg. Jeg vil som undervisningsminister godt understrege, at jeg har det skidt med, at den nordiske gensidige sprogforståelse har det så dårligt, som tilfældet er. Vi er nødt til at se i øjnene, at det især er de andre, der ikke kan forstå os, fordi det danske sprog bliver mere og mere utydeligt. Somme tider kan vi jo heller ikke selv forstå det længere.

Men her er det, jeg har tilladt mig at sige - også med betydelig opbakning fra ministerkolleger - at hvis det fører til, at ungdomsparlamentet begynder at tale engelsk, så er vi altså ude i noget absurd, og så må vi fremhæve, hvad det er, man gør i EU. Taler alle engelsk i EU? Nej, når man ikke kan forstå hinanden, taler man sit eget sprog, og så bliver det oversat. I givet fald er det altså den model, vi også må vælge i nordisk sammenhæng.

Jeg fik i går et brev fra en, der havde læst min nordiske kronik i Jyllands-Posten i forgårs. Det handlede om, at hun havde fået en norsk geografilærer i skolen, og i starten forstod de ikke et ord, men efter ganske kort tid forstod de alt, hvad læreren sagde. Det er jo den form for oplevelser, som nogle flere skulle have, enten ved at komme et smut til et andet nordisk land eller ved at opleve, at de er nødt til at lytte til, hvad en, der taler lidt underligt, siger. Det tager altså ikke ret lang tid at få omstillet øret.

Sprogforskere siger, at vores øre er blevet dårligere, fordi vi heller ikke er vant til dialekter. Og så er det også sværere at høre de meget stærke dialekter, man taler i de andre nordiske lande, set fra vores synspunkt. Jeg ved ikke, hvad årsagen er, men vi skal ikke acceptere det, vi skal ikke bøje os for det. Vi i Norden skal kunne forstå nabosprogene, og en sag, der jo hvert år drøftes i Nordisk Råds sammenhæng er, om vi dog ikke kunne se noget mere af hinandens fjernsyn, og hvad vi skal gøre med disse ophavsrettigheder, der forhindrer det. Det eneste, der kan gøre mig til socialist, er ophavsretskapitalismen, som jeg virkelig synes ødelægger meget i nordisk sammenhæng. Undskyld!

Jeg kan ikke løse hr. Henrik Brodersens problem med den lille havfrue, men jeg har fulgt debatten med stor interesse. Jeg håber ikke, at den kommer til at fylde for meget i Nordisk Råd i næste uge. I øvrigt vil jeg takke hr. Henrik Brodersen for talen, og det gælder også hr. Knud Kristensen, som jeg også synes svarede godt på de ting, der blev sagt, i lighed med hr. Erling Bonnesen.

Fru Sidsel Homann ville have forskning i, f.eks. hvordan vi får flere til at tage en ungdomsuddannelse, for det er et fælles problem de nordiske lande imellem. Hun nævnte også kvindehandel som et vigtigt emne, og det gjorde fru Line Barfod også. Jeg synes, at vi skal slå nogle ting fast. I næste uge er det efter min mening yderst relevant at drøfte de forskellige nordiske lovgivninger, der er på prostitutionsområdet. Det er virkelig et emne, som egner sig til, at man udveksler meninger om det i Nordisk Råds sammenhæng. Det er det første, jeg vil sige. Jeg forstår godt bekymringen. Jeg synes også, vi skal lytte til hinanden i de nordiske lande, når det gælder de forskellige vinkler, vi har på det problem, som jo også er et globalt problem, som desværre er voksende.

Når det gælder forskning i ungdomsuddannelser, vil jeg for det første pege på, hvor meget fælles forskning der er i forvejen, hvor mange nordiske forskere der allerede er i Danmark. Jeg kender det fra hele læseforskningsøvelsen, som jeg nu har været blandet ind i i 3-4 år, hvor det er en helt naturlig ting, at der, når vi i Danmark har et udvalg, er en nordmand og i øvrigt også en dansker med, som er ansat i Norge, og professor Niels Egelund er særdeles velbevandret i, hvad der foregår i de andre nordiske lande. Så jeg tror i virkeligheden, at når det gælder det, som fru Sidsel Homann gerne vil have sat gang i, nemlig fællesforskning i uddannelsesspørgsmål, er det noget, der kører ret godt på foranledning af dem, der forsker i den slags, men man kan selvfølgelig altid gøre det bedre.

Men det, der adskiller globaliseringsforskningsprogrammet, altså topforskningsforslaget, fra det, som vi taler om her, er jo, at topforskningsprogrammet ikke ville komme i gang af sig selv. Det er jo noget, der ligger i milliardklassen, og det er noget, som vi hurtigt skal skubbe i gang, fordi vi har klimatopmødet i København, så det er nu, det er tiden at sætte gang i nogle af disse klima- og energiinitiativer. Her er det, at de fem nordiske lande i fællesskab kan skubbe noget i gang, som ikke ville være kommet i gang, hvis de havde ladet tingene køre som hidtil, og deri ligger den nordiske merværdi. Det er der, det nordiske samarbejde pludselig kan føre til mere end det, vi ville få, hvis vi ikke havde det nordiske samarbejde.

Jeg tror, at jeg vil slutte her med endnu en tak til alle ordførerne. Jeg ser frem til drøftelserne i Helsinki i næste uge, og jeg er glad for den massive opbakning, der er, til at vi skal bruge hinanden i det nordiske samarbejde.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Det er først fra hr. Mogens Jensen.

Tak til ministeren for redegørelsen. Ministeren siger, at vi politikere måske halter bagefter det private erhvervsliv og andre i det nordiske samarbejde. Det kan måske også være, at regeringen her er lidt karrig med at give de midler, der skal til, for at det nordiske samarbejde rigtig kan blomstre, og at der går meget lang tid, før man fra regeringens side udmønter forslagene, f.eks. forslaget om den nordiske sprogdeklaration, som vi jo vedtog for 2 år siden, men hvor der ikke er sket noget. Så det er vi og regeringen måske selv skyld i.

Det, jeg bare vil spørge om, er, om det her med den folkelige forankring. Jeg er enig med ministeren i, at det er utrolig vigtigt. Vi har Foreningen Norden her i Danmark, som tæller mange medlemmer, og som nu bliver udsat for at måtte lave kraftige økonomiske nedskæringer, fordi man lige præcis fra Danmarks side fjerner aktiviteter fra Foreningen Norden, hvilket man ikke gør i de andre nordiske lande. Og der er en række andre forhold, bl.a. at de ikke får så meget i tilskud, som de gør i de andre nordiske lande. Hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det? Foreningen Norden er nemlig en af vores stærkeste folkelige kræfter på det her område.

Ministeren.

Jeg synes ikke, at det er rigtigt at sige, at vi er karrige med midler; vi er i hvert fald ikke mere karrige med midler, end de andre nordiske lande er. Til gengæld er vi ved at få lidt mere ud af de penge, vi bruger, og er ved at få skabt en større nordisk merværdi; det er jo det, der er formålet med det hele.

Hvad angår sprog, synes jeg ærlig talt, at vi er godt i gang. Vi har fået en ny sprogdeklaration; vi har fået en nordisk sprogkanon til hjælp for alle de lærere, der ikke ved, hvad det er for tekster, de skal bruge, når de skal undervise i andre nordiske sprog; og så har vi i øvrigt også fået uddannet 60 praktiklærere, som er nordiske sprogpiloter, og som netop skal sætte gang i det, jeg nævnte med, at flere møder lærere, der taler andre nordiske sprog.

Så har jeg en glædelig meddelelse til sidst, nemlig at Foreningen Nordens ønske om at beholde en person, som var tænkt flyttet over i ministerrådssekretariatet, er blevet opfyldt. Brevet er underskrevet og sendt af sted i går. Så jeg tror, at Foreningen Norden føler, at jeg har lyttet til dem.

Så er det hr. Mogens Jensen for den sidste korte bemærkning.

Det håber jeg, for nu forstår jeg, at det, der er Foreningen Nordens problem, er, at der er en aktivitet, der hedder »Norden i fokus«, og som har ligget i Foreningen Norden her i Danmark, som den gør i de andre nordiske lande. Men lige præcis her i Danmark skal den ikke længere ligge der, plus at man altså får mindre i tilskud sammenlignet med de øvrige nordiske lande, og at regeringen i øvrigt har skåret ned på en række aktiviteter, bl.a. 25 pct. på Nordjobordningen her i landet, som Foreningen Norden også har administreret.

Ministeren siger, at man skal få noget mere ud af pengene i Nordisk Råd. Kunne ministeren nævne tre eksempler på noget, vi har etableret i Nordisk Råds regi, og som vi ikke har fået nok ud af, hvor vi ikke har fået nok for pengene? For det lyder, som om der sådan har været overflod og der ikke er sket noget i Nordisk Råd. Er det f.eks. udvekslingsordningerne på tværs af de nordiske lande, vi ikke har fået nok ud af, eller hvor er det ministeren mener at vi ikke har fået nok ud af pengene?

Ministeren.

Jeg vil hellere sige tingene på en positiv måde. Jeg mener, at der i globaliseringsinitiativet og topforskningsprojektet er en nordisk merværdi, som er værd at satse på. Den består jo bl.a. i, at det nordiske samarbejde hermed gør sig så interessant, at Forskningsrådet og private virksomheder gerne vil være med. Og det er jo en ret åbenlys merværdi. Og jeg synes, at vi har fået det for en billig penge.

Så har jeg i øvrigt den holdning, at når man har fået de samme bevillinger gennem meget, meget lang tid, er det altså ikke usundt at sige: Nu skal vi finde lidt, for det kan ikke passe, at det hele er lige vigtigt hele vejen igennem, der må være noget, der er vigtigere end andet.

Den øvelse er jo altid nyttig.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Jeg stillede ministeren nogle fuldstændig konkrete spørgsmål i min ordførertale, men jeg synes ikke, at jeg har fået nogen fyldestgørende svar på dem.

Essensen af dem er, om regeringen vil en anden form for nordisk samarbejde. Det var det her med det citat, jeg havde fra ministerens redegørelse, om, at regeringen er indstillet på at omprioritere. Hvad ligger der i det?

Ministeren.

Det er det, jeg lige har talt om, nemlig at man ikke på en negativ måde stempler programmer som ubrugelige, men at man i stedet har visioner om, hvordan man kan få nordisk merværdi ved at satse på noget nyt og spændende, som også kan engagere nogle andre. Og så må vi i et vist omfang se de gamle bastioner efter, se, om vi kan spare lidt hist og her. Det behøver ikke at være en dårlig øvelse, det kan godt være en nyttig øvelse. Og jeg vil sige, at jeg synes, at det har givet en dynamik i ministerrådssamarbejdet - og også i ministerrådssekretariatet - som jeg ikke har oplevet før. Så jeg tror, at det er sundt.

Men jeg startede faktisk med at erklære mig enig med fru Dahl i, at vi aldrig må gøre branding til indhold, det er indholdet, det handler om. Men hvis jeg må sige det, vil jeg sige, at jeg jo ikke ligefrem synes, at det er reklameorienterede tiltag, der har kendetegnet det nordiske samarbejde, når jeg ser tilbage - så har det i hvert fald været meget mislykkede tiltag.

Det er fru Bente Dahl for den sidste korte bemærkning.

Jeg nævnte jo også, at jeg anerkender, at vi ikke har været alt for gode i det nordiske samarbejde til at fortælle om, hvad det er, vi laver, og til at profilere os. Derfor er jeg også meget aktiv i forbindelse med de her tiltag.

Men jeg bekymrer mig jo om, hvor regeringen og ministerrådet i det hele taget vil hen. Så jeg vil høre: Er ministerrådet indstillet på, at de kommende ændringer, som sker i udviklingens navn - og det er jeg positiv over for, men jeg vil gerne tages med på råd, jeg vil gerne have indflydelse på, hvordan udviklingen skal være - skal udvikles i samarbejde med parlamentet, altså Nordisk Råd?

Ministeren.

Når det gælder de samlede bevillinger, der er til rådighed til det nordiske samarbejde, er det ikke noget, som Nordisk Råd ved nok så mange afstemninger kan lave om på. Til gengæld har Nordisk Råd jo en afgørende indflydelse på, hvordan vi bruger pengene inden for de rammer, der er. Sådan er det i øvrigt også i De Europæiske Fællesskaber, og sådan tror jeg, at det er nødt til at være i internationale parlamenter.

Tak. Så er det fru Sidsel Homann for en kort bemærkning.

Tak. Jeg ville gerne tilbage til uddannelsesområdet, hvor vi jo står over for et kæmpemæssigt samfundsproblem med en meget stor del af vores ungdomsårgange, som ikke opnår at få en ungdomsuddannelse; en stigende del opnår ikke at få en ungdomsuddannelse. Det er et fællesnordisk problem, og vi har også nogle fællesnordiske samarbejdspartnere, vi kan lære rigtig meget af. Jeg mener faktisk, at det må klassificeres helt oppe i toppen af, hvad der er vigtigt at opnå forskningsmæssige resultater på. Skal jeg forstå ministerens svar på den led, at det er en konklusion, han er uenig i?

Ministeren.

Jeg tænder ikke rigtig på det forslag, og det er, fordi der er en nordisk dialog i gang om netop det spørgsmål. Så sent som for 2 dage siden havde jeg såmænd besøg af min norske kollega Bård Vegar Solhjell, som er næstformand for SF i Norge. Vi brugte faktisk det meste af tiden på at diskutere det her. Det var sådan set ikke mangel på forskning, der prægede os, men det er jo altså et spørgsmål om, hvordan man får erhvervsuddannelserne rustet til på den ene side at kunne tage mange med, altså at kunne få mange til at gennemføre, og på den anden side sikre kvaliteten. Skal vi have noget ved siden af erhvervsuddannelserne? Her har vi den danske erhvervsgrunduddannelse. Vi har også mesterlæren, som de andre nordiske lande er meget interesserede i at studere. Virker det?

Det første, man kommer til at tænke på i den dialog, er altså ikke, at vi nu må have nogle forskere til at skrive en tyk rapport, nej, det er: Kunne vi prøve at lære af, hvad de gør i de andre lande, lære af deres helt konkrete erfaringer?

Fru Sidsel Homann for en sidste kort bemærkning.

Tak. Vi har jo netop Finland som et foregangsland på det her område, og de er rigtig dygtige til at få deres unge igennem ungdomsuddannelserne. Jeg har svært ved at skelne mellem det at lære af hinanden og det at have forskning på, hvad det er, der virker.

Men kan jeg forstå ministeren på den led, at han vil gå aktivt ind i den her dialog, på det nordiske plan, må det så blive, i stedet for at iværksætte den her forskning? Jeg har lidt svært ved helt at se forskellen på det, men vil ministeren i det mindste være aktiv med hensyn til at sikre, at vi får brugt de nordiske erfaringer i den danske uddannelsespolitik?

Ministeren.

Jeg er utrolig optaget af, hvad de gør i de andre nordiske lande. Jeg har været i Stockholm for nylig og rejst rundt med min svenske kollega på skoler, og der handlede det også om dette: Hvordan får alle børn lært at læse, så de kan tage en uddannelse? Skolerådets formandskab er på vej til Finland, hvis ikke de er deroppe allerede, altså dette fem-mands-formandskab bestående af tre forskere og to skoleledere. Det er netop, fordi vi gerne vil hente inspiration i Finland, ikke mindst fra den finske læreruddannelse.

Sådan er der kolossalt megen dialog mellem undervisningsministerierne, og det skal der også være, og jeg er helt enig med fru Sidsel Homann. Det var kun forslaget om, at vi i nordisk sammenhæng skulle sætte penge af til et stort forskningsprojekt; det var det, jeg godt lige ville tænke over først.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er forhandlingen sluttet.