Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 1168, som medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF) har stillet til justitsministeren den 30. januar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen   

/

Lars Hjortnæs


Spørgsmål nr. S 1168 fra medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF):

 

”Kan ministeren forklare, hvordan et så groft tilfælde af pædofili, som det i begrundelsen beskrevne, kan udløse en så beskeden straf, og mener ministeren, at det tilfredsstiller befolkningens retsfølelse og børnenes sikkerhed mod pædofile overgreb?”

 

Svar:

 

Jeg er ikke bekendt med den pågældende sag, men går ud fra, at forklaringen er, at den pågældende straf er udmålt af retten efter en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder inden for den strafferamme, som er vedtaget af Folketinget.

 

Det er regeringens generelle holdning, at den retshåndhævende indsats mod seksuelle krænkelser af børn skal være klar og konsekvent. Jeg kan herom nærmere henvise til min besvarelse af 23. januar 2009 af spørgsmål nr. S 939 fra samme spørger.